IND OG UD AF

PERSONLIGHEDSPSYKOLOGISKE TEORIER

 

 

 

Dette er en digitaliseret udgave af en l¾rebog jeg udviklede sammen med psykologistuderende i slutningen af 1980erne frem til 1991.

Dens sidste kapitel  er nyt.

Her er yderligere tilf¿jet, som et appendix, information om et program jeg siden  har udviklet til personlig dagbogsf¿ring pŒ en laptop

 

                                                                                                                

Denne version indeholder hyperlinks mellem indholdsfortegnelse og de enkelte kapitler, og de enkelte kapitlers overskrifter fungerer som hyperlinks tilbage til indholdsfortegnelsen.

 

De omfattende forfatter- og stikordsregistre i slutningen af bogen er indrettet med sidehenvisninger, men da s¿gning pŒ sidenumre her ikke er mulig, mŒ man bare bruge disse henvisninger som indikation af hvor mange steder man vil kunne finde stikord eller navn ved almindelig s¿gning i html filen.

 

 

                                            Indhold:

 

Forord                                                               

                           

 

      DEL 1 : INDFALDSVEJE                                            

 

Kapitel 1: Psykologien, Personlighedspsykologien og L¾seren              

Kapitel 2: Personlige konstruktioner om personer                               

Kapitel 3: Fra Rolle til Selv                                        

Kapitel 4: Filosofi og F¾nomenologi                                              

Kapitel 5: Eksistensfilosofi                                       

 

      DEL 2 : DE  KLASSISKE SKOLEDANNELSER     

 

Kapitel 6:  Den tidlige britiske personlighedspsykologi                         

Kapitel 7:  Freuds Psykoanalyse                                

Kapitel 8:  Adlers Individualpsykologi                                   

Kapitel 9:  Jungs Analytiske Psykologi                                  

Kapitel 10: Otto Rank                                                             

Kapitel 11: Wilhelm Reich                                        

Kapitel 12: Egopsykologien                                       

Kapitel 13: Den kontinentale humanistiske psykologi               

Kapitel 14: Den amerikanske humanistiske psykologi               

Kapitel 15: Organismiske og Feltteoretiske synspunkter                     

Kapitel 16: Den materialistisk- kulturhistoriske skole                             

 

     DEL 3:  UDFALDSVEJE                                             

 

Kapitel 17: Personlighed og Spilteori                                    

Kapitel 18: Personlighed, sindstilstande og bevidstheds¾ndringer        

Kapitel 19: Personlighed og Hjem                                                          

Kapitel 20: Personlighed og IT                                                              

 

Efterord                                                                                                                                           

Literatur                                                                                              

Navneregister                                                                               

Emneregister                                                                                    

 

APPENDIX OM  PHENOMENALOG    Programmets funktioner   Programets mŒlgrupper         

 

 

              FORORD

 

Denne bog er blevet til gennem mange Œrs undervisning i faget personlighedspsykologi  pŒ K¿benhavns Universitets psykologistudie i firserne og halvfemserne. Faget lŒ som ugentlige dobbeltforel¾sninger igennem 2 halvŒr, og var formelt bestemt gennem en studieordning der kort definerede faget, undervisningens formŒl, dens indhold og dens form

 

Den blev til i en situation, hvor der ikke fandtes en samlet dansksproget l¾rebog pŒ omrŒdet og det havde v¾ret vanskeligt for studerende at deltage aktivt i undervisnings-forl¿b i dette stof, fordi det store pensum havde v¾ret fordelt over en r¾kke - v¾sentligst engelsksprogede -  tekster.

 

Bogens ambitionsniveau er us¾dvanligt: PŒ den ene side kr¾ver den en kritisk akademisk tilgang ved at Œbner d¿rene til filosofi-historiske baggrunde tilbage til Platon, gamle og nye erkendelses- og videnskabsteoretiske problemstillinger, nabofag som antropologi og sociologi og den s¾rlige erkendelsesm¾ssige status, som teoridannelser om menneskers personlighed mŒ have.

 

PŒ den anden side er bogen udformet ud fra den p¾dagogiske grundopfattelse at den bedste tilegnelsen af dette sv¾rt tilg¾ngelige og ofte ret abstrakte stof faktisk mŒ l¾gge op til en beskeden videreudvikling af den enkelte studerendes egen personlighed.!

Det er et sp¿rgsmŒl om at erhverve en lang r¾kke personlige erfaringer : at pr¿ve at t¾nke pŒ andre mŒder om sig selv, sine n¾rmeste og sine fjernere medmennesker, og, uge for uge, igennem 2 semestre,  at fŒ nye perspektiver til afpr¿vning og derved erherve nogle omstruktureringsf¾rdigheder

 

De strategier, der er valgt i fremstillingen h¾nger n¿je sammen med den s¾rlige erkendelses-m¾ssige status, som teoridannelser pŒ dette omrŒde har, og som behandles n¾rmere i kapitel 1.  Stoffet er herudfra opdelt  i  3 dele:

 

Del  1. INDFALDSVEJE,  der skal tjene til at man fŒr etableret en grundl¾ggende proportions-sans og  nogle bredere perspektiver pŒ omrŒdet.

Del  2. DE KLASSISKE SKOLEDANNELSER, der mere kronologisk gennemgŒr de mest markante teoretiske positioner pŒ omrŒdet

Del  3. UDFALDSVEJE, der tr¾kker nogle linjer ud og frem til andre - og tildels nyere - anskuelsesformer, af betydning for at etablere en nutidig t¾nkning om, og anvendelse af, de personlighedspsykologiske teorier.

 

Jeg har i dette kun sporadisk ber¿rt den kliniske psykologi  og dens problemer, selv om den udg¿r et centralt oprindelses- og anvendelsesomrŒde for de personlighedspsykologiske teorier. Det h¾nger sammen med, at jeg finder det vigtigt at fastholde, at personlighedspsykologien som psykologisk grunddisciplin ikke b¿r bindes til den kliniske forstŒelsesramme.

                                                                            

 

                             DEL 1

 

                  INDFALDSVEJE

 

Text Box: Denne del er nok den sv¾reste. SŒ er l¾seren advaret.

    Midterpartiet i bogen fremstiller en r¾kke meget forskellige og sv¾rt tilg¾ngelige teoridannelser, der hver is¾r udg¿r et samlet forslag til, hvad psykologi er. Hvis man startede der, ville det blive et problem, at man, hvergang man efter meget besv¾r troede at have forstŒet hvad personligheds-psykologi  er, mŒtte viske tavlen  ren og begynde pŒ en frisk. 

      Perspektiv,  afstandsbed¿mmelse og proportionssans afh¾nger af, at man har flere udsigtspunkter. De store teoridannelser vil i sidste ende komme til at  udg¿r en sŒdan m¾gde af udsigtspunkter for l¾seren, og bogens tredje del, "udfaldsveje",  vil sŒ behandle nogle af de perspektiver og proportioner, man  udfra denne  berigede foruds¾tning,  kan fŒ ¿je pŒ.

     Men at fŒ perspektiv og proportion i noget, der pŒ een gang er helt nyt, indviklet og ukendt (teorier med tusinder af nye begreber) og samtidig er noget, der handler om det, der er allermest intimt, og som man egentlig har studeret i en snes Œr eller mere (lyst og vilje, f¿lelser, personlig identitet, egenskaber ved mennesker etc.)  er ikke ligetil.

     Indfaldsvejene i denne del er ikke, som midterpartiet kan forstŒes, en r¾kke alternative veje. De er snarere en r¾kke bev¾gelsesmŒder, eller transportniveauer,  forskellige begrebslige transportmidler til at komme rundt i  genstandsomrŒdets landskab, uden  de store teorier, eller med helt andre teorier, som ikke decideret er personlighedspsykologiske. Ved at kende dem, bliver man bedre i stand til at tage de personlighedspsykologiske teorier for det, de er, -og bedre i stand til ikke at drukne i dem, men, i l¿bet af to semestres tid,  endda - som bogens dobbeltbundede titel antyder - at finde ud af dem  med livet og sig selv i behold.

       Det f¿rste kapitel  angiver klart i sin titel, hvad det handler om.

       Det andet kapitel  handler om de personlige psykologiske begreber. 

       Det tredje kapitel  behandler nogle grundproblemer om "selvet".

       Det fjerde kapitel  behandler den rolle, oplevelser har som genstand for 	           
       forskning, og nogle filosofiske og historiske foruds¾tninger for personlighedspsykologien.

       Det femte kapitel handler om nyere mŒder at forstŒ det moderne  menneskes tilv¾relse.

 

 

Text Box:

 

 

Text Box:
                      

                       KAPITEL 1

 

 

Psykologien, Personlighedspsykologien, - og l¾seren

 

 

Undervisere og skribenter indsk¾rpes meget tit, at de mŒ klarg¿re sig, hvilken mŒlgruppe, de henvender sig til.

  Det er utvivlsomt  meget forskellige forhŒndsforestillinger og forventninger,  psykologistuderende m¿der op med. Bet¾nk f.eks. forskellene i baggrunde for at v¾lge netop dette fag.

   For nogle:  personlig livserfaring (andres problemer, egne problemer),

   For nogle: tidligere psykologiundervisning: eksperimenter, gruppe¿velser etc.,

   For andre: filosofi - litteratur.

  For andre igen: terapi.  Og det kan sŒ v¾re Freud eller Jung eller adf¾rds-terapi.  Eller det kan v¾re : yoga, meditation eller primalskrig.

  Og endelig er der mŒske ogsŒ en del, for hvem det drejer sig om et mere praktiskt erhvervsvalg. De vil gerne hj¾lpe andre. De har mŒske blot valgt mellem at "blive noget pŒ et kontor" eller, som man sir, "fŒ noget, der har med  mennesker at g¿re".

 

Blandt andet i disse baggrundsforskelle ligger der, at der er nogle meget betydelige forskelle i  ¿nskerne om, hvordan en fremstilling skal gribes an. Om det skal v¾re systematisk , omkring bestemte grundbegreber eller mere historisk, Om det skal v¾re i form af et sŒkaldt integrationspensum , udviklet i n¾r tilknytning til ens medbragte forforstŒelse, og f.eks. h¾gtet pŒ en aktuel problemstiling, eller om det skal v¾re  i form af et sŒkaldt  kollektionspensum , d.v.s. gennemgang af en r¾kke pensumenheder, der behandles relativt uafh¾ngigt af hinanden).

      

Jeg pr¿ver faktisk bŒde at puste og have mel i munden i forhold til disse alternativer, for sŒvidt bogen her i sin f¿rste del s¿ger at fŒ etableret nogle bredere forstŒelsesrammer og give l¾seren nogle muligheder for ogsŒ "at fŒ sig selv med", mens den i sin anden del mere systematisk gennemgŒr de mest markante personlighedspsykologiske teorier, - og i sin tredje del Œbner nogle veje ud tl bredere sammenh¾ng og anvendelser.

 

Som studerende kunne man rimeligt forvente her at fŒ en introduktion til faget psykologi, systematisk organiseret, med en progression fra  det mere simple til det mere komplekse, fra det sikre   til   det usikre, fra  det centrale  til   det perifere.

   Man kunne forvente at blive pr¾senteret for nogle videnskabelige sandheder, af typen:  "nu ved man....",  "man har fundet..." etc. og at fŒ et hurtigt overblik over, hvilke centrale teorier der findes i faget,  knyttet til en historisk udredning af, hvordan psykologien har udviklet sig, og en anvisning pŒ,  hvilke begreber man skal benytte sig af.

   Forklaringen pŒ,  hvorfor det ikke er det, man fŒr her, h¾nger sammen med  omrŒdets s¾regenheder. Jeg hŒber at denne indledning kan  belyse det.
Der er mange skoler og retninger indenfor psykologien. Derudover er den opdelt i mange discipliner.  Og der er nogle s¾rlige problemer med at bygge bro mellem teori og praksis i dette fag. Det h¾nger sammen med sp¿rgsmŒl om ideologiske og politiske holdninger, med forskelle i filosofiske grundanskuelser, samt med sp¿rgsmŒl om videnskabsteori
: afklaring af, hvad der overhovedet er videnskab i dette gebet, hvordan man kan afgr¾nse denne videnskabs genstand, og hvordan man kan udskille denne videnskabs udvikling fra dens praktiske anvendelse i samfundet.

      

Psykologi defineres meget forskelligt, f.eks.som:

 

* L¾ren om sj¾len eller l¾ren om sj¾lelivet.

       

* L¾ren om bevidsthedens struktur og funktion.

      

* L¾ren om bevidsthedsf¾nomenerne

       

* L¾ren om den menneskelige (og dyrs) adf¾rd.

 

* L¾ren om DET PSYKISKE SYSTEM som systemet af (hypotetiske, d.v.s. antagne) strukturer og processer, som de manifesterer sig  i

a) f¾nomenologiske data (rapporteret oplevelse)

b) adf¾rdsm¾ssige data (konstateret opf¿rsel)

c) andre (fysiologiske og sociale) data.

 

Men psykologien som videnskab kommer ikke udenom at besk¾ftige sig med sp¿rgsmŒl om menneskebilleder og deres tilknytning til den baggrund, psykologien er vokset ud af: menneskers historiske opfattelse af sj¾l og besj¾ling, de grundopfattelser, der har hersket omkring en modstilling eller artsforskellighed mellem legemet og sj¾len (Psyche og Soma).

Selv om vi har en fagopdeling, hvor filosofi og psykologi er spaltet ud som forskellige fag, er det ikke muligt at undgŒ ber¿ring med filosofiens problemer:

   L¾ren om erkendelsens natur og oprindelse (epistemologi): Hvad det vil sige at vide; hvordan man finder ud af, hvad der er sand og gyldig viden; og erkendelsens forhold til dens genstande, ikke mindst nŒr disse genstande er mŒlbevidste subjekters  subjektive betydninger. Vi  kommer i n¾rheden af epistemologiske sp¿rgsmŒl i forbindelse med kognitionspsykologiske *)   indfaldsvinkler til personlighedspsykologien. Det drejer sig om den personlige personerkendelses natur og kultur.

  Og l¾ren om det v¾rendes natur  (ontologi), fordi psykologi jo ogsŒ  handler om menneskets natur, tilv¾relsens natur (og naturlighedens natur). Behandlingen  af  Eksistentialismen i kapitel 4 kommer n¾r ved disse emner.

 

OgsŒ den del af filosofien som handler om etikken d.v.s. moralfilosofien er n¾rt knyttet til personlighedspsykologiens problemer, og vi skal se den ber¿rt i adskillige af bogens kapitler

 

Endnu i 60'erne havde man et "filosofikum", en  generel indf¿ring i filosofi for alle fag. Det er en vanskelighed, at det ikke findes mere. Men en del af det n¿dvendige filosofiske baggrundsstof  vil man  m¿de i faget videnskabsteori.

I kapitel 4 vil vi her  i ultrakort resume tr¾kke nogle linjer op i det st¿rre filosofiske baggrundslandskab, der kan have speciel  relevans for  personligheds-psykologien.

 

                                        
NŒr man  nu m¿der psykologien vil det i det store og hele v¾re som det man kalder et ungt fag, d.v.s. som det, der udskilte sig for ca. 100 Œr siden, som en eksperimental videnskab, som man f¿rst kaldte: Psykofysikken
, hvor man   under indtryk af de naturvidenskabelige metoder - begyndte at arbejde systematisk med at finde almene lovm¾ssigheder, f¿rst og fremmest omkring sansningen, perceptionen, hukommelsen, indl¾ringen, t¾nkningen, probleml¿sningen . Her arbejder man I biologisk og neuropsykologisk perspektiv  med at isolere psykologiske variable, finde almene lovm¾ssigheder,  man mŒ vel sige:  udfra opfattelsen af mennesket som en biologisk maskine, hvis objektivt beskrivelige adf¾rd kan pŒvirkes, kontrolleres og forudsiges, i takt med udviklingen af stadig bedre teorier. 

 

Og sŒ vil man m¿de psykologien som noget helt andet, der udskilte sig fra  filosofien pŒ et lidt senere tidspunkt, nemlig f¿rst omkring Œrhundredeskiftet, under indtrykket af de samfundsvidenskabelig metoder, nemlig som socialpsykologien.

   Her er det ikke det biologiske legeme, der er udgangspunktet, men samfundslegemet og kulturen. Her gŒr man n¾rmere ind pŒ, hvor forskelligt mennesket er og fungerer,- om det tilh¿rer den ene eller den anden kultur,   - om det lever indenfor det ene eller det andet s¾t af normer, - om det har den ene eller den anden rolle, position, status, tilh¿rer den ene eller den anden alder, k¿n, gruppe, familie, klan, samfundsklasse. etc. og de vigtige sp¿rgsmŒl om menneskers forhold til en gruppe.

   OgsŒ i Social-psykologien  s¿ger man af finde frem til almene lovm¾ssigheder. Traditionelt sker det udfra ¿nsket at blive i stand til at forudsige og kontrollere menneskelig adf¾rd.  Men man l¾rer der om en kulturel relativisme, der kommer til at h¾ve psykologien over tidligere tiders moraliserende psykologi.

 

                                       *

      

Men  PERSONLIGHEDSPSYKOLOGIEN er altsŒ noget helt tredje !

 

Det er sv¾rt klart at udgr¾nse denne disciplin fra de to andre, i s¾rdeleshed  nŒr man ikke t¿r anse dem for i mindste mŒl bekendte .

   Personlighedspsykologien handler nemlig i h¿j grad om sammenh¾nge mellem begreber fra det ene og det andet af disse to andre omrŒder.

   Hver af de andre discipliner er  nemlig:

 

".....kendetegnet ved at have gjort eet - ganske vist meget omfattende specialomrŒde indenfor psykologien til studieobjekt" og "i alle tilf¾lde mŒ disse omrŒder til en vis grad studeres l¿srevet, abstraheret fra den rette totale sammenh¾ng, nemlig personer."         "Enhver form for oplevelser og adf¾rd er nu engang altid en persons oplevelser og adf¾rd, men det er en af omkostningerne ved fagspecialisering, at man indenfor de andre omrŒder mŒ renoncere noget pŒ at fŒ dette personlige aspekt med." 

