IND OG UD AF

PERSONLIGHEDSPSYKOLOGISKE TEORIER

Dette er en digitaliseret udgave af en lærebog jeg udviklede sammen med psykologistuderende i slutningen af 1980erne frem til 1991.

Dens sidste kapitel er nyt.

Her er yderligere tilføjet, som et appendix, information om et program jeg siden har udviklet til personlig dagbogsføring på en laptop

Denne version indeholder hyperlinks mellem indholdsfortegnelse og de enkelte kapitler, og de enkelte kapitlers overskrifter fungerer som hyperlinks tilbage til indholdsfortegnelsen.

De omfattende forfatter- og stikordsregistre i slutningen af bogen er indrettet med sidehenvisninger, men da søgning på sidenumre her ikke er mulig, må man bare bruge disse henvisninger som indikation af hvor mange steder man vil kunne finde stikord eller navn ved almindelig søgning i html filen.

Indhold:

Forord

DEL 1 : INDFALDSVEJE

Kapitel 1: Psykologien, Personlighedspsykologien og Læseren

Kapitel 2: Personlige konstruktioner om personer

Kapitel 3: Fra Rolle til Selv

Kapitel 4: Filosofi og Fænomenologi

Kapitel 5: Eksistensfilosofi

DEL 2 : DE KLASSISKE SKOLEDANNELSER

Kapitel 6: Den tidlige britiske personlighedspsykologi

Kapitel 7: Freuds Psykoanalyse

Kapitel 8: Adlers Individualpsykologi

Kapitel 9: Jungs Analytiske Psykologi

Kapitel 10: Otto Rank

Kapitel 11: Wilhelm Reich

Kapitel 12: Egopsykologien

Kapitel 13: Den kontinentale humanistiske psykologi

Kapitel 14: Den amerikanske humanistiske psykologi

Kapitel 15: Organismiske og Feltteoretiske synspunkter

Kapitel 16: Den materialistisk- kulturhistoriske skole

DEL 3: UDFALDSVEJE

Kapitel 17: Personlighed og Spilteori

Kapitel 18: Personlighed, sindstilstande og bevidsthedsændringer

Kapitel 19: Personlighed og Hjem

Kapitel 20: Personlighed og IT

Efterord

Literatur

Navneregister

Emneregister

APPENDIX OM PHENOMENALOG Programmets funktioner Programets målgrupper

FORORD

Denne bog er blevet til gennem mange års undervisning i faget personlighedspsykologi på Københavns Universitets psykologistudie i firserne og halvfemserne. Faget lå som ugentlige dobbeltforelæsninger igennem 2 halvår, og var formelt bestemt gennem en studieordning der kort definerede faget, undervisningens formål, dens indhold og dens form

Den blev til i en situation, hvor der ikke fandtes en samlet dansksproget lærebog på området og det havde været vanskeligt for studerende at deltage aktivt i undervisnings-forløb i dette stof, fordi det store pensum havde været fordelt over en række - væsentligst engelsksprogede - tekster.

Bogens ambitionsniveau er usædvanligt: På den ene side kræver den en kritisk akademisk tilgang ved at åbner dørene til filosofi-historiske baggrunde tilbage til Platon, gamle og nye erkendelses- og videnskabsteoretiske problemstillinger, nabofag som antropologi og sociologi og den særlige erkendelsesmæssige status, som teoridannelser om menneskers personlighed må have.

På den anden side er bogen udformet ud fra den pædagogiske grundopfattelse at den bedste tilegnelsen af dette svært tilgængelige og ofte ret abstrakte stof faktisk må lægge op til en beskeden videreudvikling af den enkelte studerendes egen personlighed.!

Det er et spørgsmål om at erhverve en lang række personlige erfaringer : at prøve at tænke på andre måder om sig selv, sine nærmeste og sine fjernere medmennesker, og, uge for uge, igennem 2 semestre, at få nye perspektiver til afprøvning og derved erherve nogle omstruktureringsfærdigheder

De strategier, der er valgt i fremstillingen hænger nøje sammen med den særlige erkendelses-mæssige status, som teoridannelser på dette område har, og som behandles nærmere i kapitel 1. Stoffet er herudfra opdelt i 3 dele:

Del 1. INDFALDSVEJE, der skal tjene til at man får etableret en grundlæggende proportions-sans og nogle bredere perspektiver på området.

Del 2. DE KLASSISKE SKOLEDANNELSER, der mere kronologisk gennemgår de mest markante teoretiske positioner på området

Del 3. UDFALDSVEJE, der trækker nogle linjer ud og frem til andre - og tildels nyere - anskuelsesformer, af betydning for at etablere en nutidig tænkning om, og anvendelse af, de personlighedspsykologiske teorier.

Jeg har i dette kun sporadisk berørt den kliniske psykologi og dens problemer, selv om den udgør et centralt oprindelses- og anvendelsesområde for de personlighedspsykologiske teorier. Det hænger sammen med, at jeg finder det vigtigt at fastholde, at personlighedspsykologien som psykologisk grunddisciplin ikke bør bindes til den kliniske forståelsesramme.

DEL 1

INDFALDSVEJE

KAPITEL 1

Psykologien, Personlighedspsykologien, - og læseren

Undervisere og skribenter indskærpes meget tit, at de må klargøre sig, hvilken målgruppe, de henvender sig til.

Det er utvivlsomt meget forskellige forhåndsforestillinger og forventninger, psykologistuderende møder op med. Betænk f.eks. forskellene i baggrunde for at vælge netop dette fag.

For nogle: personlig livserfaring (andres problemer, egne problemer),

For nogle: tidligere psykologiundervisning: eksperimenter, gruppeøvelser etc.,

For andre: filosofi - litteratur.

For andre igen: terapi. Og det kan så være Freud eller Jung eller adfærds-terapi. Eller det kan være : yoga, meditation eller primalskrig.

Og endelig er der måske også en del, for hvem det drejer sig om et mere praktiskt erhvervsvalg. De vil gerne hjælpe andre. De har måske blot valgt mellem at "blive noget på et kontor" eller, som man sir, "få noget, der har med mennesker at gøre".

Blandt andet i disse baggrundsforskelle ligger der, at der er nogle meget betydelige forskelle i ønskerne om, hvordan en fremstilling skal gribes an. Om det skal være systematisk , omkring bestemte grundbegreber eller mere historisk, Om det skal være i form af et såkaldt integrationspensum , udviklet i nær tilknytning til ens medbragte forforståelse, og f.eks. hægtet på en aktuel problemstiling, eller om det skal være i form af et såkaldt kollektionspensum , d.v.s. gennemgang af en række pensumenheder, der behandles relativt uafhængigt af hinanden).

Jeg prøver faktisk både at puste og have mel i munden i forhold til disse alternativer, for såvidt bogen her i sin første del søger at få etableret nogle bredere forståelsesrammer og give læseren nogle muligheder for også "at få sig selv med", mens den i sin anden del mere systematisk gennemgår de mest markante personlighedspsykologiske teorier, - og i sin tredje del åbner nogle veje ud tl bredere sammenhæng og anvendelser.

Som studerende kunne man rimeligt forvente her at få en introduktion til faget psykologi, systematisk organiseret, med en progression fra det mere simple til det mere komplekse, fra det sikre til det usikre, fra det centrale til det perifere.

Man kunne forvente at blive præsenteret for nogle videnskabelige sandheder, af typen: "nu ved man....", "man har fundet..." etc. og at få et hurtigt overblik over, hvilke centrale teorier der findes i faget, knyttet til en historisk udredning af, hvordan psykologien har udviklet sig, og en anvisning på, hvilke begreber man skal benytte sig af.

Forklaringen på, hvorfor det ikke er det, man får her, hænger sammen med områdets særegenheder. Jeg håber at denne indledning kan belyse det.
Der er mange skoler og retninger indenfor psykologien. Derudover er den opdelt i mange discipliner. Og der er nogle særlige problemer med at bygge bro mellem teori og praksis i dette fag. Det hænger sammen med spørgsmål om ideologiske og politiske holdninger, med forskelle i filosofiske grundanskuelser, samt med spørgsmål om videnskabsteori : afklaring af, hvad der overhovedet er videnskab i dette gebet, hvordan man kan afgrænse denne videnskabs genstand, og hvordan man kan udskille denne videnskabs udvikling fra dens praktiske anvendelse i samfundet.

Psykologi defineres meget forskelligt, f.eks.som:

* Læren om sjælen eller læren om sjælelivet.

* Læren om bevidsthedens struktur og funktion.

* Læren om bevidsthedsfænomenerne

* Læren om den menneskelige (og dyrs) adfærd.

* Læren om DET PSYKISKE SYSTEM som systemet af (hypotetiske, d.v.s. antagne) strukturer og processer, som de manifesterer sig i

a) fænomenologiske data (rapporteret oplevelse)

b) adfærdsmæssige data (konstateret opførsel)

c) andre (fysiologiske og sociale) data.

Men psykologien som videnskab kommer ikke udenom at beskæftige sig med spørgsmål om menneskebilleder og deres tilknytning til den baggrund, psykologien er vokset ud af: menneskers historiske opfattelse af sjæl og besjæling, de grundopfattelser, der har hersket omkring en modstilling eller artsforskellighed mellem legemet og sjælen (Psyche og Soma).

Selv om vi har en fagopdeling, hvor filosofi og psykologi er spaltet ud som forskellige fag, er det ikke muligt at undgå berøring med filosofiens problemer:

Læren om erkendelsens natur og oprindelse (epistemologi): Hvad det vil sige at vide; hvordan man finder ud af, hvad der er sand og gyldig viden; og erkendelsens forhold til dens genstande, ikke mindst når disse genstande er målbevidste subjekters subjektive betydninger. Vi kommer i nærheden af epistemologiske spørgsmål i forbindelse med kognitionspsykologiske *) indfaldsvinkler til personlighedspsykologien. Det drejer sig om den personlige personerkendelses natur og kultur.

Og læren om det værendes natur (ontologi), fordi psykologi jo også handler om menneskets natur, tilværelsens natur (og naturlighedens natur). Behandlingen af Eksistentialismen i kapitel 4 kommer nær ved disse emner.

Også den del af filosofien som handler om etikken d.v.s. moralfilosofien er nært knyttet til personlighedspsykologiens problemer, og vi skal se den berørt i adskillige af bogens kapitler

Endnu i 60'erne havde man et "filosofikum", en generel indføring i filosofi for alle fag. Det er en vanskelighed, at det ikke findes mere. Men en del af det nødvendige filosofiske baggrundsstof vil man møde i faget videnskabsteori.

I kapitel 4 vil vi her i ultrakort resume trække nogle linjer op i det større filosofiske baggrundslandskab, der kan have speciel relevans for personligheds-psykologien.

Når man nu møder psykologien vil det i det store og hele være som det man kalder et ungt fag, d.v.s. som det, der udskilte sig for ca. 100 år siden, som en eksperimental videnskab, som man først kaldte: Psykofysikken, hvor man under indtryk af de naturvidenskabelige metoder - begyndte at arbejde systematisk med at finde almene lovmæssigheder, først og fremmest omkring sansningen, perceptionen, hukommelsen, indlæringen, tænkningen, problemløsningen . Her arbejder man I biologisk og neuropsykologisk perspektiv med at isolere psykologiske variable, finde almene lovmæssigheder, man må vel sige: udfra opfattelsen af mennesket som en biologisk maskine, hvis objektivt beskrivelige adfærd kan påvirkes, kontrolleres og forudsiges, i takt med udviklingen af stadig bedre teorier.

Og så vil man møde psykologien som noget helt andet, der udskilte sig fra filosofien på et lidt senere tidspunkt, nemlig først omkring århundredeskiftet, under indtrykket af de samfundsvidenskabelig metoder, nemlig som socialpsykologien.

Her er det ikke det biologiske legeme, der er udgangspunktet, men samfundslegemet og kulturen. Her går man nærmere ind på, hvor forskelligt mennesket er og fungerer,- om det tilhører den ene eller den anden kultur, - om det lever indenfor det ene eller det andet sæt af normer, - om det har den ene eller den anden rolle, position, status, tilhører den ene eller den anden alder, køn, gruppe, familie, klan, samfundsklasse. etc. og de vigtige spørgsmål om menneskers forhold til en gruppe.

Også i Social-psykologien søger man af finde frem til almene lovmæssigheder. Traditionelt sker det udfra ønsket at blive i stand til at forudsige og kontrollere menneskelig adfærd. Men man lærer der om en kulturel relativisme, der kommer til at hæve psykologien over tidligere tiders moraliserende psykologi.

*

Men PERSONLIGHEDSPSYKOLOGIEN er altså noget helt tredje !

Det er svært klart at udgrænse denne disciplin fra de to andre, i særdeleshed når man ikke tør anse dem for i mindste mål bekendte .

Personlighedspsykologien handler nemlig i høj grad om sammenhænge mellem begreber fra det ene og det andet af disse to andre områder.

Hver af de andre discipliner er nemlig:

".....kendetegnet ved at have gjort eet - ganske vist meget omfattende specialområde indenfor psykologien til studieobjekt" og "i alle tilfælde må disse områder til en vis grad studeres løsrevet, abstraheret fra den rette totale sammenhæng, nemlig personer." "Enhver form for oplevelser og adfærd er nu engang altid en persons oplevelser og adfærd, men det er en af omkostningerne ved fagspecialisering, at man indenfor de andre områder må renoncere noget på at få dette personlige aspekt med."

Peter Lauridsen,1977

Men det renoncerer personlighedspsykologien altså ikke på. Derved kunne den opfattes som den sammenfattende disciplin i psykologien. Både som den mest almene, og også som den differentielle og og mest specielle disciplin, for så vidt den jo netop udforsker de individuelle forskelle.

Det bliver i hvertfald i særdeleshed her man konfronteres med psykologiens filosofiske grundlagsproblemer.

Og, som Peter Lauridsen nævner:

"- er det også en af personlighedspsykologiens hovedopgaver at systematisere den viden og de erfaringer som allerede findes i form af common-sense, i form af umiddelbar eller intuitiv menneskeforståelse, og den som er nedlagt i filosofiske, historiske, mytologiske og skønlitterære værker".

Peter Lauridsen,1977

Det betyder f.eks. også, at tro og overtro bliver en del af genstandsområdet.

Jeg skal komme tilbage til dette med common-sense - den sunde fornuft og hverdagsantagelsernes særlige rolle på dette gebet - allerede i dette kapitel.

Men først vil jeg trække nogle linier omkring denne tredeling lidt klarere op.

Når vi ser på de tre discipliner kan vi se, at den tredeling, vi har med at gøre, også afspejler en meget meget dybt cementeret opdeling af alt det, vi kalder videnskab, den opdeling vi finder i universitetets opdeling i fakulteter :

Naturvidenskaber.

Samfundsvidenskaber

Humanvidenskaber

Faget psykologi er rundt omkring i verden anbragt skiftevis det ene, det andet og det tredje af disse steder.

Da vi på Københavns Universitet befandt os i Humaniora, kunne man sige, at det i særdeleshed var "at være hjemme" for disciplinen personligheds-psykologi.

Det er nu videre sådan, at man også groft kan skelne mellem forskellige grundtyper af videnskabsteori.

Jeg skal ikke forklare dem her, men nævne deres navne, og sige at vi har:

1) Den logiske positivisme. ( Næsten enerådende i naturvidenskaben, tit dominerende i samfunds-videnskaber, og hyppigt også i humaniora.)

2) Den dialektiske materialisme. ( Som umiddelbart har sit fundament isamfundsvidenskaberne, men også har stor betydning indenfor humaniora.

3) Den hermeneutiske videnskabsteori og metode, hvis kendetegn er, at den beskæftiger sig med fortolkning og subjektive betydninger. Den tager' udtrykkelig afstand fra at behandle menneskelige handlinger og sprog efter naturvidenskabernes opskrift.

De tre slags videnskabsteori er altså netop ikke knyttet eensidigt hver til sit fakultet, endmindre til hver sin af de tre grunddiscipliner i psykologien.

Det er af betydning, fordi det knytter sig nært til spørgsmål om ideologi og menneske-billede. Også her kan vi nemlig arbejde med en tre-deling.:

A. : Mennesket er et dyr, udsat for tilpasningskrav og produkt af naturlige selektionsprocesser. Forskelle skyldes medfødt, biologisk variation og mere eller mindre vellykket dressur (men også "Miljø") .

B. : Mennesket er et produkt af samfundsforholdene og afspejler de historiske besiddelses- og produktionsforhold. Forskelle skyldes klasse og position (men også: Kultur).

C. : Mennesket er noget helt særligt, nyt, betagende, dramatisk: Det har sjæl, fornuft, intention, som har skabt en verden af ideer, der bygger bro over generationerne, og enkeltindividernes skabelses-processer indgår i et globalt historisk skæbnedrama.

Man skal vare sig for en sammenblanding af de tre måder at tredele på, så de klapper sammen til én . Resultatet er forudsigeligt, fordi det allerede er sket for mange. Det fører til en forkert opfattelse af, at lærere, undervisningstilbud og pensa groft består i tre kategorier:

Biologistiske O-lærere (perceptions- og rottepsykologer)

Marxistiske socialpsykologer (sociale frontkæmpere)

Humanistiske P-lærere. (idealistiske vatnisser)

Men det holder ikke.

Det er klart, at der er stor forskel på de specialiseringer vi har - det er begrænset, hvad hver enkelt kan have' forstand på.

Og der er givetvis visse forskelle i samfundspolitisk forstand: Hvem man synes, man forsker for.

Der er forskelle i fagpolitisk forstand: Hvilke forskningsretninger man især støtter, og hvilke pædagogiske idealer for faget man har.

Og der er forskelle på, hvilke professionspolitiske idealer man har: Hvilken rolle man mener, psykologien og psykologer skal spille i samfundslivet.

Men det er ihvertfald vigtigt at fastholde,

- at socialpsykologi er mange ting, fra kapitallogik til administrations-videnskab, fra socialantropologi og kultu-videnskab til rolleteori, studier af aggressionsformer, flokadfærd, parrings-mønstre etc.

- at biologiskpsykologi er mange ting: Fra sansefysiologi og neuropsykologi, betingning og udenadslæren, perception af det enkelte og korte til erkendelse af det mest komplekse og tidsudstrakte, læren om forskellige tilstande, vi kommer i m.h.t. årvågenhed og opmærksomhed, ophidselses- og følelsestilstande, spændings-tilstande, motivation, apati og konflikt i den typiske menneskelige organisme, som den modnes og modificeres af sine fysiske og sociale omgivelser.

-og at personlighedspsykologi kan udskilles fra alt dette ved at handle om studiet af PERSONEN og de indre sammenhænge i personens handlinger og bevidsthedsfænomener, følelser, tænkning og handling, der her anskues som led i en personlig livssituation og livshistorie. Det handler om :

"DEN HELHED SOM DANNER DEN ENKELTES PERSONLIGHED OG EGEN TILVÆRELSE',

Det er altså det enkelte menneske som totalitet og SUBJEKTET der tematiseres. Studiet af de enkelte psykiske processer ( perception, følelser, tænkning, handling) integreres her i studiet af den helhed, som den enkeltes personlighed og egentilværelse udgør.

Et helt centralt punkt i dette, og det, som vi her kommer til at tage udgangspunkt i, er specielt tematiseringen af:

DE OPFATTELSER SOM ANDRE OG VEDKOMMENDE SELV KAN UDVIKLE, HVAD ANGÅR EN PERSONLIGHED .

Når vi fremhæver spørgsmålet om DEN INDRE SAMMENHÆNG I PERSONEN, og dermed knytter personligheds-psykologien så tæt til vores definition af psykologien som læren om DET PSYKISKE SYSTEM af strukturer og processer, er det udtryk for en mere udviklet opfattelse, en dybdeopfattelse, der er fælles for de teoretikere denne bog handler om. Den adskiller sig fra en mere udvendig opfattelse, der betragter en person som noget, der fyldestgørende kan beskrives ved nogle egenskaber - altså beskriver mennesker ved klassifikation som type og/eller ved en sammenstykning af egenskaber.

Men når vi så på den anden side fremhæver det som vigtigt at beskæftige sig med de (også mere umiddelbare) oplevelser som man har f.eks. af andres personlighed, så kastes vi tilbage i dette mere overfladiske: For vi oplever jo, erfarer sådan set at andre "har egenskaber". Og vi skelner mellem folk, ikke mindst når vi taler om dem, ved at karakterisere dem ved nogle egenskaber, nogle personlighedstræk.

Vi oplever, mere eller mindre umiddelbart, (og har masser af sprog om), at en person har de og de evner, sådan og sådan et temperament, synes domineret af de og de behov, er præget af den og den slags tankegang, har de og de holdninger og vær;dier, de og de karaktertræk, er så og så intelligent eller underbegavet., ja måske også er så og så god eller ond. (!?)

Og det har ikke, i første række, noget med "at læse psykologi" at gøre. Det er en del af vores sprog og vores kultur, at der eksisterer sådanne kategorier. Dem bruger vi til at orientere os med i forhold til andre, og til at forstå os selv med. - Det er en del af vores socialisering. En slags førvidenskabelig videnskab, en folkepsykologi. *)Den videnskab, der kortlægger en kulturs mere eller mindre implicitte og i sprog og omgangsform indbyggede psykologiske teorier , dens folkepsykologi, kalder man ethno-psykologi. Eksistensen af en sådan folkelig, førvidenskabelig psykologi er forudsætningen for, at vi overhovedet kan have en videnskabelig personlighedspsykologi.

På den anden side er det netop den folkelige psykologis mangler, dens indbyggede fordomme, forsimplinger og generaliseringer - og måske især dens tunge historiske efterslæb, der skaber behovet for en teoretisk videnskabelig personlighedspsykologi.

*

På dette punkt bliver vi nødt til at gå lidt dybere i, hvad man da skal forstå ved videnskabelig eller videnskabelighed.

Tidligere bud fra auditoriet er f.eks. :

* At erkende og forstå systematisk - metodisk - logisk - grundigt.

* At bevise og begrunde - fordomsfrit .

* At behandle på baggrund af sagkundskab. (Men hvorledes kan hvem definere hvem der besidder sagkundskab ?)

* Kun at støtte sig til pålidelige antagelser

* At arbejde systematisk med påstande, der gør det muligt at inddrage nye erfaringer.

Hver af udsagnene får fat på noget væsentligt, - og spørgsmålet er af en art, så man næppe er bedre tjent med en kortfattet autoritativ definition.

Jeg indlægger her en kort artikel, hvori Psykologisk Laboratoriums tidligere professor, Edgar Rubin, redegjorde for, hvad man skulle forstå ved Videnskab:

VIDENSKAB. Videnskabelig tænkning og forskning har til formål at erkende og forstå tilværelsen i alle dens former; den ligger i fortsættelse af dagliglivets tænkning, men udmærker sig ved sin metodiske fremgangsmåde og ved den afgørende vægt, der lægges på, at man søger i alle enkeltheder fyldesgørende at bevise eller begrunde de påstande, der opstilles, således at der tages hensyn til det størst mulige antal tilsyneladende velbegrundede indvendinger, samt ved at man stadig er rede til at gøre de forudsætninger, der indgår, til genstand for kritik.

Hvor det bevismateriale, der foreligger, ikke er tilstrækkeligt til at hævde en påstand ubetinget, må man nøgternt angive, med hvilken sandsynlighed påstanden kan hævdes. (se Hypotese). Når den videnskabelige bevisførelse bestemmes som den bedst mulige,følger heraf, at man ikke ad anden, ikke videnskabelig vej kan begrunde en påstand bedre.

Under bestræbelserne for at undgå fejlmuligheder, at opnå den yderste skarphed, klarhed og sikkerhed, at overvinde tilsyneladende modsigelser, samt at nå til de mest omfattende sammenhæng og forklaringer og det størst mulige overblik føres forskerne til at danne særlige begreber og sprogbetegnelser,der for den udenforstående kan være ret utilgængelige. Her medvirker, at den fremadskridende forskning drager en uoverskuelig rigdom af nye emner og sagforhold frem, samt at den i stadig højere grad føres til at tyde dagliglivets emner anderledes til dels væsentligt anderledes end sædvanemæssigt, men på en for erkendelsen mere tilfredsstillende måde. Visse herhenhørende eksempler plejer man at samle under benævnelsen "Sansekvaliteternes subjektivitet" (s.d.).

Gennem den videnskabelige tænkning og forskning, således som den forekommer hos videnskabsmændene, bygges de forskellige videnskaber op. De enkelte videnskaber må nærmest siges at bestå af de antagelser, som de mest sagkyndige på de særlige områder anser for pålidelige. Man tænker sig vistnok oftest disse påstande ordnede systematisk ( i nogen grad, som man ville gøre i en lærebog i faget) I denne bestemmelse af, hvad videnskab er, ligger der en vis, formentlig i sagens natur begrundet uskarphed. For det første er det vanskeligt at sige, hvorledes og af hvem, det skal afgøres, hvem de mest sagkyndige er, hvis anskuelser indgår i videnskaben; for det andet vil de mest sagkyndige ofte for nogle spørgsmåls vedkommende være uenige. Denne uenighed kan let synes større, end den faktisk er, fordi interessen af forskellige grunde, bl.a. fordi forskningen særligt arbejder her, ofte særligt er knyttet til de punkter, hvor der er uenighed.

Der er grund til at bemærke, at det ikke er altid, at alt det, som videnskabsmændene fremfører, tilfredsstiller de strengeste fordringer med hensyn til bevis etc. I bestemmelsen ligger, at en påstand, der er god videnskab den ene dag, senere kan gå ud af videnskaben, fordi nye overvejelser og nye erfaringer i de mest sagkyndiges øjne rokker ved de hidtil formentlig gode beviser. Omvendt kan en på eet tidspunkt fremsat påstand undertiden først på et langt senere tidspunkt blive god videnskab, fordi det til en begyndelse har skortet på beviserne på dens rigtighed.

Videnskabernes inddeling og de forskellige videnskabers indbyrdes afgrænsning diskuteres ofte heftigt, fordi man tror, at det drejer sig om dybtliggende saglige spørgsmål, medens det i langt højere grad er historiske og praktiske forhold, der her er og må være afgørende.

Edg.R.

(Edgar Rubin, 1928)

Jeg vil ikke her debattere denne artikels synspunkter, men anbefale den som velegnet til at danne basis for udviklingen af en rimeligt artikuleret personlig mening om, hvilke krav man vil stille, for at noget skal accepteres som havende med videnskab at gøre.

Der er dog nogle forhold omkring videnskabelighed som jeg vil fremhæve:

1) At man altid må søge at gøre sig klart, hvilke erkendelsesinteresser der er på spil : Hvem har hvilken slags interesse i at hævde, påstå, bevise, at noget forholder sig på en bestemt måde, og i at hævde at have en mere eller mindre inappelabel sagkyndig forstand på noget. ?

Viden i betydningen socialt anerkendt ekspertise er magt.:

- at være klog på menneskers sjæleliv

- at mene at kunne retlede mennesker til, hvordan de skal forstå sig selv og fortolke hinanden,

- at kunne opstille formler og kategorier for, hvordan andres personlighed fungerer og er indrettet

......kan indebære betydelige problemer.

Eksperterne undgår kun vanskeligt at blive en slags præsteskab.

Ved at opretholde eller ændre på bestemte billeder af, hvordan mennesket eller mennesker er,

- ved at være behjælpelig med at putte dem i bestemte båse, sætte etiketter på dem,

- ved at mene at vide, hvad der er godt eller skidt for dem, - hvordan de skal behandles af andre osv.

-og ved endda både at tjene til livets opretholdelse ved det, og modtage samfundets respekt og anerkendelse for det,

er de måske et tvivlsomt gode for et demokrati ? *) Og ikke mindst kan de blive en trussel, i det omfang deres autoritative ekspertise får magt og gennemslagskraft via datamatiske ekspertsystemer, personudvælgelses- og personovervågningssystemer m.v., - et område hvor dette fag vil kunne misbruges på uigennemskuelige måder.

Der findes forestillinger om en videnskab, der er styret af frigørelsesinteresse, om en videnskab der samarbejder med dem, den skal være videnskab for, og som tilstræber det Jürgen Habermas kalder en "herredømmefri kommunikation", - altså en ophævelse af formynderinteressen.(Habermas, 1981)

Men de videnssociologiske forhold levner næppe disse forestillinger et særlig vidt spillerum. Disse dilemmaer vil læseren, netop i sit arbejde med personlighedspsykologien, få stof til at forstå dybden af.

Man kan sige, at al personlighedspsykologisk teori er formyndervidenskab. Men når det er sagt, må det siges, at med en personlig og engageret forståelse af teoridannelserne vil man måske også kunne se, i hvilken forstand og i hvilken udstrækning de, hver især, også er noget andet og kan bruges til noget andet.

2) Det andet sæt af forhold omkring videnskabelighed, som jeg synes, det er vigtigt at slå fast (og det knytter sig meget nært til det første) handler om sandhed.

Det ligger i os allesammen, tror jeg, at vi meget gerne vil have klarhed, finde ud af, hvad der under alle omstændigheder er sandt.

Og netop videnskaben skulle jo være midlet til at opnå klarhed om det mudrede, rodede, indfiltrede, forvirrede.

Forventningerne til den videnskabelige psykologi, og f.eks. til denne bog, går da sikkert i høj grad i retning af at møde og få del i det professionelle - det velkonsoliderede - det klare - eentydige - uigennemskydelige og sikre.

Det ville være rart få tydelige svar på, hvad man skal vide, hvad man skal kunne, hvad man skal læse - og i hvilken, pædagogisk forsvarlig, rækkefølge.

(Sådan at man kan bevæge sig ad en ret linie frem mod EKSPERTISEN - helst fra starten knyttet til en samfundsnær og erhvervsrelevant PRAKSIS-ERFARING.)

Det kan derfor nok forbavse, når jeg sætter sandhed op som en modsætning til klarhed.

Men jeg vil faktisk fremhæve flertydighed som mere karakteristisk for sandhed og eentydighed som mere karakteristisk for fordom.

Menneskers tolerance for flertydighed er meget forskellig. For nogen er flertydighed en kilde til angst og en kilde til vrede. De føler sig holdt for nar, løbet om hjørner med, når de møder det flertydige. *) Dette forhold er beskrevet og delvis opklaret i et af de mest markante bidrag til personlighedspsykologien i nyere tid : "The Authoritarian Personality" (Adorno et. al, 1959) og er specielt behandlet af Else Frenkl Brunswik (Brunswik, 1949)

Men: Det fornemmeste kendemærke ved videnskabelighed er TVIVL.

Det har altid været og vil altid være i TVIVLEN at videnskaben tager' sit udgangspunkt.

Udfra denne grundopfattelse bliver det at opdrage til videnskabelighed først og fremmest: at opdrage til at tvivle.

Til at tvivle på det tilsyneladende selvfølgelige,

- til at tvivle på, hvad autoriteterne hævder.

- til at betvivle tidligere formuleringer og forklaringer.

Man kan derfor sige, at alle de personlighedspsykologiske begrebssystemer bør betvivles.

Men der ligger noget nok så vigtigt og væsentligt i at gøre sig klart, at man ikke har forstået en pind af nogen af dem, før man har indset, hvorledes de i forhold til deres baggrund og forudsætninger, netop har været videnskabelige ved selv at være udtryk for en tvivl om det vedtagne og tilsyneladende selvfølgelige.

På mange måder kan man også sætte UNDREN ind, hvor jeg har sagt TVIVL i det foregående. Således f.eks.:

Det fornemmeste kendemærke ved videnskabelighed er UNDREN.

(Tvivl går på antagelser om genstandsområdet - Undren på fænomener i genstandsområdet).

*

Med denne behandling af temaet videnskabelighed håber jeg at have givet den nødvendige baggrund for forståelsen af det følgende :

Genstandsområdet for den videnskab, vi her skal beskæftige os med, er det enkelte (enestående) menneske som person, i sin personlige livsverden, med sine indre sammenhæng mellem følelser, tænkning og handling.

Grundlaget for viden må være erfaring, - vi må opfatte personligheds-psykologien som en erfaringsvidenskab og ikke som en spekulativ videnskab.

De ydre fænomener (fremtrædelsesformer for personligheden), som personlighedspsykologer må lægge til grund for deres antagelser om personligheden, må nødvendigvis være sporadiske, afhængige af

-de mere eller mindre kortvarige kontakter, de har haft til klienter, forsøgs-personer eller andre mennesker,

-og af de metoder: interview, konsultation, test, eksperiment, spørgeskemaer, etc., som de har benyttet.

Man kan sige sig selv, at alle disse teoretikere til syvende og sidst har været nødt til at bygge på de erfaringer, de kan have indhøstet om deres egen personlighed, (hvordan de selv var sat sammen, fungerede, udviklede sig etc.) og på deres erfaringer om deres egen nærmeste familie.

Hertil kommer jo så ydermere nu, at vilkårene for at være menneske, (den verden man fødes i, ja overhovedet grundvilkårene for at udvikle en subjektivitet, en selvforståelse, og en identitet,) inden for de sidste mange tiår har undergået nogle meget betydelige omvæltninger, hvis konsekvenser for personlighedsudviklingen , og vores forståelse af personlighedens kategori, ikke er klarlagt endnu.

Jeg synes derfor, det er meget vigtigt, at læseren lige her fra starten gør sig klart, at hun/han , hver især, gennem mindst en snes års daglig erfaringspraksis, allerede har ansamlet viden og kunnen om det, der er denne forskningsdisciplins genstand: en personlighed : -et individuelt, personligt psykisk system, hvor man allerede er priviligeret (ekspert) ved at vide umådelig meget om DE INDRE SAMMENHÆNGE MELLEM PERSONENS FØLELSER, TÆNKNING OG HANDLING.

Det er klart, at der er masser man er blind for, masser man ikke har begrebsliggjort, masser man ikke kan eller tør se i øjnene eller snakke om, og at de tankefigurer, man har haft til sin rådighed, kan indebære alvorlige begrænsninger.

Men alligevel :

Når man nu vil give sig igang med at læse om personlighedspsykologien, må det ske ved at man sætter sig ind i en række, på mange måder meget forskellige tankeverdener, sæt af formuleringer og anskuelsesmåder, i det store og hele knyttet til nogle enkeltforskeres navne og igen og igen omtalt som TEORIER eller SKOLER. Men jeg tror, det er meget vigtigt, at man ikke lader sig blænde eller mislede af disse betegnelser til at søgeefter "den ideelle teori", den rigtige skole.

Historisk har de hver især

- dels indoptaget og søgt at systematisere dele af den rådende folkelige psykologi,

- dels stillet sig op som tilbagevisninger af andre dele af den rådende folkelige psykologi.

Og endelig har de næsten alle stillet sig op i en eller anden polarisering til nogle forgængere, som om de herved tilbageviste eller ugyldiggjorde disse.

Men alle har de dybest set kun kendt een personlighed virkelig indgående: nemlig deres egen ! Dertil kommer det forunderlige, at meget få af dem er kvinder !

Men i det omfang de alle repræsenterer helhjertede livsindsatser på menneskeforståelsens område, er det ligeså dumt at opfatte det som om den ene ugyldiggør den anden, som det ville være at sige at H.C. Andersen ugyldiggjorde Shakespeare eller at T.S. Elliot ugyldiggjorde Dostojevski.

De mange personlighedsteorier, der er udviklet, har en meget vigtig rolle , ikke i kraft af deres "sandhed" eller falskhed, beviisthed eller ubeviisthed, men fordi de aftegner store sammenhængende domæner af tankefigurer, der er anvendelige, når vi hver især, personligt, skal vælge sprog og udtryksform til at "omtaleliggøre "den subjektive, menneskelige livsverden og dens umådeligt mange dimensioner, niveauer, perspektiver, horizonter og relevanser.
Personlighedspsykologiens genstandsområde er præget af en umådelig stor grad af kompleksitet. Og antallet af teorier eller store samlede formuleringsforsøg er meget stort, og stadigt voksende. Det betyder, at selve det at orientere sig i dette felt er en overvældende og meget belastende opgave.

Det højeste, jeg kan tilstræbe med denne bog, er at give et grundlag, for at man selv kan orientere sig gennem selvstændig læsning, og her i hvert fald undgå den form for defensiv forsimpling, der består i på forhånd at at stille en række forfattere og skoler udenfor: fordi de er for gamle, for marxistiske, for biologistiske, for individualistiske, - eller for svære.

Som nævnt er der indenfor denne disciplin ingen krav om udenadslæren. Det er ikke fordi vi ikke kræver, at studerende bliver fortrolige med i hvert fald de begrebssystemer, som her fremlægges, men fordi vi finder det vigtigt, at ingen tilegner sig disse ting på en udvendig måde, som en abstrakt viden om et personlighedsabstraktum: et "man", et "menneskets personlighed".

Da SELV og SELVFORSTÅELSE altid er den enestående kerne, som enhver personlighed organiseres om, så er enhver tilegnelse af personligheds-psykologi "in abstracto", dvs uden anknytning til det eneste selv og den eneste selvforståelse, som man kender indefra og er fuldt fortrolig med, nemlig ens egen, en pseudotilegnelse.

Hvordan kan man studere, forske og undervise om dette genstandsområde?

Der er ingen vej udenom at tage udgangspunkt i det at beskæftige sig med sig selv. Kald det så professionel narcissisme, om så skal være.

Læserne er hver især typiske for det, der er genstandsområdet. De har hver især et langt livs erfaringer med sådan et unikum, og har hidtil begrebet det med sin egen erfarings begrebsredskaber.

Ligesom de dagligt bruger dem til at begribe deres nærmeste, fjernere og fjerneste medmennesker.

Hvis man ikke er meget bevidst om disse forforståelsers realitet i én selv, men sælger sine forforståelser ud en bloc for nogle teoretikeres, som man læser om (eller nogle terapeuters, som man konsulterer) gør man både sig selv og eventuelle fremtidige elever eller klienter en bjørnetjeneste.

Men hverdagslivets gentagne og stadigt ændrede gøremål, hændelser og konstateringer er selvfølgelig, allerede før vi begynder at tale fagligt om dem, "set gennem briller", "kategoriseret", dimensioneret, henført til en "type", ihvertfald på en foreløbig måde. Og vores sprog til at håndtere dem binder os let til et bestemt sæt af begreber.

Disse kategorier, typer eller begreber kan man kalde : konstruktioner. Konstruktionerne er redskaber i både indre og mellemmenneskelige dialoger. Nogle er ord, der forkramper - andre er ord, der forløser.

Disse konstruktioners karakter af fortolkning, og selvopfyldende strukturering, ( men også meningsgivende struktur og produktiv polarisering rent subjektivt for en selv) må fra starten fastholdes og anvendes som den foreløbige basis, i forhold til hvilken man søger at assimilere og afprøve andres begrebskategorier og forståelsesdimensioner, først og fremmest på "sådan én som én selv".

"Hvordan forstår den teori sådan en som mig ?",kunne være det gennemgående spørgsmål, som sikrede, at man blev varsom overfor teoriernes forståelsesformynderskab, også overfor andre end én selv.

Kun ved en stædig insisteren, fastholden og uddyben af ens egen måde at være sit eget meget specielle menneske, kan det lade sig gøre at udvikle et ægte indvendigt forhold til personlighedspsykologien.

Målet må være kompetence: Kompetence til indlevelse og medfølelse i hvert eneste andet menneskes måde at være sit eget, meget specielle menneske.

Det drejer sig altså, indenfor denne disciplin, mindre om ansamling af en færdig vidensmængde om genstandsområdet end om udviklingen af, hvad jeg ville kalde en kvalificeret bevidsthed, et arbejde frem mod det - selvfølgelig uopnåelige ideal, at man kunne sige, som Terents :

"Jeg er et menneske, altså er intet menneskeligt mig fremmed"

Eller måske kunne udsagnet her modificeres til :

Jeg er en person og intet personligt bør være u- omtaleligt for mig

Og netop med henblik på "omtaleliggørelsen" er det videst mulige inventar af begreber og tankefigurer en fordel.

Fagbeskrivelsen fremhæver det som et undervisningsmål, at man skal udvikle "et differentieret og smidigt sæt af beskrivelsesredskaber /forståelsesredskaber."

Hver af de skoler, retninger og forfattere, som man skal sætte sig ind i på dette område, frembyder nye distinktioner, nye kategorier og begreber, nye tanke-figurer og nye billeddannelser.

Spørgsmålet om de er sande eller har ret er for så vidt meningsløst.

Det er i deres anvendelighed til at gøre noget omtaleligt at deres primære værdi ligger.

De kan alle bruges til at "omstrukturere", anskue nogle forhold hos et subjekt på en anden måde, - til at nærme sig - eller hjælpe til at modificere - et andet menneskes selvforståelse.

Personlighedsteorierne er på den måde (højst forskellige)værktøjskasser.

Ens egen teoretiske værktøjskasses brugelighed afhænger i mine øjne modsat af, hvad mange teoretikere har villet hævde , netop af forskelligartetheden af de redskaber, der ender med at stå til ens rådighed. Men så er det selvfølgelig vigtigt, at man har indsigt i de nødvendige forudsætninger for at anvende dem rigtigt, - d.v.s. en forståelse af de overordnede tankefigurer, de hidrører fra.

* * *

KAPITEL 2

Personlige konstruktioner om Personer

Der er to principielt meget forskellige måder at introducere den teoretiske personlighedspsykologi på :

1. En række forfatterskaber beskrives i historisk rækkefølge, typiskt begyndende med Freud, som det sker i lærebøger som Ewen (1980) og Hogan (1976).

2. Andre lærebøger går mere på tværs, og forsøger at ordne mere abstrakt efter arten af metodiske synspunkter, efter forskellige problemområder eller forskellige grundspørgsmål. I den slags bøger kan man sige, at man allerede kan lære noget af at læse deres indholdsfortegnelse.

Jeg vil kort præsentere et eksempel på sådan en disposition, nemlig fra "The Psychology of Personality" af Wiggins, Renner & Clore og Rose (1971).

Jeg gør det ikke, for at man skal beskæftige sig nærmere med den bog, men fordi dens disposition giver én en fornemmelse af en sådan anden måde at anskue personlighedspsykologien på, "ovenfra", - og så fordi denne bog dels placerer Kelly på en iøjnefaldende måde i sin disposition, og dels gør en hel del ud af anvende Kellys videnskabsteoretiske anskuelses-form på den samlede opgave med at præsentere personlighedspsykologien.
Bogen anvender hele 4 inddelingsgrundlag, der på forskellig måde krydses:

I.

Historisk opståede synspunkter:

* Biologisk synspunkt (artsudviklingen,spædbarnsudviklingen etc.)

* Eksperimentelt synspunkt (indlæring, perception, højere processer)

* Socialt synspunkt (modeller, roller og kulturer)

* Psykometrisk-Træk- synspunkt ( egenskabsbestemmelse ved

observation,selvrapport, indirekte metoder)

II.

Emner eller problemer, der tages op.:

* Afhængighed

* Aggression

* Seksualitet

* Kompetence

(Her er det klart, at listen er vilkårlig, der kunne ligeså godt have stået: Stress, Angst Konflikt, Drømme etc.)

III.

Grund-teorier:

* Psykoanalytisk teori

* Social-indlærings teori.

* Kognitiv udviklingsteori

* Selv-teori.

(Her bliver hans bogs ensidighed ret tydelig, sammenholdt med det spektrum af teoridannelser, vi kommer til at inddrage)

Men det lykkes nu forfatterne at gennemspille endnu en sats, endnu en måde at skære hele kagen på, nemlig efter de i teorierne indbyggede

IV.

Menneskemodeller:

* Mennesket som rotte

* Mennesket som forsker

* Mennesket som skuespiller

* Mennesket som datamat

Og her er det som repræsentant, - og egentlig eneste repræsentant - for det menneskebillede, der prøver at anskue mennesket som forsker, at George Kelly kommer ind. Det skal vi komme tilbage til.

Men udover denne særlige placering, trækkes Kelly ind på et meget tidligt sted i bogen, nemlig i tilslutning til det store, kollektive værks centrale tese:

"Personlighed betragtes bedst fra mange, ofte konflikterende, synspunkter"

Denne tese repræsenterer en videnskabsteori, som kaldes "konstruktions-alternativisme".

Konstruktionsalternativismen

Den grundlæggende ide er, at de hændelser, som de, der studerer personlighed, er optaget af, må tænkes at eksistere uafhængigt af enhver tankekonstruktion, den personlighedsstuderende kan have om hændelsen:

Hvis vi betragter hændelserne, de psykiske processer og strukturer, som det mere eller mindre ukendte land eller territorium, som teoretikerne taler og skriver om, så kan vi betragte de teoretiske udsagn som nogle kort og nogle signaturer om dette territorium.

Det forhold, at vi kun kan kende sådanne hændelser gennem vores tankekonstruktioner dem angående, betyder ikke, at disse hændelser og disse tankekonstruktioner er identiske.

"The map is not the territory. "*)

Heri ligger også, at vi må tænke os, at der kan findes mange alternative kort over det samme territorium, hver med sine fordele, men måske egentlig vanskeligt sammenlignelige.

Selve hændelserne ( f.eks. at folk tænker, føler, fornemmer, mener, er i konflikt, handler og gør sig forestillinger) er nogle, der finder sted, hvad enten vi har en psykologi eller ej. (Hvilket ikke indebærer, at de er uafhængige af den folkelige psykologi !)

De begreber, "videnskabelige begreber", som vi møder, f.eks. i personlighedspsykologien, er altså konstruktioner, og ikke tingen selv. Og det gælder helt særligt, når det drejer sig om forhold, der opfattes som varige : egenskaber, holdninger, behov, komplekser, fortrængninger etc.

Ordet teorier er så fint, og passer på sin vis så dårligt på dette meget mere indviklede, at der er en række personer, der har læst og skrevet, og udviklet indviklede systemer af tankekonstruktioner, videnskabelige begreber, om de samme processer, der bliver' ved med at forløbe i verden, flintrende ligeglade med alle de ord på alt det papir, og alle de mængder af tankefigurer, der knytter sig til dem.

Dette grundsynspunkt er meget væsentligt, og det rokkes ikke af, at der så er et yderligere, meget besværligt dilemma i dette, at det jo på den anden side , som vi skal se bl.a. i dette kapitel, er sådan, at de tankeprocesser vi har om de psykiske processer i nogle tilfælde godt kan virke ind på processerne : Territoriet kan faktisk være influerbart af de kort, vi laver af det, eller rettere : af vores brug af disse kort og deres signaturer.

Men grundsynspunktet , at vi hele tiden må passe meget på at skelne mellem, hvornår vi taler om genstandsområdet, territoriet af psykiske hændelser, og hvornår vi snakker om den ene eller den andens kort over genstandsområdet, og de signaturer og begreber, der finder anvendelse i kortlægningen, er af meget stor betydning. Det udgør en stadigt tilbagevendende vanskelighed i al kommunikation om psykologiske emner, som man bestandigt må være på vagt overfor.

*) Udsagnet stammer fra den amerikanske filosof Alfred Korzybsky, der i værket "Science and Sanity" (1933) har påvist de væsentlige problemer, der kommer, fordi det for alle er meget svært - både i tanken og i formidlingen - at håndhæve denne skelnen.
Kelly siger:

"Mennesket ser på sin verden lissom igennem nogle gennemsigtige mønstre eller skabeloner, som det først skaber, og bagefter prøver at tvinge ned over de realiteter, som verden består af". (Kelly,1956)

Det er jo på sin vis bare det her med, at "det sete afhænger af øjnene, der ser" og at "vi opfatter verden gennem vores egne, subjektive briller". Men det er alligevel lidt mere dybtgående her :

Det er overhovedet kun ved denne påtvingning af konstruktioner på hændelser, at man finder mening i de mængder af påvirkninger, man udsættes for i livets løb.

Konstruktioner (læs også fortolkninger, begreber) passer ikke altid til de hændelser, de lægges ned over, og følgelig kan det være nødvendigt at revidere eller erstatte dem.

"Men selv konstruktioner, der passer dårligt (læs: fortolkninger, begreber) er bedre end slet ingen konstruktioner, eftersom det eneste alternativ til konstruktioner er kaos. Intet mindre ! "(Kelly,1956)

Heri ligger der også en principiel godtagelse af subjektiviteten som nødvendig, ja som uomgængelig.

Wiggin, Renner, Clore og Rose går videre og taler om vurderingen af konstruktioner (og det kunne være f.eks. læserens vurdering af personlighedspsykologernes konstruktioner):

"Der er mange forskellige måder, man kan begrebsliggøre en given hændelse (f.eks. et livsløb eller en handling og sæt af særpræg) og hver person fortolker hændelser på sin lidt egne måde. På samme måde er der mange forskellige teoretiske begrebsrammer eller konstruktions-systemer, som man kan bruge til at fortolke personlighedshændelser.

I en almen forstand kan alle disse konstruktioner være "sande", omend nogen af dem kan være mere videnskabeligt brugbare end andre." (Wiggin, Renner, Clore og Rose, 1971)

Og så kommer der en central påstand:

"De begrebsliggørelser, der er mest brugelige, er dem, der øger forudsigeligheden, kontrollen og forståelsen af de hændelser, det drejer sig om !" (Ibid.1971)

Forfatterne siger:

"I løbet af den videnskabelige udforsknings historie er der nogle konstruktioner og fremgangsmåder, der bliver' anerkendt som fra hinanden skelnelige synspunkter på de omtalte hændelser. Selv om forskellige synspunkter er tilbøjelige til at fokusere på forskellige arter (klasser) af hændelser, er det ikke usædvanligt at forskellige synsvinklers interesser vender sig mod de samme hændelser. Det er f.eks. muligt at fortolke "intelligens" fra et biologisk synspunkt, under anvendelse af begreber vedrørende hjernen, centralnervesystemet og kroppens almindelige ernæringstilstand. Det er også muligt at fortolke "intelligent adfærd" udfra et "socialt synspunkt" under anvendelsen af begreber vedrørende social motivation, social belønning og kulturel berigelse. Men hvad hvis den biologiske psykolog siger: "Intelligens er et biologisk fænomen" og socialpsykologen siger: "Intelligens er et socialt fænomen". Ja, så tager' de begge to fejl. Og det gør de ved at sammenblande hændelserne (sagforholdene) med begreberne om hændelserne (konstruktionerne).

Det er altså vigtigt at fastholde, at der i den forstand ikke er f.eks. nogle hændelser, der er biologiske, og andre der er sociale, der er kun hændelser, som så kan konceptualiseres, begribeliggøres, fortolkes ud fra både det ene og det andet sæt af begrebs- og forståelsesrammer.

Psykologiens videnskabelige konstruktioner og begrebssystemer fungerer som oftest overfor en begrænset mængde af hændelser. (Modsat naturlove).
Et givent synspunkts hovedbegreber sætter metodologiske skyklapper på udforskningen, og når sine mål ved at vi ser bort fra de hændelser, der falder udenfor, hvad de praktisk kan omfatte eller rumme. For nogle snævre klasser af hændelser kan et bestemt begreb, en bestemt konstruktion, være yderst frugtbar, målt ved dets evne til at skabe forudsigelse, kontrol og en eller anden form for forståelse. Og denne snævre klasse vil typisk præcis være den, som forfatteren havde i tankerne, da han udviklede sit begreb." (Ibid.,1977)

Altså: Forskellige begrebskonstruktionssystemer har forskellige og ofte lidet overlappende "focus of convenience", (praktisk anvendelses og gyldighedsområde)

Det tilbagevendende problem omkring personlighedspsykologiske teorier og deres begreber er i denne forbindelse, at mange af dem, som vi skal se,

1) er udviklet i forbindelse med behandling af hjælpsøgende mennesker,

2) er udviklet i en anden tidsalder end vores ,

3) er baseret på kontakt med personer fra bestemte samfundslag og

4) overvejende er udviklet af mænd.

Det klassiske eksempel, der ofte fremdrages er Freuds fortrængningsbegreb (som skal behandles i kapitel 7): selv om det var yderst anvendeligt på kvindelige, højere-middelklasse- neurotikere i Wien ved århundredeskiftet, betyder det ikke, at det dermed er tilsikret almen gyldighed.

Heri ligger nødvendigheden af at få et relativistisk forhold til hændelsernes virkelige verden, altså til personlighedspsykologiens genstandsområde. Alle de hændelser (situationer, egenskaber, handlinger) vi taler om, kan gøres til genstand for forskellige typer af fortolkning , ved hjælp af en lang række højst forskellige konstruktions-systemer,- der måske hver især for deres ophavsmænd har stået som det, der skulle overflødiggøre de andre.

Forskellige fortolkningssystemers relative frugtbarhed, når de bringes i anvendelse overfor samme sagforhold, kan måske nok måles ved at se på, hvilke der bedst muliggør forudsigelse, kontrol og forståelse.

Men da det er så forskelligt, hvad de inddrager og hvad de lægger hovedvægten på, er det meningsløst generelt at foretrække og gøre sig til tilhænger af det ene konstruktionssystem fremfor det andet.

Det eneste der er at gøre, er at anlægge et stærkt relativistisk syn på forholdet mellem begreber/konstruktioner og hændelser (genstandsområdet) .

Man er nødt til at nå til at kunne se de samme hændelser samtidigt udfra en række forskellige konstruktionssystemer, således at hver af dem får lejlighed til at bidrage med deres udgave af "sandheden". :

Personlighed anskues bedst fra mange, ofte konflikterende synspunkter .

Dette er den overordnede videnskabsteoretiske baggrund der skitseres i Wiggin, Renner, Clore og Roses store bog, - og som de udvikler netop ved at tage udgangspunkt i Kellys grundopfattelse om personerkendelsens natur af at være baseret på konstruktioner.

*

Nu skal vi så forsøge at nærme os Kellys begrebsverden mere specifikt.

Den ende af personlighedspsykologien, som vi på denne måde kommer til at begynde med, er den man kan kalde den kognitive personlighedspsykologi.

For at forstå dens særpræg, må vi først se lidt på begrebet kognition.

Fra de ældste tider har man søgt at skelne mellem 3 psykiske funktionsområder :

Cognition Emotion Conation

Sansning-Tænkning- Følelser, Stræben,Vilje,

Det erkendesesmæssige Affekter Motivation

Vi vender senere tilbage til de to sidste områder. Men noterer os her særskilt om Cognition ( nu: Kognition), at den omfatter intellektuelle processer i den bredeste forstand :

* sanseindtryk (perception)

* kundskabsopnåelse og bevarelse:

* forestilling og vurdering,

* ræsonnement, problemløsning,

* tænkning og sprog

* kunstig intelligens og strategier ved problemløsning

Indenfor kognitionsområdet vil man ofte gå en del op i at skelne mellem :

Kognitive Strukturer -og- Kognitive Processer

Man taler der om perceptionsprocesser og om processer af tolkning og bearbejdning , som noget der både er afhængigt af nogle kognitive strukturer (skemaer) og resulterer i nogle kognitive strukturer (kort).

Det handler bl.a. om "hvilke begreber man har/bruger, og hvordan man bruger dem."

Der er en nær sammenhæng mellem at kende/ genkende den kognitive strukturering og kunne få øje på en mulig omstrukturering.

Der er inden for kognitionspsykologiens udvikling en række begreber og synspunkter, der er af relevans i disse sammenhæng. Jeg anfører her nogle nøglebegreber, i en antydende foregriben af et stof, man vil stifte nærmere bekendtskab med i O-psykologi undervisningen

ELEMENTSYNSPUNKTET: - elementer - association - syntese

GESTALTSYNSPUNKTET - helheden - invarians

FELTSYNSPUNKTET: - kontekster -rumlige - tidslige

UDVIKLINGSSYNSPUNKTET: - trinvis differentiering

NEW LOOKSYNSPUNKTET: - kognition betragtet som hypotese-afprøvning

VIRKSOMHEDSSYNSPUNKTET: - kognition betragtet som led I handlingslivets . overordnede organisation

Det er væsentligt til en forståelse af den Kellyske indgang til personligheds-psykologien at vide, at hans udgangspunkt er nærtbeslægtet med new-look-synspunktet.
Et andet "moderne" præg ved hans tænkning , som også gør ham beslægtet med meget af det, der har fundet sted de seneste tiår indenfor den såkaldte "cognitive science" er hans opfattelse:

"At hvert menneske udvikler et sæt regler, til at tænke om verden i, og derefter bruger disse regler til at organisere sit liv" .

*

Hvem var George Kelly ?

I denne, højst utraditionelle bog erklærede Kelly hele motivationsbegrebet krig, og fandt det ikke alene overflødigt, men også suspekt. *)

Her kan vi nøjes med at fastslå, at psykoanalytiske teoretikere, som mange andre, altid har ville forklare handlinger i årsags-virkningstermer: Siden mennesker handler, må det være fordi der er en kraft, der driver dem til at handle. Når de handler forskelligt, kan der være grund til at lede efter forskellige drivkræfter, lige fra Platons allegoriske hvide og sorte heste og alle de historiske forestillinger om guder og djævle, frem til mere moderne begreber som INSTINKTER, DRIFTER, BEHOV o.s.v . (som vi skal få rig anledning til at komme nærmere ind på i mange af de følgende kapitler.)

*) Det kan synes lidt bagvendt, at vi her starter med en teoretiker, der ønsker at overflødiggøre et begreb, der er centralt for mange af de andre personlighedspsykologiske teoretikere, d.v.s. inden vi overhovedet har fået det introduceret. Men det gir os en mulighed for at begynde med det mere simple.

Der skelnes af nogle mellem to typer af behov : Psykogene og Biogene , og ofte forsimplende på nogle snigende måder, som vi måske efterhånden kan nå til at kritisere. Udtrykkene skal referere til de antagne motivers oprindelse, og lægger i den forstand op til en skelnen mellem erhvervede og medfødte motiver. Da det samme begrebspar imidlertid også af nogle ( f.eks.Hogan, 1976) anvendes til at skelne mellem, om motiverne er bevidste eller ikke-bevidste , og yderligere til at skelne mellem om de er modificerbare eller ikke-modificerbare, vil man indse, at der her nemt kan opstå en del begrebsforvirring. Det tilrådes, at man ikke anvender disse begreber. I kapitel 15 får vi anledning til at komme nærmere ind på bedre behov-begreber.

Kelly siger:

"La' os nu bare nøjes med at tænke, at mennesket er født til at være levende, og at de er aktive, fordi de er levende, så behøver vi egentlig slet ikke at forudskikke nogen ide om drivkræfter".

Det kan virke som lidt af en kortslutning, men begrundes med nogle skarpe- og i mine øjne ganske træffende- bemærkninger om motivantagelser : At de nok altid siger mere om den, der har antagelserne, end om den, antagelserne skulle gælde, - dem, som får "skudt motiverne i skoene".

"Den der er optaget af at forklare folks motiver, ved hjælp af sine egne begreber, vil typisk være én, der føler sig truet af andre, og ønsker at sætte dem på plads".(Kelly,1956)

Men i den folkelige, førvidenskabelige psykologi opererer vi faktisk alle med sådan nogen begreber, både om "skjulte motiver" og meget andet.

Disse folkepsykologiske antagelser er det meget, meget svært at få hold på, også fordi en masse af de "videnskabelige konstruktioner" figurerer i dem: Det gælder ikke blot antagelser om grundliggende menneskelige motiver, men også begreber som : intelligens, - seksualdrift, - fortrængning, - neurotisk, - karaktertræk, - komplekser, - kriser, - autoritær, - hæmning, - belønning, - straf, -jalousi, o.s.v..

Alt hvad vi kan sige, der ridser noget op i dagligsprog som et "psykologisk problem", eller en mulig adfærdsforklaring, en psykisk lidelse eller en menneskelig egenskab , som forståes af nogen der ikke har læst psykologi, udspilles i folkepsykologiens konstruktionssystem. Og det fungerer (i nogle sprogbrugssituationer - ofte som led i en magtkamp) til manges tilfredshed, så de synes, at de kender og kan forudsige "deres pappenheimere".

Det enkelte menneskes konstruktionssystem af begreber og fortolkninger af

sig selv og af sine medmennesker er jo for så vidt det meste af en personligheds-psykologi, omend altså ikke en "videnskabelig" sådan.

Kellys pointe er først og fremmest denne: Længe før terapeut Petersen bruger Freuds eller Jungs, Leontjevs eller Reichs konstruktioner til at beskrive Olsens livsverden, Olsens motiver, Olsens holdninger og Olsens tankeform ville det måske være en god ide at studere Olsens egne konstruktioner: hans egne måder at fortolke verden og sig selv og sine medmennesker på.

Heri er Kelly vidtgående enig med de fænomenologiske og eksistentialistiske traditioner, som vi skal behandle i kapitel 4 og 5.

Også den danske psykolog : Franz From (1953), som vi dér skal behandle nærmere, har valgt en lignende indgang til personlighedspsykologien.I stedet for at teoretisere om, hvordan personligheder er indrettet, forsøger han at undersøge : hvordan oplever mennesker andre menneskers udseende og adfærd ? Hvilke meninger, hensigter, følelser og træk ser og fortolker de selv ud af, hvad de observerer.?
Men Kelly går et skridt videre, og dér springer han faktisk - paradoksalt nok - samtidig ind i en påstand om et alment grund- motiv, idet han siger:

"Jeg vil betragte mennesket i almindelighed som en slags forskere: Ja, som en slags personlighedspsykologiske forskere, der prøver at få en mening i de møder, de har med andre mennesker. De er faktisken slags prototyper på forskere, og deres problem er det, der kendetegner næsten al forskning, nemlig: At gøre en kaotisk verden mere forudsigelig og kontrollerbar , at gøre den i hvert fald: forståelig."

"De konstruerer hertil et netværk af veje (begrebsdannelser om virkeligheden) hvis natur allerdybest set er, at det hele tiden peger mod fremtiden, så den lader sig foregribe. Det er den funktion, det netværk har." (Altså den funktion, den enkeltes psykologiske konstrukt- system har).

Foregriben er både det der skubber og det der trækker i den Kelly'ske psykologis "motivationsteori".

Verden er sammenhængende, verden er fortløbende processer, vi selv er fortløbende processer, - det livsnødvendige og eksistentielt centrale må være at afdække sammenhæng, meningsfortsættelse, - at af-kaotisere verden;, ved at gøre den forudgribelig.

Der er nogle grundantagelser, vi må gå ud fra, siger Kelly :

* At universet er virkeligt, og ikke blot noget forestilt.

* At det kun kan forståes som noget tidsudstrakt.

* At det udgør et hele.

Og så fremsætter han den påstand, som bliver det centrale i hele hans psykologi :

Sådan en påstand er jo ualmindelig abstrakt og yderst mangetydig- ikke mindst i kraft af ordet "anticipate" s mange betydninger. *)

Man kan f.eks. forstå den som:

" Den måde, jeg opfatter er andet menneske på er formet af mine forventninger til dette menneske", eller

"Den måde, jeg kaster en bold til en anden, er bestemt af den måde, jeg tror den anden vil reagere" eller

"Arten af min opmærksomhed er bestemt af , hvad jeg tror der vil ske" eller

"Mine handlinger styres af de virkninger, jeg forudser.

Udfra denne mangetydige hovedantagelse, opstiller Kelly så den række af konsekvensantagelser, 11 ialt, hvormed han, i en fortættet form, afgrænser sit teoretiske bygningsværk.

Han adskiller sig markant fra alle de andre teoretikere, vi skal behandle, ved

selv at have fortættet sine synspunkter til en så relativt overskuelig struktur.

*) anticipate: regne med, se hen til, tage forskud på, foregribe, komme i forkøbet, forudse, imødegå etc.

Verbet "construe" og de dertil knyttede ord "construct" og "construct-system" får i Kellys anvendelse nogle betydninger, der går langt udover dets ordbogsmæssige pålydende. Man er nødt til at udlede betydningen af de anvendelser der gøres af det (og af dets afledninger) i de 11 konsekvensantagelser. Betydningen kommer i nærheden af : "etablere sit begreb (om)", "danne sin opfattelse (af), "kategorisere", "for sig selv udlægge", "identificere (hvad noget er, - hvilken, - eller hvilke egenskaber nogen eller noget har. )

Det kan tydeligvis gå på både personer, handlinger og situationer.

Men man skal ikke høre "construe" som en bevidst mental handling. Det er snarere noget, vi ikke kan lade være med, noget, der sker i os, noget, som det psykiske system "gør".

Udtrykket skal givetvis dække hvad der sker i alle faser af vores kognitive udvikling, ikke mindst i barndommen, - og kommer på den måde i høj grad til at referere til vores tilegnelse og anvendelse af sprog til at få orden i vores verden.

Men samtidig er der noget strategisk - og næsten polemisk- i at anvende det aktive ord "konstruere" : det voksne menneske kan måske vinde en frihed ved at se sine begreber om mennesker, situationer og hændelser som "selvskabte", muligvis illusionære, og mulig genstand for kritisk revision.

Hovedsynspunktet i dette er, at vi etablerer forventninger ved at gå ud fra, at det engang konstaterede vil være ligesådan "næste gang". - at nogen vil være "venlige" (igen), nogen vil være "krævende" (igen) etc.

""At konstruere" er at høre tilbagevendende themaers hvisken i de hændelser, der genlyder omkring os," siger Kelly..

Man kan nok sige, at vi kommer til at ligne hinanden ved at være fælles om nogle konstruktioner (som det senere fremsættes i konsekvensantagelse 10) Men to personers konstruktioner er aldrig identiske, og det er derfor vigtigt at opklare de specielle måder, som den enkelte konstruerer sin verden på.

Vi kommer nærmere ind på dette i forbindelse med "konstrukt-repertoire" skemaet s. 43.

Nogle af et menneskes konstruktioner er vigtigere og mere centrale, end andre. Den enkelte danner et hierakisk system, med adskillige niveauer, fremtrædende på forskellige tidspunkter, hvor nogle konstruktioner er mere overordnede og ligesom bestemmer over de andre.

Det er vigtigt at blive opmærksom på, at dette indbyrdes forhold mellem en persons begreber er mere karakteristisk for personen, end de konstruktioner vedkommende benytter på noget enkelt tidspunkt. På den måde kan en lang række af en persons begreber og bedømmelses-kategorier være underordnet et fåtal af - for denne person - overordnede begreber.

Ideen er , at en persons forståelse og oplevelse af verden kan være domineret af bestemte nøgletemaer, der for personen er så afgørende, at alle mulige forhold fortolkes i lyset af dem.

For ét menneske kunne det f.eks. være : Venskab - Ensomhed,

for et andet kunne det være Pligt - Skyld - Autoritet

for et tredje kunne det være Angst- Sikkerhed

for et fjerde Lykke - Smerte

Kelly eksemplificerer, hvordan de to (polære) konstruktioner GODT-SLET kan indgå på helt forskellig måde i to menneskers forståelses-skemaer For den ene kan de have en overordnet rolle, som dominerende "forståelsesordnere":

Godt Slet

Intelligent ordentlig Dum uordentlig

Men for en anden, eller efter konstruktorienteret terapi, kan måske SIKKER- FARLIG være de overordnede begreber:

Sikker Farlig

godt ven slet fjende

Udsagnet om, at antallet af konstruktioner, man har, skulle være endeligt, virker umiddelbart absurd. Når man tænker på, hvor mange personbeskrivende adjektiver mange af os kender, f.eks. ! Men påstanden har alligevel et vist empirisk belæg hos Kelly: når man beder folk om at karakterisere mennesker de kender, eller bare mennesker på billeder, med enkeltadjektiver, viser det sig, at deres faktisk anvendte repertoire er ret begrænset. At alle folks konstruktioner skulle være bi-polære, d.v.s. kunne opstilles som modsætningspar synes jeg heller ikke virker helt plausibelt.

På den anden side er der noget meget centralt i dette med at der (oftest?) skal topoler til, for at få en konstruktion sikkert identificeret.

Det enkelte ord eller betegnelse kan jo nemlig repræsentere vidt forskellige konstruktioner.

Bruger en person betegnelsen mandlig, er det vigtigt at finde ud af, om det f.eks. er som identificeret i den ene eller den anden af følgende modstillinger :

mandlig / kvindelig

mandlig / svag

mandlig / passiv

mandlig / følsom

Kellys pointe er, at begrebers betydning ikke kan forståes, uden at man kender deres modsætning - hvad brugeren betragter som relevant modsat.

En konstruktion må specificere en måde, hvorpå mindst 2 elementer ligner hinanden. Man må kunne sige at 2 personer eller situationer er forskellige fra en tredje.. i samme retning.

Det betyder, at i denne forståelse kan en person ikke beskrives ved en egenskab, som ingen anden har. ( Men en egenskab må omvendt kunne beskrives ved hjælp af blot een person.) Det betyder også, at der ikke findes en egenskab, der ikke har en modsætning. ( Hvis egenskabens fravær kvalificerer som modsætning, er påstanden ikke så vidtrækkende.) På den anden side: Der kan være alle mulige gradueringer af egenskaber langs en dimension.

"Da personlige konstruktioner er vores eneste middel til at forudgribe fremtiden, prøver vi hele tiden at forbedre deres brugbarhed".

Kelly beskriver to principielt forskellige strategier

a.) den sikkerhedsorienterede:

At foretage en videre klarlægning af de konstruktioner, vi allerede bruger. Prøve at blive mere og mere sikker på færre og færre ting.

b.) den dristige, forvovede, risikable, eventyrlige:

At udforske nye aspekter af livet, inddrage helt nye begreber, at udstrække vores konstruktionssystems anvendelighed. "Prøve at få en anelse om flere og flere ting i den tågede horisont".

Udfra den af de to strategier, vi er domineret af, vurderer vi den pol i en dimensional personlig konstruktion højest, som sætter os bedst i stand til at nå vores mål.

*) Her bliver det aktivt-viljesmæssige aspekt pludselig trukket frem, som om der sad en lille "vælger" indeni os og foretog nogle hastige cost/benefit- beregninger inden vi fældede en dom. Formuleringen forekommer mig uheldig, - meningen er vel, at de kognitive processer i deres enkelte ytringer er styret af hvad der tjener det samlede kognitive system bedst : sikrer ikke alene dets udbygning, men i særdeleshed dets modsigelsesfrihed.
Afhængig af den valgte strategi kan vores foregribende kategorisering blive drejet i den ene eller den anden retning:

Vi kan sikre os mod skuffelse ved negative hypoteser. Således:

a.) vurderer, næsten på forhånd, et fremmed menneske som "uvenligt"

mens måske

b.) vurderer et fremmed menneske som "venligt".

At blive ved ens velbekendte konstruktioner borger for en umiddelbar sikkerhed. Men det gør også, at man ikke har noget at tage tilflugt til, hvis tingene udvikler sig udover ens konstruktionssystem.