                                                             Peter Lauridsen,1977 

  

Men det renoncerer personlighedspsykologien altsŒ ikke pŒ.  Derved kunne den opfattes som den sammenfattende disciplin i psykologien. BŒde som den mest almene, og ogsŒ som den differentielle og og mest specielle disciplin, for sŒ vidt den jo netop udforsker de individuelle forskelle.

Det bliver i hvertfald i s¾rdeleshed her man konfronteres med psykologiens filosofiske grundlagsproblemer. 


Og, som Peter Lauridsen n¾vner:

 "- er det ogsŒ en af personlighedspsykologiens hovedopgaver at systematisere den viden og de erfaringer som allerede  findes i form af common-sense, i form af umiddelbar eller intuitiv menneskeforstŒelse, og den som er nedlagt i filosofiske, historiske, mytologiske og sk¿nlitter¾re v¾rker".   

                                                     Peter Lauridsen,1977

Det betyder f.eks. ogsŒ,  at tro og overtro  bliver en del af genstandsomrŒdet.

Jeg skal komme tilbage til dette med common-sense - den sunde fornuft og hverdagsantagelsernes s¾rlige rolle pŒ dette gebet - allerede i dette kapitel.

   Men f¿rst vil jeg tr¾kke nogle linier omkring denne tredeling lidt klarere op.           

 

NŒr vi ser pŒ de tre discipliner kan vi se, at den tredeling, vi har med at g¿re, ogsŒ afspejler en meget meget dybt cementeret opdeling af alt det, vi kalder videnskab, den opdeling vi finder i universitetets opdeling i fakulteter :

 

Naturvidenskaber.

Samfundsvidenskaber

Humanvidenskaber

 

Faget psykologi er rundt omkring i verden anbragt skiftevis det ene, det andet og det tredje af disse steder.      

Da vi pŒ K¿benhavns Universitet befandt os i Humaniora,  kunne man sige, at det i s¾rdeleshed var "at v¾re hjemme" for disciplinen personligheds-psykologi.

 

Det er nu videre sŒdan, at man ogsŒ groft kan skelne mellem forskellige      grundtyper af videnskabsteori.

Jeg skal ikke  forklare dem her, men n¾vne deres navne, og sige at vi har:

 

1) Den logiske positivisme. ( N¾sten enerŒdende i naturvidenskaben, tit dominerende i samfunds-videnskaber, og hyppigt ogsŒ i humaniora.)

         

2) Den dialektiske materialisme. ( Som umiddelbart har sit fundament isamfundsvidenskaberne, men ogsΠhar stor betydning indenfor humaniora.

 

3) Den hermeneutiske videnskabsteori og metode, hvis kendetegn er, at den besk¾ftiger sig med fortolkning og subjektive betydninger. Den tager' udtrykkelig afstand fra at behandle menneskelige handlinger og sprog efter naturvidenskabernes opskrift.

 

De tre slags videnskabsteori er altsŒ netop ikke knyttet eensidigt hver til sit fakultet, endmindre til hver sin af de tre grunddiscipliner i  psykologien.

     

Det er af betydning, fordi det knytter sig n¾rt til sp¿rgsmŒl om ideologi og menneske-billede. OgsŒ her kan vi nemlig arbejde med en tre-deling.:

 

A. : Mennesket er et dyr, udsat for tilpasningskrav og produkt af naturlige selektionsprocesser. Forskelle skyldes medf¿dt, biologisk variation og mere eller mindre vellykket dressur  (men ogsŒ "Milj¿") .

 

B. : Mennesket er et produkt af samfundsforholdene og afspejler de historiske besiddelses- og produktionsforhold. Forskelle skyldes klasse og position (men ogsŒ: Kultur). 

 

C. : Mennesket er noget helt s¾rligt, nyt, betagende, dramatisk: Det har sj¾l, fornuft, intention, som har skabt en verden af ideer, der bygger bro over generationerne,  og enkeltindividernes skabelses-processer indgŒr i et globalt historisk sk¾bnedrama.

Man skal vare sig for en sammenblanding af de tre mŒder at tredele pŒ, sŒ de klapper sammen til  Žn . Resultatet er forudsigeligt, fordi det allerede er sket for mange. Det f¿rer til en forkert opfattelse af, at l¾rere, undervisningstilbud og pensa groft bestŒr i tre kategorier:

 

Biologistiske O-l¾rere (perceptions- og rottepsykologer)

Marxistiske socialpsykologer  (sociale frontk¾mpere)

Humanistiske P-l¾rere.  (idealistiske vatnisser)

 

Men det holder ikke.

 

Det er klart, at der er stor forskel pŒ de specialiseringer vi har - det er begr¾nset, hvad hver enkelt kan have' forstand pŒ.  

   Og  der er givetvis visse forskelle i samfundspolitisk  forstand: Hvem man synes, man forsker for. 

   Der er forskelle i fagpolitisk forstand: Hvilke forskningsretninger man is¾r st¿tter, og hvilke p¾dagogiske idealer for faget man har.

   Og  der er forskelle pŒ, hvilke professionspolitiske idealer man har: Hvilken rolle man mener, psykologien og psykologer skal spille i samfundslivet. 

 

Men det er ihvertfald vigtigt at fastholde,

 

- at socialpsykologi er mange ting, fra kapitallogik til administrations-videnskab, fra socialantropologi og kultu-videnskab til rolleteori, studier af aggressionsformer,  flokadf¾rd, parrings-m¿nstre etc.

 

- at biologiskpsykologi er mange ting: Fra sansefysiologi og neuropsykologi, betingning og udenadsl¾ren, perception af det enkelte og korte til erkendelse af det mest komplekse og tidsudstrakte, l¾ren om forskellige tilstande, vi kommer i m.h.t. ŒrvŒgenhed og opm¾rksomhed, ophidselses- og f¿lelsestilstande, sp¾ndings-tilstande, motivation, apati og konflikt i den typiske menneskelige organisme, som den modnes og modificeres af sine fysiske og sociale omgivelser.

 

-og at personlighedspsykologi kan udskilles fra alt dette ved at handle om studiet af PERSONEN og de indre sammenh¾nge i personens      handlinger og bevidsthedsf¾nomener, f¿lelser, t¾nkning og handling, der her anskues som led i en personlig  livssituation og livshistorie. Det handler om :

 

"DEN HELHED SOM DANNER DEN ENKELTES PERSONLIGHED OG EGEN TILV®RELSE',

 

Det er altsŒ det enkelte menneske som totalitet og SUBJEKTET der tematiseres. Studiet af de enkelte psykiske processer ( perception, f¿lelser, t¾nkning, handling) integreres her i studiet af den helhed, som den enkeltes personlighed og  egentilv¾relse udg¿r.

 

Et helt centralt punkt i dette, og det, som vi her kommer til at tage udgangspunkt i, er specielt tematiseringen af:

 

DE OPFATTELSER SOM ANDRE OG VEDKOMMENDE SELV KAN UDVIKLE, HVAD ANGR   EN PERSONLIGHED .   

 

NŒr vi fremh¾ver sp¿rgsmŒlet om DEN INDRE SAMMENH®NG I PERSONEN, og dermed knytter  personligheds-psykologien sŒ t¾t til vores definition af psykologien som l¾ren om DET PSYKISKE SYSTEM af strukturer og processer,  er det udtryk for en mere udviklet opfattelse, en dybdeopfattelse, der er f¾lles for de teoretikere denne bog handler om. Den adskiller sig  fra en mere udvendig opfattelse, der betragter en person som noget, der fyldestg¿rende kan beskrives ved nogle egenskaber - altsŒ beskriver mennesker ved klassifikation som type og/eller ved en sammenstykning af  egenskaber.  

 

Men nŒr vi sŒ pŒ den anden side fremh¾ver det som vigtigt at besk¾ftige sig med de (ogsŒ mere umiddelbare) oplevelser som man har f.eks. af andres personlighed, sŒ kastes vi tilbage i dette mere overfladiske:  For vi oplever jo,   erfarer sŒdan set    at andre "har  egenskaber". Og vi skelner mellem folk, ikke mindst nŒr vi taler om  dem,  ved at karakterisere dem ved nogle egenskaber, nogle personlighedstr¾k. 

Vi oplever, mere eller mindre umiddelbart, (og har masser af sprog om),  at en person har de og de evner, sŒdan og sŒdan et temperament, synes domineret af de og de behov, er pr¾get af den og den slags tankegang, har de og de holdninger og v¾r;dier, de og de karaktertr¾k, er sŒ og sŒ intelligent eller underbegavet.,  ja mŒske ogsŒ er sŒ og sŒ god eller ond.  (!?)

Og det har ikke, i f¿rste r¾kke, noget med "at l¾se psykologi" at g¿re. Det er en del af vores sprog og vores kultur, at der eksisterer sŒdanne kategorier. Dem  bruger vi til at orientere os med i forhold til andre, og til at forstŒ os selv med. - Det er en del af vores socialisering. En slags f¿rvidenskabelig videnskab, en folkepsykologi. *)Den videnskab, der kortl¾gger en kulturs mere eller mindre implicitte og i sprog og omgangsform indbyggede psykologiske teorier , dens folkepsykologi, kalder man ethno-psykologi.  Eksistensen af en sŒdan folkelig, f¿rvidenskabelig psykologi er foruds¾tningen for, at vi overhovedet kan have en videnskabelig personlighedspsykologi.

 

PŒ den anden side er det netop den folkelige psykologis mangler, dens indbyggede fordomme, forsimplinger og generaliseringer - og mŒske is¾r dens tunge historiske eftersl¾b, der skaber behovet for en teoretisk videnskabelig personlighedspsykologi.

 

                                          *

 

PŒ dette punkt bliver vi n¿dt til at gŒ lidt dybere i, hvad man da skal forstŒ ved videnskabelig eller videnskabelighed.

 

Tidligere bud fra auditoriet er f.eks. :

 

* At erkende og forstΠsystematisk - metodisk - logisk - grundigt.

* At bevise og begrunde - fordomsfrit .

* At behandle pŒ baggrund af sagkundskab. (Men hvorledes kan hvem definere           hvem der besidder sagkundskab ?)

* Kun at st¿tte sig til pŒlidelige antagelser

* At  arbejde systematisk med pŒstande, der g¿r det muligt at inddrage nye erfaringer.

 

Hver af udsagnene fŒr fat pŒ noget v¾sentligt, - og  sp¿rgsmŒlet er af en art, sŒ man n¾ppe er bedre tjent med en kortfattet autoritativ definition.

Jeg  indl¾gger her en kort artikel, hvori Psykologisk Laboratoriums tidligere professor, Edgar Rubin, redegjorde for, hvad man skulle forstŒ ved Videnskab:

 

VIDENSKAB. Videnskabelig t¾nkning og forskning har til formŒl at erkende og forstŒ tilv¾relsen i alle dens former; den ligger i forts¾ttelse af dagliglivets t¾nkning, men udm¾rker sig ved sin metodiske fremgangsmŒde og ved den afg¿rende v¾gt, der l¾gges pŒ, at man s¿ger i alle enkeltheder fyldesg¿rende at bevise eller begrunde de pŒstande, der opstilles, sŒledes at der tages hensyn til det st¿rst mulige antal tilsyneladende velbegrundede indvendinger, samt ved at man stadig er rede til at g¿re de foruds¾tninger, der indgŒr, til genstand for kritik.

Hvor det bevismateriale, der foreligger, ikke er tilstr¾kkeligt til at h¾vde en pŒstand ubetinget, mŒ man n¿gternt angive, med hvilken sandsynlighed pŒstanden kan h¾vdes. (se Hypotese). NŒr den videnskabelige bevisf¿relse bestemmes som den bedst mulige,f¿lger heraf, at man ikke ad anden, ikke videnskabelig vej kan begrunde en pŒstand bedre.

Under bestr¾belserne  for at undgŒ fejlmuligheder, at opnŒ den yderste skarphed, klarhed og sikkerhed, at overvinde tilsyneladende modsigelser, samt at nŒ til de mest omfattende sammenh¾ng og forklaringer og det st¿rst mulige overblik f¿res forskerne til at danne s¾rlige begreber og sprogbetegnelser,der for den udenforstŒende kan v¾re ret utilg¾ngelige. Her medvirker, at den fremadskridende forskning drager en uoverskuelig rigdom af nye emner og sagforhold frem, samt at den i stadig h¿jere grad f¿res til at tyde dagliglivets emner anderledes   til dels v¾sentligt anderledes   end s¾dvanem¾ssigt, men pŒ en for erkendelsen mere tilfredsstillende mŒde. Visse herhenh¿rende eksempler plejer man at samle under ben¾vnelsen  "Sansekvaliteternes subjektivitet" (s.d.).

Gennem den videnskabelige t¾nkning og forskning, sŒledes som den forekommer hos videnskabsm¾ndene, bygges de forskellige videnskaber op. De enkelte videnskaber mŒ n¾rmest siges at bestŒ af de antagelser, som de mest sagkyndige pŒ de s¾rlige  omrŒder anser for pŒlidelige. Man t¾nker sig vistnok oftest disse pŒstande ordnede systematisk ( i nogen grad, som man ville g¿re i en l¾rebog i faget)  I denne bestemmelse af, hvad videnskab er, ligger der en vis, formentlig i sagens natur begrundet uskarphed. For det f¿rste er det vanskeligt at sige, hvorledes og af hvem, det skal afg¿res, hvem de mest sagkyndige er, hvis anskuelser indgŒr i videnskaben; for det andet vil de mest sagkyndige ofte for nogle sp¿rgsmŒls vedkommende v¾re uenige. Denne uenighed kan let synes st¿rre, end den faktisk er, fordi interessen af forskellige grunde, bl.a. fordi forskningen s¾rligt arbejder her, ofte s¾rligt er knyttet til de punkter, hvor der er uenighed. 

Der er grund til at bem¾rke, at det ikke er altid, at alt det, som videnskabsm¾ndene fremf¿rer, tilfredsstiller de strengeste fordringer med hensyn til bevis etc. I bestemmelsen ligger, at en pŒstand, der er god videnskab den ene dag, senere kan gŒ ud af videnskaben, fordi nye overvejelser og nye erfaringer i de mest sagkyndiges ¿jne rokker ved de hidtil formentlig gode beviser. Omvendt kan  en pŒ eet tidspunkt fremsat pŒstand  undertiden f¿rst pŒ et langt senere tidspunkt blive god videnskab, fordi det til en begyndelse har skortet pŒ beviserne pŒ dens rigtighed.

Videnskabernes inddeling og de forskellige videnskabers indbyrdes afgr¾nsning diskuteres ofte heftigt, fordi man tror, at det drejer sig om dybtliggende saglige sp¿rgsmŒl, medens det i langt h¿jere grad er historiske og praktiske forhold, der her er og mŒ v¾re afg¿rende.

                                                                  Edg.R.           

                                                                      (Edgar Rubin, 1928)

 

Jeg vil ikke her debattere denne artikels synspunkter, men anbefale den  som velegnet  til at danne basis for udviklingen af en rimeligt artikuleret personlig mening om,  hvilke krav man vil stille,  for at noget skal accepteres som havende med videnskab at g¿re.

    Der er dog nogle forhold omkring videnskabelighed som jeg vil fremh¾ve:

 

1) At man altid mŒ s¿ge at g¿re sig klart, hvilke erkendelsesinteresser der er pŒ spil : Hvem har hvilken slags interesse i at h¾vde, pŒstŒ, bevise, at noget forholder sig pŒ en bestemt mŒde, og i at h¾vde at have en mere eller mindre inappelabel sagkyndig forstand pŒ noget. ?

 Viden i betydningen socialt anerkendt ekspertise er magt.:

 

- at v¾re klog pŒ menneskers sj¾leliv

- at mene at kunne retlede mennesker til, hvordan de skal forstΠsig selv og fortolke hinanden,

- at kunne opstille formler og kategorier for, hvordan andres personlighed fungerer og er indrettet

 

......kan indeb¾re betydelige problemer.

 

Eksperterne undgŒr kun vanskeligt at blive en slags pr¾steskab.

 

Ved at opretholde eller ¾ndre pŒ bestemte billeder af, hvordan mennesket eller mennesker er,

- ved at v¾re behj¾lpelig med at putte dem i bestemte bŒse, s¾tte etiketter pŒ dem,

- ved at mene at vide, hvad der er godt eller skidt for dem, - hvordan de skal behandles af andre osv.

-og ved endda bŒde at tjene til livets opretholdelse ved det, og modtage samfundets respekt og anerkendelse for det,

er de mŒske et  tvivlsomt gode for et demokrati ?  *) Og ikke mindst kan de blive en trussel,  i det omfang deres autoritative ekspertise fŒr magt og gennemslagskraft via datamatiske ekspertsystemer, personudv¾lgelses- og personovervŒgningssystemer m.v., - et omrŒde hvor  dette fag vil kunne misbruges pŒ uigennemskuelige mŒder.

 

Der findes forestillinger om en videnskab, der er styret af frig¿relsesinteresse,  om en videnskab der samarbejder med dem, den skal v¾re videnskab for, og som tilstr¾ber det JŸrgen Habermas kalder en "herred¿mmefri kommunikation", - altsŒ en oph¾velse af formynderinteressen.(Habermas, 1981)

   Men de videnssociologiske forhold levner n¾ppe disse forestillinger et s¾rlig vidt spillerum. Disse dilemmaer vil l¾seren, netop i sit arbejde med personlighedspsykologien, fŒ stof til at forstŒ dybden af.

 

Man kan sige, at al personlighedspsykologisk teori er formyndervidenskab. Men nŒr det er sagt, mŒ det siges, at med en  personlig og engageret forstŒelse af teoridannelserne vil man mŒske ogsŒ kunne se, i hvilken forstand og i hvilken udstr¾kning de, hver is¾r, ogsŒ er noget andet og kan bruges til noget andet.

 

2) Det andet s¾t af forhold omkring videnskabelighed, som jeg synes, det er vigtigt at slŒ fast (og det knytter sig meget n¾rt til det f¿rste) handler om sandhed.

Det ligger i os allesammen, tror jeg, at vi meget gerne vil have klarhed, finde ud af, hvad der under alle omst¾ndigheder er sandt.

Og netop videnskaben skulle jo v¾re midlet til at opnŒ klarhed om det mudrede, rodede, indfiltrede, forvirrede.

Forventningerne til den videnskabelige psykologi, og f.eks. til denne bog, gŒr da sikkert i h¿j grad i retning af at m¿de og fŒ del i det professionelle - det velkonsoliderede - det klare - eentydige - uigennemskydelige og sikre.

   Det ville v¾re rart fŒ tydelige svar pŒ, hvad man skal vide, hvad man skal kunne, hvad man skal l¾se - og i hvilken, p¾dagogisk forsvarlig, r¾kkef¿lge.

(SŒdan at man kan bev¾ge sig ad en ret linie frem mod EKSPERTISEN - helst fra starten knyttet til en samfundsn¾r og erhvervsrelevant PRAKSIS-ERFARING.)

 


Det kan derfor nok forbavse, nŒr jeg s¾tter sandhed op som en mods¾tning til klarhed.

   Men jeg vil faktisk fremh¾ve flertydighed som mere karakteristisk for sandhed og eentydighed som mere karakteristisk for fordom.

 

Menneskers tolerance for flertydighed er meget forskellig. For nogen er flertydighed en kilde til angst og en kilde til vrede. De f¿ler sig holdt for nar, l¿bet om hj¿rner med, nŒr de m¿der det flertydige. *) Dette forhold er beskrevet og delvis opklaret i et af de mest markante bidrag til personlighedspsykologien i nyere tid : "The Authoritarian Personality" (Adorno et. al, 1959) og er specielt behandlet af Else Frenkl Brunswik (Brunswik, 1949)

 

Men:  Det fornemmeste kendem¾rke ved videnskabelighed er TVIVL.

Det har altid v¾ret og vil altid v¾re i TVIVLEN at videnskaben tager' sit udgangspunkt.

 

Udfra denne grundopfattelse bliver det at opdrage til videnskabelighed f¿rst og fremmest: at opdrage til at tvivle.

 Til at tvivle pŒ det tilsyneladende selvf¿lgelige,

- til at tvivle pŒ, hvad autoriteterne h¾vder.

- til at betvivle tidligere formuleringer og forklaringer.

 

Man kan derfor sige, at alle de personlighedspsykologiske begrebssystemer b¿r betvivles.

Men der ligger noget nok sŒ vigtigt og v¾sentligt i at g¿re sig klart, at man ikke har forstŒet en pind af nogen af dem, f¿r man har indset, hvorledes de i forhold til deres baggrund og foruds¾tninger, netop har v¾ret videnskabelige ved selv at v¾re udtryk for en tvivl om det vedtagne og tilsyneladende selvf¿lgelige.

 

PŒ mange mŒder kan man  ogsŒ s¾tte UNDREN ind, hvor jeg har sagt TVIVL i det foregŒende. SŒledes f.eks.:

Det fornemmeste kendem¾rke ved videnskabelighed er UNDREN.

(Tvivl gŒr pŒ antagelser om genstandsomrŒdet - Undren pŒ f¾nomener i genstandsomrŒdet).

 

*

 

Med denne behandling af temaet videnskabelighed hŒber jeg at have givet den n¿dvendige baggrund for forstŒelsen af det f¿lgende :

   GenstandsomrŒdet for den videnskab, vi her skal besk¾ftige os med, er det enkelte (enestŒende) menneske som person, i sin personlige livsverden, med sine indre sammenh¾ng mellem f¿lelser, t¾nkning og handling.

   Grundlaget for viden mŒ v¾re erfaring, - vi mŒ opfatte personligheds-psykologien som en erfaringsvidenskab  og ikke som en spekulativ videnskab.

 

De ydre f¾nomener (fremtr¾delsesformer for personligheden), som personlighedspsykologer mŒ l¾gge til grund for deres antagelser om personligheden, mŒ n¿dvendigvis v¾re sporadiske, afh¾ngige af

 -de mere eller mindre kortvarige kontakter, de har haft til klienter, fors¿gs-personer eller andre mennesker,

-og af de metoder: interview, konsultation, test, eksperiment, sp¿rgeskemaer, etc.,  som de har benyttet.

 

 


Man kan sige sig selv, at alle disse teoretikere til syvende og sidst har v¾ret n¿dt til at bygge pŒ de erfaringer, de kan have indh¿stet om deres egen personlighed, (hvordan de selv var sat sammen, fungerede, udviklede sig etc.) og pŒ deres erfaringer om deres egen n¾rmeste familie.

 

Hertil kommer jo sŒ ydermere nu, at vilkŒrene for at v¾re menneske, (den verden man f¿des i, ja overhovedet grundvilkŒrene for at udvikle en subjektivitet, en selvforstŒelse, og en identitet,) inden for de sidste mange tiŒr har undergŒet nogle meget betydelige omv¾ltninger, hvis konsekvenser for personlighedsudviklingen , og vores forstŒelse af personlighedens kategori, ikke er klarlagt endnu.

 

 Jeg synes derfor, det er meget vigtigt, at l¾seren lige her fra starten g¿r sig klart, at hun/han , hver is¾r, gennem mindst en snes Œrs daglig erfaringspraksis, allerede har ansamlet viden og kunnen om det, der er denne forskningsdisciplins genstand: en personlighed : -et individuelt, personligt psykisk system, hvor man allerede er priviligeret (ekspert) ved at vide umŒdelig meget om DE INDRE SAMMENH®NGE MELLEM PERSONENS F¯LELSER, T®NKNING OG HANDLING.

 

Det er klart, at der er masser man er blind for, masser man ikke har begrebsliggjort, masser man ikke kan eller t¿r se i ¿jnene eller snakke om, og at de tankefigurer, man har haft til sin rŒdighed, kan indeb¾re alvorlige begr¾nsninger.

 

Men alligevel :

 

NŒr man nu vil give sig igang med at l¾se om personlighedspsykologien, mŒ det ske ved at man  s¾tter sig ind i en r¾kke, pŒ mange mŒder meget forskellige tankeverdener, s¾t af formuleringer og anskuelsesmŒder, i det store og hele knyttet til nogle enkeltforskeres navne og igen og igen omtalt som TEORIER eller SKOLER. Men jeg tror, det er meget vigtigt, at man ikke lader sig bl¾nde eller mislede af disse betegnelser til at s¿geefter "den ideelle teori",  den rigtige skole.

Historisk har de hver is¾r

- dels  indoptaget og s¿gt at systematisere dele af den rŒdende folkelige psykologi,

- dels stillet sig op som tilbagevisninger af andre dele af den rŒdende folkelige psykologi.

Og endelig har de n¾sten alle stillet sig op i en eller anden polarisering til nogle forg¾ngere, som om  de herved tilbageviste eller ugyldiggjorde disse.

Men alle har de dybest set kun kendt een personlighed virkelig indgŒende:  nemlig deres egen ! Dertil kommer det forunderlige, at meget fŒ af dem er kvinder !

 

Men i det omfang de alle repr¾senterer helhjertede livsindsatser pŒ menneskeforstŒelsens omrŒde, er det ligesŒ dumt at opfatte det som om den ene ugyldigg¿r den anden, som det ville v¾re at sige at H.C. Andersen ugyldiggjorde Shakespeare eller at T.S. Elliot ugyldiggjorde Dostojevski.

   De mange personlighedsteorier, der er udviklet, har en meget vigtig rolle , ikke i kraft af deres "sandhed" eller falskhed, beviisthed eller ubeviisthed, men fordi de aftegner  store sammenh¾ngende dom¾ner af tankefigurer, der er anvendelige, nŒr vi hver is¾r, personligt,  skal v¾lge sprog og udtryksform til at "omtaleligg¿re "den subjektive, menneskelige livsverden og dens umŒdeligt mange dimensioner, niveauer, perspektiver, horizonter og relevanser.
Personlighedspsykologiens genstandsomrŒde er pr¾get af en umŒdelig stor grad af kompleksitet. Og antallet af teorier eller store samlede formuleringsfors¿g
er meget stort, og stadigt voksende. Det betyder, at selve det at orientere sig i dette felt er en overv¾ldende og meget belastende opgave.

Det h¿jeste, jeg kan tilstr¾be med denne bog, er at give et grundlag, for at man selv kan orientere sig gennem selvst¾ndig l¾sning,  og her i hvert fald undgŒ den form for defensiv forsimpling, der bestŒr i pŒ forhŒnd at at stille en r¾kke forfattere og skoler udenfor:  fordi de er for gamle, for marxistiske, for biologistiske, for individualistiske, - eller for sv¾re.

 

Som n¾vnt er der indenfor denne disciplin  ingen krav om udenadsl¾ren. Det er ikke fordi vi ikke  kr¾ver, at studerende bliver fortrolige med i hvert fald de begrebssystemer, som her freml¾gges, men fordi vi finder det  vigtigt, at ingen tilegner sig disse ting pŒ en udvendig mŒde, som en abstrakt viden om et personlighedsabstraktum: et "man", et "menneskets personlighed".

 

Da SELV og SELVFORSTELSE altid er den enestŒende kerne, som enhver personlighed organiseres om, sŒ er enhver tilegnelse af personligheds-psykologi "in abstracto", dvs uden anknytning til det eneste selv og den eneste selvforstŒelse, som man kender indefra  og er fuldt fortrolig med, nemlig ens egen, en pseudotilegnelse.

 

Hvordan kan man studere, forske og undervise om dette genstandsomrŒde?

 

Der er ingen vej udenom at tage udgangspunkt i det at besk¾ftige sig med sig selv. Kald det sŒ professionel narcissisme, om sŒ skal v¾re.

   L¾serne er hver is¾r typiske for det, der er genstandsomrŒdet. De har hver is¾r et langt livs erfaringer med sŒdan et unikum, og har hidtil begrebet det med sin egen erfarings begrebsredskaber.

   Ligesom de dagligt bruger dem til at begribe deres n¾rmeste, fjernere og fjerneste medmennesker.

    Hvis man ikke er meget bevidst om disse forforstŒelsers realitet i Žn selv, men s¾lger sine forforstŒelser ud en bloc for nogle teoretikeres, som man l¾ser om (eller nogle terapeuters, som man konsulterer) g¿r man bŒde sig selv og eventuelle fremtidige elever eller klienter en bj¿rnetjeneste.

 

Men hverdagslivets gentagne og stadigt ¾ndrede g¿remŒl, h¾ndelser og konstateringer er selvf¿lgelig, allerede f¿r vi begynder at tale fagligt om dem,  "set gennem briller", "kategoriseret", dimensioneret, henf¿rt til en "type",   ihvertfald pŒ en forel¿big mŒde.  Og vores sprog til at hŒndtere dem  binder os let til et bestemt s¾t af begreber.

   Disse kategorier, typer eller begreber kan man kalde : konstruktioner. Konstruktionerne er redskaber i bŒde indre og mellemmenneskelige  dialoger. Nogle er ord, der forkramper   -   andre er ord, der forl¿ser.

 

Disse konstruktioners karakter af fortolkning, og selvopfyldende strukturering, ( men ogsŒ meningsgivende struktur og produktiv polarisering rent subjektivt for en selv)  mŒ fra starten fastholdes og anvendes som den forel¿bige basis, i forhold til hvilken man s¿ger at assimilere og afpr¿ve andres begrebskategorier og forstŒelsesdimensioner, f¿rst og fremmest    "sŒdan Žn som Žn selv".


"Hvordan forstŒr den teori sŒdan en som mig ?",kunne v¾re det gennemgŒende sp¿rgsmŒl, som sikrede, at man blev varsom overfor teoriernes forstŒelsesformynderskab, ogsŒ overfor andre end Žn selv.

 

Kun ved en st¾dig insisteren, fastholden og uddyben af ens egen mŒde at v¾re sit eget meget specielle menneske, kan det lade sig g¿re at udvikle et ¾gte indvendigt forhold til personlighedspsykologien.

 

MŒlet mŒ v¾re kompetence:  Kompetence til indlevelse og medf¿lelse i hvert eneste andet menneskes mŒde at v¾re sit eget, meget specielle menneske.

 

Det drejer sig altsŒ, indenfor denne disciplin, mindre om ansamling af en f¾rdig vidensm¾ngde om genstandsomrŒdet  end om udviklingen af, hvad jeg ville kalde en kvalificeret bevidsthed, et arbejde frem mod det - selvf¿lgelig uopnŒelige   ideal, at man kunne sige, som Terents :

"Jeg er et menneske, altsΠer intet menneskeligt mig fremmed"

  Eller mŒske kunne udsagnet her modificeres til :

Jeg er en person og intet personligt b¿r v¾re  u- omtaleligt for mig

 

Og netop med henblik pŒ "omtaleligg¿relsen" er det videst mulige inventar af begreber og tankefigurer en fordel.

 

Fagbeskrivelsen fremh¾ver det som et undervisningsmŒl, at man skal udvikle "et differentieret og smidigt s¾t af beskrivelsesredskaber  /forstŒelsesredskaber."

 

Hver af de skoler, retninger og forfattere, som man skal s¾tte sig ind i pŒ dette omrŒde, frembyder nye distinktioner, nye kategorier og begreber, nye tanke-figurer og nye billeddannelser.

Sp¿rgsmŒlet om de er sande eller har ret er for sŒ vidt meningsl¿st.

Det er i deres anvendelighed til at g¿re noget omtaleligt at deres prim¾re v¾rdi ligger.

 

De kan alle bruges til at "omstrukturere", anskue nogle forhold hos et subjekt pŒ en anden mŒde, - til at n¾rme sig - eller hj¾lpe til at modificere - et andet menneskes selvforstŒelse.

Personlighedsteorierne er pŒ den mŒde (h¿jst forskellige)v¾rkt¿jskasser.

 

Ens egen teoretiske v¾rkt¿jskasses brugelighed afh¾nger i mine ¿jne   modsat af, hvad mange teoretikere har villet h¾vde , netop af forskelligartetheden af de redskaber, der ender med at stŒ til  ens rŒdighed. Men sŒ er det selvf¿lgelig vigtigt, at man har  indsigt i de n¿dvendige foruds¾tninger for at anvende dem rigtigt, - d.v.s. en forstŒelse af  de overordnede tankefigurer, de hidr¿rer fra.

 

   

                                                                 *   *   *

 


                                  

                                                       KAPITEL 2

 

      Personlige konstruktioner om Personer

 

 

Text Box: Dette kapitel behandler dels nogle af de inddelingsgrundlag, man kan anvende pŒ personligheds-psykologiens emner, dels en personlighedspsykologisk retning, man kan kalde kognitiv personlighedspsykologi, repr¾senteret ved den amerikanske teoretiker George Kelly, (1905-1959). Kelly h¿rer ikke til de mest kendte. Men hans mŒde at gribe personlighedspsykologien an pŒ rammer - mere pr¾cist end nogen anden teoretiker jeg kender -  nogle problemstillinger, som blev introduceret  i kapitel 1. Det drejer sig om  de begreber, som vi, allerede f¿r  vi m¿der psykologien,  hver is¾r har om, hvilke egenskaber personer har. Det drejer sig om, hvilke dimensioner hver is¾r faktisk allerede har etableret, til at forstŒ andre mennesker og sig selv. 
 
Kelly inddrages f¿rst i forbindelse med noget mere generelt, som drejer sig om at anl¾gge en synsvinkel pŒ de personlighedspsykologiske teoretikere overhovedet, altsŒ i et videnskabs-teoretisk ¾rinde.  

Resten af kapitlet gŒr n¾rmere ind pŒ Kellys egne opfattelser af den menneskelige personlighed:  hans grundantagelse og de konsekvenser han udleder af den.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er to principielt meget forskellige mŒder at introducere den teoretiske personlighedspsykologi pŒ :

 

1. En r¾kke forfatterskaber beskrives i historisk r¾kkef¿lge, typiskt begyndende med Freud, som det sker i l¾reb¿ger som Ewen (1980) og Hogan (1976).

 

2. Andre l¾reb¿ger gŒr mere pŒ tv¾rs, og fors¿ger at ordne mere abstrakt efter arten af metodiske synspunkter, efter forskellige problemomrŒder eller forskellige grundsp¿rgsmŒl.   I den slags b¿ger kan man sige, at man allerede kan l¾re noget af at l¾se deres indholdsfortegnelse. 

 

 Jeg vil  kort pr¾sentere et eksempel pŒ sŒdan en disposition, nemlig fra "The Psychology of Personality" af Wiggins, Renner & Clore og Rose (1971).

 

Jeg g¿r det ikke, for at man skal besk¾ftige sig n¾rmere  med den bog, men fordi dens disposition giver Žn en fornemmelse af en sŒdan anden mŒde at anskue personlighedspsykologien pŒ, "ovenfra", - og sŒ fordi denne bog dels placerer Kelly pŒ en i¿jnefaldende mŒde i sin disposition, og dels g¿r en hel del ud af anvende Kellys videnskabsteoretiske anskuelses-form pŒ den samlede opgave med at pr¾sentere personlighedspsykologien.
Bogen anvender hele 4 inddelingsgrundlag, der pŒ forskellig mŒde krydses:

 

      I.

     Historisk opstŒede synspunkter:

 

* Biologisk synspunkt (artsudviklingen,sp¾dbarnsudviklingen etc.)

* Eksperimentelt synspunkt (indl¾ring, perception, h¿jere processer)

* Socialt synspunkt (modeller, roller og kulturer)  

* Psykometrisk-Tr¾k- synspunkt ( egenskabsbestemmelse ved               

                                                observation,selvrapport, indirekte metoder)                                      

 

II.

     Emner eller problemer, der tages op.: 

 

* Afh¾ngighed

* Aggression

* Seksualitet

* Kompetence

 

(Her er det klart, at listen er vilkŒrlig, der kunne ligesŒ godt have stŒet: Stress, Angst Konflikt, Dr¿mme etc.)

III.

Grund-teorier:

 

* Psykoanalytisk teori

* Social-indl¾rings teori.  

* Kognitiv udviklingsteori

* Selv-teori.

 

(Her bliver hans bogs ensidighed ret tydelig, sammenholdt med det spektrum af teoridannelser, vi  kommer til at inddrage)

 

Men  det lykkes  nu forfatterne at gennemspille endnu en sats, endnu en mŒde  at sk¾re hele kagen pŒ,   nemlig efter  de i teorierne indbyggede

 

IV.