En videre forståelse af den verden, vi lever i, kan kun nåes ved, igennem nogen tid, at sejle gennem ukortlagte farvande, - risikere uvished og forkerte forudsigelser, indtil vi bliver' dygtigere til at foregribe de hændelser, det drejer sig om., siger Kelly.

Den sikkerheds-bevidste er god til at øjne den mindste trussel, men ude af stand til at have med det nødvendige fremmede at gøre !

Den dristige kan træde mange gange i spinaten, før han bliver i stand til at forudse venlig eller uvenlig behandling præcist.

Kelly snakker om konstruktioners anvendeligheds- eller gyldighedsområde: hvad dur et begreb til, hvad kan det anvendes på ?

Klarest ser vi det måske med kultur-, klasse- eller livsforms-specifikke begreber, hvis anvendelse i en anden sammenhæng bliver meningsløs eller vildledende.

Et særligt forhold, som Kelly trækker frem, er det forhold at nogle konstruk-tioner (ord) anvendes snævrere af nogle og bredere af andre:

Nogle anvender f.eks. hvid - sort: kun snævert, bogstaveligt, som om objekter, hudfarve, mens andre også anvender hvid-sort om stemninger, løgne, magi, - hvorved det jo får karakter af at være en helt anden konstruktion.

Sådanne forskelle i bredden af anvendelsen af en konstruktion er altså også en egenskab ved konstruktionen. (Tænk f.eks. på brugen af begreber som paranoid, psykotisk, psykopatisk, senil, og hvordan de tit er helt anderledes brede i hverdagsbrugen end i fagbrugen.)

Specielt m.h.t. hele organiserede sæt af konstruktioner ( som f.eks. givne psykologiske teoribygninger ) er det vigtigt at være opmærksom på, at deres "range of convenience" , d.v.s. hvilke faktiske forhold de bedst kan anvendes på, er forskellig. (Psykoanalytiske begreber kunne f.eks. tænkes at være fint anvendelige i langtidsterapi, men helt forfejlede når det gjaldt forståelsen af en annonces virkemidler, eller omvendt)

Selv det bedste konstruktions-system er ufuldstændigt og må hele tiden ændres, hvis vi skal håndtere en virkelighed, der hele tiden ændrer sig.
Konstruktioner bruges til at forudse med, og verden ruller videre, og bekræfter eller afkræfter vores konstruktioner (begreber) om den.:

"Alle vores nuværende fortolkninger af universet er derfor nogle, der kan vise sig at måtte revideres eller erstattes med andre , - lige som selve de personlige konstruktioners psykologi er en overgangsteori, der tilsidst må kasseres i lyset af nye udviklinger". (Kelly,1956)

Kelly fremhæver vanskeligheden af at lære af sine erfaringer: det forudsætter en aktiv tolkning/ omfortolkning af de hændelser vi møder:

Hvis man tager for meget for givet, og ikke forsøger at se ting/mennesker/hændelser i nyt lys, kan akkumuleringen af erfaringer blive meget ringe. Som den gamle "erfarne" skoleinspektør, der kun har l års erfaring, gentaget 13 gange.

Sådanne mennesker kan være bange for, at ny information vil "fange dem med deres <bukser> konstruktioner nede", og ryste deres leveregler, så de foretrækker at klynge sig til en tilsyneladende indre sikkerhed. Forskellige former for passivitet og rigiditet kan måske forståes i dette lys.

Men det genrelle billede, som Kelly afmaler, er, at vi til stadighed, nemlig i alle de situationer der er problematiske for os, prøver os frem med forskellige måder at se på og fortolke nye hændelser (circumspection, : "omsigt") , at vi så lægger os fast på hvad vi mener er den relevante dimension (preemption : egtl: "forkøb"), og endelig afgører med os selv, hvilken "ende" af en polær konstruktion, vi vinder forudsigelseskraft ved at bruge. (Control eller Choice: "kontrol" eller "valg")

Han kalder dette for en C-P-C cyklus, og billedet lægger netop op til, at vi så bruger udfaldet af vores handling som vurdering af, om det valgte konstrukt var hensigtsmæssigt., og at dette kommer til at influere senere C-P-C cyklus'er, så der faktisk sker en fortsat forbedring af vores konstruktionssystem.

Modellen nedtoner nok, hvor dårlige vi faktisk er til at revidere de konstruktioner, vi bruger. Men dens funktion hos Kelly er da nok også snarere at repræsentere et ideal, der kan fungere som en konstruktiv hjælp: Set med Kellys øjne er det raske/sunde/velfungerende menneske altså som den gode forsker: forsøger at stille sine hypoteser på prøve, forholder sig tvivlende til sine egne konstruktioner , - er tilhænger af den eksperimentelle metode.

Modellen bliver et forståelsesredskab, der kan være hensigtsmæssigt at bruge, når man vil forstå, hvordan ens eget, eller en klients, konstruktions-system kan være løbet af sporet, og hvordan det muligvis kan forbedres.

Nogle personlige konstruktioner kan vanskeligere end andre inkludere nye elementer i deres "rækkevidde", dvs. er mindre "permeable" (åbne) , eller, sagt på en anden måde : Nogle af en persons konstruktioner har lettere end andre ved at inddrage nye elementer -altså nye erfaringer - i konstruktionerne.

Denne anskuelsesvinkel afslører for os, at konstruktioner kan være, men ikke nødvendigvis er, "færdige størrelser" som man enten forkaster eller accepterer.

De kan rumme mulighed for at ændre karakter, eller de kan være "låste".
Et grelt eksempel: Konstruktionen "jøde" kan næppe for den inkarnerede antisemit inddrage elementet "elskeligt menneske". Det er "forhåndsudelukket", og det er netop denne art af "forhåndsudelukkethed", der manifesterer konstruktionssystemets ringe udviklingsmuligheder.

Omvendt: Konstruktionen HIV-positiv vil for de fleste få nye kvaliteter, når den pludselig må anvendes om én selv eller en nær ven.

Kelly eksemplificerer, hvordan konstruktionen mirakuløst ctr naturligt, kan være åben for nye elementer i begge sine poler for den troende eller overtroiske,

mens "mirakuløs" er "forhåndsudelukket" for virkelighedselementer for den inkarnerede materialist.

Han eksemplificerer også med konstruktions-sættet følsom-ctr- ufølsom, og fremhæver, hvordan dets poler må være mere åbne for dem, der er parate til at anvende dem på begge køn.

Det er ikke sådan at alle konstruktioner helst skal være meget åbne. Men Kelly fremhæver, at det kan være en fordel, at de mere overordnede konstruktioner i ens begrebs-system besidder en vis åbenhed. Hans eksempel er kompliceret: een der som ung bruger begrebet barnlighed om "det at andre bestemmer over en" og modenhed om" det at andre frygter en" . Når dette menneske som voksen når til at kunne opfatte det som barnligt at klassificere mennesker efter om de bliver bestemt over eller om de er nogen man skal være bange for, og nu opfatter det som modent snarere at skelne mellem, om de er nogen man skal have respekt for eller nogen man må foragte, kan det opfattes som en åbenhed i den oprindelige barnligheds/modenheds - konstruktion

OVERORDNET

KONSTRUKT Barnlighed Modenhed

PRIMÆRE ELEMENTER frygt / blive domineret dominans / blive frygtet

NYE ELEMENTER foragt(et) respekt(eret)

Eksemplet er drilsk, fordi det yderligere rummer at selve anvendelsen af det første distinktionssæt nu kommer til at eksemplificere barnlighed, mens anvendelsen af det nye begrebssæt kommer til at eksemplificere modenhed.

Men det er godt, fordi det demonstrerer sammenhæng mellem konstruktioners anvendelse på en selv og på andre, og muligheden af at fastholde oprindelige, overordnede konstruktioner og alligevel udvikle sig, når de overordnede konstruktioner ikke er for lukkede

.

Udsagnet står i et vist modsætningsforhold til den ved "valg-konsekvens-sætningen" påpegede tendens til at udbygge og beskytte det samlede konstruktionssystem som et modsigelsesfrit hele. Men handler jo så også om en mulig fleksibilitet og irrationalitet.

Et menneske kan således godt det ene øjeblik definere tolerance som en god egenskab, men alligevel foragte et menneske for at være en kujon, når det udviser tolerance.

Nogen uforenelighed i ens begreber kan man leve med. Men for meget kan give problemer.
Det er i denne forbindelse relevant at gøre opmærksom på, at graden af "tvetydighedstolerance" er blevet isoleret som en relativt stabil personligheds-egenskab (Frenkl-Brunswik, 1949) Og at hele spørgsmålet om "cognitiv dissonans" og "cognitiv congruens " ( graden af indre overensstemmelse) i personers begrebs og værdisystemer har været et væsentligt felt for teoretisering i den cognitive personlighedspsykologi. (Festinger, 1957).

De to sidste konsekvens-sætninger vedrører forholdet mellem forskellige menneskers konstruktioner:

Udsagnet knytter sig tæt til 2.: individualitets -konsekvensen.

Det går dels på det selvfølgelige: at to mennesker, der begge er medlem af en given kultur/sprog/familie og derfor har en vis overensstemmelse i konstruktioner og deres anvendelse, har større muligheder for at forudsige og forstå hinanden.

Det er i lighederne i vores kategorisering og fortolkning af hændelser vi finder grundlaget for fælles handlen ("similar action"), ikke i hændelsers lignen hinanden.

Og dels går det på, at det er i forskellene i fortolkning vi skal forstå, at mennesker kan bo dør om dør og alligevel leve i forskellige verdener.

Det er ikke så vigtigt at have oplevet det samme eller at opfatte tingene som den anden gør det. F.eks. være enig med en patient i dennes opfattelser, eller dele dennes erfaringer. Mere vigtigt er det at opfatte, hvordan den anden opfatter dem. Hvis nogen kører vildt på motorvejen: da at kunne' se, hvordan trafikbilledet ser ud fra den vildtkørendes synspunkt. Men det er ikke det samme som selv at opfatte Hørsholmvejen som Roskilde Ring.

I parforhold kompliceres det med gensidigt at have et billede af, hvordan den anden oplever tingene, let. Det kan meget vel ende med en mere eller mindre selvopfyldende spiral af forventninger: A forventer at B tænker at A forventer at B tænker at A vil gøre sådan og sådan. (Dette tema er senere blevet behandlet mere udførligt af R.D. Laing, 1961).

Kelly tager dette som udgangspunkt for at introducere et lidt specielt begreb om roller, som klargør den positive funktion det kan have, at indtage en forståelig rolle overfor andre. ( Vi skal i øvrigt komme nærmere ind på rollebegreber i næste kapitel).
Kelly definerer en rolle som : en psykologisk proces, der resulterer i bestemte adfærdsmønstre, der er baseret på, at man gør sig begreb (construes) om de begreber (constructions) som de mennesker har, med hvem man er engageret i en social opgave.

At have en rolle bliver i denne forståelse da at følge nogle adfærdsmønstre, der gør det nemmere for andre at forudsige én, bl.a. i betydningen : forudsige, hvad noget vil betyde for én, - hvad der jo må antages at kunne lette og effektivisere det mellemmenneskelige samspil. *)

Det er vigtigt at skelne dette rollebegreb både fra det mere sociologiske, der behandles i næste kapitel, og det mere udbyggede kerne-rolle-begreb, som vi skal tage op nedenfor.

*

OBS !

Det kan være vanskeligt at få samling og overblik over de 11 hovedudsagn, og deres præcise relationer til grundudsagnet : man undgår ikke at læse frem og tilbage en række gange i dette, før den samlede tankefigur begynder at vokse frem.

*

En helt særlig konstruktion hos Kelly - der også fører lige over i det, vi skal gå videre med i næste kapitel, er konstruktionen selv-andre.

Vores konstruktion om selv- andre er central i det samlede personlige konstruktionssystem , tilhører så at sige pr. definition hvad Kelly kalder kernekonstruktionerne, overordnede konstruktioner, udfra hvilke mange andre konstruktioners kvaliteter, indhold og indbyrdes relationer er bestemt.

Kelly fremhæver at disse dannelser og konstruktioner omkring selvet netop er intimt forbundet med "Ens dybeste forståelse af at være et socialt væsen". Den del af selv-begrebet, der er indplaceret i forhold til de generelle egenskaber ved samspil med andre ( det vi i næste kapitel skal ta op med G. H. Mead, der mener at det er fundamentet for al bevidsthed) kan man kalde: Kerne-rollen. Dette begreb synes beslægtet med Meads begreb om "Selv" (kapitel 3) . Det må opfattes som overordnet i forhold til det snævrere, ovenfor introducerede rolle-begreb, der jo er defineret igennem sine funktioner overfor bestemte andre (og som den enkelte altså logisk må kunne have flere udgaver af).

Som man vil se under behandlingen af ego-psykologien er kernerolle-begrebet også beslægtet med det dér introducerede begreb: identitet.

At beskæftige sig med et menneskes konstruktion om selv-andre er overhovedet den centrale indfaldsvej til at forstå, hvad essensen i Kellys teori er. Hvor man ellers et langt stykke vej kan forstå konstrukt-begrebet som en betegnelse for nogenlunde eentydigt afgrænsede egenskaber som vi tillægger mennesker, situationer og hændelser, bliver det her klart, at der med konstruktion ofte må forståes noget næsten uendelig mange-facetteret, som kan opløses i mange andre hertil underordnede konstruktioner/elementer, hvis indbyrdes relationer og relationer til andre overordnede konstruktioner gør de enkeltord, som vi kan hæfte på dem, til svage indikatorer. En nærmere kendskab til, hvad alle disse abstrakte begreber egentlig handler om vil man få ved at arbejde med selv at udfylde det skema, der er anbragt i slutningen af dette kapitel.

*) Læseren tilskyndes til at vende tilbage til dette afsnit igen efter at have været igennem det følgende kapitels behandling af rollebegrebet.
Rammes mennesker af betydningsfulde hændelser, som væsentligt ligger uden for deres konstruktions-systems rækkevidde, (f. eks. egen arbejdsløshed, aids, hallucinationer, incest i den nærmeste familie) kan det skabe angst. Deres samlede livsfortolkning og orientering kan synes at svigte dem, i kraft af at de finder sig magtesløse m.h.t. at forudse, hvad der kan ske , og dermed kan angsten forstærkes.

Opretholdelsen af et menneskes konstruktionssystem i dets organiserede helhed er af vital betydning for dets tænke- og handlemuligheder. Heri ligger også, at hændelser, der er lige ved at nødvendiggøre ændringer i kernen af ens konstruktions-system, kan opfattes som en trussel og skabe både frygt og agressivitet, en aggressivitet der da kan forståes som en aktiv måde at fastholde de "vaklende" konstruktioner på. Eksempler på sammenhæng, hvor sådanne tolkninger kunne synes plausible findes måske lettest ved at betænke visse befolkningsgruppers reaktioner overfor indvandrere, bøsser, intellektuelle og kunstnere.

Selve det at opleve bestemte mennesker som "fjendske" kan f.eks. være en beskyttelse af nogle urealistiske forventninger, man har til dem/ eller et urealistisik billede, man har af sig selv. *)

Kelly går så vidt som at kalde selve den adfærd der udvises af forældre, der bliver ved med at forsøge på at få et barn til at leve op til nogle urealistiske forventninger, for " fjendskab".

At tale om den autoritære opdragelse på denne måde er måske hensigtsmæssig, fordi det både fastholder, hvordan det føles for barnet, og samtidig, i en rådgivningssituation i forhold til forældrene, gør det muligt at tematisere muligheden af, at disses konstruktioner må revideres.

Trusler mod konstruktions-systemet kan også opstå "indefra" : et menneskes kernerolle har måske i sin essens at være den omsorgsfulde moder, men børnene er flyttet hjemmefra, og hendes liv må leves på et helt andet rollegrundlag. Hun kan være plaget af en ubestemmelig skyldfølelse, der af Kelly forståes som tegn på bevidsthed om, at "hendes selv er fordrevet fra hendes kernerolle" (fra sin forankring i hendes konstruktionssystems overordnede kerne) : Hun kommet i den situation, at hun må handle og være som en anden end den, hun inderst inde

føler, hun er. Og reagerer med skyldfølelse.

Og det ligger jo så også i sagens natur, at en psykoterapi, i og med at den må handle om at skabe ændringer i klientens konstruktionssystem, kan vække både angst, skyldfølelse og vrede hos denne.

*) I denne forbindelse vil jeg pege på et meget væsentligt forhold, hvis natur er at ligge på grænsen mellem socialpsykologi og personlighedspsykologi: Nemlig, at en fortolkning af andre som fjendtlige meget let kan have den funktion at producere en fjendtlighed hos disse andre, som så kommer til at bekræfte den første hypotese.

Der ligger her et meget væsentligt tema, hvis overskrift er: Selv-opfyldende profetier, et tema, der kan tages op igen og igen, når man skal optrævle årsagsforhold i personlighedspsykologien.

(Vi var inde på det i forbindelse med de funktioner en autoritativ diagnostisk personlighedsbeskrivelse uvægerligt vil få).

Altså: at vore fortolkninger af andres egenskaber og hensigter ikke kan betragtes blot som mere eller mindre korrekte erkendelsesprocesser, men at de altid har funktion af handlinger, der kommer til at berøre den fortolkede genstand.

Det betyder f.eks. at vi ikke kan diskutere nogensomhelst diagnose uden med det samme at stille spørgsmål om diagnosens konsekvens.

Og det betyder, at vi må indse, at negative forventninger (at vente sig det værste) generelt øger sandsynligheden af den uønskede handling. (Kortfilnen "Fanden på væggen" - Bjerg,1968).
Et vigtigt forhold i Kellys teori er dens måde at betragte de generelle egenskaber ved en persons konstruktioner. I "modulations-konsekvensen" introduceres begrebet om en forskel mellem konstruktioner der er "gennemtrængelige" (åbne, fleksible, rummelige) og konstruktioner der er "lukkede".

Der er tre yderligere begreber, der knytter sig til konstruktioners egenskaber og deres rolle i personens samlede konstruktionssystem.

Det ene er begrebet konstellatorisk, der anvendes om en konstruktion, der på forhånd har fastlagt en hel masse om, hvilke konstruktioner, der iøvrigt kan anvendes på dens objekter. Begrebet dækker ret præcist, hvad man kalder "en stereotypi"

Det andet er begrebet forhåndsudelukkende, der anvendes om den ekstreme form for konstellatoriske konstruktioner, der så at sige forbyder deres elementer (objekter) at falde ind under nogen som helst anden konstruktion. Hvad der for nogen er overtro er for dem præcist "ikke andet end overtro". (Lignende eksempler : Magisk tænkning, terrorisme, udsvævelser, virkelighedsflugt etc.)

Det tredje er begrebet forslagsagtigt, der betegner en særlig grad af foreløbighed eller bevidst hypotesekarakter ved en konstruktion. Her er tale om en konstruktionskvalitet klart modsat de ovennævnte, og een der i særdeleshed kan have positive funktioner under et menneskes arbejde med revision af sin selvforståelse.

Det er meget diskutabelt, om Kellys optagethed af vores kategoriale tænkning er et tegn på en overdreven rationalisme. Sådan opfattes han af nogle kritikere, men jeg tror ikke det er rigtigt. Det er ikke sådan, at de skjulte over- og undertoner og sindets dybder, den ikke-kategoriale, men symbolske helhedserfaring overses af Kelly.

For det første er han højst opmærksom overfor eksistensen af præverbale (før sproglige) konstruktioner. Han fremhæver netop, hvorledes der kan findes sådanne ubenævnte kvaliteter i et menneskes måde at kategorisere og forholde sig til mennesker og situationer, der har deres rod i erfaringer fra før de fik sprog - eller som de af andre grund ikke har fået "sat ord på" - og han fremhæver, hvordan drømme kan anvendes til at lede en på sporet af sådanne konstruk-tioner.

For det andet opererer han med et begreb om neddykkede konstruktioner, som man kan finde, ved at gå ud fra, at enhver konstruktion logisk burde have' sin modpol (måske lidt diskutabelt, men alligevel en god tommelfingerregel) Mennesker kan således have udviklet en tendentiøs forkærlighed for den ene pol i en konstruktion. De kan f.eks. synes, at alle mennesker har en bestemt egenskab, og slet ikke have øje for den modsatte egenskab. Nogle synes, at alle mennesker er venlige, og "fjendtlighedsdimensionen" er hos dem lissom "båndlagt". Andre ser måske nærighed eller misundelse i alle mulige situationer, og kan slet ikke få øje på gavmildhed eller "glæde på andres vegne".

For det tredje har han et begreb, som ligger meget nær ved det begreb om fortrængning, som vi skal møde i psykoanalysen. Det er beslægtet med begrebet om neddykkede poler af konstruktioner. Det går på at objekter (personer, hændelser) kan være suspenderede i betydningen utilgængelige, glemte, bortkomne, ladet ude af betragtning i eens psykiske husholdning, fordi de konstruktioner, der kunne fastholde dem, er faldet væk gennem omdannelser af ens konstruktions-system.

Et eksempel kunne være tidlige seksuelle overgreb ( incest), der tabes af syne i og med at det større barn får en tydeligere begrebsliggørelse af seksualitetens normerede plads i samfundet. Et modeksempel fra samme emnesfære er den fornægtelse af tidligere erfaret omsorg, som diagnosen "incest" kan medføre.

Hændelser eller personegenskaber kan altså i denne forståelse blive forladt i den tomme luft, fortrængte og ikke håndterede, fordi de fortolkninger, vi ville lægge ned over dem, på den ene eller anden måde ville true vores hele forståelses-system med "at gå op i limningen", -med at komme i indre modsigelse.

*

I sit billede af, hvordan vores konstruktions-system udvikles, og hvordan det voksne menneskes konstruktioner kan bære spor af dets forældres konstruktioner søger Kelly i sit arbejde med klienter at indkredse særlige afhængighedskonstruktioner.

Dette begreb dækker ikke, som udtrykket kunne forlede en til at tro, særlige holdninger til afhængighed-uafhængighed, men derimod det forhold, at en del af et menneskes konstruktioner kan have en særlig opdragelesafhængig karakter. Det ligger i sagens karakter, at det i særdeleshed kan dreje sig om konstruktioner knyttet til kerne-ollen ;.

Fordi barnet er så afhængigt af sine forældre, bliver det meget let offer for påduttede, forvildede begreber om sig selv, som dets formyndere kan have haft brug for at projicere på det, og som dets afhængighed har forhindret det i at forkaste (og som ofte også kan få en selvbekræftende funktion) Det kan dreje sig om alt muligt, fra umusikalitet og svagelighed til egoisme og ondskabsfuldhed, og det kan rumme forhåndsstempling af fremmede, af det ene eller det andet køn, af gamle o.s.v. .

Og fordi det er bedre at have konstruktioner om noget end ikke at have konstruktioner, kan det også betyde, at klart afgrænsede negative konstruktioner, som hele tiden anvendes på barnet, f.eks. doven eller ondskabsfuld eller hysterisk, annekteres, som led i selv-billedet. Vi skal vende tilbage til dette forhold under betegnelsen negativ identitet.

*

Kellys begreber er udviklet med heblik på deres anvendelse overfor mennesker, der søger psykologisk hjælp. Det drejer sig for ham om at hjælpe folk til at revidere deres konstruktionssystem, så det gør dem bedre i stand til at foregribe og planlægge hændelserne i deres eget liv. Han taler ikke om patienter, men foretrækker betegnelsen klienter.

Han mener at folk må ændre sig selv, og at man skal passe på at de ikke bare eftersnakkende overtager psykologens begreber.

Han opfatter den psykisk syge som den dårlige videnskabsmand, der klynger sig til forældede hypoteser, og hvis konstruktioner på en ensidig måde er for faste.

Han lægger vægt på at psykologen nøje fastholder (evt. gennem båndoptagelse) hvad det er for ord og begreber klienten bruger, og at klientens egne udsagn om, hvad der er i vejen, er den centrale og væsentligste informationskilde.

Et væsentligt redskab til at få begyndt analysen af en klients konstruktions-system er det af ham selv udviklede "Rolle-repertoire- gitter" , som ses på modstående side. Ved at få klienten til at udfylde dette ( det kan også gøres som en sorterings-opgave) får både psykologen og klienten en første afgrænsning af konstruktioner, der er relevante for forståelsen af den sidstes konstruktioner om selv og andre.

VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF SKEMAET

Indsæt i højre kolonne navnet på den virkelige person i dit liv, der svarer til specifikationerne nedenfor.

1. Eget navn
2. Mor (eller stedmor)
3. Far (eller stedfar)
4. Bror nærmest ens egen alder. Hvis ingen da nærmeststående dreng
5. Søster nærmest ens egen alder. Hvis ingen da nærmeststående pige
6. Hustru eller mand. Hvis ugift da nærmeste ven af modsat køn
7. Næst efter ovenstående: nærmeste ven af modsat køn
8. Nærmeste nuværende ven af samme køn
9. Person af eget køn, som du engang troede var en god ven, men som du senere blev alvorligt skuffet over
10. Præst eller “åndelig rådgiver”/fortrolig, m.h.t. religion
11. Din læge
12. Nuværende nabo, du kinder bedst.
13. Person, du har haft forbindelse med, som af uopklarede grunde kom til ikke at kunne lide dig.
14. Det menneske, du helst ville hjælpe
15. Det menneske, du er mest utryg sammen med
16. En, du lige har mødt, og gerne vil lære nærmere at kende
17. Lærer, der påvirkede dig mest I teenage-alderen
18. En overordnet, som du har arbejdet under I periode med stor belastning
19. Lærer, hvis synspunkter, du havde mest imod
20. Det mest succesfulde menneske, du kender personligt
21. Det lykkeligste menneske, du kender personligt
22. Det menneske, du kinder, der bedst lever op til dine højeste idealer

Når du har gjort det, skal du koncentrere dig om de enkelte tværgående rækker. Tre personer har i hver række en cirkel i deres rubrik. Hvorledes er to af dem ens, og adskiller sig fra den tredje ? Når du har fundet et svar, skal du sætte et kryds i de to's cirkler. Skriv så udfor rækken, i kolonnen under KONSTRUKT, ordet eller betegnelsen, der fortæller, hvori disse to for dig ligner hinanden. Altså: en vigtig lighed, der adskiller dem fra den tredje.Sæt nu også et hak ved de øvrige personer, der har den nævnte egenskab. I kolonnen KONTRAST anføres "den mest muligt modsatte egenskab" af den under KONSTRUKT anførte. (Altså ikke nødvendigvis en egenskab, der karakteriserer den tredje person) Den samme procedure gentages nedad for hver af de 22 vandrette rækker

Et andet redskab er arbejdet med patientens drømme. Kelly opfatter vore drømme som stedet, hvor vi især løsner vores konstruktioner, og han finder, at man gennem drømme kan få fat på forslagsagtige konstruktioner, der i samtalen kan bruges som middel til at overvinde den tvang, der kan ligge i for lukkede og bundne konstruktioner. At man her også kan få fat på præverbale og neddykkede konstruktioner og suspenderede emner, har vi allerede antydet.

Kellys hjælp til klienten drejer sig primært om en hjælp til at omstrukturere et forståelsessystem, der på den ene eller den anden måde er kommet til kort. Men en ren og skær "omforståelse" indebærer ikke altid en klar vej til en ændring i livsforholdene.

Som en hjælp til dette foreslår han klienten at beskrive sig selv i 3. person, dels som han mener, han er, men nok så væsentligt også i form af et modbillede. Klienten skal udarbejde "et mere ønskeligt signalement af sig selv ". Det diskuterer han så igennem med klienten og denne skal så eksperimentere med at prøve at gennemspille at "være" den således beskrevne person . Det kan være i en klientgruppe til at begynde med, men udstrækkes siden til at dreje sig om et par uger af klientens dagligdag.

Herved fåes stof til dybere analyse og gradvise omlægninger af livsstrategi.

*

Man har påstået, at Kellys personlighedspsykologi ikke rummer plads for kærlighed og had, lidelse og fortvivlelse, succes og nederlag, underlegenhed og overlegenhed, seksualitet og aggression, samt at han helt overser barndoms-hændelsers betydning.

Denne kritik, som bl.a. Hogan (1976) fremfører, tror jeg personligt er forfejlet, og snarere afspejler en modvilje mod at forfølge implikationerne af Kellys forståelse ind på disse områder.

Jeg synes ikke, man med føje kan anklage ham for at negligere noget enkelt psykologisk begreb, da det ligger i hele opfattelsen, at de alle kan genopstå i det omfang de faktisk indgår i patienters og andres selvforståelse - og forståelse af andre.

Ud fra mit synspunkt foregriber Kelly afskaffelsen af en formynder-psykologi - (opfattelsen af at der er - eller bør udvikles - en autoritativ specialist-viden) - til fordel for fremkomsten af en "beherskelsesfri " personlighedspsykologi. Menigmand og De store Personlighedspsykologiske Teoretikere er med Kelly kommet på mere lige fod med hinanden.

*

Vi skal mode referencer til Kelly igen flere gange I bogen, ikke mindst I det følgende kapitel (s. 47)

At jeg her har trukket Kellys begrebsverden ind som en slags nøgle til de mange andre teorier, vi skal behandle, er i nogen grad forklaret igennem kapitlets første del. Det rummer nogle fordele, at vi her får ligesom et arkimedisk punkt udenfor de andre teorier, hvor vi får en første introduktion til meget af det, de handler om.

Og det er en fordel, at Kellys teori i sin struktur er langt enklere end mange af de andre.

Det indebærer ikke, at Kellys "teori" skal udnævnes til "den bedste", "den vigtigste" eller "den mest vidtrækkende". Derimod rummer det en mulighed for at læseren, uden at være nødt til at gå til originallitteraturen, kan prøve teorien af på sig selv, uden dermed at underkaste sig en umyndiggørende selvforståelse.

En sådan afprøving - som man kan nærme sig den ved alene eller i smågrupper at udfylde skemaet og overveje, hvad man kan udlæse af egen besvarelse - vil være en hjælp til at få et aktivt, forskende, kritisk afprøvende og eksperimenterende forhold til fagets genstandsområde og dets teorier fra starten.

Og det vil være en hjælp til at fastholde en sådan holdning også overfor de øvrige teorier.

At nogle vil møde modstande i sig selv mod en involvering af denne art, er på det nærmeste en selvfølge, og Kellys teori giver jo i sig selv nogle begreber om arten af en sådan modstand:

Ved at nærme sig den opgave at anvende andres konstruktioner på vores egne konstruktioner (som arbejdet med Kelly på denne måde nødvendiggør) - og i endnu højere grad: ved at nærme sig muligheden af at udskifte en række af vore egne konstruktioner med andres konstruktioner, som en række af de andre teorier lægger op til, udsættes vi måske netop for den art af trussel, vi diskuterede s.39 : "Bevidstheden om en overhængende ændring i ens konstruktionssystem". Det kan føre til en afvisning, ja endog til vrede. Og det kan principielt indebære en angst af den art, som Kelly beskriver som: "Bevidstheden om, at de hændelser,vi står overfor, væsentligt ligger uden for vores konstruktionssystems rækkevidde".

Måske er Kellys måde at gribe personlighedspsykologien an på, i sin påstand om et anskuelsesniveau, der overordnes andre konstruktionssystemers rækkevidde, af en mere provokerende karakter end andre teorier, hvis omstrukturerende/omkalfatrende natur er af en anden art, og lægger op til en mere gradueret ændring.

Til gengæld må man sige, at den personlighedspsykologiske teori, der, fremfor nogen anden, udgår fra forsker-menneskebilledet , kunne være attraktiv for mennesker, der søger til et universitet, og dermed må tænkes at prioritere en forskningsbaseret indfaldsvinkel.

"Mennesket som forsker" er på mange måder en indfaldsvinkel, der lægger op til en vis rekonstruktion af den forudgående personligheds-psykologi ( hvad læseren selv må tage stilling til i arbejdet med resten af denne bog).

Men at anvende den som fundament for tilegnelsen af de øvrige personligheds-teoretikeres begreber er udtryk for et bevidst, pædagogisk valg, hvis konsekvens, langt fra at ud-definere disse, skulle gøre det lettere for læseren at håndtere og bruge deres konstruktioner, - og også få mod til at bruge dem - forslagsagtigt - på sig selv, inden de forkastes, - eller annekteres til professionel anvendelse på andre.

KAPITEL 3

FRA ROLLE TIL SELV

(Fra strukturelt rolle-begreb til symbolsk.interaktionalistisk selv-begreb)

Dette kapitels væsentligste ærinde er at belyse spørgsmålet om SELVET og dets natur.: Præcist hvor sidder det ? Hvor mange cm. er det på hver led ? Hvor meget vejer det ? Hvilken form, farve og vægtfylde har det ? Hvad er det ophængt i, hvor meget fjedrer det , hvad befinder der sig inden i det ? Hvor meget kan man trykke det sammen, uden at det bliver' mast? Og hvad sker der med det, når man udsætter det for gas. ?

Det ville være rart, hvis man kunne gå punktvist og systematisk frem, men personligheds-psykologiens emner er jo desværre ikke så konkrete og håndgribelige. Som det nu må være forstået, er selve begrebet personlighed en overordentlig abstraktion: - Vi kan ikke pege på den, vi kan dårlig nok isolere dens funktioner fra hinanden, og vi kan kun i meget overførte og metaforiske betydninger tale om dele eller elementer i den.

Men samtidig har vi ord i sproget som jeg, mig, og selv, som vi uproblematisk bruger i det daglige.

Det psykiske system hos et menneske, der har bevidsthedsfænomener- oplevelser, tanker og følelser - må på en central måde karakteriseres ved at være refleksivt, d.v.s. at bøje sig tilbage på sig selv.

"Noget" , som vi betegner med ordet "jeg" ( en person, personligheden, eller noget "i" personen, et Jeg ? ) oplever verden og dens fænomener. Blandt det, som dette noget, kan opleve, figurerer " jeg selv" .

Men det er ikke eentydigt, for det kan dække een eller flere af de følgende:

a.: en krop, i dens øjeblikkelige tilstand

b.: en person som en, der modtager indtryk i en bestemt situation

c.: en person, som en, der handler i en bestemt situation,

d.: en person som modtager indtryk og handler i kraft af sine egenskaber som mere varigt subjekt og objekt både for sig selv og for andre.

Det "noget", der konstitueres af en sådan selv-refleksion kan vi foreløbig kalde : Jegselv.

Og så må vi erkende, at "jegselv" paradoksalt nok undertiden må vedgå, at jeg, jegselv, nu og da, hér og dér, ikke var migselv ! Hvad er det for en logik den psykologik ? Jeg gjorde sådan, - men jeg var ikke migselv . ! Så har vi måske både et jeg, et jegselv og et migselv ?

Og når vi så oven i købet i dagligsproget kan sige: "Jeg keder Mig", eller : " Jeg er ikke rigtig migselv", eller: " jeg var ikke herre over mig selv mægtig, så kan man godt blive lidt forvirret. Har vi både et jeg og et mig og et jegselv og et migselv?

Det bliver let snørklet og abstrakt. Sprogligt roder vi rundt mellem pronominer og substantiver. Og i filosofien har udtrykkene jeg og selv siden Descartes været brugt til mange forskellige ting, ligesom vi i bogen her skal se dem anvendt i meget forskellige betydninger.

På den anden side er netop det forhold, at vi som mennesker kan forholde os til os selv, at vi har en refleksiv bevidsthed, et centralt, konstituerende moment i personligheden. Det bliver vi nødt til at kunne tale om.

Gennem Kelly lærte vi at skelne mellem et menneskes konstruktioner i bred almindelighed, og så nogle, der blev kaldt: Kerne-konstruktioner: Begreber snævert knyttet til vores opfattelse af os selv. Det er herfra den røde tråd i dette kapitel skal gå.

Hos Kelly fik vi knyttet begreberne om kerne-konstruktioner sammen med begrebet rolle. Ligesom vores konstruktioner om andre kan ses som midler til at forudsige dem, så er vores konstruktioner om os selv at opfatte som nogle hypoteser vi kan have', der gør det muligt for os selv at forudsige os selv., - men jo også , i kraft heraf, gør det muligt for os at "producere os selv" gennem mere eller mindre målrettet virke i verden.

Men som vi så, ligger der endda lidt mere i Kellys kerne-konstruktioner, fordi de knyttes til et begreb om et individs rolle, der af Kelly forståes som adfærdsmønstre, der følger af, hvad man oplever, at andre venter af een.

Dvs. at min rolle følger af, hvilke konstruktioner jeg gør mig om, hvilke konstruktioner andre har om mig/vedrørende mig. Ved at opfylde min rolle gør jeg det nemmere for andre at forudsige mig bl.a. i betydningen : regne med mig, påpegede Kelly. *)

*) I yderste konsekvens er det et spørgsmål om tilregnelighed. Utilregnelighedsspøgelsets skygge, om ikke andet, fremtvinger relevansen af de andres billede af - og forventningssæt til - mig.

Denne brug af begrebet rolle er centralt personlighedspsykologisk ved at måtte defineres ved højst personlige konstruktioner hos personer og den tidligere omtalte frem og tilbage-spejling mellem menneskers forventninger til hinanden á la : "jeg tror at du tror at jeg tror...".

Sådan nogle synspunkter kaldes symbolsk-interaktionistiske, en betegnelse der knytter sig til den retning, som hovedpersonen i dette kapitel, George Herbert Mead står som den centrale eksponent for, og som vi her gradvist skal arbejde os ind på.

Men Rolle-begrebet har en fra disse synspunkter ret forskellig oprindelse i Psykologien - nemlig som et begreb overtaget fra sociologien, som er helt grundlæggende i socialpsykologien.

(Dvs. at det, jeg nu først skal komme ind på, i høj grad handler om S-områdets stof. Men vi har brug for det her, for at forstå hvad symbolsk interaktionisme er : for at kunne skelne mellem Rolle (i flere betydninger) og Selv.):

Det strukturelle rollesyn

Dette synspunktet er nært knyttet til det funktionalistiske sociologiske synspunkt: At det meste, vi gør, foregår indenfor grupper, og at vores holdninger, værdier og ideer skabes af dem og overleveres i dem.

Der har været en historisk. udvikling, hvor der, tilbage til rennaissancen har været nogle individualistiske synspunkter på menneskets natur, fremherskende i det 17. årh. rationalisme, individualisme og fremskridtstro. Der opfattedes individerne som det primære, og samfundene som sekundære: mere eller mindre nødvendig onder, for at individer kunne nå deres mål.

Op imod dette kom så, båret af samfundsudviklingens anskuelses-undervisning: sociologien, hvor samfundsdannelsen opfattes som det primære, og hvor den tidligere og den løbende sociale proces ses som den primære forudsætning for den enkeltes psyke, selv, personlighed.

Samfundsfællesskabet bliver simpelthen den overordnede forståelsesform. Og det aktuelle industrialiserede samfunds bevidsthedsformer opfattes som resultatet af de nye livsvilkårs svigt, hvad angår social integration.

Der følger af et sådant syn, at den enkeltes personlighed søges forklaret udfra de overordnede samfundsmæssige processer , således at f.eks. samfundsklasse kan anvendes til at forudsige en hel masse om individet (alle mulige personlighedsegenskaber findes at korrelere med samfundsklasse) og bruges som forklaring.

Der er her 3 centrale begreber :

Normer : Sociale regler, der aftegner nogle adfærdsgrænser: regler for, hvad vi forventer af hinanden.

Positioner: Et menneskes position i samfundet bestemmes af, hvilke normer vedkommende må følge.

Roller: Svarende til en given position findes der en Rolle, der kan defineres som de acceptable, typificerede adfærdsformer, der svarer til de bestemte normer/forventninger, der stilles til denne position.

Rollerne, fx. som far, mor, brandmand, elsker osv., er i denne forståelsesform /på dette analyseniveau/ institutioner med en bestemt funktion i samfundssystemet.

Den enkeltes indpasning/ikke indpasning i den rolle, der passer for vedkommendes position, kan ideologisk beskrives som "frivillig", men rollerne
opretholdes af sindrige systemer af sanktioner og belønninger, hvorved den samfundsmæssige integration opretholdes.

Grundlæggende i det sociologiske syn er begrebet socialisering, d.v.s. den proces, der vedrører menneskers dannelse, tildannelse, til at blive samfunds-individer.

Denne opfattelse forudsætter, at mennesket er "et socialt dyr". Mens ældre filosoffer gik ud fra den enkeltes egennytte som drivkraft, ligger der f.eks. hos sociologen Durkheim (1893) et billede af tre trin, som vi allesammen skal igennem

1) en gennemgribende primær disciplinering af det enkelte samfundsindivid, der skaber en generel respekt for samfundsregler

2.) en følgende fase, hvor individet kommer til at opfatte samfundets regler og normer som sine egne . Og endelig

3.) en tredje fase, hvor individet gennemtrænges af en forståelse for de samfundsmæssige nødvendigheder.

Vi har her at gøre med en opfattelse der kan spores mange steder i psykologien, ikke mindst, som vi senere skal se, hos Sigmund Freud. Den er også karakteristisk for store dele af den sovjetiske psykologi.

Der ligger i f.eks. Durkheims måde at tale om tingene på, at de sociale strukturer indoptages i individerne, idet de tilegner og lærer sig de ROLLER der passer til deres POSITION.

Udfra en sådan forståelse kan man sige, at det er hele det sociale system , vi lever i, og også alle de sociale forhold, som vi ikke tænker over til daglig, der bestemmer vores adfærd . Kulturen forståes som et system af vaner og ofte ikke-eksplicite normer, som vi indoptager, "internaliserer".

En helt central faktor i dette er selvfølgelig sproget , som, også udenom vores bevidsthed, er med til at forme vores oplevelse og vores tænkning. (og heri ligger allerede en tilnærmelse til de symbolsk-interaktionalistiske synspunkter):

"At sproget er vores vejviser i den sociale virkelighed, at det betinger hele vores tænkning om sociale problemer og processer, og at virkeligheden i udstrakt grad er "ubevidst" opbygget på grundlag af gruppens sprogvaner." (Sapir, 1929)

Og "gruppen" er her da f.eks. også samfundsklassen, skoleklassen, arbejdsstedet, professionen, familien, naboerne.

Hvad angår motivationssynspunkter i den sociologiske anskuelse fremhæver f.eks Hogan(l976), hvorledes det ofte forudsættes, at mennesker har mere eller mindre medfødte behov for

* geografisk tilhørsforhold,

* at udtrykke sig selv gennem sit arbejde

* regler, regelmæssighed og forudsigelighed (jvf. Kelly).

Der henvises i denne tankeform også til "medfødte religiøse behov" .

Mest gennemgående søger man dog at finde legitimering af sociale integrationsmekanismer gennem henvisning til eksistensen af et bredt og udbredt socialt behov hos hver enkelt: et behov for tillid, forståelse og værdi-fællesskab hos alle, der ikke er u-mennesker.

Noget andet er så, at man med de samfundsforståelser og menneskeforståelser, som hele dette billede lægger op til og kan tages til indtægt for, har vanskeligt ved at forholde sig kritisk til spørgsmål om retfærdig magt, fortjeneste, straf og belønning.

De strukturelle sociologiske synspunkter går fint i hånd med de behavioristiske, d.v.s. psykologiske synspunkter , der anser menneskets adfærd, som psykologiens genstand, og som betragter det som psykologiens opgave at fastslå lovmæssige sammenhæng mellem ydre påvirkninger og adfærdsmæssige reaktioner :

Det helhedsbillede, der på den måde aftegner sig, viser menneskene som sociale dyr, fundet sammen i samfund, bundet sammen af løbende samfundsprocesser stimulerende hinanden til reaktioner, betingende hinandens adfærd og betinget af hinandens adfærd, forstærkende med belønning og straf, bestemte, navngivne adfærdsmønstre . Ikke blot samtidige massemønstre, som hvornår vi står op og går i seng, hvornår vi åbner for TV-avisen. Men nok så meget personlige mønstre for måder at være personer på i det samfund, og måder at snakke sammen, i det samfund.

De mange enkeltmennesker, som Kelly ville have os til at betragte indefra-nedefra som små forskere, befinder sig altså med det strukturelle rollesyns terminologi i samfundet, på måder der kan beskrives udefra-oppefra: som underordnede, afhængige systemkomponenter i en bestemt samfundsklasse, i en bestemt boligramme, i en bestemt husholdning, i en bestemt familie,og i en bestemt position i forhold til produktionslivet og plejeinstitutionerne.

Hver enkelt person kan beskrives som havende en bestemt status i forhold til et antal referensgrupper , indtage bestemte positioner , i forhold til sociale delsystemer , og her være omfattet af nogle normer, i forhold til hvilke personen lærer at "spille nogle bestemte roller" efter nogle bestemte regler.

Rollerne opfattes som regelsystemer, ikke blot for, hvordan man skal opføre sig, men også for, hvordan man skal forstå de andres adfærd og yttringer.

Kritik af behavioristisk strukturel funktionalisme.

Denne anskuelsesform er, som et funktionalistisk, sociologisk/ behavioristisk kort over territoriet, ikke forkert. Man kan selvfølgelig komme et langt stykke vej ved at forsøge at beskrive mennesker og samfund som maskiner, og det er vigtigt at psykologer kender disse forsøg, og er i stand til at forstå deres anvendelsesmuligheder og begrænsninger. De kan være nyttige i en indkredsning og afgrænsning af problemer, og de er uundværlige i en række tværfaglige sammenhæng.

I mine øjne indskrænker disse konstruktioners "range of convenience" sig væsentligst til brug i den art af statistisk orienteret videnskab, som beskriver og analyserer overordnede mønstre, generaliseringer, der af nogle anses for egnede til sandsynlighedsberegning, planstyring og kontrol af den maskine, der hedder et samfund.

På den anden side kan man selvfølgelig ikke benægte eksistensen af en rollebetingende social indlæring, der medfører, at vi ofte optræder som velsocialiserede, forudsigelige dyr. Og man kan heller ikke benægte, at man med en sådan maskinel forståelse endda kan gå videre, og forklare sig alskens mental uligevægt eller særhed som resultat af inkongruente rolleindlæringer, der skaber rollekonflikt i den enkelte, eller som indoktrinerer et rollesæt, til hvilket der ikke findes nogen lønsom position / eller acceptabel social mening.

Blot er det vigtigt at gøre sig klart, at vi med anvendelse af denne type kort og signaturer befinder vi os i en naiv, personlighedspsykologifri brobygning mellem på den ene side: refleksologi og rollebetingning (o-psykologi) , og på den anden side: struktur-funktionalisme (sociologi) .

Når jeg siger personlighedspsykologifri er det en personlig, kategorisk dom.

En behavioristisk-sociologisk tilgang vil selvfølgelig have en opfattelse af, at samfundets organismer netop er personer, dvs. er socialiserede fra at være rene instinkt-drevne dyr, til at være personer med holdninger/attituder: specialiserede adfærds-beredskaber.

Og den kan godt være landfast med en psykologi, der giver sig af med at måle holdninger, f.eks. qva karaktertræk. Det passer fint ind i en mekanistisk "samfundsfysik", at samfundspartiklerne kan karakteriseres ved nogle stabile egenskaber.

Men grundlæggende har sådan en "samfundsfysik" i sin forståelesesform "forhåndsudelukket" det personlige. Den kan slet ikke beskæftige sig med at forstå, hvordan bevidstheden og jeg'et egentlig kommer i gang, hvordan tilværelsen får mening og betydning for mennesket, og hvad der kan siges i egentligste forstand at drive "det lille urværk".*)

*) Udtrykket henviser til Stanley Kubricks film "Clockwork Orange" der netop giver et signalement af et samfund bygget på en sådan "hjerteløs" mekanistisk samfunds- og menneskeforståelse. Allerede Henrik Pontoppidan kunne ( i "De dødes rige") påpege, hvorledes et samfund, i kraft heraf, politisk kunne være til fals for enhver metafysisk "Ghost in the Machine", d.v.s. billige myter, der kan udfylde tomrummet.

Den vil således være tilbøjelig til at følge en folkepsykologi, i sin opfattelse af, hvorledes mennesker påvirker hinanden, og herved ændrer og former hinandens holdninger, vurderinger og adfærd (opførsel), en folkelig opfattelse, der, som Johan Asplund (1967) har påpeget, egentlig går ud fra, at der findes en slags medfødt instans i personen, der kan blive bærer af disse holdninger, en slags styrmand, for denne adfærd, som kan modtage disse påvirkninger. Det er nærliggende at sige, at denne bærer netop er bevidstheden, jeg'et. Ligegyldigt hvor meget den enkelte påvirkes, vil man føle, så er han dog den samme, bevidstheden, jeg, en medfødt sjæl.

Når vi tænker på os selv, føles sådan en opfattelse for såvidt heller ikke misvisende, - det er noget ganske pudsigt, fortrøstningsfuldt, at en sådan jeg-heds og bevidsthedsidentitet skulle være medfødt og ens livslange eje.

At den så er blevet modelleret ind i et aggregat af roller, kunne en autoritativ samfundsvidenskab måske have held med at overbevise os om en anden dag.

*

Det strukturelle rollesyn med det sociologiske rollebegreb, der definerer rolle i forhold til en bestemt position, er i høj grad abstrakt. Ved at sætte det ind i den forståelsesramme, det hører hjemme i, bliver det nemmere at forstå egenarten af det psykologisk rollesyn , som Kelly repræsenterer: det interaktionistiske rollesyn.

Her var individets roller, som vi så, de adfærdsmønstre, der følger af en persons meget personlige oplevelse af, hvad andre venter af vedkommende: de adfærdsmønstre, der følger af hans konstruktioner af, hvilke konstruktioner andre har vedrørende ham. At spille sin rolle bliver i den forståelse at følge nogle adfærdsmønstre, der gør det nemmere for andre at forudsige og regne med én, i betydningen : at man for dem er sig selv. - og altså ikke: at man passer i en samfundsdetermineret rolle.

Den symbolske interaktionisme.

Med det foregående skulle vi have fået bragt nogle begreber tilstrækkeligt på plads til at gå i lag med en fremstilling af grundlaget for den symbolske interaktionisme.

Det er en antropologisk-sociologisk-socialpsykologisk og personligheds-psykologisk "teori" - eller skal vi sige: tankemåde, sæt af tankefigurer.

Den bygger på en dybtgående interesse for bevidstheden, jeg'ets opståen og udvikling, og selvets natur.

Dens tankegange er først udviklede af Charles H. Cooley *) og George Herbert Mead (1934)

*) Cooleys indflydelse stammer dels fra en første bog: Personlig konkurrence l899, og især: Den menneskelige natur og den sociale orden i l902, samt den senere Social organization, A study of the larger Mind. (1909)

Det er fælles for Cooley og Mead at de betragter forholdet mellem menneske og samfund som en helt organisk relation . Menneske og samfund er i den grad del og helhed, at de slet ikke kan tænkes separat: de er altså i højeste grad repræsentanter for en "organisk funktionalisme", hvor netop indvendighedsforholdet og identiteten mellem menneske og samfund er central.

Man kan i denne tankeform ikke engang skelne mellem et menneskes a-sociale eller ikke-sociale komponenter og dets sociale, for mennesket er helt og holden socialt. Problemstillinger f.eks. vedrørende viljens frihed, som typisk har bekymret både teologer og humanister (siden biologi og samfundsvidenskabs forklaringssystemer søgtes sammenbyggede i sidste halvdel af forrige århundrede) er i Cooleys og Meads tankemåde skin-problemer, der forudsætter en mere eller mindre mystisk "udødelig sjæl", en individuel og partikulær bevidsthed (et fragment af livet: viljen) som kunne ville helt af sig selv, men som finder sig belejret **) af utallige samfundsdeterminanter, påtvungne roller og indoktrinerede handlemønstre, - (altså netop det begreb vi refererede til på forrige side: en medfødt sjæl ).

**) At tingene faktisk kan tage sig sådan ud i bestemte typer af identitetskriser i relation til det moderne bysamfund er en anden ting, som vi skal tage op særskilt).

Men Cooleys pointe er, at en sådan dobbelthed er en fiktion, en dårlig tankefigur. At spørge sig selv, hvilken af de to der hersker: Om viljen gør, og vi så skal betragte os som fri, eller om samfundet gør, og vi så skal opfatte os som determinerede, er noget sludder. Man behøver bare at tænke på et hvilket som helst menneske som lever og yttrer sig i en gruppe af tænkende, følende og hinanden gensidigt påvirkende mennesker, for at forstå, at spørgsmålet om personen har en fri vilje eller kontrolleres af gruppen er meningsløst. Den enkelte påvirkes af gruppen og påvirker selv gruppen. Det hører netop til gruppens mest karakteristiske egenskab at den rummer enkeltviljer, personer, som mere eller mindre adskiller sig fra hinanden.

Der er tale om en gensidig afhængighed mellem del og helhed, og den forudsætter netop delenes karakter af at være individer med en vis personlig frihed.

Det er karakteristisk for interaktionismen, at den ikke stiller sig tilfreds med et bredt, generaliseret billede af mennesket som samfundsvæsen, men fokuserer på de konkrete samspilsprocesser, som den enkelte er involveret i. Den knytter sig til den almene påstand: at vores selvopfattelse og vurdering af os selv påvirkes af andres opfattelse og vurdering af os. Men der ligger mere i den end som så.

Hvorfor kaldes det nu symbolsk interaktionisme ? Det skal vi nærme os i et antal trin.

En af Cooleys centrale opfattelser stammer fra betragtning af børn i 3-4-5 års alderen. Han siger:

" se på et barn, der er alene, og hør, hvordan dets højttænkning er en fortløbende konversation: det snakker videre med den kammerat der ikke er der, eller det snakker med en indbildt legekammerat eller med tingene, og disse taler til barnet med omverdenens stemmer."

Alle et barns tanker, påstår han, er i virkeligheden konversationer, og han mener at det forholder sig meget ligedan med voksne menneskers tanker og drømme. Han mener at al skaben i virkeligheden er udtryk for et enkelt barnligt behov om at tænke højt for nogen . "Mennesket bliver til gennem at udtrykke sig".

Behovet for at meddele sig bør vi ikke opfatte som noget adskilt fra behovet for at tænke og behovet for at være til. Det er kun gennem at meddele sig, at man kan tænke eller være til. Cooley siger ligefrem: uden meddelelse kan ingen tanke leve .

Han mener, at vores tænkning og vores sociale omgang er to sider af samme sag. Han sir':

"Bevidstheden er ikke en eremit-celle, men et gæstfrihedens og den sociale omgangs sted"

Vi har ikke noget højere sjæleliv, som er totalt adskilt fra andre mennesker. Det er ved at forestille os andre mennesker, at vores individuelle bevidsthed og personlighed opbygges . At savne evnen til at forestille sig andre er ensbetydende med at være "en lavtstående idiot".

På den måde gælder det da i den symbolske interaktionisme, som Cooley siger, at : Jeg selv og den anden eksisterer ikke som gensidigt udelukkende sociale fakta.

*

Cooley har et begreb som han er blevet ret kendt på, nemlig begrebet om spejl- jeget.

Ideen er at vi (ligesom vi ser vores ansigt, krop og tøj i spejlet, og interesserer os for dem, fordi de er vores, og er glade eller utilfredse med dem, alt efter som de passer til vore ønsker og idealer), i fantasien spejler os i andre menneskers bevidsthed, og der ser deres tanker om vores udseende, vores holding, vores hensigter, vores vaner osv. , og at vi påvirkes på forskellig måde af, hvad vi således ser.

Den slags forestilling (om een selv) har tre hovedelementer, siger Cooley:

l.) Forestillingen om, hvordan vi opfører os overfor andre ,

2.) forestillingen om, hvordan det andet menneske bedømmer denne vores opførsel

3.) og endelig en eller anden slags deraf affødt selv-følelse, skiftevis positiv, som stolthed, eller negativ, som skyld, skam og ydmygelse .

Det der får os til at føle disse følelser, sir' han, er ikke bare en mekanisk reflektion af os selv via de andre men går via to runder af tilskrevne følelser: Til de under 2) nævnte forestillinger om den andens bedømmelse af vores første opførsel knytter sig nemlig yderligere forestillinger om det andet menneskes tænkte reaktion på , hvad (han må kunne gætte at) vi føler ved hans bedømmelse!
Som jeg forstår det, betyder det f.eks.:

1) Jeg har taget hans plads

2) Han bedømmer mig til at være egoist

3) Jeg skammer mig over at betragtes som egoist

4) Han foragter mig, fordi jeg må skamme mig

5) Jeg foragter mig selv, fordi jeg foragtes

"Vi forestiller os altid - og deler i forestillingen - det andet menneskes bedømmelse af os." siger Cooley . Og vi skammer os især over at være feje overfor den modige, grove overfor den forfinede etc.

At folks selvvurdering påvirkes af, hvad andre mener om dem, er siden påvist på utallige måder, og det virker som ret meget af en selvfølgelighed. Men det er, som Asplund (1967) siger, også kun en meget svag form for symbolsk interaktionisme.

For at være rigtig symbolsk interaktionist må man ikke bare gå med på ideen om, at man ikke kan vurdere sig selv uafhængigt af andre , men også på den tese, at vi overhovedet ikke kan tænke uafhængigt af andre ja, at vi psykisk overhovedet ikke findes uafhængigt af andre. Denne opfattelse blev udviklet af George Herbert Mead. Men for at forstå, hvordan , må vi lige have fat i nogle af hans udgangspunkter.

Det drejer sig især om begrebet: IMITATION (efterligning), der sammen med SYMPATI og SUGGESTION hørte til de allervæsentligste begreber i forrige århundredes socialfilosofiske / socialpsykologiske, begreber ( sammen med begreber som lyst-ulyst, egoisme og flokinstinkt, og vane.

For at forstå nuancerne i imitationsbegrebet må man lige ane, hvad der lå i de to andre hovedbegreber :

SYMPATI

Sympatibegrebet finder vi f.eks. hos samfundsfilosoffen Adam Smith (1723-1790), hvor det dækker: interessen for andre, der jo er en væsentlig faktor at indregne, hvis man vil filosofere over hvorledes samfundet klogeligst bør indrettes.

Sympatien, ræsonnerer Adam Smith, kan være af forskellig karakter:

* indføling, empati,

* medfølelse,

* have sympati,

* mere abstrakt indlevelse i andre.

Kropotkin (1842-1921) en af anarkismens fædre fremhævede i et stort værk: "Mutual aid" (1902), i hvor udstrakt grad netop den gensidige hjælp var et primært faktum i evolutionen.

Og Max Scheler ( f.1874) gik nærmere ind på at skelne endnu flere sympatikategorier:

* Indføling, empati.

* Medfølelse i betydning af medleven

* Følelsesspredning

* Ensfølelse: identificering

SUGGESTION.

Et andet nøglebegreb var suggestion, der anvendtes i meget bredere betydning end ordet anvendes i på dansk idag, til betegnelse af det forhold, at mennesker lader sig influere af andre. Det var naturligvis interessant, ikke mindst udfra forskelige kontrolinteresser, at filosofere over, hvordan man kan styre andre mennesker, hvordan man får dem til at gøre, tænke og føle som man vil have, de skal. Det var hypnosens, den autoritære opdragelses og arbejdsledelses tidsalder, og der kunne reflekteres meget over de forskellige måder, mennesker kunne påvirkes på, eksemplets magt o.s.v.

Men hverken sympati eller suggestion kunne forståes uden at man i dem indtænkte en eller anden slags efterligning, imitation.

IMITATION

Den britiske psykolog J.M Baldwin(1861-1934), som Mead tog udgangspunkt i, skelnede mellem

* den utilsigtede imitation (med karakter af refleks) og

* den tilsigtede (indsigtsbaserede) imitation.

Han antog, at der fandtes nogle udviklingsstadier, og at der måtte være en slags modningsprocess, hos det enkelte individ, der førte det igennem disse stadier:

1. Et "Projektiv imitations stadium", karakteriseret ved en ureflekteret indtryksmodtagelighed, som fotopapir. (De første barnesmil f.eks.)

2. Et "Subjektiv imitation stadium": karakteriseret ved aktiv overtagelse af holdning og udførelse af bevægelse. (Motor mimicry) (Også: at imitere sig selv)

3. Et "Ejektivt imitations stadium" : karakteriseret ved at barnet når en forståelse af modellen. Erkender at handle lige-som den anden. Ved, hvordan den anden føler. Her er imitationen blevet til en måde at kende medmennesket på.

Meads grundopfattelse knytter sig til Baldwins begreb om en sådan "ejektiv imitation". Han bruger ideen om et sådant stadium til at forklare, hvordan individet når til at "tage andre menneskers roller ".

Her er nemlig tale om mere end en simpel imitation, for ikke alene erfarer vi den andens handlinger ved mere eller mindre åbent at imitere dem, men vi erfarer også vores egen reaktion på den andens handlinger. Dermed sker en sammenvævning af de to fænomener. Enhver handling er resultat både af de roller vi imiterer og af vores perception af vores egen reaktion på disse andres handlinger.

Det er i denne særlige (både indlevende og "lidende") sociale interesse hos den enkelte, mener Mead, at der udspringer muligheden af gensidig forståelse og en fortsat tilpasning af to menneskers interesser( f.eks. to små børn i en sandkasse).

I denne proces er sproget af yderste vigtighed, og "betydende symboler" bliver en erstatning for den rent motoriske tilpasning.

Denne noget summariske forklaring af pointen i Meads synspunkt, som er Gordon Allports (1961), skal vi nu søge at uddybe.

Der er to hovedpointer i den symbolske interaktionisme

1.: At sociale samspil går forud for og skaber individers bevidsthed og jegopfattelse og

2.: At den vigtigste forudsætning for sociale samspils videre udvikling er sproget, og at bevidsthedens udvikling er nært forbundet med sprogets udvikling.

Det første synspunkt lå for såvidt i svøb i den forudgående amerikanske filosofisk-psykologiske retning, som man kaldte Pragmatismen: at bevidsthed og fornuft er forankret i , og kun kan vurderes udfra, de biosociale samspil: at de er skabt og opretholdt af de fortløbende samspil, som mennesker rodes ind i .

Mead så sig selv som en slags behaviorist: han så adfærden, den materielle baggrund, som det primære, og han opfattede bevidstheden som en effekt af det sociale samspil. I det sociale samspil får adfærd en fælles betydning for de indblandede . Meningen eller betydningen af adfærden skabes i samspillet, og er ikke noget abstrakt, metafysisk, men i princippet intet andet end de indblandede menneskers ( ydre og/eller indre) reaktioner på adfærden.

Det er så da nærmest som et særtilfælde af dette generelle forhold, at personen selv, hans jeg, da egentlig også får sin mening og betydning som produkt af samspillet .
Tanken om at der skulle eksistere et bevidst subjekt med et jeg ,( "medfødt sjæl") før samspillet med andre (som bl.a.Darwin udtrykte) skubbes på en afgørende måde til side.

Interaktionen går forud for og er en forudsætning for opståelsen af bevidsthed og jeg.

Men hvordan kan det nu gå til? Et nøglebegreb i Meads forståelse er udtrykket: en gestus-konversation.:

Udtrykket gestus ( = bevægelse med betydning) stammer fra den tyske psykolog Wilhelm Wundt. Mead tager nogle eksempler fra hundeslagsmål, fra boksning og fra fægtning til at vise, hvorledes mange samspil er karakteriseret ved at der gøres bevægelser, påbegyndte handlinger, som straks forståes af modparten, der svarer ved at påbegynde relevante svar-handlinger, der igen resulterer i nye tilpasninger, ændrede holdninger og nye påbegyndte handlinger hos modparten.

Denne indlæsning af en hensigt hos den anden, og den helt fysiske omstillingsreaktion på den oplevede hensigt , er jo klart noget, der ikke forudsætter sprog, - men samtidig er det noget, der kan bruges til at forklare, hvordan en sprogfunktion opstår : som en slags påbegyndt handling, der bliver symbol for hele handlingen.

Det forhold, at begge parter i sådanne samspil når til hele tiden at foregribe den andens adfærd, betyder at der faktisk udvikles en indforståelse dem imellem.

Denne indforståelse bygger bl.a. på, at den handling som personen udfører, er tilbøjelig til at udløse samme svar i ham selv, som hos hans modpart: han foregriber i den forstand modpartens reaktion, indtager implicit modpartens holdning overfor sig selv, i og med at han udfører sin handling, ( i den betydning at truslen om at slå en anden rummer en bevidsthed om, at det er ubehageligt at blive slået) og det er jo så allermest markant, hvor handlingen slet ikke fuldføres, men hvor det bliver ved den kun påbegyndte handling, der nu får mening som "betydende gestus".

Denne analyse af gestus, qua påbegyndte handlinger, bliver først rigtig vigtig, når vi gør os klart, at den jo ikke mindst gælder den vokale gestus: det sproglige udsagn. Vi kan forstå udråb, ordrer, trusler etc. som en særlig slags "påbegyndte handlinger", som der kan reageres på, inden de er udførte (jeg går) (- nej, nej, det må du ikke..) .

Det gælder for sproghandlinger, mere end det f.eks. gælder for mimik, at de lige fuldt kan høres af afsender og modtager. I det omfang den vokale gestus forståes på samme måde af afsender og modtager, har vi fået at gøre med et betydende symbol , et signifikant symbol. En konversation ved hjælp af signifikante symboler er det samme som en sproglig udveksling.

Det er vigtigt at notere sig, at det fænomen, der er så centralt i Meads psykologi: fænomenet at vi overtar' de andres roller, slet ikke (som man kunne tro) er noget der sker efter at vi har konverseret så og så meget med dem, lært dem at kende, så vi kan overtage deres roller: - næh, rolleovertagelsen er så at sige indbygget i sproget. At kommunikere med betydende symboler er at antage den andens rolle (som "forstå'er" af de betydende symboler.)

Mead har her udviklet en handlingsfilosofi, hvor den menneskelige målrettede samvirken opfattes forankret i den sprogligt muliggjorte forståelse og foregriben gennem skiftende gensidig rolleovertagelse:

Det, at vi kan overtage hinandens roller (sætte os i hinandens sted) og at vi i vores tænkning kan fortsætte dette rollespil, er det samme som at "have bevidsthed". Bevidsthed er i denne forståelse ikke et fænomen der retteligt skal forståes på individniveau. Det er en social proces: Bevidstheden og tænkningen er begyndte handlinger.
Og dette gælder, som vi nu skal gå nærmere ind på, i særdeleshed om vores selvbevidsthed: kun ved at kunne indtage andres roller, får vi et sted, hvorfra vi kan se os selv.

Det er ikke blot bevidstheden, der opstår i samspilsprocessen, det er også jeget eller identiteten: "We are to be others, if we are to be ourselves". " Vi må konstruere de andre for at kunne konstruere vores 'selv' ", kunne man måske sige, efter at have læst om Kelly.

Mead tydeliggør rolleovertagelsesmekanismernes udvikling ved først at beskrive barnets leg, som en bestandig skiften hos barnet i dets overtagelse af den ene og den anden legekammerat eller indbildte modspilleres roller, og ved at påpege, hvordan det (kun) herigennem kan komme til at se sig selv, "mig", fra bestandigt nye positioner . Han taler om, hvordan barnet bliver bevidst om sig selv som "et referencepunkt i et spil af roller". Det er gennem sådanne processer, mener han, at der opstår nogle første ansatser til en dannelse, som han kalder "et mig" eller "Mig'et".

Disse ansatser er først løse, og vi kan godt forestille os, at det først tager form af en række "mig 'er , svarende til forskellige samspilsforhold." Mead mener, at det først er gennem de mere organiserede samspil, at der dannes et mere stabilt mig, fordi barnet her tvinges til at samtidigt indtage flere personers roller - se sig selv fra forskellige synspunkter - alle de medspillendes for så vidt: både den der kaster bolden og den der griber, både den, der skal gemme sig, og den der skal finde o.s.v.

(Det er klart at præcis hjemmelivets "spil", med mor, far og søskende som med og modspillere bliver den helt centrale scene, jvf. kapitel 17 og 19)

Dvs. at helheden af regler for spillet annammes i og med at man kan sætte sig ind i samtidige relationer til flere medspillere, og formår at "indregne" deres roller samtidigt.

Tilsvarende til opkomsten af et sådant overordnet MIG mener Mead, at der sker en slags generalisering på grundlag af vores indtagelser af mange forskellige andres roller overfor os. Han mener, at individernes tænkning og handling efterhånden ikke så meget reguleres af, at man indtager bestemte andre menneskers roller (moders, faders, søskendes, legekammeraters, naboers, læreres o.s .v.), men at man i sin tænkning og reflektion indvendigt konverserer med en almen og anonym modpart : Den generaliserede anden.

Denne generaliserede modpart er for så vidt "næsten" eller "samfundet", som vi herigennem får internaliseret, i noget som vi senere skal se er en anelse beslægtet med det Over-jegs-begreb, vi møder hos Freud *) Ikke mindst i den forstand dette senere videreudvikles af den franske psykoanalytiker Jaques Lacan (1901-1981)

Ved siden af disse begreber om "DEN GENERALISEREDE ANDEN" og "MIG'et" indfører Mead nu det tredje begreb: JEG'et, som her, i kraft af denne betydningssammenhæng, kan bestemmes mere snævert. Og samtidig fastlægges den terminologi, at udtrykket SELVET anvendes om den samlede helhed, i hvilken de tre komponenter indgår. Vi får altså:

A) et umiddelbart handlende og erfarende JEG.

B) et billede af "den anden", som også rummer vores reaktioner på "den anden"

C) et billede af os selv og vores egne reaktioner, set med den andens øjne (mig'et).

Selvet bliver så betegnelsen for den fortløbende proces, hvori disse tre komponenter indgår.

Selvindikationsprocessen :

Det er sådan at "MIG'et" da siges at reflektere det første JEG's funktioner i lyset af "Den generaliserede anden".

Eksempel 1: Jeg kommer til at spilde sovs på mine bukser. Min opfattelse af mine medmennesker siger, at "man" synes, folk er nogle svin, når de spilder ned ad sig. Jeg opfatter mig som et svin. Jeg skjuler "instinktivt " pletten, og prøver hurtigst muligt at få den fjernet.

Eksempel 2.: Jeg går alene i skoven, da jeg finder en pung med 300 kr. Jeg tager den til mig, men mærker, hvad "man" mener om folk, der ikke afleverer hittegods., - og føler "mig" som tyv .Det gør, at jeg beslutter at aflevere den på politistationen.

Denne indre selv-reflektive proces tænkes at virke styrende og regulerende ind på Jegs videre udspil i verden og på Jegs fortolkning af tilbagemeldingerne fra verden, og Mead kalder den: Selv-indikationsprocessen.

MIG'et og Den generaliserede anden fungerer som sociale indikatorer i Jegs verden. Men det er JEG, der reagerer, JEG der handler i verden og JEG der reagerer på min egen selv-indikationsproces.

Denne selv-indikationsproces opfattes som en forudsætning for jeg'ets og bevidsthedens opkomst overhovedet .

Hele tankegangen omkring rolleovertagelse og internalisering af samfundet i form af den generaliserede anden ville udarte til den kedeligste form for social determinisme, hvis det ikke netop var for denne indbyggede dobbelthed i selvet:

Subjektet erfarer hele tiden en masse om sig selv som aktør på den sociale scene, men er netop ikke eet med rollerne han spiller.

l. Den generaliserede anden er summen af andre i mig - det indbyggede samfund.( Mit "man", kunne man måske også kalde det.)

2. Mig'et er personlighedens socialt determinerede aspekter, dvs. alt det som opstår ved at individet ser sig selv med andres øjne.

3. Jeg'et er personlighedens frie, handlende, dynamiske aspekt.

Når vi taler om selvet, er det hele dette spil, alle disse 3 momenter, som er helheden.

Jeg tror, man skal passe på, ikke at få sig fastlåst i en altfor håndfast udlægning af disse tankefigurer. . Her er ikke tale om tre separate "organer", ""maskindele" eller "motivationskilder". Der er ikke engang tale om tre stabile strukturer . Snarere tror jeg det er Meads mening at pointere eksistensen af en bestandig, cirkulær "feed-back"-process, som

a) ikke er identisk med de sociale kontrolmekanismer,

b) fastholder opfattelsen af et "frit" jeg,

c) klargør, at sådant et frit jeg har eksistensen af de sociale mekanismer som sin absolutte forudsætniung,

d) må opfattes som en symbolanvendelsesbaseret konstruktion og

e) med en vis rimelighed kan kaldes: "Selvet".

*

Den symbolske interaktionisme udgør en retning, der har været ret overset i psykologien op til 60'erne, men den står idag som en af de væsentlige tilgange i psykologien. Det er ikke så meget i kraft af de her beskrevne detailler vedrørende selv-indikationsprocessen, men snarere i kraft af dens indrømmelse af de samfundsskabte betydninger/symboler/konstruktioners virkeligheds- og bevidsthedsdefinerende karakter
Værd at bemærke er f.eks. Berger og Luckmann (1967), hvis begreber om "den samfundsskabte virkelighed" - udover sine baggrunde i filosoffen Alfred Schutz's arbejder - er stærkt Mead-inspirerede.

En vigtig forfatter er også Erving Goffmann (1967), som har analyseret sociale samspil som manipulation af selv-indikationsprocesser. . Både han og andre, inspireret af ham, har bidraget med belysning af stemplingsprocesser (effekter af, at mennesker bliver "brændemærket) i fængsler, behandlingssystem etc. Meads tankegang har også sat sig spor i teorier om baggrunde for udvikling af schizofreni. ( Gregory Bateson, 1960) ( Ronald Laing,1961). Vi skal berøre disse videreudviklinger i kapitel 17.

*

Det er to meget forskellige synspunkter, vi har behandlet i dette kapitel :

Dels en generel rolleteori, som har gennemsyret sociologien og en del af socialpsykologien. Den rummer ikke noget begreb om personlighedsstruktur, og lægger nærmest op til en helt determiministisk samfunds- og menneskeforståelse.

Og dels den symbolske interaktionisme, hvor bevidsthedens samspilsoprindelse ganske vist netop stilles i centrum, men hvor billedet af den enkelte persons dynamiske selvindikationsproces fremlægges som en tankefigur, der kan indgå i en egentlig personlighedspsykologi.

Det er den sidstnævnte forståelsesform, der er så nært beslægtet med Kellys, at man, (uden at Kelly kendte Mead ! ) har udnævnt Kelly og Mead til at være åndsbeslægtede.

Mead og den symbolske interaktionalisme figurerer normalt ikke i lærebøger om personlighedspsykologiske teorier, og rummer da heller ikke differentierede begreber omkring de mange andre sider af personligheden, som vi skal se behandlet hos de andre teoretikere. Når jeg har valgt at inkludere dette stof her, er det fordi det dels er velegnet til at fastholde - og afgrænse- væsentlige relationer mellem socialpsykologi og personlighedspsykologi, og dels kan introducere et relativt "moderne" bud på, hvilken mening man kan forbinde med ordene jeg og selv. Det giver læseren bedre forudsætninger for at forstå, og forholde sig kritisk overfor, de andre teoretikeres bidrag

Literatur:

Asplund, Johan: Sociologiske teorier s. 122-147

Israel, Joachim: Sociologisk Grundbog s. 32-45.

Mead, George Herbert: Mind, Self and Society, Morris, Chicago, 1934

En nærmere behandling af den symbolske interaktionalisme kan f.eks. findes i : Berg, Boglund, Leissner, Månsson, Vårmlund: Medvetandets sociologi Wahlstrøm & Widstand, Stockholm l975.

KAPITEL 4

FILOSOFI OG FÆNOMENOLOGI

Fænomenologi betegner studiet og beskrivelsen af fænomenerne ( det oplevede; det, der fremtræder i menneskers bevidsthed) som de opleves umiddelbart, med bortseen fra forhåndsantagelser om , hvad der muligvis burde opleves, hvad der er virkeligt eller uvirkeligt etc.

Det er en metode, der går ud på at gøre oplevelser til empiri, d.v.s. til genstand for videnskabelig erfaring. Man kan sige, at i fænomenologien har vi den del af psykologiens videnskabelige metode, der rækker ud over naturvidenskabernes kvantitative og logisk-deduktive metoder.

Fænomenologi er fælles for retninger, skoler, teorier, der indbyrdes synes helt forskellige, f.eks. eksperimentel perceptionspsykologi og transcendent væsensskuen ( : en indre skuen af det, der ligger udenfor den sfære, som fornuften kan erkende).

Fænomenologiens historie, og artikulation som åndsvidenskabernes metode pr. excellence har rødder helt ned i basis af den europæiske civilisations historie.

Det samme gælder eksistensfilosofien.

For at læseren med det samme kan være opmærksom på de måder, dette kapitels stof er relevant for det følgende kapitels emne, skal jeg her forklare, at eksistensfilosofi er betegnelse for en filosofisk og psykologisk retning, hvis fremkomst og udvikling nok er nært knyttet til den fænomenologiske metode, men som handler om noget meget bredt : den mulige menneskelige tilværelses forståelse, - efter industrialismens værdisammenbrud.
Eksistensfilosofien rummer et radikalt opgør med den deterministiske "maskin-og tandhjuls" forståelse, som anlæggelsen af naturvidenskabelige synspunkter på studiet af menneskenes tilværelse uvilkårligt indebærer. Eksistensfilosofien betegner et principielt opgør med de forrige tiders filosofi. Som kulturstrømning er den blevet kendt under betegnelsen eksistentialisme.Men det er fællesnavn for ideologisk helt forskellige synspunkter, f.eks. katolske, kommunistiske og nihilistiske.

Det er væsentligt at panorere igennem det idehistoriske landskab, fordi der heri ligger de nødvendige forudsætninger for at forstå disse to sæt af tilsyneladende modsigelsesfulde forhold.

For begge de to emners vedkommende er følgende relevant:

1) Platon og Aristoteles.

2.) En bestemt modstilling mellem to filosofiske retninger (Rationalister og Empirister) v

3.) Filosoffen Immanuel Kants opgør med den tidligere filosofi

4.) Romantikken og Naturfilosofien

5.) Den tyske filosof Hegel

6.) Den tidlige naturforskning og psykofysikken

7.) De såkaldte Akt-psykologer og Gestaltpsykologien

8.) Edmund Husserl

Man kan sige, at vi heri har nødvendige og væsentlige hovedpunkter i den kontekst, vi skal have etableret.

Men hver af disse elementer har selv en kontekst nødig, og læserens forudsætnings-niveau i så henseende er uvis. For dem, der har læst en ide-historie er orienterings-opgaven måske ikke umulig. Men skulle man redegøre ordentlig for disse ting ville det helt overskygge vores ærinde her.

Fremfor at gå udenom disse ting, eller at gå i grundig dybde med dem, har jeg her valgt en summarisk form, der kræver, at læseren må lade en del "hænge" forholdsvis uafklaret.*) men dog kan få en en anelse om, hvad der findes bag disse horisonter, og også senere, når nye spørsmål melder sig, kan vende tilbage hertil, og måske derigennem finde relevante vejvisere til bedre og mere fyldige kilder.

Jeg har isoleret dette brede, leksikonagtige stof i 2 afsnit:

"Filosofihistoriske pejlemærker" (3 opslag) og

"Psykologihistoriske pejlemærker ( 1 opslag)

Vi skal i den sidste del af dette kapitel bl.a. bruge dette stof til at forstå, hvordan det personlighedspsykologiske fænomenologibegreb spalter sig ud fra perceptionspsykologernes fænomenologibegreb, og hvordan man kan kan have en fænomenologisk orienteret personlighedspsykologi, der ikke er decideret eksistentialistisk. I næste kapitel skal vi drage fordel af her at have fået belyst både de opfattelser eksistensfilosofferne polariserer sig overfor og de opfattelser, de bygger videre på.

*) Det kan måske være en lille hjælp i det følgende at have nogle af de store distinktioner i filosofien stillet op i "par":

Ontologi Epistemologi

Dualisme Monisme

Idealisme Materialisme

Realisme Nominalisme

Rationalisme Empirisme

Romantik Naturalisme

Filosofihistoriske pejlemærker

Der er noget fælles for de to store græske filosoffer Platon og Aristoteles, som man kunne kalde deres erkendelsesprogram : At finde det, som i egentligste forstand er .

For dem betød det : at finde frem til det, hvis væren er evig og uforanderlig. Vi finder her en grundlæggende modstilling. På den ene side : forgængelighed, skyggebilleder, tilfældigheder, vilkårligheder; og på den anden side: det invariante, inderste, egentlige.

De forsøgte at bevæge sig fra det individuelle og ikke almengyldige) mod det universelle og almengyldige.

Bag fænomenernes ydre synlige fremtræden søgte Platon deres essens. Der måtte være en "OUSIA" et "væsen" eller en essens ved ting, planter, dyr, mennesker, - en slags fænomenets egentlige ide, mening eller guddommelige sjæl. For Aristoteles var den iagttagelige virkelighed "accidenser" *) (f.eks. en bestemt form, farve, højde, vægt, aktivitet etc.) der afspejlede en bag hændelserne liggende evig form dvs. manifesterede, hvordan essensen kommer til udtryk i eksistensen.

Herfra udgår 2000 års vestlig tænkning om erkendelsens mål og natur (epistemologien) og om væren, dvs. tilværelsens, genstandes, dyrs og menneskers natur (ontologien).

Når vi skal forstå baggrundene for de personlighedspsykologiske teorier, og specielt de eksistentialistiske, må vi helt her tilbage.

Og når vi skal forstå baggrundene for fænomenologien er det også her vi må starte.

*

Allerede hos Platon finder man en psykologisk distinktion mellem rationelle funktioner, der tilskrives storhjernen, og irrationelle, der tilskrives rygmarven.

Platon er den store eksponent for idealismen (Det er vigtigt ikke at forveksle ordet idealisme i denne betydning ( at tillægge ideerne en højere realitet) med hverdagssprogets "idealisme"-begreb, der handler om at have - og leve efter- idealer. )

: at det mest virkelige, egentlige og bestandige er ideerne, det sjælelige, som vi kun uklart kan erkende gennem det fysiske, materielle. D.v.s. at han også er dualist og må beskæftige sig med et forhold mellem det "højere" åndelige og det "lavere" materielle.

Ideerne selv, som i hans forståelse er så at sige: før mennesket, kan kun erkendes gennem en usanselig skuen, reflektion eller intuition, ikke gennem sansningen, som i den forstand underkendes.

Men samtidig er han også ret mekanistisk, i betydningen orienteret mod årsags-virkningsforhold. Der er en slags stimulus-respons -psykologi i hans måde at opfatte, at sansepåvirkninger sætter gang i hjernevindingerne. Sanseindtrykkene ligner nemlig i hans opfattelse ideerne, foranlediger erindring om ideerne, som vi skulle have erfaret, men glemt, i en højere tilværelsesform, før fødselen. (Jvf. senere Jungs Arketypebegreb).

Jeg har allerede fremhævet Aristoteles' begreb om essens bag eksistens.

Aristoteles var elev af Platon, og adskiller sig fra ham ved på en helt anden måde at være erfaringsorienteret : Enkeltting og hændelser , som vi kan iagttage gennem sanserne, manifester faktisk et levende møde mellem stof og form, men den bagvedliggende form er evig og uforanderlig, og mødets manifestation er er accidens, d.v.s lidt tilfældig. Udviklingen af almenbegreber bliver da en vej til viden om den immaterielle form.

Aristoteles blev naturvidenskabernes grundlægger. Han katalogiserede og klassificerede alt mellem himmel og jord, og kom til at bygge grundlaget for, hvordan man samlede og ordnede erfaring helt op til renaissancen. I psykologien er det især værd at fremhæve ham for, at han påpegede den afstand der må være fra de måder, man skal begribe og forklare andre ting i naturen, til dem, man må anvende overfor mennesket: hvor vi i naturen i øvrigt kan søge udefra kommende årsager til hændelserne, adskiller menneskene sig ved at årsagerne ligger i mennesket selv.

Denne skelnen, og essensbegrebet, som vi i næste kapitel skal se kritiseret af eksistensfilosofferne m.h.t. dets anvendelse på mennesket (kapitel 5), er i høj grad med til at danne grundlag for den humanistiske personlighedspsykologi (kapitel 13).

*

Siden de klassiske græske filosoffer har spørgsmålene om menneskets natur været drejet og endevendt i skift med de herskende livsbelysninger.

Utallige filosoffer har formuleret og omformuleret spørgsmål om livsanskuelse, tro, menneskets moralske natur, sjælens udødelighed, egennytte og uegennytte . Og om vi fødes som et ubeskrevet blad, som miljøpåvirkninger helt og aldeles former, - eller om vi er udstyret med medfødte teperamenter (sangvinsk, kolerisk, flegmatisk eller melankolsk). Og om vi fødes med forskellige former for djævelske, dyriske fornedrende kræfter og tilbøjeligheder eller/og med ædle instinkter for det gode, det sande og det skønne.

F.eks. kunne Pascal i l650'erne sige:

"Hvor findes den menneskelige natur? Den skifter stadig, eller også beherskes den af vanen. I praktisk henseende drives mennesket frem af rastløshed eller forfængelighed, eller det følger skik og brug."

Ved at tage udgangspunkt i nogle principielle forskelle imellem Platons og Aristoteles´ positioner, kan man øjne to parallelle spor i den europæiske filosofis historie, knyttet til en erkendelsesteoretisk-metodemæssig forskel i vægtning mellem introspektion (indre iagttagelse) og observation (ydre iagttagelse)

Hvor Platon meget principielt lagde hovedvægten på eftertanken og den indre søgen efter de rene ideer, var Aristoteles helt anderledes orienteret mod iagttagelse og registrering af det observerbare.

Ved at tage udgangspunkt i denne distinktion, kan vi øjne to parallelle hovedspor i filosofihistorien. Vi kan stille to retninger: rationalister og empirister overfor hinanden og herved få fastholdt noget væsentligt, både hvad angår begrebsudviklingen om menneskets natur og hvad angår begrebs-udviklingen om den ideelle erkendelsesvej.

Rationalisterne repræsenterer forsøg på spekulative forklaringer af verden, ting og mennesker, baseret på tankens fornuft ( ratio) og indre indsigt ( som godt kan omfatte en mystisk indsigt). ( Det er vigtigt at gøre sig helt klart, at rationalisme som filosofisk begreb ikke betegner en opfattelse af mennesket som rationelt, fornuftsstyret !)

Empiristerne har et fællespræg i deres insisteren på, at den eneste sande erkendelse må ske via sanseindtryk.

Distinktionen gør det muligt at forankre en række tanker og ideer, som danner baggrund for den følgende udvikling.

RATIONALISTER

Den franske filosof Rene Descartes (1596-1650) forsøgte at skabe grundlaget for en enhedsmæssig videnskab baseret på matematikken, og søgte at udvikle en metode til erhvervelse af rartionelt funderet indsigt. Dens essens var samspillet mellem analyse, hvor et problem nedbrydes i sine intuitivt erkendelige mindste bestanddele og syntese, hvor emnet rekonstrueres udfra disse mindste bestandele ved hjælp af logiske operationer.

Descartes var den, der fremfor nogen fremførte idealerne om den metodiske tvivl som videnskabens særkende. Videnskaben skal eftersøge det absolut ubetvivlelige, undgå forkastede slutninger og forudindtagethed i meninger "- og ikke tillade plads for andet end hvad der fremtræder så klart og tydeligt for min bevidsthed, at jeg ikke kunne finde på nogen som helst grund til at betvivle det." Det yderste kriterium på sandhed bliver derfor, om noget er selvindlysende. Man kan tvivle om alt, hvad sanserne fortæller een, og man kan også betvivle sin egen fornuft, men man kan ikke tvivle om, at man eksisterer, og man kan ikke tvivle om, at man oplever det man oplever. Eksistensen af alt andet må om muligt bevises udfra dette givne: min egen eksistens og bevidsthed. Den objektive erkendelse må udledes af den subjektive erkendelse.

Descartes er dualist: sjælen (res cogitans) og kroppen (res extensa) tilhører to forskellige verdener. Han har en opfattelse af kroppen som en maskine, der på en gang er underkastet de mekaniske loves uindskrænkede gyldighed indenfor den udstrakte natur, og samtidigt, paradoksalt, kan underkastes sjælens vilje, der kan kontrollere lidenskaberne ved hjælp af dens - af gud skabte - fornuft: Friheden består i at følge denne indre fornuft og dens love.

Den hollandsk-jødiske filosof Baruch Spinoza (1632-l677) har som sin erkendelses mål at finde det evigt gode. Han vender sig imod Descartes dualisme: verden må udgøre en systematisk helhed, noget som er i sig selv og begribes ved sig selv. Den udstrakte verden ( med dens årsager og virkninger, beskrevet som udstrakte legemer, der hver har en tendens til at opretholde sig selv) og tænkningens verden (med dens forestillinger og ideer, ved fornuften ordnet som grund og følge) er to forskellige måder at opfatte den samme orden på. Det udstrakte og forestillingen om det udstrakte tilhører samme verden,- en monistisk opfattelse altså. Den menneskelige bevidsthed er således dybest set forestillingen om kroppen, og vi kan kun have forestillinger i den udstrækning kroppen påvirkes.

Spinoza afgrænser tre niveauer eller stadier i erkendelsen

1. Den ubestemte eller vage erfaring, der stammer fra spredte indtryk og påvirkninger, er prisgivet tilfældige associationer og knyttet til dagligsproget (Experientia vaga)

2. Den "adækvate viden" er baseret på selvindlysende domme, kendetegnet ved en logisk nødvendig forbindelse mellem en tings egenskaber. Sandheden er "norm for sig selv", kriteriet er den ubetvivlelige evidens, som tilvejebringes gennem fornuften (Ratio)

3. Den højeste grad af viden er den intuitive erkendelse af, at hele verden, under evighedens synsvinkel, er "rationelt ordnet" ( Scientia Intuitiva)

(S.s begreber om selvopholdelsesdrift, passive og aktive følelser, sjælskraft, livsmod, højsind og " frihed i intellektuel kærlighed til "gud eller naturen"" må vi her lade ligge)

Den tyske filosof , matematiker m.m.Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716 ) udviklede en opfattelse af, at virkelighedens grundlæggende elementer er simple, usammensatte størrelser med en evne til at være virksomme: såkaldte monader, uden tid og rum, og uden at kunne påvirke hinanden, men med individuelle egenskaber. Monaderne indeholder hver især alt hvad der nogensinde vil hænde dem, de er selvudfoldende, til enhver øjeblikkelig tilstand hos en monade svarer en øjeblikkelig tilstand hos alle andre monader i universet, d.v.s. at monaden i hver af sine tilstande er et spejl af hele universet. Der skelnes mellem materie-monader, med en direkte afspejlingsfunktion og sjælemonader, hvis afspejling omfatter erindring, følelse og tænkning. Monader kan kombineres i aggregater, og mennesket er et aggregat af et stort antal materie-monader og en sjæle-monade. Sjæl og legeme er ikke to adskilte substanser. Alt er sjæleligt (ikke-materielt) og erfaringsverdenens fænomener, legemer , udstrækning, tid, årsags-sammenhæng o.s.v. er dette sjælelige monadeunivers´ fremtrædelsesformer.

Leibnitz's tænkning bærer mindelser om hinduistisk filosofi, og rummer momenter der genfindes både i romantisk naturfilosofi og i moderne felt- og systemtænkning.

Man kan sige at de rationalistiske forståelsesformer videreføres bl.a. af Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche

EMPIRISTER

Den engelske filosof og statsmand Francis Bacon: (1561-1626) lagde særlig vægt på videns udvikling gennem systematisk indsamlet erfaring. Han markerer naturvidenskabens gennemslag i filosofien. Han understreger, at kundskab er magt og fremhæver, at man ikke kan lære naturen at kende gennem spekulation og deduktion udfra vilkårlige menneskedannede begreber. Man må hellere prøve at lægge begreber til side for at gøre sig fortrolig med kendsgerninger.

I værket Novum Organon, som er en slags videnskabelig metodelære, tildeles en på erfaring baseret induktion en rolle i udvikling af antagelser (hypoteser), men det understreges, at man må undersøge, om hypoteserne passer, gennem fornyede undersøgelser. Bacon advarer mod forhastede slutninger og overdrevne generaliseringer og beskriver 4 klasser af fordomme, man skal vare sig imod:

Stammens illusioner ( fælles for alle): tilbøjelighed til for stor vægt på det umiddelbart erfarede, ønsketænkning, overdreven abstraktion og tillæggen naturen menneskelige egenskaber (antropomorfisme)

Private illusioner : individuelle fordomme

Markedspladsens illusioner : gængse forestillinger, nedlagt i dagligsproget.

Skuepladsens illusioner: overleverede, forældede teorier.

Filosoffen Thomas Hobbes ( 1588-1679) er materialist og gennemfører en mekanistisk måde at tænke om mennesket på. Han vil forklare alt som bevægelser, også på det åndelige område. Tanker og følelser er i virkeligheden kun bevægelser i hjernen eller hjertet.

Hobbes er determinist; alt kan forklares som årsag-virkning. Også viljesakter forståes som bestemt af kæder af årsager. Men vi kan alligevel tale om handlefrihed, nemlig når man ikke af ydre årsager hindres i at gøre det, man vil.

Mennesker er egoister og mest styret af selvopretholdelsestrang. H. filosoferer over grundlaget for "samfundspagten" og hvordan det er i det enkelte menneskes interesse at underkaste sig suverænt lederskab.

Englænderen John Locke: (l632-1704) ville klargøre vor videns oprindelse, sikkerhed og omfang og beskæftigede sig med ideernes rolle som tegn for det virkelige, de repræsenterer: deres oprindelse (i sansning og i reflektion). Vi fødes ikke med ideer, bevidstheden er fra starten en tom tavle, Tabula Rasa. Der er intet i intellektet som ikke først har været i sanserne.

Ireren George Berkeley: (1685-1753) udviklede en kritik af den naive realisme, som ikke betvivler virkeligheden af det sete. Hvad vi erfarer, de oplevede emner og kvaliteter, er det egentlig virkelige. Antagelsen af en ydre materiel verden, der "har" disse egenskaber forkastes af Berkeley, i en ekstrem idealisme. De fysiske teoriers konstruktioner er ikke virkelighedsbeskrivelser, men nyttige fiktioner og slutnings- og beregningsregler, der gør det muligt at lave forudsigelser fra givne iagttagelser.

Skotten David Hume: (l711-1776) ville skabe en videnskab om mennesket på rent erfaringsgrundlag , d.v.s. udfra det grundsynspunkt, at al sand erkendelse af virkeligheden stammer fra iagttagelser. Men ved en kritisk analyse kan man se, at de subjektive erfaringer, vi gør, ikke tillader de følgeslutninger vi gør, f.eks. om årsagsforhold og andre "kendsgerninger". Vores udsagn herom beror på noget i os og ikke på noget i verden. Hverken objektive træk ved verden eller gyldige fornuftprincipper kan begrunde vores opfattelser af verden. Disse opfattelser skyldes blot gentagne erfaringer : disse fænomener plejer at følge efter hinanden eller plejer at ledsage hinanden.

Troen på konstante substanser og forestillingerne hos os om jeget, om årsagsforhold etc. er blot: subjektive fantasikonstruktioner, resultatet af gentagne erfaringer, vanemæssig ide-association. Når vi slutter fra erfaringer kaster vi os i virkeligheden ud i årsagsslutninger, men der findes ikke noget i erfaringen der kan begrunde årsagsslutninger. Fordi noget plejer at følge efter noget andet behøver det ikke at være tilfældet altid fremover. Hvad vi kan vide noget om er da kun de enkle og sammensatte indtryk og forestillinger, vi akkumulerer

Den empiristiske tradition blev videreført af James Mill og John Stuart Mill i den såkaldte associationspsykologi.

Kant, Romantikken og Hegel

Den tyske filosof Immanuel Kant (1724 1804) kræver, at vi skal vende os fra de erfarede genstande til erfaringen selv.

Det Kant gjorde var så at sige at "kortslutte" Rationalismen (Descartes, Spinoza, og Leibnitz forsøg på spekulative fornuftsforklaring af tilværelse og menneske) og Empirismen (Hobbes, Locke og Hume, med deres insisteren på at den enese sande viden stammer fra sanseindtryk og deres skepticisme m.h.t. hvad man derigennem kunne vide om verden).

Kant opfattede det selv som en kopernikansk revolution i filosofien, at han kunne vise, at vi, for at få en sammenhængende viden om verden må have begreber og kategorier for erkendelsen, og at disse findes i vor egen tanke.

De stammer ikke fra erfaringen, mener han, men er a prioriske: substans og årsag, tid og rum, og moralske imperativer. Kants synspunkter er udtryk for en kritik af metafysikken, men også af den overdrevne skepticisme der kom til udtryk især hos Berkeley og Hume.

Kant havde sagt, at vi kun forstår tingene sådan som de fremtræder for os, når vi har udstyret dem med de kategorier, med hvilke vores tanke virker, men at vi ikke kan lære tingene at kende som de er i sig selv (an sich).

Hans efterfølgere i romantikken opgav denne sondring mellem det, vi opfatter, og virkeligheden, og hævdede, at virkeligheden lader sig erkende, og at den derfor må besidde egenskaber, som svarer til de kategorier, vores bevidsthed arbejder med. Virkeligheden må derfor også have form af ånd eller ide - i virkeligheden.

De romantiske idealister (Fichte, Schelling, Schleiermacher ) er i og for sig meget beslægtede med Kant, men opfatter hans kritik som en generel kritik af rationalismen i betydningen af en fornuftstro. Hvis fornuften ikke kan bevise, at virkelighed, gud eller moral eksisterer, så kan følelsen og fantasien måske: Følelsens sande stemme.

Filosofisk viden må være viden om eksistens, viden om den fuldkomne eksistens, eller om en eksistens, "hvor gud ikke er helt eksisterende endnu". Filosofien som bryder med videnskaben knytter sig til lidenskaben, og til poesien. Både åndsliggørelse og lidenskabeliggørelse.

En god eksponent for romantikken og dens forbindelse til naturfilosofien er den tyske filosof Friedrich Schelling (1775 1854).:

"Hans åndsretning gik ud på store, symbolske anskuelser, i hvilke tingenes modsætninger på een gang kunne fremhæve hinanden og ses i deres forbindelse" (Høffding, 1894)

Schellings filosofi er en naturfilosofi: Selve den åndelige verdens hemmeligheder kan kun løses, når vi lærer at forstå naturen, så den ikke længere er os en fremmed magt. "Naturen er kun begribelig, hvis den bærer åndens præg".

Hvis de kræfter, der virker i ånden allerede findes i naturen, så kan det forståes, hvordan ånden udvikler sig af naturen. Naturen står da som "åndens odysse", som dens "stræben efter at nå tilbage til sig selv og sin inderlighed fra den udvorteshedens form, i hvilken den er stedt i naturen."

Bevidsthedslivet hviler på modsætning, også i naturen. Materien er slumrende ånd. Ånden er materien i udvikling.

Det drejer sig da om at påvise de trin, ad hvilke naturen udvikler sig til ånd. Naturens kræfter former sig som trinvise tilnærmelser til bevidsthedslivet.

En levende enhed er en, der ikke har modsætningerne uden for sig, men i sig, så stærk spændingen end kan være mellem dem, - en spænding, der igennem naturens og historiens forskellige trin skal bringes i harmoni.

"Det ubændige og irrationelle i naturen og historien vidner om et frafald fra den evige ide: om en indtrådt disharmoni, der skal forsones."

Schelling skrev l809 "Filosofiske undersøgelser om den menneskelige friheds væsen og de dermed sammenhængende genstande" : Man må antage en modsætning indenfor guds væsen. Uden modsætning ingen bevidsthed/personlighed.

Siden udvikledes Schellings tanker mere i religiøs retning: at den offentlige tro, livet i staten er det, hvorom Alt bevæger sig.
Der er en vis parallellitet mellem Schelling og den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831), Han er, som Kant, og som de romantiske filosoffer: idealist, dvs. at det er åndens og almenbegrebernes verden der optar ham.

Han førte de ansatser som f.eks. Schelling havde om de indbyggede modsigelser og spændinger, både i naturen og i menneskeånden, ind i en dynamisk historisk procesforståelse af ideernes udvikling gennem påstande og opfattelser (teser), deres modsigelse, antiteser, og de påfølgende synteser: modsætningernes dialektiske progression.

Han hævdede, at det egentlig konkrete og virkelige ikke er de enkelte ting eller erfaringer, men den sammenhæng, de begribes i, og at den absolutte virkelighed ikke er genstande bagved erfaringen, men derimod den omfattende sammenhæng, der viser sig i erfaringen.

Derved kan vi også forstå, at udtrykket fænomenologi er centralt hos Hegel. Hans første hovedværk hedder simpelthen ÅNDENS FÆNOMENOLOGI. Hegel vil forbinde en lære om virkeligheden som helhed med en lære om subjektet som selvbevidsthed. Han søger at vise, hvorledes menneskets bevidsthedsliv udvikles og fører frem til en stadig mere differentieret fornufts absolutte viden.

Han hævder, at den enkelte bevidsthedsform, i det, den hævder om den genstand, den står overfor, modsiges af det, den selv indirekte gør eller siger. På den måde fører den enkelte bevidsthedsform ved sin selvmodsigelse udover sig selv: den fører til en anden opfattelse eller bevidsthed, der omvendt bringer det frem, som lå indirekte i den første. Der danner sig derigennem et sammenhængende forløb af bevidsthedsformer, hvor genstandene ændres fra at være blot fremmede genstande til at være noget, som bevidstheden genfinder sig selv i.

Denne dialektik gælder ikke mindst samspillet mellem den enkeltes bevidsthed og den andens bevidsthed. Hegels pointe er, at bevidstheden først kommer til sig selv som selvbevidsthed i forhold til en anden bevidsthed, som den kan se sig selv i. (Han taler om en gensidig "anerkendelsens dialektik") Det er først ved at komme udenfor sig selv, ved at tabe sig selv i det andet, at det, man selv er, kan udfoldes, det er kun ved at adskille sig fra sig selv, at man kan komme tilbage til sig selv.

*) Cooleys og Meads synspunkter synes beslægtet med dette.)

Men denne måde at tænke på generaliserer Hegel : Naturen er i sig selv et system af trin og har fornuften (logos / ratio) i sig. Men her eksisterer fornuften "uden for sig selv", fordi det er afgørende for fornuften, at den kan tænke sig selv. Fornuften virkeliggøres først ved at komme tilbage til sig selv, ved at begribe sig selv. Og det gør den som ånd, i en verden af bevidste individer. Menneskene står som fornuftsvæsener overfor en verden, der allerede i sig selv er fornuft, en verden, de hører hjemme i. Fornuften står dermed overfor sig selv.

Hegel skelner forskellige niveauer for fornuftens kommen til sig selv.

1. Den subjektive ånd, d.v.s.

a) den enkelte som sjæl umiddelbart bestemt af naturen,

b) den enkelte som bevidsthed, d.v.s. reflekterende sin umiddelbare eksistens

c) den enkelte som tænkende sig selv, d.v.s. som vilje, selvbestemmende, sættende sig mål.

2. Den objektive ånd. Selvbestemmelsen kan kun virkeliggøres i den realitet, som mennesket står overfor, som er en menneskelig verden, formet gennem det, mennesker gør,- en fælles, samfundsmæssig verden, frembragt af fornuften som ånd: ånden er i denne forstand en magt, der forbinder og bærer de forskellige individer. Den bliver ydre eller objektiveret i denne verden, ånden har legemliggjort sig i samfundets institutioner. Friheden kan kun blive konkret udfoldet i en social sammenhæng. Den enkelte viser i sig selv, og i sit forhold til sig selv, hen til andre. Den objektive ånd realiseres i staten. Ånden virkeliggør sig i en historisk formet verden og bliver til verdensånd. Det sker gennem den overgribende sammenhæng mellem de tilsyneladende opsplittede folk.

3. Den absolutte ånd er ånden der udtrykkeligt står overfor sig selv og har at gøre med sig selv som det absolutte: i kunsten, i religionen og i filosofien.

Hegels anvendelse af fænomenologien, til at bygge en ontologi eller verdensforståelse op , har et helt andet ærinde end dens anvendelse i psykologien. Men mange af hans opfattelser er indirekte afspejlet i den senere psykologi, bl.a. via Kirkegaard og eksistentialpsykologien (kapitel 5), via Dilthey og den kontinentale humanistiske psykologi (kapitel 13) og via Karl Marx i den dialektisk-materialistiske psykologi ( kapitel 16).

Ved at gå til angreb på den grundlæggende Aristoteliske opfattelse af, at noget enten er eller ikke er sandt, og at en tredje mulighed ikke findes - den opfattelse som den formelle di-valente logik ellers bygger på - har han åbnet for helt nye måder at tænke på, som er mere proces- og helhedsorienterede.

Med nutidens informationsbegreb er hans og Shellings "idealisme" mindre "metafysisk".

PSYKOLOGIHISTORISKE PEJLEMÆRKER

Ud af Romantikken sprang en dyb interesse for naturen, naturfænomenerne, og den empiristiske tradition for iagttagelse og observation vendtes nu mod de biologiske fænomener. Herhjemme skrev Ørsted: Om ånden i Naturen, og indsamlingen af fakta som fra Aristoteles var videreført af Bacon, Linée, Tycho Brahe osv. blev nu rettet mod de biologiske fænomener, som nu rigtig blev trukket ind i videnskaben; først fysiologien, og, l825-l875: sansefysiologien. Hvordan er det, der ses, høres, føles? En tysk fysiolog (Purkinje) skrev f.eks. om synsfænomener i 1824 og en anden (Heering) beskæftigede sig i l860'erne med visuel rumsopfattelse og 2 øjnes samvirken, i l870'erne med farvesyn, i l880'erne med temperatursansen. Han gjorde sig til talsmand for trænet observation: Man skulle lære at give præcis beskrivelse af sansefænomener.

Vi er her nået til tidspunktet for psykofysikken/ eksperimentalpsykologiens etablering. Disse forskere interesserede sig allesammen for bevidstheds-fænomener: det mennesker sanser, husker, tænker osv. bliver' nu for dem alle en slags "data".

Emnet er ikke (som i reflexologien, og senere i behaviorismen) mennesket som reagerende på stimulus, men : mennesket som producent af psykiske fænomener og domme, på given foranledning.

Associationslæren, fra Mills og de britiske empirister, videreføres i den nye eksperimentalpsykologi, hvor introspektion bliver en metode der sættes i højsædet, bl.a. af den centrale og skoledannende Wilhelm Wundt (1832-1920) Folk skal fortælle præcis hvad de oplever. Og de skal analysere, hvad de oplever. Det er ikke enten introspektion eller observation: Forsøgslederen gør observation af to sæt af forhold. Det ene er en "påvirkningssituation". Det andet er observation af forsøgspersonens (introspektive) observation af sin egen oplevelse.

Men det var noget man skulle trænes i, og det indgik kun i nogle eksperimentelle situationer, ud fra det naturvidenskabelige paradigme: at holde mest muligt konstant og variere enkeltparametre. Man trænedes til at introspicere i særligt opstillede perceptions-situationer, og rapportere om bestemte oplevelsesmæssige enkeltparametre, elementer og aspekter. Der var ofte tale om sammenligninger: Den dér er rundere, grønnere, blødere, længere væk, etc..

En langt mere åben brug af introspektion og interesse for de naturligt fremkommende oplevelser, som ligger nærmere nutidige begreber om fænomenologi , kendetegnede den amerikanske psykologis grundlægger William James (1842-1910). Han videreførte nok arbejdet med sansefysiologiske, psykofysiske problemer; men han var optaget af begrebet " “the stream of consciousness", bevidstheds- og tankestrømmen, tematiserede vores oplevelse af flere virkeligheder, og skrev endda om de religiøse erfaringer: "Varieties of religious experience".

En del af den perceptions- og indlæringspsykologi, som disse skoler arbejdede med, er blevet videreført uden videre vægt på fænomenologien, i den russiske reflexologi og i den amerikanske behaviorisme. Disse retninger har været uinteresserede i de centrale udviklinger vedrørende fænomenologi, som vi nu skal til at karakterisere, og som kan ses at være blevet grundlag for 3 store revolutioner i psykologien: psykoanalysen, gestaltpsykologien og eksistentialpsykologien, der alle tre netop fastholder de umiddelbare oplevelser som væsentlig helheds-præget realitet, modsat Behaviorismen, som gerne springer over og snakker om forhold mellem påvirkning og adfærd, - som om vi var maskiner.

En helt central person for udviklingen af fænomenologibegrebet var den tyske filosof Franz Brentano (l838-l9l7) . I stedet for den eksperimentelle psykologi gør han sig til talsmand for en beskrivende psykologi, der skal beskæftige sig med eksakt beskrivelse af selve tilstandene snarere end af deres årsager og konsekvenser.

Han fremhæver, at de psykiske fænomener, modsat de fysiske, udemærker sig ved deres "intentionalitet" *) d.v.s. rettethed mod et "noget" (som ikke behøver at have anden eksistens end den at være genstand for bevidsthed). Psykiske fænomener må ses som en persons væren-i-forhold til et indhold.

*) Udtrykket intentionalitet har her - og det er blevet gængs filosofisk sprogbrug- ikke den betydning af målrettet hensigt, der ligger i ordet "intention".

Brentano skelner mellem tre typer af intentionalitet, tre hovedkategorier af psykiske fænomener :

Forestillingsmæssige fænomener (blot givne for bevidstheden, sanset el. tænkt)

Domsmæssige fænomener (intellektuel stillingtagen til således givne genstande)

Følelsesmæssige fænomener ( emotionelt forhold til således givne genstande)

Det er centralt i Brentanos program at denne "personens sætten sig i forhold til noget" betragtes som en slags handlinger, perceptuelle akter, og det er herigennem hans arbejde kommer til at sætte sig spor i den efterfølgende gestaltpsykologi og hos filosoffen Husserl, som vi skal behandle senere i dette kapitel.

Det, som Wundt gjorde, og som i USA en anden eksperimentel introspektions-forsker, Titchner, gjorde, det var at lede efter elementer i oplevelser, udfra en slags fysisk kemisk metafor om den molære oplevelses "molekyler" og de i dem indgående "atomer" og deres karakteristika. Det kunne f.eks. være de mange farvepletters association til "oplevelsesmolekylet": en set farvet genstand, og dennes association med et andet "oplevelsesmolekyle": erindringen om en lignende genstand.

I forhold hertil betød det program, som Brentano og flere af hans elever (Stumpf, Mach m.fl.) arbejdede med, en drejning til noget helt nyt.

Det blev grundlaget for den nye retning i perceptionspsykologien, som kaldtes gestaltpsykologien. Den behandles nærmere i O-psykologi, hvor man vil se den knyttet til navnene Christian von Ehrenfels, Narcissus Ach, Wolfgang Køhler, Kurt Koffka, Max Wertheimer og den danske Edgar Rubin.

Så man på, hvad der umiddelbart oplevedes, fandt man, at helheden, det som det efter elementmodellen skulle tage længst tid at nå frem til, altid var det, der kom først. Man ser jo æsken før man ser dens sider, ja man oplever umiddelbart tingenes bagsider, selvom man ikke kan se dem. Det hænger jo nært sammen med, at vi sanser verden, fordi vi bruger den. Det betyder at det oplevede bestemmes af den kontekst det indgår i og af denne konteksts subjektive betydning for os. Vi ser f.eks. tit, hvad tingen kan bruges til, inden vi ser, hvad den er. Vi oplever sammenhæng først, og leddene i sammenhængen sidst. Og sammenhængene konstitueres bl.a. ved vores indstilling. Dvs. at ved at ændre indstilling, ved f.eks. at have en ny intention eller en ny forventning, ja så ser vi noget andet, så bliver det noget andet, der har relevans for os.

Den gestaltpsykologiske revolution begyndte faktisk med en artikel om, hvordan vi oplever toner i musik: hvordan de forventede kommende toner er givet i og med de lydende toner.

Vores umiddelbare oplevelser, f.eks. lydfænomener eller synsfænomener, er en slags handlinger. Vi er ikke som fotopapir, der passivt modtager en fysisk påvirkningsverdens billeder. Vi skaber, i en fortsat foregribende syntetisering, den virkelighed vi ser. Det er en yderst dynamisk proces, en bestandig foregriben. ( Den opfattelse, som vi i denne bog fik introduceret via Kelly).

Disse tankegange videreudvikles i socialpsykologien med betragtninger om det sociale felt, i betydningen et samlet, samtidigt oplevet felt, hvor vi tiltrækkes og frastødes af mange ting på én gang, - det skal vi vende tilbage til i kapitel 14 om organismiske og feltteoretiske synspunkter. Og de videreudvikles via Edgar Rubin i Københavnerskolen af de to danske psykologer Edgar Tranekjær Rasmussen og Franz From, som jeg tager op senere.

EDMUND HUSSERL

Den tyske filosof Edmund Husserl (1859-1938) er især kendt for bogen Logische Untersuchungen, som kom i år 1900.

Han var elev af Brentano og får ofte æren af at være fader til det moderne fænomenologi-begreb. Men det er væsentligt at forstå, at han ikke primært ville lave psykologi, -bidrage til psykologien som erfaringsvidenskab.

På sin vis lignede hans bestræbelse den oprindelige platoniske: at finde hvad det virkeligt værende er. Det drejede sig om en dyb erkendelsesmæssig krise m.h.t. vished og sandhed. Genstandsvidenskabernes teorier, i al deres uoverskuelige mangfoldighed, har karakter af hypoteser, og det smuldrer mellem fingrene, hvad de egentlig lærer os om hvad verden "i virkeligheden er". Men hvad slags viden og mening findes der overhovedet. ? Hans tanke var, at man faktisk skulle begynde helt forfra, og at det måtte være filosofiens opgave at konstituere en grundvidenskab, der, netop uden at gå ind på nogen af "realvidenskabernes" vej, - heller ikke psykologiens!- skulle tage udgangspunkt i hvilke slags genstande, emner, der fremtræder for mennesker, og hvilken logik der karateriserer deres respektive måder at være givne på.

Husserl videreførte og uddybede Brentanos opfattelse af bevidstheds-fænomenerne som "intentionelle akter" og den videre skelnen mellem forskellige "akt-typer", forskellige måder, noget kan være givet på, ikke blot som f.eks. forskelle mellem direkte perceptuelt, erindret, eller rent forestilt, men i stor detaille og specificitet. Han beskæftigede sig med forholdet mellem akttyper (skue-måder) og genstands-typer (eidos-kategorier). (Tænk på forskellene mellem hvordan tal, farver, følelser, historiske personer, mytiske figurer og personlighedspsykologiske begreber kan foreligge for én). og hvordan nogle akt-typer (foreliggelsesmåder) forudsætter andre (der må være en udstrakthedsfremtræden for at kunne være en farvefremtræden etc.)

Han beskæftigede sig med fænomener og deres fremtræden -men nok så meget med de fænomener, der ikke tilhører realvidenskabernes "virkelige verden", altså rene forestillinger, som vi f.eks. har dem i mytologiernes fantasiverden. Så kan man sige, jamen sådan nogen eksisterer jo ikke. Jo, siger han, de findes som genstand for skuen. Og "genstande for skuen" må ikke forveksles med"forestillingen" eller "fantasibilledet", betragtet som øjeblikkelige hændelser. Så betragter vi den jo nemlig som en del af psykologiens genstandsområde.

"Husserls fænomenologi blev først fremsat i opposition til den herskende empiristiske tankegang (Hume. Mill) og gik ud på, at analysen af personlige erfaringer var filosofiens egentlige emne.

Husserl hævdede, at logik beror på indsigt, og ikke på følgeslutninger fra bestemte, særlige erfaringer . Ved at koncentrere opmærksomheden og udelukke alle sædvanlige antagelser og slutninger, kan vi nå til erkendelse af den rent logiske essens af de forskellige sjælelige handlinger. Filosofiens opgave er da at undersøge disse essensers verden". (Barry, Bronowski, Fisher, J. Huxley.)

Forstået på denne måde placerer Husserl sig helt som rationalist. Men programmet kan også beskrives, så han snarere kan forståes som en slags empirist :

-at vi skal "tilbage til selve sagen", at det er en radikal empirisme, en genundersøgelse af erfaringens rådata, efter en rensning for filosofiske og metafysiske fordomme ,

-at vi naivt, uskyldigt, friskt, fordomsfrit og uden forhåndskategorier skal observere de psykiske fænomener, før vi teoretiserer om dem .

Sagt på den måde er det, så vidt jeg kan se, meget nær på det program Bacon kom med i 1620 !

Men der ligger mere i det for Husserl, fordi han specificerer et hvordan :

Man skal observere fænomenerne, som de manifesterer sig, ved at foretage en Epoché, d.v.s. en"sætten parantes" om den naturlige indstillings tro på, at verden har bestemte beskaffenheder, som videnskaberne har konstateret, og om alle de meninger og teorier, vi har om verden.

Husserl skelner imellem forskelige former for "reduktion"(tilbageføring):

A) Den eidetiske reduktion *) , der går ud på en "Væsenskuen", en indkredsning af hvad det væsentlige og konstituerende i et fænomen egentlig er. Den metode, som benyttes her, betegnede Husserl som "fri variation i fantasien". Den går ud på at man vender og drejer et fænomen i sin forestilling, forsøger at transformere det, til den yderste grænse, for at konstatere, hvad det invariante i det er, essensen i fænomenets identitet. Det, som da holder sig konstant i de forskellige variationer, det invariante, udgør så fænomenets væsen, dets" eidos eller noumenon.**)

Det drejer sig altså om at kortlægge forholdene mellem erfaringen og det erfarede, oplevelsen og de oplevede emner. Men i arbejdet med at klargøre de oplevede emners art og natur måtte han også tematisere den erfarende . Hvillken grundlæggende sandhedserkendelse, subjekt-erfaringsmåde (måde at være subjekt på - måde at vide på ) er forudsætning for alle andre erfaringsmåder .

B) Den "transcendental reduktion" ***), skal lede én fra éns hverdags-jeg ("empiriske jeg") til at få øje på en tilgrundliggende "jeg-hed" en "transcendental subjektivitet", det sted, hvorudfra vi mest grundlæggende "ved" om verden, det der er erfaringsgrundlaget for alle erfaringer, og hvis grundrelation til "livsverden" , den konrete, sansbare, historisk verden , er forudsætningen for alle de erfaringer, man kan have.

C) Den fænomenologiske reduktion , hvor man søger forankring i en sådan "originær" "knower", indebærer en vægring mod at udtale en dom. For at kunne møde fænomenerne så forudsætningsløst som muligt, gælder det om at frigøre sig fra alle forudindtagne standpunkter, teorier og dogmer. Husserl udtrykte formålet således: "Man må komme frem til sagerne selv". Reduktionen anskueliggøres ved begrebet "Einklammerung" - sætten alle disse spørgsmål om oplevelsens validitet , om den er fantasi eller om den "passer" til nogle hidtidige begreber eller ej , i parantes, - eller måske er det rimeligere at sige : udenfor parentes. "[Hvad er det jeg oplever?]", med total bortseen fra alle abstraktioner

Det er væsentligt at forstå, at dette er meget modsat den tilbageføring til "oplevelses-elementer" som eksperimentalpsykologerne før gestaltpsykologien tilstræbte. Noget andet er så, at det for Husserl udtrykkeligt ikke drejede sig om

psykologi. Det var et ( det eneste )middel til at vinde sikkerhed om det værende, altså ontologi.

Men fænomenologiprogrammet rummer alligevel begrebslige rammer for studiet af intentionel bevidsthed både i den konkrete levede erfaring i praktiske livssituationer og i et menneskes mere grundlæggende måder at forholde sig til sin "livsverden" , som de viser sig i mindre håndgribelige fænomener som f.eks. i den spontane tankestrøm, i reflektionen, og i drømmen.

*) Udtrykket eidetisk anvender Husserl om "videnskaben om det anskuede".

**) Eidos: udseende, beskaffenhed, art. Noumenon: ide, i platonisk forstand.

***) Udtrykket er uheldigt, fordi det skaber asociationer til noget metafysisk. Jeg tror bare det handler om det jeg-mæssige, der overskrider (transcenderer) alle de forskellige oplevelsesmåders grænser.

I Danmark kan man tale om 4 store fænomenologer :

Ludvig Feilberg, Edgar Rubin, Edgar Tranekjær Rasmussen og Franz From.

Feilberg omtales senere (kapitel 18). Hvad angår Edgar Rubin hører hans bidrag så klart hjemme indenfor O-psykologien og almenpsykologien, at det ikke er rimeligt at behandle det her.

Edgar Tranekjær Rasmussen

Edgar Tranekjær Rasmussen (1900-1994) var professor ved Københavns Universitets Psykologiske Laboratorium og elev af sin forgænger, Edgar Rubin, der var en af de store gestaltpsykologer.

Det arbejde, der i det følgende væsentligst refereres til, er bogen : Bevidsthedsliv og erkendelse fra 1956. Et andet vigtigt værk er : Dynamisk Psykologi og dens grundlag.

Tranekjær Rasmussen har arbejdet et langt liv på hvad han kalder en emnelære: en måde at udvikle psykologi på, et tænke- og talemiljø omkring psykologiske problemer, der fastholder en fænomenologisk indfaldsvinkel..

Han har afgrænset en række begreber, der kan tjene som værktøj i fænomenologisk beskrivelse, et glossarium til et fænomenologisk beskrivelsessprog, - et emnesprog.

Og han har udviklet, hvad man kunne kalde en emnegrammatik, dvs. en nærmere begrebsliggørelse af forhold mellem emner (i betydningen:genstande for skuen) Emner fremtræder altid sammen med andre emner (e.g. en figur med en grund) i emnefelter eller emneverdener.

Et emne kan være fremtrædelsesform for et andet ( måde at vise sig: som smilet for glæden), eller det kan være moment ved at andet (nødvendigt aspekt: som bevægelse for spring ) , idet emner overhovedet defineres ved de emner, der kan være deres fremtrædelsesformer og momenter.

Herved etableres nogle begreber om, hvordan vi kan kommunikere om vores oplevelser, bl.a. med hensyn til at finde ud af, om vi snakker om det samme.

"Når vi giver os af med fænomenologiske beskrivelser, er det, det drejer sig om : så nøje som muligt at beskrive det, der i en given situation er os bevidst og ikke noget, som vi måske i en anden situation ville sige var det, der egentlig forelå, eller som måske andre personer ville sige var det, der egentlig forelå". (Bevidsthedsliv og Erkendelse s. 21).

Det drejer sig om termer og kategorier, der kan omhandle, hvad der foreligger for os, og hvordan det foreligger, uden at rumme bibetydninger om hvorfor, og om hvad der nok i virkeligheden ligger bag det, som fremtræder etc.

Emnelæren bidrager til et sådant glossarium med en række termer, der indbefatter ordet "-præg"

**) Pas lidt på med dette ord. Den måde Tranekjær bruger det, er helt forskellig fra begrebet "præg", som vi i det følgende skal se anvendt hos Franz From *). Der tales om viljespræg, privathedspræg og offentlighedspræg, om realitetspræg, objektivitetspræg og subjektivitetspræg etc. Man kan nok nogenlunde ad libitum danne fænomenologiske beskrivelsestermer af andre termer ved hjælp af denne præg-formular. f.eks. kan det være et vigtigt træk ved beskrivelsen af et foreliggende emne, om det fremtræder med et præg af at være en fortolkning eller med præg af at være en objektiv konstatering.

En anden - ligeså simpel - metode til dannelse af beskrivelsestermer af andre termer består i at vedføje ordet "oplevet".

Ved første øjekast kan disse operationer måske på grund af deres enkelhed, ligne tomme formalismer, men man kan eksempelvis sammenholde en beskrivelse, der inkluderer en oplevet kausalitet mellem to hændelser med en, der taler om, at der er et kausalforhold mellem de samme hændelser. Forskellen mellem disse beskrivelser er ikke bare formel.

Under overbegrebet fremtrædelsesmåder fremstilles en række andre begreber, der kan være nyttige i fænomenologiske beskrivelsesopgaver: Emner kan fremtræde sanseligt eller ikke-sanseligt, mere eller mindre umiddelbart .eller middelbart dvs. indirekte, via andre emners mere umiddelbare fremtræden.

En vigtig middelbar fremtrædelsesmåde er f.eks. den antropiske, hvor emner fremtræder via andre menneskers udtryk, f.eks. deres talte eller skrevne ord.

Emner kan også fremtræde med præg af større eller mindre bestemthed eller ubestemthed, eksempelvis som ubestemte på den særlige måde, at de fremtræder som noget, der ved nærmere undersøgelse kan bestemmes nøjere, d.v.s. som kompletable emner. (jvf. Kellys "åbne konstruktioner")

Man kan diskutere, om emnelæren er personlighedspsykologi eller kognitions-psykologi. Men hvis vi her har opbygningen af et sprog, hvormed vi kan beskrive et menneskes oplevelsesverdens beskaffenhed netop i dens mest subjektive momenter, har det jo væsentlig, personlighedspsykologisk relevans.

Franz From

Franz From(1914- 1998), der også var professor ved Københavns Universitets Psykologiske Laboratorium, har mere eksplicit arbejdet med personligheds-psykologiske emner.

Det har han gjort på en videnskabeligt strategisk måde, nemlig ved at anlægge den fænomenologiske metode på den, der vil iagttage og studere et andet menneske, og mene noget om det, forstå dets adfærd. Han vender så at sige sit kamera mod den fotograferende.

Som psykologer vil vi gerne kunne sige noget om andre mennesker på grundlag af den adfærd, de udviser. Men hvis vi vil nå til at kunne give en dækkende karakteristik af menneskers adfærd, kan det ikke nytte noget at tro, at der bare er en objektiv adfærd (som behaviourister, psykiatere og en naiv hverdagsrealisme antager), som skulle være uafhængig af iagttageren.

Dels påvirker selve iagttagelsen jo den iagttagne person, men nok så vigtigt: Iagttagelsen er selvfølgelig afhængig af de øjne der ser. Det vil sige at studieområdet oplevelsen af andres adfærd (på engelsk: person perception) på én gang må gå forud for personlighedspsykologien og være det rimelige udgangspunkt i et forsøg på at karakterisere et menneskes personlighed: hvordan det oplever andre mennesker.

(Mit valg af Kelly som udgangspunkt er bl.a. en konsekvens af dette uhyre logiske og i psykologihistorien avancerede synspunkt.)

Froms Disputats: "Om oplevelsen af andres adfærd" (1953) må det anbefales at læse. Det centrale i bogen er dens dannen ord og begreber på fænomenologisk grund for forskellige aspekter ved vores oplevelse af andre. Han beskriver, hvorledes der kan siges at foreligge et forhold mellem nogle "materielle aspekter" ved adfærden og nogle "psykoide aspekter " d.v.s. noget sjæleligt.

Og han når, igennem sine analyser, til at opstille tre hovedklasser af psykoide aspekter:

Sens: menings- eller hensigtsaspekter

Udtryk: følelsestilstandsaspekter

Præg: varig-egenskabsaspekter

Hvad enten en person iagttages direkte, ses på et fotografi eller film, eller det blot er nogle spor efter personens handlinger, der foreligger, kan en andens oplevelse af personen siges at have nogle materielle aspekter (faktiske ansigtstræk, faktiske bevægelser, faktiske ord udtalt, faktiske efterladenskaber) Men i og med disse ser vi umiddelbart et eller flere af sådanne psykoide aspekter. Froms fortjeneste ligger her i, at han har påpeget det umiddelbart givne ved de således fremtrædende psykiske aspekter; at de ikke er nogen, vi slutter os til fra noget materielt vi først ser; og at de endog kan være såledesbeskafne, at de modificerer og forrvrænger det materielle aspekt.

Det er nemlig det, der så let fører os til det, han kalder: den behaviouristiske fejlslutning: at betragte adfærden med dens formål, mening, følelsesaspekt og karakterologiske aspekter som noget, der tilhører de objektive faktas verden.

Ved at arbejde med forskelligt kombinerede filmssekvenser har From vist, hvorledes disse "åh-så-tydeligt" observerbare meninger, følelser og karaktertræk er helt og aldeles kontekst-bestemte, bestemte af, hvad man så først eller siden, hvad man ventede, hvad man troede o.s.v.

Et særligt interessant fænomen, som han har eksperimentelt påvist og analyseret, er den tilbagegribende indordning. Det drejer sig om det forhold, at det senere erfarede med tilbagevirkende kraft kan indvirke på det tidligere erfarede, uden at man selv er sig bevidst herom. Det er et fænomen af stor relevans f.eks. for vidnepsykologien. Det kan kaste nyt lys over udsagn som : "Jeg så at han truede" " Jeg så at han ville stjæle." "Voldtægtsforbryderen kastede sig over mig, men jeg nåede at undslippe inden han rørte mig."

I det hele er her tale om en psykologi, der kan finde mange anvendelser i hverdagslivet.

Af Froms øvrige produktion vil jeg ihvertfald gøre opmærksom på den ganske korte bog: "Drøm og Neurose"(1944), hvor From redegør for en væsentlig skelnen mellem perceptuel forarbejdning og kategoriel (konstruktionsstyret) indordning, og hvor han udvikler begreber om højere og lavere (kategorielt) indordnede emner, som åbner helt nye veje for analysen af drømme. Denne distinktion omhandler det udviklingspsykologiske forhold, at et barn f.eks. til at begynde med kan have meget brede, omfattende begreber og bruge den samme betegnelse for en flue og en flyvemaskine (en lav kategoriel indordningsgrad) for siden at udvikle den højere kategorielle indordning, der skelner mellem fluer og myg og gammeldags propelflyvere og jetjagere. Pointen i forhold til drømmefortolkning drejer sig om, at det dér kan være indsigtsgivende at undersøge, om emner, der tilsyneladende er højt indordnede (Froms eksempel er: et ko-tøjr, der hugges i korte stumper) kan få mere mening ved at opfattes som lavt indordnede (hvorved ko-tøjrets stumper "ligner" afsnittene i et manuskript, i Froms eksempel.)

Alfred Schutz

Jeg vil afslutte med at omtale en fænomenolog, som repræsenterer en retning, man kan kalde socialfænomenologi eller symbolsk-interaktionistisk socialfænomenologi.

Den tysk-amerikanske filosof Alfred Schutz (1899-1959) bygger videre på William James og Edmund Husserl. Han har bl.a. skrevet bogen "The Structures of the Life World" (1974) (posthumt udgivet, oversat til engelsk og redigeret af Thomas Luckmann).

Schutz arbejder, ligesom Tranekjær, ikke så meget med en tematisering af den enkeltes personlighed, men søger at sige nogle generelle ting om den mellemmenneskelige oplevede livsverden, hvordan den nu faktisk skal ses og beskrives, hvis vi tager både konstruktionssynspunkter, den symbolske interaktionisme og den Husserlske Fænomenologi alvorligt, og bruger dem som grundlag for en forståelse af menneskets liv i samfundet.

Hvordan ser den menneskeskabte virkelighed så egentlig ud, når vi nu godtager, at vi alle lever i, handler i og styres af en verden af symboler, fortolkninger, og praktiske konstruktioner?

Han taler selv om, det perspektiv for samfundsvidenskabernene, som

"sætter som sit primære mål at nå til den størst mulige klargøring af, hvad der tænkes om den sociale verden af dem, der lever i den" (Schutz,1932)

Det er værd at lægge mærke til, at hvor From snakker om "den behaviouristiske fejlslutning", når vi tillægger vores umiddelbare observation en objektivitet, så vil man i Schutz sprog sige, at den subjektive typificering og fortolkning konstituerer virkelighed.

*) Froms synspunkt må filosofisk forståes som en "kritisk realisme" ( at vores sanseerfaringer kun giver os en indirekte tilgang til virkeligheden, men at det er muligt at trænge bagom vores sanseerfaringer til en velbegrundet opfattelse af den egentlige virkelighed), mens Schutz's og den symbolske interaktionismes synspunkt, i sin beslægtethed med Hegels, snarere må betegnes som en såkaldt "empirisk realisme"(at erfaringsverdenen eksisterer uberoende på det enkelte erkendende væsen, men ikke uberoende på , at der i det hele taget eksisterer erkendende væsener).

Virkelighed er ikke andet. Social virkelighed er ikke andet. Social virkelighed består i "typikaliteter", d.v.s. den hænger sammen i kraft af de konstruktioner, man gør sig af den. Det er objektivt virkelighed af en art, hvis jeg i den typiske situation anvender de typiske kategorier til at virkelighedsbestemme den hændelse som havende den mening, være udtryk for den følelse, være tegn på det karaktertræk. Den dagligdags verdens virkelighed forudsætter at den kan beskrives netop ved de kategoriserende konstruktioner, man anvender i den kreds, jeg færdes. Individet må forstå sig placeret i sådan et spil.

Der er normer for, hvad der skal betragtes som tilhørende hvad slags virkelighed. Til gengæld er der flere slags virkelighed. (Her knytter Schutz til William James). Men der er een dominerende virkelighed (i et samfund) nemlig det, der dér regnes for common sense, sund fornuft.

Det danske udtryk "sund fornuft" er ordbogs-korrekt, men ikke heldigt her, fordi det savner "common"s henvisning til almen, fælles og almindelig. Ordet "fornuft" er mere dækkende, - ikke mindst med tanke på Hegels ordbrug. : "Fælles fornuft

Den sunde fornuft siger, at der findes en dagliglivets verdens virkelighed, og den sunde fornuft er, i modsætningen til drømmens, fantasiens og religionernes verdener, i udstrakt grad knyttet til arbejdsvirkeligheden.

Schutz skriver f.eks. om "dagliglivets verdens virkelighed", dette dagliglivs "naturlige indstilling" og denne virkeligheds "pragmatiske motiv":

"Vi begynder med en analyse af dagliglivets verden, som det lysvågne, voksne menneske, der handler i den og på den blandt sine medmennesker, oplever som virkelig i den naturlige indstilling.

"Dagliglivets verden" betyder den intersubjektive verden, der eksisterede længe før vi blev født, og som oplevedes og tolkedes af Andre, vore forfædre, som en organiseret verden. Nu gives den til vor oplevelse og tolkning. Al tolkning af denne verden er baseret på et lager af tidligere oplevelser af den, vore egne og dem, der er overgivet os af vore forældre og lærere, oplevelser, som i form af "forhåndenværende viden" fungerer som et referenceskema.

Til dette lager af forhåndenværende oplevelser hører vor viden om, at den verden, vi lever i, er en verden af velafgrænsede genstande med bestemte kvaliteter, genstande, som vi bevæger os iblandt, som yder os modstand, og som vi kan indvirke på. For den naturlige indstilling er verden ikke, og har aldrig været, en blot ansamling af pletter, usammenhængende lyde, varme og kuldecentre. Filosofisk og psykologisk analyse af vore oplevelsers konstitution kan bagefter, retrospektivt, beskrive, hvorledes elementer af denne verden påvirker vores sanser, hvorledes vi passivt perciperer dem upræcist og konfust, hvorledes vor bevidsthed gennem aktiv apperception udvælger bestemte træk fra perceptionsfeltet, idet den opfatter dem som velafgrænsede ting, som står frem imod en mere eller mindre uartikuleret baggrund eller horisont.

Den naturlige indstilling kender ikke til disse problemer. For den er verden ikke fra begyndelsen det enkelte individs private verden, men en intersubjektiv verden, fælles for alle, hvori vi ikke har en teoretisk, men en særdeles praktisk interesse. Hverdagslivets verden er scenen og tillige genstanden for vore handlinger og interaktioner. Vi må beherske den og vi må ændre den for at virkeliggøre de mål, som vi forfølger i den blandt vore medmennesker. Vi arbejder og virker ikke alene i, men også på, verden. Vore kropsbevægelser kinæstetiske, lokomotive, operative-griber, så at sige, ind i verden og modificerer eller ændrer dens genstande og deres indbyrdes forhold. På den anden side byder disse genstande vore bevægelser modstand, som vi enten må overvinde, eller som vi må give efter overfor. Det kan således være korrekt at sige, at et pragmatisk motiv styrer vor naturlige indstilling overfor dagliglivets verden. I denne sammenhæng er verden noget, som vi må ændre gennem vore handlinger, eller som ændrer vore handlinger". (Schutz, 1975)

Schutz fremhæver, at vi fra starten møder genstande og hændelser i livsverden i deres typikalitet, i en allerede forklaret sagforholdsverden, som vi går ud fra vil fortsætte, at erfaringsforrådet vil bevare sin grundlæggende gyldighed. Denne idealisering indebærer f.eks. at man oftest går ud fra, at man kan gentage, hvad der hidtil er lykkedes for én.

Han begrebsliggør måden, hvorpå det for-givent-tagne erfares : som en kerne af bestemt og ligefremt indhold, med en mere ubestemt ikke så ligefrem, men pricipielt undersøgelig, horizont.

I begrebsliggørelsen af kerne og horizont i vores oplevelsesstrøm taler Schutz om "en totalitet af situationsskiftende selvfølgeligheder, til enhver tid sat i relief af en baggrund af ubestemthed", og "hvordan den stadig ubestemte horizont , set fra den dominerende kerne af selvfølgelighed udgør et muligt problem, som jeg kan forvente at løse." Og han beskæftiger sig med, hvordan "et muligt problem" transformeres til "et faktisk problem", hvad der får nogle erfaringer til at stå som krævende forklaring, og de typiske omstændigheder for, at et problem betragtes som løst eller en forklaring som værende gyldig.

Han specificerer, hvorledes man kan forstå de rumlige og tidslige forhold omkring "situationer" , og skelner her mellem "verden indenfor øjeblikkelig rækkevide", "verden indenfor mulig rækkevidde", "verden indenfor genoprettelig rækkevidde" "verden indenfor opnåelig rækkevidde", og udvikler nogle væsentlige begreber om forskellige typer af relevans, emner kan få: hvordan det går til, at noget springer ud af selvfølgeligheden, og bliver et tema, noget vi må beskæftige os nærmere med (tematisk relevans), hvordan temaet kan komme til at kræve en speciel fortolkning (fortolkningsrelevans), og hvordan noget bliver relevant i kraft af bestemte motiver, vi har (motivationsrelevans). Han analyserer og begrebsliggør, hvordan vi i kraft af vores udviklede relevansstrukturer erhverver videre kundskab, når vi nu lever i en for-given-tagen verden, hvordan noget bliver "problematisk" for os, og hvordan temaer, der på et tidspunkt får relevans, og kommer til at stå som løsningskrævende problem, alligevel hele tiden må sættes i bero og glemmes.

Jeg har her fremhævet de sider af Schutz arbejde, der er mest psykologiske. Hans bidrag som helhed har i højere grad præg af at være en filosofisk-sociologisk udredning af samfundets beskaffenhed, en såkaldt videns-sociologi: en udredning af kundskabens samfundsmæssige karakter, og dermed af de særdeles komplicerede magtforhold der udgør betingelserne for kundskabens formidling og videre udvikling.

Med Schutz's signallement af den samfundsskabte virkelighed (og hans indplacering af den enkelte persons fænomenologi i denne kontekst) har vi en rimelig baggrund for at gå videre til de anvendelser af fænomenologien, der helt centrerer på den enkeltes personlighed, uden at vi behøver at tabe en bredere samfundsforstålse af sigte.

KAPITEL 5

EKSISTENSFILOSOFI

Med eksistensfilosofi forståes : nogle veje, filosoffer er slået ind på, nogle særlige spørgsmål og nogle særlige typer af løsningsforsøg : Det drejer sig om en spørgen efter det, som grundlæggende karakteriserer menneskets måde at være på : eksistensen, som specifikt menneskelig og som konkret levet. Og det drejer sig om svar, der er knyttet til en opfattelse af denne eksistens som en frihed i en situation (livs- og verdenssituation).

Det er et gennembrud, som først markerer sig med så vidt forskellige personer som Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche , som siden blev artikuleret i dønningerne af 1 verdenskrig (f.eks. Karl Jaspers: der skrev en Verdensanskuelsernes psykologi i 1919) og som kom til fuld udfoldelse omkring 2' verdenskrig, hvor Heidegger, og i Frankrig især Sartre, Camus og en række andre, blev ophavsmænd til eksistentialismen som en ligefrem modepræget kulturstrømning.

Som mere bredt anerkendt retning indenfor personlighedspsykologien er den eksistentialistiske endda af nyere dato, og er først rigtig begyndt at vinde indpas i 1960'erne med navne som Viktor E. Frankel og Rollo May.

*) Når sidstnævnte f.eks. i Ewen (1980) gøres til hovedeksponent for en eksistentialistisk personlighedspsykologi er det nok mest fordi det tildels er via ham at disse synspunkter har vundet indpas blandt amerikanske psykologer.

Når jeg har valgt at behandle denne emnekreds før de tidlige personligheds-teoretikere fra omkring 19, århundredeskiftet, sker det med henblik på, at orienteringen i det følgende stof, og i disciplinen som helhed, allerede i sin udgangsposition knyttes til en for læseren nogenlunde tids-svarende selvforståelse og verdensforståelse.