 Menneskemodeller:

 

* Mennesket som rotte

* Mennesket som forsker

* Mennesket som skuespiller

* Mennesket som datamat

 

Og her er det som repr¾sentant, - og egentlig eneste repr¾sentant -  for det menneskebillede, der pr¿ver at anskue mennesket som forsker, at George Kelly kommer ind. Det skal vi komme tilbage til.

 

Men  udover denne s¾rlige placering, tr¾kkes Kelly ind pŒ et meget tidligt sted i bogen, nemlig i tilslutning til det store, kollektive v¾rks centrale tese:

 

   "Personlighed betragtes bedst  fra mange, ofte konflikterende, synspunkter"

 

Denne tese repr¾senterer en videnskabsteori, som kaldes "konstruktions-alternativisme".


                                      Konstruktionsalternativismen

 

Den grundl¾ggende ide er, at de h¾ndelser, som de, der studerer personlighed, er optaget af, mŒ t¾nkes at eksistere uafh¾ngigt af enhver tankekonstruktion, den personlighedsstuderende kan  have om h¾ndelsen:

   Hvis vi betragter h¾ndelserne,  de psykiske processer og strukturer, som det mere eller mindre ukendte land eller territorium, som teoretikerne taler og skriver om, sŒ kan vi betragte de teoretiske udsagn som nogle kort og nogle signaturer om  dette territorium.

 

Det forhold, at vi kun kan kende sŒdanne h¾ndelser gennem vores tankekonstruktioner dem angŒende, betyder ikke, at disse h¾ndelser og disse tankekonstruktioner er identiske.

 

"The map is not the territory. "*)

 

Heri ligger ogsŒ, at vi mŒ t¾nke os, at der kan findes mange alternative kort over det samme territorium, hver med sine fordele, men mŒske egentlig vanskeligt sammenlignelige.

  Selve h¾ndelserne ( f.eks. at folk t¾nker, f¿ler, fornemmer, mener, er i konflikt,  handler og g¿r sig forestillinger) er nogle, der finder sted, hvad enten vi har en psykologi eller ej. (Hvilket ikke indeb¾rer, at de er uafh¾ngige af den folkelige psykologi !)

 

De begreber, "videnskabelige begreber", som vi m¿der, f.eks. i personlighedspsykologien, er altsŒ konstruktioner, og ikke tingen selv.   Og det g¾lder helt s¾rligt, nŒr det drejer sig om forhold, der opfattes som varige : egenskaber, holdninger, behov, komplekser, fortr¾ngninger etc.

   Ordet teorier er sŒ fint, og passer pŒ sin vis sŒ dŒrligt pŒ dette meget mere indviklede,   at der er en r¾kke personer, der har l¾st og skrevet, og udviklet indviklede systemer af tankekonstruktioner, videnskabelige begreber, om de samme processer, der bliver' ved med at forl¿be i verden, flintrende ligeglade med alle de ord pŒ alt det papir, og alle de m¾ngder af tankefigurer, der knytter sig til dem.

 

Dette grundsynspunkt er meget v¾sentligt, og det rokkes ikke af, at der sŒ er et yderligere, meget besv¾rligt dilemma i dette, at det jo pŒ den anden side , som vi skal se bl.a. i dette kapitel,  er sŒdan, at de tankeprocesser vi har om de psykiske processer i nogle tilf¾lde godt kan virke ind pŒ processerne : Territoriet kan  faktisk v¾re influerbart af de kort, vi laver af det, eller rettere : af vores brug af disse kort og deres signaturer.

 

Men grundsynspunktet , at vi hele tiden mŒ passe meget pŒ at skelne mellem, hvornŒr vi taler om genstandsomrŒdet, territoriet af psykiske h¾ndelser, og hvornŒr vi snakker om den ene eller den andens kort over genstandsomrŒdet, og de signaturer og begreber, der finder anvendelse i kortl¾gningen, er af meget stor betydning. Det udg¿r en stadigt tilbagevendende vanskelighed i al kommunikation om psykologiske emner, som man bestandigt mŒ v¾re pŒ vagt overfor.

 

 

 

 

*) Udsagnet stammer fra den amerikanske filosof Alfred Korzybsky, der i v¾rket "Science and Sanity" (1933) har pŒvist de v¾sentlige problemer, der kommer, fordi  det for alle er meget sv¾rt -  bŒde i tanken og i formidlingen -  at hŒndh¾ve denne skelnen.
Kelly siger:

 

   "Mennesket ser pŒ sin verden  lissom igennem nogle gennemsigtige  m¿nstre eller skabeloner, som det  f¿rst skaber, og bagefter pr¿ver at tvinge ned over de realiteter, som verden bestŒr af". (Kelly,1956)

 

Det er jo pŒ sin vis bare det her med, at "det sete afh¾nger af ¿jnene, der ser" og at "vi opfatter verden gennem vores egne, subjektive briller".   Men det er alligevel lidt mere dybtgŒende her : 

   Det er overhovedet kun ved denne pŒtvingning af konstruktioner pŒ h¾ndelser, at man finder mening i de m¾ngder af pŒvirkninger, man uds¾ttes for i livets l¿b.

   Konstruktioner (l¾s ogsŒ fortolkninger, begreber) passer ikke altid til de h¾ndelser, de l¾gges ned over, og f¿lgelig kan det v¾re n¿dvendigt at revidere eller erstatte dem.

 

"Men selv konstruktioner, der passer dŒrligt (l¾s: fortolkninger, begreber) er bedre end slet ingen konstruktioner, eftersom det eneste alternativ til konstruktioner er kaos. Intet mindre ! "(Kelly,1956)

 

Heri ligger der ogsŒ en principiel godtagelse af subjektiviteten som n¿dvendig, ja som uomg¾ngelig.

 

Wiggin, Renner, Clore og Rose gŒr videre og taler om vurderingen af konstruktioner (og det kunne v¾re f.eks. l¾serens vurdering af personlighedspsykologernes konstruktioner):

 

"Der er mange forskellige mŒder, man kan begrebsligg¿re en given h¾ndelse (f.eks. et livsl¿b eller en handling og s¾t af s¾rpr¾g)   og hver person fortolker h¾ndelser pŒ sin lidt egne mŒde.    PŒ samme mŒde er der mange forskellige teoretiske begrebsrammer eller konstruktions-systemer, som man kan bruge til at fortolke personlighedsh¾ndelser.  

I en almen forstand kan alle disse konstruktioner v¾re "sande", omend nogen af dem kan v¾re mere videnskabeligt brugbare end andre." (Wiggin, Renner, Clore og Rose, 1971)

 

Og sŒ kommer der en central pŒstand: 

 

"De  begrebsligg¿relser, der er mest brugelige, er dem, der ¿ger forudsigeligheden, kontrollen og forstŒelsen af de h¾ndelser, det drejer sig om !" (Ibid.1971)

 

Forfatterne siger:

 

"I l¿bet af den videnskabelige udforsknings historie er der nogle konstruktioner og fremgangsmŒder, der bliver' anerkendt som fra hinanden skelnelige synspunkter pŒ de omtalte h¾ndelser. Selv om forskellige synspunkter er tilb¿jelige til at fokusere pŒ forskellige arter (klasser) af h¾ndelser, er det ikke us¾dvanligt at forskellige synsvinklers interesser vender sig mod de samme h¾ndelser.   Det er f.eks. muligt at fortolke "intelligens" fra et  biologisk synspunkt, under anvendelse af begreber vedr¿rende hjernen, centralnervesystemet og kroppens almindelige ern¾ringstilstand.   Det er ogsŒ muligt at fortolke "intelligent adf¾rd" udfra et "socialt synspunkt"  under anvendelsen af begreber vedr¿rende social motivation, social bel¿nning og kulturel berigelse.   Men hvad hvis den biologiske psykolog siger:   "Intelligens er et biologisk f¾nomen"   og socialpsykologen siger:   "Intelligens er et socialt f¾nomen".   Ja, sŒ tager' de begge to fejl. Og det g¿r de ved at sammenblande h¾ndelserne (sagforholdene) med begreberne om h¾ndelserne (konstruktionerne).

Det er altsŒ vigtigt at fastholde, at der i den forstand ikke er f.eks. nogle h¾ndelser, der er biologiske, og andre der er sociale,   der er kun h¾ndelser, som sŒ kan konceptualiseres, begribeligg¿res, fortolkes ud fra  bŒde det ene og det andet s¾t af begrebs-  og forstŒelsesrammer.

Psykologiens videnskabelige konstruktioner og begrebssystemer fungerer som oftest overfor en begr¾nset m¾ngde af h¾ndelser. (Modsat naturlove).
Et givent synspunkts hovedbegreber s¾tter metodologiske skyklapper pŒ udforskningen, og nŒr sine mŒl ved at vi ser bort fra de h¾ndelser, der falder udenfor, hvad de praktisk kan omfatte eller rumme. For nogle sn¾vre klasser af h¾ndelser kan et bestemt begreb, en bestemt konstruktion, v¾re yderst frugtbar,   mŒlt ved dets evne til at skabe forudsigelse, kontrol og en eller anden form for forstŒelse.     Og denne sn¾vre klasse vil typisk pr¾cis v¾re den, som forfatteren havde i tankerne, da han udviklede sit begreb." (Ibid.,1977)

 

AltsŒ: Forskellige begrebskonstruktionssystemer har forskellige og ofte lidet overlappende "focus of convenience", (praktisk anvendelses  og gyldighedsomrŒde)

 

Det tilbagevendende problem omkring personlighedspsykologiske teorier og deres begreber er i denne forbindelse, at mange af dem, som vi skal se,

 1) er udviklet i forbindelse med behandling af hj¾lps¿gende mennesker,

 2) er udviklet i en anden tidsalder end vores ,

3) er baseret pŒ kontakt med personer fra bestemte samfundslag  og

 4) overvejende er udviklet af m¾nd.

 

   Det klassiske eksempel, der ofte fremdrages er Freuds fortr¾ngningsbegreb (som skal behandles i kapitel 7): selv om det var yderst anvendeligt pŒ kvindelige, h¿jere-middelklasse- neurotikere i Wien ved Œrhundredeskiftet, betyder det ikke, at det dermed er tilsikret almen gyldighed.

 

Heri ligger n¿dvendigheden af at fŒ et relativistisk forhold til h¾ndelsernes virkelige verden, altsŒ til personlighedspsykologiens genstandsomrŒde.   Alle de h¾ndelser (situationer, egenskaber, handlinger) vi taler om, kan g¿res til genstand for forskellige typer af fortolkning  , ved hj¾lp af en lang r¾kke h¿jst forskellige konstruktions-systemer,- der mŒske hver is¾r for deres ophavsm¾nd har stŒet som det, der skulle overfl¿digg¿re de andre.

   Forskellige fortolkningssystemers relative frugtbarhed, nŒr de bringes i anvendelse overfor samme sagforhold,  kan mŒske nok mŒles ved at se pŒ, hvilke der bedst muligg¿r forudsigelse, kontrol og forstŒelse.

   Men da det er sŒ forskelligt, hvad de inddrager og hvad de l¾gger hovedv¾gten pŒ, er det meningsl¿st generelt at foretr¾kke og g¿re sig til tilh¾nger af det ene konstruktionssystem fremfor det andet.

Det eneste der er at g¿re, er at  anl¾gge et st¾rkt  relativistisk syn pŒ forholdet mellem begreber/konstruktioner og h¾ndelser (genstandsomrŒdet) . 

   Man er n¿dt til at nŒ til at kunne se de samme h¾ndelser samtidigt udfra en r¾kke forskellige konstruktionssystemer,   sŒledes at hver af dem fŒr lejlighed til at bidrage med deres udgave af "sandheden". :

   Personlighed anskues bedst fra mange, ofte konflikterende synspunkter . 

 

   Dette er den overordnede videnskabsteoretiske baggrund der skitseres i Wiggin, Renner, Clore og Roses store bog, - og som de udvikler netop ved at tage udgangspunkt i Kellys grundopfattelse om personerkendelsens natur af at v¾re baseret pŒ konstruktioner.  

 

   *


Nu skal vi sŒ fors¿ge at n¾rme os Kellys begrebsverden mere specifikt.

 

Den ende af personlighedspsykologien, som vi pŒ denne mŒde kommer til at begynde med, er den man kan kalde den kognitive personlighedspsykologi.

 

For at forstŒ dens s¾rpr¾g, mŒ vi f¿rst se lidt pŒ begrebet kognition.

 

Fra de ¾ldste tider har man s¿gt at skelne mellem 3 psykiske funktionsomrŒder :

 

 Cognition                             Emotion                                       Conation 

Sansning-T¾nkning-            F¿lelser,                                     Str¾ben,Vilje,    

Det erkendesesm¾ssige        Affekter                                      Motivation

 

 

Vi vender senere  tilbage til de to sidste omrŒder. Men noterer os her s¾rskilt om Cognition ( nu: Kognition), at den omfatter intellektuelle processer i den bredeste forstand :

*  sanseindtryk (perception)

*  kundskabsopnŒelse og bevarelse:

*  forestilling og vurdering,

*  r¾sonnement, probleml¿sning,

*  t¾nkning og sprog

*  kunstig intelligens og strategier ved probleml¿sning

 

Indenfor kognitionsomrŒdet vil man ofte gŒ en del op i at skelne mellem :

 

                 Kognitive  Strukturer       -og-       Kognitive   Processer  

 

Man taler der om perceptionsprocesser og om processer af tolkning og bearbejdning , som noget der bŒde  er afh¾ngigt af nogle kognitive strukturer (skemaer)  og resulterer  i  nogle kognitive strukturer (kort).

  Det handler  bl.a. om "hvilke begreber man har/bruger, og hvordan man bruger dem."

 

Der er en n¾r sammenh¾ng mellem at kende/ genkende den kognitive strukturering og kunne fŒ ¿je pŒ en mulig omstrukturering. 

 

Der er inden for kognitionspsykologiens udvikling en r¾kke begreber og synspunkter, der er af relevans i disse sammenh¾ng. Jeg anf¿rer her nogle n¿glebegreber, i en antydende foregriben af et stof, man vil stifte n¾rmere bekendtskab med i O-psykologi undervisningen

 

ELEMENTSYNSPUNKTET:             - elementer - association - syntese

GESTALTSYNSPUNKTET                          - helheden -  invarians

FELTSYNSPUNKTET:                   - kontekster -rumlige - tidslige

UDVIKLINGSSYNSPUNKTET:                 - trinvis differentiering

NEW LOOKSYNSPUNKTET:           - kognition betragtet som hypotese-afpr¿vning

VIRKSOMHEDSSYNSPUNKTET:                 - kognition betragtet som led I handlingslivets                                                                                                          .                                                                        overordnede organisation

 

Det er v¾sentligt til en forstŒelse af den Kellyske indgang til personligheds-psykologien at vide, at hans udgangspunkt er n¾rtbesl¾gtet med new-look-synspunktet.   
Et andet "moderne" pr¾g ved hans t¾nkning , som ogsŒ g¿r ham besl¾gtet med meget af det, der har fundet sted de seneste tiŒr indenfor den sŒkaldte "cognitive science" er hans opfattelse: 

   "At hvert menneske udvikler et s¾t regler, til at t¾nke om verden i, og derefter bruger disse regler til at organisere sit liv" .

 

  *

 

                                                  Hvem var George Kelly  ?

 

Text Box:         George Kelly  blev f¿dt 1905 som enebarn af en presbyteriansk pr¾stefamilie ude I Kansas. Han gik ud af college med eksaminer I fysik og matematik. Han skrev en afhandling/opgave I p¾dagogisk sociologu om  Kansas bys arbejderes fritidsaktiviteter, underviste I fritidsundervisning,nŒede at fungere me en slags ingeni¿rarbejde pŒ en flyvemaskinefbrik. Fik en mindre grad I p¾dagogik (Ba) pŒ en afhandling om forudsigelse af l¾reres success, som han lavede pŒ et stipendium I Edinburg, og fik endelig sin embedseksamen I Psykologi 26 Œr gammel, pŒ en afhandling om tale- og l¾sevanskeligheder.
Ansat pŒ Fort Hayes State College.  Ville egentlig hve v¾rtert fysiologisk psykolog, men sad fra 1931 samtidig bade som underviser - vejleder  I psykologi og som terapeut. Han arbejdede med en slags omrejsende skolepsykologisk klinik, hvor han med sine studenter analyserede bade l¾reres, for¾ldres og elevers problemer, og hvor han ogsŒ havde nogen gl¾de af Freud.
HovedpŒvirkningerne var imidlerti to:
Alfred Korzybski (1933) som vi allerede har introduceret s 24
Jakob Moreno (1934) some r skaberen af psykodrama-begrebet.

Under krigen var Kelly flyver-psykolog.  Bagefter : Leder af klinis psykologi ved Ohio State University, hvor han 10 Œr efter kom med 2-bindsv¾rket ÒThe Psychology of Personal Constructs (1955)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I denne, h¿jst utraditionelle bog  erkl¾rede Kelly hele  motivationsbegrebet krig, og fandt det ikke alene overfl¿digt, men ogsŒ suspekt. *)

 

Her kan vi n¿jes med at fastslŒ, at psykoanalytiske teoretikere, som mange andre, altid  har ville forklare handlinger i Œrsags-virkningstermer:  Siden mennesker handler, mŒ det v¾re fordi der er en kraft, der driver dem til at handle. NŒr de handler forskelligt, kan der v¾re grund til at lede efter forskellige drivkr¾fter, lige fra Platons allegoriske hvide og sorte heste og alle de historiske forestillinger om guder og dj¾vle, frem til mere moderne begreber som INSTINKTER, DRIFTER, BEHOV o.s.v . (som vi skal fŒ rig anledning til at komme n¾rmere ind pŒ i mange af de f¿lgende kapitler.) 

 

*) Det kan synes lidt bagvendt, at vi her starter med en teoretiker, der ¿nsker at overfl¿digg¿re et begreb, der er centralt for mange af de andre personlighedspsykologiske teoretikere, d.v.s. inden vi overhovedet har fŒet det introduceret. Men det gir os en mulighed for at begynde med det mere simple.