Jeg mener her, at eksistentialismen - hvadenten man bifalder dens program eller ej - identificerer nogle udgangspositioner, som voksne og tænksomme mennesker i 1990' erne og fremover må tænkes at stå nærmere ved end den menneske- og tilværelsesforståelse, som de tidlige personlighedsteoretikere selv stod på, eller som de forventede at deres læsere eller deres patienter stod på..

Det er min forhåbning, at dette ikke skal bidrage til, at læseren kommer til at føle sig mere fremmed overfor dem, men tværtimod dermed bliver bedre i stand til at få øje på det varigt brugelige hos dem fra starten. ( Min foranstillen af Kelly, Mead og fænomenologerne skal tjene samme funktion.)

Jeg tror ikke, man bliver rigtig i stand til at fange pointen i det eksistentialistiske grundsyn, hvis man ikke opfatter den måde, det er opstået på : som modsigelse, og som modsigelse af andre modsigelser.

Da forbindelserne mellem fænomenologien og eksistentialismen er meget nære, er meget af det forrige kapitels stof også relevant i denne sammenhæng.

Det mest afgørende, og så at sige definerende modsigelsesforhold, eksistentialismen står i, er modsigelsen mod den grundopfattelse, der har præget det meste af den vestlige filosofi, helt tilbage til Platon og Aristotelses, som jeg beskrev i forrige kapitel, og her, med lidt overlapning i forhold til fremstillingen dér, skal uddybe.

Det drejer sig om hele den metafysiske opfattelse i antikken og middelalderen, der kan resumeres som bestræbelser på at finde "det, der i egentligste forstand er, dvs. det, hvis væren er evig uforanderlig og ubetinget virkelig".

I denne opfattelse, hvor man analyserede det individuelle for at finde det universelle, det fremtrædende for at finde det bagvedliggende, opfattede man, at den enkelte ting - det enkelte fænomen, det enkelte menneske - bliver til, udvikler sig, ændrer sig, går til grunde, og derfor ikke er ubetinget virkeligt. Det ubetinget virkelige i tingene er ikke tingen i dens ydre, synlige fremtræden, men dens essens, dens væsensmæssige indhold. Platon opfatter tingenes ideer, som det mest virkelige: hundens væsen, til forskel fra den individuelle hund etc.

Aristoteles er mindre abstrakt: for ham er enkelttingene det virkeligt værende, men han indfører begreber om tingens (eller personens) primære form der møder substansen, og betragter alle de faktiske egenskaber ved tingen (personen) som accidenser, forefaldende egenskaber: f.eks. kvalitet (farve), kvantitet (højde), tid, sted, relation , handling. Det ubetinget virkelige er tingens / personens primære form *) eller essens.

*) Der er muligvis tale om en misvisende forkortning i min opfattelse af Aristoteles her. En nærmere opklaring må inddrage enteleki-begrebet, som der refereres til i kapitel 13.

Selve eksistensen, realiseringen af denne essens i den sanselige verden, fremstår som noget sekundært: Gud kan meddele essensen en eksistens - eller han kan la' være! (Reinkarnationstanken: om at vi bliver' født fra en evighed ind i tiden og mange af vores forestillinger om "en sjæl" har måske lidt af den samme karakter ).

I denne forstand bliver eksistens da: at træde ud af sin egentlighed, bort fra sin egentlighed. Det bliver en tilføjelse, der ikke indgår i essensen.

Det er dette diktum: At essensen er før eksistensen, som afgørende vendes på hovedet af Kierkegaard, Heidegger og Sartre.

Heri synes de at være antitetiske til Platon og Aristoteles, (og vistnok også til til Husserl) i den mest absolutte forstand man kan tænke sig. Sartre er den, der får det sat på spidsen, ved at udforme det som et diktum : Eksistens før essens og ikke essens før eksistens. ( Jaspers og Heidegger protesterer endda mod denne formulering, og påstår, at det er metafysisk overhovedet at bruge udtrykket "essens")

Men historisk er det Søren Kierkegaard (1813-1855), der står som den der først, mest markant har artikuleret et eksistentialistisk standpunkt. Det gjorde han i et udtrykkeligt modsigelses-forhold til He;gel og dennes altomfattende idealistiske tankekonstruktioner om generelle, overordnede strukturer.

Kierkegaard, som vi skal behandle noget mere indgående længere fremme i kapitlet, var selv meget stærkt påvirket af de romantiske filosoffer, deres idealisme, og den dialektiske tankeform, somvi så hos Schelling og Hegel.

Hans afgørende polarisering i forhold til Hegel vedrører dennes negligering af den enkeltes personlighed. Det, Kierkegaard trækker frem, er den skarpe modsætning mellem abstrakt tænkning og konkret eksistens:

"Selv, hvor tænkningen kan finde en sammenhæng, er det ikke sagt, at denne kan fastholdes i livets praksis. Så længe der leves, så længe er vi i vorden, og står altså overfor det uvisse, da der ingen garanti er for, at fremtiden bliver fortiden lig. En ren objektiv afgørelse er her umulig. Derfor er et tankesystem, der skulle omfatte tilværelsen, umuligt. Kun et abstrakt, rent logiskt system er muligt. Et sådant system kan måske som abbreviatur rumme den hidtil gjorte erfaring i store træk. Men livet leves forlængs (sic), og fører stedse til nye muligheder og valg. Desuden er der altid så store forskelligheder og modsætninger til stede, at den tanke ikke findes, der skulle kunne omfatte dem alle i en højere enhed. Og i hvert tilfælde vil den enkelte, individuelle eksistens ikke kunne komme til sin fulde ret i et sådant system". (Høffding, 1894)

Passagen viser noget væsentligt om polariseringen overfor Hegel, de romantiske idealister og ideen om den absolutte fornuft, men får knapt fat i det helt afgørende brud med det synspunkt, at menneskets "iboende væsen" eller essens findes fra starten, ikke forgår og ikke kan laves om.

Det afviser Kierkegaard og de andre eksistensfilosoffer. De mener at mennesker adskiller sig på een meget principiel måde fra både ting og dyr ( hvor denne snak om en indbygget essens eller plan måske ikke er så misvisende):

Mennesket er "et værende", som forholder sig til muligheder for at være.

Der er altid tale om nogle helt konkrete og specifikke muligheder. Og der er altid tale om valgmuligheder, der ikke kan være fastlagt i nogen essens eller noget væsen, om ikke andet så fordi de er bestemt af uforudsigelige historiske tilfældigheder. Det er dette, der er vores menneskelige væsens egenart.

Den determinisme, der ligger som en konsekvens af hele vores søgen efter naturlove og forudsigelige årsags-virkningsforhold, - og som anvendt på mennesket fører til en betvivlen af den frie vilje - bliver i den eksistentialistiske forståelse imødegået med en fundamental indeterminisme : en insisteren på muligheden af friheden, - en definition af selvbevidstheden som en muligheds-bevidsthed.

Begrebet om frihed er knudepunktet i eksistenstænkningen. Det handler om, at vi ikke er noget andet end det vi gør, at vi producerer os selv gennem de valg, vi gør og at vi således har en frihed til at vælge, hvem vi vil være. Det betyder langtfra at vi kan få hvad vi vil ud af vores tilværelse. Det kan endog ofte være meget bundne og snævre valgsituationer vi kommer til at stå i. Men det er det centrale kendemærke ved vores menneskelighed, at vi kan forholde os til tvang og frihed og dermed skaber virkelighed.

Vi kan underkaste os en tvang eller tilsyneladende nødvendighed. Men det
gør en afgørende forskel, om vi vælger at gøre det - eller opfatter os selv som determinerede objekter- d.v.s. afstår fra friheden.

Den eksistensfilosofiske tænkning står i meget nært forhold til vores kultur-historiske situation, nogle vilkår for fremmedgørelse og fortabthed,som næppe har gjort sig tilsvarende gældende før i nyere tid. Den danske filosof Johannes Sløk beskriver det således:

“Naturfolk og folkene i oldtid og middelalder har hjemme i et verdensbillede, hvor universet er menneskets hjem, og mennesket har sin plads så at sige i universets centrum, i en kosmisk hjemlighed. Dette bryder sammen i Rennaissancen, men nu tilegner mennesket sig, som en slags skabningernes herre, universet: gør sig fortroligt med naturlovene, katalogiserer og ordner og navngiver og tilegner sig det hele, - verden bliver lissom menneskelig, og vi kan tale om en etnocentrisk*) humanistisk hjemlighed.

Men så kommer (som et resulatat heraf) industrialismen, kapitalismen, bureaukratierne, urbaniseringen og den anomi d.v.s. normløshed, som løsrivelsen fra rødder og tradition indebærer.

Og hermed kommer udstødtheden, fortabtheden, fremmedheden overfor naturen og fremmedgørelsen overfor medmenneskene. Det er det moderne menneskes hjemløshed.”

Sløk citerer den tyske digter Rainer Maria Rilke for en verslinje, der fanger dette på en gribende måde:

" Selv dyrene mærker, at vi mennesker ikke er helt tilforladeligt hjemme i den tydede verden."

Og den franske sociolog Emile Durkheim talte allerede før århundredskiftet ( til forklaring af de mange selvmord) om menneskets situation, når det fra landsbysamfundet kom ind til de store byer, som: : de uendelige muligheders onde.

Det er i nihilismens og værdiopløsningens tidsalder, denne filosofi opstår. Det sker i lyset af en både verdsliggjort og impotent kirke, i en mangel på fællesmening og alment acceptable værdiskalaer , i en gennemskuen af hykleriet i en offentlig bureaukratisk "moral" og i en forståelse af menneskers dyriskhed, flokmentalitet og brutale egennytte. Det er i en forståelse af lydighedskrav og lovlydighed som legitimering af undertrykkelse og hjerteløshed , at der opstår nogle nye og svære krav om en anden form for egentlighed, menneskelig autenticitet og ansvarlighed .

*

Eksistensfilosofien arbejder med udviklingen af et sprog, der skal gøre det muligt at tale om og forstå nogle grundforhold omkring angst og frihed i relation til den moderne tilværelses absurditet og meningsløshed.

"Eksistensfilosofi betyder ikke, at man kan filosofere sig til at eksistere, men erkendelsen af, at den filosoferende, før han tænker, er eksisterende og i forvejen har en mer eller mindre klar eller kontrolleret viden om sig selv som eksisterende." (Diderichsen,1961)

I modsætning til den opfattelse der har præget europæisk filosofi siden Descartes: at mennesket med sin rationale tænkeevne (res cogitans) står overfor verden (res extensa) som et isoleret subjekt, et tænkende jeg-subjekt, der bare er (cogito ergo sum), problematiserer eksistensfilosofferne dette forsimplede udgangspunkt.

Menneskets "er", dets væren, er af en helt særlig art, fordi den fra starten er en "kastethed" ind i en gensidig afhængighed og betydningsfællesskab, og fordi den er "i" en situation, noget øjeblikkeligt, noget med et før og et siden, og noget karakteriseret ved relationer til steder og mennesker.

Det er for at fastholde dette, at Heidegger anvender udtrykket "Da-sein", tilstedeværen-i-verden, om mennesket og udtrykket " kastet-hed" om menneskets situation.

Vi må forstå os selv som mere eller mindre meningsløst kastet ind i tilværelsen. Heri ligger, at vi må opfatte os selv som forståelige udfra to forskellige teser :

* en tese om vores genstandsmæssighed, og de nødvendigheder der har kastet os ind i det vi befinder os i:

Det ligger som noget centralt ved det eksistentialistiske frihedsbegreb, at det er så nært knyttet til denne kastethed, denne fortabthed. Vi er her, på en måde ligesom alle de andre ting, der er sat i verden : som en sten, som en stok, som en hund, som et tandhjul i en maskine: tilsyneladende nødt til at spille vores rolle, eller nødt til at bryde sammen og ikke kunne.

* en antitese om mulighed og frihed, givet i den menneskelige egenskab: at kunne forholde sig til sine muligheder

Dette frihedsbegreb kan kun forståes ved at sætte friheden i relation til begrebet angst. Angst er et nøglebegreb i eksistenstænkningen. Det er eksistensfilosoffernes opfattelse, at der findes en eksistentiel angst. En angst, hvis udspring netop hænger sammen med denne forskel , der er mellem genstande og frie væsener.

Friheden er jo nemlig for mennesker i første række friheden til at vælge:

om vi , i overensstemmelse med tesen ovenfor, vil være genstande (forudsigelige maskiner) ( en slags død, man kan være angst for, men måske også det letteste), eller

om vi , i overensstemmelse med antitesen, vil være frie væsener, dvs. selv skrive den lov, som styrer vores valg ( en slags liv, man kan være angst for, fordi det hele tiden stiller en overfor vanskelige beslutninger). Det sidste kan handle om at turde gøre noget helt andet, turde være sig selv, turde stå inde for noget eller nogen , måske smide masken, tabe ansigtet for at tage nogle andre og vigtigere ansvar op, - på trods af en risiko for derved at komme til at hænge på noget, blive til grin , sat i skammekrogen, gå i frø, gå i hundene.

Nogle typiske udsagn fra eksistensfilosofferne : "Vi er ikke suicidale eller antisemitter på samme måde som vi er 175 cm høje eller har blå øjne." "Vores væren afspejler bevidste valg." "Livet begynder på den anden side af fortvivlelsen." "Der er situationer hvor vi, uanset hvad vi vælger, ikke kan undslippe skyld." Det er typisk for deres grundholdning, at de mener, at man skal søge at betragte sin situation udfra det - måske fiktive - synspunkt, at man selv har valgt den. Men deri synes dog ikke at ligge nogen enighed om at betragte andre menneskers måske ulykkelige situation udfra den grundholdning, at de selv har valgt den.

Eksistensfilosofien er ikke knyttet til en bestemt religiøs eller politisk holdning: Kierkegaard er protestantisk kristen, Karl Jaspers er katolik, Nietszche, Heidegger og Sartre er atheister, Heidegger med en lidt blakket positiv holdning til nazismen, Sartre som aktivt medlem af det franske kommunistparti.

Søren Kierkegaard

Søren Kierkegaard (1813-1855) er den, der først og mest tydeligt peger på det særegne i menneskets væren, at det kun kan eksistere idet det forholder sig til sin egen situation i en syntese af nødvendighed og mulighed, "et forhold, der forholder sig til sig selv". Hvor dyret blot lever i tiden, lever mennesket i timeligheden, d.v.s. hele tiden i et valgets øjeblik, mellem en fortid og en mulighedsfyldt fremtid. Menneskets frihed er endelig (omgærdet af nødvendigheder), men ved at være i et frit forhold til sin situations muligheder går mennesket udover endelighedens og nødvendighedens grænser og lever, som om øjeblikket var evigt, og ikke bundet til tiden.

I sit omfattende forfatterskab, hvis finere nuancer vi her må forbigå, identificerer Kierkegaard tre principielle hovedstadier, eksistensmuligheder man kan leve indenfor, og nogle mellem- eller overgangsformer mellem dem.

Mennesket fødes ind i det æstetiske stadie: til som barnet blot at lade livet hænde sig, uden at tage stilling til det eller ansvar for det. Barnet kan, som noget forskelligt fra frygt føle angst, en angst som Kierkegaard påstår hænger sammen med at barnet er anlagt til at blive en voksen person med et frit forhold til sit liv og sin situation. Angsten er en angst for den kommende frihed. Angsten "når til fuld modenhed" i øjeblikket, hvor mennesket forholder sig til sin fortid og sin fremtid. Men mennesket kan vælge at leve, som om friheden kun var en frihed til at vælge mellem dette eller hint, som nyder, som drømmer eller som spidsborger (filister), som æstet eller forfører.

En grænseform er ironikeren, der mener at have set hulheden i det æstetiske stade, men som ikke tror, at en højere alvor kan overvinde denne hulhed.

Det etiske stade betegner nu den livsomstændighed, at et menneske påtager sig ansvaret for sit liv og underkaster sig en fordring om at leve i overensstemmelse med en regel for, hvad der er godt og ondt, ret og slet. Han bringer sammenhæng mellem de enkelte livshændelser ved at måle dem efter samme målestok. Hvis han finder noget i sit liv, der ikke stemmer overens med reglen (personlighedens ide, det absolutte selv), søger han at forsone sig med det ved at angre. Skyld er for etikeren mangel på sammenhæng i livet. Anger et forsøg på at genetablere den tabte sammenhæng.Det er nu væsentligt, at anger og fortrydelse ikke rækker, og at etikerens liv derfor dybest set præges af fortvivlelse

En overgangsform er humoristen, humorens stadie. Det er kendetegnet ved, at man ikke tror på angeren som en mulig vej til at forsone livet med idealerne. Ved sig selv formår mennesket ikke at hæve sin egen skyld. Kun en overnaturlig kraft, en guddom, ville kunne hæve skylden. Humoristen har indset dettte, men tør ikke tro på muligheden af en gud, og prøver i stedet igennem humoren at etablere den forsoning og harmoni i tilværelsen, som angeren ikke formår. Men han må være vidende om, at det langtfra lykkes, og er derfor en tragisk skikkelse.

I det religiøse stadie har mennesket indset, at etikerens fordyben sig i fortvivlen og håb om gennem anger at kunne genoprette sammenhængen i livet er omsonst Det religiøse menneske bestemmer den skyld, som angeren ikke kan genoprette, som synd, d.v.s. noget, som kun kan hæves ved guds tilgivende mellemkomst. Det er futilt, - og i sig selv syndigt - at fortvivle, og det er også syndigt at tro, at man kan angre sig ud af fortvivlelsen.

Kun ved at "vælge sig selv" ""i gud", d.v.s. i troen på et overordnet tilgivende princip, knyttet til en accept af synden, kan mennesket gøre sig håb om en slags helhed i sit liv.

Her er der så to former: en inderlighedens religiøsitet, karakteriseret ved en uproblematisk tro på en evig gud. Og en kristelig religiøsitet, knyttet til det paradoks, at den evige gud er kommet ind i tiden og historien med Jesus.

Dette har betydning for Kierkegaards forståelse af "øjebikket", handlingens øjeblik, som det afgørende punkt i tiden, hvor tiden og evigheden berører hinanden.

Selv om Kierkegaards værk, som vi har bemærket tidligere, forholder sig antitetisk til Hegels, kan man her også se det dybe slægtskab.

Max Stirner

Nogenlunde samtidig med Kierkegaard var den tyske teolog og filosof Caspar Smith (1806-1856). Han vendte sig mod Hegel og dennes kritikere for deres idealistiske dualisme, den tvedeling af virkeligheden, hvor verden er intet og ånden er alt. Han udgav i 1845, under pseudonymet Max Stirner, bogen "Den Eneste og hans ejendom" *)

*) Oversat til dansk i 1902 ( med forord af Georg Brandes) .

De mystiske forestillinger om gud gør menneskets væsen til gud, og spalter mennesket op i et væsentligt og et uvæsentligt jeg. Herimod hævder Stirner, at det eneste, der eksisterer, er det individuelle jeg, der søger at gøre alt til sin ejendom. Han foregriber den frigørelsesproces, som "Guds tilstundende død" og industrialismens anomi muliggør. Hans budskab er en radikal individualistisk anarkisme, det enkelte menneskes frihed til at eje sig selv , tage udgangspunkt i sig selv, blive sig selv, ved at skabe sig selv, - tage verden i sin besiddelse som sin egen ejendom.

Friedrich Nietzsche

Friedrich Nietzsche (1844-1900) , tysk filosof og digter, var profesor i klassisk filologi i Basel indtil han måtte opgive på grund af en tidligt erhvervet syfilis, som han endte med at blive ret gal af.

Det var Nietszsches opfattelse, at den vestlige civilsation, med dens betoning af den appolinske fornuft (Appollon som rationaliteten og intellektet, der oprindelig havde været i Dionysos' tjeneste) havde svigtet det oprindelige dionysiske grundlag ( Dionysos som viljen i naturen og mennesket), og derfor var en kolos på lerfødder.

Han udformede en filosofi om "overmennesket" der vil afstå fra at forlade sig på andres tolkninger af verden, men sætter sin vilje ind på selv at fylde verden med mening. Denne filosofi udformede han bl.a. som en kæmpeprædiken af en gammel persisk vismand : "Således talte Zaratustra". (1885) Han er blevet kendt for sin hævdelse af, at det centralt menneskelige er "viljen til magt" - men en unuanceret forståelse af dette (som sætter det op som en slags nazistisk evangelium) er givetvis helt misvisende. Ganske vist hedder "overmenneske" super-man på engelsk , men det drejer sig for Nietzsche om viljen til at magte verden gennem ens egen vilje til at fortolke denne verden. Det svage menneske er det menneske, der ikke magter selv at give mening til verden. Han opfatter kristendommen, med dens evangelium om afholdenhed og selvfornægtelse, som de svages illusion om, at der kun er eet gyldigt perspektiv på verden . Kampen mod illusionerne må derfor starte med en erklæring om at gud er død, og en afvisning af alle absolutte værdier, en værdinihilisme.

"Hvad jeg taler om er de næste to hundrede år. ! Hvad der vil komme, hvad der ikke mere kan undgåes: Nihilismens komme.

Vores hele europæiske kultur har nu i nogen tid bevæget sig, med en pinefuld spænding, der vokser fra årti til årti, som mod en katastrofe, taktløst, voldsomt, fremadfarende, som en flod, der vil nå til enden, som ikke længere reflekterer, som er bange for at reflektere.

Hvorfor er nihilismens komme blevet nødvendig? Fordi de værdier vi hidtil har haft således afføder deres endelige konsekvens. Fordi nihilismen repræsenterer den yderste, logiske konklusion på vores store værdier og idealer, - fordi vi må erfare nihilismen, før vi kan finde ud af, hvilken værdi disse "værdier" virkelig havde.

Vi kræver - engang, nye værdier!"

"....uholdbarheden af en verdensfortolkning, som der er brugt så megen energi på, vækker mistanken om, at alle verdens-fortolkninger er falske.

Siden Copernikus ruller mennesket fra centrum mod X."

(fra "Kamp mod en kristen moral")

Nietzsche var nok så meget digter som filosof, og betydningsnuancerne i hans begreb om "overmennesket" kan ikke fastholdes i abstrakte akademiske begreber :

"Men Zarathustra så på folket og undredes. Så sagde han: `Mennesket er en line, udspændt mellem dyr og overmenneske,- en line over en afgrund. ^Farligt er det, at gå over, farligt at være undervejs, farligt at se sig tilbage, farligt at gyse og blive stående."

" Det store ved mennesket er, at han er en bro og ikke et mål : det elskelige ved mennesket er, at han er en overgang og en undergang.

1. Jeg elsker dem, der ikke forstår at leve, og hvis liv derfor er undergang : thi det er deres overgang.

2. Jeg elsker de store foragtere, thi de er de store lovprisere og længslens pile mod den anden bred.

3. Jeg elsker den, som ikke først bag stjernerne søger en grund til at gå under og til at være offer : men som ofrer sig for jorden, at den en gang kan blive overmenneskets.

4. Jeg elsker den, der lever for at erkende, og som har viljen til at erkende, for at eengang overmennesket kan leve. Thi således vil han sin undergang.

5. Jeg elsker den, som arbejder og opfinder, for at kunne bygge over mennesket et hus og berede ham jord, dyr og plante : thi således vil han sin egen undergang.

6. Jeg elsker den, som elsker sin dyd : thi dyd er vilje til undergang og en længslens pil.

7. Jeg elsker den, der ikke beholder en dråbe ånd tilbage til sig selv, men helst vil være i sin dyds ånd : thi således skrider han som ånd over broen.

8. Jeg elsker den, hvis sjæl bortødsler sig selv, og som for sin dyds skyld ikke vil leve længere, og som ikke mere lever.

9. Jeg elsker den, der ikke har for mange dyder, : thi een dyd er mere dyd end to, fordi den er en hårdere knude, hvortil skæbnen kan klynge sig.

10. Jeg elsker den, hvis sjæl bortødsler sig selv, og som ikke vil have tak og ikke gaver tilbage : thi han skænker altid bort, og vil ikke bevare sig.

11. Jeg elsker den, der skammer sig, når terningen falder til fordel for ham, og som undrende spørger : er jeg da falsk-spiller ? thi han vil gå til grunde.

12. Jeg elsker den, hvis sjæl er dyb, selv i sårbarhed, og som kan forgå ved en ringe oplevelse : således går han gerne over broen.

13. Jeg elsker den, hvis sjæl er altfor fyldt, så at han glemmer sig selv og alt det, som er i ham : således vil alt hans undergang .

14. Jeg elsker den, der er fri af ånd og fri af hjerte : da er hans hjerne kun hans hjertes inderste, hjertet driver ham i undergangen."

( fra " Således talte Zarathustra") *)

*) Jeg har tilladt mig at indføre en nummerering, som ikke findes i originalen.

Det skulle gøre det nemmere at forholde sig differentieret til udsagnene

Man kan sige, at der her, ligesom i de kierkegaardske stadier, er bud på en ny slags personlighedspsykologiske konstruktioner. ( Læseren kunne forsøgsvis overveje, hvorledes disse konstruktioner forholder sig til hendes/hans egne kernekonstruktioner , som de blev artikuleret i Kellys rolle-repertoire- net)

*

En vigtig forskel i forhold til Kierkegaard er, at hvor Kierkegaard ikke alene er mod den borgerlige fornuft, men egentlig også imod forstanden, og ensidigt rettet mod tvivl-troes dimensionen, er Nietzsche kun modstander af den borgerlige fornuft og dens hykleriskhed, men bestemt ikke af forstanden.

For ham er tro et udtryk for, at man ikke vil vide, hvad der er sandt, - et udtryk for en slags dovenskab.

Man kan også se, at temaet om angst og død er mindre påfaldende hos Nietzsche: han gør mere ud af at beskrive menneskers grusomhed, nag, sårethed, hykleri og selvbedrag.

Nietzsche er stærkt optaget af glæden og overmodet : at sige ja til livet, ikke i en stemning af sammenbidt beslutsomhed, men med kærlighed og latter.

Hans indflydelse på samtid og eftertid har været meget omfattende. Både Freud og Adler er "ramt af Nietzsche" (ligesom Thomas Mann og Hermann Hesse, Rilke, Shaw, Gide, m.m.fl. ).

Karl Jaspers

Den tyske psykiater Karl Jaspers (1883-1969) prøvede, allerede før l. verdenskrig, at udvikle en anvendelse af den fænomenologiske metode i psykiatrien, - en såkaldt deskriptiv psykologi. Han er en af de første til at sætte sig for at beskrive de enkelte sindslidende så at sige "indefra", gennem en redegørelse for deres oplevede verden, - hvordan de oplevede verden. Det skete i hans "Almene Psykopatologi" (1913).

Jaspers blev derefter "rystet" af l. verdenskrig, og betragtede denne som en slags uddrivelse af et paradis, som aldrig ville vende tilbage. Alvoren, engagementet, nødvendigheden af at filosofere, greb ham.- og hans psykologiske arbejde antog karakter af det han selv kaldte : eksistens-oplysning .Han ville skitsere noget i retning af "sjælens muligheder", noget man kunne holde op for folk som et spejl, så de kunne se deres frihed, deres muligheder, lære i deres indre valg at vælge, hvad de virkeligt ønskede .

Han skrev i 1919 en "verdensanskuelsernes psykologi" på dette program, og bevægede sig hermed over i filosofi.

Jaspers argumenterer for at beskæftige sig med filosofien og filosofi-historien selv efter det store sammenbrud: Vi må gøre traditionen til vores egen. Vores spørgsmål og svar er historisk bestemte. Sikkerheden på muligheden af en sammenhængende filosofi er nu tabt. Vores potentiale ligger i en genfødsel (renaissance) af det overleverede. Men det kan kun være af det, der virker i os, det, der kan gribe os. Genfindelsen er det vitale og fornødne. Eengang nedskrevene kan tankerne findes, til hver en tid kan de antænde en ny flamme. Derfor må vi beskæftige os med de store og enestående tænkeres værker og søge at trænge ind i deres tekster. Selvom alt nu, efter sammenbrudet, ser anderledes ud, kan man godt filosofere udfra det grundlag og udgangspunkt, der hedder det enkelte menneskes tilværelse, som jo da også dybest set var udgangspunktet i de 2000 års filosofi , fra Parmenides til Hegel:

Hvad kan jeg vide? Hvad skal jeg gøre? Hvad må jeg håbe? Hvad er mennesket?. -- og hvad kan det blive ?

Det må forståes som noget centralt for den i vores tid afgørende bevidsthed, at der ikke mere findes nogen objektiv sikkerhed og bekræftelse (et universal-historisk syn ). Nu må man beskæftige sig med "Det Enkelte Menneske": Det er det eneste virkelig interessante. Ikke som en selvtilstrækkelig enhed, men som een, der konstitueres af de ting, hun gør til sine. Altid rettet mod noget.

Og Jaspers sætter en forbedring af menneskers formidling op som noget centralt: Individet kan ikke blive menneskelig ved sig selv. At være sig selv er kun reelt i forhold til en anden sig-selv-værende. Man må udvikle sin eksistens gennem en eksistentiel kommunikation med andre historisk eksisterende mennesker, en proces, der ikke kan bringes til afslutning, men hele tiden må gentages påny.

Han har i øvrigt skrevet en bog om Nietzsche (Berlin 1936) der var tænkt som en introduktion til den "shaking up of thought" som eksistensfilosofi må springe ud af.

På hans gamle dage fik hans filosofi et mere metafysisk tilsnit: Overskriden af det genstandsagtige bliver i hans senere tænkning opfattet som en vej til at komme i kontakt med det absolutte: " det omsiggribende", en omfattende, omsluttende verden, der ikke selv er genstand.

Martin Heidegger

Den tyske filosof Martin Heidegger (1889-1976) startede med at gå ind i jesuiterordenen i sin gymnasietid, vendte sig mod filosofi, blev doktor i 1914 og var 1917-23 elev af Husserl som leder af dennes filosofiske seminar. 1923 blev han professor i Marburg. Hans hovedværk :" Væren og Tid" kom i 1927.

Heidegger er en sær og mærkelig, svært tilgængelig filosof, der har kastet sig ind i de årtusindgamle diskussioner fra Platon over middelalderfilosofferne og frem til Kant og Brentano, og har behandlet det ontologiske spørgsmål om, "hvad det værende egentlig er", på en ny måde, nemlig ved at problematisere,

" hvad det dybest set vil sige, at noget er værende".

Og han har taget sådanne spørgsmål op, som også Kant arbejdede med, om hvorvidt der er nogle absolut uomgængelige første kategorier.

Han gør det i en stemning og i et et toneleje, der er bestemt af Husserls fænomenologi, af at han har læst Nietzsche - at Gud er død- og (som Kierkegaard) under indtryk af en overfladisk, udvendig uegentlighed i de menneskelige relationer.

Heideggers middel til at udvikle erkendelsen er en bogstavelig voldtægt af sproget. Han substantiverer udsagnsord, men på en underlig måde, så de nye ord bagefter kan gå ind og erstatte de mere almindelige substantiver:

"Kun mennesket har til-stede-væren : DA-SEIN ( i den tidligere nævnte eksistensfilosofiske forstand af "kastethed" og "forholden sig til mulighed").

Men så kan Heidegger bruge ordet DA-SEIN, derværen, istedet for ordet menneske, og sige f.eks. :

"Der-væren udtaler sig som afdækkende væren i relation til det værende".

"Der-væren ud-taler sig som sådant om afdækket værende i udsagn"

Man kan læse disse udsagn mange gange uden at blive sikker på, hvordan de helt præcist skal forståes. Men man kan måske ane, at denne udtryks strategi er velegnet til at fastholde tidsbundne process aspekter til fordel for den måde disse let forsvinder med sprogets tilvante substantiver. (Vi skal møde dette problem behandlet i Murrays diskussion om struktur kontra process, fremdraget i kapitel 14). Heidegger vil forhindre os i at fortsætte med at tænke på mennesket som noget "færdigt", og vi skal forstå menneskets erkendelse af verden på en ny måde.

Heideggers sandhedsbegreb hænger nært sammen med hans begreb om "af-dækken". Talens funktion (og tænkningens) opfattes ikke som repræsentation men som (hvis den er sand:) afdækkende. (Og ikke som en tilskriven egenskaber til objekter). Det sande udsagn lader det værende blive set i sin udækkethed eller afdækkethed. Her er tale om en radikal realisme.

Han trækkes derfor idag frem som den, der kommer med de mest overbevisende argumenter imod den tænkning, der anvendes omkring udviklingen af kunstig intelligens. Det er hans påstand, at vores tænkning og sprog simpelthen er anderledes beskaffent, end den indre manipulation af repræsentationer, man siden Platon er gået ud fra.

Hans indfaldsvinkel er på den mest dybtgående måde fænomenologisk, og han rejser grundproblemer omkring, hvad det vil sige at være menneske på en ny og underlig måde, og med nogle krav om en besindelse på egentlighed, konkrethed og fuld menneskelig tilstedeværen.
"Det værende, der først skal analyseres, er os selv. Dette værendes væren, dets måde at være på, er min. Den kan ikke løsrives eller tænkes som uafhængig af den enkelte.

I dette værendes væren står dette værende, som et forstående væren, i forhold til sin egen væren. Tilstede-værens karakter af at være min, muliggør to måder at eksistere på : den egen-tlige og den u-egen-tlige. Ved den u-egen-tlige mister jeg mig selv, eller gir mig selv fra mig. Ved den egentlige giver jeg mit perspektiv til alt."

Tilstede-værens væren-i-verden er ikke noget simpelt rumligt, som vandet i glasset eller tøjet i skabet : det er noget med at høre hjemme i, bebo, være fortrolig med. Den har nogle grundtræk, eksistentialer, der adskiller den fra de forhåndenværende tings væren, (som den er rettet mod og ude-ved i sin intentionalitet) : "ude-ved-hed" ,"laden-sig-møde-noget-hed" "sørgen-for-noget-hed" , "befinden-sig" , "kastethed", "forståen" . En central eksistens-kategori der dækker mange af disse bliver den værens-måde som Heidegger kalder : "optagethed" (Sorge).

Heidegger fremhæver, at de andre er med i vores egen i-verden-væren: Væren-i-verden er samvær, og forståelsen af ens egen tilstede-væren indebærer derfor forståelsen af andres (jvf. Mead).

Men han han fremhæver også, hvordan vores gåen-op i verden kan ske under det han kalder "man's herredømme": Det er så at sige den næsten indbyggede uegentlighed i menneskets tilstedeværen, at man ligesom tager farve efter "de andre" - ikke bestemte andre men netop et upersonligt "dem, der er der". Det eneste der er tilbage i ens tilstedeværen bliver da en "væren ligesom de andre", en "man". ( jvf. flokmentalitet: man forarges, på alles vegne).

I tilknytning hertil taler han om tilstede-værens forfald, som handler f.eks. om den form, hvor hverken den talende eller den lyttende står i et oprindeligt eller ægte forhold til det, de taler om. Forfaldet og underkastelsen under "man's herredømme"opfatter han som en flugt fra hjemløsheden i angsten til "den tryghed og hjemmehygge, som uegentligheden giver".

Men det er netop angsten som afslører vores muligheder for at være egen-tlige og af- dækkende, d.v.s. afdække sandhed. Derfor bliver der også et nært forhold mellem angst og tænkning.

"Tænkningen er, ligetil sagt : værens tænkning. Genitiven siger to ting. Tænkningen er værens, for såvidt som tænkningen, der er udgået af væren, tilhører væren. Samtidig er tænkningen værens-tænkning, forsåvidt som tænkningen, idet den hører til væren, hører på væren."

Det betyder, siger Arne Næss (1965), at en tænkning i pagt med Heideggers intentioner ikke kan finde sted under Man's herredømme. Skal mennesket atter (som hos Platon og Aristoteles) komme væren nær, må det lære at eksistere i det navnløse.

"Mennesket må, før det taler, først lade sig tale til af væren, selvom det under tiltale risikerer at have lidet , eller sjældent noget som helst, at sige. Kun da vil ordet få sit væsens kostbarhed tilbage, og mennesket vil få det hus igen, hvori det bor i Værens sandhed".

Heideggers senere arbejde rummer en omfattende tematisering omkring INTET, som bl.a. Sartre har taget op og gået videre med. Det handler i høj grad om det hul, der er i os, dér hvor før Gud var. Det handler om dødens positive rolle i livet, den aldrig tilfredsstillede hjemlængsel, og den uro i os, som vi må tilspidse, og som gør os i stand til at blive grebet.

Minkowski

Den polsk- tyske læge og psykiater Eugène Minkowski ( 1885- 1972) beskæftigede sig med fysiologisk psykologi før første verdenskrig. Han stødte på de tyske fænomenologer i München, og (ved l. verdenskrig ) blev han og hans kone assistenter hos den indflydelsesrige psykiater Bleuler. Minkowsky skrev en bog om schizofreni (1927) og hovedværkerne "Levet tid" (1933), og "Traité de psychopathologie (1968)

Han arbejder, ligesom den unge Jaspers, med en deskriptiv fænomenologi, en karakteristik af psykiatriske patienter gennem et indgående studie af, hvordan disse oplever verden, hvordan deres oplevelsesliv er beskaffent. Han vil prøve at forstå de sammenhænge der er på tværs af de fænomenologiske forhold hos en bestemt person.

Det han tilstræber, er en "genetisk strukturel metode" , d.v.s. en metode, der beskæftiger sig med, hvordan bestemte, karakteristiske oplevelsesstrukturer, egenskaber ved en persons måde at opleve på, kan identificeres, og hvordan de er blevet til i den enkeltes liv.

Metoden går ud på at beskæftige sig med overordnede kategorier, eksistentialer , såsom: tidslighed, rumlighed, kausalitet, materialitet og arbejde. I en rekonstruktion af patientens indre oplevelsesunivers søger han efter forbindelserne mellem et menneskes måder at opleve tid, at opleve rum, at opleve materialitet og at opleve kausalitet på, - og at anskue dette i en udviklings- sammenhæng : hvordan specifikke tidlige særlige måder at opleve tidsforhold på kunne få konsekvenser for særlige måder at opleve rum, størrelse og afstand o.s.v.

Et centralt begreb i Minkowskys tænkning er "den personlig élan", et begreb, han har overtaget fra den franske fænomenologisk arbejdende filosof Henri Bergson (1859-1941), der beskæftigede sig med erfaringen som sammenhængende forløb, den konkrete varen, og den rolle man måtte tilskrive en "élan vital", "livsgnist" eller "livsgejst" , i den stadige fornyelse i denne varen. I begrebet om den personlige élan finder Minkowsky en erstatning for de mere statiske begreber om "et jeg" eller "et ego" . Jeget er noget, der hele tiden bliver til. Menneskets tilstedeværen i verden må forståes som en bestandig tilbliven. (Vi skal se dette begreb hos de amerikanske humanistiske psykologer , når de anvender udtrykket: becoming.)

Han undersøger, hvorledes det for enkeltmennesker (patienter) forholder sig med deres "levede varighed"; hvilke gennemgående kvaliteter der er i deres måde at forholde sig til det, der er blevet fortid, det der hører til det øjeblikkelige og det, der er fremtid; og hvordan man skal forstå, at det for nogle mennesker sker at "tiden taber sin fremdriftskraft".

Han skelner mellem forskellige eksistentielle forholdsmåder i hvad han kalder; "den levede fortid," og de forskelle i bindinger, de kan indebære:

* Den ubodeligt fortrudte intention,

* Den klare fortrydelse : Det beklagede

* Den blotte erindring : Det forældede

Og han fremdrager forskellige vitale aspekter ved den levede fremtid:

* Aktivitet og forventning , jeg eksisterer.

* Begær og håb, jeg har.

* Bøn og etisk handling, jeg hører til

Minkowskys arbejde var helt centreret omkring såkaldt schizofrene patienter og de bizarre og ekstremt mærkelige aspekter, der karakteriserer deres livsverden.

Ludwig Binswanger

Den schweiziske psykiater Ludwig Binswanger (1881-1966) var som nyuddannet læge (1906) ansat på Burghölzli Sindssygehospital i Zürich, hvor psykiateren Eugene Bleuler var chef. Han kom der under vejledning hos C.G. Jung , der inspirerede ham til studier af patienters frie associationer til enkeltord, med samtidig måling af galvaniske hudmodstandsændringer (GSR). Formålet var herigennem at afsløre ubevidste forhold, der kunne afklare deres lidelses natur. Gennem Jung blev han personligt bekendt med Sigmund Freud, som han korresponderede med fra 1908 helt til dennes død.

Binswanger var stærkt påvirket af Husserl, Heidegger, Jaspers og Minkowski, og udviklede hvad han kaldte "daseinsanalyse" (ekistensanalyse) som en syntese af psykoanalyse, fænomenologi og eksistentialistiske begreber. Hans vigtigste værker er "Drøm og existens" (1930) "Mani" (1932) og "Grundformer og erkendelse af den menneskelige tilværelse" (1942).

Han mente, at det var vigtigt, at man i psykiatrien ikke bare beskæftigede sig med patienternes bevidstheds-tilstande, men at man skulle analysere individets hele eksistensstruktur, udviklingen af den enkeltes subjektive verden og også muligheden af, at den enkelte kunne have flere verdener i konflikt.

Han skelner tre områder i vores væren-i-verden : om-verden ( den materielle verden om os og i os, inklusive vores rent legemlige behov), med-verden (vores relation og tilknytning til medmennesker) og egen-verden (den private selvbevidstheds verden)

Han fremhæver, hvorledes selvet (egen-verden) skifter i forhold til hvilken slags relationer vi har til andre (medverden), og karakteriserer 4 grundlæggende forholdsmåder :

A. Den duale måde: en mest egentlig, gensidighedsbaseret fortrolighedsmåde knyttet til tillid og intimitet.

B. Den plurale måde: en afstående tilbageholden af det mere egentlige i kontakten , en standardkontaktform, der bruges både i forhold til den ene og den anden , seen an, følen på tænderne ,reservation . Binswanger taler i denne sammenhæng om, at mennesker kan udvikle et "pluralt pseudoselv".

C. Den singulære måde: et rent instrumentelt, egocentriskt, brugende forhold til andre, der også kan være rent kropsligt. Denne måde svarer til , hvad der dækkes af narcissismebegrebet i psykoanalysen.

D. Den anonyme måde: en upersonlighed, der er knyttet til en bestemt social rolle: maskedanserens, soldatens etc.

Hvor Binswanger opfattede Heideggers arbejde som omhandlende eksistens på et kosmisk plan, så han sit eget projekt som omhandlende eksistens på et individuelt plan . Dasein i en faktisk, konkret beskrivelig kontekst.

De enkelte konkrete mennesker er kastet i verden, determineret, indelukket, besat og tvunget af historie, humør og kropslighed. De kan på en måde ikke ændre deres Da(sein), men de kan gøre sig ansvarlige for den gennem deres forholden sig til andre og til omverden indenfor rammerne af "væren som den er og kan blive"

Som Minkowski går Binswanger i detaljer med en analyse af patienternes oplevede tidslighed - rumlighed - materialitet. Han søger at differentiere, hvorledes omverden, medverden og egenverden kvalitativt er karakteriseret, f.eks. m.h.t. lyshed-mørkhed, skyethed, farve, hårdhed-blødhed, konsistens (flydende-viskøs) plasticitet, levendehed: blomstrende, voksende, smuldrende, formuldende, rådnende.
Han taler også om, hvorledes et menneskes oplevede verden kan være karakteriseret ved sin egen specifikke "bredde": snæver, hul viid etc.

I almindelig tale henviser mange af disse begreber til stemninger, siger Binswanger, "- men i praksis er det ofte dem, der opretholder, skaber eller bryder den praktiske handlings strøm og eksistentielle retning."

Binswanger har, sammen med Minkowski, været banebrydende ved på denne måde at have trukket den bevidste anvendelse af metaforer ind i personlighedsbeskrivelsen , - og ind i psykoterapien, hvor den først i 1980'erne er kommet rigtigt til ære og værdighed.

Johannes Sløk

Eksistensfilosofferne, der netop lægger vægt på at tage afstand fra den abstrakte filosoferen, ender næsten alle, som vi har set, med nogle ret utilgængelige abstrakte begreber. Det har betydet, at deres synspunkter vinder indpas i personlighedspsykologien via psykologer som f.eks. amerikaneren Rollo May, eller tyskeren Victor Frankl, der har "populariseret" dem. Frem for at behandle nogen af disse, vil jeg runde kapitlet af ved at fremdrage nogle fællesmomenter i den eksistentialistiske anskuelse, som den danske filosof Johannes Sløk (1980) har resumeret:

Det uoprindelige sprog

Sløk påpeger det farlige i sproget: at man kan forveksle det blotte kendskab til de sproglige udtryk, med det, som de angår.

Man kan ligesom "blive stikkende" i sproget - det kan løsrive sig fra virkeligheden - erstatte den. Eller: sproget kan blive opløst i afmagt: i kontaktsvigtet. En kilde til det uoprindelige sprog er, at mange ting kun kendes på anden hånd, - men: "det er galimatias at vide livet på anden hånd".

"Hvad det er at være menneske, kan man man kun få at vide hos sig selv i oprindelighed, for den viden er kun gyldig, når den samtidig bliver iværksat. Men derfor er det også på dette punkt, sprogets tvetydighed bliver risikabel. Man kan jo nøjes med den viden, sproget i sin overfladiskhed formidler. Man kan nemlig meget vel gennem sproget komme under vejr med, hvad det er at være menneske, man kan komme til at vide af det, man kan endog med den allerstørste dybsindighed vide af det - uden at det nogensinde bliver andet end uoprindelighedens viden. Man er ikke just gået ud fra sig selv, men har taget vejen over de andre, ikke just bestemte andre, men over "de andre" som anonym størrelse : De konventionelle livsformer og meninger, gældende normer og knæsatte "sandheder" Gennem sproget kommer man til kundskab om dem, gennem sproget taler man videre om dem, i sproget lever de - og ved hjælp af sproget holder man dem sig fra livet. (Kierkegaards : remsende galskab)"

Op imod det uoprindelige sprog må man stille et sprog, der er baseret på inderlighed og tilegnelse.

Den uoprindelige handling:

Sløk opstiller her forskellige typer :

* Geskæftighed; fortravlede handlinger, hvor man ikke forestiller sig anden betydning end den, der strømmer ud fra tingene - overbevist om, at den er indlysende og gyldig.

Hvem kan se ende på alt det, der kræver omsorg og indsats? Man kan have svært ved at finde middel til at begrænse sin indsats og ende med skiftevis at fare rundt i rastløs fortravlethed - og synke sammen i mismod.

* Emsig handling - partout at ville sikre sit eftermæle, sin nekrolog. Når den yderste interesse, som eksisterer, betyder: en uendelig bekymrethed. I stedet for at udføre alt ud fra sit væsen som eksisterende, da altid at bekymre sig uendeligt for tingene, sørge for dem, tage dem på sig, ved altid at overtage ansvaret for det hele.

* Ørkesløs handling, der ingenting vil, intet har i sigte, men heller ikke gennemskuer sin fortabthed.

Det uoprindelige i forhold til et andet menneske:

At leve i "rivalitet" - orienteret mod et publikum at triumfere over. At være fikseret på modbegreber, frosset inde i fornærmethed, eller kun optaget af erobring (at hverve eller " besætte" den anden). Denne uegentlighed kan ligge helt ude i den måde vi ser på andre mennesker på med vores øjne – “Det kliniske blik”:

"Mennesket er, i iagttagelsen af alt det, som det ikke selv er, placeret som et subjekt overfor objekter. Det er denne distancerende og analyserende holdning, der lader alle omgivende fænomener træde frem som ting. Menneskets blik bliver det egentlige udtryk for denne videnskabelige holdning, og ved at se således, trækker mennesket selv sig tilbage i subjektets enestående og uindtagelige position.Positionen lader sig kun anfægte af en eneste ting : Det andet menneskes blik. I det øjeblik den anden ser på mig, er min integritet invalideret. Jeg er forvandlet til en ting i den andens verden, en genstand for analyse og vurdering. Jeg er blevet antastet i min position som subjekt, som en suveræn og enestående person."

Det uoprindelige menneske er på vej til at forsvinde i det anonyme, og blive til "før jeg" , kun roller, d.v.s. uden egentlig identitet, partielt og uforbindende, (jvf. Binswangers begreb om det plurale pseudoselv).

Op imod dette skitserer Sløk:

Det eksistentielle selv-begreb

"Man kan udtrykke dette ejendommelige forhold (mellem selv og anden) ved at sige, at ordet "selv" paradoksalt nok i sig selv indbefatter de andre. Selv er jo - hvis jeg må sige det sådan - det mest selviske ord, der findes. I at være sig selv ligger der en afgørende distance fra alle de andre ; jeg adskiller mig fra dem, gør mig forskellig fra dem, for at kunne blive mig selv.; blot ved at tale om "mig selv" har jeg trukket mig tilbage som noget specielt .

Ikke desto mindre er det eksistentialismens paradoksale påstand, at man kun ved i strengeste forstand at blive sig selv, bliver til for de andre, hvad man nemlig kun kan være som sig selv. Ordet Selv er åbenbart dialektisk. Det er selvisk, for så vidt mennesket for at komme til det må isolere sig, trække sig ud af fortabtheden i mængden eller opgive konkurrencen med rivalerne; Men i samme øjeblik mennesket er kommet til sig selv, opdager det, at det er kommet til et - for at bruge Kierkegaards udtryk - "socialt selv" , et selv, nemlig, der straks er i forhold til de andre - ikke i fortabthed eller rivalitet - men i den skyld, hvor man ganske præcist selv skylder de andre sig selv." (Sløk,1980)

Modsat opfattelsen af eksistentialismen som en anarkistisk og individualistisk filosofi betoner Sløk altså her den dybe medmenneskelige ansvarlighed. Ved sin meget bogstavelige brug af ordet "skyld" får han det samtidig løsrevet fra dets traditionelle og undertrykkende kirkelige betydninger

DEL 2

DE KLASSISKE SKOLEDANNELSER

KAPITEL 6

TIDLIG BRITISK PERSONLIGHEDSPSYKOLOGI

Den angelsaksiske dynamiske personligheds-psykologi er skabt af 2 personer William McDougall og Alexander F. Shand. Deres virke falder i første fjerdedel af århundredet, og de supplerer på spændende måder hinanden. Ved at kigge på især McDougalls forudsætninger kan vi samtidig få et lidt klarere billede af, hvad der optog sindene udenfor Wien, mens psykoanalysens pionerer fylkedes om Freud.

Forudsætninger

Når vi skal have fat i de store linjer i psykologiens udvikling, kommer vi ikke uden om den britiske biolog Charles Darwin (1809-1882). En nærmere udredning af Darwins projekt, hans metoder og teorier, og de måder, de fra et nutidigt synspunkt skal vurderes på, skal jeg afstå fra. Det, vi har brug for her, er en forståelse af, at der med Darwins indsats i England (hovedværket "Arternes Oprindelse" udkom i 1859) blev åbnet for en rivende udvikling i mange forskellige videnskaber, og anslået nogle grundtemaer, som kom til at sætte sit præg også på psykologien.

Vi har i forbindelse med eksistensfilosofiens fremkomst beskæftiget os med den proces i den europæiske situation, at den tidligere kristne verdensorden på forskellige måder brød sammen. Naturvidenskaberne havde en central rolle i dette, og Darwins synspunkter var så centrale, at de endnu er så kontroversielle, at de sine steder i USA er forbudte i undervisningen.

Den darwinistiske udviklingslære var en måde at anskue tilværelsen på, hvor man ikke behøvede at antage, at der var en forhåndsplan for mennesket, eller for naturen i det hele taget, dvs. at man heller ikke behøvede at antage, at der var en planlægger, Gud, der havde udtænkt det hele: "Not a plan, not even a planner".

I modsætning til de tidligere udspekulerede tilværelsesforklaringer oprulledes der i den biologiske udviklingslære et mere plastisk univers af arter, der opstår, udvikles, vokser og forgår, og om hvis udfald selv Gud ikke kan vide. Der er fire hovedaspekter ved udviklingslæren :

* Synspunktet om artsdannelse gennem naturlig udvælgelse.

* Synspunktet om miljøets betydning.

* Synspunktet om, at det er de relativt bedst udstyrede, der overlever. *)

* Tematiseringen af variationen indenfor arten, dvs. fonden af kapaciteter

blandt artsmedlemmerne.

Synspunktet om miljøets betydning, blev bl.a. produktivt i psykologien m.h.t. dens udformning som en eksperimentel videnskab, hvor man kunne kontrollere "påvirkningssiden" og darwinismen stimulerede interessen for spørgsmålet om, hvordan menneskets tilpasning hang sammen med synspunktet om de bedst udstyredes overlevelse.

Hele synspunktet på, at arterne opstod i kraft af nogle funktionelle kapaciteter, blev centralt for introduktionen af biologiske synspunkter i psykologien. Det betød, at det blev af betydning at beskæftige sig med hele fordelingen (variationsbredden) af evner og egenskaber hos individerne i en given art, - og jo da ikke mindst hos menneskene.

Darwin havde en snurrig fætter, Francis Galton, der faktisk var noget af en positiv afviger. Man har ikke tøvet med at kalde ham et geni, men han kom faktisk også selv - i 1869 - med en bog, der som titel havde: Arveligt Geni, som handlede om den darwinistisk prægede opfattelse, at mentale og følelsesmæssige træk kunne være nedarvede.

Med Galton lagdes hermed grunden til det, der kaldes det psykometriske synspunkt: en klar positivistisk tilgang til psykologien, der går ud fra, at man kan måle psykiske egenskaber på mennesker. Francis Galton i England og Binet i Frankrig var ophavsmændene til den stadig levende og stadigt udviklede testpsykologi.

Det var Galtons ide, at man - i forlængelse af darwinismens synspunkt - måtte kunne erstatte den naturlige udvælgelse med en videnskabelig. I stedet for kristendommens begreber om synd kunne man nu indsætte en opfattelse af menneskelig defekt (arvet defekt) og udviklingstanken kunne optimistisk drejes i retning af, at vi ( hans generation af mennesker altså) var de mere eller mindre defekte forfædre til senere, bedre generationer (kommende overmennesker). Gennem udviklingen af psykometrien skulle vi nå til en videnskabeligt baseret udvælgelse af de bedst egnede og forhindre, at de dårligst egnede forplantede sig.

Man må her tænke på samtidigheden med Nietzsche og hans ideer om overmennesket, der skulle komme: for ingen af dem var det de svage, der skulle arve riget. Man har talt om Nietzsches medansvar for Holocaust. Men det var den af alle priste geniale britte Galton, der introducerede de begreber om racehygiejne, som Nazisterne arbejdede videre med, og som mere end man tror, har præget det britiske imperium.

Men Galton havde mange andre og mere interessante sider:

1) Han gik stærkt i brechen for introspektion: Han mente at det at beskrive, hvad man oplevede, var en lige så gyldig kilde til erkendelse som den naturvidenskabelige beskrivelse: Det var lige så godt, som en geograf, der beskriver et fremmed land, hvis en person observerede sine egne associationer, f.eks. når han gik en tur i London.

2) Galton var meget opfindsom, når det drejede sig om at udtænke eksperimenter. Således arbejdede han eksperimentelt med selv-suggestion: suggererede sig selv til at have "religiøse følelser" overfor en karrikeret fantasifigur, der prydede forsiden af tidsskriftet Punch, og han arbejdede også med at suggerere paranoia (forfølgelsesforestillinger) hos sig selv, så han,som et eksperiment, planmæssigt udviklede en ubehagelig forfølgelsesfornemmelse fra heste på gaden.

3) Galton lavede en større undersøgelse omkring folks forestillingsbilleder. Bad dem f. eks. forestille sig deres morgenbord samme dags morgen og undersøgte så, hvor livlige og differentierede billeder den enkelte havde. Et vigtigt fund var det i øvrigt, at kvinder og børn havde meget livlige og klare, mens mænd, og især belæste mennesker, havde ringere eller slet ingen evner på dette felt. (Nu var det jo måske også kvinderne der lavede morgenmad, dækkede bord, tog ud o.s.v.., - men alligevel..)

4) Et andet felt, han arbejdede med, var det, man kaldte kompositte fotografier, hvor man eksponerede en masse portrætfotos oven i hinanden, og på den måde søgte at finde frem til en typologi, baseret på anatomiske og mimiske forskelle. Også denne retning har i øvrigt haft mange efterfølgere, som har arbejdet med at bruge krops- og ansigtstype som ordnenende system for at skelne grundlæggende, arveligt bestemte, personlighedstyper.

Galton arrangerede, som led i en international sundhedsudstilling i 1884 et Antropometrisk Demonstrationslaboratorium , hvor publikum, for 3 pence, kunne få foretaget en lang række målinger: højde, vægt, muskelkraft, hvor gode de var til at puste, til at se og høre, opfatte farver etc. Det var en opfindsom måde at indsamle data på, og igennem de 6 år denne opstilling, overflyttet til South Kensingtonmuseet, fortsat trak publikum, nåede 9.337 personer at lægge deres data.

Som assistent, og tilrettelægger af en mere psykologisk side af dette projekt havde Galton den unge McDougall.

William McDougall

William McDougall (1871-1938) var, som nyuddannet læge, med på nogle af den tids antropologiske expeditioner, dels til Torresstrædet, og dels til Borneo, hvor han gjorde observationer om forskellige stammefolks karakteristika. Han sammenførte nogle af darwinismens observationer omkring instinkt og følelsesudtryk hos dyr med den psykologi, som på det tidspunkt herskede i Cambridge.

Det var en psykologi der, ikke fulgte den empiristiske tradition ( der havde ført frem til den mere mekanistiske associationspsykologi) men den nye linje, der, som omtalt i kapitel 4, vandt indpas i psykologien via Brentano og de tyske Akt-psykologer, især Külpe.

McDougalls to britiske forgængere: James Ward og George Stout opfattede som Brentano sansedata ikke bare som noget, der "kom ind på en passiv tavle" og mekanisk associeredes dér, men snarere som en slags objekter i nogle subjekt- processer, karakteriseret ved bestemte modtager-indstillinger, bestemte determinerende tendenser, stræben og følelsesholdninger hos subjektet. Den stræben, som på den måde kunne siges at organisere f.eks. perceptionen, opfattede man som på én gang en slags trang, begær eller vilje, og Stout havde netop nogle opfattelser omkring stræben (man brugte det gamle begreb conation), som søgte at karakterisere en given stræben efter dens forhold til dens tilfredsstillelse, altså det forhold at den forsvandt, når den blev tilfredsstillet.
Når vi omtaler genstanden for en stræben kan det være uklart, om vi taler om dens mål eller om midlet til dens mål. Men det, som giver en stræben dens drivkraft, er ikke identisk med den aktivitet, den leder frem til. Det er ved at se på, hvad der får aktiviteten til at ophøre, at vi kan identificere en stræbens art.

Det centrale i disse opfattelser var, at det dynamiske moment ikke var noget i retning af blind drift, men snarere formålsrettet stræben, organiserende determinerende tendenser.

Op imod darwinismens mere dyriske instinktbegreb og Galtons billede af biologisk forudbestemte evner og egenskaber hos mennesket, videre-udvikledeMcDougall dette begreb om stræben og forsøgte at rejse et billede af det sociale menneske som udstyret med et meget bredt spektrum af stræbensformer.

Han var ganske vist inspireret af Darwins opfattelse af instinkterne og af dennes påpegning af, at der var artsspecifikke følelsesberedskaber og følelsesudtryk knyttet til instinkternes forløb. Men disse instinkter opfatter han som mangfoldige kvalitativt forskellige stræbensformer, der står til rådighed for mennesket, og ikke bare som blinde kræfter, der determinerer.

Alle livsprocesser hos en person (legemlige og psykiske) opfattes som formålsrettede da de er udtryk for en individuel og artsmæssig selvopretholdelsesdrift, en "bred fundamental stræben, svarende til det Henri Bergson, der var hans samtidige, kaldte en "élan vital". (Jvf. Minkowski !)

Denne brede fundamentale stræben (Hormé) opfatter McDougall som uddifferentieret i en række medfødte, men modificerbare " instinkter", tendenser eller tilbøjeligheder. Disse tilbøjeligheder (McDougall kalder dem først "propensities", senere "needs" (behov)), opfattes som nogle, der

* opretholdes til et mål er nået,

* styrer og organiserer alle psykiske processer og al adfærd i retning mod

bestemte mål, sådan at

* de cognitive (erkendelses) processer bliver ledet af dem og brugt af dem,

* der til hver svarer nogle primære emotioner, der erfares af personen,**)

* formålsrettet handling, eller impuls til en sådan, erfares.

Tilbøjelighederne afspejler altså energier, der kan trækkes på, i og af formålsrettede personer i formålsrettet virksomhed.

De er, begrebsmæssigt, meget langt fra den nærmest blinde drift, der som Darwins instinkter skubber og driver, eller den freudske libido og thanatos, og også fra den udefra styrede automatik, der ligger i reflex-begrebet.

"Det er karakteristisk for MDougalls kriterier for formålsrettet adfærd at denne netop indeholder et moment af indeterminisme, af frihed, altså i og for sig noget negativt i forhold til det med at finde disse forholds nødvendige betingelser og årsager.

Det er uomtvisteligt, at det netop var dette frihedselement, som McDougall ønskede at fastholde i sin bestemmelse af den menneskelige psyke. Der er, og må altid være, noget sådant ikke forudbestemt, ikke determineret ved fænomener, og deri et grundlag for et synspunkt, der går imod den deterministiske videnskabs dominans. Og: Freedom was out of fashion in science." (Boring, 1950)

McDougalls mest kendte værk kom i 1908 og havde titlen: "Social Psychology".

Denne titel kan måske forvirre lidt, al den stund vi her behandler dette arbejde som personlighedspsykologisk, men her må man forstå, at McDougall mente, at psykologien, i forhold til alle de mange samfundsvidenskaber, måtte have rollen som basisvidenskab (ligesom fysikken i naturvidenskaberne), fordi den jo skulle kunne handle om, hvad der styrer menneskers handlinger i samfundet: om impulser og motiver, der styrer aktivitet og adfærd. Men om dette var datidens psykologi fattig. Det drejer sig da for McDougall om at udvikle en motivationspsykologi, som kan danne basis for sociologi, økonomi etc. Det drejer sig om at studere egenskaber ved individets psyke, som er af principiel interesse for at forstå det sociale liv.

MacDougall opstiller "de hormiske aksiomer":

l) Psykisk aktivitet er lige så virkelig som fysisk, og har kausal effekt.

2)Psykisk aktivitet er altid teleologisk (bestemt af formål). Denne bestemmelsesform er helt ligeværdig med fysikkens kausalitetsbegreb.

3) Der findes en udviklingsmæssig kontinuitet, både fysisk og mentalt, fra de simpleste dyr til mennesket, og der kan findes en forkortet og forvreden rekapitulation af den artsmæssige udvikling i individets udvikling.

4)Under, og bestemmende for, hovedlinjerne og begrænsningerne i ethvert menneskes mentale aktivitet (formålsrettede intelligente stræben) findes der en komplex organisation, en mental struktur, hvis vækst og differentiering kan aflæses (sluttes) fra menneskets observerede aktiviteter.

Dette fjerde axioms komplekse organisation udmøntes i sentiment-teorien.

Udgangspunktet i denne er, at de instinktive tilbøjeligheder og de til dem knyttede emotioner organiseres i relation til genstande eller klasser af genstande i mere stabile strukturer, der kaldes sentimenter. Dette begreb, som vi ikke har noget utvetydigt dansk ord for, betegner nærmest "varig følelsesmæssig holdning i forhold til noget eller nogen."

Vores motiver, vores faktiske handletilskyndelser, udgå fra disse sentimenter, men den fundamentale driftsenergi tænkes stadig at hidrøre fra de basale tilbøjeligheder.

Sentimentsteorien, som McDougall udviklede sammen med Alexander Shand (hvis videre udvikling af den vi skal behandle senere) er teorien om den progressive organisering af forskellige slags hang/, trang og følelse i forhold til

a. individuelle genstande/personer (eller klasser af)

b. kollektive genstande: kirke, skole, parti, etc

c. abstrakte genstande: egenskaber, træk, kvaliteter.

i systemer, der bliver hovedkilder til vores aktiviteter. Systemer, der giver konsistens, kontinuitet og orden på vores stræben og vores følelser.

Det er fælles for McDougall og Shand, at de lægger vægt på "de højt organiserede" egenskaber ved personer. Sentimentsbegrebet handler om at vi har værdier. Nok findes der også had-sentiments, men det altovervejende beskrives som kærligheds - eller præferencesentiments: Mere eller mindre varige værdsætninger af mennesker, grupper, steder, organisationer, eller mere abstrakte egenskaber.
Det mest centrale og komplekse sentiment er det, der har personen selv som genstand: selvagtelsessentimentet. *)

Det er med selvagtelsessentimentet som kerne at et menneskes samlede mængde af sentimenter organiseres i den overordnede, samlende struktur, som McDougall og Shand kalder : karakteren , et begreb der omtrent svarer til andre forfatteres brug af ordet "personligheden".

McDougall mener, at selvbevidstheden og karakterens udvikling finder sted igennem en række stadier:

l) En erkendt forskel mellem eget legeme og omverden, instinktet reguleres primitivt af lyst ctr. smerte.

2) En skelnen mellem døde objekter og personer - de sidste imiteres, og barnet influeres af fysisk belønning og straf.

3) Barnet bliver påvirkeligt af social ros og skam og af andres meninger, det udvikler selvbevidsthed og stolthed. Det er i denne fase, at selvagtelsessentimentet grundlægges. Her udvikles dets gruppesøgen - selvhævdelse - underkastelse - sympati - visen sig for andre, og her begynder det at balancere positiv og negativ selvfølelse.

4) Der sker en udvikling af "aktiv sympati" (familiefølelse etc.).

5) Der etableres i personen en højere "ideel tilskuer", og en fornemmelse af en højere appel - ret. Det er først her, der kan udvikles en "moralsk Autonomi", ærlighed, selvkontrol , retfærdighed.

Hele dette billede af en personlig, progressiv organisering af de almene instinktive tilbøjeligheder (behovene) er interessant ved at forudsætte, at de alle vedrører både: erkendelse, følelse- og handleliv, og ved at forudsætte at flere af disse instinkter kan fremkaldes af samme objekt eller genstand.

Det er kun derved de som flerheder kan organiseres til sentimenter ,og at de forskellige sentimenter videre lader sig organisere i karaktersystemet.

Man kan se hele systemet som en måde at bygge bro og skabe udvikling fra forbigående proces til varig struktur.

Spørgsmålet om karakterens udvikling får hos McDougall et yderligerte perspektiv, som antydet i det tredje hormiske aksiom om "rekapitulationen":

Han påpeger betydningen af, at der i artens historie må tænkes at have været et bestandigt selektionspres på sexuel tilbagenholdenhed og på hæmning af aggression. Han overtager fra Darwin (ligesom vi senere skal se Freud gøre det), ideen om urstammen med patriarken , som kontrollerer de unge hanner , der gerne vil prøve at få magten, - og hunnerne. Patriarken er på vagt overfor de frækkeste, og det fører til forsigtighed, omtanke, selvbevidsthed og langsigtet impulskontrol (selvkontrol), der igen kommer til at danne basis for gruppeorganisering og samarbejde.

*

*) McDougall anvender udtrykket “self-regarding sentiment”. Det dækker bredt, hvad der er knyttet til selvet: Selvvurdering, selvfølelse, selvrespekt, selvagtelse

Beskrivelsesredskaber fra William McDougall:

Alexander F. Shand

(1858- 1936)

Det er i virkeligheden ikke helt nemt at trække McDougall og Shand helt klart ud fra hinanden, da de gensidigt har inspireret hinanden allerede før deres hovedværker udkom . Mens McDougall figurerer i enkelte lærebøger “idag” (f.eks. Hogan,1976) gælder det ikke Shand.

Shands hovedværk, fra 1914, hedder Karakterens grundlag, TheFoundation of Character. I betydningen : det karakteren bygger på og grundlægges i. I denne bog lægger Shand - hvis hele baggrund er humanistisk - en vis afstand til den psykologi. der splitter op og beskæftiger sig med enkeltfunktioner som perception, tænkning, følelse og vilje som isolerede problemområder. Han mener at man hellere skal beskæftige sig med det overordnede : et menneskes karakter, som det mest betydningsfulde.

Han mener - på linje med McDougall - at man hellere skal studere instinkter og følelser som kræfter - "forces" - der danner grundlag for karakteren.

Han beklager, at den viden,der findes om karakter ( personlighed) i skønliteratur, og ordsprog ,maximer og talemåder er usystematisk og ofte modsigende, og han sætter sig for, at der må kunne udvikles en systematisk samling af eksakte lovmæssigheder, en videnskab om karakter, en karaktereologi, der kunne stille tidligere tiders såkaldte menneskekundskab helt i skyggen. Det skulle være noget som man kunne undervise f.eks. ungdommen i, så den kunne få en genvej til den slags menneskekundskab, "der ellers kun kendetegner den modne alder".

Shand udreder i sin bog ialt 144 grundsætninger, som han selv betragter som hypoteser, bygget for så vidt på almindelig menneskekundskab, ordsprog og skønlitterære kilder, men ordnet og organiseret udfra en refleksion, der dels søger at undgå det ineksakte, det flertydige eller de alt for generelle formuleringer, - og udfra nogle overordnede synspunkter om karakteren som : ET SYSTEM AF DYNAMISKE KRÆFTER.

Det er vigtigt at opfatte, hvorledes dette står i modsætning f.eks. til gammeldags typologi, der ville skelne mellem erkendelses- følelses- eller handlingsmennesker, eller mellem sangvinikere, kolerikere, melankolikere eller flegmatikere.

Det er selvfølgelig uoverkommeligt at skabe overblik over de 144 grundsætninger, ikke mindst fordi en række vigtige begreber introduceres imellem grundsætningerne Jeg har valgt at gengive de 11 første, idet jeg, som Shand, bruger dem som afsæt for introduktion af de hovedbegreber om impulssystemer, emotionssystemer, sentimenter etc., som han bruger.

Jeg afstår bevidst fra at gå ind på Shands lange udredninger og litterære eksempler, og lader en række af sætningerne stå i den form de har fra Shands side. Selvom stoffet på den måde kommer til at stå ret abstrakt, mener jeg alligevel at læseren vil kunne få et begreb om hans tankeform og det overordnede billede, der aftegner sig.

Dette er for så vidt den overordnede lovmæssighed, som man skulle deducere udfra.

Men det, der kommer i alle de øvrige grundsætninger, betegner Shand som det, der kaldes "induktive generaliseringer" : ting som man mener at kunne fastslå som lovmæssigt gældende udfra mere eller mindre begrænsede erfaringer. Og de handler, siger Shand, i virkeligheden om instinkter, følelser og sentiments som KRÆFTER og SYSTEMER AF KRÆFTER , der konstituerer vores karakter.

Shand starter så med at påpege, at der er nogle grundlæggende og medfødte emotionelle systemer :

IMPULS SYSTEMER

Disse 13 kræfter må opfattes som karakterens primære kræfter, siger Shand.

Nogle af dem betragtes som "mere instinktive" (i betydningen udløselige af standard-stimuli og resulterende i bestemte handlemønstre) andre som "mere emotionelle" (d.v.s. inducerende en bestemt følelsestilstand).

Men det gælder om dem alle, at de nok har medfødte udløsende stimuli, at de har en bestemt følelse, og at de medfører enten bestemte målrettede handlinger eller ihvertfald tendenser til at stræbe mod bestemte mål.

4 primære emotioner spaltes nu ud af de ovennævnte, og der tilføjes en række andre emotioner, så vi får en opstilling af 13 distinkte følelsestilstande:

EMOTIONSSYSTEMERNE

Disse 13 følelser bliver da en slags bud på noget generelt om, hvad der, for opfattelsen af mennesket som formålsrettet, kan trækkes op som mere eller mindre evigt tilbagevendende menneskelige følelseskategorier.

(Man kunne prøve at undersøge,hvorledes disse kategorier forholder sig til ens personlige erfaring, f.eks. gennem et ugeforløb !)

"Man må forstå, at denne lov også indebærer, at der i selve nervesystemets struktur er en medfødt basis for den indbyrdes organisering af disse primære emotioners dispositioner med hinanden og med en hvilken som helst anden primærimpulses disposition."

Disse 4 emotioner (frygt,vrede,glæde og sorg) har altså en helt særlig rolle. Ikke alene kan de optræde i forbindelse med enhver af primærimpulserne ( sult, sex, trang til at bevæge sig, trang til at sove etc) men der består et særligt bånd, eller en særlig organiserende kvalitet i samvirket mellem disse 4 .

Det består i, at primæremotionerne synes at være generelle indikatorer for bestemte faser i impulsers afvikling, eller, sagt i mere moderne sprogbrug: faser i behovs forløb :

Til tilfredsstillelse svarer: glæde

Til varig utilfredsstillelse (frustration) svarer: sorg

Til hindring (frustration) svarer: vrede

Til forventning om hindring svarer: frygt

Shand tager her udgangspunkt i kærligheden til ens afkom og spørgsmålene om det, han kalder uegennyttig handling, og viser, hvorledes den netop viser sig gennem involveringen af alle mulige instinkter og emotioner, der står i et vekselvirkningsforhold, og at alle disse kan vækkes på et andet menneskes vegne.

Forældrekærligheden og den sexuelle kærlighed, med deres på mange måder parallelle organisering af uegennyttige følelser, betragter Shand i denne forstand som medfødte.

Det gælder klart for dem, at der opstår glæde ved nærhed og når det går godt for kærlighedens genstand, at man bliver vred hvis nogen truer genstanden eller truer med at berøve een genstanden, at man bliver bange, hvis det ser ud som om man ikke kan forhindre, at der tilstøder genstanden noget ondt eller at genstanden vil blive taget fra een, og at man gribes af sorg, hvis man berøves denne genstand eller den varigt bortfjerner sig fra een.

Disse to "sentiments", og hele dette billede af, hvordan vidt forskellige følelser her er organiseret omkring en sådan genstand (man taler idag om objekt-relation) danner nu modellen for alle mulige andre hvad Shand kalder "kærlighedssentimenter" .

Da McDougall og Shands teoretisering er så nært forbundet kommer vi her ind i hvad der er noget af en gentagelse fra McDougall, men praktisk for at se sammenhængen hos Shand.:

KÆRLIGHEDSSENTIMENTER

Forældrekærlighed

Kærlighed til Videnskab (!)

Sexuel kærlighed

Kærlighed til kunst

Selvkærlighed

Kærlighed til sport

Etisk sentiment (kærlighed til bestemte værdier)

Religiøs sentiment

Her er ikke tale om, at der skulle kunne laves nogen mere definit liste. Sentiments dannes i forhold til personer,, steder, genstande, aktiviteter. Man kan blive ved, som f.eks:

Kærlighed til hjemmet

Patriotisme/Gruppesolidaritet

Kærlighed til naturen

Kærlighed til “underholdning” etc etc

Kærlighedssentimenter kan , samlet, forståes som en kategori, indenfor hvilken en hvilken som helst mere dybtgående interesse, mere varigt engagement, kan gives plads.

Det er vigtigt at forstå, at sentimentkategorien for Shand er nært forbundet med opfattelsen af de fire primære emotioners organiserede virkemåde. Denne virkemåde er for såvidt mindre interessant vis a vis de primære impulser end den er her : primær emotionerne, bliver de "radikaler" eller "følelses-byggestene" som indgår i alle sentiments, ja sentimenterne kan opfattes som organisatorer af følelserne.

Læseren kan forsøge at lave en liste, for sig selv, af sine egne, overordnede sentimenter. Og undersøg, hvorledes Shands påstande om de 4 emotioner passer til egne erfaringer.

Op imod disse kærlighedssentimenter postulerer Shand så, at HAD er et sentiment (sentimentstype) , der indeholder - og organiserer - de samme emotioner som kærlighedssentimenterne, men på modsat måde : Her får vi altså, udfra den opfattelse at målet er ødelæggelse eller skadevolden:

* glæde, hvis det går dårligt for genstanden,

* sorg, hvis genstanden "sejrer",

* vrede, når man hindres i at udtrykke sit had,eller når det går godt for . den hadede genstand,

* frygt når det ser ud til at det hadede vil have fremgang.

Had er altså ikke en primær emotion eller et instinkt, men et organiseret sentiment, et system af instinkter og emotioner omkring en given genstand eller sag, gruppe eller aktivitet.

(Men Shand antyder ikke noget tilgrundliggende medfødt sentiment her, svarende til forældreomsorgen for kærlighedssentimenterne, hvad der vel er væsentligt at bemærke ).

Til en forståelse af de to sidste sætninger følgende:

Shand skelner mellem adfærd (conduct) og karakter. Vi kan opfatte en del adfærd som udtryk for karakter, og karakteren som en kilde for adfærden.

Der er to slags karakterkvaliteter, siger han nu:

a. dem der er "først i adfærden" , som på en meget medfødt måde er artstypiske,

og direkte knyttet til primærimpulser eller emotioner

b. dem der er "først i karakteren" ved at hænge sammen med den måde

instinkter og emotioner er organiseret på hos den enkelte.

Karakteregenskaber beskriver han så ikke som blot egenskaber ved mennesker, men som egenskaber ved emotioner og sentiments (og dertil knyttet tænkning og opførsel).

De enkelte sentiments organiserer i denne forståelse både emotioner og karakteregenskaber "som de behøver". Oprigtighed, trofasthed, venlighed og mod bliver så f.eks. de dyder som skabes af kærlighedssentimenter.

Holder man dyder for samfundet ( hvad der må anses for samfundsmæssigt hensigtsmæssigt) op imod dyder for sentimentet (hvad der må anses for hensigtsmæssigt for personlighedens organisation) ser man, at det er lidt forskellige ting.

Og Shand konkluderer: Samfundsdyder kan kun udvikles, hvis der i individet er sentiments, som de kan indgå i.

Jeg mener at der i denne påstand ligger næsten det samme, som vi i kapitel 16 skal se Leontjew nå frem til.

Tanken - og begrebet - om organisering er central og vi finder hos Shand et simpelt, men meget principielt synspunkt: At den menneskelige natur grundlæggende kan beskrives som behersket af to modsat rettede kræfter eller tendenser:

1) Organisationsprincippet, der gør os frie i en højere forstand: fri for at være slave af indskydelser.

2) Disorganisationsprincippet, der gør os frie i en lavere forstand: fri for generende hæmninger.
Tesen om sentimenters relative etik hævder, at sentimenter har deres egne forsvarssystemer, der opretholder organisation:

Systemet af sentimentsystemer (ved dets organisation om selvet) besidder sin egen "relative etik" , ja er så at sige kilden til et indefra opstået moralsystem, knyttet til nødvendigheden af at opretholde de eksisterende sentimenter og i videst muligt omfang undgå konflikt imellem dem.

Man kan sammenholde dette med de senere tanker om egofunktioner, som vi skal fremdrage bl.a. i kapitel 12.

Hvad jeg her kan fremdrage af Shands værk er minimalt, men forhåbentligt centralt, i forhold til totaliteten.

Det er værd også at fremhæve, at han har nogle begreber om temperament:

"det hele "gemyt"(temper), der karakteriserer de enkelte følelsers manifestationer hos personen", og hvor han foreslår at skelne mellem :

1) deres "letvækkelighed" ved "svage stimuli"

2) hastigheden af deres vækkelighed

3) deres "finhed", "afstemthed" (delicacy)

4) deres intensitet

5) deres varighed

Især glæde-følelsens gemyt er vigtig, siger han, fordi den er central i kærligheds- sentimenternes dannelse og opretholdelse !

*

Der er noget meget problematisk ved at skulle bruge et sådant generelt sprog til at snakke om sager, der konkret altid vil være indlejret i en bestemt persons selvforståelse. Man udvikler faktisk her let en slags "selvforståelsesløsrevet" sprog og tankekategori-system til at håndtere det, hvis hele natur er at indgå i en selvforståelse, og være formet, farvet og afstemt på en enestående - og for øvrigt muligvis bestandigt selvtransformerende- måde, i en personlig livsverden.

På den anden side er det væsentligt at skabe sig en oversigt over hovedvarianter af procestyper og hvilke størrelsesordener af procesomfang og proces-kvaliteter man nok i hvert fald må være beredt på at kunne snakke om, når man skal snakke med personer om deres liv og selvforståelse.

McDougalls og Shands arbejder kan virke meget "akademiske". Men de er helt centrale ved at have skabt et fundament for en dynamisk personlighedspsykologi, der ikke er deterministisk.

Det allervigtigste bidrag heri er nok begrebet om sentimenternes relative etik, som vi senere skal diskutere i dets relation til overjegs begrebet hos Freud, egomekanismer m.m.

KAPITEL 7

FREUDS PSYKOANALYSE

Sigmund Freud (1856-1939) voksede op i Wien. Hans far var uldhandler, med en meget yngre kone, og de var jøder. Han studerede medicin, og under sine studier fulgte han bl.a. forelæsninger i filosofi hos Franz Brentano (s.71), udførte en undersøgelse vedrørende hanlige kønsanlæg hos ål og arbejdede som forskningsassistent i et fysiologisk laboratorium, hvor han beskæftigede sig med nervesystemets udvikling hos lavere fiskearter. I 1881 blev han kandidat, 25 år gammel, ville først fortsætte i fysiologien, men måtte af økonomiske grunde opgive, og gå ind i uddannelsen til praktiserende læge. I sin turnus, som han aldrig gennemførte, blev han især optaget af psykiatri og nervesygdomme, og experimenterede bl.a. med virkningerne af kokain, både på sig selv og andre. Det var først op imod 1886, hvor han som 30 årig blev gift, at hans psykologiske karriere tog sin rigtige begyndelse, efter et studieophold i Paris, hvor han stiftede bekendtskab med den franske psykiater Charcot og hans anvendelse af hypnose overfor patienter med hysteriske symptomer.

I. BAGGRUNDE

SUBJEKT OPFATTELSER

Vi har i det forudgående skitseret nogle af de ændringer i menneske-billedet, der afspejler sig i den nyere filosofis historie.

Køppe og Andkjær (1981) har i deres arbejde med at klargøre de historiske forudsætninger for Freuds indsats trukket nogle overordnede linjer op, som griber vigtige sammenhæng mellem de samfundsmæssige ændringer knyttet til kapitalismens udvikling og ændringer i "subjektopfattelsen". Udgangspunktet er, at når der opstår en helt ny teori om subjektet (der indivividuelle menneske), hænger det sammen med, at der samfundsmæssigt er skabt et "nyt subjekt".

Bevægelsen i opfattelsen af subjektet (hvad et menneske er) ser Køppe & Andkjær som knyttet til den funktionelle differentiering af

a) cirkulationssfæren (at skranker nedbrydes i forbindelse med den tidlige handelskapitalisme, et marked, hvor alle har adgang, den protestantiske etik)

b) intimsfæren ( urbaniseringen og kernefamiliens isolation)

c) produktionssfæren (den industrielle revolution, steder, hvor man kun arbejder.)

I forhold til de ændrede betingelser opstår der hermed tre sammenhæng i hvilke mennesket kan ses, og kan definere sig selv. Ved at der gennemgående er en opfattelse af, at mennesket så at sige har to dele: en medfødt og en erhvervet gennem opvæksten, og ved at tematisere skiftende opfattelser af følelser og fornuft kan Køppe & Andkjær nu skitsere tre subjektopfattelser, hver knyttet til en af de tre sfærers specifikke omstændigheder, og hver knyttet til sin historiske periode:

Cirkulationssfære.Allertidligste kapitalisme: Den Liberalistiske subjektopfattelse

Det medfødte ses som følelser, lidenskabers tvang, det ukultiverede og

det erhvervede ses som fornuft, selvbeherskelse, fri vilje, det kultiverede.

(Det dyriske ctr. det menneskeligt civiliserede)

Intimsfære. Romantikkens reaktion: Den Humanistiske subjektopfattelse.

Det medfødte er her det naturlige, frihed, spontanitet, selvbestemmelse og

det erhvervede ses mere som følelsekulde, beregning, tvang, udbytning/unatur.

(Det oprindelige ctr. det samfundsdeformerede)

Produktionssfærens selvstændiggørelse: Den mekanicistiske subjektopfattelse,

det medfødte: arv, instinkt, natur og

det erhvervede: miljø, tilpasning, kultur.

Her falder opfattelsen af frihed for såvidt helt bort, idet subjektet her kommer til at stå som et rent produkt, da nærmest som en maskine.

Selvom opstillingen her knytter disse synsmåder til tre historiske faser er det ikke subjektopfattelser, der hver kommer til og afløser de forrige. Der er tale om forskellige, samtidige synsvinkler, som vi også kan genfinde idag.

At indføre dem som en slags basis i Freudforståelsen tjener til at klargøre de intellektuelle forståelsesformer, som han og andre dengang måtte prøve at forlige, vælge imellem, eller overskride.

Samtidig understreger de den særlige rolle som kernefamiliens privatsfære havde fået.

DET UBEVIDSTE

Freuds verdenskendthed er jo snævert knyttet til begrebet om det ubevidste. Man siger det tit som om han "fandt det" som Columbus fandt Amerika . Heri er både en diskutabel prioritet og værre: en opfattelse af begrebets eentydige territoriale realitet / realdefinitoriske gyldighed.

Udtrykket er nu dels meget mangetydigt: nerveprocesser, frontallapper og åndedræt er jo ubevidste og alt det jeg ikke ser, ikke tænker på er ubevidst. Og hvis man så bliver spidsfindig og begynder at tale om ubevidste bevidsthedsdannelser, må man da straks spørge: hvordan kan vi tale om dem som bevidsthedsdannelser, hvis de ikke er bevidsthedsdannelser?

Men man kan også, mere imødekommende, opfatte meget i vores civilisations historie som accept af det ubevidstes eksistens: Mytologierne, begreber om Gud og Djævle, himle og helveder, oververdener og underverdener og hele begrebet om sjælen som noget mere eller mindre uransageligt, kan opfattes som antagelser om det ubevidste. Begreber om "driftens dyb" og om dunkle forestillinger må da også være relevante.

Der hvor vi i filosofihistorien bedst kan lokalisere opfattelser, der omhandler noget af det, Freud kommer til at betegne som det ubevidste, er nok hos Leibniz, som vi i kapitel 4 (s.66) introducerede som en af repræsentanterne for den rationalistiske filosofi. Han havde i sin monadelære nogle begreber om, at vi i vores bevidsthed faktisk befinder os midt i et billede af hele universet, hvad der er sket og hvad der vil ske. Han siger: at den til enhver tid ikke- fremtrædende viden findes i en slags ubevidst form som "små perceptioner", "petites perceptions". Idag ville han måske have sagt: "bevidsthedskvarker". Den aktuelle bevidsthed behøver ikke at stoppe op ved den genstand, den umiddelbart perciperer, men kan associativt fortsætte til genstandens årsag og videre til årsagens årsager i en uendelig kædestruktur, der binder hele universet sammen til en enhed i tid og rum.

På den måde er vi altid omgivet af et mylder af uklare tanker, petite perceptions.

På grundlag af disse begreber hos Leibniz udviklede filosoffen Joh. Fr. Herbart (1776-1841) ca 1825 en opfattelse af det ubevidste :

Han opfattede sjælen som en meget stor masse af forestilling, til hvilke der var knyttet forskellige grader af følelsesenergi. Det vil sige at forestillingerne blev opfattet som kræfter. Han indførte hertil et begreb om en bevidsthedstærskel. Det, der er over, er bevidst. Det, der er under, er ubevidst.

Herbarts begreb om det ubevidste omfatter både det ikke-erkendte i omverdenen og det ikke-erkendte i subjektet.

Spørgsmålet om, hvad der kom under eller over den såkaldte bevidsthedstærskel, opfatter han som bestemt af en kamp mellem svage og stærke forestillinger om at komme over denne tærskel. De svage forestilinger kan slå sig sammen og holde de stærke nede. Stærke forestillinger, der i længere tid befinder sig under tærskelen, gør sig bemærket som følelser og begær uden forestillingsindhold, og kan via følelser kæmpe sig op over tærsklen.

Dette begreb om bevidsthedstærskelen blev bl.a. overtaget af Gustav Fechner (1801-1887), der stod som grundlæggeren af den experimentelle psykologi.

En anden filosof der arbejdede med et begreb om det ubevidste var Arthur Schopenhauer (1788-1860), der var stærkt inspireret af indisk filosofi. Hans tænkning centrerede sig om en opfattelse af altings dybe viljesmæssige natur, og indbefattede en - både af romantikken og hinduismen inspireret - opfattelse af en slags vilje i naturen, en såkaldt pan-thelisme. Hans tænkning blev også inspiration for Nietzsche, som herudfra grundlagde sit, man må sige romantiske, begreb om en urkraft eller urvilje, en slags naturens stemme eller ateistisk guds-stemme i os (Das Es). Det var herfra at Freud (via vennen Georg Groddeck) tog begrebet om Id'et, eller Det'et, der indgår i den tredeling af personlighedsstrukturen, der fremstår i en sen fase af hans teoriudvikling.

Den mest direkte kilde til Freuds begreb om det ubevidste var imidlertid filosoffen Eduard von Hartmann (1842-1906) der i 1868 (da Freud var 22) udgav et værk: Philosophie des Unbewussten, der , i videreførelse af Schopenhauers tænkning, arbejder med en lagdeling af det ubevidste, fra det fysiske, biologiske og instinktmæssige til det psykisk ubevidste. Denne bog fik en stor udbredelse og Freud læste den tidligt. Der var i samtiden også andre filosoffer, f.eks. Carl Gustav Carus, som havde udviklet nuancerede opfattelser i slægt med disse.

Når Freud er interessant er det altså også fordi han overleverer og viderebringer tankefigurer og grundopfattelser af det ubevidste, som man vil kunne arbejde videre med , selv hvis der er ting i Freuds og Jungs opfattelser, der får een til at vende sig bort fra dem !

NATURVIDENSKABERNE

Freuds baggrund i naturvidenskaberne rummer også vigtigt arvegods, som er med til at sætte scenen og udgøre begrebsredskaber for hans tænkning.

Fra fysiologi og biologi: begreber om :

* energiens konstans (nært forbundet med fysikkens energibegreb spørgsmål om forholdet mellem bevægelsesenergi og varmeenergi og måling af nerveimpulsers energi og bevægelseshastighed)

* evolutionsteori (jvf. vores behandling af Darwin i kapitel 6)

*degenerationsteori (forklarer alle slags defekter ved at "degenererede" gifter sig)

* neurofysiologiens klarlæggelse af reflekser (ideen om et hierarki af reflekscentre)

* lokalisering af funktioner i centralnervesystemet (sensoriske og motoriske centre, associationscentre, Brocas talecenter etc.)

* instinkter og affekter som en slags medfødte reflekser; drifter som medfødte anlæg for bestemte spændings- eller uligevægtstilstande, e.g. sult og tørst, men hvor driftens forløb ses som noget, der er betinget af de erfaringer, som opbygges om hvilke handlinger, der kan ophæve disse ulysttilstande)

* hæmning-ulyst ctr. frie spændingsforløb og lyst

* niveaudeling vedr. cortex og subcortex, som ansvarlige for henholdsvis et primært jeg (krops-jeg) (i hvilket de primitive impulser, incl. det onde og egoistiske, organiseres) og et sekundært jeg (som er sædet for de aktive hæmninger, der muliggør, at mennesket ikke opfører sig som et primitivt dyr)

Fra psykofysikken begreber om:

* Psykofysiske spændingsprocesser ( ydre pirring, sansefornemmelser som spændingsprocesser i centralnervesystemet, der afføder spændingsprocesser af motorisk reaktiv art)

* Lyst-ulyst knyttet til forestillinger

* Svingninger, bølger, harmonier og rytmer

Specielt relevant er her en slags bølgebegreb hos Gustav Theodor Fechner , der taler om hverdagsbevidstheden og drømmen som 2 forskellige scener, hvorpå nervesystemets (sjælens) bølger kulminerer.

Som læge stiftede Freud især bekendtskab med sin tids neuropatologi, hvor man havde nogle meget brede neurosebegreber, der omfattede

hysteri,

hypokondri,

epilepsi,

neurasteni

sadisme,

masochisme,

fetichisme og

homosexualitet.

De holdtes adskilt fra egentlige neurologiske sygdomme:

børnelammelse,

sklerose,

afasi,

parkinsonisme og

spastiske lammelser.

Overfor dette stod psykiatrien, hvor man, ved siden af organiske psykoser:

demens,

åndsvaghed og

forgiftningspsykoser

havde et begreb om funktionelle psykoser:

melankoli,

mani,

paranoia,

hallucinatorisk psykose og tvangstanker.

*

Freuds udgangspunkt var neuropatologien, hvor han som universitetsansat nåede at blive en slags specialist i børnelammelser.

Nu må man huske at det først var efter den franske revolution dvs. omkring op mod år 1800 at man overhovedet begyndte at behandle galskab som sygdom, og tænke på terapi. Man havde her haft forskellige mekaniske kure, den såkaldte moralske terapi, og forskellige udviklinger omkring hypnose, som er en hel historie for sig selv, og som så at sige kulminerede netop i de år, hvor Freud kommer ind på scenen.

HYPNOSEN

F.A. Mesmer (1734-1815) der i Wien, som ven med Mozart og Haydn, 100 år før Freud, forsøgte at erstatte den katolske djævleuddrivelsesbehandling af besatte med en helbredelse uden religionens medvirken. Han mente at lammelser og kramper og andet, der ellers blev fortolket som besættelse, var noget med magnetiske kræfter, og med ondt skal ondt fordrives, så han gav patienterne en jernholdig mixtur, og anvendte nogle magneter på dem, og satte sig så med knæene mod patienternes knæ, stirrede dem ind i øjnene og gned deres hænder. Så skete der det, at patienterne følte et mystisk fluidum passere gennem kroppen, og de fik undertiden krampeanfald, og kom sig undertiden.

Mesmer var læge, og ikke dum. Han havde en teori om magnetiske kræfter i universet, uligevægt i det magnetiske fluidums fordeling i kroppen, med sygelige energiophobninger og en blokeret cirkulation, og så sig selv som en særlig stærk kilde til, hvad han opfattede som: dyrisk magnetisme som kunne kanalisere energien ind i dens rette baner igen. Der lå i dette også noget med, at patienten skulle gennemleve de kriser, der udgjorde sygdommen.

Han vakte stor opsigt, blev jaget ud af Østrig, slog sig ned i Paris, hvor der opstod enorm opsigt om fænomenet, en hel kult, grænsende til massehysteri, og masser af efterlignere. Denne trussel mod den sunde fornuft og det, at det væsentlig var kvinder, der dyrkede ham - og at der også var seksuelle undertoner , gjorde at han blev anklaget og dømt som kvaksalver.

Fænomenet florerede som animalsk magnetisme et halvt hundrede år, og det var så en skotsk læge: James Braid, som i 1840'erne kom frem til, at det, der skete, ikke var mystiske energier, men noget der foregik i patientens forestillingsverden, en særlig slags suggestibel søvntilstand, og på det grundlag kunne man nu inddrage det på mindre mystisk vis, fx. til at etablere bedøvelse. Mest var hypnose dog noget på markedspladsen og i cirkus.

En fransk læge Ambroise-Auguste Liebault begyndte imidlertid i 1870'erne at behandle fattige mennesker med hypnose i Nancy, alle mulige også organiske sygdomme, og havde meget held med sig, så meget at en fransk medicinprofessor, Hippolyte Bernheim (1840-1919) i 1882 optog denne praxis, og teoretiserede om disse fænomener under betegnelsen suggestion, hvor netop det psykologiske og kommunikationen til patienterne kom i forgrunden. Der var for så vidt tale om en slags overtalelse (modsat Mesmers tavse strygninger) og man havde held overfor forstoppelse, spisevægring, søvnløshed, angst og forskellige hysteriske symptomer.

Modsat Bernheim og Nancyskolen var Jean Martin Charcot (1825-1893), der som Europas førende neuropatolog ledede La Salpetriere, sindssygehospitalet i Paris. Han var på sine ældre dage begyndt at interessere sig for hypnose og hysteri. Han havde mange kvindelige hysteriske patienter, og han havde bemærket, at folk under hypnose ofte fik lignende krampeanfald som hysterikerne. Han nåede til, at der var en bestemt samme slags svaghed i nervesystemet hos dem, der let lod sig hypnotisere, og hos hysterikerne, og påpegede de orgasmelignende momenter ved begge fænomener; det var en mere fysiologisk forklaring, og han anvendte hypnosen mere experimentelt og til demonstration, men sjældent terapeutisk.

Charcot anvendte nogle begreber om dissociation, som vi skal komme nærmere ind på i det følgende. De gik ud på at opfatte visse lammelser og følelsesløsheder som "posttraumatiske neuroser", d.v.s. forårsaget af skader, f.eks. i form af chock, hvor der var sket en fraspaltning af motoriske eller sensoriske elementer fra en bestemt legemsdel .

SEKSUALVIDENSKAB

En anden baggrund, som er vigtige til at forstå Freud, er den seksualvidenskab, der udfoldede sig, med relation dels til kønssygdom og især syfilis, dels til ideer om degeneration, og dels til Darwinske ideer om en oprindelig almen biseksualitet og om "psykoseksuel fejludvikling".

Der foregik på den tid en omhyggelig katalogisering af alle seksuelle mærkværdigheder, mest omfattende i den tyske psykiater Krafft-Ebings: Psychopathia sexualis.

SKØNLITERATUR

Og endelig er der, hvad ofte glemmes, skønlitteraturen, den romantiske og den naturalistiske litteratur:

E.T.A. Hoffmann, EdgarAllan Poe: personlighedsspaltning, dobbeltgængere,
interessen for det ubevidste og dæmoniske. Emile Zola, I.P.Jacobsen, Henrik Ibsen:. interessen for livshistorien , samtalen, de mellemmenneskelige konflikter og de personlige illusioner.*) *)Jeg synes, det er vigtigt at fremhæve, at personlighedspsykologisk teori, opfattet som mængden af metaforer, begrebsdannelser og antagelser om den menneskelige personlighed, i vores kultur overvejende har set dagens lys som skønlitteratur og dramatik. En rimeligt modnet og balanceret opfattelse af genstandsområdet nåes næppe uden omfattende omgang med skønliteraturen.

II. TEORIUDVIKLINGEN

Freud har selv understreget, at der er tre hoveddimensioner i hans værk:

* Teorien

* Analysen (erkendelsesmetoden)

* Terapien

Vi skal her væsentligst beskæftige os med teorien og gør det ved at introducere en række af de centrale begreber med en vis skelen til deres tilblivelsesrækkefølge:

l. Hypnoidteori og spaltningsbegreb ( 1886- 92)

2. Forsvarsteori/primær-sekundærproces (1892 -95)

3. Ubevidst og førbevidst (1895- 96)

4. Ødipus og infantil seksualitet (1896- 97)

5. De psykoseksuelle udviklingsfaser (1905 -1924+)

6. Jeg-drifter ( ca. 1910)

7. Dødsdrifter ( 1920- 25)

8. Forsvarsmekanismer (opsamling)

l. Hypnoidteori og spaltningsbegreb

Udgangspunktet for Freuds interesse er de hysteriske patienter. Han havde som nævnt, da han var 30, fået legat til et studieophold hos Jean Martin Charcot i Paris, hvor han oplevede demonstrationer af hypnose og hysteriske anfald. Der var en betydelig afstand, men også interessante sammenhæng, mellem

A) Charcots anvendelse af hypnose til at påvise dens lighed med hysteriske tilstande

B) Bernheims anvendelse af hypnose til at suggerere helbredelse

og

C) Den inspiration Freud fik fra den ældre læge (og ven) Josef Breuer, der havde fortalt om, hvordan han brugte den metode at lade en bestemt “hysterisk” patient Anna O. snakke og fortælle, som i en trance, i en slags dagdrømstilstande. De talte om dette som en "talekur" eller katarsis- kur. . Begrebet katarsis betegnede stammer fra Aristoteles og betegner den sjælelige renselse tilskueren skulle få ved at gennemleve den klassiske tragedies lidenskaber.

Breuer havde dannet et begreb: hypnoidtilstand, som satte spaltnings- eller dissociationsbegrebet i centrum:

Den hysteriske patient var tilbøjelig til at gå ind i en anden slags bevidsthedstilstand, som var beslægtet med drømmens, og hvorfra det var vanskeligt at genetablere forbindelsen til hverdagsbevidstheden. Der var andre associationer i hypnoidtilstanden end i den dagsbevidste tilstand.

I forståelsen af denne splittelse kunne man også referere til den store psykofysiker Wilhelm Fechners allerede nævnte formuleringer omkring det afferente nervesystems impulser som bølger, der transformeres, organiseres og forstærkes, så de kulminerer så at sige på to scener: den almindelige bevidstheds dags-scene og drømmens natte-scene, - eller privat-teater, som Anna O. kaldte det, når hun dagdrømte.

Det var Breuers opfattelse, at det var hysterikernes tendens til spontane hypnoidtilstande, der gjorde dem sårbare, fordi de i disse tilstande, midt i hverdagen, ikke var i stand til at reagere adækvat på fx. overraskelser . Det kunne f.eks. indebære, at de fejlfortolkede og forvrængede indtryk, så de f.eks. så slanger og gespenster, hvor der i virkeligheden bare var sejlgarnsender og skygger.

Den angst eller f.eks. seksuelle følelse,der derigennem opstod, kunne på grund af dissociationen ikke komme i forbindelse med dagsbevidstheden og fornuften, -og kom så til at ligge som opdæmmede nerve-energier.

Dermed kunne der altså komme nogle "traumatiske" erindringer i drømme-systemet, der kunne opfattes som en slags fremmedlegemer, der så stod som årsag til de hysteriske symptomer. Man beskæftigede sig især med smerter, selektive lammelser, følelsesløsheder eller overfølsomheder, hvis afgrænsninger ikke fulgte neuroanatomiens skillelinjer, men var knyttet til kropsområdernes betydning.

Anna O. havde således passet sin syge fader, og "set" en slange med et dødningehovede for sig, og hendes arm , som hun i den situation ikke turde bevæge, var blevet lam.

En reaktion kan således, i kraft af hysterikerens dissociation, være tilbageholdt, og kan muligvis afreageres uhensigtsmæssigt i motoriske hysteriske anfald.

Det er vigtigt at forstå, at de hysteriske dissociationstilstande i denne opfattelse er anlægsbetingede spontane tilstande, der går forud for -og altså er en forudsætning for - traumet, som så igen er forudsætning for symptomet. Symptomets baggrund er en (på grund af dissociationen) uudløst energitilvækst.

På den måde kunne man sige, at hysterikere "lider af reminiscenser",

(som Leif Panduro har døbt det til på dansk).

Talekurens funktion var da at muliggøre

a) en rensende afreagering, og

b) at få materiale til en opklaring, der kunne nå dagsbevidstheden, dvs. overfor et uforståeligt symptom at finde, hvor den pågældende affektive energiophobning først var forekommet.

*)Spændende detektivarbejde ! Dette falder også sammen med kriminalromanens barndom..

Køppe & Andkjær har fremhævet to aspekter ved teoridannelsen fra denne fase:

- at det er ansatsen til en TOPISK model, en nærmest rumlig opfattelse af en spaltning mellem et normalt bevidsthedssystem og et drømmesystem. De to "scener" er ligesom stedforskellige områder i personen.

- Og at det er ansatsen til en ØKONOMISK model : at energien opfattes kvantitativt og indgår i en indre energihusholdning med mulige indefrosne kontoer.

2. Forsvarsteori/primær-sekundærproces.

Både Breuer og Freud anvendte hypnose til at kontrollere og afslutte hypnoid-tilstandene, men de opdagede, at patienterne blev meget stærkt følelsesmæssigt bundne til dem (det, der senere analyseres under begrebet overføring). Breuers patient fik således en hysterisk graviditet, hvor hun påstod at han var barnefaderen. Pinligt!

Freud havde ikke altid lige meget held med at hypnotisere, og var også lidt chokeret ved at bevidne Bernheims nærmest tvangsprægede hypnotiserings-teknik. Han fandt ud af, at de samme fantasier og associationer kunne fremkaldes ved en teknik, hvor han trykkede patienterne let på panden, når de lå ned, og han sad bag, og opmuntrede dem til at fortælle deres frie indfald.

Breuer holdt fast ved hypnosen, og deres veje kom til at skilles på grund af uenigheder om fortolkning og forklaring, som opstod allerede da de i 1895 sammen forfattede bogen "Studien über Hysterie", hvor Anna O.s tilfælde behandles indgående. Uenigheden drejede sig om, at Freud var utilfreds med ideen om, at hypnoidtilstanden gik forud for traumet. Det, der for ham blev mere og mere centralt, var, hvad han betegnede som "erindringspinligheden" : At det ikke var den oprindelige hypnoidtilstand, der havde gjort sårbar, men at der måtte have været en oprindelig oplevelse i dagsbevidstheden, som på grund af sin pinlighed havde medført hypnoidtilstanden, og at dissociationen havde karakter af at være et forsvar mod denne pinlighed.

Essensen i dette forsvar, fortrængningen, var at undgå at erindre noget,der ville være pinligt at erindre, ved at affekten skilles fra forestillingen, og enten knyttes til kroppen (krampe, lammelse, smerte) eller til tvangsforestillinger.

Til at forstå Freuds tænkning om dette, er det væsentligt at vide, at han på dette tidspunkt, hvor han med Breuer havde arbejdet med en rent psykologisk model, greb tilbage til en slags neurofysiologisk refleksmodel (Entwurf, 1895) , hvor han, meget groft sagt, oversatte

forestilling = neuron,

affekt = kvantitet af nerveenergi

association= baning i centralnervesystemet.

Denne model blev basis for hans videre modeller (se oversigten nedenfor) og så til at begynde med groft således ud:

Ydre pirringer bevæger sig ad en refleksbane fra et perceptionssystem til et erindrings- og asssociationssystem til et bevidsthedssystem.

Indre pirringer tilgår også erindrings- og associatonssystemet og ud herfra, via bevidsthedssystemet, rinder så de motoriske reaktioner, talen osv.

Det nye er tilkomsten af denne ide om de indre pirringer, der, så at sige indefra, går ind i refleksbanen. De tilføjer billedet af reflexforløbet (fra den indgående påvirkning til den motoriske reaktion) et indre dynamisk aspekt af drifts- og behovspirring.

Yderligere kommer der nu et såkaldt genetisk synspunkt ind, altså ét, der prøver at anskue udviklingen fra tidlige, infantile funktioners måder til voksne (altså for såvidt udviklingspsykologisk). Grundopfattelsen i dette er, at vi starter livet med psykiske processer, der er domineret af følelser, i så høj grad, at kun lystbetonede forestillinger "besættes" dvs. fastholdes. Freud mener derimod at ulystbetonede forestillinger hos spædbarnet "afbesættes" dvs. skubbes væk og glemmes. Freud dannede her også den antagelse at lysten så at sige skaber forestillinger fra lystbesatte erindringer, nærmest som en slags hallucinationer, jvf. den udhungredes madfantasier Denne første psykiske funktionsmåde kaldte Freud for primærprocessen, og han mente, at det, barnet lærer i sin videre udvikling, er i stadig højere grad at tolerere ulyst og affinde sig med udsættelse af behovstilfredsstillelse. Barnet lærer at kunne tænke på det ubehagelige, for bedre at kunne undgå det i fremtiden. Dette kalder han sekundærprocesser .

Han fortolker det sådan at hysterikerne(s symptom-dannelse) netop kan forståes ved at man tænker sig, at de fungerer efter et sådant barnligt primærprocesprincip, med et helt reflektorisk forsvar for det ulystprægede.

De vil for alt i verden undgå at tænke på bestemte, ubehagelige ting. De "afbesættes", fortrænges derved. Der resterer en meningsløs, dvs. uproportional, affekt. Men hvorfor fungerer de, også som voksne, stadigvæk som børn? Til en opklaring af dette forhold tjener historien om Emma:

Emma turde aldrig gå alene i butikker som voksen, og er igennem talekur hos Freud i stand til at henføre det til en (tilsyneladende) traumatisk episode i 12-års alderen, hvor hun kommer ind i en butik. Her ser hun to kommiser, der leende står og taler sammen, den ene ret tiltrækkende. Hun styrter ud af butikken, grebet af et angstanfald. Hun tror, de har talt om hendes tøj. Siden dengang har hun aldrig turdet gå ind i en butik. Analysen afdækker efterhånden et underliggende sæt af endnu ældre erindringer: at hun, 4 år før, dvs. som 8 årig, har været alene inde og købe slik i en forretning, hvor købmanden grinende har raget hende i skridtet gennem tøjet, hvad der dengang ikke afholdt hende fra at komme tilbage og købe slik hos ham igen, uden at nogen fulgte hende.

Freuds overbevisende forklaring er, at 12 års-episoden gennem association har fremkaldt erindringen om 8 års-episoden, nu forbundet med en voldsom affekt, hængende sammen med hendes voksende seksualitet og moralholdningerne overfor den.

Af dette får man det billede, at en oprindelig reallivshændelse (der ikke i sig selv, dengang, var traumatisk) efter en slags inkubationstid kan genoplives og komme til at fungere som et pinligt, forsvarsudløsende traume på et senere tidspunkt. Det er altså først i erindringen og ved tilkomsten af nye seksualenergier, at det får traumatisk karakter. Det er netop denne forsinkelse eller "effektuering med tilbagevirkende kraft" ( Nachträglichkeit ), mener Freud, der er grundlaget for fortrængningens patologiske forsvar og hysterien.

Når først der således er skabt grundlag for forsvarsbetingede hysteriske dissociations-tilstande, vil der imidlertid være grundlag for nye traumer og nye forsvarsreaktioner. Selve forsinkelseseffektens mulighed for at virke ligger i pubertetens sene indtræden, og der ligger i denne forklaring, at kun seksuelle oplevelser kan blive til hysteriske traumer.

Man kan sige at Freud med dette indplacerer forsvarsteorien i en mere almen psykologisk teori. Der forudsættes nu ikke mere en hysterisk medfødt type. Forsvaret sættes i forhold til de tankeprocesser, hvormed individet regulerer sine behov, og den udviklingsproces, der finder sted fra spædbarn til voksen.

3. Det ubevidste og det førbevidste

Freuds teori udskilte sig altså fra Breuers ved sin fremhævelse af tidlige seksualoplevelser som grundlaget for al hysteri. I sine behandlinger af hysterikere fik han igen og igen bekræftet, at der kunne afdækkes erindringer om incest og pædofili, altså seksuelle overgreb. Dem skal vi vende tilbage til i omtalen af næste fase: om Ødipuskomplexet. Men i den fase vi her beskæftiger os med skete der nu det, at Freud - i korrespondance med sin ven Fliess - udviklede nogle tanker om en præseksuel seksuallyst, hvor børn også kunne føle lyst ved ting, som voksne ikke kunne føle lyst ved. Udgangspunktet var ønsket om at forklare et symptom som fx. overdreven renlighedstrang. Her syntes ikke at være tale om den samme forsinkede udløsning, og der var derfor ikke grundlag for at forstå, hvordan der kunne være etableret en forsvarsreaktion mod lystbetonede erindringer.

Her opstod så antagelsen om en psykisk mekanisme: affektforvandling, der kunne forvandle den oprindelige lyst, der var knyttet til en oplevelse, til ulyst. Den byggede på, at børns præseksuelle seksuallyst kunne omfatte lyst ved ting som voksne følte ulyst ved, fx. leg med ekskrementer, og affektforvandlingen kunne da være en slags "polvending", indiceret gennem forældres holdning og afsky og straf. Der lå, både omkring de hysteriske og de tvangs-neurotiske symptomer, den observation, at symptomerne knyttede sig til i sig selv ufarlige erindringe, tilfældige biomstændigheder, fra den periode, traumet kunne tidsfæstes til.

Dette førte Freud ind på det spor, at det ikke kunne nytte noget at antage, at der var bare eet erindringssystem. Det blev rimeligere at antage, at der lå ligesom lag på lag af historisk sedimenterede erindringssystemer, som senere hysteriske tilstande og symptomdannelser kunne gribe tilbage i, - eller føre individet tilbage i.

Disse lag er altså knyttede til de tidligere psykiske organisationsformer, der ved regression kan blive dominerende igen.

Freud skrev selv, i et brev til vennen Fliess i 1896:

"Du ved, at jeg arbejder med den antagelse, at vores psykiske mekanisme er opstået ved overlejring , idet det givne materiale af erindringsspor fra tid til anden bliver' genstand for en omordning ud fra nye relationer, en omskrivning . Det væsentligt nye ved min teori er altså den påstand, at hukommelsen ikke blot findes eet sted, men flere steder, at den er nedlagt i forskellige slags tegn. .......Jeg vil fremhæve, at de på hinanden følgende nedskrivninger repræsenterer den psykiske arbejdsevne i successive livsepoker. På grænsen mellem to sådanne epoker må der indtræffe en oversættelse af det psykiske materiale".

Denne ide om en række adskilte erindringslag genfinder vi i den udvikling Freud nu foretager af den tidligere model af reflexbanen.

Nedenfor er illustreret både den tidligere model /1895) og de følgende.

I indeværende fase er det 1896 modellen og 1900 modellen man skal være opmærksom på. Disse "overgangsmodeller" indeholder nogle momenter, der helt går tabt i de følgende, men som må tænkes befordrende for forståelsen af ovenstående citat. Ideen er, at de tidligere erindringssystemer , d.v.s. forestillinger knyttet til "den psykiske arbekjdsevne i successive livsepoker" ligger tidligere i refleksbanen, og at den sanseprocess, hvormed individet knytter sin forbindelse "skal passere igennem dem". At det enkelte oplevede fænomen faktisk gennemløber en forarbejdnings-proces, der i successive faser associerer det til sucessive livsepokers forståelseform.

Tilsvarende til at man har snakket om at ontogenesen afspejler fylogenesen kunne man her tale om at fænogenesen afspejler ontogenesen. Dette, selvfølgelig løst metaforiske synspunkt kan tænkes at rumme en vis bæredygtighed så at sige på tværs af de psykoanalytiske teorier*) Det har blandt andet været taget op af den svenske psykolog Gudmund Smith , der har studeret, hvad han kalder "percept-genesen" udfra et psykoanalytisk synspunkt (Smith, 1970)

Men desværre glider denne differentierede fase-deling senere ud af Freuds model, til fordel for de ideer, der udvikles om et samlet System Ubevidst og dets forhold til et System Førbevidst.

Det ubevidste opfattes nu simpelt som det ældste, rummer de oprindelige genstandsforestillinger, og alle mulige associationer mellem dem betinget af lighed og nærhed i tid og rum (men her ligger altså for så vidt en "tabt" historisk lagdelings dimension). Processerne "i" det ubevidste er overhovedet kun primærprocesserne. Forestillingerne i det ubevidste kan kun få adgang til bevidstheden ved at overføre deres impulser til det overlejrede system, der kaldes det førbevidste.

Det førbevidste defineres ved ordforestillingerne, sprog, og kategorier, tænkning efter logiske regler. Det førbevidste er sædet for sekundærprocesserne, herudfra hæmmes impulser og findes veje til mål, og det svarer for så vidt til samtidens (og nutidens) ideer om overordnede reflekscentre, som sæde for et sekundært eller overordnet jeg, der hæmmer og dirigerer lavere reflekser. Forestillingerne i det førbevidste kan blive bevidste, "hver gang de besættes af en impuls".

Den traditionelle tanke om, at overordnede reflekscentre hæmmer de lavere og mere oprindelige, indebar, at når de overordnede (hæmmende) centre faldt ud, som fx. ved druk, blev funktionerne overtaget af de lavere, mere arkaiske lag, - ellers ikke. En af de originale ting ved Freuds opfattelse er her, at "det ubevidste kan øve indflydelse på tænkning og adfærd, uden at det førbevidste (det officielle jeg, som Køppe og Andkjær her siger) er sat ud af kraft." Men dette bryder tilsyneladende med det, jeg lige har skrevet, at ting kun kan blive bevidste ved at gå igennem det førbevidste.

For at forstå det, må man forstå, at der er tre slags forsvar.

l) I det ubevidste er der, i Freuds opfattelse, et primitivt og oprindeligt forsvar, som er et refleksforsvar, der kanaliserer energi væk fra de forestillinger der er forbundet med smerte eller ulyst: en slags sprednings- eller fortyndingseffekt af ophobet energi, der kommer til at berøre og afficere mere eller mindre tilfældigt tilstødende eller nærliggende forestillinger. (Dets pendant ligger i lysterfaringers evne til at producere nærmest hallucinatoriske billeder af ønsketilfredsstillelse). Disse betragtes som primitive, almene, ikke patologiske normalmekanismer: det er primærprocesserne.

2) I det førbevidste består sekundærprocessen netop i at foregribe fremtidig ulyst, tolerere aktuel ulyst og herigennem ( det kaldes realitetsprincippet ) sikre en mere hensigtsmæssig funktionsmåde. Det er altså også en slags forsvar.

3) Men det, der i denne fase af Freuds teoriudvikling kaldes et patologisk forsvar består i, at visse impulser fra det ubevidste på en særlig måde nægtes adgang - eller ihvertfald videreformidling igennem - det førbevidste.

Freud kommer til at udskille en urfortrængning, som hindrer, at en stor central gruppe førsproglige ønskeforestillinger overhovedet kan få adgang til det f'ørbevidstes - af ordforestillinger afhængige - "apparat". Den udgør kernen i det ubevidste, og opklares videre i det følgende.

Men det vil stadig være sådan, at der til de ubevidste førsproglige ønsker ( knyttet til "utilstedelige impulser", d.v.s. ønskeforestillinger, hvortil der er knyttet traumatiske erfaringer) alligevel er tilløb til, at der opstår førbevidste ønsker som lystbesatte "ordforestillinger". Men de vil så , i kraft af asociationer til erindret straf og frygt, fremkalde "modbesætninger" fra angstberedskabet. Det førbevidste "ønske som ordforestilling" bliver en kilde til angst og ulyst. Der er altså sket en "affektforvandling". Og angsten er altså nu knyttet både til ønskeforestillingen og til trusselsforestillingen.

Det patologiske i forsvarsreaktionen er nu, at sekundærprocess-løsminger, der skulle fjerne kilden til ulyst, f.eks. den straf, der forestilles udløst af impulsens realisering, er afmægtig. Her sker så en primærprocess- løsning, hvis effekt er at "afbesætte" såvel den nu angstfyldte ønskeforestilling som den angstvækkende straf-forestilling. Angstaffekten dissocieres fra begge disse to "skyldige" forestillinger, hvorved de fortrænges. Dette synes at være esensen i fortrængningen som den første og vigtigste patologiske forsvarsmekanisme. Og forklaringen på de patologiske symptomdannelser, der på den ene eller den anden måde afleder den herved genererede angst og dissocierede seksualenergi.

Når hverken det lystbetonede eller det angstbetonede i det førbevidste på denne måde kan komme til udtryk, formidles direkte, sker der det, at de pågældende energier knyttes til nogle i det ubevidste eler førbevidste tilstødende forestillinger, mere tilfældige, neutrale, som mere uhindret kan vinde indpas i de førbevidste processer, som uforklarlige tvangstanker og neurotiske symptomer. Det kalder Freud: forskydning (s.134) Ved siden af fortrængning den vigtigste af en række forsvarsmekanismer (jvf. s 132)

Man kan også opfatte dette sådan, at hvad der i det ubevidste ellers må forblive spredt og uintegreret,gennem denne proces får sig sneget ind til benyttelse af de førbevidste sekundærprocessers organisatoriske apparat, som en 5. kolonne.

På dette trin i teoriudviklingen er fortrængnings-begrebet endnu noget, der betragtes som patologisk. Dette synspunkt forlades dog allerede i den næste fase.

4. Ødipus-komplexet og den infantile seksualitet.

Vi husker at Freud havde indført et begreb om en præseksuel seksuallyst hos tvangsneurotikerne, men ikke for hysterikerne, hvor seksualiteten tænktes at komme til "normalt", under puberteten, og få sin særlige betydning, fordi der måtte have foreligget en eller anden slags forførelse i barndommen.

Nu sker der det, at Freud, der i sin "talekur" især arbejdede med sine patienters drømme, også begyndte at arbejde med sine egne drømme, som han analyserede. Han bliver nu overbevist om, at drømme i vidt omfang har karakter af at rumme ønskeopfyldelse .
F.eks. når han drømmer, at han har ret i en uenighed med sin far, hvor han i vågen tilstand kunne se, at det havde han ikke.

Han var ellers, fordi han havde observeret nogle hysteriske symptomer hos sin bror og sine søstre, begyndt at få mistanke til sin far om, at denne måtte have forgrebet sig på dem. Nu døde faderen så i 1896, og han drømte meget om ham og analyserede drømmene, og så sker det, at han pludselig begynder at få en mistanke til alle de beretninger om incest, hans patienter fortalte, og som han hidtil havde troet på. Nej, det må være fantasier, og ligesom hans egne drømme være oprindelige ønskefantasier. Han finder, hvorledes han selv har været forelsket i moderen og skinsyg på faderen, og bruger først Ødipus-myten om sig selv. Myten om den græske kongesøn, som det er spået, at han skal dræbe sin far og gifte sig med sin moder, og som faktisk kommer til at gøre dette, - og siden blindes.

Han tænker sig nu, at den infantile seksualitet er mere generel end først antaget, også omfatter hysterikere, ja alle, og at netop drengens kærlighed til moderen næres af eller drives af en infantil seksualitet, og har noget at gøre med den infantile onani.

Barnets oprindelige besiddelses- og domineringstrang overfor moderen, som i Freuds forståelse nærmest har en sadistisk karakter, dets frustration og dets magtesløshed i konkurrencen overfor faderen,ødipus-komplekset, bliver det centrale knudepunkt for al videre teoretisering.

Det bliver knudepunktet for en forståelse af en række faser i, hvad der kaldes den psyko-seksuelle udvikling.

Og det bliver knudepunktet i Freuds billede af, hvordan der etableres den særlige "instans" i personligheden, han kalder "over-jeg".

Den vigtigste pointe i alt dette er den opfattelse, at ødipus-komplekset altid videreudvikles i et såkaldt kastrationskompleks, et sæt af forestillinger om at piger oprindeligt har haft en penis, at den er blevet skåret, klippet eller bidt af, muligvis som en hævnakt fra moderen, og at drenge risikerer det samme, fra faderen. Hele tankegangen er nært knyttet til den tids strenge onani-tabu, som i Freuds samtid gav sig udtryk i voksnes kastrationstrusler overfor drengene med implikationer vedrørende kvinders mindreværd.

Drenges og pigers ødipuskomplekser er jo nu overhovedet heller ikke symmetriske: piger antages ligesom drenge også at have moderen som "primært libido-objekt".

Det bliver først langt senere, i årene 1924-33, at Freud når til sin endegyldige opfattelse af disse forskelles implikationer for afviklingen af ødipuskomplekset i kastrationskomplekset, og de deraf følgende implikationer for resulterende psykoseksuelle kønsforskelle. Jeg gengiver opfattelsen her, i kortest mulig form. Den rummer to nye begreber: over-jeg og lyst-jeg, som vil blive forklaret nærmere lidt længere fremme:

Kastrationskomplekset består for drenges vedkommende i en afståen fra moder-rettet seksualitet og en identifikation med faderen , (der tar form af en slags adlyden) idet forestillingen om faderen inderliggøres gennem en "deponeren af aktivitet-magt- penis" i et over-jeg .

For pigers vedkommende kommer kastrationskomplekset til at bestå i en afståen fra aktiv, sadistisk beherskelse af moderen, en opfattelse af sig selv som kastreret (af moderen), en retten sadismen mod sig selv og sin egen seksualitet, der invaliderer hendes lyst- jeg, og et nag til moderen, der fortrænges. Alt dette indebærer, at et overjeg baseret på identifikation med moderen, ikke får samme soliditet som drengenes.

I denne process, som besegles som en i.ur-fortrængning,; fortrænges Ødipus-komplexet så, og vi får nu at gøre med det, der kaldes fortrængte ødipale fantasier.

Der er herudfra rige muligheder for at se, hvorledes primærprocesser og sekundærprocesser, ønskefantasier og frygtfantasier i forhold til trekanten mor- far-barn, forsvarsmekanismer og affektomvendinger kan inddrages til fortolkning af et hvilket som helst menneskeligt udviklingsforløb.

5. Den psykoseksuelle udvikling

Freud er fra omkring århundrets begyndelse overbevist om, at spædbørn har mange af de samme muligheder for seksuel aktivitet som voksne, blot at deres seksualitet ikke er så snævert lokaliseret, men knytter sig til zonerne omkring munden,endetarmsåbningen, ja til hele kropsoverfladen og, i det mindste fra 2-3 års alderen, også til kønsorganerne.

Hans teori om den infantile seksualitet udvikles over en meget lang årrække, først henimod 1923 synes den at have fundet en nogenlunde endelig form.

Den går ud fra en opfattelse af, at børn er udstyret med en række separate partialdrifter, der eksisterer uafhængigt af hinanden, knyttet til hvert sit kropsområde, i en anarkistisk tilstand, der betegnes som "polymorf perversitet".

Men efterhånden knytter opfattelsen af disse partialdrifter sig til en opfattelse af forskellige udviklingsfaser.

Freud skelner heri mellem drifternes kilde , deres mål, deres objekt og deres trang.

Driftens kilde refererer til dens pirring via et bestemt organ, (orale, anale, genitale), først som en medspænding, i en af de erogene zoner, men forskydelig til andre organer, f.eks. tommelfingeren.

Driftens mål refererer til den type af tilfredsstillelses aktivitet, den er knyttet til. Orale partialdrifter kan således have så forskellige mål som sutning, bidning, indtagelse, udspytning.

Det er også meget vigtigt at skelne mellem at drifter kan have passive mål (Åh, tag mig, gør det ved mig) eller aktive mål (jeg tar' dig, jeg gør det ved dig).

Driftens objekt. Hvor ernæringsdriften har modermælken som sit første objekt, har den orale partialdrift snarere moderbrystet eller brystvorten.

Driftens trang. Man kan tale om den relative styrke af den ene eller den anden partialdrift hos en person, i en bestemt udviklingsfase.

Den orale fase (0-2 år)

Den helt nyfødte tænkes ikke i egentligste forstand at kunne skelne mellem sig selv og omverden, og har udover moderbrystet også sin egen tommelfinger som objekt for den orale partialdrift. Freud antager nu, at barnet danner en forestillingsgruppe omkring "alt hvad der har relation til driftstilfredsstillelsen, både objekt og egne kropszoner". Denne forestillingsgruppe kaldes "Lystjeget". Ud fra opfattelsen af, at barnet ikke kan skelne mellem selv og omverden kan man sige, at barnet her egentlig elsker sig selv. Det er denne udviklingsfase, der betegnes som den primære helt almene og grundlæggende narcissisme.; Den kan opfattes som dominerende i fostertilstanden og måske de første leveuger. *) Det er nok vigtigt også at tænke på lyst-jeget som en "tilstand" som vi måske bruger på vej ind i søvnen hver nat i hele vores liv.

Det er en tilstand som tiltagende afbrydes at tilstande, hvor et mere egentligt objektvalg har fundet sted. Lystjeget antages at uddifferentiere forskellige partialobjekter. På den ene side moderbryst, sut, sutteklud etc. og på den anden side den egne krop og dens områder.

(Udviklingen frem til at driften får en hel person som objekt strækker sig i Freuds forståelse, som vi skal se, helt frem igennem de følgende faser til 4-5 års-alderen.)

Den orale partialdrift er knyttet både til næringsoptagelse og til pirring omkring munden, først sutning, men senere også bidning. Freud opfatter dens mål som først mere passivt-inkorporerende, og senere, ved tændernes frembrud mere aktivt inkorporerende at bide, og endog, knyttet til smerterne ved tandbruddet, at ødelægge.

Freud opfatter dette som sadistiske impulsers kilde.

Brystafvænningen tænkes at give anledning til en videreudvikling af denne sadisme.

Freuds spædbarnspsykologi er mildest sagt pauver. Den bygger i alt væsentligt på materiale fra analyser af egne og andre voksnes fantasier.

Den anale fase (2'-4 'år)

Den anale partialdrift må tænkes at udfolde sig fra fødselen, i første række knyttet til den sensoriske stimulation i forbindelse med afføringen, som en mere passiv hændelse, inklusive hudfornemmelserne af den varme våde masse i bleen.

Det er dog først, når renlighedstræningen sætter ind ca i 2' leveår , hvor afføringen også er blevet mere fast, og derfor frembyder en mere intens stimulation, at den anale seksualitet udvikles. Freud opfatter selve ekskrementerne som partialobjekt, og det er barnets opdagelse af at kunne kontrollere udtømningen, der bliver det centrale. Dette knytter sig selvfølgelig til hele det (dengang ofte ufatteligt konfliktfulde) sociale spil omkring den (dengang meget tidlige) renlighedstræning: afføringen kan betragtes som en gave, noget værdifuldt ("Tak, det var fint") og dermed også noget, som barnet kan tilbageholde fra de voksne, og som de voksne kan søge at aftvinge barnet. Samtidigt kan det opfattes som noget modbydeligt, hvis aflevering barnet kan bruge til at straffe de voksne. Den orale sadisme videreudvikles her i en anal sadisme , muligvis også knyttet til reaktion på den smerteblandede lyst, der kan knytte sig til afføringen og til det behag/ubehag, som sin tids hyppige brug af klystersprøjter kan have rummet.

Den anale fase opfattes som ødipus-kompleksets første fase. Det er overhovedet den, hvor barnets holdninger til kontrol og dominans udvikles, hvor det kan blive fikseret på "at holde igen", at dominere andre, eje andre ( i særdeleshed: eje moderen) , straffe andre ("skide på dem") og hvor der kan udvikles et grundlag for overdreven renlighed, ordenssans, nærighed og stædighed. De såkaldte tvangsneuroser tænkes at have deres grundlag i denne fase.

At den også kan danne udgangspunkt for en særlig lugt- og lyderotik kan også noteres.

Den falliske fase (4'-5' år)

Den falliske partialdrift er knyttet til lysten ved at tisse (ikke mindst hos drengene), lysten fra berøring af tissemand og kildrer, og ikke mindst, antager Freud, af interesse for kønsforskellene. Temaet om beherskelse og besiddelse af moderen som person, altså at driften i egentligste forstand får en person som objekt, tænker Freud sig først endeligt udviklet her, i tilknytning til den erogene betydning af kønsorganerne og forståelser af kønsforskellene. Først her bliver betydningerne om aktive og passive driftsmål differentieret, og først her har vi den scene, hvor ødipus- komplekset transformeres til kastrationskomplekset.

Begrebsdannelsen er primært, som vi så i afsnittet om ødipus- og kastrations-kompleks ovenfor, knyttet til et drengebarns situation.

Selvom Freud opfatter den begyndende onani som autoerotisk, synes han alligevel at sætte den i forbindelse med moderen som genstand, at se moderen nøgen, og at trænge ind i hendes krop.

Afgørende for udviklingen synes dog at være de dengang meget udbredte sanktioner overfor onani, og de direkte kastrationstrusler.

Freud forestiller sig, at de seksuelle spændinger, opstået ved stimulation, ikke kan udløses, fordi orgasmerefleksen endnu ikke er etableret, og at opmærksomheden på kønsforskellen og det mulige tab af penis, som følge af den forbudte onani, skaber en situation, hvor en dreng tænkes dels at komme til at opfatte faderen som den mest sandsynlige bøddel i kastrationen, og samtidig kommer til at misunde ham hans besiddelse af magtorganet (real king size), som han selv kun har i miniatureudgave (pencillus).

Der sker nu, mener Freud, det paradoxale, at en dreng, i stedet for en magtkamp om, hvem af dem, der må miste sin penis, identificerer sig med faderen, og, gennem en mekanisme, der kaldes introjektion, ligesom "indoptager" symbolet på hans magt i sin psyke .Dette symbol knyttes til idealforestillinger om at være stor og stærk og kontrolforestillinger om selvbeherskelse, der nu kommer til at udgøre en særlig instans i psyken: et over-jeg.

Det bliver dette fader/moder-identifikationsbaserede over-jeg, med denne særlige libidinøse komponent af selvkontrol, der bliver centralt i Freuds teoriudvikling.

Helt op til 1924 opfatter Freud pigernes ødipus-kompleks som identisk med drengenes, blot med modsat fortegn, og accentueret i den såkaldte penismisundelse. Først da udvikles de indviklede spekulationer om den særlige kvindelige udgave af kastrationskomplekset, som vi resumerede i et tidligere afsnit.

Helt affærdiges kan hele denne snak nok ikke. Det er klart at der sker enormt vigtige ting omkring jegets mere definite formning og selvopfattelsens organisering omkring begær og skuffelser, identifikation og tagen parti i denne alder, og at der uden tvivl finder både rivalisering og rivaliseringsfantasier sted, om ikke andet så udgående fra faderens jalousi ved at føle moderens begær overfor ham slået af marken til fordel for en sensuel og begærspræget moderkærlighed .

Latensfase og Genitalfase

Det er Freuds opfattelse, at den falliske fase normalt resulterer i en stabilisering karakteriseret ved en fortrængning af seksualiteten, som dynamisk er karakteriseret ved at en del af den, spaltet ud i over-jeget, anvendes til at holde en del af den anden, den sanselige ødipale del, i skak. Samtidig forestiller han sig dog at en del af den transformeres til ømme følelser for forældrene, og at en del af den på en særlig måde kanaliseres til en understøttelse af et "jeg", som vi skal komme ind på i det følgende.

Ved pubertens indtræden tænker Freud sig så, at der, knyttet til orgasmerefleksens modning og etablering af de endelige driftsmål og objektforestillinger sker en sammensmeltning af de seksuelle partialdrifter, idet "de erogene zoner indordner sig under genitalzonens primat."

Han bemærker dog, at driften egentlig må opfattes som spaltet i alle mennesker, ved at en (sanselig) del har sin basis i "den erogene zone og dens pirringer" - her tænkes nok mest på den med puberteten indtrædende genitale voksenfase - mens en anden ("øm")del har sin basis i lyst-jeget. Svarende hertil skelner han mellem driftens sanselige og ømme komponenter. De kan da ulykkeligt spaltes ud, så de har svært ved at finde et fælles objekt (fx. det såkaldte ludder-madonna komplex: ikke at kunne elske den man begærer og ikke at kunne begære den man elsker).

6. Jegdrifter

Det er først i perioden op mod første verdenskrig, at Freud når til klart at udskille jegdrifter som forskellige fra seksualdrifter. Det sker, fordi hans elev Jung, i protest mod seksualitetens altoverskyggende rolle i det freudske billede af personligheds-udviklingen, introducerer det bredere begreb LIBIDO, omfattende den samlede instinktuelle udrustning.

Nu tvinges Freud til at specificere (hvad der tidligere var ansatser til i den første modsætning mellem ernæringsdriftobjekt og seksualpartialdriftsobjekt, - i exemplet med modermælk og bryst) en modstilling af seksualdrifter (libido) og selvopretholdelses-drifter (også kaldet jegdrifter). Biologisk tjener de første arten, de andre individet, mener Freud.

Betragtet som psykiske kræfter er seksualdrifterne i Freuds opfattelse særskilt frie energier.

Jegdrifterne har en langsommere, forsigtigere bevægelsesform, holder bestemte forestillinger, nemlig om jeget, konstant besat, og synes i højere grad direkte knyttet til sekundærprocesserne og de organiserende principper i psyken.

Jegdrifterne opfattes nu som værende i stand til at binde og hæmme seksualdrifterne og kanalisere dem, således at deres energi, libidoen, stilles til rådighed for kulturelle og åndelige opgaver, som lå de oprindelige seksualdrifter fjernt. Denne (forsvars)mekanisme kaldes sublimation, og det er den, der i særdeleshed kommer til udfoldelse fra og med latensperioden.

I og med at Freud her når til en differentiering af to instanser i personligheden: over-jeget og jeget, bliver der nogen problemer med de oprindelige refleksbanemodeller.

I sine første overvejelser om det førbevidste havde han faktisk kaldt det for jeg'et !.

Begrebet om et ubevidste, der først stod som et centralt erindrings- og associationssystem i refleksbanen,der var under indflydelse af driftsmæssige pirringer, er mere og mere blevet knyttet til disse pirringer. Det ender nu med at hele modellen bliver transformeret. Se modellerne side 125 : Freud vælger at omdøbe både det ene og det andet. Der indsættes nu et jeg, først forskelligt fra, siden overlappende det førbevidste , og , først i stedetfor, siden overlappende det ubevidste indsættes instansen det ( Das Es, eller "id"), den betegnelse, der stammede fra Nietzsche. Det er ennda først i modellen fra 1933 at over-jeget figurerer. (Rent faktisk startede ideerne om over-jeget med et begreb om et jeg-ideal, der siden omdøbtes til at hedde over-jeg, og i senere skrifter spaltes de endda ud fra hinanden, så der nu er både over-jeg og jeg-ideal. )

Man må nok sige, at modellerne er meget forsimplede og uoplysende i forhold til de indviklede forestillinger Freud gjorde sig.

Den begrebsmæssige omrokering, det her har fundet sted, giver jeget en mere autonom, dynamisk karakter, som mulig antagonist til over-jeget.

7. Dødsdrifter.

Der er nær sammenhæng mellem det indtryk, den l. verdenskrigs meningsløse massakrer gjorde i 1914-18 og så den sidste begrebslige "salto mortale" , som Freud gør i efterkrigsårene.

I 1920 kommer "Hinsides Lystprincippet", hvor begrebet dødsdrift indføres (3 år efter får Freud den første af 33 operationer for ganekræft, som han tilsidst i 1939 dør af). Begrundelserne for begrebets indførelse ligger i første række i u-helbredeligheden af forskellige smertefulde lidelsesformer, som trodsede enhver analyse, og hvor der synes at være en uimodståelig gentagelsestvang til skade for både selv og andre. Men også i vanskeligheden ved at forstå de destruktive kræfter, der kom til udtryk i krigen.

Det er ikke bare stillet overfor frustration af jegdrifter og seksualdrifter, at mennesker dræber og myrder, skal vi nu forstå, skønt sådanne synspunkter faktisk karakteriserede Freuds tidligere opfattelse af aggression.

Dødsdrift identificeres ganske vist først med jegdrifterne, men dette opgives, og begrebet indføres i stedet som en samlebetegnelse for nogle sider af de tidligere jegdrifter og nogle sider af de tidligere seksualdrifter:

Livsdrift er kraften bag bunden energi: God kærlighed samt sund egoisme og selvopholdelse.

Dødsdrift er kraften bag frie seksuelle energier og destruktivitet, og tænkes at indgå i en primær masochisme, men den "bruges" også til hæmning af seksualiteten .

Man kan sige, at der i dette er en vis parallelitet til Shands modsætning mellem et organiserende og et disorganiserende princip.

8.Forsvarsmekanismerne

Vi har igennem det foregående, samtidig med at give en vis fornemmelse af udviklingslinjen i Freuds teoretiske arbejde fået introduceret de store linjer i hans begrebssystem.

I dette har vi også fået placeret begrebet om forsvarsmekanismer, med udgangspunkt i fortrængning, det senere tilkommende begreb om forskydning, og endelig begrebet om sublimation.

I forståelsen af udviklingsstadierne udvikler Freud begreber om 4 andre forsvarsmekanismer:

Fixering, som indebærer at et menneskes energier forbliver bundet til en bestemt udviklingsfases problematik, og derved undgår at møde den følgende livsfases udfordringer.

Regression, som dækker det forhold at et menneske, stillet overfor vanskeligheder i en bestemt livsfase, genoptager en tidligere udviklingsfases psykoseksuelle organisation, og altså vender tilbage til en primitivere funktionsmåde. Det strækker sig fra den 6-åriges sutten på finger til alvorlige og handicappende funktionsændringer hos voksne.

Projektion : Fordi jeg'et synes at have nemmere ved at håndtere en frygt, der kan føres tilbage til en ydre kilde end en angst, der hidrører fra truende indre impulser, kan der ske den særlige type af forskydning, at de primitive impulser, der kommer fra personens eget ubevidste, tillægges andre, så man f.eks. opfatter, at dem, man selv dybest hader og vil volde ondt, hader een selv og vil ødelægge en. Et markant eksempel er den måde hvorpå homoseksuelle impulser hos én selv kan tillægges, og fordømmes hos, andre.

Reaktions-dannelse :Den mekanisme at en angst-skabende impuls vendes til sin modsætning. At had erstattes med tvangspræget omsorg og ostentativ kærlighed, at ønsker om at nogen skal komme til skade erstattes med endeløs bekymring for, at der skal tilstøde dem noget, o.s.v.

Vi skal vende tilbage til spørgsmålet om forsvarsmekanismer I store detaille I forbindelse med behandlingen af ego-psykologien I kapitel 12.