Der skelnes af nogle mellem to typer af behov : Psykogene  og  Biogene , og ofte forsimplende pŒ nogle snigende mŒder, som vi mŒske efterhŒnden kan nŒ til at kritisere. Udtrykkene skal referere til de antagne motivers oprindelse, og l¾gger i den forstand op til en skelnen mellem  erhvervede og medf¿dte motiver. Da det samme begrebspar imidlertid ogsŒ af nogle ( f.eks.Hogan, 1976) anvendes til at skelne mellem, om motiverne er  bevidste eller ikke-bevidste ,  og yderligere  til at skelne mellem om de er modificerbare eller ikke-modificerbare, vil man indse, at der her nemt kan opstŒ en del begrebsforvirring. Det tilrŒdes, at man ikke anvender disse begreber. I kapitel  15 fŒr vi anledning til at komme n¾rmere ind pŒ bedre behov-begreber.

 

Kelly siger:

 

 "La' os nu bare n¿jes med at t¾nke, at mennesket er f¿dt til at v¾re levende, og at de er aktive, fordi de er levende, sŒ beh¿ver vi egentlig slet ikke at forudskikke nogen ide om drivkr¾fter".

 

Det kan virke som lidt af en kortslutning, men begrundes med nogle skarpe- og i mine ¿jne ganske tr¾ffende- bem¾rkninger om motivantagelser : At de nok altid siger mere om den, der har antagelserne, end om den, antagelserne skulle g¾lde,  - dem, som fŒr "skudt motiverne i skoene".

 

"Den der er optaget af at forklare folks motiver, ved hj¾lp af sine egne begreber,  vil  typisk v¾re Žn, der f¿ler sig truet af andre, og ¿nsker at s¾tte dem pŒ plads".(Kelly,1956)

 

Men i den folkelige, f¿rvidenskabelige psykologi opererer vi  faktisk alle med sŒdan nogen begreber, bŒde om "skjulte motiver" og meget andet.

Disse folkepsykologiske antagelser er det meget, meget sv¾rt at fŒ hold pŒ, ogsŒ fordi en masse af de "videnskabelige konstruktioner" figurerer i dem:   Det g¾lder ikke blot antagelser om grundliggende menneskelige motiver, men ogsŒ begreber som : intelligens, - seksualdrift, - fortr¾ngning,    - neurotisk, - karaktertr¾k,   - komplekser,   - kriser,   - autorit¾r, - h¾mning, - bel¿nning, - straf,  -jalousi,  o.s.v..

Alt hvad vi kan sige, der ridser noget op i dagligsprog som et "psykologisk problem",  eller en mulig adf¾rdsforklaring, en psykisk lidelse eller en menneskelig egenskab , som forstŒes af nogen der ikke har l¾st psykologi, udspilles i folkepsykologiens konstruktionssystem. Og det fungerer  (i nogle sprogbrugssituationer -  ofte som led i en magtkamp) til manges tilfredshed, sŒ de synes, at de kender og kan forudsige  "deres pappenheimere".

  Det enkelte menneskes konstruktionssystem af begreber og fortolkninger af 

sig selv og af sine medmennesker er jo for sŒ vidt det meste af en personligheds-psykologi, omend altsŒ ikke en "videnskabelig" sŒdan.

 

Kellys pointe er f¿rst og fremmest denne: L¾nge f¿r terapeut Petersen bruger Freuds eller Jungs, Leontjevs eller Reichs konstruktioner til at beskrive Olsens livsverden, Olsens motiver, Olsens holdninger og Olsens tankeform ville det mŒske v¾re en god ide at studere Olsens egne konstruktioner: hans egne mŒder at fortolke verden og sig selv og sine medmennesker pŒ.

   Heri er Kelly vidtgŒende enig med de f¾nomenologiske og eksistentialistiske traditioner, som vi skal behandle i kapitel 4 og 5.

   OgsŒ den danske psykolog : Franz From (1953), som vi dŽr skal behandle n¾rmere,  har valgt en lignende indgang til personlighedspsykologien.I stedet for at teoretisere om, hvordan personligheder er indrettet, fors¿ger han at unders¿ge : hvordan oplever mennesker andre menneskers udseende og adf¾rd ? Hvilke meninger, hensigter, f¿lelser og tr¾k ser og fortolker de selv ud af, hvad de observerer.?
Men Kelly
gŒr et skridt videre, og dŽr springer han faktisk - paradoksalt nok - samtidig ind i en pŒstand om et alment grund- motiv, idet han siger:

 

"Jeg vil betragte mennesket i almindelighed som en slags forskere:   Ja, som en slags personlighedspsykologiske forskere, der pr¿ver at fŒ en mening i de m¿der, de har med andre mennesker. De er faktisken slags prototyper pŒ forskere, og deres problem er det, der kendetegner n¾sten al forskning, nemlig:   At g¿re en kaotisk verden mere forudsigelig og kontrollerbar , at g¿re den i  hvert fald: forstŒelig." 

   "De konstruerer hertil et netv¾rk af veje (begrebsdannelser om virkeligheden) hvis natur allerdybest set er, at det hele tiden peger  mod fremtiden, sŒ den  lader sig foregribe.   Det er den funktion, det netv¾rk har." (AltsŒ den funktion, den enkeltes psykologiske konstrukt- system har).

 

Foregriben er bŒde det der skubber og det der tr¾kker i den Kelly'ske  psykologis "motivationsteori".

Verden er sammenh¾ngende, verden er fortl¿bende processer, vi selv er fortl¿bende processer, - det livsn¿dvendige og eksistentielt centrale mŒ v¾re at afd¾kke sammenh¾ng, meningsforts¾ttelse, - at af-kaotisere verden;, ved at g¿re den forudgribelig.

 

Der er nogle grundantagelser, vi mΠgΠud fra, siger Kelly :

 

* At universet er virkeligt, og ikke blot noget forestilt.

*  At det kun kan forstŒes som noget tidsudstrakt.

* At det udg¿r et hele.

 

Og sŒ frems¾tter han den pŒstand, som bliver det centrale i hele hans psykologi :  

 

 

Text Box: EN PERSONS PROCESSER KANALISERES AF DE MDER PERSONEN FOREGRIBER  H®NDELSER 

 

 

 

 

 

SŒdan en pŒstand er jo ualmindelig abstrakt og yderst mangetydig- ikke mindst i kraft af ordet "anticipate" s mange betydninger. *)

 

Man kan f.eks. forstΠden som:

 

" Den mŒde, jeg opfatter er andet menneske pŒ er formet af mine forventninger til  dette menneske", eller

 

"Den mŒde, jeg kaster en bold til en anden, er bestemt af den mŒde, jeg tror den  anden vil reagere" eller

 

"Arten af min opm¾rksomhed er bestemt af , hvad jeg tror der vil ske" eller

 

"Mine handlinger styres af de virkninger, jeg forudser.

 

Udfra denne mangetydige hovedantagelse, opstiller Kelly sŒ den r¾kke af konsekvensantagelser, 11 ialt, hvormed han, i en fort¾ttet form, afgr¾nser sit teoretiske bygningsv¾rk.

 

Han adskiller sig  markant fra alle de andre teoretikere, vi skal behandle, ved

selv at have fort¾ttet sine synspunkter til en sŒ relativt overskuelig struktur.

 

 

*) anticipate: regne med, se hen til, tage forskud pŒ, foregribe, komme i fork¿bet, forudse, im¿degŒ etc.

Text Box:                                                         1.
                                      Konstruktions-konsekvens
                                     (Construction corollary)

   En person foregriber h¾ndelser ved at   konstruere  deres gentagelser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Verbet  "construe" og de dertil knyttede  ord "construct" og "construct-system" fŒr i Kellys anvendelse nogle betydninger, der gŒr langt udover dets  ordbogsm¾ssige pŒlydende. Man er n¿dt til at udlede betydningen af de anvendelser der g¿res af det (og  af dets afledninger) i de 11  konsekvensantagelser. Betydningen kommer i n¾rheden af  : "etablere sit begreb (om)", "danne sin opfattelse (af), "kategorisere", "for sig selv udl¾gge", "identificere (hvad noget er, -  hvilken,  - eller hvilke egenskaber nogen eller noget har. )

   Det kan tydeligvis gŒ pŒ bŒde personer, handlinger og situationer.

   Men  man skal  ikke h¿re "construe" som en bevidst mental handling. Det er snarere noget,  vi ikke kan lade v¾re med, noget, der sker i os, noget, som det psykiske system "g¿r".

   Udtrykket skal givetvis d¾kke hvad der sker i alle faser af vores kognitive udvikling, ikke mindst i barndommen, - og kommer pŒ den mŒde  i h¿j grad til at referere til vores tilegnelse og anvendelse af  sprog til at fŒ orden i vores verden.

   Men samtidig er der noget strategisk - og n¾sten polemisk- i at anvende det aktive ord "konstruere" : det voksne menneske kan mŒske vinde en frihed ved at se sine begreber om mennesker, situationer og h¾ndelser som "selvskabte", muligvis illusion¾re, og mulig genstand for kritisk revision.

 

 Hovedsynspunktet i dette er, at vi etablerer forventninger ved at gŒ ud fra, at det engang konstaterede vil v¾re ligesŒdan "n¾ste gang". - at nogen  vil v¾re "venlige" (igen),  nogen vil v¾re "kr¾vende" (igen) etc.

 

 

Text Box:                                                                     2.
                                          Individualitets-konsekvens
                                              (Individuality corollary)

.Personer adskiller sig fra hinanden i deres konstruktion af h¾ndelser. (personer, egenskaber,situationer, handlinger)

                                                    

 

 

 

 

 

 

 

 

""At konstruere" er at h¿re tilbagevendende themaers hvisken i de h¾ndelser, der genlyder omkring os," siger Kelly.. 

 

 

 Man kan nok sige, at vi kommer til at ligne hinanden ved at v¾re f¾lles om nogle konstruktioner (som det senere  frems¾ttes i konsekvensantagelse 10)  Men to personers konstruktioner  er aldrig identiske, og det er derfor vigtigt at opklare de specielle mŒder, som den enkelte   konstruerer  sin verden pŒ.

 

Vi kommer n¾rmere ind pŒ dette i forbindelse med "konstrukt-repertoire" skemaet s. 43.


 

Text Box:                                                                           3.
                                    Organisering-konsekvens
                                    (Organization corollary)

Hver person udvikler  et konstruktionssystem, der omfatter et ordenssystem mellem de enkelte konstruktioner og fortolkningsm¾ngder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nogle af et menneskes  konstruktioner er vigtigere og mere centrale, end andre.  Den enkelte danner et hierakisk system, med adskillige niveauer, fremtr¾dende  pŒ forskellige tidspunkter, hvor nogle konstruktioner er mere overordnede og ligesom bestemmer over de andre.

   Det er vigtigt at blive opm¾rksom pŒ, at dette indbyrdes forhold mellem en persons begreber er mere karakteristisk for personen, end de konstruktioner vedkommende benytter pŒ noget enkelt tidspunkt. PŒ den mŒde kan en lang r¾kke af en persons begreber og bed¿mmelses-kategorier v¾re underordnet et fŒtal af - for denne person - overordnede begreber.

   Ideen er , at en persons forstŒelse og oplevelse af verden kan v¾re domineret af bestemte n¿gletemaer, der for personen er sŒ afg¿rende, at alle mulige forhold fortolkes i lyset af dem.

         For Žt menneske kunne det f.eks. v¾re : Venskab - Ensomhed,

         for et andet kunne det v¾re Pligt -  Skyld - Autoritet

         for et tredje kunne det v¾re Angst- Sikkerhed

         for et fjerde  Lykke -  Smerte

 

Kelly eksemplificerer, hvordan de to (pol¾re) konstruktioner  GODT-SLET kan indgŒ pŒ helt forskellig mŒde i to menneskers forstŒelses-skemaer                        For den ene kan de have en overordnet rolle, som dominerende "forstŒelsesordnere":

                 

                            Godt                                                         Slet

         Intelligent     ordentlig                                Dum    uordentlig   

 

 Men for en anden, eller efter konstruktorienteret terapi, kan mŒske SIKKER- FARLIG v¾re de overordnede begreber:

 

                         Sikker                                       Farlig 

                   godt         ven                                  slet  fjende

 

Text Box:                                                                      4.
                                                  Tvedelings-konsekvens
                                                   (Dichotomy corollary)

Text Box: En persons konstruktionssystem er sammensat af et endeligt  antal  bi- pol¾re konstruktioner.

 

Udsagnet om, at antallet af konstruktioner, man har, skulle v¾re endeligt, virker umiddelbart absurd. NŒr man t¾nker pŒ, hvor mange personbeskrivende adjektiver  mange af os kender, f.eks. !  Men  pŒstanden har alligevel et vist empirisk bel¾g hos Kelly: nŒr man beder folk om at karakterisere mennesker  de kender, eller bare mennesker pŒ billeder, med enkeltadjektiver, viser det sig, at deres faktisk  anvendte repertoire er ret begr¾nset.  At alle folks konstruktioner skulle v¾re bi-pol¾re, d.v.s. kunne opstilles som mods¾tningspar synes jeg  heller ikke virker helt plausibelt.

PΠden anden side er der noget meget centralt i dette med at der (oftest?) skal topoler til, for at fΠen konstruktion sikkert identificeret.

Det enkelte ord eller betegnelse kan jo nemlig repr¾sentere vidt forskellige konstruktioner.

 

Bruger en person betegnelsen mandlig, er det vigtigt at finde ud af, om det f.eks. er som identificeret i den ene eller den anden af f¿lgende modstillinger :

 

                  mandlig      /         kvindelig

                  mandlig      /         svag 

                  mandlig      /         passiv  

                  mandlig      /         f¿lsom 

 

Kellys pointe er, at begrebers betydning  ikke kan forstŒes, uden at man kender deres mods¾tning - hvad brugeren betragter som relevant modsat.

  En konstruktion mŒ specificere en mŒde, hvorpŒ mindst 2 elementer ligner hinanden. Man mŒ kunne sige at 2 personer eller situationer er forskellige fra en tredje..  i samme retning.

Text Box:                                                             5.
                                            Valg-konsekvens
                                             (Choice corollary)

En person v¾lger *)  selv det alternativ i en tvedelt konstruktion, gennem hvilket vedkommende forudser den st¿rste mulighed for udbygning af sit  konstruktionssystem.
  Det betyder, at i denne forstŒelse kan en person ikke  beskrives ved en egenskab, som ingen anden har. ( Men en egenskab mŒ omvendt kunne beskrives ved hj¾lp af blot een person.) Det betyder ogsŒ,  at der ikke findes en egenskab, der ikke har en  mods¾tning. ( Hvis egenskabens frav¾r kvalificerer som mods¾tning, er pŒstanden ikke sŒ vidtr¾kkende.) PŒ den anden side: Der kan v¾re alle mulige gradueringer af egenskaber langs en dimension.

 

   

"Da personlige konstruktioner er vores eneste middel til at forudgribe fremtiden, pr¿ver vi hele tiden at forbedre deres brugbarhed".

 

Kelly beskriver to principielt forskellige strategier

 

a.)   den sikkerhedsorienterede:

At foretage en videre klarl¾gning af de konstruktioner, vi allerede bruger.  Pr¿ve at blive mere og mere sikker pŒ f¾rre og f¾rre ting.

 

b.)  den dristige, forvovede, risikable, eventyrlige:

At udforske nye aspekter af livet, inddrage helt nye begreber, at udstr¾kke vores konstruktionssystems anvendelighed. "Pr¿ve at fŒ en anelse om flere og flere ting i den tŒgede horisont".

 

Udfra den af de to strategier, vi er domineret af, vurderer vi den pol i en dimensional personlig konstruktion h¿jest, som s¾tter os bedst i stand til at nŒ vores mŒl.

 

*) Her bliver det aktivt-viljesm¾ssige aspekt pludselig trukket frem, som om der sad en lille "v¾lger" indeni  os og foretog nogle hastige cost/benefit- beregninger inden vi f¾ldede en dom. Formuleringen forekommer mig uheldig, - meningen er vel, at de kognitive processer i  deres enkelte ytringer  er  styret af hvad der tjener det samlede kognitive system bedst : sikrer ikke alene dets udbygning, men i s¾rdeleshed dets  modsigelsesfrihed.
Afh¾ngig af den valgte strategi kan vores foregribende kategorisering blive drejet i den ene eller den anden retning:

Vi kan sikre os mod  skuffelse ved negative  hypoteser.   SŒledes:

  a.)  vurderer, n¾sten pŒ forhŒnd, et fremmed menneske som "uvenligt" 

mens mŒske

  b.)  vurderer et fremmed menneske som "venligt".

 

At blive ved ens velbekendte konstruktioner borger for en umiddelbar sikkerhed. Men det g¿r ogsŒ, at man ikke har noget at tage tilflugt til, hvis tingene udvikler sig udover ens konstruktionssystem.

   En videre forstŒelse af den verden, vi lever i, kan kun nŒes ved, igennem nogen tid, at sejle gennem ukortlagte farvande,   - risikere uvished og forkerte forudsigelser, indtil vi bliver' dygtigere til at foregribe de h¾ndelser, det drejer sig om., siger Kelly.

   Den sikkerheds-bevidste er god til at ¿jne den mindste trussel, men ude af stand til at have med det n¿dvendige  fremmede at g¿re !

Text Box:                                                                           6.
                                                  R¾kkevidde-konsekvens 
                                                   (Range corollary)

 En konstruktion er kun fyldestg¿rende for forudsigelser indenfor en begr¾nset  begivenheds-m¾ngde 

   Den dristige kan tr¾de mange gange i spinaten, f¿r han bliver i stand til at forudse venlig eller uvenlig behandling pr¾cist.

      Kelly snakker om konstruktioners anvendeligheds-  eller gyldighedsomrŒde: hvad dur et begreb til, hvad kan det anvendes pŒ ? 

Klarest ser vi det mŒske med kultur-, klasse- eller livsforms-specifikke begreber, hvis anvendelse i en anden  sammenh¾ng bliver meningsl¿s eller vildledende.