III. ANALYSEN

Den psykoanalytiske teori står og falder med den ide: at de subjektive betydninger, som seksuelle emner har for en person, de valenser det har, fungerer som motivkraft. Og at præseksuelle erfaringer ses som noget, der har betydning herfor. Den linje, som Freud har fulgt har været nært knyttet til fantasiens rolle. Udfra opfattelsen af primærprocesserne som processer, der transformerede driftsimpulser til fantasiforestillinger opfattes jegets udvikling som baseret på en fortsat "realitetstestning", der netop har til funktion at afgrænse fantasi fra virkelighed. Men samtidig viser analysen også igen og igen, hvordan disse modstridende meninger og betydninger har deres egenliv, og ad mangfoldige veje kommer til udtryk.

Freud udfoldede sit fortolkende geni ikke alene på sine patienters symptomer og deres drømme, men også på vittigheder, fejl-talelser og fejlhandlinger, og han var også optaget af mere omfattende helheder, ja af hele menneskehedens historie.

Her opstillede han en fremstilling af menneskehedens historie, som knyttede sig til den af Darwin fremsatte antagelse om artshistorien, som vi nævnte (s.104) i forbindelse med McDougall. Han mente at der havde været 4 faser i verdenshistorien, som var forskellige i deres forhold til faderskikkelsen:

I. Urhorden (Overhannen, de afhængige kvinder, og undertrykte sønners faderdrab)

II. Det totemistiske broderfællesskab (Totemdyret som symbol på den døde fader)

III.Mytedannelsernes fase (Heltemyter, sagn og eventyr)

IV.Den monoteistiske religion (Den opstandne almægtigeGud fader i det høje)

Jeg skal undlade at gå nærmere ind på alle disse ting, men fastholde fokus på Freuds beskæftigelse med det enkelte menneske. Det kan være lidt svært når vi skal betragte hans begreber om urfantasier, fordi han her søger noget fælles.

Men det er vigtigt på tværs af dette at forstå, at selve den optagethed Freud havde af personlig indre meningsfylde, dybest set er yderst fænomenologisk. Hvor hans udgangspunkt var dissekerende naturvidenskab og diagnosticerende psykiatri, er hele hans tænkemåde knyttet til "de personlige betydningers sfære". Og at det så endda handler om dyb modsætningsfylde, underliggende lag af personlig betydningsfylde, der sniger sig igennem civilisationens maske og handler om skjulte begær og tabte drømme gør det ikke mindre menneskeligt. Så kan man mene hvad man vil om de helt specifikke konstruktioner han fandt brugbare, til at forløse, og måske medproducere, et forestillingsunivers, som de personlige betydningsfylder kunne komme til udtryk igennem.

Urfantasier

Freud mener, at de magtfulde subjektive betydninger, som hans patienters fantasimaterialerne rummer for dem, er knyttet til de såkaldte urfantasier, som han mener at kunne godtgøre gennem sine analyser af drømme. Disse urfantasier tillægges en psykisk realitet.

I : Pigers kastration

I lighed med den måde vi hørte om pigen, der som 12-årig kom ind i en butik og på en tilbagegribende måde så at sige skabte den oprindelige 8-års scene om til noget traumatisk, mener Freud at forskellige temaer fra den tidlige orale perioder omhandlende at blive berøvet moderens bryst, (noget der sårer eller reducerer "lyst-jeget"), bliver genopvækket og aktiveret, når den lidt større pige opdager at hun ikke har nogen tissemand, og at der dermed, så at sige tilbagevirkende, skabes en fantasi om, at det er den (tissemanden), og ikke moderbrystet, som hun i sin tid blev berøvet. Dette fantaserede traume, påstår han, bliver en psykisk realitet for hende, og udfolder en ubevidst gentagelsestvang for hende.

II : Urscenen

På grundlag af meget tidlige (og i sig selv ikke traumatiske og ikke betydningsbærende) bevidning af forældres samleje , eller måske bare af dyrs kopulering, mener Freud at der hos alle opstår urfantasier hvor det centrale er, at samlejet er et slagsmål, en afstraffelse, en kastration, - og også at dette har relation til fødsel,-måske på den måde, at moderens afskårne penis bliver til barnet.

III:Forførelsen af barnet.

Hvadenten der har været overgreb eller ej mener Freud at barnet har fantasier om seksuelle overgreb, og at de har karakter af at maskere eller forklare barnets egen seksualitet, masturbation etc. som noget, der er blevet det påført.

De tre fantasier handler om 3 afgørende spørgsmål :

* om barnets egen oprindelse,

* om kønsforskellens oprindelse og

* om egen seksualitets oprindelse.

"Det er disse tre mytologiske udgangspunkter, der retningsbestemmer barnets psykoseksuelle udvikling, og formgiver dets angst og begær. I den psykoanalytiske selvreflexion tillægges urfantasierne en psykisk realitet, samtidig med at betingelserne for deres opståen søges indkredset. Man kan sige, at det som terapien skal udvirke er, ideelt set, at lære subjektet at øve indflydelse på urfantasierne med tilbagevirkende kraft, at skabe sig selv en ny oprindelse, og dermed også at bestemme målet i sin egen livshistorie." (Køppe& Ankjær, 1981, pp 446-7)

Når der skal etableres en terapi bliver dens mål således i høj grad at hæve nogle af disse fortrængninger ved at tyde nogle af disse fantasier. At blive sig disse betydninger bevidst implicerer i reglen at erindrede situationer og hændelser tolkes retrospektivt, under brug af begreber, som individet ikke havde til rådighed, da situationen forelå/hændelsen indtraf.

Gennemgående i denne tydning af fantasier, fremhæver Køppe og Andkjær, er ønsket om at afdække noget skjult, at finde en egentlig eller virkelig betydning bagved det tilsyneladende, en betydning, som er gået tabt. Freud stod overfor drømme lidt ligesom arkæologerne overfor hieroglyfferne: han måtte af det samme uforståelige materiale udlede både koden og meddelelsen.

Drømme

Jeg skal her prøve kort at skitsere den forståelse af drømmes natur, som Freud udledte af dette arbejde.

Det materiale der står til rådighed for tydning, den beskrevne drøm, kaldte Freud: det manifeste indhold.

Kilderne til drømmen, som fortolkningsarbejdet skal afdække, betegnede han som det latente indhold.

Det omfatter’

(1) de såkaldte dagsrester, (erindringsfragmenter fra den foregående dag)

(2)andre erindringer (f.eks. barndomserindringer),

(3) sansepåvirkninger modtaget under søvnen og

(4) ønske og driftsimpulser fra det ubevidste.

Hovedantagelsen er, at der altid er tale om en ubevidst ønskefantasi, der i drømmen er nået frem til bevidstheden. Den proces, hvorigennem dette er sket, kalder Freud for drømmearbejdet. Tydning går da ud på en baglæns optrevling af denne proces.

Freud antager at drømmearbejdet gennemløber tre faser:

* I den første "besætter" nogle ønskeimpulser i det ubevidste nogle dagsrester i det førbevidste, hvorved det førbevidste drømmeønske dannes. Der kan principielt godt have været ansatser til sådanne ønsker i den vågne tilstand.

* I den anden fase sker der det ( jvf. refleksbanemodellerne s. 125), at drømmeønsket ikke går frem, progredierer, til det bevidste ( som er sat ud af kraft under søvnen, ved at dets "besætninger" her er trukket tilbage til det narcissistiske lyst-jeg), men "går tilbage", regredierer, og skaber (især visuelle) tingsforestillinger i perceptionssystemet, der "svarer til" drømmeønsket.

* I den tredje fase, som Freud også omtaler som den sekundære bearbejdning, gennemløber den visualiserede drøm endnu engang vejen igennem ubevidst og førbevidst, nu helt frem til det bevidste, og denne proces tænkes at have den funktion at give en eller anden form for rationel sammenhæng og producere et resultat, der kan passere over-jegets censur.

Drømmearbejdet forståes som aktivering af associationer, idet der tænkes at eksistere netværk af associationskæder rundt om de enkelte ønskeforestillinger. Dets mål er at skaffe udtryk og udløsning for drømmeønsket, men at gøre dette gennem et forvrængningsarbejde, der skal camouflere de træk ved ønskefantasierne, der vil støde an mod fantasierne.

Dette forvrængningsarbejde ytrer sig, via valg af dagsrester, visualisering og påfølgende sammenkædninger i to typer af transformation: fortætning og forskydning.

Fortætning består i en sammensmelting af to eller flere forestillinger til en enkelt, som hvor flere forskellige personer eller flere forskellige steder smelter sammen til en enkelt forestilling. Dette begreb er yderst cetralt fordi det handler om et vigtigt aspekt ved nye symbolers skabelse og også knytter sig metaforers kraft-

Forskydning består i at en forestilling erstattes med en anden, som mere eller mindre tilfældigt er knyttet til den ved nærhed eller lighed. Det kan være en tilfældig detalje i en situation der kommer til at stå for situationen, en rent lydlig lighed mellem ord eller en bogstavelig eller overført betydning af et ord, der anvendes som forskudt forestilling. En særlig form for forskydning er den såkaldte omvending, hvor den ene pol i en konstruktion anvendes for den anden.Symboler er i Freuds terminologi forskydninger, som ligger relativt fast, ikke blot hos den enkelte, men i kulturen overhovedet, og i særdeleshed i de nævnte urfantasiers univers. Konger og dronninger for forældre; stokke, stave og knive, og tallet 3 (?) for penis; huse, huler, dåser og kufferter for vagina; gåen på trapper, dans, overfald og trafiksammenstød for samleje.

Drømmearbejdets process er ganske vist opdelt i de nævnte tre fasers regression og progression, men, siger Freud, i sit hovedværk " Drømmetydning", der udkom i 1900:

"I virkeligheden drejer det sig vel snarere om en samtidig afprøvning af den ene og den anden vej, om en bølgen frem og tilbage af spændingen, indtil en enkelt gruppering gennem spændingens mest hensigtsmæssige ophobning netop bliver den definitive".

Forstå det hvo som kan!

Freuds arbejde med tolkning skete dels i forbindelse med hans egne drømme og dels i forbindelse med hans patienters. Hans metode bestod i at arbejde med de frie associationer, som den vågne kan give til drømmen. Rekonstruktionerne af drømmearbejdet førte ofte til højst elaborerede og kringlede resultater, hvis art dog altid var bundet af den hovedforudsætning, at drømmens mål var den libidinøse ønsketilfredsstillelse. Han betegnede selv drømmen som kongevejen til det ubevidste, og hele hans teori hviler på de erfaringer han har gjort ad denne vej.

Lige så spændende, morsom, og - undertiden - umiddelbart overbevisende sådan tolkning og tydning kan være, og lige så skuffende den kan ligne det exakte og streng logiske tydningsarbejde a la Sherlock Holmes og lingvisternes tydning af ukendte skriftsprog, lige så væsentligt er det at forstå, at det er den mening, som patientens associationer får for ham selv, det må dreje sig om. Det er den, og ikke terapeutens mulige akademiske indsigt, som overhovedet antager betydning og anvendelighed i den bredere psykodynamiske sammenhæng, som man forholder sig opklarende overfor. Det er den, der måske er egnet til at forløse pinefulde hæmninger, gøre uforståelige aversioner og antagonismer forståelige for patienten selv og bringe bevægelse i det fastfrosne livsmønster.

IV. TERAPIEN

Det er vanskeligt at give et nøjere billede af, hvad "psykoanalyse", som en terapeutisk praksis, faktisk er. Og det som Freud foretog sig med sine patienter er een ting, de utallige mere og især mindre orthodokse efterkommeres praksis er noget andet. Qua psykoterapi hører emnet hjemme under den gren af den anvendte psykologi, der idag hedder Klinisk Psykologi, som det tilkommer at sætte det i en nutidig ramme. Her skal det blot behandles som en del af baggrundsforståelsen for Freuds teoretiske begrebs-system. Den psykoanalytiske behandlingsform (talekuren) er fra Freuds side kun tænkt anvendt overfor helt bestemte "lidelses typer", de såkaldte overførings-neuroser. Vi så tidligere, hvorledes man på Freuds tid klassificerede neurologiske og psykiatriske "sygdomme". Freud udviklede imidlertid sin egen klassifikation:

I. Aktualneuroser (Neurasteni, Angstneuroser, Hypokondri).

Det er tilstande, hvor Freud ikke rigtig kan finde nogen psykisk korrespondens til de somatiske reaktioner, og må tilskrive tilstanden til noget i de aktuelle livsomstændigheder,

f.eks. for megen masturbation (!) eller overdreven seksuel afholdenhed.

II.Perversioner (Sadisme, Masochisme, Voyeurisme, Exhibitionisme, Fetishisme,

Homoseksualitet).

Dem kalder Freud for en "positiv videreførelse af den infantile seksualitet" , modsat:

III.Overføringsneuroser (Tvangsneuroser, Konversions hysteri, Angsthysteri).

De forståes som en "negativ videreførelse af den infantile seksualitet", d. v. s. en følge af

forsvaret mod den infantile seksualitet.

IV.Psykoser (Paranoia, Schizofreni, Melankoli, (Depression), Mani).

De blev forstået som bl.a. en autoerotisk selvovervurdering af jeget, som en særlig form for narcissistiske neuroser.

Det var kun overføringsneuroserne der var mål for den psykoanalytiske behandling, ikke psykoser, ikke perversioner, og ikke de neurotisk-lignende tilstande, hvor man ikke kunne spore psykiske fortidselementer i ætiologien. D.v.s. at for Freud har hans patienters lidelse pr. definition altid en seksuel ætiologi : "en seksuel tilfredsstillelse, der er blevet forhindret". "De er flygtet ind i sygdommen for at undgå den angst, som den seksuelle tilfredsstillelse ville medføre". Terapiens udgangspunkt er at der findes et jeg, der ikke kan integrere "det", "overjeg" og " libidinøe objekter".

Køppe og Andkjær har påpeget, at Freuds terapeutiske målsætninger går på tværs af, eller forener, 3 grundlæggende forskellige metaforer , der svarer lidt til de tre typer af subjektopfattelse:

Rationalistisk : Fornuften skal ind, men i stedet for den blotte suggestion skal patienten acceptere realitetsprincippet.

Romantisk : Det onde skal ud , men i stedet for djævleuddrivelse (exorcisme) skal der gennemløbes en lutrende proces, katarsis.

Naturalistisk: Sandheden skal frem, men på den særlige måde at fortrængning skal ophæves).

Terapiens mål bliver: At hjælpe jeg'et med at finde, hvor fortrængning er anvendt til forsvar, og sandsynliggøre, at den kan erstattes af selvrefleksion.

Psykoanalysen skal forskaffe en ØGET SELVFORSTÅELSE.

De regler, som Freud opstillede med hensyn til omstændighederne ved behandlingen specificerede, at den helst skulle være daglig, alle hverdage,samme klokkeslet, l time hver gang; at patienten skulle ligge på en sofa,med terapeuten siddende bag hovedgærdet; at patienten skulle betale hver gang ( d.v.s. også hvis patienten ikke mødte op til aftalt tid); at der skulle indgåes en forhåndsaftale, hvor terapeuten lovede fuld diskretion, men også krævede, at patienten ikke diskuterede analysen med andre. Patienten skulle love under behandlingen at komme med alle/ indfald, også hvad der var ligegyldigt, meningsløst eller pinligt. Men patienten måtte på den anden side begrænse sig til sprogligt udtryk. Og patienten måtte love at følge den såkaldte "abstinensregel": undgå større ændringer i sin sociale situation: skilsmisse, ægteskab, få et barn, jobskifte: ikke bruge frigjort libido til livsændringer under analyseforløbet.

Hovedprincippet i behandlingen er, at dynamikken i analysen opstår ved, at patienten får skabt en OVERFØRING (indsætter terapeuten i rollerne som sit livs konflikt-partnere), således at smertelige affektsituationer gentages overfor denne, der skal forholde sig neutral, men være opmærksom på, hvornår der hos patienten opstår modstand mod en sådan forventet overføring, og - hvis den persisterer - skal fortolke den for patienten.

Analytikeren skal derfor have gennemgået en uddannelse i form af en læreanalyse, som skal sikre ham mod uforvarende at danne såkaldte "modoverføringer" til patienten, d.v.s. indsætte patienten i rollerne som sit livs konfliktpartnere. Skønt Freud jo selv var læge, mente han, at man ikke behøvede denne uddannelse for at praktisere psykoanalyse. Der kom derfor i Europa mange såkaldt "læge"*) analytikere, medens man i England og USA har insisteret på en medicinsk uddannelse. *) obs. det paradoksale udtryk "læg" for en, der ikke er læge

Analytikeren skal have en ubetinget neutralitet i forhold til patienten. Han skal under sessionerne opretholde en "jævntsvævende opmærksomhed" (hvorfor han ikke må sidde og gøre noter). Han skal ikke vise menneskelig åbenhed og fortrolighed, men være "uigennemsigtig som et spejl".

Om terapiens forløb gælder det, at der skal tages udgang i et generelt ønske om hjælp, der ikke indskrænkes til et specielt symptom. Man skal tillade sig at følge løse ender, og forholde sig afventende med fortolkning: Patientens overføring af konfliktfulde affekter på terapeuten giver her-og-nu materiale, ikke mindst i form af drømme, og patienternes egne associationer til disse. Det detektiviske arbejde sker da gennem analyse af modstanden, f.eks. fejlhandlinger etc. og gennem analyse af drømmematerialet, bl.a. med henblik på afdækning af reelle traumatiske oplevelser. Det skete endog at Freud opfandt barndomsoplevelser for patienterne, rene konstruktioner som kunne tjene som udgangspunkt for en indsigtsgivende gennemarbejdning.

Behandlingsforløbene var som regel langvarige : 1- 2 år eller mere.

V. KARAKTERISTIK AF FREUDS BIDRAG

Det er svært på samme tid at komme nær nok til indholdet i, hvad det var Freud beskæftigede sig med - og på afstand nok til at opfatte det som en helhed.

De fleste personlighedspsykologiske teoretikere siden Freud har følt sig tvunget til at give Freud ret på en række områder, og har samtidig lagt betydelig afstand til ham på andre områder. Den danske psykolog Henrik Poulsen (1982) har sammenfattet nogle overordnede punkter:

1) Freuds påvisning af, at den samfundsmæssige moral var den direkte årsag til de nervøse sygdomme.

2) Freuds valg af at placere erfaringerne fra patologien indenfor en almen teori om det normale.

3.) Bevægelse fra naturvidenskabelige udviklingsteorier og neurofysiologisk begrebsapparat til et psykologisk og litterært, men med bibeholdelse af abstrakte egenskaber i førstnævnte.

4) Hans anvendelse af dette begrebsapparat til en sammenkædning af subjektive erfaringer indenfor en konkret livshistorisk sammenhæng, og indplacering heraf i hypotetiske modeller.

5) Leden efter sygdommes årsager i subjektets (tidligere) sociale omgivelser snarere end biologi og fysisk miljø. Ætiologiske forklaringer som livshistoriske.

Hvor man tidligere, fx. ved associationspsykologi snakkede om almene love, der kunne bestemme fejlhandlinger, drømme etc. som resultater af en række uafhængige årsager, så var det særlige ved Freuds metode, at han søgte frem mod forhold i den individuelle livshistorie, der kunne få det hidtil uforklarlige til at give mening ,- som særligt forstærkede udtryk for almene psykologiske processer.

Det særegne er hans påvisninger omkring de hysteriske symptomers logik - og hans videreførelse af disse principper til noget mere generelt om drømmes og fejlhandlingers logik. Der er i dette ikke så meget tale om nogle få generelle principper som om en multidimensionalitet.

Enormiteten i Freuds værk, den ufattelig stærke opbakning han fik, de historiske dønninger, der fandt vej til hans pen, de produktive polariseringer der skete mellem ham og hans mange disciple og de store forskydninger i hans forståelse, der skete igennem årene , gør opgaven med at orientere sig i forhold til psykoanalysen umådeligt speget.

Den breche, som han skød ind i den dannede verden, var så nødvendig, og samtidig nok så farlig, at der blev tale om en social og fagpolitisk bevægelse , der samlede vældig mange af samtidens lyseste hoveder i en fællesfront, nærmest et kulturpolitisk parti, kendetegnet ved en prekær balancegang mellem extremt radikale, ja revolutionære synspunkter, tabu-overskridelse i den helt store stil, - og samtidig en kamp for RESPEKTABILITET, og VIDENSKABELIG AUTORITET.

Freuds egen personlighed som den, der delte og herskede, inkorporerede og udstødte ideer, synspunkter, personer og behandlingsformer, har været afgørende, - og det er værd at understrege internationaliteten i dette. Også det jødiske element er vigtigt at forstå, fordi det "metropolitære" og det "ukristelige" var en del af den trussel, som freudianismen indebar.

Til en komplettering og resumering af dette kapitel skal jeg afslutningsvis bringe en række punkter, der er fremført af den amerikanske psykolog Henry A. Murray (Murray, 1940) som en personlig besvarelse af, hvordan han, som psykoanalyseret psykolog, vurderer psykoanalysen. Der er tale om en sammentrængt gengivelse, og ved enkelte punkter har jeg selv gjort nogle tilføjelser.

Positive aspekter

1) Psykoanalysens DYNAMISKE karakter, at den bygger på en opfattelse af målrettede kræfter. Her kunne vi tilføje: ligesom den britiske skole, dvs. ligesom fx. McDougall, for det var jo netop det kendemærke vi bed fast i hos ham.

Murray er lidt utilfreds med at Freud kun vil anerkende 2 sådanne kræfter: Eros og Thanatos. (Han ser her bort fra begrebet om jeg-drifter). Men det er vigtigt , at meget af, hvad der er fundet om deres virkemåde: om fixering, om konflikt, om samvirke og om sublimering er gyldigt for andre målrettede kræfter (altså :lader sig overføre til en bredere McDougallsk konception.)

2) Lærdom om seksualitet. Andre har opsummeret Freuds hovedbedrift i dette ene: Hans påvisning af, at den samfundsmæssige moral var den direkte årsag til de nervøse sygdomme. Det er i hvert fald en god huskesætning, hvis man skulle komme i vildrede for et godt svar. Vi har, siger Murray, i det seksuelle instinkt et instinkt, som er blevet straffet, skyld-belastet, sløret af skam og forvredet af hykleri, drejet tilbage i sig selv og ledt ind i skumle kanaler, -ikke blot en hovedfaktor i sjælelig sygdom, men i århundreder kilde til usigelige sjælelige pinsler: DEN MENNESKELIGE PERSONLIGHEDS VERITABLE PINSELSPUNKT.

(Og lad mig så tilføje, at psykoanalysen som bevægelse nok i vid udstrækning har haft en befriende funktion, i nogle af sine udgreninger. Men at den ortodokse psykoanalyse stadig er helt forkrampet i sin opfattelse af masturbation, og også har særdeles katolske forestillinger om homoseksualitet -jeg skal komme tilbage til psykoanalysen betragtet som inquisition).

3) Psykoanalysens begreb om affekt-besætning (Cathexis). Det er det begreb, som specificerer den positive eller negative valens, som objekter (her især personer) får for denenkelte, igennem hans eller hendes psykoseksuelle udvikling "og hvorved de almene drifter bliver specifikke".

Dette cathexis begreb er centralt i den dynamiske psykologi. Det er meget væsentligt, at der i dette er tale om helt subjektive betydninger, som bestemte mennesker (eller kategorier af mennesker) får for den enkelte, i kraft af dennes psykoseksuelle udvikling og driftsskæbne. Det vigtige i dette er, at disse subjektive betydninger forståes som en del af vedkommende persons psykiske realitet, dvs. som en del af forklaringen på, hvorfor et menneske handler og reagerer som det gør.

Jeg tror at forståelsen af det nye og interessante i dette begreb må knytte sig til en forståelse af, hvordan psykoanalysen tillægger fantasier en psykisk realitet.

Det er den enkeltes subjektive erfaringer og subjektive betydninger som den bruger i sine forklaringer (og den gør det - ideelt set ved at sammenkæde dem indenfor en konkret livshistorisk sammenhæng). Den indplacerer dem nok i nogle hypotetiske
modeller. Men jeg tror, med Henrik Poulsen (1982), at det er vigtigt ikke at stirre sig blind på disse modeller som en slags faste skemaer, der beskriver en slags standardskæbne, som vi allesammen skal igennem, en slags gennemsnitlig udvikling, - hvad nogle former for gengivelse af psykoanalysen kan få det til at lyde som ( når man fx. siger at drengen eller pigen. erfarer.. ..og så gennemgår fase for fase og trin for trin i en psykoseksuel udvikling).

Her mener jeg, med Henrik Poulsen, at det er bedre at opfatte psykoanalysen som en teori, der peger på:

"en række relevante variable og mekanismer der,- helt afhængig af hvilke værdier de variable antager i de forskellige konkrete tilfælde - producerer et ubegrænset antal forskellige og specielle udviklingsforløb og udviklings-resultater på det seksuelle område."

Om man så vil godtage, at der er nogle variable og nogle mekanismer der indgår i alle konkrete og specielle udviklingsforløb, der har fundet sted og vil finde sted - hvad Freud synes at mene - kan man så diskutere. At der er væsentlige relationer mellem de måder vores forældre og søskende "kathexeres", dvs. får tildelt positive og negative tiltrækkelses- og frastødelsesværdier, - og at det er af betydning for de måder vi påskønner, tilstødes og frastødes af andre mennesker resten af livet, er jo i hvert fald så alment, man kan ønske sig, - og måske ikke rigtig forståeligt uden Freud.

4) Begrebet om ubevidste processer, selve dette at opfatte disse som "svarende til de bevidste", ved at opfatte perceptioner, følelser, tanker og hensigter som "kontinuert gående for sig uden vores vidende".

Det forekommer mig at denne formulering på sin vis lægger noget til det billede af det ubevidste, man ellers let får, som blot et kæmpe ocean af usete forestillingsbilleder, og energier, der er helt afhængigt af et førbevidst og et jeg, for at udvikles.

Det er vigtigt at man med hensyn til både følelser og hensigter her inspireres til at skelne dem både ved deres oplevelseskvalitet (dvs.hvordan og om de fænomenologisk fremtræder) og ved deres funktionalitet, ved deres virkninger.

5) Selve opdelingen af personligheden i to adskilte dele af delvis bevidste, mere strukturerede jeg (ego) processer og mindre strukturerede ubevidste "det" (id)- processer, og disses adskillelse ved et lag af selektive og hæmmende funktioner.

6) Selve begrebet om forsvarsmekanismerne, som udover fortrængning indbefattede: projektion, sublimering og rationalisering, hvorved egoet får sløret, omformet eller undskyldt nogle af "det'ets" aktive komponenter.

7) "Det" -begrebet er en praktisk samlebetegnelse for myriader af forhold. Begrebet om jeg'et er ellers noget, der let smutter væk mellem fingrene på en. Men det er hensigtsmæssigt at opfatte jeg'et som en skelnende, halvt bevidst proces, stående midt imellem "to miljøer": tegn og pres indefra (fra "detét og fra overjeget) og udefra (realverdens-krav).

8) "Det"-processer, som nogle man lærer om fra drømme, børns, "vilde"s og sindsyges mere følelsesmæssige, prælogiske og symbolske forestillingsbilleder.

9) Ideen om det ubevidste som et alter-ego eller skygge-selv, til at forklare selvmodsigende adfærd, følelsesmæssig ambivalens, pludselige følelses- eksplosioner, regressioner og "omvendelser"; som noget, der forklarer fastlåste, frosne referencerammer, fixerede holdninger og overtro, illusioner, vrangforestillinger, angsttilstande, tvangstanker, galskab, neurotiske uheld og sygdom. (Denne opfattelse svarer mere til Jungs, og er egentlig næsten modsat Freuds).

10) Det ubevidste som et historisk museum , med monstrer fra både artens og individdets forhistorie.

11) Men også - og her peger Murray os direkte ind i Jungs videreudvikling af Freuds tænkning, for dette er præcis ikke hvad der lå i Freuds teori - et skæbnens skød , det fødende kildevæld for nyorientering for kunstens og religionens skabelser. - Her må man søge efter det nye: de inkuberende komplexer, der kan styre ens næste træk!!!

12) Kroppens prioritet: De indre organer og appetiter, med dannelser knyttet til det højere centralnervesystem som instrumenter, formænd, embedsmænd. Billedet af selvbevidstheden som en lille koralø, i et drømmenes hav (kroppen), altid påvirket deraf, og i søvne overskyllet.

13) Undren over at overjeg-begrebet ikke eksisterede før Freud, som indbegrebet af den evige konflikt mellem det personlige begær og de sociale sanktioner. Sådan et begreb om internalisering af forældre og samfundskrav har været velegnet til at organisere mange fund, og til at bygge bro mellem psykologi og sociologi. At det moralske menneske bærer samfundet i sig.

(Jeg vender tilbage til mine personlige indvendinger vedrørende dette flere gange i de følgende kapitler)

14) Bidrag til forståelse af børn:

a) universelle problemer: fødsel, renlighed, lillesøskende, kærlighedsberøvelse som potentiel traumatiske.

b) fantasiens virkninger ligeså stærke som virkelige hændelser til at forme opfattelser.

c) komplekser udgående fra barnets relationer til mor og far.

I lyset af den senere udviklingspsykologis fund er det afgørende at fastholde, at Freuds forståelse af børns psykologi i øvrigt er både utilstrækkelig og misvisende.

15) Freud har henledt opmærksomheden på de ønsker, dramaer og antagelser, der ligger bag det tilsyneladende simpelt beskrivelige menneske.

Murray fremhæver i denne forbindelse dybdedimensionen:

* Offentlig sigen og gøren er kun en lille del af et menneske.

* Der er yderligere: den private handling, og de grunde der gives

* Under hvad der siges ligger: hvad der vides men forties.

* Og dybest: hvad personen ikke selv ved.

Han beskriver, at hvor han, før han kom i psykoanalyse, var vant til at betragte mennesker

"som mappedyr, der bevæger sig til og fra arbejde som en rotte i en labyrint, et jagtende gå-apparat af reflekser, vaner, stereotypier, sloganer, et bundt meninger, konformiteter og troskabs og lydigheds-forhold over for den ene og den anden samfunds-institution - m.a.o. nærmest en robot, - så ser jeg nu (lissom jeg som lægeuddannet kan se hans indre organer for mig) en strøm af kraftfuldt subjektivt liv, bevidst og ubevidst,- et hviske-galleri, hvor stemmer genlyder fra den fjerne fortid. En golf-strøm af fantasier, med flydende erindringer om forgangne hændelser, strømme af kappestridende komplexer, intriger og modintriger, håbefulde antydninger og idealer. (Så absurd det må lyde for neurologen er det dog nærmere det indre livs virkelighed end neurologiens nydelige diagrammer over refleksbuer og hjernecentre.)"

"En personlighed er et helt folketing (Congress) af talere og pressionsgrupper, af børn, demagoger, kommunister, isolationister, krigsmagere, løsgængere, svindlere, studehandlere, bagtrappepolitikere, Caesar'er og Kristus'er, Machiavellier og Judaser, konservative og Prometeus-agtige revolutionære.

En psykolog, der ikke kender dette fra sig selv, hvis sjæl er låst for billedernes og følelsernes frie strømninger, sku' man opmuntre til, ved at la' sig psykoanalysere, at blive venner med de forskellige medlemmer i hans (indre, sjælelige) husholdning".

(Her skinner Murrays Jung inspiration allertydeligst frem. Dette er bestemt ikke hvad den orthodokse freudianske psykoanalyse handler om!).

Negative aspekter

* Kun sult og kærlighed. Egodrifter bliver aldrig differentieret ordentligt ud.

* En hang til dikotomier (modstilling af to faktorer), kun sex-aggression,

men hvorfor ikke tørst, bemægtigelse, magt, anerkendelse?

* At gøre alt til sex: en jongleren med ord, en hel metafysik.

* En særlig blindhed for begærlighed.

* Aggression burde snarere ses som reaktivt på frustration .

* En videreudvikling af egobegrebet er nødvendig: Der mangler forståelse af

positive veje til harmonisk integration/styrke. Begrebet om jeg- ideal burde skilles

mere ud fra over-jegs-begrebet.

* Overjeget er ikke dækkende for alle samvittigheds-fænomener, der må også

tænkes jeg-baserede samvittighedsfænomener.

* Kastrationsfrygt som kilde til al angst er en latterlig antagelse.

* Karaktertræks basering i særlig erogenzone-følsomhed er problematisk. Snarere er

det "omvendt".

* Det er forkert at opfatte infantil determinering som altforklarende.

* Regressionsbilledet portrætterer tidlig barndom som "lystprincip", overser de

mange, mange ubehag og svagheder ved at være lille og tiltrækningen ved at være

stor.

* Sublimering som utilstrækkelig forklaring af menneskets kulturskaben.

* Blindhed for generelle sociale påvirkningsfaktorer.

* Psykoanalysens undertrykkende tendenser: Den er rent analyserende, pillende fra

hinanden, har navn for dele men ikke for helhed. Den dissekerer, men lukker ikke

sårene, den skaber. Yder ingen hjælp i formuleringen af fremskridt i

personlighedsudvikling. Ingen hjælp til at samle sine kræfter og kaste sig ud i

noget nyt . Selv om Freud sagde: "Mennesker er stærke, så længe de repræsenterer

en stærk ide", synes han ikke at have taget konsekvensen af dette synspunkt.

* M.h.t. det forhold at psykoanalysen ikke vil give hjælp, give råd, spørger Murray:

"er sandheden, at den ikke har nogen ?"

* Hvorfor er psykoanalysen blind for, at den selv kan fortolkes som:

voyeuristisk, sadistisk, det'ets hævn overfor kulturen ?

* Begreberne om overjeg og jeg har ikke levnet det'et nok kreativitet og jeg'et nok

vilje. De efterlader mennesket i en "Lille mand, hvad nu?-situation".

* I lyset heraf er der da noget barokt i, at psykoanalytikerne, der har kapret vor

tidsalders Niebelungenring, er blandt de eneste, hvis Ego'er ikke er punkteret.

Selv middelmådigheder bliver de store troldmænd. Det er intet under, at de

klynger sig slavisk til ethvert af mesterens ord.

Murray går videre med nogle beskrivelser af, hvor umulige de fleste ortodokse psykoanalytikere er (var) at føre en videnskabelig samtale med, hvor rigidt de afviser enhver tvivl om systemets perfektion, ja enhver ambivalens, fraternisering med den akademiske psykologi, og citerer en præsident for det Amerikanske Psykoanalytiker Forbund for

"modbydeligheden af at blande analysens rene guld med den experimentelle og akademiske psykologis uædle metaller".

"Psykoanalytikere har altid været meget nedladende overfor dem, der søgte at falsificere den gennem empirisk forskning! De udgør en moderne tids guru-fagforening , der kunne gøre den katolske kirke rangen stridig. Jung er her, på mærkværdig vis - ved at være i bedre kontakt med fortiden - i langt bedre kontakt med fremtiden."

Så langt Murrays evaluering, hvis styrke jo dels ligger i , at han faktisk har været i en "ortodoks" psykoanalyse, og dels i, at han har en ret differentieret opfattelse af de reelle positive bidrag, Freud har ydet. Jeg håber den kan bidrage til, at man ikke søger at løse sine forståelsesproblemer overfor denne indviklede tankebygning gennem en eller anden enkel principiel tilbagevisning, hvor logisk den end kan synes, eller gennem en enkel, overordnet principiel tilslutning. Vi skal i de følgende kapitler følge, hvorledes Freuds ideer bæres videre, modificeres eller forkastes af hans efterfølgere.

KAPITEL 8

ALFRED ADLER

ALFRED ADLER, født 1870 i en forstad til Wien, var en ung socialistisk læge, færdig uddannet i 1895, og gift med en politisk aktiv socialist.

Han havde fra starten en stærk socialmedicinsk orientering.

Han mødte Freud i 1902, blev en af de 4, som grundlagde "Onsdagsseminarerne" med Freud, der i en årrække skulle blive knudepunktet for den psykoanalytiske bevægelse, og han var den første præsident for det psykoanalytiske forbund i Wien.

Han var ikke elev af Freud, men betragtede sig selv som uafhængig, -og han blev den første af psykoanalytikerne der blev exkommunikeret, i 1911, to år før Jung. (Rank var med fra 1906-26, Reich fra 1920-30).

Adler oprettede efter bruddet med Freud sit eget "individual-psykologisk selskab", og fik stor indflydelse gennem grundlæggelsen af en række børnevejlednings-klinikker i Wien og en omfattende produktion af let-tilgængelige pædagogiske tekster. Han blev æresborger i Wien i 1930, måtte flygte for nazisterne og tilbragte sine sidste år i USA som underviser, stadig aktiv for udbredelsen af sin lære.

Adler står som den første af en lang række "psykoanalytikere", der afveg fra Freuds prioritering af de infantile seksualdrifters dynamik, og i højere grad gik ind i arbejdet med at forstå jegets udvikling, i lyset af de sociale samspil med forældrene, familien, samfundet. Senere skulle Karen Horney, Erich Fromm, Harry Stack Sullivan, Heinrich Hartmann og Erik Erikson hver på sin måde bevæge sig i samme retning, hvad vi skal tage op i kapitel 12, under overskriften "egopsykologi".

Adler selv formulerede en individual-psykologi, som - måske fordi den var så fornuftig - i høj grad blev assimileret og kom til at indgå i den mere almene "sunde psykologiske fornuft".

Når han valgte denne betegnelse, var det ikke for at fremhæve det individualistiske i modsætning til det sociale, men for at påpege det enestående og udelelige ved enhver person.

Primært i hans menneskeforståelse var existensen af en naturlig social interesse, og det var snarere i relation til den og de mellemmenneskelige samspil, den indebar, end i relation til et overjeg, at han så det enkelte menneske udvikle sin personlighed.

Adler startede - længe før Freuds dødsdriftbegreb dukkede op- med nogle ideer om en aggressionsdrift, men han forlod dem aldeles, til fordel for en opfattelse af nedarvede personlighedskomponenter som overtro.

Det helt centrale i hans opfattelse er, at de psykiske hændelser og funktioner er styret af nogle mål, og for så vidt må opfattes som resultatet af nogle valg. (I den forstand er han på linje med både eksistentialisterne og McDougall ). Det betød ikke, at han fornægtede den tidlige barndoms indflydelse, men han opfattede barndommen som den periode, hvor de grundlæggende mål blev valgt.

Traumer er i denne forstand ikke noget vi passivt udsættes for, men noget som vi bearbejder i overensstemmelse med vore mål.

Adler blev stærkt påvirket af filosoffen Hans Vaihinger (1852-1933), der i " Der Philosophie als ob" (1911) fremsatte en opfattelse af, at det i tænkning og videnskab kun drejer sig om at udvikle "livsfremmende fiktioner",som man kan anvende "som om" de er sande. Disse fiktioners værdi kan kun bestemmes ved, om de er formålstjenlige i en livspraksis. Adler annekterede dette synspunkt, som i øvrigt er samfaldende med den amerikanske pragmatisme, og mente, at det ikke først og fremmest drejer sig om, at de mål man vælger er realistiske: en fiktion kan lige så vel tjene som strukturerende mål for en person.

Det mest basale træk i den menneskelige personlighed var for Adler: en stræben efter at overvinde oprindelig svaghed. Det lille barns situation placerer det i tilbagevendende mindreværdigheds-oplevelser, og det er dets forsøg på at ophæve dette mindreværd, denne usikkerhed og tilbagevendende utilstrækkelighed, der tvinger det til at opstille og udforme mål! Mål, der kan tilsikre det en eller anden form for styrke, myndighed og overlegenhed.

Adler var dygtig til at påvise de mange måder voksne bidrager til børns mindreværdsfølelser, ved at udskælde, ved at le ad, ved ikke at ta' alvorlig osv.

Hovedproblemet var, mente han, at der er så meget der stiller sig i vejen for, at en sund stræben efter selvstændig dygtighed og fuldkommenhed integreres med (og styres af) "den sociale interesse", og altså udvikles, så den ikke sker på bekostning af andre.

Den selviske stræben efter dominans og selvhævdelse på bekostning af andre opfatter Adler som patologisk.

Men udgangspunktet i mindreværdsfølelse er ikke patologisk. Den er tværtimod det helt alment menneskelige grundvilkår, forudsætningen for en positiv kompensation, en særlig anstrengelse for at overvinde en svaghed.

Han giver en række eksempler på, at folk tit netop vælger de områder at dygtiggøre sig på, hvor de har de mest dybtgående oprindelige mindreværdsfølelser! Demosthenes, der stammede, og blev taler, een der haltede og blev hurtigløber etc.

Men omvendt påpeger han så, hvorledes individet kan lammes, og føres ud i uhensigtsmæssige, udviklings-bremsende kompensationer, og der derved kan opstå hvad han betegner som et mindreværdskompleks.

Det ubevidste er for ham ikke en selvstændig dynamisk dannelse, men stedet for de ting vi skubber væk, som vi ikke ønsker at forstå.

Adler lægger stor vægt på forældrenes kompetence til at lære barnet samarbejde, og til at indgyde det selvtillid. Samtidig er han den, der har tematiseret "forkælelse" som principielt personlighedsundergravende.

Særskilt mener han, at et Ødipuskompleks ofte udvikles i relation til overforkælende, over-eftergivende mødre, og at faderhadet dér ikke så meget drejer sig om en seksuel rivalisering om moderen som om en kamp for at tilrane sig moderens fortsatte forkælelse.

Han påpegede også betydningen af den kolde, negligerende opdragelse for udviklingen af kolde,mistænksomme, og ondskabsfulde karakterer: Når jeg ikke kan være god, så kan jeg da i det mindste være god til at være ond.

Han har, mere end nogen anden, demonstreret og forklaret de psykiske følgevirkninger af fysisk afstraffelse, latterliggørelse af barnet, tillidsbrud m.v., - en linje som f.eks. i 1980erne er blevet taget op og videreført af psykoanalytikeren Alice Miller.

Et centralt punkt i hans forståelse af personlighedsudviklingen drejede sig om de specifikke mindreværd: såkaldte "organ-mindreværd". At somatiske handicap af den ene og den anden type ( f.eks. klumpfod, pukkelryg, blindhed etc.) kunne være positive udgangspunkter for positiv intensiveret kompensation, men at omgivelsers medlidenhed, drilleri, forkælelse etc. let førte til en udviklingshæmmende selvoptagethed, og en manglende udvikling af den varme medmenneskelige sociale interesse.

Adler har i særdeleshed været med til at påpege betydningen af børns plads i søskenderækken: at førstebarnet ofte starter med en betydelig - forkælet - selvfølelse, men tit lider skade ved detroniseringen, når de får en lillesøster/bror.

Han påstod, at førstefødte har større chancer for at blive neurotikere, kriminelle, alkoholikere etc., og tenderer mod at udvikle en relativt konservativ ideologi. (Det første er vist i øvrigt afkræftet).

"Det midterste barn" , påstod han, vil ofte let blive præget af en vis konkurrenceånd (for at vinde op på siden af den ældste) og vil f.eks. let være mere revolutionære. De vil sjældent være så forkælede.

Yngste børn skulle være mere tilbøjelige til at blive noget helt usædvanligt (overskride den simple polarisering mellem 1 og 2), skulle ofte være forkælede også, og risikere at vende sig helt bort fra konkurrence og blive dovne og opgivende.

Enebørn, mener han, har det tit ret godt hjemme, men møder problemer i den sekundære socialisering, når de detroniseres fra deres prinse- eller prinsesse-position.

Den der er eneste barn af et køn, (med flere søskende af andet køn) kan man, mener han, tit se enten overudvikle det kønsspecifikke, eller assimilere det for det modsatte køn karakteristiske.

Det sidste af en række børn af samme køn vil ofte lide under at det var ønsket, at det skulle have modsat køn. (Den optimale afstand mellem søskende mente han var ca. 3 år, hvad andre har erklæret sig stærkt uenige i).

Der lå i alt dette ikke noget om en nødvendighed. Det opfattes som tendenser, man må holde sig for øje. Vigtigst heri er nok fremhævelsen af

1) betydningen af søskendejalousi, som et ofte meget stort problem, med varige personlighedspsykologiske konsekvenser, og

2) betydningen af forældres ønsker om at have fået et barn af et andet køn.

Det, der determinerer udviklingen er hos Adler ikke barnets erfaringer, men de konklusioner det drager af sine erfaringer. Hvert enkelt menneske opfattes således som et, der udvikler sin egen livsstil. Dette begreb sættes op i opposition mod de gængse opfattelser af, at mennesker tilhører medfødte personlighedstyper.

Begrebet om den personlige livsstil bliver i individualpsykologien det centrale, og det dynamiske grundlag for karaktertræk.

Adler diskuterer således: selvfremhævende og egoistiske træk, falsk beskedenhed, jalousi, begærlighed og fjendtlighed, der alle forståes som udslag af individuelle, forkrøblede, livsstrategier. Han fremhæver f.eks. den extrapunitive som altid skyder skylden for egne fejltagelser over på andre og den intropunitive som altid finder sig selv ansvarlig for alt, hvad der går galt, og den medlidenhedssøgende, der altid skyder sig ind under altid at sidde i uheld.

En typisk adlersk fortolkning (nok lidt perfidt at trække frem her) går for eksempel på studerende, der ikke forbereder sig godt, samtidig med at de klager over, hvor svært stoffet er: de helgarderer sig! Hvis de dumper, er de undskyldt; hvis de består kan de triumfere!

Adler gik også en del op i folks kropsholdninger, deres måder at sidde, stå og bevæge sig på, som han mente man ofte kunne se som markante udtryk for deres generelle livsstil .

En særlig indgang i analytisk arbejde har Adler i beskæftigelsen med menneskers tidligste barndomserindringer. Hvad enten de er korrekte eller ej, vil de ofte, så at sige i en nøddeskal, rumme nøgle til at forstå de grundlæggende ejendommeligheder ved den pågældendes livsstil.

Adler var, modsat Freud, ret feministisk indstillet og opfattede kvinder som særligt truede af mindreværdsfornemmelser. Svarende til at mænd kunne dække over deres mindreværdskompleks med en art "mereværdskompleks" , prøver han at vise, hvorledes der i kvinder tit artikuleres hvad han kalder: en maskulin protest, en opgiven af deres oprindelige kvindelighed, under indtryk af kvindernes underpriviligerede samfundsstatus.

Individualpsykologiens grundopfattelse af psyko-patologi bliver, at den ses som "fejludviklinger i livsstil" beregnet på at nå en let - og forvansket - form for overlegenhed. Det betyder f.eks. at depression også må ses som en måde at dominere andre gennem ens mindreværd og beklagelser, og at selvmord kan forståes som en slags hævn fra nogen, der på grund af forkælelse er kommet til at vente sig for meget af tilværelsen.

Adlers behandlingsform adskiller sig betydeligt fra Freuds. Man sidder i stole overfor hinanden og terapeutens grundholdning er medmenneskelig varme og forståelse. Det centrale er at satse på udviklingen af klientens "sociale kontakt og engagement" og styrke hans selvtillid. Et af nøglespørgsmålene er : hvad ville du gøre, hvis du ikke havde disse symptomer ?

Der arbejdes med analyse af problemerne som de fremstår i det konkrete hverdagsliv, og som de kan forståes gennem inddragelse af barndomserindringer, drømme og karakteristisk kropssprog. Terapien skal fungere som en hjælp til en slags "selv - genopdragelse", og baserer sig på klientens bevidste forsøg på en omlægning af sin livsstil, støttet gennem erfaringen af et eksemplarisk ligeværdigt forhold til terapeuten.

Adler fastslog endegyldigt de sociale forholds betydning for personligheds-udviklingen, samtidig med at han artikulerede den personlige formålsrettetheds rolle. Herigennem har han fået afgørende indflydelse på personlighedspsykologiens videre udvikling.

Hans "teori" er ikke så svær at overskue og kan, set i forhold til Freuds, virke "lille". Men dertil er at sige, at den , på en helt anden måde end Freuds, knytter sig til "det virkelige liv", og, mere eller mindre restløst, lader sig integrere og supplere med den omfattende ikke-formaliserede viden om børn , som erfarne voksne forældre og pædagoger udvikler.

Vi skal i næste kapitel se, hvorledes Jung forstod, og placerede, Adlers bidrag,

KAPITEL 9

Carl Gustav Jung

Carl Gustav Jung var schweitzer, født i 1875, søn af en fattig præst, der tabte troen og begik selvmord. Faderen var i øvrigt barn af en professor i medicin, der antoges at være uægte søn af Goethe. Jung blev færdiguddannet som læge i år 1900, med en afhandling om spiritisme og okkultisme og blev assistent på Burghölzli sindssygehospitalet i Zürich under Eugen Bleuler, og skrev en bog om Schizofreniens psykologi i 1907, hvorudfra kontakten med Freud opstod.

Jung havde været et mærkeligt barn, optaget af fantasier og spekulationer, og vi får måske den bedste introduktion til ham, ved at høre en beretning, han har skrevet, om en drøm han engang havde.

"I den periode var natten fuld af ubestemmelig angst. Der skete mærkelige ting. Rhinfaldets dumpe murren kunne altid høres, og rundt omkring lurede farerne. Mennesker druknede, en død krop blev slynget op på klipperne.

På kirkegården graver graveren et hul; den udgravede jord er brun. Sorte, højtidelige mænd i diplomat med underlige høje hatte og sortglinsende, nypudsede sko bærer på en sort kiste. Min far er med i sin sorte præstekjole og taler med høj stemme. Kvinder græder. Man siger, at man begraver nogen i dette hul i jorden. Folk, der lige har været der, er pludselig væk. Jeg får at vide, at de er begravede eller at "Herren Jesus" har taget dem til sig. Min mor lærte mig en bøn, som jeg skulle bede hver aften. Det gjorde jeg også gerne, for det gav mig en nogenlunde tryg følelse overfor nattens ubestemmelige usikkerhed:

"Breit aus die Flügel beide,

O Jesu meine Freude

Und nimm dein Küchlein ein.

Will Satan es verschlingen

So lass die Engel singen:

Dies Kind soll unverletzet sein."

Denne "Herre Jesus" var en velvillig, venlig og velmenende "herre" ligesom "herr" Wegenstein på slottet - rig, mægtig, agtet og fuld af omsorg for børn om natten. At han havde vinger som en fugl, var et lille mirakel, som ikke generede mig noget videre. Meget mere vigtig og årsag til mange overvejelser var derimod den kendsgerning, at små børn blev sammenlignet med "Kuchli" ( Kylling, men svejtserdialekt for småkager, o.a.) , som den "Herre Jesus" åbenbart kun modvilligt indtog - som bitter medicin. Det havde jeg svært ved at forstå. Men jeg forstod uden vanskelighed, at Satan elskede Kuchli og derfor måtte forhindres i at sluge dem. For selv om den "Herre Jesus" ikke brød sig om dem, så spiste han dem alligevel for næsen af Satan.

Så langt var mit argument i orden. men nu sagde man, at den "Herre Jesus" også lod andre folk "komme til sig", hvilket var ensbetydende med at blive puttet i et hul i jorden. Denne ugunstige analogislutning fik fatale følger. Jeg begyndte at mistro denne "Herre Jesus". Han mistede sit aspekt som en stor velvillig og venlig fugl og skabte associationer til sorte mænd i diplomat, høje hatte og sorte, blankpudsede sko, og som bar på en sort kiste.

Omtrent ved samme tid oplevede jeg min første drøm, som jeg endnu husker, og som så at sige skulle optage mig livet igennem. Jeg var dengang tre eller fire år gammel. Præstegården ligger lidt afsides ved slottet Laufen, og bagved degnens gård breder sig en stor eng. I min drøm befandt jeg mig på denne eng. Pludselig lagde jeg mærke til et stort, firkantet hul i jorden. Dets sider var beklædt med sten. Jeg havde aldrig lagt mærke til dette hul før. Nysgerrig gik jeg nærmere og kiggede ned. Nu opdagede jeg en stentrappe, der førte ned i dybet. Tøvende og ængstelig gik jeg ned ad den. Trappen endte helt nede ved en rundbuet åbning, som var lukket med et grønt forhæng. Dette forhæng var stort og tungt, vævet af et brokadelignende stof, og jeg lagde mærke til, at det så ud til at være kostbart. Nysgerrig efter, hvad der mon gemte sig bag, skubbede jeg det til side og kiggede ind i et svagt oplyst, ca. ti meter langt, firkantet rum. Det buede loft var af sten og gulvet beklædt med stenfliser. Fra indgangen førte en rød løber hen til en lav forhøjning. På denne stod en pragtfuld, rigt udsmykket trone af guld. Jeg er ikke helt sikker, men jeg tror, at der på dens sæde lå en rød pude. Tronen var vidunderlig smuk, som i et eventyr, en rigtig kongetrone! Men et eller andet var anbragt på den. En kæmpestor genstand, som næsten nåede loftet. Først troede jeg, at det var en stor træstamme. Dens diameter var omkring halvtreds til tres centimeter, og den var vel fire eller fem meter høj. Genstanden var af en mærkelig beskaffenhed: den var lavet af hud og levende kød, og foroven endte den i en slags rundt, kegleformet hoved uden ansigt og uden hår. Kun allerøverst på issen sad der et eneste øje, som ubevægeligt stirrede opad. Rummet var relativt lyst, skønt det hverken havde vinduer eller var oplyst på anden måde. Omkring hovedet herskede der en vis hellighed. Genstanden bevægede sig ikke, men alligevel følte jeg, at den et hvilket som helst øjeblik kunne vride sig ned af sin trone og som enorm krybe hen imod mig. jeg var lammet af skræk. Netop i dette uhyggelige øjeblik hørte jeg ligesom udefra og oppefra min mors stemme, som råbte: "Ja, se du bare på den. Det er menneskeæderen!" Jeg blev dødsensforskrækket og vågnede badet i sved. Efter den tid var jeg ofte bange for at falde i søvn om aftenen, bange for at drømme noget lignende igen.

Denne drøm har jeg været optaget af i årevis. Først meget senere blev jeg klar over, at den mærkelige genstand var en fallos, og først adskillige tiår senere at det drejede sig om en rituel fallos. Det er aldrig gået op for mig, om min mor mente: " Det er menneskeæderen" eller "Det er menneskeæderen ". Hvis det var det første, måtte hun have ment, at ikke "Jesus" eller "jesuitten" var børneæderen, men at det var fallos'en, der var det. Var det det sidste: at menneskeæderen generelt blev symboliseret ved fallos, da ville den mørke "Herre Jesus", jesuitten og fallos være identiske. Den abstrakte betydning af fallos er kendetegnet ved, at lemmet er iphthyphallisk (.... = oprejst), dvs. tronende. Tolkningen af orificium urethrae som et øje, og lyset omkring det, peget etymologisk på ordet phallos (...... = lysende, strålende). Denne drøms fallos synes i hvert tilfælde at være en underjordisk unævnelig gud. Dette vedblev den at være for mig hele min ungdom igennem, og det var helt sikkert, at den dukkede op, såsnart der blev talt for følelsesbetonet om Jesus Kristus. "Herren Jesus" blev aldrig helt virkelig for mig, aldrig helt acceptabel, helt elsk-værdig. Altid måtte jeg tænke på hans underjordiske modstykke: den frygtelige åbenbaring, jeg ikke havde søgt. I drømmen steg jeg ned i hulen og fandt der et fremmed væsen på en gylden trone, umenneskelig og underjordisk, og dette væsen stirrede stift opad og levede af menneskekød. Først hele halvtreds år senere blev jeg opmærksom på en passage i en kommentar om religiøse riter, i hvilken der er tale om det antropofagiske (menneskeædende) grundmotiv i nadverens symbolik . Først da blev jeg klar over, hvor ubarnlig, hvor moden, ja overmoden den tanke var, som dengang brød sig vej til min bevidsthed gennem disse to oplevelser. Hvem var det, der talte til mig dengang? Hvilken overlegen erkendelse var her på færde? (Jung,1961)

Jeg vil nævne en anden barndomsepisode, hvor Jung nu er ca. 12 år gammel:

"En smuk sommerdag samme år (1887) gik jeg en eftermiddag fra skolen og ud på Munsterplatz. Himlen var dejlig blå og det var strålende solskin. Katedralens tag glitrede i lyset og solen spejlede sig i de nye, farvestrålende glaserede teglsten. Jeg var overvældet af synets skønhed og tænkte: "Verden er smuk og kirken er smuk, og Gud har skabt det altsammen. Han sidder højt oppe i den blå himmel på en gylden trone og -" Her kommer et hul og en kvælende fornemmelse. Jeg var som lammet og vidste kun: nu må du ikke tænke videre!

Der sker noget frygteligt, som jeg ikke vil tænke og i hvis nærhed jeg ikke må komme. Hvorfor ikke? Fordi du så ville begå den største synd. hvad er den største synd? Mord? Nej, det kan det ikke være. Den største synd begår man mod Den Hellige Ånd; den synd er utilgivelig. Den, der forbryder sig mod Den Hellige Ånd er for evig dømt til helvede. Det ville være synd for mine forældre, hvis deres eneste søn, som de holder så meget af, fordømtes til den evige fortabelse. Det kan jeg ikke gøre mod mine forældre. Jeg må under ingen omstændigheder tænke mere på det!"

Han har flere dages anfægtelse og spekulationer om synd og gudsvilje, og om slangen, som frister og overtaler Adam og Eva.

"Gud havde i sin alvidenhed arrangeret det sådan, at de første forældre måtte begå den første synd. Det var altså Guds mening, at de skulle synde . Denne tanke befriede mig omgående for den værste kval, for nu vidste jeg, at det var Gud selv, der havde bragt mig ind i denne tilstand. jeg vidste dog foreløbig ikke, om Han ønskede, at jeg skulle begå denne synd eller at jeg netop ikke skulle begå den. Men jeg kom igen til samme resultat. "Gud vil åbenbart også se mit mod," tænkte jeg. "Hvis det er tilfældet og jeg viser det, så vil Han give mig sin nåde og oplyse mig." Jeg samlede alt mit mod, som skulle jeg springe ind i helvedets flammehav, og lod tanken komme: Foran mine øjne så jeg den smukke katedral, ovenover den den blå himmel, Gud sidder på en guldtrone højt over verden, og ned fra tronen falder en kæmpelort, som rammer det nye farvespillende kirketag, smadrer det og knuser kirkens mure. Det var altså det, det var. Jeg følte en uhyre lettelse og ubeskrivelig befrielse. I stedet for den forventede forbandelse var nåden kommet over mig med en uudsigelig salighed, som jeg aldrig havde oplevet før. Jeg græd af lykke og taknemmelighed over, at Guds visdom og godhed havde åbenbaret sig for mig, efter at jeg havde underlagt mig Hans ubønhørlige strenghed. Det var dette, der skabte følelsen af at have opnået oplysende klarhed. Meget af det, jeg før ikke havde forstået, gik pludselig op for mig. (Jeg erfarede, hvad min far ikke havde forstået - Guds vilje, som han af alle gode grunde og dyb tro ikke modsatte sig. Derfor havde han heller aldrig oplevet nådens vidunder, som helbreder alt og gør alt forståeligt). Han havde taget Bibelens bud som rettesnor, han troede på Gud, som det i Bibelen står man skal, og som hans fædre havde belært ham om. Men han kendte ikke den levende og umiddelbare Gud, som almægtig og fri står over bibel og kirke, som tilskynder mennesket til frihed , som kan tvinge det til at give afkald på dets egne meninger og overbevisninger for at opfylde Hans krav. Gud lader sig i sine prøver af menneskene ikke påvirke af traditioner, de måtte være nok så hellige. I sin almagt sørger Han for, at disse prøver på mod ikke ender i noget virkelig ondt. Når man mærker Guds vilje, kan man være sikker på at være på den rette vej. Det var en form for initiation til riget i mørket. I og med oplevelsen om katedralen eksisterede der endelig en slags virkelighed, der hørte til den store hemmelighed - hvilket svarer til, hvis jeg fx. havde talt om nogle sten, der falder fra himmelen og nu virkelig stod med en i hånden. Men det var en pinlig oplevelse. Jeg var ramlet ind i noget ondt, noget grimt og mørkt, og samtidigt var det også som en slags udmærkelse. Der opstod da hos mig en følelse af at være udstødt eller udvalgt, forbandet eller velsignet."

Jung fortæller et sted om, hvordan han tit sad på en bestemt sten, og skiftevis opfattede sig som stenen og den der sad på stenen.

“Min mor fortalte mig siden, at jeg på den tid ofte var deprimeret. Det var jeg nu egentlig ikke; men jeg var optaget af hemmeligheden. Og så gav det mig en sjælden åndelig beroligelse at sidde på hin sten. Den befriede mig for al tvivl. Når jeg tænkte, at jeg var stenen, ophørte konflikterne. "Stenen er ikke usikker, har ikke behov for at meddele sig, og den er evig, lever i årtusinderne," tænkte jeg. "Jeg, derimod, er kun et forbigående fænomen af emotioner, som en flamme, der hurtigt blusser op og derefter slukkes." Jeg var summen af mine emotioner, og noget andet i mig var den tidløse sten. No. 1 og No. 2. Et eller andet inde i mig vidste altid, at jeg var to forskellige. Den ene var mine forældres søn; han gik i skole, var ikke mindre intelligent, opmærksom, flittig, anstændig og ren end mange andre. Den anden derimod var voksen, ja gammel, skeptisk, mistroisk, fjern fra menneskenes verden, men stod naturen nær ligesom jorden, solen, månen, vejret, de levende skabninger og fremfor alt natten, drømmen og alt, hvad "Gud" ellers kunne vække til live i mig. Jeg sætter her "Gud" i citationstegn. Ja, jeg mente, at de høje bjerge, floderne, søerne, de dejlige træer, blomster og dyr meget bedre udtrykte Guds væsen, end menneskene gjorde det i deres latterlige klæder, deres gemenhed, dumhed, forfængelighed, løgnagtighed og afskyelige egenkærlighed. Det var altsammen egenskaber, som jeg kendte godt fra mig selv, dvs. fra personlighed nr. 1, skoledrengen anno 1890. Men sideløbende fandtes der et område, en slags helligdom, som forvandlede enhver, der betrådte det. Overvældet af verdensaltet og forglemmende sig selv kunne mennesket kun undre og beundre. Her levede "den anden", han, som kendte Gud som en hemmelig, personlig og samtidig overpersonlig hemmelighed. Her blev mennesket ikke skilt fra Gud. Ja, det var her, den menneskelige ånd sammen med Gud så på skabelsen.

Det, jeg i dag udtrykker i forståelige sætninger, var ikke artikuleret bevidst tankegang for mig dengang, men levede i overvældende anelser og med dybe følelser. Så snart jeg var alene, kunne jeg nå ind i denne tilstand. Her var jeg vidende om min værdighed og det egentlige hos mig som menneske . Derfor tyede jeg til uforstyrretheden og ensomheden hos den anden, hos nr. 2. Spillet og modspillet mellem personlighederne nr. 1 og nr. 2, som er foregået gennem hele mit liv, har intet til fælles med "spaltning" i traditionel medicinsk forstand. Tværtimod, det spilles af alle mennesker. Fremfor alt er det religionerne, der til alle tider har talt til menneskets nr. 2, "det indre menneske". I mit liv var det nr. 2, der havde hovedrollen, og jeg har altid forsøgt at være åben for det, der ville mig noget indefra. Nr. 2 er en gængs figur, men som regel rækker den bevidste forståelse ikke til for at se, at man også rummer den".

Jung var hele sit liv optaget af det okkulte, parapsykologiske fænomener, clairvoyance og mystik. Allerede i sin studietid holdt han foredrag om de exakte videnskabers begrænsning, han var med til at afholde spiritistiske seancer, og har rapporteret flere forskellige overnaturlige hændelser. Jung var meget optaget af Freuds Drømmetydning som han forelæste om på sin psykiatriske arbejdsplads og citerede og skrev om.

Det gjaldt bl.a. fortrængningsbegrebet, som han satte i forbindelse med det experimentelle arbejde, som Bleuler ledte ham ind på, nemlig arbejdet med frie associationer, som bl.a. Galton og Wundt havde startet: at man nævner en række enkeltord for en forsøgsperson, og beder dem svare med det ord, der umiddelbart falder dem ind. Man kan her interessere sig for dels reaktionstiden og dels de fysiologiske reaktioner, specielt ændringer i hudens elektriske ledningsevne, der kan angive følelsesmæssige udsving. Disse ting sættes så i forhold til arten og betydningen af såvel påvirkningsordet som det ord, der reageres med, - en teknik som lever i bedste velgående, dels i forbindelse med løgne-detektorer, dels som en del af sekten Scientologis følelsesudrensnings-program. Den indgår også som øvelse på de psykologiske laboratoriekurser.

Disse fysiologiske effekter kan opfattes som indikatorer af ikke bevidste psykiske processer, og Jung anvendte dem i sin belysning af schizofreni og hysteri, i afdækning af hvad han kaldte ubevidste komplexer. Komplex: kontrollerende kraft fra en konstellation af ubevidste værdier.

Selv om Jung var en stor beundrer af Freud ( de blev meget nære venner i perioden 1907 til 1914, og Freud havde endda udset ham som sin arvtager) så var den tankeverden, han udviklede, i meget høj grad hans egen.

Freud var, med hensyn til hele den kulturhistoriske arv, på trods af sin store belæsthed, ret snæver. I sit forhold til de store myters rolle for menneskene satte han dem jo væsentligst i forhold til de darwinistisk-antropologiske urstamme opfattelser, sådan at Ødipus-myten fik en helt isoleret betydning. Det blev Jungs fortjeneste at tage "de øvrige myter og urforestillinger" op , som i historiens løb har tjent menneskene til selvforståelse og selvrefleksion.

Han var meget langt fra den dybest set reduktionistiske og naturvidenskabelige linje, der prægede Freud, langt mere fænomenologisk orienteret og : "modstander af en form for intellektualisme, som kun resulterer i tomme ordskeletter".

For ham var det vigtigere at "formidle et billede af de faktiske oplevelses-muligheder".

"Ingen kan virkelig forstå disse ting, som ikke selv har erfaret dem", siger han f.eks.

Han betragtede Freud som meget udadvendt og meget forskellig fra hans egen oplevelsestype.

Man kan sige at han nærmest "uddefinerede" Freud, gennem udviklingen af noget, der ved første blik ligner en typologi, en skelnen mellem forskellige måske medfødte grundtyper af personlighed.

For så vidt Freud havde haft travlt med at klassificere neuroserne og kønnene og livsaldrene, havde han ikke helliget sig temperamentslæren. Det Jung nu gjorde var, at han fremdrog en distinktion mellem hvad han kaldte introverte (indadvendte) og extroverte (udadvendte) personlighedstyper.

Distinktionen introversion/extroversion går ud fra en skelnen mellem Den indre verden og Den ydre verden. Med den indre verden tænkes der her på vores begreber og forestillinger, med den ydre verden på de ydre handlingers verden, de sociale kontakters verden.

Det kan lyde enkelt, men det kompliceres jo lidt af, at vores indre verden som oftest er opfyldt af ideer, tanker og forestillinger om den ydre verden. Og at vi i vores ydre verden får os omgivet med ting, mennesker osv. som vi har et mere eller mindre intenst indre forhold til.

Den mest oprindelige karakteristik af distinktionen har vi i Jungs modstilling af udtrykkene: "Esse in Re", dvs. væren i tingene, contra "Esse in Intellektu", dvs. væren i forståelsen.

Således kan vi måske forstå distinktionen: at den indadvendte orienterer sig mod sine oplevelser, mod iagttagerens subjektiv, sammenhængende verden af tanker, følelser og forestillinger, bort fra den umiddelbare afhængighed af andre mennesker og objekterne i deres betydning for andre. Men betyder det nu, at den udadvendte skulle være mindre subjektiv ? Det gør det næppe.

Problemet i det her er, så vidt jeg kan se, at man let kommer til at sammenblande i det mindste 5 forskellige forhold:

1) spørgsmålet om aktivitet/passivitet i helt fysisk forstand

2) spørgsmålet om socialitet, om hvor let eller svært man har det med at omhgåes andre

3) spørgsmålet om andre-styrethed, afhængighed af andres mening

4) spørgsmålet om feltafhængighed/ feltuafhængighed : en dimension, som man senere i psykologiens historie har været i stand til at isolere som en bestemt "kognitiv stil": om man, som om man havde et indre kompas eller en indre lodlinje, er i stand til at orientere sig selvstændigt, uafhængigt af om gulvet er skråt, lampen hænger skævt og de andre siger, at månen er en grøn ost.

5) spørgsmålet om snævert tidsperspektiv, dominans af det øjeblikkelige, eller bredt tidsperspektiv, inddragelse af bredere tidshorizonter.

*) Den typologiske dimension introvert/extrovert er blevet meget anvendt, bl.a. i tilknytning til en kropstypelære (Sheldon, Kretchmer), hvor introversion er blevet sat i forhold til det, man kalder en leptosom kropstype (lang og tynd), extroversion til en pyknisk kropstype (kort og tyk). Der er her tale om ekstremt biologistiske og deterministiske synspunkter. Det går så vidt, at man sætter den første type i forbindelse med schizofreni, den anden med manio-depressivitet. Den er i nyere tid især kolporteret af den engelske psykolog Hans Eysenck, ikke mindst i forbindelse med den såkaldte Myers-Brigg test. Bestemmelsen foretages gennem sammentælling af ja og nej svar på et spørgeskema : Er De let at lære at kende? (Extr.) Er De svær at lære at kende ?(Intr) Er De af naturen et selskabsmenneske ?(Extr.) Er De stille og reserveret i et selskab ? (Intr.) Plejer De at søge venskab med nogle få mennesker? (Intr.) Søger De bredt venskab med mange forskellige mennesker? (Extr.) etc.

Den udadvendte er i Eysencks forståelse socialt ubesværet, hurtig i reaktionerne, ikke særlig dybsindig, praktiker, handlingsmenneske. Den indadvendte er den reserverede, drømmeren, den reflekterede, filosoffen, skjuler sine følelser blandt fremmede, er bly, genert, afvigende, kejtet.

Det er vigtigt at fastholde, at Jungs psykologi ikke er en sådan primitiv træk-psykologi og at det er direkte misvisende, når en sådan undertiden søger at legitimere sig ved henvisning til Jungs introduktion af distinktionen. Jungs ærinde er at forstå psykens totalitet hos den enkelte person - som et energetisk, over hele livsalderen udviklende system. Det er, som vi senere skal se, netop bevægelserne fra en indstilling til en modsat indstilling, dialektikken mellem de udadvendte og de indadvendte momenter i personligheden, der er hans ærinde. Det er som led i nogle højt differentierede begreber om personlighedens vækst og udvikling, som en dialektisk proces mellem bestandige indre modsætninger, at det bliver relevant at fremdrage disse dimensioner.

Jung anvender en modstilling af FREUD og ADLER til at klargøre og begrunde sin egen opfattelse. Han går ud fra det synspunkt, at hans eget arbejde repræsenterer en syntese, der er egnet til at overskride det antitetiske forhold mellem Freuds og Adlers psykologi.

Hvor Freud, som vi har set, forstod mennesket som styret af seksualdrifterne, og altså dybest set af en artsopretholdelsens drift, var det i Jungs opfattelse Adlers bedrift at fremhæve en helt modsat opfattelse, der stillede ikke artsopholdelsesdrift men selvopholdelsesdrift i centrum. Freud havde jo ganske vist nogle begreber om jeg-drifter, men, siger Jung :

"Disse Jeg-drifter frister i hans psykologi en noget kummerlig tilværelse ved siden af seksualmomentets brede, alt for brede udfoldelse" (Jung, 1916),

Adler viderefører jo nogle opfattelser som f.eks. også er centrale hos Nietzsche, at vi har en dybtliggende drift til at mestre verden, til at stritte imod den personlig afmagt. En vilje til beherskelse, en vilje til magt, i betydningen af ville beherske vores situation, vores eget liv. Dette fører bl.a. til at neuroser opfattes som udspringende af forsøg på at kompensere for erfaret mindreværd og afmagt.

En hovedmodsætning mellem den Freudske og den Adlerske psykologi bliver, som Jung siger, at :

"hos Freud er alting strengt kausale afledninger af forudgående fakta, hvorimod hos Adler er alt endeligt betinget "arrangement", dvs. udsprunget af en - det være sig nok så ubevidst - PLAN til realisering af jegdriften"(Jung, 1916).

Det vil fx. sige, at neurosens symptomer hos Adler, som vi har set i sidste kapitel, opfattes som midler, hvormed individet behersker omgivelserne. Hos Freud er neurosen kausalt orienteret, hos Adler er den finalt orienteret. Som Jung siger:

"Man kan ikke bare lægge de to forklaringer ovenpå hinanden, for de strider totalt mod hinanden. I det første tilfælde hænger jeg'et kun som en art appendix ved eros, i det andet tilfælde er kærligheden stedse kun et middel til at komme ovenpå. Den, hvem jegets magt ligger på sinde, gør oprør mod den første opfattelse, den for hvem eros er vigtig, vil aldrig kunne forsone sig med den sidste teori. Men begge teorier indeholder afgørende sandheder, selv om de modsiger hinanden, så enhver forsoning synes udelukket. Hvordan kan disse to hver især kun se sin ene side, og hver især mene, at de besidder den eneste gyldige anskuelse? Det kommer vel - siger Jung - af at de to forskere, i kraft af deres (egen) psykologiske egenart ved neurosen snarest ser netop det, der svarer til denne egenart". (Jung, 1916) Og han går videre:

"Adler ser, hvordan et menneske, der føler sig underlegen og mindreværdig, med "protester", "arrangementer" og andre formålstjenlige kunstgreb søger at sikre sig en illusorisk overlegenhed, det være sig over forældre, pædagoger, foresatte, autoriteter, situationer, institutioner eller andre ting. Selv seksualiteten figurerer mellem kunstgrebene.

Til grund for denne anskuelse ligger en usædvanlig fremhævelse af subjektet , hvorimod objekternes egenart og betydning ganske forsvinder . De kommer højst i betragtning som bærere af undertrykkelsestendenser. Jeg tager næppe fejl, når jeg mener, at kærlighedsforholdet og andre mod objekter rettede former for begær ligeledes eksisterer som væsentlige størrelser hos Adler, men i hans neuroseteori spiller de dog ikke den principielle rolle som hos Freud.

Freud ser sin patient i stadig afhængighed af og til betydningsfulde objekter . Forældrene spiller en stor rolle. Alt, hvad der kan indtræde i patientens liv af vigtige indflydelser eller betingelser, går i direkte kausalitet tilbage til disse urpotenser. Et "pièce de résistance" i hans teori er overførings- eller transferensprincippet, dvs. patientens forhold til lægen. Der begæres altid et bestemt kvalificeret objekt eller gøres modstand mod et sådant, og dette sker stedse i overensstemmelse med den i den tidligeste barndom erhvervede model: forholdet til faderen og moderen. Det, der kommer fra subjektet, er i alt væsentligt blindt begær efter lyst. Sin kvalitet får dette begær imidlertid stedse fra specifikke objekter. Hos Freud er objekterne af største betydning og har næsten udelukkende den determinerende kraft , medens subjektet forbliver besynderlig betydningsløst og i grunden ikke er andet end kilde til begæret efter lyst, samt et "angstens sted".

Som allerede nævnt kender Freud ganske vist "Jeg-drifter". Men allerede dette udtryk antyder i sig selv, at hans forestilling om subjektet er himmelvidt forskellig fra den bestemte størrelse, som hvilken subjektet figurerer hos Adler. Ganske vist ser begge forskere subjektet i relation til objektet, men hvor forskelligt ser de ikke denne relation! Hos Adler ligger vægten på et subjekt, der sikrer sig og søger overlegenhed over for ligegyldigt hvilke objekter; derimod ligger hos Freud vægten helt på objekter, der på grund af deres bestemte egenart er fremmende eller hæmmende for subjektets begær efter lyst. Denne forskel kan vel ikke være andet end en temperamentsforskel ,en modsætning mellem to typer af menneskelige åndskategorier, af hvilke den ene overvejende afleder den determinerende virkning fra subjektet, den anden derimod overvejende fra objektet.

En mellemliggende anskuelse, fx. ud fra commom sense , ville indebære, at menneskelig handlen er lige så meget betinget af subjektet som af objektet. De to forskere gør vel heroverfor gældende, at deres teori ikke tilsigter nogen psykologisk forklaring af det normale menneske, men er neuroseteori. Men i så fald måtte Freud dog forklare og behandle nogle af sine tilfælde på Adlers maner, og Adler måtte bekvemme sig til at tage sin tidligere lærers synspunkter alvorligt i betragtning for visse tilfældes vedkommende - hvilket dog hverken er sket det ene eller det andet sted. Synet af dette dilemma har stillet mig over for spørgsmålet: findes der mindst to forskellige mennesketyper, af hvilke den ene interesserer sig mest for objektet, den anden mest for sig selv?. Og kan det derudfra forklares, at den ene kun ser det ene og den anden kun det andet og på denne måde når til helt forskellige slutninger? Jeg har længe beskæftiget mig med dette spørgsmål og er på grundlag af mange iagttagelser og erfaringer til sidst nået til at opstille to grundholdninger eller indstillinger, nemlig introversionen og extroversionen . Den første indstilling er, når den er normal, karakteriseret ved et tøvende, refleksivt, tilbagetrukket væsen, der ikke udfolder sig let, som viger tilbage for objekter, altid befinder sig noget i defensiven og gerne skjuler sig bag skeptisk iagttagelse. Den anden indstilling karakteriseres, når den er normal, af et imødekommende, tilsyneladende åbent og beredvilligt væsen, der let finder sig til rette i enhver given situation, hurtigt knytter forbindelser og ofte ubekymret og tillidsfuldt vover sig ud i ukendte situationer under tilsidesættelse af eventuelle mulige betænkeligheder. I det første tilfælde er tydeligt nok subjektet, i det andet tilfælde objektet det afgørende." (Jung,1916)

Ganske vist kan man i disse sidste sætninger finde belæg for en opfattelse af Jung som "typologisk, træk-psykologisk teoretiker".

Men dels er det på et meget tidligt tidspunkt, han skriver disse ting, som led i en aktuel polarisering i forhold til Freud og Adler, og dels forekommer helheden i hans teoretiske værk af en radikalt anden observans. Derfor er det vigtigt ikke at bruge denne skelnen differentialpsykologisk, dvs. til at finde forskelle mellem folk, udfra opfattelser af, at noget som helst skulle være biologisk fastlagt i dette. Men at se på disse forhold som sider af det almenmenneskelige potentiale. Det er tværtimod ved at se dette som sider af den enkelte , at Jung selv og vi andre kan komme videre.

Freuds og Adlers teorier er begge reduktive teorier, der kan bruges til at forklare, hvorledes de to driftskomponenter (artsopretholdelsens og individ-opretholdelsens) finder mindreværdige former, men det er netop det reduktive i begge teorier der er deres begrænsning, og den begrænsning Jung søger at overvinde.

"Nok er Eros der altid og overalt, og nok gennemtrænger magtdriften alt det højeste og det dybeste i sjælen, men denne, sjælen, er ikke blot det ene eller det andet eller for min skyld begge tilsammen men også det, som den har gjort og vil gøre ud af disse faktorer." (Jung,1916)

Jung taler om, hvordan begge de to paradigmer er i stand til at frigøre energi, som er bundet i mindreværdige former, men at de kommer til at stå rådvilde overfor spørgsmålet om, hvad mennesket skal stille op med den således frigjorte energi.

Han fremhæver at Neuroser ikke kun følger af årsager, der engang har foreligget, infantil seksualitet eller infantil magtdrift, - de er også forsøg på en ny syntese af livet. Kim, der vantrives, men dog med en kerne af værdi og mening.

Herved kommer han ind på, hvorledes nervøse symptomer kan have en værdi for et menneske. Han ligner det i spøg med, hvordan Vorherre har skabt fluer og andet utøj for at mennesket kan øve sig i tålmodighedens nyttige dyd. At neurosen for nogen tvinger dem til en existens, der udviklede dets værdifulde kim.

Han snakker også om mennesker, som har deres livs mening, deres egentlige betydning i det ubevidste, og i det bevidste har alt det, som vil føre dem på den forkerte vej.

Han opfatter mest positivt Freuds og Adlers terapier som ætsemidler, der er rettet mod at opløse de to livsenergier i deres mindreværdige form, til en frisættelse.

At resumere eller på nogen måde gennemgå Jungs psykologi føles som en helt halsløs gerning. Hans tankeverden egner sig så overordentlig dårligt til en lineær, punktvis gennemgående fremstilling; meget af, hvad han skriver er, det indrømmer han selv, mere eller mindre bevidst tvetydigt.

Han er en fortolkningsmester, blændende til at udkaste komplicerede, lagdelte og ofte paradoxale dynamiske menings- og betydningsforhold omkring enkelt-menneskers (og hans egne) psykiske erfaringer, drømme, visioner, grublen og anfægtelser, og han gør det med en ejendommelig sikkerhed, som man nok kan have betænkelighed ved, fordi det kan have præg af vilkårlighed, men som har sin styrke ved at grunde sig på en meget stærk udnyttelse af hans egne, indre erfaringer og en meget, meget omfattende kundskab om kulturens billeder, dvs. de menneskelige betydninger i deres historicitet.

Den udløsende gnist fra Freud til Jung ligger klart i Ødipus-komplex-tanken.

Det stærke følelsesmæssige indhold, som Freud kunne afsløre vis à vis denne myte, søgte Jung i en meget bredere forstand i mythologien: Både den antikke, ligesom Freud, den kristelige, og de forskellige mere mystiske mythologier som var taget op i Ny-platonismen, Mitra-dyrkelsen, ægyptiske, og fjernøstlige religioner.

Man må tænke på, at vi har at gøre med hvad der ret beset er generationen efter Nietzsche og Darwin. Generationen, hvor præsternes rolle som åndelige vejledere var ved at gå i opløsning, og hvor der kunne synes at forestå et enormt syntetiseringsarbejde med af vor mytefortid at uddrage de elementer, der kunne skabe os en mytefremtid.

Jungs arbejde er både meget lærd og meget omfattende, og det blotte rids af grundbegreberne i hans "personlighedsmodel" kommer til at blive en tom skal, hvis den isoleres fra de mytiske indhold.

Ganske vist er Jung af uddannelse psykiater, men han har på ingen måde et billede af sin rolle som een der bare skal kurere, få folk "raske lissom andre", for ham drejer det sig faktisk om at redde menneskers sjæl, og ikke om at få dem ind i en eller anden "normalsundhed". I denne forstand er han måske snarere at betragte som en præst eller guru, og hans arbejde er snarere sjælesorg end terapi. Han ligger i dette meget på linje med eksistentialisterne, - med den væsentlige tilføjelse dog, at han netop ikke er eksistentialist, men snarere essentialist eller idealist, fordi han mener, at mennesket skal afdække sin mening, i høj grad ved en indadskuen. Det her handler faktisk om sjælen, og sjælens frelse.

Jungs indfaldsvinkel til de psykiske lidelser er i første række, og overensstemmende med både Freud og Adler, at de udspringer af en konflikt mellem det bevidste jeg og det ubevidste, og at det ubevidste rummer store mængder af fortrængt materiale, og at der er en modsætning mellem behovsdrift og kulturkrav.

Hans billede af det ubevidste er dog af en meget anden karakter end Freuds. For det første ved at omfatte mere generelt det ukendte i en selv:

- Alt det, jeg ved, men i øjeblikket ikke tænker på.

- Alt det,jeg engang var bevidst om, men som jeg har glemt idag.

- Alt det, mine sanser fornemmer, men som bevidstheden ikke tager hensyn til.

- Alt det jeg, uden hensigt og uopmærksomt: dvs. ubevidst - føler, tænker, husker,

vil eller gør.

- Alt det fremtidige, som forberedes i mig, og som først siden bliver mig bevidst.

- Alle mere eller mindre villige fortrængninger af pinlige forestillinger og indtryk.

Men dette, personlige, ubevidste udgør for Jung kun så at sige et øverste lag af det ubevidste. Under det, men i dynamisk samspil med det, ligger det kollektive ubevidste.

Til det hører de ikke-individuelt erhvervede nedarvede egenskaber, altså instinkterne, som noget vi har fælles med artsfællerne, og ikke mindst det Jung kalder arketyperne.

Med arketyperne mener Jung ikke ligefrem nedarvede billeder, men nedarvede muligheder for at genopleve tidligere generationers erfaringer, altså dispositioner til at tænke, føle og percipere bestemte mønstre og indhold.

Det er sådanne mønstre og indhold som GUD, DJÆVELEN, HELTEN, DEN GAMLE VISMAND, SLANGEN, DRAGER og HJÆLPSOMME DYR, BEGRAVEDE SKATTE, BRØNDE, GROTTER, men også MØRKET, SOLEN, FØDSELEN, DØDEN, GENFØDELSEN, MODER JORD, BARNET, TRÆET.

Vi skal senere, i kapitel 16, hos Leontjew møde begrebet : objektive betydninger, i betydningen almene, samfundskabte betydninger, som kan få en vis relevans for forståelsen af Jungs arketypebegreb. Hvad Jung henviser til er faktisk de historiske, samfundsskabte objektive betydninger.

Jung taler ganske vist om disse ting som en art kanaliseringer i hjernen, der er resultatet af akkumulerende slægtserfaringer, det i mange generationer gentagne, - og man kan godt stirre sig blind på dette med det nedarvede og synes at det er noget vrøvl - uden at det rokker det mindste ved Jungs hele tankebygning. Det kan man fordi vi jo får sproget og billederne af vores kultur, alle konstruktionerne og begreberne spejler sig ind i os gennem de eventyr vi hører, gennem de billeder vi ser, gennem de sange og salmer vi hører, og i tusind- millionfold sker dette nu med TV og video, tegneserier, radio, aviser, plakater og bøger. Det historiske kultursymbolunivers er i os, når vi først har nået skelsår og alder. Og også meget før, selv hvis vores læsning indskrænker sig til tegneserierne. I den forstand er både Jesus, Napoleon, Batman, Mickey Mouse, Skipper Skræk, Dracula og den grimme ælling arketyper !

Man kan, som Jung siger, i verdenslitteraturen og i myter og eventyr finde bestemte overalt opdukkende motiver, og dem møder man også hos nulevende mennesker i deres fantasier, drømme, delirier og vrangideer. Jung taler om at disse forestillinger "farves af særlig livlige fællestoner, jo mere tydeligt de fremtræder, gør indtryk, har indflydelse og fascinerer." (Tænk f.eks på Kierkegaards anvendelse af Don Juan !)

På den måde rækker de udover den enkelte, får på sin vis en mere objektiv karakter, og det er da også som om de besidder så at sige deres egen dynamik.

Et indledende arbejde med det personlige ubevidste, løsning af konflikter og ophævelse af fortrængning, vil så at sige åbne op for dette andet, kollektive, ubevidste, og frisætte dets energier i personen.

Man må nok sige, at denne dynamik i vid udstræknng ligger i METAFOR- KRAFTEN :

Ved at opfatte sider af mig selv, modstridende ønsker, dilemmaer jeg står i, situationer jeg kommer i, som eksemplifikationer af almengjorte, kulturelt bearbejdede og belyste aktørperspektiver , får jeg nye beskrivelsesmuligheder, nye konstruktioner til rådighed.

* På sin vis er der tale om en frihed til at forstå sin egen tilværelse "som fiktion".

* På sin vis er der tale om en "fantasien til magten".

* På sin vis er der tale om se sin egen tilværelse og livsskæbne som et digterværk.

Ved at lade de anvendelige kulturelle tankefigurer være så at sige "indvendige redskaber" i mit eget livsforløbs problemløsninger og i mine refleksioner over mig selv og mine livsopgaver får jeg en "merværdi", en dybere plasticitet, en rigere udtryksfylde ( billeder, jeg har set, musik, jeg holder af, digtlinjer jeg husker etc. etc. etc.).

Og jeg får også mulighed for at kapitalisere disse nye beskrivelsesmuligheder i en orienteringsgevinst :

"Hvis jeg er Hamlet, i denne sag, hvem er så Ophelia" , "You Tarzan, me Jane!" etc. etc.

At åbne for dette kollektive ubevidste og frisætte dets energier i personen kan få ret svært håndterlige følger.

Det kan således føre til det, Jung kalder en psykisk inflation, nemlig at bevidstheden oversvømmes af fantastiske forestillinger om egen betydning, egne overmenneskelige evner, at man har fået klarsyn, vil kunne frelse verden etc., eller modsat, at man er ond, en dybt skyldig synder eller: at man absolut ingenting er, en ubetydelighed, en fejltagelse.

Det er væsentligt at forstå, at effekten af den energi, der frigøres ved at sådanne slumrende, kulturelt "ladede", identiteter vækkes i os, har en dobbelt karakter :

Den kan muliggøre nye former for indre organisering.

Men den kan også implicere modsvarende, slumrende identiteter hos mine med- og modspillere i min nutidige og fremtidige livsverden. Heri er intet mystisk, en sådan kulturel synergi gør sig gældende i alle typificerede rolleforhold. Det særlige er her det metaforiske.

Der ligger i dette netop det transpersonlige, at grænserne mellem selv og omverden ligesom bliver ophævet: vi kan gøre os selv og vores medmennesker til med- og modspillere i et principielt fælles fiktivt, narrativt univers. Om de andre aner det eller ej er ikke altid det væsentligste.Er det ikke i alle tilfælde det vi vågner og opdager, vi har gjort, når vi husker en drøm, der er værd at fortælle andre om ?

Jung etablerer, som allerede nævnt, et libidobegreb, et overordnet livsdrift-begreb, der rummer begge de to aspekter, som Freud og Adler hver især teoretiserer over: den extroverte eros og den introverte selvopretholdelse.

Ved fra starten at definere de to som een, som en slags yin og yang eller venstre fod og højre fod, får Jung etableret en overordnet metafor, nemlig : Libidoens progression. Livsdriften kan siges at "vinde frem", når der udvikles en resultatrig dialektik mellem modsætningerne i ens sind og i ens existens.

Men den kan også "stå i stampe" , gå i frø, brænde inde, i kraft af en fastfrysning, en fiksering. Vi taler om, at vi kan være kommet ind i en forkert skure, eller ud af vores pløjespor ( de-lirere betyder faktisk at køre af pløjesporet), vi kan fortryde, at vi har satset på noget uholdbart, at vi hænger i en bestemt sump, men ikke med vores bevidste, rationelle jeg kan finde ud af, hvordan vi skal komme ud af den. Her kan man så vælge at anvende udtrykket neurose eller ej. Der er næppe noget ikke- åndsvagt menneske, der går ram forbi en hel tilværelse igennem.

Jung påstår, at der i en sådan situation kan ske en opstemning af libidoen, og en stadig stærkere ladning af ubevidste sider, en proces, som Jung omtaler som: libidoens regression. Livsdrifterne kan så at sige trække sig tilbage til drømmescenen.

Regressionen, siger Jung, forhøjer valensen af de indhold, der hidtil har været udelukket fra den bevidste tilpasningsprocess, henligget i bevidsthedsmørke, været ubevidste, som har være opfattet som unyttige og holdt langt borte fra den retningsbestemte psykiske funktion.

Disse "drømme-katexeringer" vil af den vågne bevidsthed kunne opfattes som blot og bart: bundslam. Ubrugeligt affaldsmateriale , der, vurderet umiddelbart med henblik på tilpasningen i hverdagen, kan være tydeligt mindreværdigt. Men det er Jungs fortjeneste at have fastholdt, at de også indeholder kim til nye livsmuligheder.

Man kan nemlig hos ham sige, at libidoens regression udgør en tilpasning til den private indre verdens udviklingskrav.

Jungs analytiske psykologi forsøger at skitsere nogle elementer til en strategi i forhold til disse problemer. Det er her arketypebegrebet hører hjemme.

Det drejer sig om klargøringen af, at der er nogle meget almene symboler, nogle yderst primære symbolknudepunkter eller symbolkategorier, der så at sige kan anvendes til at "åbne metafor- spillet" , og komme på en slags første talefod med "drømmescenen".

Jung udtrykker det ved at sige, at der er 4 arketyper som især assimileres i det personlige ubevidste D.v.s. at de er almene, og figurerer i det kollektive ubevidste, men at vi allesammen allerede har udfyldt dem med vores personlige indhold :

Den første er persona, dvs. forestillingen knyttet til den ydre rolle man i den indeværende livsfase spiller i forhold til andre. Ordet persona er det gamle ord for maske. Denne maske er slet ikke altid klart bevidst, og for nogle sker der en slags identifikation af jeget med persona. Men persona er, i forhold til det indre livsdrama, blot en "fænotype" og en midlertidighed. Ved for sig selv at få identificeret "den ydre figur man vil gøre" får man fat i eet element i ens indre drama, og har samtidig så at sige sat scenen for andre "personae dramatis".

Den anden er skyggen, der udgøres af vores værste vrængbillede af os selv, sådan som vi mindst ønsker at være, men som vi præcist også : er bange for at være.

Det kan være uhyggelige dyriske eller mindreværdige træk : mig som et svin, mig som blodsuger og snyltedyr, mig som Zombi, mig som gnier, mig som Judas, mig som racist, fascist eller mig som incestbøddel. Eller det kan være hvad personen måske selv opfatter som forvredne, forkrøblede sider af naturlige instinkter: Mig som sadist, masochist, pædofil. I en bøsseforskrækket kultur kan det endog være billedet af en selv som bøsse !

Skyggens kollektive arketype er djævelen, men er ikke ubetinget ond. I den indre, psykiske økonomi kan min skygge ( nogen af os har adskillige skygger) også opfattes som en kritiker af status quo.

Dr. Jekyll and Mr. Hyde fortællingen og H.C. Andersen eventyret "Skyggen" er illustrationer af sådanne forhold.

Jeget kan i øvrigt også alliere sig helt med skyggen i det vi kalder en negativ identitet. Det forklarer måske noget af personlighedsstyrken hos de store forbrydere.

Men det er nok så væsentligt at være opmærksom på, at netop det, som vi selv frygter mest at være, oftest vil være det, vi for enhver pris vil frakende os slægtskab med, og det vil sige det, som vi lettest kan komme til at projicere på andre, jvf. eksemplet (til Freuds projektionsbegreb) om skabsbøssers bøssehad.

Ved at acceptere vores personlige negativbillede, eller diverse negativbilleder, som medspiller(e) i vores selvopgør, har vi allerede adgang til stærkere energier end personaen har !

Den tredje arketype, som vi har brug for at identificere i vores personlige forestillingsverden, er anima eller den kvindelige ånd i manden, og omvendt animus, den mandlige ånd i kvinden.

Der er i dette tale om en personifikation af en kvindelig natur i mandens ubevidste, og af en mandlig natur i kvindens ubevidste. En slags ubevidst billeddannelse, delvis svarende til et idealbillede, for manden forbundet med billedet af moderen, men også med hans egen kvindelighed. Negativt kan det være billedet af hexen og horen, positivt er det billedet af gudinden, af musen, af hende, der kan forløse hans inderste væsen. Animus er for kvinden forbundet med billedet af faderen, men også hendes egen mandlighed. Negativt kan det være billedet af tyrannen eller dommeren, positivt er det billedet af den hvide ridder eller vismanden, af ham, der kan forløse hendes inderste væsen.

Min mere eller mindre bortkomne andetkønnede tvilling.

Jung opfatter mandens anima og kvindens animus som det led, hvor igennem forbindelsen mellem det personligt bevidste og det kollektive ubevidste etableres.

Typisk vil både manden og kvinden projicere sin anima på sin partner, altså lade sit animabillede blive determinerende i valget af partner. Hele den måde en kvinde kan fordreje hovedet på en mand , og en mand kan fordreje hovedet på en kvinde, henføres netop til disse arketyper, og i Jungs eget liv kan han også berette om, hvordan bestemte kvindefigurer i hans drømme kommer til at stå som formidlere, hjælpere til en dybere formidling mellem hans personlige bevidste og det kollektive ubevidste.

Jungs billede og opfattelse af anima og animus rummer en indbygget asymmetri. Mens anima knyttes til Eros, og bl.a. , i negativ forstand, kan forståes som ophav til irrationel lunefuldhed hos manden (de frie energier), knyttes Animus til Logos, og kan i negativ forstand forståes som ophav til overdrevent skarpe, unuancerede meninger og fordomsfuldhed hos kvinden.

Det forekommer mig, at der let opstår en sammenblanding af forskellige betydninger af Anima:

* den klassiske: hvor anima er sjælen,og bærer af fornuften,Logos

* den mytiske, hvor sjælen er frk. Psyche, der har en affære med Eros

* en poppet, hvor anima(og animus)blot er bærer af modsatkønnetheden

* og så den specifikt jungske , som er knyttet til opfattelsen af Anima/Animus som det ubevidstes gesandt til det kollektive ubevidste.

Den sidste er, så vidt jeg kan forstå meget beslægtet med den mytiske.

Jung sammenholder anima med persona og siger, at ligesom persona er det billede af sig selv, som et menneske viser til omverdenen, så er anima et billede af subjektet i dets forhold til det kollektive ubevidste eller subjektet som del af det kollektive ubevidste.

Heri ligger at et menneske for at finde sig selv

* dels må få en vis afstand til sin persona og sin skygge,

* dels må få en vis afstand til sin anima/animus = sit system af relationer til det kollektive ubevidste.

Man kan ikke adskille sig fra noget der er ubevidst. Men for at udskille sig fra anima/animus må man først udskille sig fra og integrere skyggen, da det typisk vil være sådan at skyggen projiceres på og sammenblandes med anima/animus.

Jung siger:

"Det, det først og fremmest gælder om, er at skelne mellem bevidstheden og det ubevidstes indhold. Dette må man så at sige isolere, og det gør man lettest ved at personificere det, for herefter at etablere en kontakt, som udgår fra bevidstheden. Kun på den måde kan man fravriste den den magt, som den ellers anvender overfor bevidstheden" (Jung,1961, p.160).

Den funktion, som f.eks. anima derved kan få eksemplificeres f.eks.af den rolle som Beatrice spiller for Dante i hans nedstigning til helvede.

Den fjerde arketype, som det er værd at sætte på rollelisten, er selvet.

Selvet er hos Jung noget principielt forskelligt fra den betydning vi indtil nu har lagt i dette ord, f.eks. i hele det billede af selvet, som vi udviklede i forbindelse med selvets opståen som omfattende jeget, mig'et og den generaliserende anden, eller i McDougalls selvbegreb. Det er også en helt forskellig dannelse fra den vi har at gøre med når Freud taler om egoet.

Det er helt centralt i Jungs opfattelse, at det ubevidste forvandler sig eller bevirker en forvandling. Det ubevidste er en proces, og jegets forhold til det ubevidstes indhold kan udløs en egentlig forvandling eller udvikling af psyken.

Ved at studere både enkeltmenneskers drømme og fantasier, og det kollektive forestillingsunivers i myter og religionssystemer udviklede Jung en slags sammenlignende symbolvidenskab. Det centrale tema var forvandlingernes symbolik. Det spændte fra eventyret om den grimme ælling og frøer, der bliver kysset til de ægyptiske og tibetanske dødebøger, med detaillerede beskrivelser af faserne i sjælens rejse til døden og alkymiens symbol og billedverden, med dens redegørelser for de mystiske processer der skal gennemgåes for af de lavere stoffer gennem en sublimering og forædling, der kulminerer i et "helligt bryllup", at nå til at skabe guldet og de vises sten.

Det er hans grundopfattelse, at disse rejse-, nedstignings- og forvandlingsforestillinger afspejler en slags fuldkommengørens-proces, som han kaldte en individuationsproces. Individ betyder jo u-delt, og med individuationen betegner Jung det at man bliver en adskilt, udelt enhed, et HELE.

(Selvvirkeliggørelse eller selvrealisering hører også til de betegnelser man anvender om dette, men man skal være opmærksom på, at der ofte findes andre anvendelser af dette udtryk, hvor den jungske forståelse ikke er indeholdt).

Jung snakker om at finde frem til vores inderste, sidste og usammenlignelige eneståenhed, - og det er noget helt andet og uendeligt videre end et jeg. Selvet er en dimension, der er overordnet jeget, idet selvet i Jungs helt specielle betydning også omfatter det ubevidste.

Ligesom man kan opfatte jeget som centrum og periferi for det bevidste, må man opfatte selvet som et, først langthen gennem livet og vanskeligt tilkæmpet og etableret centrum og periferi for helheden af det bevidste og det ubevidste.

Selvet er princip og arketype for orientering og mening, og deri ligger dets helbredende funktion.

For Jung blev det arbejdet med mandalaer, der blev det centrale i hans udvikling af begrebet om selvet. Mandalaen er en magisk cirkel, et kontemplations-instrument, der, i forskellige udformninger, findes både i lamaismen, i tantrisk yoga, i middelalderens kristendom og hos ægypterne. (Kristus og evangelisterne, horus og hans fire sønner).

Jung taler om Mandalaen som:

"Et ordensskema, som i form af et psykologisk trådkors, hhv. en firedelt cirkel, der så at sige lægges hen over det psykiske kaos, hvorved hvert indhold får sin plads, og det ubestemmelige flydende hele holdes sammen af en fast og beskyttende cirkel".

Jung kom ind i dette i en periode, hvor han hver morgen satte sig og tegnede sådan en firedelt cirkel og ornamenterede og udfyldte den på en måde "som syntes at modsvare min daglige sindsstemning" - "kryptogrammer over mit selvs tilstand - et middel til at se, hvordan selvet arbejdede".

Han var selv længe usikker på formålet, hvor det skulle føre hen, men tilsidst blev det klart for ham, at det centrale var dette med, at alle veje fører til centrum.

"Hvilken vej jeg end gik, alt førte tilbage til centrum, mandalaen kom til at stå som udtryk for alle veje og vejen til midten, til individuationen".

Han taler i sin selvbiografi (p. 167) om, hvordan han i disse år (1918-20) blev fuldstændig sikker på, at

"målet for den psykiske udvikling er selvet. Denne udvikling er ikke liniær, men en cirkelbevægelse, en cirkumambulation om selvet. Ensidig udvikling kan højst ske i begyndelsen: senere peger alt mod midten.". "Denne indsigt gav mig fast bund under fødder og langsom vendte min ro tilbage".

Jungs brug af trådkorsets fire-opdeling er knyttet til en firedeling af psykiske funktions- eller forholdemåder, der spiller en grundlæggende rolle for ham, og som for ham er nært knyttet til forholdet mellem extroversion og introversion .

Hvor mandalaens ydre og indre anvendes til at symbolisere disse 2 holdningsretninger

anvender han fire-opdelingen til at symbolisere 4 grundtyper af psykiske funktioner, måder at forholde sig til indre og ydre påvirkninger på.

Han har valgt at skelne mellem :

Sansning, som "klargør, hvad der faktisk foreligger" (Rent konstaterende)

Tænkning, som "gør os i stand til at erkende dets betydning" ( Fortolkende)

Følelse, som "fortæller os dets værdi" (Ønskeligheds- og behagelighedsvurderende)

Intuition, som "peger på muligheder for hvor det kommer fra og hvor det skal hen, i en given situation." (Fornemmende og gættende)

Tænkning og følelse betragter han som rationelle funktioner, fordi de betjener sig af fornuft, vurdering, abstraktion og generalisering.

Sansning og intuition betragter han som irrationelle funktioner, fordi de er baseret på det konkrete, partikulære og øjeblikkelige.

Han mener, at idealet er at opnå en balance mellem disse fire funktioner, som tilsammen gør det muligt for os at orientere os i tilværelsen, men at ethvert menneske har udviklet eller differentieret een af disse funktioner særligt godt, og at en anden af dem så at sige er blevet primær hjælpefunktion.

Jungs hovedtese er nu, at "de modsatte funktioner" bliver fortrængt , kommer udenfor jegets kontrol og, som ubevidste, udtrykker sig i drømme og fantasier .

Denne ide om en persons favoriserede funktioner sætter Jung nu i forbindelse med holdningsforskellene med hensyn til indadvendt og udadvendt.

Også her antages den dominerende holdning at indebære, at dens modsætning

kommer til udtryk i det ubevidste.

Betragtet typologisk kan det give anledning til opstilling af 8 grundtyper:

Introvert sanseindtrykstype (stille æstetisk, sensitiv, ikke social, kunstnere)	Extrovert sanseindtrykstype ( vægt på objektivitet, lystsøgende, kontaktåben, easygoing)
Introvert tænketype (særligt subjektivt reflekterende fortolkende, selvstændigt forståelsessøgende)	Extrovert tænketype (søger fortolkning og forståelse af den ydre verden, vil finde regler og love, muligt dogmaytisk)
Introvert føletype (stille, gådefulde, højt følsomme mystikere, musikere.	Extrovert føletype (lægger vægt på Andres værdisæt, konservativ, respect for autoritet, stærkt emotionel)
Introvert intuitionstype (afvigende, søger nye indre muligheder, excentrisk dagdrømmere)	Extrovert intuitionstype (socialt stærke, entreprenører, politikere)

En sådan opstilling kan ganske vist tjene til at identificere de kvaliter, Jung knytter til betegnelserne, men den er også tilbøjelig til at kortslutte forståelsen af hans egentlige ærinde, som bestemt ikke er typologisk.

Der er ikke tale om et middel til at sætte mennesker i bås, men om en begrebsramme, der skal gøre det muligt at tematisere de modsatte livsstrategiske muligheder.

De to holdningstyper og de fire forholdemåder (funktionsmåder) er konstruktioner til at tematisere dominerende indstillinger: at man i en given del af sit liv kan komme til eensidigt at favorisere enten det udadvendte, "omstændighedhedsstyrede" eller det indadvendte, "inderlighedsstyrede", libidoretning, og være domineret af enten en rent konstaterende, en fortolkende, en ønskeligheds/behageligheds-vurdende eller en mere intuitiv forholdemåde.

Jung mener, at en for stor ensidighed heri på et tidspunkt kan vise sig at være en hindring i den tilpasningsprocess man er i, og dermed komme i konflikt med den form for personlighedsvækst, som er knyttet til ideen om libidoens progression, individuationen og udviklingen af selvets arketype.

Med disse konstruktioner er det da f.eks. muligt gennem et menneskes fremtræden og selvfremstilling at fastslå, at vedkommende ( f.eks en socialrådgiver eller ægtefælle til en handicappet) overvejende er optaget af andre og vant til at se bort fra egne følelser og fornemmelser til fordel for en rationel tænkning om at løse andres problemer bedst muligt. Når vedkommende har problemer og symptomer vil man da, med disse begreber kunne tematisere, at de er forbundet med, at der har bygget sig et ubevidst potentiale op omkring subjektiv følelse eller intuition, som ikke kan komme til orde i personens bevidste liv, men måske kan ytre sig i et mavesår eller pludselige eksplosive affektyttringer.

I Jungs psykologi spiller modsætninger en særlig fremtrædende rolle. Det gør de på den måde, at modsatte ideer, følelser, holdninger og funktionsmåde altid tænkes rummet i psyken samtidigt, og at psykisk energi overhovedet kun fremkommer gennem modsætningers spænding. Heri ligger, at der kompenseres for det, der dominerer det bevidste liv ved at dets modsætning kommer til at dominere det ubevidste. Libido, der trækkes væk fra een side af personligheden, må , udfra det såkaldte ækvivalensprincip (en form for energikonstansantagelse), dukke op indenfor andre sider af personligheden.

Da Jung også har et begreb om psykisk entropi : at psykisk energis fordeling på langt sigt vil udjævnes, betyder det, at det bevidstes præferencer og funktionsmåders ubevidste modsætninger på langt sigt vil være tilbøjelige til at give sig til kende. Det betegner Jung som enantiendromia. *) noget i retning af modsætningsvæddeløb)

Opretholdelsen af stor ensidighed er energetisk omkostningsfuld, og modsætningernes forening ved hjælp af enantiendromia (kommer til at stå som den overordnede indre livsopgave, det opus **), som den enkelte står overfor.

**) udtrykket opus er specifikt ved at rumme en indforstået henvisning til alkymistens "værk".(Hvis måske opus-begrebet er mere karakteristisk for mænds livsprojekt end for kvinders, hænger det da sammen med , at mændene er berøvet den konkrete frugtsommelighed?)

Jung anvender udtrykket : den transcendente funktion for den midtpunktssøgende syntese, hvormed den enkelte, på tværs af ydre normer og forskrifter finder sin helt personlige "vej".

Mandalaen bliver altså symbolet for "det fulde selv" (som også kan repræsenteres af andre arketyper, fx. Træet), og et hjælpemiddel til ikke at tabe helheden af syne. Og selvet må da ses som et balancepunkt mellem det ubevidste og det bevidste, og et symbol for integrationen af de store polariteter i mennesket: dets fire forholdemåder, dets udadvendte og dets indadvendte aspekter, dets jeg og dets skygge (dvs. det gode og det onde), og dets persona og dets anima.

Hele det billede Jung giver os af det psykiske system er så modsat det freudske, man kan tænke sig. Det er i så høj grad fremadrettet, teleologisk, og ikke kausalt, mekanisk. Og det er i så høj grad voksenlivets, midalderens og alderdommens personlighedspsykologi, hvilket også kan forklare, at det kan stå som en videreførelse af den Freudske psykologi og ikke nødvendigvis er helt antitetisk til denne.

Man kan umiddelbart synes, at det hele virker fortænkt, indadvendt og individualistisk. Men Jungs begreb om selvet anbringer faktisk den enkeltstående midt i kosmos, i naturens, og, ikke mindst, i de kollektive symbolers univers. Transcendensen, overskridelsen, brobygningen mellem det bevidste og det ubevidste er i høj grad at betragte som en åbning ud mod verden. Jung taler om folk, der fejlagtigt identificerer selvet med jeget, hvorved der naturligvis opstår grænseløs begrebsforvirring: " Individuationen ville i så tilfælde ikke være andet end den blotte egocentricitet og autoeroticisme".

Men pointen er netop, at selvet omfatter uendelig meget mere end kun et jeg. Det er lige så meget den eller de andre, som et jeg. Individuationen lukker ikke verden ude, men ind.

Individuationen er som sagt en proces, hvor man , som et led i assimilationen af det kollektive ubevidste, positivt kan arbejde med den personifikation, som anima fantasifiguren og andre arketyper udgør. Forudsat at man undgår, eller overstår, den ovenfor omtalte psykiske inflation, kan Anima-figuren have denne funktion igennem lange og dramatiske indre dramaer, serier af drømme og visioner, måske strækkende sig over mange år.

Men Jung siger, at denne anima-figur forsåvidt er en midlertidig foranstaltning, og at den energi, der udgår fra den, efterhånden "trækkes ind i jeget", i en process, hvis essens han taler om som "at være kommet ind til rødderne af sine komplexer og dermed til opløsningen af sin besættelse".

Men hermed, mener han, er der forsåvidt lagt op til en slags overmenneske-situation, som handler om et menneske, der er meget dybt afklaret i forhold til det kollektive ubevidste, som guruen, troldkvinden, medicinmanden, eller de store førerskikkelser (!?). (Overmenneskets uforstyrrelighed - eller en fuldkommen vismands overlegenhed : Zarathustra.)

Dermed bliver man i og for sig besat af en arketype. Man har kraften. Jung anvender udtrykket MANA-personligheden om denne situation. Og han afbilder det sådan, at denne mana-personlighed er noget så stærkt, at det handler om, at blive 'som en gud, som Faust's hensynsløse viljes menneske, der slutter pagt med Djævelen eller som Nietzsches overmenneske, den overlegne vismand, uden djævel og uden gud.

På sin vis er der her tale om noget der ligner den første psykiske inflation ved den første hæftige åbning til det kollektive ubevidste og de metaforiske kræfter. Men nu er der tale om en helt anderledes fuldbyrdet tilstand.

Men som Jung siger:

"Dette er ingen ideel mulighed for det virkelige menneske, der har familie og skal betale skatter" (Jung,1961).

Man må derfor ende med en opløsning af Mana-personligheden ved bevidstgørelse af dens indhold, og en tilbageføring af os selv som

" et værende og levende noget, der er spændt inde mellem to verdensbilleder (hverdagslivets og mana-personlighedens) og deres dunkelt anede, men desto tydeligere fornemmede kræfter".

"Dette "noget" er os fremmed og dog så nær, helt os selv og dog ikke erkendeligt for os, et virtuelt midtpunkt af en sådan hemmelighedsfuld konstitution, at det kan kræve alt: slægtskab med dyr og med guder, med krystaller og stjerner, uden at hensætte os i forundring, ja, uden at vække vor misbilligelse. Dette "noget" kræver også alt dette, og vi har intet i hænde, som vi kan sætte op imod dette krav, ja, det er endog sundt at høre denne stemme.

Jeg har betegnet dette midtpunkt som SELVET. Intellektuelt er Selvet ikke andet end et psykologisk begreb, en konstruktion, der skal udtrykke en for os uerkendelig væsentlig beskaffenhed, vi ikke kan fatte som sådan, da den overstiger vor fatteevne, hvilket allerede fremgår af dens definition. Den kunne lige så godt betegnes som "guden" i os" . Begyndelsen til hele vort sjæleliv synes uopløseligt at udspringe af dette punkt, og alle de højeste og sidste mål synes at stræbe hen mod det. Dette paradoks er uundgåeligt, som altid, når vi søger at karakterisere noget, der ligger hinsides vor fatteevne". (Jung 1961)

I Jungs teori spiller symboler, som vi har set, en helt særlig og afgørende rolle. Symbolet er hos ham, modsat hos Freud, ikke nogen maskering, men tværtimod en særlig priviligeret formidlingsenhed. Symbolet er ikke bare et billede eller tegn, men noget næsten magisk, dynamisk, - som er egnet til at integrere sansning, tænkning, følelse og intuition. Symbolet er ikke noget mindre og simplere end ord, men tværtimod noget meget komplekst, og har en psykisk realitet der betyder, at det ikke er identisk med det billede vi muligvis gør os af symbolet.

Symboler er ikke produkter af bevidstheden, men produkter af det ubevidste. Det ubevidste er de menneskelige symbolers moderskød og tilblivelsessted, det sted hvorfra skabelsen og det nye udgår.

Jungs behandlingsform adskiller sig på alle måder fra Freuds.

Klienten betragtes for det første ikke primært som "lidende" men snarere som et menneske med behov for åndelig vejledning.

* Klient og terapeut sidder ansigt til ansigt.

* Hvor der i de tidligste faser kan være tale om at mødes 4 gange ugentligt, reduceres hyppigheden til 1-2 gange.

* Terapien er domineret af samtale, men kan involvere tegning, maling, sang og spil, og vil ofte rumme opfordringer til klienten om at læse bestemte tekster og til selv at skrive, digte eller nedskrive og illustrere visioner og drømme.

Jung skelner mellem 4 faser i behandlingen:

1. En "skriftefase", hvor klienten ledes til at betro terapeuten skjulte, hemmelige og tilbageholdte erfaringer, problemer og "knuder". Det giver anledning til at få afdækket nogle emotionelle knudepunkter, komplekser, og til rensende, katarsiske, følelsesudladninger, samt til at der etableres en "overføring" til terapeuten.

2. En "forklaringsfase" hvor "skyggens" natur afklares, og klientens søges givet et realistisk syn på sine egne ønske- og angstfantasier. Jung taler om dette som en bevidst des-illusioneringsfase.

3. En "oplysningsfase", hvor terapeuten nærmest underviser klienten med hensyn til de sider af tilværelsen, denne gennem sine ensidigheder ikke kender.

4. "En forvandlingsfase" hvor terapeuten rådgiver klienten i dennes opus med assimilation af det kollektive ubevidste gennem udvikling i sit eget fantasiliv.

At betragte Jungs værk som en teori, hvis sandhed eller falskhed man kunne forsøge at belægge med empiri, - at tage en bestemt empiri til indtægt for teorien - har ikke rigtig nogen mening.

Det har Jung ganske vist selv gjort, blandt andet i værket “Psykologi og Alkymi”, hvor han tager udgangspunkt i en stor samling drømme og visioner fra en ung mand, som han sammenholder med det univers af billedforestillinger der indgik i Alkymien.

Hans udredninger af alkymisternes forestillingsunivers synes ganske vist overbevisende at afsløre, at de, ligesom patientens drømme og visioner, kan fortolkes som beskrivelse af indre, psykiske transformationsprocesser.

Men hvor det kommer til at bruge de tolkede ligheder mellem de to materialer som en slags bevis på en bagvedliggende sandhed, bevæger man sig nok udover det rimelige.

Jung var, omend på en helt anden måde end Adler, i pagt med pragmatismens og som-om filosofiens tankegange om "nyttige fiktioner".

Han udvikler en metode, der betragter det at arbejde med fantasier som en positivt konstruktiv vej til at udvikle en større indre sammenhæng i personligheden. Derfor ligger vægten ikke i så høj grad på analyse som på syntese. Nogle af Jungs elever har endog omdøbt behandlingsformen til "psykosyntese". Det arbejde der indenfor de sidste årtier er gjort med fantasirejser udspringer af denne angrebsvinkel.

Metoden indebærer, at man i sit arbejde med fantasibilleder, drømme etc. ikke indskrænker sig til de rent personlige associationer, men benytter sig af det Jung kalder amplifikationsmetoden, dvs. at man søger at se på de sammenhænge, i hvilke fantasi-komponenter fungerer i kulturarven som helhed, i mytologi, eventyr osv. Herved får man nogle muligheder for at relatere sig til problemer, mennesker til alle tider har haft. Det gælder både for de fantasi-komponenter, der er mere specifikke for vores egen kulturarv og for dem, der måske kan integrere vores egen kulturarv med de omgivende kulturers.

Det er en stor udfordring, fordi det stiller krav til psykologen om at kende disse ting, at have en bred belæsthed og humanistisk dannelse. Det kan nok være, at mytologi og teologi er "et sted i Sibirien" for mange, men religiøs tro, religiøse anfægtelser, og betydninger knyttet til allehånde elementer i det kristne, det jødiske, det muhammedanske og det hinduistiske livsunivers lever og ånder i alle folkeslagene.

For hvordan skulle vi bilde os selv ind at have forstand på personlighedspsykologi, hvis vi ikke aner, hvordan vi skal tænke om, forstå, samtale om, og hjælpe mennesker, for hvem den personlige udvikling er indvævet i dette ?

Og hvordan tror vi, at vi som psykologer kan fungere omkring fx. noget så alment menneskeligt som DØDEN, og dens rolle i den enkeltes liv, uden at have fundet vores egne ben i noget af dette ?

P.S.

Antaller af tematiseringer der kan foretages med den Jungske form er noget nær uendeligt. Jeg har her bl.a. undladt at gå nærmere ind på

* Jungs fortolkningsarbejde vedrørende det alkymistiske Opus, ikke mindst

vedrørende "det store bryllup"

* Jungs psykologi og den astrologiske model

* Jungs psykologi og de psychedeliske erfaringer

* De særlig kvindepsykologiske problemer omkring anima/animus-begrebet.

* Jungs forhold til okkulte fænomener og hans synkronicitetsbegreb.

KAPITEL 10

OTTO RANK

OTTO RANK (1884-1939) var østriger, ikke læge, men med en baggrund i ingeniørvidenskab, filosofi, psykologi, historie og kunst.

Han var blandt de allerinderste omkring Freud, allerede fra 1906. Han arbejdede (sammen med Sandór Ferenczi, der kom ind i kredsen 1908), på at nå til en psykoanalyseform, der ikke bare blev ved og blev ved, som Freuds. Bl.a. var de inde på at aftale analyseperioden og dens afslutningstidspunkt på forhånd.

Rank var, som man siger, “den der tilførte psykoanalysen en række kultur-videnskabelige og filosofiske dimensioner”.

Der er ting der tyder på, at Freud ventede sig umådeligt meget af ham m.h.t. analysen af de historiske myteunivers. (Noget af det, vi netop har fremhævet Jung for).

Idag fremhæves han især for det sæt af opfattelser, der tilsidst skulle skille ham fra Freud, dem som fremkom i bogen “Das Trauma der Geburt” i 1924.

Der er en række nøglebegreber i hans tankeverden, som jeg vil søge at skitsere helt kortfattet.

Libidoteorien var, i de ortodokse (d.v.s. freud-tro) cirkler, helt bundet til den dynamik, der kunne forståes udfra udviklingen af de erogene zoner og kastrationskomplekset.

Det radikalt nye hos Rank var, at han centrerede hele sin libidoopfattelse om den forudgående proces: fosterets eksistens i livmoderen og selve fødselen.

Det er for ham den intrauterine lystmulighed, der er libidoens kilde, den lyst, der for alle mennesker frustreres gennem prototypen på al senere angst: separationsangsten ved fødselen.

For Rank var det venteligt, at en sådan “opdagelse” naturligt kunne integreres, således at de senere forviklinger omkring erogenzoner, kastrationskomplex, ødipuskomplex og mange andre ting kunne forståes som videreudviklinger.

Men der blev koldt omkring ham.

Jeg vil prøve at udtrykke, hvor stort problemet med at sammentænke fødselstraume-paradigmet med erogenzonebegreberne er. Det tror jeg bedst, jeg kan gøre ved at forme nogle sære spørgsmål i et lidt sært sprog. Disse spørgsmål er rent retoriske, d.v.s. jeg vil ikke besvare dem, men jeg tror, at Rank ville være tilbøjelig til at besvare dem bekræftende :

“Er relationen til moderbrystets våde indhold og fortabelsen deraf ikke en slags gentagelse af den oprindelige uddrivelse på det tørre” ?

“Er ikke lorteknoldens udtrængning af det lille barns røvhul en nok så analogt billede på barnets egen uddrivelse mellem kusselæberne” ?

“Og er ikke tissemanden, med dens rejsning, en enfant terrible, en returpølse, til genindtrængen og genforenelse med ur-skødet, moderkussen” ?

“Er faderens store urpølse og dens fortsatte returnering til mit ur-skød i min mor ikke en naturlig utålelighed, når jeg således skal evigt, endeligt formenes det, som jeg først, og mest angstfuldt, måtte indse som misteligt” ?

“Er ikke yderligere, specielt for pigen, “alt håb ude”, i den forstand, at kun drengene dog har en tilbagevendende genindtrængning - pars pro toto - i den oprindelige herlighed hos andre damer, at se hen til” ?

"Men er, på den anden side, pigen ikke særskilt favoriseret ved selv at rumme urskødet, og altid være vært, der hvor manden kun er gæst” ?

Måske er det nogle bestemte af de konklusioner, der følger heraf, der har gjort hele denne tankegang ufordøjelig for de fleste psykoanalytikere.

Der er i hvert fald een, som handler om, at hvis fødselen sættes som knudepunkt i psykens strukturudvikling (og her er Jung vist for såvidt i overensstemmelse med Rank, idet han dog vægter “genfødselen” som mere central), så bliver livmodermisundelsen et nok så vigtigt komplex at studere som penismisundelsen. Og det kan jo have rummet momenter, som d’herrer ikke var i stand til at integrere med deres egen selvforståelse.

Man kan forfølge de omfortolkninger, der kan komme, i det mere specifikke omkring de erogene zoners udvikling og ødipuskomplekset, - man kan forfølge den mytologi der, med den kombineret Rank-Jungske indfaldsvinkel, nu får nogle nye indfaldsveje, nemlig alle fødselsmytologierne, eller man kan vende sig mod en mere eksistentiel snak om tilværelsesangsten og dødsangsten ; som de viser sig i udviklingshæmning og i frigørelse og overskridelse.

Rank gør alle dele. Ranks psykologi drejer sig om personen som helhed, som een enhed, forankret i en (produktivt anvendelig) urangst i mellemområdet mellem et urfællesskab, en tidligere større enhed (som en gud) - men også : et oprindeligt vådt, varmt mørke—-og en skæbnesvanger separation, individualisering, ud i det tørre, kolde (men også lyse).

Hvad er liv og hvad er død: Selv om uddrivelsen er en slags lille død, så er længselen tilbage til urmørket dog en livsangst. !

Af adskillelsen udvikles individualiteten, selvet. Og båndene tilbage til moderen og faderen, deres forældreviljer, mødes af det voksende selvs “modvilje” overfor omklamringen.

Mod-viljen, som trods og aggression, er for Rank noget centralt positivt, som man skal satse på, fordi den må opfattes som den egentligste livsdrift.

Men for barnet der trodser, er trodsen næsten uundgåeligt forbundet med skyldfølelse, - en skyldfølelse der let bæres med over i fremtidige mellem-menneskelige forhold.

Skyldbetynget trods, nogle bestemte slags aggressionshæmninger, uselvstændigheds-strategier og nærheds-undgående strategier udgør de væsentligste “neuroselignende”, stereotype forholdelsesmåder i den Rankske personligheds-forståelse.

Opdragelsen, og mere specifikt : terapien skal derfor (ligesom hos Adler) dels lære mennesker at indgå i et tillidsfuldt samarbejdende nærhedsforhold, og dels, gennem sin forudfastsatte afslutning, lære dem at “løsrives-separeres” og blive sig selv, uden skyld overfor det de forlader. Uden skyld over at være sig selv og håndhæve sin egen individualitet.

Ranks forståelse handler altså om frygten for uafhængighed og frygten for forening. Frygten for frigørelse og frygten for fællesskabet er polerne i den eksistentielle dialektik.

Dette er meget nært identisk med eksistentialismens menneskeforståelse, hvor jo netop konformiteten repræsenterer død og angsten repræsenterer liv. Hvor springet ud i at blive eener og vælge er “det eneste fornødne”.

Det er i Ranks forståelse ikke en kamp mellem to drifter (som Freud ville gøre det til, med sin Eros-Thanatos polarisering), men en kamp mellem to modsat rettede viljer i os:

en regressiv, fælles-enhedssøgende vilje

og

en progressiv , selvstændigheds-søgende vilje

Rank skelner groft mellem “gennemsnitsmennesker”, som han opfatter lever mere eller mindre sammensmeltet tilpasset, men også "bevidstløst", og så : “livs- kunstnere”, dvs. mennesker, hvem det lykkes at integrere den separate vilje og fællesskabsviljen.

Han taler om en forsoning mellem disse modrettede viljer som en konstruktiv indsats: han mener, at man kan bringe de to i en slags samarbejde. Her er udtrykket “dialektisk relation” måske ikke helt forkert. Sammensmeltninger “af lavere orden” med andre, forlades i en frigørende vilje, der fører til “genforening i nyt fællesskab”, på et højere niveau, hvoraf en ny frigørende vilje fødes etc., etc.

Hvorom alting er, så er angsten, den oprindelige katastrofale angst for tilintetgørelsen, den der genopvækkes i enhver senere sårethed. I den ligger en modstand mod den oprindelige menneskelige længsel tilbage til urskødets mørke.

Hvis det, beroligende midler gør, er at dulme denne angst, må man virkelig hævde, at de er livsfjendtlige..

Rank var redaktør af tidskriftet IMAGO, hvor psykoanalysens udfoldelse indenfor humaniora tog sit udspring.

Han har i særdeleshed beskæftiget sig med incest-motivet , Don Juan-motivet, helte- og heltefødselsmyter og dobbeltgænger-motivet i myter og digtning gennem hele den europæiske civilisations historie. Han opfatter ødipuskonflikten som noget, der var i vores kulturelle fortid, og som noget, vi ved Freuds hjælp er blevet bragt til at se også er i nutiden , men som noget menneskeheden må se at komme ud over.

Og det er hans opfattelse, at netop kunstnerne i samfundet kunne være dem, der skal hjælpe os dermed.

“Die Leistung der Psychoanalyse ist es gewesen, dieses: “Es war” in ein “Es ist” umzuwerten. Vielleicht ist es bald Zeit, in die Zukunft zu blicken und zu fragen, was sein wird, und ob es nicht möglich ist, den Ödipuskomplex, der so lange verleugnet und endlich anerkannt wurde, auch wirklich zu überwinden.” ( Rank, 1926)

I Ranks allersidste arbejde, skrevet i eksil i U.S.A. 1941: “Beyond Psychology” (Rank, 1941) kan man læse hans åndelige testamente, et højaktuelt værk, som ikke er særlig kendt, men som rummer nogle meget spændende betragtninger om nødvendigheden af at forstå en grundliggende irrationalitet i mennesket.

Han så Freuds arbejde som en dybest set rationalitets-domineret “ åndelig dødsfælde”, og han mente, at fastholdelsen af en essentiel irrationalitet (den som eksistentialister kalder frihed) i 1941 var det vigtigste bud på en fremtidig menneskeforståelse.

Han fremhæver også, hvordan selvet må konstitueres gennem "den anden", det være sig for et individ: et andet individ, for en gruppe : en fremmed gruppe-ideologi (gruppen må have modstandere for at finde sig selv), ja endog kunne en civilisation tænkes at måtte have en fremmed civilisation at stå overfor, for at kunne finde sig selv.

Det, som Rank idag mest huskes for, er imidlertid hans tematisering af selve fødselen , heltefødselens tematisering i kulturhistorien, og fødselsfantasiernes betydning i udviklingen af vores psykiske dynamik.

Her følger et par passager af den klassiske bog om fødselstraumet, Das Trauma der Geburt (Rank, 1924) i oversættelse fra Thielst (1980):

“Vi tror, at vi i forsøget på atter at gøre den fortrængte urerindring om fødselstraumet bevidst, kan genetablere den høje værdsættelse af kvinden, som blev fortrængt samtidig med fødselstraumet. Og vi kan gøre dette ved at befri hende for den forbandelse, der hviler på hendes kønsorganer. Gennem Freuds analyser har vi til vores overraskelse opdaget, at der findes et fuldt gyldigt, men også stærkt fortrængt, maskulint modstykke til den (allerede ved en overfladisk betragtning iagttagelige) penismisundelse hos pigen. Der tænkes på drengens ubevidste ønske om at kunne føde børn gennem anus.

Denne ønskefantasi, som gennem den ubevidste identifikation mellem barn og ekskrementer ( analt barn) og senere mellem barn og penis, holdes virksom i det ubevidste, er ikke andet end et forsøg på at genskabe den ursituation, hvori man selv endnu var “analt barn”. Denne situation var til stede, før man lærte de kvindlige kønsorganer at kende, ikke på det fysiologiske, men på det psykologiske plan. Denne primære iagttagelse af de kvindlige kønsorganer ligger fysiologisk fast, men psykologisk repræsenteres de først med fødselstraumet. At drengen efter fødslen forudsætter, at alle andre skabninger har et lem som han selv, lader sig naturligvis let forstå ud fra menneskets antropomorfistiske holdning i almindelighed ( det at de tillægger ting og skabninger deres egne menneskelige egenskaber). Men den stædighed, hvormed han (drengen) på trods af alle synlige indtryk klynger sig til denne opfattelse, bør advare os imod kun at tilskrive dette hans narcissistiske selvovervurdering. Det ligger nærmere at antage, at drengen så længe som muligt søger at benægte eksistensen af de kvindlige kønsorganer, fordi han vil undgå at blive mindet om rædslen ved at passere dette organ, en rædsel, der stadig sidder ham helt ind i rygmarven. Eller sagt på en anden måde : han ønsker ikke at genoplive den angst, der er forbundet med hans fødsel. Et bevis for dette forekommer mig at være, at den lille pige forholder sig på samme afvisende måde overfor sine egne kønsorganer, og det netop fordi de er kvindlige,- og hun har jo ikke den narcissistiske fordel ved at være i besiddelse af en penis. Denne indstilling manifesterer sig som den såkaldte “penismisundelse”, hvilket viser, at jegets (misundelsens) mere eller mindre bevidste motivering på ingen måde spiller hovedrollen. Tværtimod fremgår det, at begge køn i samme grad søger at ringeagte og fornægte de kvindlige kønsorganer, fordi begge - uden hensyn til køn - er underlagt urfortrængningen af moderens kønsorganer. Hos begge køn viser overvurderingen af penis sig i sidste ende at være en reaktionsdannelse imod eksistensen af et kvindligt kønsorgan overhovedet, et organ man engang i smerte blev udstødt af.... ... For manden betyder hans indtrængen i kvindens vaginalåbning, som Ferenczi (Versuch einer Genitaltheorie.1924) så genialt har påpeget, utvivlsomt en delvis tilbagevenden til livmoderen, en tilbagevenden, der ved identifikation med penis, som vi kender som et symbol for barnet (“den lille fyr”) ikke blot bliver fuldstændig, men også en tilbagevenden til den infantile tilstand. Men for kvinden forholder det sig helt på samme måde, hvilket det analytiske materiale kan vise. Hun er nemlig også, i kraft af den i masturbationen så intensivt oplevede klitorislibido, i høj grad - ofte i alt for høj grad- i stand til at identificere sig med penis, respektive manden, og således indirekte i stand til at nærme sig moderlivs-situationen. Den maskuline tendens, der herved tydeligt kommer for dagens lys, og som beror på den ubevidste identifikation med faderen, sigter i sidste ende på i det mindste at få del i den uvurderlige fordel, manden har fremfor kvinden, nemlig at han til en vis grad kan vende tilbage til moderen ved hjælp af penis, som repræsenterer barnet. For kvinden findes der en endnu mere vidtrækkende - nemlig den normale - tilfredsstillelse af dette urønske : identifikationen med frugten af hendes egen krop, manifesteret som moderkærlighed.”

“Fra fødselstraumets standpunkt har vi i ødipuskomplexet et glimt af det første fuldgyldige forsøg på at overvinde angsten for (moderens) kønsorganer, nemlig den lystbetonede accept af dem som libidoobjekt. Dette vil med andre ord sige : at overføre den oprindelige, intrauterine, lystmulighed til den angstbehæftede kønsudgang, altså at genåbne en tidligere kilde til lyst, som er begravet i fortrængninger. Dette første forsøg er på forhånd dømt til at mislykkes. Ikke blot fordi det gennemføres med et ufuldkomment udviklet seksualapparat, men hovedsageligt fordi det foretages på selve urobjektet, som angsten og urtraumets fortrængning er direkte forbundet med. Men dette forklarer også, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at gøre dette - man kunne fristes til at sige : dødfødte - forsøg. Forudsætningen for at den senere normale transformation skal lykkes i kærlighedsvalget er åbenbart, at barnet på kønsudviklingens første trin gentager adskillelsen fra urobjektet som seksualtraume. Men herved dømmes også Ødipuskomplexet, som den tredje store gentagelse af adskillelsens urtraume, til at blive trukket ned i underverdenen af fødselstraumets urfortrængning, ganske vist kun for ved hver ny libidoforsagelse at reagere med de typiske tilbagefaldssymptomer”.

Det billede Rank opridser er, at den ur-angst-affekt, der opstår ved fødslen, og som han siger forbliver virksom livet igennem - helt frem til adskillelsen i døden fra den ydre verden, der lidt efter lidt er blevet os en anden moder - ikke bare skal opfattes som et onde. Den har nemlig også den funktion at “slette erindringen om den forudgående lystbetonede tilstand” og dermed “forhindre en tilbagestræben, der ville sætte os ude af stand til at leve“.

Den truende gentagelse af urangsten holder os tilbage fra “en vidtrækkende tilbagestræben”.

“Den eneste reelle mulighed for en tilnærmet genetablering af urlysttilstanden ligger i den seksuelle forening, den delvise og rent fysiologiske tilbagevenden til moderlivet.”

Men nogen kan (på grund af en stærkere virkning af fødselstraumet) kun etablere dette partielle fysiske forhold til objektet på en mere eller mindre utilfredsstillende måde. Deres ubevidste stræber imod at reproducere den fuldstændige tilbagevenden gennem neurotiske mekanismer..

.....“i stedet for at opnå dette gennem fuldbyrdelse af kønsakten og skabelsen af et nyt væsen, som de kan identificere sig med.”

“Heri ligger i øvrigt den fundamentale forskel mellem mandens og kvindens hele psykiske udvikling. Kvinden er, gennem en fuldstændig reproduktion af ursituationen (d.v.s. gennem en virkelig gentagelse af svangerskabet og fødselsakten) i stand til for sig selv at frembringe den mest vidtgående tilnærmelse til urtilfredsstillelsen, mens manden, som her er afhængig af den ubevidste identifikation, må skabe sig erstatning for denne reproduktion ved at identificere sig selv med “moderen” og den deraf følgende skabelse af kulturelle og kunstneriske produkter.(* jvf med Jungs Opus-begreb)Dette forklarer den ringe rolle, kvinden spiller i kulturudviklingen, fra hvilken hendes sociale undervurdering følger som en sekundær effekt. Hele den kulturelle udvikling er i grunden kun et resultat af mandens libidinøse overvurdering af det moderlige urobjekt, som elimineres gennem urfortrængningen.”

“...jeg’et bliver, under dets tilbagetrækning fra angstgrænsen, konstant drevet frem på ny for at søge Paradiset i en verden formet i moderens billede, i stedet for at søge det i fortiden, - og, hvis dette ikke lykkes, drevet til at søge efter det i religionens, kunstens og filosofiens storslåede ønskekompensationer.”

Rank slog sig fra slutningen af 20’erne ned i USA, og havde der en meget aktiv karriere, hvor han fik stor indflydelse indenfor området: socialhjælp, familierådgivning på psykologisk grundlag, en videreførelses retning for psykoanalysen, hvor også Adler gjorde sig stærkt gældende.

Hvad angår den grundlæggende teori om fødselstraumet, har den især sat sig spor hos den amerikanske psykolog Henry Murray (kapitel 15) idet denne, blandt de infantile komplekser identificerer 3 "klaustrale komplekser" (Claustrum=indelukke).

1. Det simple klaustrale kompleks, karakteriseret ved en forkærlighed for indelukkede rum, tilbagetrækning, fortiden og døden, afhængighed og modstand mod forandring.

2. Frygt for manglende understøttelse (insupport) kompleks, karakteriseret ved en frygt for åbne rum, fald, drukning, jordskælv, ild.

3. Udgangs (eggression) kompleks, karakteriseret ved optagethed af flugt, undslippen og forladen, klaustrofobi, foretrækken af åbne landskaber, bevægelse og rejse, og stor grad af sevstændighed.

I nyere tid har Ranks arbejde , via den tjekkisk-amerikanske LSD forsker Stanislav Groff, vundet ny aktualitet. Groff har udviklet en differentieret opfattelse af såkaldt “perinatale matricer”, systemer af fantasiforestillinger knyttet til de forskellige faser i fødselsprocessen og til de klaustrale komplekser, som han anvender til at organisere de ekstreme erfaringer fra kemisk inducerede bevidsthedsændringer, et område vi skal vende tilbage til i kapitel 18.

P.S.

Der knytter sig til dette kapitel I hvert fald to indlysende spørgsmål:

1. Kan mennesker opleve, før de er begyndt at trække vejret

2. Hvis Ranks teoretisering har validitet, hvad så med de kejsersnits- fødte ?

Kunne man ikke empirisk be- eller afkræfte antagelsen om fødselstraumet ved at undersøge

personlighedsforskelle mellem normalt fødte og kejsersnit-fødte ? Det er, så vidt jeg ved, ikke forsøgt. Men måske er det ligeså naivt som at ville kikke efter arketyper i generne.

Temaernes liv i fantasien kan tænkes at være uafhængigt af, hvordan den fysiske fødsel har foregået og uafhængigt af, om bevidsthedsfænomener kan eller ikke kan fremkomme før respirationen starter.

KAPITEL 11

WILHELM REICH

Den tyske psykoalanalytiker Wilhelm Reich (1897-1957) var - som Adler, - kommunist, og han har indlagt sig fortjeneste ved i psykoanalysen at indlæse en klar politisk og samfundsmæssig forståelse af de konflikter og blokeringer, som bl.a. fører til neurosen.

Peter Thielst (1980) giver det kortest og klarest mulige signalement af Reich således:

“Han udarbejdede en radikal teori om orgasmefunktionen og de vegetative (livs- og vækstorienterede) libidostrømninger, der placerede orgasmerefleksen som det centrale element i det menneskelige driftliv og som den faktor, der betinger den afgørende driftstilfredsstillelse og frigørelse af de vegetative strømninger.

Kun en fri, heterosexuel orgasmefunktion fører til den genitale karakter , der kendetegner den menneskelige sundhed og den frie og selvstændige personlighed, mens en hæmmet orgasmefunktion resulterer i en neurotisk karakter , der frustrerer og forkramper personligheden og gør den til en kastebold for stærkere faktorer i omverdenen ( f.eks. politiske reaktionære systemer).

En forstyrret og svigtende orgasmereflex (manglende orgastisk potens) medfører et svagt jeg, der som forsvar opbygger et karakterpanser , der på een gang ytrer sig som psykiske og karaktermæssige forkrampninger og som kropslige spændinger og blokeringer (muskelspændinger, myoser m.v.)

Terapeutisk gik Reich derfor ind for, at man måtte starte med en analyse og nedbrydning af karakterpanseret - bl.a. gennem kropsterapi, reichiansk vegetoterapi - før man kunne gå over til en egentlig psykoanalyse.

Reich så den neurotiske karakter og det amputerede sexualliv begrundet i:

* samfundets autoritære familiestruktur ( herunder religiøse og beslægtede sexualfjendske mekanismer),

* ægteskabets karakter af tvang og

* produktionens udnyttelse af en i forvejen forarmet og forkrampet livsenergi.