 

Et s¾rligt forhold, som Kelly tr¾kker frem, er det forhold at nogle konstruk-tioner (ord) anvendes  sn¾vrere af nogle og bredere af andre:

   Nogle anvender f.eks.  hvid - sort: kun sn¾vert, bogstaveligt, som om  objekter, hudfarve, mens andre ogsŒ anvender hvid-sort om stemninger,    l¿gne,    magi, - hvorved det jo fŒr karakter af at v¾re en helt anden konstruktion.

    SŒdanne forskelle i bredden af anvendelsen af en konstruktion er altsŒ ogsŒ en egenskab ved konstruktionen. (T¾nk f.eks. pŒ brugen af begreber som paranoid, psykotisk, psykopatisk, senil,  og hvordan de tit er helt anderledes brede i hverdagsbrugen end i fagbrugen.)

Text Box:                                                                        7.
                                                     Erfarings-konsekvens 
                                                     (Experience corollary)

En persons konstruktionssystem ¾ndres efterhŒnden som vedkommende   konstruerer h¾ndelsernes gentagen.

   Specielt m.h.t. hele organiserede s¾t af konstruktioner ( som f.eks. givne psykologiske teoribygninger ) er det vigtigt at v¾re opm¾rksom pŒ, at deres "range of convenience" , d.v.s. hvilke faktiske forhold de bedst kan anvendes pŒ,  er forskellig.   (Psykoanalytiske begreber kunne f.eks. t¾nkes at v¾re fint anvendelige i langtidsterapi, men helt forfejlede nŒr det gjaldt forstŒelsen af en annonces virkemidler,   eller omvendt)

                                                                       

Selv det bedste konstruktions-system er ufuldst¾ndigt og mŒ hele tiden ¾ndres, hvis vi skal hŒndtere en virkelighed, der hele tiden ¾ndrer sig.
Konstruktioner bruges til at forudse med, og verden ruller videre, og bekr¾fter eller afkr¾fter vores konstruktioner (begreber) om den.:

 

"Alle vores nuv¾rende fortolkninger af universet er derfor nogle, der kan vise sig at mŒtte revideres eller erstattes med andre , -   lige som selve de personlige konstruktioners psykologi er en overgangsteori, der tilsidst mŒ kasseres i lyset af nye udviklinger". (Kelly,1956)

 

Kelly fremh¾ver vanskeligheden af at l¾re af sine erfaringer: det foruds¾tter en aktiv tolkning/ omfortolkning af de h¾ndelser vi m¿der:

Hvis man tager for meget for givet, og ikke fors¿ger at se ting/mennesker/h¾ndelser i nyt lys, kan akkumuleringen  af erfaringer blive meget ringe.   Som den gamle "erfarne" skoleinspekt¿r, der kun har l Œrs erfaring, gentaget 13 gange.

   SŒdanne mennesker kan v¾re bange for, at ny information vil "fange dem med deres <bukser> konstruktioner nede", og ryste deres leveregler, sŒ de foretr¾kker at klynge sig til en tilsyneladende indre sikkerhed. Forskellige former for passivitet og rigiditet kan mŒske forstŒes i dette lys.

 

Men det genrelle billede, som Kelly afmaler, er,  at vi til stadighed, nemlig i alle de situationer der er problematiske for os, pr¿ver os frem med forskellige mŒder at se pŒ og fortolke nye h¾ndelser (circumspection, : "omsigt") , at vi sŒ l¾gger os fast  pŒ hvad vi mener  er  den relevante  dimension (preemption : egtl: "fork¿b"), og endelig afg¿rer med os selv, hvilken "ende" af en pol¾r konstruktion, vi vinder forudsigelseskraft ved at bruge. (Control eller Choice: "kontrol" eller "valg")

    Han kalder dette for en C-P-C cyklus, og billedet l¾gger netop op til, at vi  sŒ bruger udfaldet af vores handling som vurdering af, om det valgte konstrukt var hensigtsm¾ssigt., og at dette kommer til at influere senere C-P-C cyklus'er, sŒ der faktisk sker en fortsat forbedring af vores konstruktionssystem.

 

Modellen nedtoner nok, hvor dŒrlige vi faktisk er til at revidere de konstruktioner, vi bruger. Men  dens funktion  hos Kelly  er da nok ogsŒ snarere at repr¾sentere et ideal, der kan fungere som en konstruktiv hj¾lp: Set med Kellys ¿jne er det raske/sunde/velfungerende menneske altsŒ som den gode forsker: fors¿ger at stille sine hypoteser pŒ pr¿ve, forholder sig tvivlende til sine egne konstruktioner , - er tilh¾nger af  den eksperimentelle metode.

Text Box:                                                                  8.
                                          Modulerings-konsekvens .
                                           (Modulation corollary)

®ndring  i en persons konstruktions-system er begr¾nset af gennem-tr¾ngeligheden (Œbenheden) af de konstruktioner indenfor hvis gyldighedsomrŒde elementerne ligger  (som nye elementer skulle indr¿mmes plads i)

   Modellen bliver et forstŒelsesredskab, der kan v¾re hensigtsm¾ssigt at bruge, nŒr man vil forstŒ, hvordan ens eget, eller en klients, konstruktions-system kan v¾re l¿bet af sporet, og hvordan det muligvis kan forbedres.

                                                                

 

Nogle personlige konstruktioner kan vanskeligere end andre inkludere nye elementer i deres "r¾kkevidde", dvs. er mindre  "permeable" (Œbne) ,   eller, sagt pŒ en anden mŒde : Nogle af en persons konstruktioner har lettere end andre ved at inddrage nye elementer -altsŒ nye erfaringer - i  konstruktionerne.

Denne anskuelsesvinkel afsl¿rer for os, at konstruktioner kan v¾re, men ikke n¿dvendigvis er,  "f¾rdige st¿rrelser" som man  enten forkaster eller accepterer.

De kan rumme mulighed for at ¾ndre karakter, eller de kan v¾re "lŒste".
Et grelt eksempel: Konstruktionen "j¿de" kan n¾ppe for den inkarnerede antisemit
inddrage elementet "elskeligt menneske". Det er "forhŒndsudelukket", og det er netop denne art af "forhŒndsudelukkethed", der manifesterer konstruktionssystemets ringe udviklingsmuligheder.

  Omvendt: Konstruktionen HIV-positiv vil for de fleste fŒ nye kvaliteter, nŒr den pludselig mŒ anvendes om  Žn selv eller en n¾r ven.

  Kelly eksemplificerer, hvordan konstruktionen  mirakul¿st ctr naturligt, kan v¾re Œben for nye elementer i begge sine poler for den troende eller overtroiske,

mens "mirakul¿s" er  "forhŒndsudelukket" for virkelighedselementer for den inkarnerede materialist.

  Han eksemplificerer ogsŒ med konstruktions-s¾ttet f¿lsom-ctr- uf¿lsom, og fremh¾ver, hvordan dets poler  mŒ v¾re mere Œbne for dem, der er parate til at anvende dem  pŒ begge k¿n.

   Det er ikke sŒdan at alle konstruktioner helst skal v¾re meget Œbne. Men Kelly fremh¾ver, at det kan v¾re en fordel, at de mere overordnede konstruktioner i ens begrebs-system besidder en vis Œbenhed. Hans eksempel er kompliceret:  een der som ung bruger begrebet barnlighed  om "det at andre bestemmer over en" og  modenhed om" det at andre frygter en" . NŒr dette menneske som voksen nŒr til at kunne opfatte det som  barnligt at klassificere mennesker efter om de bliver bestemt over eller om de er nogen man skal v¾re bange for, og nu opfatter det som modent snarere at skelne mellem, om de er nogen man skal have respekt for eller nogen man mŒ foragte, kan det opfattes som en Œbenhed i den oprindelige barnligheds/modenheds - konstruktion

 

  OVERORDNET   

 KONSTRUKT                             Barnlighed                                        Modenhed

  

PRIM®RE ELEMENTER     frygt / blive domineret                dominans / blive   frygtet    

 

NYE ELEMENTER                    foragt(et)                                         respekt(eret)

 

 

Eksemplet er drilsk, fordi det yderligere rummer at selve anvendelsen af det f¿rste distinktionss¾t nu kommer til at eksemplificere barnlighed, mens anvendelsen af det nye begrebss¾t kommer til at eksemplificere  modenhed.

   Men det er godt, fordi det demonstrerer sammenh¾ng mellem konstruktioners anvendelse pŒ en selv og pŒ andre, og muligheden af at fastholde oprindelige, overordnede konstruktioner og alligevel udvikle sig, nŒr de overordnede  konstruktioner ikke er for lukkede

 

Text Box:                                                                      9. 
                                              Fragmenterings-konsekvens
                                               (Fragmentation corollary)

En person kan successivt anvende en r¾kke forskellige konstruktions- undersystemer, der er logisk uforenelige. 

.

 

Udsagnet stŒr i et vist mods¾tningsforhold til den ved "valg-konsekvens-s¾tningen" pŒpegede tendens til  at udbygge og beskytte  det samlede konstruktionssystem som et modsigelsesfrit hele. Men handler jo sŒ ogsŒ om en mulig fleksibilitet og irrationalitet.

   Et menneske kan sŒledes godt det ene ¿jeblik definere tolerance som en  god egenskab, men alligevel  foragte et menneske for at v¾re en kujon, nŒr det udviser tolerance.

   Nogen uforenelighed i ens begreber kan man leve med.  Men for meget kan give problemer.
Det er i denne forbindelse relevant at g¿re opm¾rksom pŒ, at graden af "tvetydighedstolerance
" er   blevet isoleret som  en relativt stabil personligheds-egenskab (Frenkl-Brunswik, 1949)  Og at hele sp¿rgsmŒlet om  "cognitiv dissonans" og "cognitiv  congruens " ( graden af indre overensstemmelse) i personers begrebs  og v¾rdisystemer har v¾ret et v¾sentligt felt for teoretisering i den cognitive personlighedspsykologi. (Festinger, 1957).

 

 

Text Box:                                                                     10
                                                F¾llesskabs-konsekvens 
                                                (Commonality corollary)

I den udstr¾kning en person anvender en erfaringskategorisering: (constructs of experience) som ligner en anden persons, ligner hans/hendes psykiske processer denne anden persons. 


          De to sidste konsekvens-s¾tninger vedr¿rer forholdet mellem forskellige menneskers konstruktioner:

 

Udsagnet knytter sig t¾t til  2.:  individualitets -konsekvensen.

 

Det gŒr dels  pŒ det selvf¿lgelige: at to mennesker, der begge er  medlem af en given kultur/sprog/familie og derfor har en vis overensstemmelse i konstruktioner og deres anvendelse, har st¿rre muligheder for at forudsige og forstŒ hinanden.

   Det er i lighederne i vores kategorisering og fortolkning af h¾ndelser vi finder grundlaget for  f¾lles handlen ("similar action"), ikke i h¾ndelsers lignen hinanden. 

   Og dels  gŒr det pŒ, at det  er i forskellene  i fortolkning vi skal forstŒ, at mennesker kan bo d¿r om d¿r og alligevel leve i forskellige verdener.

Text Box:                                                                      11
                                                    Socialitets-konsekvens  
                                                     (Sociality corollary)

    I den udstr¾kning en person konstruerer,( danner sig opfattelse , skaber sig erfaringskategorier vedr.) en anden persons konstruktioner (erfaringskategorier) , kan hun/han spille en rolle i en social proces, der involverer den anden person.

 

Det er ikke sŒ vigtigt at have oplevet det samme eller at  opfatte tingene som den anden g¿r det. F.eks. v¾re enig med en patient  i dennes opfattelser, eller dele dennes erfaringer. Mere vigtigt er det at opfatte, hvordan den anden opfatter dem. Hvis nogen k¿rer vildt pŒ motorvejen: da at kunne' se, hvordan trafikbilledet ser ud fra den vildtk¿rendes synspunkt. Men det er ikke det samme som selv at opfatte H¿rsholmvejen  som Roskilde Ring.

 

I parforhold kompliceres det med gensidigt  at have et billede af, hvordan den anden oplever tingene, let. Det kan meget vel ende med en mere eller mindre selvopfyldende spiral af forventninger:  A forventer at B t¾nker at A forventer at B t¾nker at A vil g¿re sŒdan og sŒdan. (Dette tema er senere blevet behandlet mere udf¿rligt af R.D. Laing, 1961).

 

Kelly tager dette som udgangspunkt for at introducere et lidt  specielt begreb om roller,  som klarg¿r den positive funktion det kan have, at indtage en forstŒelig   rolle overfor andre. ( Vi skal  i ¿vrigt komme  n¾rmere ind pŒ rollebegreber i n¾ste kapitel).  
Kelly definerer en rolle som :  en psykologisk proces, der resulterer i bestemte adf¾rdsm¿nstre
, der er baseret pŒ, at man g¿r sig begreb (construes) om de begreber (constructions) som de mennesker har, med hvem man er engageret i en social opgave.

   At have en rolle bliver i denne forstŒelse da at f¿lge nogle adf¾rdsm¿nstre, der g¿r det nemmere for andre at forudsige Žn,   bl.a. i betydningen : forudsige, hvad noget vil  betyde for Žn, - hvad der jo mŒ  antages at kunne lette og effektivisere det mellemmenneskelige samspil.   *)

 

Det er vigtigt at skelne dette rollebegreb bŒde fra det mere sociologiske, der  behandles i n¾ste kapitel,  og det mere udbyggede kerne-rolle-begreb, som  vi skal tage op  nedenfor.

 

                                                                 *

 

                                                               OBS !

Det kan v¾re vanskeligt at fŒ samling og overblik over de  11 hovedudsagn, og deres pr¾cise relationer til grundudsagnet : man undgŒr ikke at l¾se frem og tilbage en r¾kke gange i dette, f¿r den samlede tankefigur begynder at vokse frem.

 

                                                                  *

 

En helt s¾rlig konstruktion hos Kelly - der ogsŒ f¿rer lige over i det, vi skal gŒ videre med i n¾ste kapitel,  er konstruktionen  selv-andre.

  Vores konstruktion om selv- andre er central  i det samlede personlige konstruktionssystem , tilh¿rer sŒ at sige pr. definition hvad Kelly kalder kernekonstruktionerne, overordnede konstruktioner, udfra hvilke mange andre konstruktioners kvaliteter, indhold og indbyrdes relationer er bestemt.

   Kelly fremh¾ver at disse dannelser og konstruktioner omkring selvet  netop er  intimt forbundet med "Ens dybeste forstŒelse af at v¾re et socialt v¾sen".  Den del af selv-begrebet, der er indplaceret i forhold til de generelle egenskaber ved samspil  med andre ( det vi i n¾ste kapitel skal ta op med G. H. Mead, der mener at det er fundamentet for al bevidsthed) kan man kalde: Kerne-rollen.  Dette begreb synes besl¾gtet med Meads begreb om "Selv" (kapitel 3) . Det mŒ opfattes som overordnet i forhold til det sn¾vrere, ovenfor introducerede rolle-begreb, der jo er defineret igennem sine funktioner overfor bestemte andre (og som den enkelte altsŒ logisk mŒ kunne have flere udgaver af).

   Som man vil se under behandlingen af ego-psykologien er kernerolle-begrebet  ogsŒ besl¾gtet med det dŽr introducerede begreb: identitet.

 

At besk¾ftige sig med et menneskes konstruktion om selv-andre er overhovedet  den centrale indfaldsvej til at forstŒ, hvad essensen  i Kellys teori er. Hvor man ellers et langt stykke vej kan forstŒ konstrukt-begrebet som en betegnelse for nogenlunde eentydigt afgr¾nsede egenskaber som vi till¾gger mennesker, situationer og h¾ndelser, bliver det her klart, at der med konstruktion ofte mŒ forstŒes noget n¾sten uendelig mange-facetteret, som kan opl¿ses i mange andre  hertil underordnede konstruktioner/elementer, hvis indbyrdes relationer og relationer til andre overordnede konstruktioner g¿r de enkeltord, som vi kan h¾fte pŒ dem, til  svage indikatorer. En n¾rmere kendskab til, hvad alle disse abstrakte begreber egentlig handler om vil man fŒ ved at arbejde med selv at udfylde det skema, der er anbragt i slutningen af dette kapitel.

 

 

*)  L¾seren tilskyndes til at vende tilbage til dette afsnit igen efter at have v¾ret igennem det f¿lgende kapitels behandling af rollebegrebet.
Rammes mennesker af betydningsfulde h¾ndelser, som  v¾sentligt ligger uden for  deres konstruktions-systems r¾kkevidde, (f. eks. egen arbejdsl¿shed
, aids, hallucinationer, incest i den n¾rmeste familie)  kan det skabe angst. Deres samlede livsfortolkning og orientering kan synes at svigte dem, i kraft af at  de finder sig  magtesl¿se m.h.t. at forudse, hvad der kan ske , og dermed kan angsten forst¾rkes.      

   Opretholdelsen af et menneskes konstruktionssystem i dets organiserede helhed er af vital betydning for dets t¾nke- og handlemuligheder. Heri ligger ogsŒ, at h¾ndelser, der er lige ved at n¿dvendigg¿re ¾ndringer i kernen af ens  konstruktions-system, kan opfattes som en trussel og skabe bŒde frygt og agressivitet, en  aggressivitet der da kan  forstŒes som en aktiv mŒde at  fastholde de "vaklende" konstruktioner pŒ. Eksempler pŒ sammenh¾ng, hvor sŒdanne tolkninger kunne synes plausible findes mŒske lettest ved at bet¾nke visse befolkningsgruppers reaktioner overfor indvandrere, b¿sser,  intellektuelle og kunstnere.

   Selve det at opleve bestemte mennesker som "fjendske"  kan f.eks. v¾re en beskyttelse af nogle urealistiske forventninger, man har til dem/ eller et urealistisik billede, man har af sig selv. *)

   Kelly gŒr sŒ vidt som at kalde selve den adf¾rd der udvises af for¾ldre, der bliver ved  med at fors¿ge pŒ at fŒ et barn til at leve op til nogle urealistiske forventninger, for " fjendskab".

 

At tale om den autorit¾re opdragelse pŒ denne mŒde er mŒske hensigtsm¾ssig, fordi det bŒde fastholder, hvordan det f¿les for barnet, og samtidig, i en rŒdgivningssituation i forhold til for¾ldrene, g¿r det muligt at tematisere muligheden af, at disses konstruktioner mŒ revideres.

 

Trusler mod konstruktions-systemet kan ogsŒ opstŒ "indefra" : et menneskes kernerolle har mŒske i sin essens at v¾re den omsorgsfulde moder, men b¿rnene er flyttet hjemmefra, og hendes liv mŒ leves pŒ et helt andet rollegrundlag. Hun kan v¾re plaget af en ubestemmelig skyldf¿lelse, der af Kelly  forstŒes som tegn pŒ bevidsthed om, at "hendes selv er fordrevet fra hendes kernerolle" (fra sin forankring i hendes konstruktionssystems overordnede kerne) : Hun  kommet i den situation, at hun mŒ handle og v¾re som en anden end den, hun inderst inde       

f¿ler, hun er. Og reagerer med skyldf¿lelse.

  Og det ligger jo sŒ ogsŒ i sagens natur, at  en psykoterapi, i og med at den mŒ handle om at skabe ¾ndringer i klientens konstruktionssystem, kan v¾kke bŒde angst, skyldf¿lelse og vrede hos denne.

 

 

  *) I denne forbindelse vil jeg  pege pŒ et meget v¾sentligt forhold, hvis natur er at ligge pŒ gr¾nsen mellem socialpsykologi og personlighedspsykologi:   Nemlig, at en fortolkning af andre som fjendtlige meget let kan have den funktion at producere en fjendtlighed hos disse andre, som sŒ kommer til at bekr¾fte den f¿rste hypotese.

Der ligger her et meget v¾sentligt tema, hvis overskrift er:   Selv-opfyldende profetier,  et tema, der kan tages op igen og igen, nŒr man skal optr¾vle Œrsagsforhold i personlighedspsykologien.

(Vi var inde pŒ det i  forbindelse med de funktioner en autoritativ diagnostisk personlighedsbeskrivelse uv¾gerligt vil fŒ).

  AltsŒ:  at vore fortolkninger af andres egenskaber og hensigter ikke kan betragtes blot som mere eller mindre korrekte erkendelsesprocesser,  men at de altid har funktion af handlinger, der kommer til at ber¿re den fortolkede genstand.

   Det betyder f.eks. at vi ikke kan diskutere nogensomhelst diagnose uden med det samme at stille sp¿rgsmŒl om diagnosens konsekvens.

   Og det betyder, at vi mŒ indse, at negative forventninger (at vente sig det v¾rste) generelt ¿ger sandsynligheden af den u¿nskede handling. (Kortfilnen "Fanden pŒ v¾ggen" -  Bjerg,1968).   
Et vigtigt forhold i Kellys teori er dens mŒde at betragte de generelle egenskaber ved en persons konstruktioner.  I "modulations-konsekvensen
" introduceres  begrebet om en forskel mellem  konstruktioner der er  "gennemtr¾ngelige"  (Œbne, fleksible, rummelige) og konstruktioner der er "lukkede".

 

Der er tre yderligere begreber, der knytter sig til konstruktioners egenskaber og deres rolle i personens samlede konstruktionssystem.

   Det ene er begrebet konstellatorisk, der anvendes om en konstruktion, der pŒ forhŒnd har fastlagt en hel masse om, hvilke konstruktioner, der i¿vrigt  kan anvendes pŒ dens objekter. Begrebet d¾kker ret pr¾cist, hvad man  kalder "en  stereotypi"

  Det andet er begrebet forhŒndsudelukkende,  der anvendes om den ekstreme form for konstellatoriske konstruktioner, der sŒ at sige forbyder deres elementer (objekter) at falde ind under nogen som helst anden konstruktion. Hvad der for nogen er overtro er for dem pr¾cist "ikke andet end overtro". (Lignende eksempler : Magisk t¾nkning, terrorisme, udsv¾velser, virkelighedsflugt etc.)

  Det tredje er begrebet forslagsagtigt,  der betegner en s¾rlig grad af  forel¿bighed eller bevidst hypotesekarakter ved en konstruktion. Her er tale om en konstruktionskvalitet klart modsat de ovenn¾vnte, og een der i s¾rdeleshed kan have positive funktioner under et menneskes arbejde med revision af sin selvforstŒelse.

 

Det er meget diskutabelt, om Kellys optagethed af vores kategoriale t¾nkning er et tegn pŒ en overdreven rationalisme.   SŒdan opfattes han af nogle kritikere, men jeg tror ikke det er rigtigt. Det er  ikke sŒdan, at de skjulte over- og undertoner og sindets dybder, den ikke-kategoriale, men symbolske helhedserfaring overses af Kelly.

 

For det f¿rste er han h¿jst opm¾rksom overfor eksistensen af pr¾verbale   (f¿r sproglige) konstruktioner. Han fremh¾ver netop, hvorledes der kan findes sŒdanne uben¾vnte kvaliteter i et menneskes mŒde at kategorisere og forholde sig til mennesker og situationer, der har deres rod i erfaringer fra f¿r de fik sprog - eller som de af andre grund ikke har fŒet "sat ord pŒ"  - og han fremh¾ver, hvordan  dr¿mme kan anvendes til at lede en pŒ sporet af sŒdanne konstruk-tioner.

    For det andet opererer han med et begreb om neddykkede konstruktioner, som man kan finde, ved at gŒ ud fra, at enhver konstruktion logisk burde have' sin modpol (mŒske lidt diskutabelt, men alligevel en  god tommelfingerregel) Mennesker kan sŒledes have udviklet en tendenti¿s fork¾rlighed for den ene pol i en konstruktion. De kan f.eks. synes, at alle mennesker har en bestemt egenskab, og slet ikke have ¿je for den modsatte egenskab.  Nogle synes,  at alle mennesker er venlige, og "fjendtlighedsdimensionen" er hos dem lissom "bŒndlagt". Andre ser mŒske n¾righed eller misundelse i alle mulige situationer, og kan slet ikke fŒ ¿je pŒ gavmildhed eller "gl¾de pŒ andres vegne".

    For det tredje har han et begreb, som ligger meget n¾r ved det begreb om fortr¾ngning, som vi skal m¿de i psykoanalysen.  Det er besl¾gtet med begrebet om neddykkede poler af konstruktioner. Det gŒr pŒ at objekter (personer, h¾ndelser) kan v¾re suspenderede  i betydningen utilg¾ngelige, glemte, bortkomne, ladet ude af betragtning i eens psykiske husholdning, fordi de konstruktioner, der kunne fastholde dem, er  faldet v¾k gennem omdannelser af ens konstruktions-system.

    Et eksempel  kunne v¾re tidlige seksuelle overgreb ( incest), der tabes af syne i og med at det st¿rre barn fŒr en tydeligere begrebsligg¿relse af seksualitetens normerede plads i samfundet. Et modeksempel fra samme emnesf¾re  er den forn¾gtelse af  tidligere erfaret omsorg, som diagnosen "incest" kan medf¿re.

   H¾ndelser eller personegenskaber kan altsŒ i denne forstŒelse blive forladt i den tomme luft, fortr¾ngte og ikke hŒndterede, fordi de fortolkninger, vi ville l¾gge ned over dem, pŒ den ene eller anden mŒde ville true vores hele forstŒelses-system med "at gŒ op i limningen", -med at komme i indre modsigelse.

 

                                                              *

 

I sit billede af, hvordan vores konstruktions-system udvikles, og hvordan det voksne menneskes  konstruktioner  kan b¾re spor af dets for¾ldres konstruktioner s¿ger Kelly i sit arbejde med klienter  at  indkredse  s¾rlige afh¾ngighedskonstruktioner. 

Dette begreb d¾kker ikke,  som udtrykket kunne forlede en til at tro, s¾rlige holdninger til afh¾ngighed-uafh¾ngighed, men derimod det forhold, at en del af et menneskes konstruktioner kan have en s¾rlig opdragelesafh¾ngig karakter. Det ligger i sagens karakter, at det i s¾rdeleshed kan dreje sig om konstruktioner knyttet til kerne-ollen ;. 

   Fordi barnet er sŒ afh¾ngigt af sine for¾ldre, bliver det meget let offer for  pŒduttede,  forvildede begreber om sig selv, som dets formyndere kan have haft brug for at projicere pŒ det, og som dets afh¾ngighed har forhindret det i at forkaste (og  som ofte ogsŒ kan fŒ en selvbekr¾ftende funktion) Det kan dreje sig om alt muligt, fra umusikalitet  og svagelighed til  egoisme og ondskabsfuldhed, og det kan rumme forhŒndsstempling af fremmede, af det ene eller det andet k¿n, af gamle o.s.v. .

   Og fordi  det er bedre at have konstruktioner om noget end ikke at have konstruktioner,  kan det ogsŒ betyde, at klart afgr¾nsede negative konstruktioner, som hele tiden anvendes pŒ barnet, f.eks. doven eller ondskabsfuld eller hysterisk, annekteres, som led i selv-billedet. Vi skal vende tilbage til dette forhold under betegnelsen  negativ identitet.

  

                                                               *

 

Kellys begreber er udviklet med heblik pŒ deres anvendelse overfor mennesker, der s¿ger psykologisk hj¾lp. Det drejer sig for ham om at hj¾lpe folk til at revidere deres konstruktionssystem, sŒ det g¿r dem bedre i stand til at foregribe og planl¾gge h¾ndelserne i deres eget liv. Han taler ikke om patienter, men foretr¾kker betegnelsen klienter.

Han mener at folk mŒ ¾ndre sig selv, og at man skal passe pŒ at de ikke bare   eftersnakkende overtager psykologens begreber.

 

Han opfatter den psykisk syge som den dŒrlige videnskabsmand, der klynger sig til  for¾ldede hypoteser, og hvis konstruktioner pŒ en ensidig mŒde  er for faste.

 

Han l¾gger v¾gt pŒ at psykologen n¿je fastholder (evt. gennem bŒndoptagelse) hvad det er for ord og begreber klienten bruger, og at klientens egne udsagn om, hvad der er i vejen, er den centrale og v¾sentligste informationskilde.


Et v¾sentligt redskab til  at fŒ begyndt analysen af en klients konstruktions-system er det af ham selv udviklede "Rolle-repertoire- gitter" , som ses pŒ modstŒende side. Ved at fŒ klienten til at udfylde dette ( det kan ogsŒ  g¿res  som en sorterings-opgave)  fŒr bŒde psykologen og klienten  en f¿rste afgr¾nsning af konstruktioner, der er relevante for forstŒelsen af den sidstes konstruktioner om selv og andre.

 

VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF SKEMAET

 

Inds¾t i h¿jre kolonne navnet pŒ den virkelige person i dit liv, der svarer til specifikationerne nedenfor.

 

  1. Eget navn
  2. Mor (eller stedmor)
  3. Far (eller stedfar)
  4. Bror n¾rmest ens egen alder. Hvis ingen da n¾rmeststŒende dreng
  5. S¿ster n¾rmest ens egen alder. Hvis ingen da n¾rmeststŒende pige
  6. Hustru eller mand. Hvis ugift da n¾rmeste ven af modsat k¿n
  7. N¾st efter ovenstŒende: n¾rmeste ven af modsat k¿n
  8. N¾rmeste nuv¾rende ven af samme k¿n
  9. Person af eget k¿n, som du engang troede var en god ven, men som du senere blev alvorligt skuffet over
  10. Pr¾st eller Ҍndelig rŒdgiverÓ/fortrolig, m.h.t. religion
  11. Din l¾ge
  12. Nuv¾rende nabo, du kinder bedst.
  13. Person, du har haft forbindelse med, som af uopklarede grunde kom til ikke at kunne lide dig.
  14. Det menneske, du helst ville hj¾lpe
  15. Det menneske, du er mest utryg sammen med
  16. En, du lige har m¿dt, og gerne vil l¾re n¾rmere at kende
  17. L¾rer, der pŒvirkede dig mest I teenage-alderen
  18. En overordnet, som du har arbejdet under I periode med stor belastning
  19. L¾rer, hvis synspunkter, du havde mest imod
  20. Det mest succesfulde menneske, du kender personligt
  21. Det lykkeligste menneske, du kender personligt
  22. Det menneske, du kinder, der bedst lever op til dine h¿jeste idealer

 

Text Box: Ved at arbejde med skemaet fŒr man mulighed for at reflektere egenskaber ved ens egne konstruktioner, deres historie og forhold til ens selv-billede. Anvend eventuelt fotokopi af skemaet for mulig senere gentagelse.NŒr du har gjort det, skal du koncentrere dig om de enkelte tv¾rgŒende  r¾kker. Tre personer har i hver r¾kke en cirkel i deres rubrik. Hvorledes er to af dem ens, og adskiller sig fra den tredje ? NŒr du har fundet et svar, skal du  s¾tte et kryds i de to's cirkler. Skriv sŒ udfor r¾kken, i kolonnen under KONSTRUKT, ordet eller betegnelsen, der fort¾ller, hvori disse to for dig ligner hinanden. AltsŒ: en vigtig lighed, der adskiller dem fra den tredje.S¾t nu ogsŒ et hak ved de ¿vrige personer, der har den n¾vnte egenskab.  I kolonnen KONTRAST anf¿res "den mest muligt modsatte egenskab" af den under KONSTRUKT anf¿rte. (AltsŒ ikke n¿dvendigvis en egenskab, der karakteriserer den tredje person) Den samme procedure gentages nedad for hver af de 22 vandrette r¾kker

 

 

../Role%20repertoire.png

 

 

 

 

 

 

 

 

Et andet redskab er arbejdet med patientens dr¿mme. Kelly opfatter vore dr¿mme som stedet, hvor vi  is¾r l¿sner  vores konstruktioner, og han finder, at man gennem dr¿mme kan fŒ fat pŒ forslagsagtige konstruktioner, der i samtalen kan bruges som  middel  til at overvinde den tvang, der kan ligge i for lukkede og bundne konstruktioner. At man her ogsŒ kan fŒ fat pŒ pr¾verbale og neddykkede konstruktioner og  suspenderede emner, har vi allerede antydet.

 

Kellys hj¾lp til klienten drejer sig prim¾rt om en hj¾lp til  at omstrukturere et forstŒelsessystem, der pŒ den ene eller den anden mŒde er kommet til kort. Men en ren og sk¾r "omforstŒelse" indeb¾rer ikke altid en  klar vej til en ¾ndring i  livsforholdene.

 

Som en hj¾lp til dette foreslŒr han klienten at beskrive sig selv i 3. person, dels som han mener, han er, men nok sŒ v¾sentligt ogsŒ i form af et modbillede. Klienten skal udarbejde "et mere ¿nskeligt signalement af sig selv ". Det diskuterer han sŒ igennem med klienten  og denne skal sŒ eksperimentere med at pr¿ve at gennemspille at "v¾re" den sŒledes beskrevne person . Det kan v¾re i en klientgruppe til at begynde med, men udstr¾kkes siden til at dreje sig om et par uger af klientens dagligdag.

     Herved fŒes stof til dybere analyse og gradvise oml¾gninger af livsstrategi.

 

                                                                      *

 

Man har pŒstŒet, at Kellys personlighedspsykologi ikke rummer plads for k¾rlighed og had, lidelse og fortvivlelse, succes og nederlag, underlegenhed og overlegenhed, seksualitet og aggression, samt at han helt overser barndoms-h¾ndelsers betydning.

    Denne kritik, som bl.a. Hogan (1976) fremf¿rer, tror jeg personligt er forfejlet, og snarere afspejler en modvilje mod at forf¿lge implikationerne af Kellys forstŒelse ind pŒ disse omrŒder.         

     Jeg synes ikke, man med f¿je kan anklage ham for at negligere noget enkelt psykologisk begreb, da det ligger i hele opfattelsen, at de alle kan genopstŒ i det omfang de faktisk indgŒr i patienters og andres selvforstŒelse - og forstŒelse af andre.

    Ud fra mit synspunkt foregriber Kelly afskaffelsen af en formynder-psykologi - (opfattelsen af at der er - eller b¿r udvikles - en autoritativ specialist-viden) - til  fordel  for fremkomsten af en "beherskelsesfri " personlighedspsykologi. Menigmand og De store Personlighedspsykologiske Teoretikere er med Kelly kommet pŒ mere lige fod med hinanden.      

 

                                                                *

 

Vi skal mode referencer til Kelly igen flere gange I bogen, ikke mindst I det f¿lgende kapitel (s. 47)

At jeg her har trukket Kellys begrebsverden ind som en slags n¿gle til de mange andre teorier, vi skal behandle, er i nogen grad forklaret igennem kapitlets f¿rste del. Det rummer nogle fordele, at vi her fŒr ligesom et arkimedisk punkt udenfor de andre teorier, hvor vi fŒr en f¿rste introduktion til meget af det, de handler om.

  Og det er en fordel, at Kellys teori i sin struktur er langt enklere end mange af de andre.

Det indeb¾rer ikke, at Kellys "teori" skal udn¾vnes  til "den bedste", "den vigtigste" eller "den mest vidtr¾kkende". Derimod rummer det en mulighed for at l¾seren, uden at v¾re n¿dt til at gŒ til originallitteraturen, kan pr¿ve teorien  af pŒ sig selv, uden dermed at underkaste sig en umyndigg¿rende selvforstŒelse.

   En sŒdan afpr¿ving - som man kan n¾rme sig den ved alene eller i smŒgrupper at udfylde skemaet og  overveje, hvad man kan udl¾se af egen besvarelse - vil v¾re en  hj¾lp til at fŒ et aktivt, forskende, kritisk afpr¿vende og eksperimenterende forhold til fagets genstandsomrŒde og  dets teorier fra starten.

Og det vil v¾re en hj¾lp til at fastholde en sŒdan holdning ogsŒ overfor de ¿vrige teorier.

   At nogle vil m¿de modstande i sig selv mod en involvering af denne art, er pŒ det n¾rmeste en selvf¿lge, og Kellys teori  giver jo i  sig selv nogle begreber om arten af en sŒdan modstand:

 

Ved at n¾rme sig den opgave at anvende andres konstruktioner pŒ vores egne konstruktioner (som arbejdet med Kelly pŒ denne mŒde n¿dvendigg¿r) - og  i endnu h¿jere grad: ved at n¾rme sig muligheden af at udskifte en r¾kke af vore egne konstruktioner med andres konstruktioner, som en r¾kke af de andre teorier l¾gger op til, uds¾ttes vi mŒske netop for den art af trussel, vi diskuterede s.39 : "Bevidstheden om en overh¾ngende ¾ndring i ens konstruktionssystem". Det kan f¿re til en afvisning, ja endog til vrede. Og det kan principielt indeb¾re en angst af den art, som Kelly beskriver som: "Bevidstheden om, at de h¾ndelser,vi stŒr overfor, v¾sentligt ligger uden for vores konstruktionssystems r¾kkevidde". 

   MŒske er Kellys mŒde at gribe personlighedspsykologien an pŒ, i sin pŒstand om  et anskuelsesniveau, der overordnes  andre konstruktionssystemers r¾kkevidde, af en mere provokerende karakter end andre teorier, hvis omstrukturerende/omkalfatrende natur er af en anden art, og l¾gger op til en mere gradueret ¾ndring.

   Til geng¾ld mŒ man sige, at  den  personlighedspsykologiske teori, der, fremfor nogen anden, udgŒr fra forsker-menneskebilledet , kunne v¾re attraktiv for mennesker, der s¿ger til et universitet, og dermed mŒ t¾nkes at prioritere en forskningsbaseret indfaldsvinkel.

 

 "Mennesket som forsker" er pŒ mange mŒder en indfaldsvinkel, der l¾gger op til en vis rekonstruktion af den forudgŒende personligheds-psykologi ( hvad l¾seren  selv mŒ tage stilling til i arbejdet med resten af denne bog).

 Men  at anvende den som fundament for tilegnelsen af de ¿vrige personligheds-teoretikeres begreber er udtryk for et bevidst, p¾dagogisk valg, hvis konsekvens,  langt fra at ud-definere disse, skulle g¿re det lettere for l¾seren at hŒndtere og bruge deres konstruktioner, - og ogsŒ fŒ mod til at bruge dem - forslagsagtigt - pŒ sig selv, inden de forkastes, - eller annekteres til professionel  anvendelse pŒ andre.

 

 

                             KAPITEL 3

 

                    FRA ROLLE TIL SELV

 

(Fra strukturelt rolle-begreb til symbolsk.interaktionalistisk selv-begreb)

 

 

 

Text Box: For at kunne have med de personlighedspsykologiske teorier at gore pŒ andet og mere end en udvendig made er det n¿dvendigt at have fat  I nogle perspektiver vedr¿rende det centrale begreb ÒSelvetÓ og dets forhold til forskellige rollebegreber.
Hvor det forrige kapitels indfaldsvinkel afstak nogle relationer mellem  kognitionspsykologien  og personlighedspsykologien, skal dette afstikke nogle relationer mellem socialpsykologien og personlighedspsykologien.
Fra Kellys psykologiske rollebegreb skal vi bev¾ge os v¾k fra den egentlige personlighedspsykologi og give et kortfattet resume af tankefigurer, der har domineret store dele af sociologien og socialpsykologien, og som tilsyneladende ubesv¾ret har kunnet knyttes sammen med  tankefigurer fra kognitionspsykologien. Det er blot et hurtigt rids, der uddyber de i kapitel 1 skitserede afstande mellem disciplinerne og foregriber emner, som studerende vil komme til at s¾tte sig rigtig ind i, i andre dele af studieforl¿bet.
Men det bliver sŒ samtidig vejen til  at introducere ÒDen symbolske interaktionalismeÓ, nogle af dens baggrunde I tidligere tankefigurer og dens udvikling af nogle grundantagelser om, hvordan menneskets selvbevidsthed dannes.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette kapitels v¾sentligste ¾rinde er at belyse sp¿rgsmŒlet om SELVET og dets natur.: Pr¾cist hvor sidder det ?  Hvor mange cm.  er det pŒ hver led ? Hvor meget vejer  det ? Hvilken form, farve og v¾gtfylde har det ? Hvad er det oph¾ngt i, hvor meget fjedrer det , hvad befinder der  sig inden i det ?  Hvor meget kan man trykke det sammen, uden at det bliver' mast? Og hvad sker der med det, nŒr man uds¾tter det for gas. ? 

      Det ville v¾re rart, hvis man kunne gŒ punktvist og systematisk frem, men personligheds-psykologiens emner er jo desv¾rre ikke sŒ konkrete og  hŒndgribelige. Som det nu mŒ v¾re forstŒet, er selve begrebet personlighed en overordentlig abstraktion:  -  Vi kan ikke pege pŒ den, vi kan dŒrlig nok isolere dens funktioner fra hinanden, og vi kan kun i meget overf¿rte og metaforiske betydninger tale om dele eller elementer i den.

     Men samtidig har vi ord i sproget som jeg, mig, og selv, som vi uproblematisk bruger i det daglige.

 

Det psykiske system hos et menneske, der har bevidsthedsf¾nomener-  oplevelser, tanker og f¿lelser -    pŒ en central mŒde karakteriseres ved at v¾re  refleksivt,  d.v.s. at b¿je sig tilbage pŒ sig selv.

 

"Noget" , som vi betegner med ordet "jeg" ( en person, personligheden, eller noget "i" personen, et Jeg ? ) oplever verden og dens f¾nomener.  Blandt det, som dette noget,  kan opleve, figurerer " jeg selv" .

Men det er ikke eentydigt, for det kan d¾kke een eller flere af de f¿lgende:

a.: en krop, i dens ¿jeblikkelige tilstand

b.: en person som en, der modtager indtryk i en bestemt situation

c.: en person, som en, der handler i en bestemt situation,

d.: en person som modtager indtryk og handler i kraft af sine egenskaber som mere varigt subjekt og objekt bŒde for sig selv og for andre.

 

Det "noget", der konstitueres af en sŒdan selv-refleksion kan vi forel¿big kalde : Jegselv.

   Og sŒ mŒ vi erkende, at "jegselv" paradoksalt nok undertiden mŒ vedgŒ, at jeg, jegselv, nu og da, hŽr og dŽr, ikke var migselv ! Hvad er det for en logik den psykologik ?  Jeg  gjorde sŒdan, - men jeg  var ikke migselv . !   SŒ har vi mŒske bŒde et jeg,  et jegselv og et migselv ?

   Og nŒr vi sŒ oven i k¿bet i dagligsproget kan sige:  "Jeg   keder  Mig", eller : " Jeg er ikke rigtig migselv", eller: " jeg var ikke herre over mig selv m¾gtig,  sŒ kan man godt blive lidt forvirret. Har vi bŒde et jeg og et mig og et jegselv  og et migselv?

   Det bliver let sn¿rklet og abstrakt. Sprogligt roder vi rundt mellem pronominer og substantiver. Og i filosofien har udtrykkene jeg og selv siden Descartes v¾ret brugt til mange forskellige ting, ligesom vi i bogen her skal se dem anvendt i meget forskellige betydninger.

   PŒ den anden side er netop det forhold, at vi som mennesker kan forholde os til os selv, at vi har en refleksiv bevidsthed, et centralt, konstituerende moment i personligheden. Det bliver vi n¿dt til at kunne tale om.

                                     

Gennem Kelly l¾rte vi at skelne mellem et menneskes konstruktioner i bred almindelighed, og sŒ nogle, der blev kaldt: Kerne-konstruktioner: Begreber sn¾vert knyttet til vores opfattelse af os selv.  Det er herfra den r¿de trŒd i dette kapitel skal gŒ.

   Hos Kelly fik vi knyttet begreberne om kerne-konstruktioner sammen med begrebet rolle. Ligesom vores konstruktioner om andre kan ses som midler til at forudsige dem, sŒ er vores konstruktioner om os selv at opfatte som nogle hypoteser vi kan have', der g¿r det muligt for os selv at forudsige os selv., - men jo ogsŒ , i kraft heraf, g¿r det muligt for os at "producere os selv" gennem mere eller mindre mŒlrettet virke i verden.

   Men som vi sŒ, ligger der endda lidt mere i Kellys kerne-konstruktioner, fordi de knyttes til et begreb om et individs rolle, der af Kelly forstŒes som adf¾rdsm¿nstre, der f¿lger af, hvad man oplever, at andre venter af een.  

   Dvs. at min rolle f¿lger af, hvilke konstruktioner jeg g¿r mig om, hvilke konstruktioner andre har om mig/vedr¿rende mig. Ved at opfylde min rolle g¿r jeg det nemmere for andre at forudsige mig bl.a. i betydningen : regne med mig, pŒpegede Kelly. *)

 

*) I yderste konsekvens er det et sp¿rgsmŒl om tilregnelighed. Utilregnelighedssp¿gelsets skygge, om ikke andet, fremtvinger relevansen af de andres billede af - og forventningss¾t til - mig.

 

   Denne brug af begrebet rolle er centralt personlighedspsykologisk ved at mŒtte defineres ved h¿jst personlige konstruktioner hos personer og den tidligere omtalte frem og tilbage-spejling mellem menneskers forventninger til hinanden ‡ la : "jeg tror at du tror at jeg tror...".

SŒdan nogle synspunkter kaldes symbolsk-interaktionistiske, en betegnelse der knytter sig til den retning, som hovedpersonen i dette kapitel, George Herbert Mead stŒr som den centrale eksponent for, og som vi her gradvist skal arbejde os ind pŒ.

 

Men Rolle-begrebet har en fra disse synspunkter ret forskellig oprindelse i Psykologien - nemlig som et begreb overtaget fra sociologien, som er helt grundl¾ggende i socialpsykologien. 

 

(Dvs. at det, jeg nu f¿rst skal komme ind pŒ, i h¿j grad handler om S-omrŒdets stof. Men vi har brug for det her, for at forstŒ hvad symbolsk interaktionisme er : for at kunne skelne mellem Rolle (i flere betydninger) og Selv.):

 

 

                    Det strukturelle rollesyn

 

Dette synspunktet er n¾rt knyttet til det funktionalistiske sociologiske synspunkt: At det meste, vi g¿r, foregŒr indenfor grupper, og at vores holdninger, v¾rdier og ideer skabes af dem og overleveres i dem.

 

Der har v¾ret en historisk. udvikling, hvor der, tilbage til rennaissancen har v¾ret nogle individualistiske synspunkter pŒ menneskets natur, fremherskende i det 17. Œrh. rationalisme, individualisme og fremskridtstro.  Der opfattedes individerne som det prim¾re, og samfundene som sekund¾re: mere eller mindre n¿dvendig onder, for at individer kunne nŒ deres mŒl.

   Op imod dette kom sŒ, bŒret af samfundsudviklingens anskuelses-undervisning: sociologien, hvor samfundsdannelsen opfattes som det prim¾re, og hvor den tidligere og den l¿bende sociale proces ses som den prim¾re foruds¾tning for den enkeltes psyke, selv, personlighed.

   Samfundsf¾llesskabet bliver simpelthen den overordnede forstŒelsesform. Og det aktuelle industrialiserede samfunds bevidsthedsformer opfattes som resultatet af de nye livsvilkŒrs svigt, hvad angŒr social integration.

   Der f¿lger af et sŒdant syn, at den enkeltes personlighed s¿ges forklaret udfra de overordnede samfundsm¾ssige processer , sŒledes at f.eks. samfundsklasse kan anvendes til at forudsige en hel masse om individet (alle mulige personlighedsegenskaber findes at korrelere med samfundsklasse) og bruges som forklaring.

 

Der er her 3 centrale begreber :

 

Normer :  Sociale regler, der aftegner nogle adf¾rdsgr¾nser: regler for, hvad vi forventer af hinanden.

 

Positioner: Et menneskes position  i samfundet bestemmes af, hvilke normer vedkommende mŒ f¿lge.

 

Roller:  Svarende til en given position findes der en Rolle, der kan defineres som de acceptable, typificerede adf¾rdsformer, der svarer til de bestemte normer/forventninger, der stilles til denne position.

Rollerne, fx. som far, mor, brandmand, elsker osv., er i denne forstŒelsesform /pŒ dette analyseniveau/ institutioner med en bestemt funktion i samfundssystemet.

 

Den enkeltes indpasning/ikke indpasning i den rolle, der passer for vedkommendes position, kan ideologisk beskrives som "frivillig",  men rollerne
opretholdes af sindrige systemer af sanktioner
og bel¿nninger, hvorved den samfundsm¾ssige integration opretholdes.

 

Grundl¾ggende i det sociologiske syn er begrebet socialisering,  d.v.s. den proces, der vedr¿rer menneskers dannelse, tildannelse,  til at blive samfunds-individer.

   Denne opfattelse foruds¾tter, at mennesket er "et socialt dyr". Mens ¾ldre filosoffer gik ud fra den enkeltes egennytte som drivkraft, ligger der f.eks. hos sociologen Durkheim (1893) et billede af tre trin, som vi allesammen skal igennem

1) en gennemgribende  prim¾r disciplinering  af det enkelte samfundsindivid, der skaber en generel respekt for samfundsregler

2.)  en f¿lgende fase, hvor individet kommer til at opfatte samfundets regler og normer som sine egne .   Og endelig

3.)  en tredje fase, hvor individet gennemtr¾nges af en forstŒelse for de samfundsm¾ssige n¿dvendigheder.

 

Vi har her at g¿re med en opfattelse der kan spores mange steder i psykologien, ikke mindst, som vi senere skal se, hos Sigmund Freud. Den er ogsŒ karakteristisk for store dele af den  sovjetiske psykologi.

 

Der ligger i f.eks. Durkheims mŒde at tale om tingene pŒ, at de sociale strukturer indoptages i individerne, idet de tilegner og l¾rer sig de ROLLER der passer til deres POSITION.

   Udfra en sŒdan forstŒelse kan man sige, at det er hele det sociale system , vi lever i, og ogsŒ alle de sociale forhold, som vi ikke t¾nker over til daglig, der bestemmer vores adf¾rd . Kulturen forstŒes  som et system af vaner  og ofte ikke-eksplicite normer, som vi indoptager, "internaliserer".

   En helt central faktor i dette er selvf¿lgelig sproget , som, ogsŒ udenom vores bevidsthed, er med til at forme vores oplevelse og vores t¾nkning. (og heri ligger allerede en tiln¾rmelse til de symbolsk-interaktionalistiske synspunkter):

  "At sproget  er vores vejviser i den sociale virkelighed,   at det betinger hele vores t¾nkning om sociale problemer og processer,   og at virkeligheden i udstrakt grad er "ubevidst" opbygget pŒ grundlag af gruppens sprogvaner." (Sapir, 1929)

   Og "gruppen" er her da f.eks.  ogsŒ samfundsklassen, skoleklassen, arbejdsstedet, professionen, familien, naboerne.

 

Hvad angŒr motivationssynspunkter i den sociologiske anskuelse fremh¾ver f.eks Hogan(l976), hvorledes det  ofte foruds¾ttes, at mennesker har mere eller mindre medf¿dte behov for

*   geografisk tilh¿rsforhold,

*  at udtrykke sig selv gennem sit arbejde

*  regler, regelm¾ssighed og forudsigelighed (jvf. Kelly).

   Der henvises i denne tankeform ogsŒ til "medf¿dte religi¿se behov" .

  Mest gennemgŒende s¿ger man dog at finde legitimering af sociale integrationsmekanismer gennem henvisning til eksistensen af et bredt og udbredt socialt behov hos hver enkelt: et behov for tillid, forstŒelse og v¾rdi-f¾llesskab hos alle, der ikke er u-mennesker.  

Noget andet er sŒ,  at man med  de samfundsforstŒelser og menneskeforstŒelser, som hele dette billede l¾gger op til  og kan tages til indt¾gt for, har vanskeligt ved at forholde sig kritisk til sp¿rgsmŒl  om retf¾rdig magt, fortjeneste, straf og bel¿nning.


De strukturelle sociologiske synspunkter gŒr fint i hŒnd med de behavioristiske, d.v.s. psykologiske synspunkter , der anser menneskets adf¾rd, som psykologiens genstand, og som betragter det som psykologiens opgave at fastslŒ lovm¾ssige sammenh¾ng mellem ydre pŒvirkninger og  adf¾rdsm¾ssige reaktioner :

   Det helhedsbillede, der pŒ den mŒde aftegner sig, viser menneskene som sociale dyr, fundet sammen i samfund, bundet sammen af l¿bende samfundsprocesser stimulerende hinanden til reaktioner, betingende hinandens adf¾rd og betinget af hinandens adf¾rd, forst¾rkende med bel¿nning og straf, bestemte, navngivne adf¾rdsm¿nstre . Ikke blot samtidige massem¿nstre, som hvornŒr vi stŒr op og gŒr i seng, hvornŒr vi Œbner for TV-avisen.  Men nok sŒ meget personlige m¿nstre for mŒder at v¾re personer pŒ i det samfund, og mŒder at snakke sammen, i det samfund. 

   De mange enkeltmennesker, som Kelly ville have os til at betragte indefra-nedefra som smŒ forskere, befinder sig altsŒ  med det strukturelle rollesyns terminologi i samfundet, pŒ mŒder der kan beskrives udefra-oppefra: som underordnede, afh¾ngige systemkomponenter  i en bestemt samfundsklasse, i en bestemt boligramme, i en bestemt husholdning, i en bestemt familie,og i en bestemt position i forhold til produktionslivet og plejeinstitutionerne.

   Hver enkelt person kan beskrives som havende en bestemt status  i forhold til et antal referensgrupper ,   indtage bestemte positioner , i forhold til sociale delsystemer , og her v¾re omfattet af nogle normer, i forhold til hvilke personen l¾rer at "spille nogle bestemte roller" efter nogle bestemte regler.

   Rollerne opfattes som regelsystemer, ikke blot for, hvordan man skal opf¿re sig, men ogsŒ for, hvordan man skal forstŒ de andres adf¾rd og yttringer.

 

 

      Kritik af behavioristisk strukturel funktionalisme.

 

Denne anskuelsesform er, som et funktionalistisk, sociologisk/ behavioristisk kort over territoriet, ikke forkert.  Man kan selvf¿lgelig komme et langt stykke vej ved at fors¿ge at beskrive mennesker og samfund som maskiner