For Reich er den seksuelle undertrykkelse og den økonomiske undertrykkelse under den patriarkalsk organiserede kapitalisme gensidigt afhængige størrelser, hvorfor den sexuelle revolution og den sociale revolution må ses som to sider af samme sag.”

Hvor man i den tidlige britiske personlighedspsykologi, f.eks. hos Shand, havde arbejdet med begrebet karakter i en positiv forstand, som en betegnelse for personlighedens højeste organisationsniveau, havde den freudske psykoanalyse koncentreret sig om jegets forsvarsmekanismer og overjeget. Adler havde ganske vist introduceret et begreb om personens livsstil, men han var deri kommet til at lægge betydlig afstand til opfattelsen af de de libidinøse energiers centrale rolle. Og det gjaldt generelt, at man i opfattelsen af f.eks. oral-aggressive eller anal-sadistiske karakterer nærmest opfattede dem som en slags vanemæssig fortsættelse, hidrørende fra fikseringer i de infantile udviklingsfaser.

Den unge læge, Wilhelm Reich, der først kom ind i den psykoanalytiske kreds i 1920' erne, rettede særskilt sin interesse mod den genitale fases udvikling, altså spørgsmålet om, hvorledes de libidinøse energier bliver organiseret omkring den voksnes seksualitet, eller, som man sagde : under genitalzonens primat. Det betød ikke en underkendelse af Freuds grundopfattelser vedrørende den infantile seksualitet. Det blev snarere en opfølgning, der betragtede den voksne seksualitet i dens faktiske undertrykkelsessituation, og derved kom til at kaste et helt nyt lys på overjegs-funktionerne.

Freud havde jo i sit billede af overjeget klart tilkendegivet dets prægenitale fallisk- libidinøse aspekt, (som en internalisering af faderens aktivitet-magt-penis), men havde i sine analyser, måske lidt intellektualiserende, mest beskæftiget sig med "ideerne" i patienternes forestillingsliv, mindre med de faktiske, fysiologiske tilstande, de var i.

Det blev Reichs fortjeneste på en helt ny måde at indrage det voksne, genitalt modnede menneskes krop, som genstand for opmærksomhed, og at knytte dette til en opfattelse af karakteren som forsvar. Den neurotiske karakter forstår han som en dybtgående kronisk deformering i jeget, der ikke direkte reflekterer de infantile libidinøe strukturer, men tjener personen som en slags panser mod "farlige" indre og ydre påvirkninger, samtidig med at panseret selv har en stærk ubevidst libidinøs, seksuel komponent. Man kan forstå dette karakterbegreb som forestillingen om et jeg, der er blevet overtaget af over-jeget.

Der ligger i dette begreb om den voksnes karakter som forsvar nogle væsentlige konsekvenser for terapien, fordi det betyder, at analysen står overfor et anderledes velorganiseret forsvar end det, som Freuds opfattelser af over-jeg og samfundsuafhængige forsvarsmekanismer indebar. Hele personens stil og væremåde, ideologi, kropsholdning, måde at trække vejret og bevæge sig på er involveret, - og ikke blot, som i Adlers forståelse, som en form forankret i forhold til de præseksuelle libidinøse fikseringer, men som en akut belejring af den vitale seksuelle livskraft.

Denne belejrings dynamiske baggrund er ikke blot at finde i den lille drengs kastrationsangst, men afspejler overgribende samfundsmekanismer, der gennemtrænger de kapitalistiske (og, skulle det vise sig, også de såkaldt kommunistiske) samfund og er indbygget i al opdragelse og undervisning, ikke mindst i disse samfunds begreber om karakter, karakterdannelse, karakterstøbning og karakterhærdning. Karakter er - i dette samfund- neurotisk karakter *) Man kan i dette se paralleler til Nietszches holdning overfor moralen.

Det er i begyndelsen af 30'erne, Reich stiller denne diagnose. De måder, vi i holdning og muskelspændinger kan forkrampes og blive ufrie, hænger sammen med det mandschauvinistiske tyranni, og dets egen indre “driftskamp”.

Kontrollen, der skal forhindre en frisættelsen af seksualenergierne, er for magthaverne et livsvigtigt spørgsmål om etablering af autoritetstro og lydig selvkontrol, og realiseres gennem etableringen af en hyklerisk kristen opdragelse, en bigot, bureaukratisk offentlighed og et militaristisk pædagogisk system, hvor fri seksualitet bandlyses som borgerlig ulydighed, og forjages til kulisserne.

De måder vi f.eks. opdæmmer gråd, der aldrig blir grædt, skrig, der aldrig blir skreget, har noget at gøre med dette.

Seksualitets-gemmeriet, siger Reich, etableres gennem en kropslig holdnings-dannelse, hvor man , i spejder- og officerskorpsenes ånd, må “selvbinde” sin seksualitet til en indre sadomasochistisk autoerotisk kontrol.

Det er denne kontrols natur at forhindre, at den frie friske seksualitet på en kontinuert og sammenhængende måde hele tiden "svinger" med i det autonome systems sympatiske og parasympatiske fasers tonusbølger og dermed kan vinde indpas i hverdagslivet og de sociale kontakter.

Det autnome systems balance er nært knyttet til åndedrættet, og karakter-panseret består da i etablering af varige og energikrævende overspændinger i det principielt viljestyrede system af tværstribede muskler. Herved båndlægges åndedrættet indenfor snævre rammer. Resultatet er stivhed, anspændthed, rigiditet både i holdning og i handling, i samvær og samtale.

Mavemusklernes naturlige erotiske medspænding til mellemgulvsåndedrættet erstattes af et snærende nedre tøndebånd af frossen vilje, forbundet bagud over lænden med det anale pres og dets kontrol og - forud i gangretningen- med tisseriets totale drengespejderselvkontrol .

Hermed er mellemgulvets nedre og dybeste udsvingsniveauer “totgestellt”, undtagen i en lystpræget VREDE, der nu kan misbruges autoritært/autoritativt som en fordægt-seksuel kraft i undertrykkelsen, også som magtfaktor i sociale forsamlinger ( Fahne hoch !) på linje med århundreders psykologiske udnyttelse af diabolske fjendebilleder i de kirkelige dommedagstrusler og den militære kasernediciplin.

Men også det thorakale åndedræt, bryståndedrættet, domesticeres i den neurotiske karakters seksualitetsundertrykkelse : Armene ind til siden, skuldrene defensivt og hårdt tacklings- orienteret, et veritabelt muskelpanser, hvor karakterhærdningens pligter og skyldbyrde fastholder sig selv og hinanden i bestandige og varige overspændingsmønstre: over brystkassen, skuldrene, nakken, ryggen og lænden. Myoser og energikrævende antagonist -spændinger, intrikat sammenkædet i lussings- og spanskrørs- pædagogikkernes regimer og pligtarbejdets og de kolde afvaskningers domæner.

Om ansigtet og hals presser karaktermasken allerhårdest, tænders gnidsel, rynkede bryn, smækkede ører, skrig- og grådkvælende selvstrangulering, indestængning at protest brøl.

Den neurotiske karakter måtte opløses og midlet hertil skulle være en terapi, der kunne frisætte orgasmerefleksen. Den sunde genitale karakter, kendetegnet ved en fuld orgastisk potens, måtte afløse den.

Det var ikke noget, der kunne nåes ved de frie indfalds metode. Reich udviklede en analytisk metode, den såkaldte vegetoterapi, som indebar, at terapeuten med sine hænder skulle udsøge de muskler, hvor spændinger var fikserede. Ved at tage fingrene ned i disse muskler og søge at blødgøre dem, opnåede han, at patienternes åndedræt ændredes, og at indestængte følelser og fortrængte erindringer kom op til overfladen. Gennem et systematisk arbejde med dette, og en frigørelse af hæftige respirationer og rytmiske strækninger og kontraktioner af hele kroppen bragte han patienterne på sporet af den fulde og totale seksuelle orgasme, ikke bare som en kortvarig serie krampetrækninger i underlivet, men som en lang, komliceret energetisk proces, involverende kroppen fra tå til isse, med distinkte faser, plateauér og crescendoer, hidsigheder, overgivelser og hengivelser.

Reich forargede i høj grad sin samtid ved at ville studere orgasmen og dens forskellige faser, og endda gøre det experimentelt.

I værket Orgasmens funktion (1927) beskrives dette arbejde og dets detaillerede teori, empiri og spekulation nærmere.

Han arbejdede med at lave fysiologiske experimenter, hvor han med elektroder registrerede ophidselses-og udløsningsforløb, på måder der foregreb den empiriske sexologiske forskning , der først i de sidste årtier er ved at vinde anerkendelse, (f.eks. Masters&Johnson).

Reich hørte til den fløj af kommunister, der stadig i trediverne mente, at kommunismens idealer måtte være nært knyttet til idealerne omkring den fulde seksuelle frihed; det var også i høj grad et spørgsmål om kommunismens forhold til kvindefrigørelsen.

Parallelt med sit experimentelle arbejde vedrørende orgasmefunktionen og sit terapeutiske arbejde med vegetoterapi, til løsnelse af den enkeltes neurotiske karakterpanser, udviklede Reich en teori om de nærmere sammenhæng mellem sexualitet, religion og politik.

Det var under den opblomstrende nazisme han fremkom med disse ideer, som han bl.a. fremsatte i et revolutionært “Tidsskrift for Sexualpolitik”, som han dannede. Her udviklede han begrebet om en SEXUALØKONOMI, der skulle forbinde den fysiologiske, den psykologiske og den sociologiske forskning. Han beskrev angsten for lyst og skyheden overfor det genitale som den energetiske kerne i alle seksualfornægtende, patriarkalske religioner, og påpegede, hvor centralt dette var for forståelsen af den autoritære fascisme, og dens appel til befolkningerne.

1933 udgav han et revolutionært værk : Fascismens Massepsykologi, hvor han lagde en del af grunden for den tænkning og analyse der, efter 2 verdenskrig blev videreudviklet omkring temaet: Den autoritære personlighed (Adorno et al. 1950) *) jvf. afsnittet om Erich Fromm i kapitel 12

I Fascismens Massepsykologi går han bl.a. i dybden med at afklare, hvilke sammenhæng der er mellem sexualfortrængning og religion.

Her når han frem til at:

1. Den religiøse pirring er en tilsløret vegetativ og sexuel pirring.

2. Ved at omgive pirringen med mystik fornægter det religiøse menneske sin egen

seksualitet.

3. Den religiøse ekstase er en erstatning for den orgastiske vegetative opstemthed.

4. Den religiøse ekstase resulterer ikke i seksuel forløsning, men højst i en åndelig

og muskulær udmattelse.

5. Den religiøse følelse er subjektivt ægte, og har sin fysiologiske begrundelse.

6. Fornægtelsen af pirringernes seksuelle natur resulterer i karaktermæssig uægthed.

Gennem en sådan binding af seksualiteten , der jo bl.a. understøttes gennem

fordømmelse af onani, når man til, at:

7. Den virkelige seksualoplevelse opleves som nedværdigende. “En helstøbt, naturlig

oplevelse kan i dette regi aldrig komme på tale.”

8. Afværgelsen af de orgastiske ønsker udvikler i jeg’et tvangsforestillinger om

“renhed” og “fuldkommenhed”.

Den sunde sanselighed og tilfredsstillelsesevne, derimod, skaber grobund for den naturlige selvfølelse, mener Reich..

“Afværgemekanismerne fører i det mystiske menneske til en krampagtig selvfølelse, der inderst inde er rådden. Både i den nationalistiske og den mystiske følelse bliver selvfølelsen til i kraft af afværgemekanismer. Den adskiller sig allerede i det ydre fra den genitalt funderede selvfølelse ved sin poserende attitude, sin unaturlige optræden og sine seksuelle mindreværdsfølelser. Dette forklarer, hvorfor mennesker, der er opdraget på mystisk eller nationalistisk “sædelig” vis er så let påvirkelige af den politiske reaktions fraser, såsom “ære”, “renhed” o.s.v. Sådanne mennesker er tvunget til hele tiden at formane sig selv om at være rene, ærlige og ærekære. Den genitale karaktertype behøver ingen uafbrudt opfordring til at være ærlig og ren ; den er det af sig selv, spontant.” (Fascismens Massepsykologi(1933), Kbh.1974 p.208.

For Reich gjaldt det, at psykisk sygdom er en masse-epidemi, og at den psykoanalytiske bevægelse måtte have en revolutionær rolle. Der er noget galt med hele den psykiske økonomi og det hænger sammen med forstyrrelser i den sexuelle økonomi.

Kilderne til den neurotiske epidemi fandt Reich som sagt først og fremmest i den autoritære, seksualfortrængende familieopdragelse.

Han mente, at det måtte være industrisamfundets kollektivisering af arbejderne, der skulle gøre det muligt at komme tilbage til en seksualøkonomisk sund livsførelse.

“Tvangsægteskabet og tvangsfamilien reproducerer den økonomisk og psykisk mekaniserede tidsalders menneskestruktur. “

Reich opfatter disse undertrykkelsesmekanismer som funktionelle i den patriarkalsk kapitalistiske herskerklasses kontrol af, hvad der af den blev udlagt som: det potentielt løbske proletariats rotteagtige trussel mod det civilisatorisk beherskede samfund.

Frisættelsen af den genitale seksualitet var et politisk anliggende. Var det ikke også, hvad Blues og Jazzen handlede om ? Det bliver klart, hvorfor en Stalin og en Hitler måtte slå hårdt ned på disse “ frække gadedrenge-sager af sexuel natur”.

Hvem der læser Hitlers “Mein Kampf” vil vide, hvor fanatisk den psykiske fixering på modpartens "besmittede syfilitiske hundepikkethed" var, og hvilken vægt der lå på renhed i det ærbart underdanige kvindebillede og på hærdning af det beskyttende, hvide livremsfolks karakterfaste officersmandebryst.

Med sådanne billeder fik nazisterne faktisk i disse år greb om “folkeånden”.

For Reich er det ikke blot et spørgsmål om at frigøre seksualenergier hos den enkelte, men om en klargøring af de produktive, samfundsmæssige muligheder der ville ligge, hvis man kunne forebygge den neurotiske karakter og se en udbredelse af den ægte, sunde genitale karakter.

Han forestiller sig , at en kommunisme uden seksuelle fortrængninger ville realisere et kønsligestillet erotiseret arbejderfællesskab,som også ville indebære boligkvarterernes kollektive erotisering, og skabe et anderledes vitalt og livs-bekræftende industrisamfund.

Nu begynder Reich virkelig at "tænke stort". Han går Marx i bedene, og han går Freud i bedene, med en nytænkning, der skal konkurrere med fysikernes samtidigt udviklede ideer om en mulig frigørelse af atomenergien. De seksuelle energier er samfundsenergier; de ligger ikke bare indeni den enkelte, men de er som magnetfelter og usynlige stråler imellem og omkring menneskene, de er trans-personlige, og det kollektive ubevidstes egentlige natur kan nu afdækkes. Reich vælger en ny betegnelse for den store sammenhængskraft: orgonenergien.

Han prøver at udtænke metoder til at måle orgonenergi. Og han udtænker måder til at samle og koncentrere orgonenergi, de såkaldte orgonkasser, som folk kan krybe ind i og lade op (og elske med fri udfoldelse af det af urbaniseringen tabuerede kvindlige orgasmeskrig ? ).

Visionen er, at det psykodynamiske område ekspanderer til et egentligt økonomisk-samfundsdynamisk kerneenergi område. En helt ny revolutionerende videnskab må fødes, hvor forholdet mellem samfundsøkonomi og seksualitet sættes i centrum. Og det haster, for den egentlige og endelige revolutions fjende opruster allerede, både i øst og i vest.

Allerede i det øjeblik Reich begynder at pege på, at seksualenergierne kan betragtes som et proletarisk arbejderfællesskabs energetiske grundlag , bliver han selvfølgelig farlig. Og da det helt store billede udkrystalliserer sig, og hans egen mulige betydning når messianske højder, bliver han virkelig farlig både for sig selv og sine omgivelser. Den af Jung beskrevne MANA personlighed og persona glider sammen, og det blir enden.

Reich mente allerede tidligt, at psykoanalysen indeholdt en revolutionær kraft, og har rapporteret, hvordan Freud i samtaler med ham skiftevis sagde, at han tog helt fejl, og at hvis han havde ret: “Så ville han engang komme til at bære psykoanalysens tunge lod helt alene”.

Der var noget profetisk i dette. (Men det er vist heller ikke vidnefast, at Freud skulle have sagt sådan) Reichs kombination af psykoanalyse, politik og mystik gjorde ham frygtet og hadet i alle lejre. Allerede fra først i 30’erne kom han ikke alene på fascisternes sorte liste, men også på socialdemokraternes og kommunisternes. Han blev smidt ud af det psykoanalytiske forbund og af det tyske kommunistparti, han blev forhindret i at holde foredrag, hans bøger blev forbudt og var nogle af de første, der blev brændt.

Reich måtte flygte fra Tyskland, blev smidt ud af Danmark, var så i Norge, og endte i USA lige før krigsudbruddet.

Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, at han, som en Trotsky, blev undertrykt og efterstræbt. Hans liv endte med at gå i spinn, i en ond cirkel af , hvad der psykiatrisk kunne betegnes som storhedsvanvid og paranoia: en accelererende , og næppe særlig urealistisk, forfølgelsesangst for KGB, SS, CIA, og det psykiatriske system.

Reich var i mange år en “død” person, men han havde sat vegetoterapien igang. Arbejdet med kroppen er gået videre. I Europa var det især Skandinavien, og især Oslo, hvor et par psykiatere og nogle fysioterapeuter, bl.a. Tryggve Bråtøy ( 1947) og Ola Rakness arbejdede med den. Den norske respirationsterapeut Lillemor Johnsen har (bl.a. i bogen: " En nøgle til livsglædens skjulte kilde" (1975)) videreudviklet Reichs ideer om karakterpanseret ved at betone, at det ikke kun drejer sig om betydningsbærende lokale overspændinger, men at der også findes ligeså specifikke - og på lignende vis betydningsbærende - lokale muskel-underspændings områder, såkaldte "grønne pletter", eller slumrende vækstområder for uforløst libidinøs, muskulær og kommunikativ kropsenergi, som en vegetoterapeut i en såkaldt integreret respitationsterapi kan lokalisere og vække til live.

Den Reichske vegetoterapi er i USA især ført videre af Alexander Lowen, der har arbejdet under betegnelsen Bio-energetics. En film: "Organismens mysterier" illustrerer både de oprindelige Reichske drømme og Lowens new yorker- middelklassse-frue udgave af den.

En beslægtet, a-politisk og kommercialiseret version af nogle af Reichs (og Ranks) indsigter findes i Arthur Janovs såkaldte PRIMAL SKRIGs terapi, hvor der specielt fokuseres på SMERTEN.

I alt dette er arbejdet med respirationen helt centralt og det er nærliggende, at det kan sættes i forhold til hinduistiske og buddhistiske kortlægninger af respirations-funktionerne. Her findes tankefigurer, der kan ses som elementer til en brobygning mellem Jungs, Ranks og Reichs teorier, med centrum i forholdet mellem sindstilstande, respiration, seksualenergi og religiøse erfaringer.

Det gælder ikke mindst billeder vedrørende "chakraer", "kundalini kraften" og forholdet mellem "venstrehåndsvejen" og "højrehåndsvejen" i den tantriske yoga.

Vi skal vende en smule tilbage til nogle af disse ting i kapitel 18 .

KAPITEL 12

EGOPSYKOLOGIEN

Freud opererede oprindeligt med et begreb om forsvar, som han tidligt droppede til fordel for et alment begreb om fortrængning, som det middel, hvormed drifter kontrolleres. I sine analyser identificerede han siden - uden eksplicit at betegne dem som "forsvarsmekanismer"- en række specifikke mekanismer (de vigtigst resumeret s. 132) som han mente at kunne konstatere i drømmearbejdet og i neurosers udvikling. Det var først i 1926 han udmøntede selve begrebet "forsvars-mekanisme" som “almenbetegnelsen for alle de teknikker som egoet bruger i de konflikter, der potentielt kan føre til neurose”.

Det er centralt i dette synspunkt, at angsten ikke mere opfattes som et resultat af fortrængning, men som faresignal, som jeget reagerer på med et forsvar, der kan tage form af fortrængning, men som også kan tage form som en af de andre forsvarsmekanismer: forskydning, sublimation, reaktionsdannelse etc.

I den klassiske freudske tradition handler jegets (forsvars)funktioner dog mere om tildækning end om kanalisering af fortrængte drifter.

Anna Freud (1895- 1982 )er blevet kendt for sit arbejde med tilpasning af den psykoanalytiske metode til anvendelse overfor børn. I værket "Jeg'et og forsvarsmekanismerne" (1936) fremhæver hun nu, at psykoanalysens optagethed af det'et og afdækningen af de fortrængte og forvanskede instinktuelle drifter til syvende og sidst kun kan ske via deres repræsentation i jeget ! Man må ikke glemme, at jeg’et har tidlige, arkaiske (infantile) former, som i det væsentlige er ubevidste, og som kan karakteriseres ved de forsvarsmekanismer, de betjener sig af!
Først nu begynder der at tone et klarere billede frem af jeg’et som en struktur i udvikling. Det lader ligefrem til at hun identificerer jeget med det forsvarssystem, som lidt efter lidt udvikles i konflikten mellem instinktive og ydre krav.

Hun når til at dele jeg-funktionerne op i to sæt af mekanismer: fire forsvars- grundformer kan komme i anvendelse, enten mod egne indre drifter eller mod ydre trusler.

(Jeg tillader mig at lade disse betegnelser stå udefinerede her, for ikke at komplicere unødigt i forhold til de tidligere definitioner (i Freud-kapitlet) og de følgende afklaringsforsøg) :

Grundform mod instinktiv impuls mod ydre verden

Blive af med/fjerne Fortrængning Fornægtelse

Sikre mod tilbagevenden Reaktionsdannelse Vending mod selvet

Indsnævre Hæmning Jeg-indskrænkning

Være på vagt Intellektualisering Årvågenhed.

I en anden opstilling får vi 10 forsvarsmekanismer, der synes nærmere at dække de begreber Sigmund Freud selv havde introduceret:

Fortrængning	Projektion
Regression	Introjektion
Reaktionsdannelse	Vending mod selvet
Isolation	Omvending til modsætning
Annulation	Sublimering

Forsvarsmekanismernes hovedformål opfattes at være at få etableret et kompromis mellem drifter, overjeg og ydre realitet. Sådanne kompromiser sker ofte gennem samspil af flere forsvarsmekanismer.

På dette punkt vil det nok være nyttigt at kaste lidt ekstra lys over den ortodokse freudianske opfattelse af forsvarets dynamik, og dets relation til jeget. Her kom begrebet om jeg-drifter faktisk ikke til at spille den store rolle. Der tales f.eks, om defensiv energi , som modstillet instinktiv energi på måder, der ikke gør det nødvendigt at skelne så nøje. Otto Fenichel, en af Freuds mest trofaste fortolkere, har f.eks. dette billede:

“Billedligt talt forholder det sig sådan, at de forsvarskræfter, jeg’et sætter ind. ikke støder frontalt sammen med de oprindelige driftsimpulser ..... men falder ind i en vinkel , hvorved der fremkommer en resultant i et kræfternes parallelogram, der forener instinktiv energi og defensiv energi .”

“Den energi, jeget anvender i sine instinkthæmmende aktiviteter, stammer fra det’ets instinktive reservoir En del af instinkt-energien omformes til anti-instinktive kræfter. Der er her tale om det man kalder mod-binding, sådan som man bl..a. kan opfatte det med hensyn til

a.reaktionsdannelsen , som vi har at gøre med i ideerne om Over-jeget og

b. den afbøjning mod et nyt målobjekt, som vi har at gøre med i ideerne om sublimering”.

Det er de samme driftsenergier der indgår i de disorganiserende og i de organiserende processer !

Over-jeg'et er en driftsstyret instans i os, det er vore mest dyriske egne drifter, der gir det dets magt. (Bemærk overensstemmelsen med den Reichianske opfattelse)

Og jeget "låner" sine energier fra det'et og spiller så at sige driftsenergierne ud mod sig selv. Men har jeg'et ikke sine egne energier ?

Det er her, hvor der hos Freud spøger et midlertidigt jeg-drift-begreb, Adlers bidrag er relevant: er ikke den helt almene sociale interesse vores mest artstypiske kendemærke og dybeste drift? Vi skal senere i kapitlet se, hvordan de "interaktionelle neoanalytikere" Karen Horney, Harry Stack Sullivan og Erich Fromm tog dette problem op, og dermed kom til at frafalde nogle af den freudske psykoanalyses grunddogmer.

Men først skal vi se på den egentlige ego-psykologiske skole, der i princippet søgte at bevare troskaben overfor de freudske dogmer.

Den amerikanske psykoanalytiker Heinz Hartmann (1894-1970) tog fat i Freuds første formuleringer om de sekundærprocesser (s.122), hvormed jeg'et realiserer udsættelsen af behovstilfredsstillelse og dermed følger realitetspricippet (s.126). Freud havde i denne sammenhæng, allerede i 1900, betonet, at sanseapparatet, bevægeapparatet, hukommelsen og forestillingsevnen var medfødte biologiske udstyr, som jeg'et kunne "betjene sig af", men han havde ikke forfulgt dette spor videre.

Hartmann formulerede nu, i 1939, den opfattelse, at disse "jeg-apparater" besad en primær autonomi, og sammen med drifterne og det vegetative system havde en biologisk overlevelsesværdi, der igennem artsudviklingen var tilpasset "de gennemsnitligt forventede miljøomstændigheder". Jeg-apparaterne er derfor fra starten principielt konflikt-fri, og deres udfoldelse kan i sig selv være kilde til intens tilfredsstillelse. At bevæge sig, bruge sine sanser, huske og forestille sig rummer lige så vigtige lystkilder som de libidinøse impulser knyttet specielt til de erogene zoner.

De rummer deres egne integrationer, men de bliver også instrumentelle i forhold til drifterne og deres kontrol. Derved bliver de organiseret på nye og mere indviklede måder, i komplekse, integrerede reaktionsmønstre, som etablerer en sekundær autonomi. Dette sidste forhold sammenfatter Anna Freud således:

"Jeg'ets interesser, kvaliteter og holdninger bliver uafhængige af de instinktuelle tendenser eller forsvarsmekanismer mod instinktuelle tendenser, som de er opstået af...... Med Hartmanns ord: ' reaktiv karakterdannelse, der stammer fra forsvar mod drifterne, kan gradvist overtage en mængde andre funktioner i jeg'et og fortsætte med at eksistere længe efter at dens funktion som forsvarsmekanisme har ophørt med at være vigtig." (Anna Freud, 1952)

Hvor Freuds synspunkter dybest set handlede om indbyggede tendenser til at opnå en ligevægt gennem reduktion af spænding, opererer Hartmann med et mere differentieret billede.

Han skelner mellem

1) en ligevægt mellem individ og omgivelser, - hvor de faktiske sociale omgivelser

tillægges en anden og mere virkelig betydning end hos Freud

2) en ligevægt mellem egne indre tilskyndelser ( en vital ligevægt)

3) en ligevægt mellem instanser i personligheden ( en strukturel ligevægt)

4) en ligevægt mellem jegets "syntese-funktion" og dets funktioner i opretholdelsen

af de andre ligevægte.

Begrebet om denne jegets syntesefunktion tangerer de begreber om en persons selv og selvbillede,vi skal se tematiseret hos Karen Horney og andre, der ikke som Hartmann forbliver relativt tro overfor drifts-teorierne.

Et aspekt ved de synspunkter, som den egopsykologiske skole kommer med, om et autonomt konflikt-frit ego, er bl.a. at man her får nemmere ved at forklare, at folk faktisk kan fungere så godt i hverdagen, selv om al psykoanalytisk erfaring må opfatte dem som umådelig konfliktfulde. Der bygges derved bro i retning af en almen psykologisk rådgivningsfunktion og man vender interessen en lille smule væk fra fortrængningsproblematikken, så meget faktisk, at de allermest ortodokse psykoanalytikere lyser retningen i band: hvor er Ødipuskomplekset, begærets skjulte mål og mørkets onde magter dog blevet af ?

Egopsykologerne har den force, at de kan beskæftige sig med det moderne, bevidste fornuftmenneskes jeg, med dets aktuelle indre konflikter, problemer og dilemmaer, og at de kan “arbejde særskilt med dette” som helt eller halvt uafhængigt af de dybere lags måske mere permanente forsvars-linjer. *) Vi er nok her også inde i en professionsproblematik : Psykoanalyse er blevet et dagligt erhverv at leve af, og kunderne i analysebutikken præsenterer andre typer af problemstillinger end dem, Freud sad overfor. Det er en almindelig opfattelse, at ego-psykologien som udvikledes ad denne vej gik hen og blev frygtelig respektabel og civiliseret - og meget tilpasningsorienteret.

Dermed opstår der imidlertid let en kløft mellem begreber om egomekanismer og begreber om forsvarsmekanismer og ofte en del sproglig forvirring, ikke mindst hvis man vil prøve at fastholde det mest holdbare i hver af de to positioner.

Jeg har i skemaform på den følgende side fremdraget et løsningsforsøg gjort af psykologen Theodore Kroeber (1963) Det består i, på linje med Hartmann, at betragte egoet som en generel mekanisme, der kan udøve både defensive og konstruktive livshåndteringsfunktioner (“coping”). På den måde får han fremstillet en liste på 10 egofunktioner.

Ved at stille tingene op på denne måde forekommer det lettere at skelne, hvorledes de samme “færdigheder” kan anvendes til så forskelligartede og modsatrettede formål. Og nu bliver det muligt at øjne nogle fællestræk indenfor hver af de to hovedudgaver af egomekanismerne

Generelt om defensive:	Generelt om konstruktive
Stive, tvungne kanaliserede, betingede	Bøjelige, formålsrettede, indeholder valgmuligheder
Skubben fra fortiden	Trukket af fremtidem
Essentielt forvridende fra nuværende situations virkelighedskrav	Åbne overfor nuværende situations virkelighedskrav
Indeholder mere primærprocestænkning	Mere sekundærprocestænkning
Tillader kun indirekte impulstilfredsstillelse	Tillader impulstilfredsstillelse på åbne ordentlige og modererede madder
Som om det var muligt helt at fjerne forstyrrende affekter. Magisk tænkning	I overensstemmelse med individets nødvendighed af at regulere de negative affekterfaringer

Det, vi kan få ud af disse opstillingsmåder er bl.a. en perspektivering af de sammenhæng, der kan være, mellem

* en mere freudiansk opfattelse af egomekanismerne som knyttet til en deformering, en neurotisk og energi-forødende proces, en virkelighedsforvanskning

og

* de mindre specielt psykoanalytiske opfattelser af egoet som kognitions-, handlings- og følelses-regulerende og -integrerende “eksekutivt” (ledelses-) system.

10 egomekanismer, der kan antage både defensive og konstruktive former,

fra Kroeber, (1963):

DEFENSIVE		KONSTRUKTIVE
Isolation Fraspaltning af ting, der føæeæsesmæssigt hører sammen	l. Skelnen (Diskrimination) Ide/følelse, ide/ide, følelse/følelse	Objektivitet Skelne sine følelser fra hinanden
Intellektualisering- følelsestilbagetrækning	2. Afkobling (Detachment) Evne til at lade sindet løbe frit.	Intellektualitet Evne til at analysere, også i følelsesladede situationer
Rationalisering Bortsen fra skjult impulstilfredsstillelse	3. Mål-middel symbolisering Analysere årsagsforhold, foregribe	Logisk analyse
Benægtelse " It didn’t happen that painfull way at all"	4. Selektiv opmærksomhed.	Koncentrationsevne " Stick to the task at hand"
Projektion	5. Sensitivitet Opfatte andre menneskers uudtrykte følelser og ideer	Empati
Tvivl og ubeslutsomhed Ingen løsning overfor tvetydighed	6. Reaktionsudsættelse (Delayed response) Evnen til at udsætte en afgørelse, at kunne administrere(time-bind) spænding forårsaget af manglende engagement, komplexitet eller mangel på klarhed	Tvetydighedstolerance
Regression Undgå ansvar, aggression og besværlige krav	7. Tids-omvending (Time reversal) At genspille, genskabe erfaringer, følelser, holdninger og ideer fra ens tidligere liv	Lege-fuldhed Regression i jegets tjeneste Rige og fleksible førbvidste funktioner
Forskydning Følelse holdes væk fra en genstand og rettes mod en anden	8. Impulsomlægning Modificere en impuls' mål eller genstand	Sublimering
Reaktionsdannelse Truendeimpulser erstattes med modsatte	9. Impuls omdannelser (Transformation)	Substitution (Erstatning) Sikring af energi fra primitive kilder på sikker måde (Tempered and domesticated opposites)
Fortrængning	10. Impuls kontrol. (Ved at forhindre udtryk)	Holden nede(Suppression) Undertrykkelse (impulser holdes i skak og kontrolleres indtil rette tid og sted og objekt).

Dette sidste om billedet af et ledelsessystem, ligger, sammen med Hartmanns begreb om det syntetiserende ego, meget nærmere det billede af det højere, hang- og følelsesorganiserende, sentiment-integrerende, organiserende princip, som vi mødte hos Shand (i kapitel 6). (s 111)

De oprindelige psykoanalytisk-dynamiske begreber om jeg’et befandt sig milevidt fra alt det, vi talte om, da vi introducerede begrebet om selvet i den symbolske interaktionalisme (i kapitel 3).

Det social-psykologisk-kognitive selv-begreb handler jo om, hvordan et menneske oplever sig selv i sit samspil med andre, hvilke selvbilleder det danner, og hvilke sociale selver ( kernekonstruktioner, personaer) individet formidler sit forhold til omverdenen igennem.

Disse forståelser er anderledes fænomenologisk orienterede. Det interessante er nu, at der faktisk hos nogle forfattere (explicit f.eks. Snygg & Combs, 1949) foretages en sammenknytning af de Meadske sysnpunkter og de Freudske, sådan at jeg-forsvar opfattes som forsvar og værn om det oplevede selv.

Vi kan i den forbindelse også pege på en vis parallel til Kellys senere begreber om beskyttelse af konstrukt systemets kernekonstruktioner.

Sådanne tanker udvikledes sidst i 1930erne, - i øvrigt uden reference til Shand eller Mead- først og fremmest af den tyske psykoanalytiker Karen Horney (1880-1952), der arbejdede i USA fra 1934, og som udviklede den psykoanalytiske tænkning om kvindens psykologi. Heri tog hun udgangspunkt i en nærmest Adlersk opfattelse af den sociale interesse. Men fra mindreværds- problematikken ( der jo måske også de facto - bl.a. i kraft af den historiske kønsrolledeling - er mere central for drengene ) flyttede hun vægten over på sikkerhedsdimensionen, og menneskets grundangst (basic anxiety),knyttet til at være hjælpeløst, forladt og prisgivet, og dermed til de forhold som man kan sammenfatte ved betegnelser som: oplevet fjendtlighed og farlighed.

Hun lagde som Adler vægt på “det neurotiske opvæksthjem”, og de sociale værdikonflikter. Hun var mere på linje med Freud m.h.t. hele tankegangen om fortrængning og ubevidste strømme, men hun opfattede de intrapsykiske konflikter som grundet i tilpasningsproblemer, og mere bundet til barnets forsøg på at etablere et helhedspræget selv, og ikke mindst dets konstruktion af et forsvarspræget "idealiseret selv" , der ved overdrevne fantastiske krav til personen gør denne fremmed for dens "virkelige selv" , forarmer personligheden og livskvaliteten.

Hun identificerede tre grundtyper af tilpasningsstrategier:

I sine forsøg på at forebygge hjælpeløshed og angst kan man satse på at bevæge sig nærmere til andre, fjerne sig fra andre eller gå imod andre; hertil svarer tre neurotiske typer:

Afhængige og eftergivende Tilbagetrukne Aggressive

Karen Horney har bedre end nogen anden skildret de selvforstærkende "onde cirkler" der opstår for en person, der møder verden med angst og neurotisk overdrevne krav om varme og støtte, som derfor skuffes, bliver vred, må skjule sin vrede, blir anspændt og mere angst, får endnu mere behov for varme og støtte etc. etc.

Det er centralt i Horneys position, at hun ikke tillægger fortrængte infantile libidinøse impulsers bevarelse - i et mere eller mindre tidsløst ubevidst - den samme rolle, som Freud gør. For hende er det, der bevares fra barndommen, nogle bestemte tilpasningsformer, nogle bestemte forventninger til omgivelserne og nogle bestemte livsstils-strategier. Omlægninger af tilpasningsmønsteret er ikke truende, fordi de kunne frisætte ustyrlige libidinøse drifter, men fordi de truer jegets tidlige tilpasningsmønstre, og en selvagtelse bygget op omkring et urealistisk, idealiseret selvbillede.

På den anden side er jeg’et ikke nødvendigvis henvist til en livslang undertrykkelses-kamp mod oprørske seksualenergier. Det er de sociale tilpasnings-processer, der er grundproblemet, og hun mener faktisk, at der kan etableres et mere konflikt-frit ikke-neurotisk jeg, og at neurotikeren kan hjælpes til et omstruktureret voksen-jeg igennem en revision af barndommens patogene grundholdninger og livsstils- skemaer.

De driftsenergier, der “driver” egoet, opfatter Karen Horney ikke som principielt modstillet seksualdrifterne.Det er først og fremmest:

accepterede primære driftsimpulser, f.eks. sult, tørst og “legitim” seksualitet.

Men hun fremhæver også - hvad der både er beslægtet med Freuds begreb om lyst-jeg'et og Hartmanns begreb om jeg-apparaternes umiddelbare funktionslyst - såkaldt narcissistiske impulser (oprindelig selvkærlighed, impulser i retning af selvnydelse)

Billedet af forsvarsmekanismer kommer derfor også til at undergå en drejning. I Horneys forståelse spiller "rationalisering", d.v.s. bestræbelser, der kan give en socialt acceptabel, ræssonabel forklaring af individets handlinger og føleles-eraktioner, en afgørende rolle.

Hun udformer også et begreb om externalisering, der dækker det freudske begreb om projektion, men udvider og generaliserer det til at dække mere omfattende tendenser til at skyde egne ønsker, frygt og problemer ud i andre mennesker, og på den måde opleve dem gennem de andre, og således tilskrive dem til ydre årsager, og undgå, selv at kunne gøre noget ved dem.

Jeg’et kommer på denne måde, langt mere udpræget end hos Freud, til at stå som et forholdsvis autonomt motivationssystem: Et koordineret system af accepterede primære driftsimpulser , narcissistiske tendenser og primær driftsenergi , der er blevet omformet af jeget selv ved reaktionsdannelse og sublimering.

Og jeg’ ets senere organisationsformer kommer til at stå som produkt af tidligere oplevelser, d.v.s determineret i et fortløbende samspil mellem primære drifter , ydre påvirkninger og jeg’ ets tidligere organisationsformer. (Jvf. Hartmanns begreb om jegets sekundære autonomi ).

Udfra en sammentænkning af Adlers og Horneys begreber ville man da kunne sige, at udviklingen af den neurotiske personlighed handler om de mere eller mindre forkvaklede måder, hvorpå en oprindelig afmagt, og en basal angst og prisgivethed takles i udformningen af en grundlæggende jeg-stil og nogle urealistiske jeg-billeder, der for enhver pris må beskyttes. Den beskrivelse vi opnår af den neurotiske personlighed handler da om, hvordan disse taklinger etablerer nogle selvdynamismer, der er karakteristiske for personen, som fx. "sikkerhedsnarkoman" eller som magtstræber.

En videreføring af disse synspunkter finder vi hos den amerikanske 3. generations psykoanalytiker Harry Stack Sullivan ( 1892-1942).

Hans tænkning er nært beslægtet med Horneys, og nok endnu nærmere en meadsk tankegang end hendes.

Sullivan var en meget begavet kliniker, der ikke skrev så meget, men hvis arbejder gennem transkription af båndoptagelser fra forelæsninger og foredrag er blevet skoledannende i sin måde at lægge vægt på mellemmenneskelige relationer.

Det han havde øjnene åbne for, før Gregory Bateson, Ronald Laing , Eric Berne og andre gjorde en sådan tænkning mere udbredt i 1960'erne, var temaet: samspilsmåder - et begreb der ligger meget nær ved Adlers livsstils-begreb, men knytter dette til et billede af gensidighed og komplementære roller.

Han var grundlæggeren af, hvad man kunne kalde en slags situationisme, der går ud fra selvet som noget der udvikles i stadig mellemmenneskelig kontext, konkret igennem den fortsatte deltagelse i typiske hverdagslige samspilssituationer , hvor den konsensuelle validering, dvs. hvad folk kan blive enige om, kommer til at bestemme situationerne.

Han talte om de "relativt varige energikonfigurationer, som manifesterer sig i karakteristiske processer i mellemmenneskelige forhold" (fx. oral dynamiske, analt aggressive osv.) som "dynamismer", og betonede, hvordan disse dynamismer kunne ses som delsystem i en overordnet selv-dynamisme.

Det er da vigtigt at disse dynamismer, med deres forankring i tidligere faser af jegstrukturen, fungerer som fordækt subjektivt organiserende og strukturerende for den enkelte i dennes hverdagsliv. *) Bl.a.Eric Berne har videreført noget af denne linje, som vi skal tage op i kapitel 17 om de spilteoretiske teorier

Sullivans nøgleord er forsåvidt hverken ego’et eller “selvet” men “selv-systemet” - som “en oplevelsesstruktur fra opdragelsen, der er blevet til med det formål at beskytte individet mod angst”. Han taler om, hvordan der sker forskellige personificeringer, af den gode mor og den onde mor, af det gode mig og det onde mig, etc. og selvsystemet opfattes da som en overlejret, sekundær dynamisme, produkt af en social angst, der er vakt under barnets stræben efter at få sine (ikke mindst sociale) driftkrav tilfredsstillet.

Selvsystemets funktion er først og fremmest at beskytte individet mod angstbetonede oplevelser i samspillet med andre. Sullivan opfatter selvsystemet som meget modstandsdygtig overfor ydre påvirkninger. I den fortsatte tilegnelse af nye motiver i barne- og ungdomsalderen bliver selvsystemet en retningsgivende faktor.

Dynamismernes funktion knytter Sullivan til en differentieret opfattelse af psykiske funktionsmåder: en prototaxisk, en parataxisk og en syntaxisk. Uden at gå i detailler svarer disse noget til Freuds skelnen mellem primær-proces-tænkning og sekundær-proces-tænkning, men Sullivan skelner de helt infantile sider af primærprocess tænkning ud i det første begreb, og får med begrebet om den parataxiske funktionsmåde indkredset det niveau af helt private og subjektive betydninger og symboler, som går forud for de konsensuelt (socialt) validerede betydninger i den logisk-empiriske tænkning, som han kalder syntaxiske. Det er da en vigtig pointe, at den parataxiske tænke- og oplevelsesmådes idiosynkratiske konstruktioner har en slags egenliv, og ofte ligger "under overfladen" af det tilsyneladende logisk rationelle sprog, som et lag af underforståede personlige betydninger. Det samme ord kan, uden at man ved det, have forskellig parataxisk og syntaxisk betydning, de to betydninger kan leve side om side, og det vil ofte være den parataxiske, der bestemmer handlingskonklusionen. Det er selvfølgelig noget, der gør sig gældende for alle, men Sullivan fremhæver parataxisk forvridning, som en særlig, selvforstærkende fare i udviklingsforløb præget af angst og dårlige sociale relationer, idet den konsensuelle validering dér, naturligt nok, er ringere.

Sullivan er lidt af en foregangsmand ved på denne måde at gå noget tættere på sprog og semantik , en retning der senere blev fulgt op bl.a. af den franske psykoanalytiker Jacques Lacan. Han var også en af de første til at anvende film og båndoptagelser for nærmere analyse af patologisk og terapeutisk kommunikation.

En mere dybtgående gennemgang af Sullivans bidrag må jeg desværre afstå fra.

Jeg berørte ovenfor den tilnærmelse til den symbolske interaktionistiske måde at tænke på, som denne "neoanalytiske" retning indebærer. Om man vil tale om, at der i os etableres en flerhed af sociale selver, som er svære at forlige eller man vil tale om overlejrede systemer af selvdynamismer, kan synes lige fedt. Men jeg mener dog, at den sidste forståelse har den styrke, at den kan bruges til at bearbejde livshistorisk lejrede lag i jeg’ ets struktur, hvad den første ikke egner sig til. Dertil kommer, at den sidstnævnte forståelse egentlig på en radikal måde kaster lys over, hvad der manglede og hvad der gik tabt i Freuds oprindelige spekulationer over refleksbanen ! Som det vil huskes fra kapitel 7 startede Freud med billedet af, at der etableredes en succesion af erindringssystemer i det ubevidste. De Horneyske og Sullivanske billeder fremmaner, synes jeg, billedet af en succession af erindrings-systemer i jeg’ et, eller rettere i et selvsystem, d.v.s. et system, der også omfatter de subjektive objektrelationer . Det forekommer mig, at der herved nåes et langt mere levende, og langt mindre deterministisk, drifts-dynamisk udviklingsbillede.

Men selv om således billedet af de overlejrede selvdynamismer er vigtigt og anvendeligt, kan det ikke helt erstatte begreber om uforligelige sociale selver .

Allerede Karen Horney havde øjne for, hvor lidt folk er opmærksomme på modsætninger i kulturen og tilsvarende indre spaltninger hos os selv:

“De fleste mennesker driver rundt uden at vide, hvad de selv er eller står for, indgår kompromiser uden selv at være opmærksomme på det, og indvikler sig i modsætninger uden selv at ane det. Det er ikke neurotisk kun, men normen i vores kulturkreds”.(Horney, 1968 )

Her er et billede af mennesket svarende til hvad der i Meadsk terminologi måtte fremstilles som: sammenstillet af flere delvist modstridende og delvis ubevidste sociale selver.

En spejling i delvis modstridende del-kulturer har sat sig spor i delvis modstridende selvbilleder, i socialt inducerede motiver, der til dels er uforenelige, og dermed i en mangel på identitet, en følelse af rodløshed og af ikke at vide, hvad man selv står for.

Det blev Erich Fromm ( 1900 - 1980), en til USA fra Tyskland emigreret (jødisk) psykoanalytiker, kollega med Karen Horney, der, i stedet for at gå ind i de partikulære sociale nærfaktorer, lagde sig efter at analysere de mere almene og tidstypiske sociale baggrunde og sociale problemer i deres betydning for den enkeltes personlighedsudvikling. Man kan sige, at han i dette var nært beslægtet med Reich. Han var som denne optaget af den frihedskamp, som den menneskelige løsrivelse fra autoritær kontrol måtte være. Han var marxist og meget af en existentialist: Escape from Freedom (Flugten fra Friheden) hedder en af hans bøger. Den udkom i 1941.

Fromm var, sammen med sin kone, der også var psykoanalytiker, med i den gruppe af samfundsforskere og psykologer, der efter 2. verdenskrig kortlagde “den autoritære karakter”.

Han arbejdede med en forståelse af de tendenser til isolation og ensomhed, fremmedgørelse, anonymitet og identitetløshed, som de moderne samfund afstedkommer, og den neurotiske, fællesskabssøgende flugt fra friheden, som tiltrækningen til det autoritære regime repræsenterer.

Han beskrev tre psykiske flugtmekanismer og de neurotiske fordele der kunne være forbundet med dem:

konformitet autoritær underkastelse/dominans destruktivitet

I denne forbindelse udviklede han også begrebet identifikation med agressoren, som stærkest kommer frem i den autoritære personlighed, med den hærdning af jeg’et, etablering af karakterpanser og hyklerisk moralitet, som Reich tematiserede.

Fromm har også arbejdet med forsøg på en afklaring af forholdet mellem selvkærlighed og kærlighed til andre. Hans bidrag drejer sig bl.a. om at analysere, hvad der fra et overfladisk synspunkt står som egoistiske og selvoptagne neurotiske mennesker (sekundær narcissisme), og lære at se deres væremåde (og ideologi) som symptomer på, at individet aldrig har fundet ind til- og derfor heller ikke bryder sig om - sit “egentlige selv”.

Han er i øvrigt den af de her diskuterede psykoanalytikere, som mest eftertrykkeligt har lagt afstand til de Freudske begreber om drifternes overherredømme og tredelingen i det, jeg og overjeg. Han har senere tilsluttet sig den humanistiske psykologi, som vi behandler i kap. 14.

Den tysk-dansk fødte Erik Homburger Erikson (1902 - 1994) hører, som Rank og Erich Fromm, til de ‘læge’ analytikere, dvs. at han ikke var læge.

Han startede angiveligt sin psykologiske karriere som en slags falleret student, der som 25 årig blev lærer i Wien for børn på en privat skole for børn af Freuds patienter og venner. Her kom han ind i 'cirklerne', og blev efterhånden elev hos Anna Freud, hvor han lærte børne-psykoanalyse.

I 1933 kom han til USA, hvor han på Harvard blev tilknyttet Henry A. Murrays Explorations in Personality -projekt , bl.a. med fortolkning af de symbolske mønstre i fantasileg med legetøj. ( Se kapitel 15, s. 247 )

Erikson prøver i sit arbejde at sammenknytte opfattelserne af mennesket

a. som en udvikling af nogle organismiske processer,

b. som en udvikling af et jeg

c. som en udvikling af social-proces

Hans bidrag er ikke så meget en kritik af Freud, snarere en opfølgning, der tager højde for, at mennesker simpelthen er blevet anderledes, som følge af de historiske processer:

Mens patienten i psykoanalysens barndom led under hæmninger, der forhindrede ham i at være, hvad han vidste han var, og den han vidste han var, så er det mest påtrængende problem for patienten i vor tid, hvad han skal tro på og hvem han skal være, siger Erikson.

Den uvished med hensyn til hvem man er og hvad man står for, der præger patienter - og andre - i dag, kalder Erikson : mangel på jeg-identitet. (ego-identity)

Med jeg-identiteten har vi et kærnebegreb i moderne personligheds-teori, det sted, hvor Erik Erikson har været en forbindende figur, - og i øvrigt også det sted, hvor de senere års narcissisme-diskussioner hele tiden må føre tilbage.

Jeg-identitetsbegreberne er for Erikson knyttet til efter-pubertetens ungdomsår, d.v.s knyttet til en bestemt fase i hans detaljerede formulering af “den psykosociale udvikling”, som vi da her skal gå nærmere ind på.

Hans bedrift bestod i at integrere Freuds infantilfasebegreber, noget reviderede i Horneysk retning (dvs. med grundtillid som positivt hovedkendetegn for den optimale orale fase) med begreber om den senere livsfasestrukturering.

Hans opdeling af menneskelivet i faser tog udgangspunkt i et begreb om livsfasespecifikke typiske udviklingsopgaver: At mennesket i løbet af sit liv igen og igen må finde nye løsninger på nye livsforhold, nye krav og nye muligheder. I denne process er der i hans forståelse en serie typiske psykosociale kriser, dilemmaer, det enkelte menneske må løse. Det er centralt i hans opfattelse, at dårlige løsninger på én fases dilemmaer bringer problemer videre ind i de næstfølgende.

Hans udgangspunkt er - selvfølgelig - de freudske infantilfaser og de samme primære zoner, som psykoanalysen arbejder med: Orale, anale, fallisk- genitale, men det går så videre til at omfatte "opgavezoner" i bredere forstand..

Han vil, siger han, forsøge at kortlægge, hvordan disse forskellige zoners rolle er, med hensyn til at være centrale i bestemte fasers sensoriske, motoriske og sociale udvikling. Og hvordan omgivelsernes kulturspecifikke reaktioner på disse udviklingsfaser er tilbøjelige til at føre til, hvad han kalder decisive encounters, afgørende konfrontationer.

Det gælder, mener han, for alle zonerne, at der omkring dem udspiller sig processer som han henfører til bestemte “modes”, "mådepotentialer":

* Den passivt modtagende, inkorporerende * Den aktivt tagende, inkorporerende

* Den fastholdende, retentive * Den slippemde, eliminative

* Den indtrængende, intrusive * Den om-fattende * den skabende, genererende

Hvor disse måder umiddelbart kunne opfattes som knyttede til hver sin zone er det væsentligt at opfatte det tværgående: at alle disse måde-potentialer er knyttede til hver af disse zone-beherskelses-udviklinger, og generaliseres langt derudover.

På den måde kan man udvikle mere sammenhængende billeder af, hvordan særudviklinger indenfor een zone (f.eks den orale ) kan prædestinere problemerne i den følgende ( in casu den anale), disse igen den følgende (in casu den falliske) etc. og generaliseres i opfattelse af krop, selv, omverden og medmennesker igennem skolealder og ungdom til den modne alder og ind i alderdommen.

Almene livsproblem -fasers sekvens:

I a

Erikson arbejder ikke med Rankske forestillinger om uterine og perinatale erfaringer. Livet starter i en tidlig oralfase, hvor den

passive modtagelse og inkorporation (oral-respiratorisk-sensorisk)

er den centrale, men hvor der, i overensstemmelse med et barns individualitet og forskellige kulturelle normer også kan skelnes komponenter af mundlukning, udspytning eller næsten trængen ind i brystet.

Her grundlægges væremåder overfor det at få eller ikke få.

Munden og brystvorten står her som langt mere end blot noget isoleret, - det er kernen i medmenneskeligheden på dette stadie, og det er herfra varme, tryghed og gensidighedsrelationer udbygges.

Grundholdninger til at få og til at acceptere, hvad der gives, beskrives som udfaldet af samspilsprocess mellem en mor der tillader barnet, ham eller hende, at udvikle og koordinere sine måder at få, i takt med at hun udvikler og koordinerer sine måder til at give.

Der er i dette sprog slægtskab med det billede Mead giver af den tidligste gestus-kommunikation. For det er hos Erikson netop ikke kun munden, men også åndedraget og sanserne: bevægelsesformen, mimiken, følelsen og synet, der inddrages som midler i inkorporationsmåden.

Effekterne af forstyrrelse omkring denne oral- receptive udviklingsfase beskriver Erikson som det, vi ser, hvor ihærdighed eller fantasi bliver dominerende: “to get with random activity what he cannot get on central suction, exhaust, or find his thumb and damn the world.“ Det kan f.eks. udløses af en moder, der vil påtvinge, overregulere (nervously changing hours and formula) eller ikke er i stand til at slappe af.

I b

Den sene oralfase fase er knyttet til det at

gribe og bide, bide på, bide igennem, bide af.

Det er også øjnene der fixerer, det er øret, der griber lyden, og det er i særdeleshed hænderne. Det er tage- og holde fast dynamismernes grundlæggelses-tidsalder.

Det falder også sammen med tandbruddet, og her mener Erikson, at godt og ondt kommer ind i verden. Her lægges grunden til de uundgåelige videreudviklinger af raseri og vrede. Gribe-bide modalitetens udvikling bliver overhovedet determinerende for reaktionsmåden i situationer, hvor intense impulser frustreres, således f.eks. i den følgende fase med den anale afmagts raserianfald. Det er, i Sullivansk sprog, her, vi først møder "the bad me", - den grimme trold. *) En personlig kommentar: "Fra sin næse til sin mund, vejer firsindstyve pund... " fra en gammel børneremse har altid knyttet sig til mit personlige, subjective billede af denne fases betydning Forældre og kulturer anvender lige præcis disse “børnemøder med trolden i sig”som middel til at håndhæve sine ydre krav. ( jvf. den store Bastian)

“Parents and cultures use just these infantile encounters with inner grimlings for the reinforcement af their outer demands”

Med de to orale stadier er da en grundakkord i jeg’et slået an: Dets grundlæggende: tillidstype og/eller mistillidstype.

Her anslåes grundtonen i den enkeltes håb og fortrøstning i forhold til medmenneskene. Det drejer sig om den tillid, som etableres i udvekslingsforhold: at nå til, at man kan lade mor ude af syne uden at blive bange. Og om den mere præcise art af grundlæggende angst og mistillid.

Det er centralt i Eriksons forståelse, at en sådan typedannelse er et socialt produkt. Selv de mest grundlæggende egenskaber ved selvet er dybt kulturelt betinget, formet over en given kulturs eller samfundsklasses værdier og indbyggede holdninger, for denne fases vedkommende i forhold til:

gavmildhed/ ødselhed/åbenhed ctr. ctr. gerrighed, påholdenhed, konkurrence

Erikson viser, hvor forskellige to kulturer kan være allerede set fra vuggen : en rig stamme af tillidsfulde venlige indianere der ammer deres børn længe ctr. en fattig, stamme, på samme ø, med indbyrdes mistænksomme og fjendske indianere, der afvænner deres børn meget tidligt. Disse træk indbygges så at sige med modermælken.

For så vidt som tilværelseshåb og tilværelsesangst har sine rødder her, er det naturligt for Erikson at antage, at religionernes og religiøsitetens sfære også tager sit udspring her.

II

Den næste fase er den muskulær-anale: barnet kan

Holde tilbage og levere Insistere eller lade være

Det er dets autonomi, dets selvstyre, der her grundfæstes.At affføringsfunktionerne her får en central rolle, hænger sammen med deres lystkarakter og de praktiske krav til deres regulering.

Afføring bliver forbundet med social værdi, positiv her, negativ der, og udgør et område, hvor barnet skiftevis taber selvstyringen overfor den indre impuls, og vinder selvstyringen både ved at lade sig socialisere og levere, producere og få påskønnelse, eller bevidst holde tilbage, ikke ville levere, osv.

Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvilke stædigheder, trodsige tilbageholdenheder eller ligegladheder, der kan lægges grund til i denne fase

(Man kan se vores egen kultur som “en mærkelig stamme” der er meget analt ekskrement- sky og notere sig dens - især før papirbleernes tid - meget hæftige emotionalisering omkring dens renlighedstræning ).

Eriksons behandling af emnet knytter sig tæt til den freudianske. Men for ham er det centrale her, hvad barnet lærer om sin egen uafhængigheds natur: Skammen og tvivlen grundlægges her, og man kunne sige, at først her kan man måske egentlig tale om et jeg, hvor der begynder at figurere spirerne til en tillid til sig selv og egen kontrol over alle måder, både de få og tage måder, de holde og slippe, udspy og indtrænge måder, der er givne.

Stadiet er det, hvor viljen , beslutsomheden m.h.t. at udøve egne, frie valg, grundlægges. Jegets første ord er Nej.

Og i Eriksons forståelse er det fasen, hvor samfundets grundlæggende relationer til lov og orden cementeres .

III

Den mobilt-genitale (locomotor-genital) fase er knyttet til

Bevægen- sig omkring og trængen ind

Det knytter sig selvfølgelig nært til Freuds opfattelse af den falliske fase, men vægten på barnets fysiske omkringfaren og nysgerrighed er særpræget.

Det er det klassiske ødipusstadie, hvor incestuøst sexuelle ønsker og jalousihad i Eriksons opfattelse væsentligt afbødes og opfanges igennem udviklingen af fantasilegene.

Fantasilegenes funktion er bl.a. afbødning af skyld, og udvikling af initiativ, der igen kan føre til ros, og i det hele en udvikling af formålsrettethed, modet til at forfølge værdsatte mål uden lammende frygt for straf.

Arten af en persons initiativ og skyld grundlægges i dette falliske stadie, og som det i det første stadie var spire til Religionen, i det andet til reguleringen af lov og orden, så bliver det i denne tredje fase den personlige samvittighed der instutionaliseres her

Der er meget at sige om forholdet mellem ødipus-konflikt og over-jeg. Eriksons måde at skrive om disse ting på udviser en sproglig smidighed, der får det hidtil spredte til at virke forbundet, som i hans forklaring af, at dette med at barnet nu virkelig kan gå rundt, at det uphørligt er "ude på noget" og at stikke sin næse og sig selv og sine fingre ind i alting, inclusive i sin mor - indtrængen i folks ører og sjæl med aggressiv snakken, indtrængen i rum med voldsom fysisk bevægelse, indtrængen i det ukendte med umådelig nysgerrighed, - - at alt dette er forbundet, og udgør en modalitet,

a) - der har ligget latent og på vej i de forrige zone-måde-stadiers grundlag for tryghed , selvstændighed

b) - i hvilken nu de individuelle løsninger omkring de forrige zoner og måder også kommer til at indgå.

Den symbolske genitale komponent i denne indtrængen er jo ret diminutiv, men Erikson mener dog, at den er tilstrækkelig til at forklare, at de små piger, i modsætning til drengene, skulle udvikle en særlig indfangende stil, en indslutte-omsluttemåde, som en særlig feminin videreførelse af den tidlige inkorporative måde. De bliver, mener han, mere afhængig, mere krævende og mere drillende (!?).

IV

Den næste fase, som svarer til hvad Freud kalder latens-perioden, og som Erikson omtaler som skolealderen, er scenen for udviklingen af redskabsbrug, udviklingen af kompetence, kunnen og viden. Den udadvendte nysgerrighed og den ihærdige gennemførelse af forehavender formes eller deformeres her omkring udvikling af mindreværdsfølelser eller positivt, gennem opnåelse af anerkendelse og udviklingen af færdigheder og kompetencer : “Den klarer jeg !” Nøgleordene er

flid (industry) kontra mindreværd (inferiority).

Det er her den grundlæggende produktivitet etableres, og her de psykosociale grundlag for samfundets teknologiudvikling ligger. *)Man må undres over, at Erikson ikke for denne fase fremhæver udviklingerne af sociale relations-former, intime og mindre intime venskaber og fjendskaber, kæresterier, gruppe-solidaritet, lederskab, lydighed og trods, mobning etc.

V.

Og endelig er vi så nået til den ungdomsfase, som Erikson gør allermest ud af, og som han sætter så nøje i forbindelse med spørgsmålet om identitet kontra rolle-konfusion, som det tager udspring i den seksuelle modenhed, forladen barnerollen og de der etablerede udvekslingsforhold, og overføren af alt det hidtidigt etablerede drift-forsvar-sublimation etc. til “den mening det kan give i lyset af hans konkrete muligheder for arbejde og kærlighed”

Samfundsmæssigt er der tale om et slags moratorium, en udsættelse, mellem barndom og ungdom, mere eller mindre samfaldende med en forlænget læretid: gymnasium/lærlingeforhold/studietid.

Identitetskrisen- hvis resultat enten er identitet eller rollekonfusion -fremstår hos Erikson som determineret af kulturforholdene i præcis vores historiske epoke. Den opstår i forhold til kravene om nogle valg m.h.t. erhverv-arbejde og ægtefælle, og referencepunkter i forhold til værdisystemer i samfundet, - valg af ideologi, det være sig eksplicit politisk eller mere abstrakt, filosofisk. Det er simpelthen hele arbejdet med at få en livsanskuelse, som man synes, man kan kalde sin egen (på et orienteringsniveau der kan hamle op med ens samtidiges), noget, man kan udvise varigt troskab overfor, på trods af uundgåelige værdikonflikter.

Diskussionen af denne fases problemer kan tage mange veje, fordi vi her støder ind i alle spørgsmålene om fremmedgørelse : overfor produktions og statssystemet, overfor de værdier, der hyldes, og værst, overfor de mennesker man er nærmest, og i det hele taget overfor de mennesker man møder. Det drejer sig altså om det samme problemkompleks, som Erich Fromm tager op i en større skala. Disse fremmedgørelsesfænomener, og vejene ud af dem, er det bl.a. at denne fase skal løse.

Identitetskrise bliver, efter 2' verdenskrig, et af psykologiens hovedproblemer. (Man har sagt, at identitet er for vor tid hvad seksualitet var for Freuds). Identitetskrise handler om :

* indre splittelse,

* manglende retningssans,

* livslede,

* manglende koncentration,

* overgiven sig til ren fantasi,

* følelse af udstødthed

I arbejdet med identitetsbegrebet fremhæver Erikson 4 distinkte aspekter:

1) Individualiteten, det enestående, separate, distinkte og bevidste

2) Helheden og syntesen: resultatet af egoets syntetiserende operationer

3) Sammeheden, kontinuiteten, konsistensen og retningen

4) Den sociale solidaritet: at identiteten forudsætter en meningsfuldhed for andre

I den sidste betydning er identiteten , som også Erich Fromm fremhævede, både en proces i individets kærne, men også i den fælles kulturs kærne.

Eriksons understreger nu, at denne identitet, som først rigtig kommer på tale i ungdomsfasen, må grundes på rækken af karakteristiske selv-billeder, som de tidligere stadiers karakteristiske udviklingskriser har efterladt een med. De forskellige fasers selvbilleder er ikke mindst kritiske, fordi de forbereder ens identitet, udgør noget af grobunden for den. En integration af de forrige stadiers selvbilleder opfattes af Erikson som en næsten nødvendig (men ikke tilstrækkelig) forudsætning for, at en varig identitet kan etableres i ungdomsalderen.

Samtidig med at understrege de specifikke kulturelle omstændigheder som en særlig tidstypisk vanskelighed fremhæver Erikson også den positive betydning af moratoriet - mellemrummet. Mulighederne for at eksperimentere, prøve holdninger og ideologier af, gennemgå situationer, hvor nærheden med forskellige slags fremmede afprøves etc.

Men en af de farer, der lurer er , at den unge , i mangel af bedre,og som udvej af identitetsforvirringen, her antager en negativ identitet: som kriminel, eller som narkoman.

VI.

Den følgende fase, den unge voksenalders, er for Erikson knyttet til spørgsmålene om ægteskab og arbejde. Den drejer sig om de nødvendige kompromiser, engagementer og indrømmelser, som skal gøre det muligt for den unge at opretholde sin nyvundne identitet og samtidig knytte sig nært til andre.

Fasens dilemma beskrives som

intimitet kontra isolation.

Det var Eriksons udgangspunkt, at den forudgående fases identitetskrise bl.a. blev udløst af vanskelighederne m.h.t. partnervalg, og at man ikke kan yde, give sig hen og elske nært med en anden, før man er i stand til at udskille sig selv, og finde ud af, hvem man er.

“One must know clearly who he is, before he can risk losing himself in another person”.

Erikson har meget smukke ord at sige om problemerne ved, og værdien af, intimitet og gensidighed, hengivelse og nærhed, personlig selvopofrelse og ansvarlighed, og han påpeger hvordan denne fase også kommer til at handle om udviklingen af en etisk eller moralsk sans, en ansvarlighed i deltagelsen etc.

Opfattelsen af, at identitetsudviklingen er en forudsætning for intimitetsudviklingen, kan også ses som et ukritisk udtryk for et monogamt sengiftesamfunds “vent til du finder den eneste ene” - ideologi.

Rollekonfusion og fremmedgørelse kunne tænkes overvundet på andre måder gennem en samtidig udvikling af intimitetsdimensionen.

Man kunne tænke sig, at identitetskriser bliver måske unødvendigt selvforstærkende ved at foregå på baggrund af erotisk frustration, hudensomhed og mangel på gensidige ømhedsrelationer. Og ideen om en tidlig "Endlösung" på identitetsproblematikken forekommer tvivlsom.

VII.

For den næste fase, den videre voksenalder, fremhæver Erikson, at dens udviklingsproblem centreres om “generativitet”, et snildt men desværre uoversætteligt udtryk, der ligger et sted mellem forplantning, ydelse og skabelse. "frugtbarhed" eller kreativitet er måske det, der kommer nærmest. Det drejer sig, som han specificerer det, især om det at skabe og vejlede en ny generation. Men det drejer sig også om en “expansion of interest”, en udstrækning af engagement, der kan involvere og gavne samfundet udenom. Alternativet er stagnation, en standsning i væksten.

En sådan vækststandsing kan typisk ske i form af en ufrugtbar, neurotisk selvoptagethed ( den sekundære narcissisme) eller i flugtpræget indsnævring i parforhold med en tvangspræget intimitet, og en eksklusiv besidden hinanden, som om de var deres egne eller hinandens enebørn.

Det positive tema for denne fase opstiller Erikson som udstrakt omsorg;.

Det forekommer mig, at Erikson med dette tenderer mod at udgrænse nogle eksistentielle løsningsmuligheder som “underlødige”. Zarathustras "typer" er måske ikke omsorgsfulde, men det behøver vel ikke være udtryk for en vækststandsning ?

Det er helt klart, at der i produktionen af psykologi, ikke mindst vedrørende det store midterparti af livet, sådan fra 25 til 70, dårligt kan undgå at komme ideologi ind i spillet. Her produceres faktisk ideologi, men Eriksons bud bliver ikke dårligere ved at blive forstået som sådant.

VIII.

Alderdomsfasen beskriver Erikson som den, hvor man tvinges til en endegyldig evaluering af sin egen eksistens - når man nærmer sig “the portals of nothingness”.

Det bliver da et spørgsmål, om man da formår at forholde sig bekræftende til livet, både til andres og sit eget, selv når man nærmer sig døden. Om man føler at man kan "stå ved" sit liv, og stadig bekræfte og fastholde den man var og er blevet, på trods af mulig modgang og ulykke, armod, sygdom og affældighed.

Erikson har valgt betegnelsen integritet for denne fases livsmål, igen en vanskeligt oversættelig betegnelse, fordi den både referer til retskaffenhed, uforstyrrelighed og integration. Dilemmaet i denne fase står da mellem

integritet og fortvivlelse,

og den positive kvalitet består i en uselvisk livsbekræftende visdom.

Det er klart, at det er nemmere, hvis man har haft noget godt, har nydt livet, har været heldig at kunne yde noget godt, og er blevet anerkendt for det , så har man noget at se tilbage på, så er det ikke så svært at bekræfte det liv man har levet. Det er mest denne synsvinkel, Erikson anlægger.

Nogen ansats til en egentlig alderdomspsykologi synes der ikke at være. Håndterings-måder overfor tab af kære og egne smerter og tilkommende handicap, såvel fysiske som psykiske berøres ikke.

Jeg synes dog at Eriksons bidrag, som rummer langt mere, end hvad jeg her har kunnet tage op, er meget væsentligt. Han er blændende til at artikulere og beskrive personlig-hedspsykologiske forhold i deres nære sammenknytning med sociokulturelle forhold. Den ofte meget abstrakte psykoanalytiske tænkning bliver i hans tekster pludselig betydelig mere plausibel og til at følge og forstå, ved at blive koblet sammen med en slags summa af, hvad Adler, Anna Freud, Hartmann, Horney, Sullivan, Fromm og socialantropologerne ( f.eks. Margaret Mead og Ruth Benedict) dialektisk har tilføjet og modereret i forhold til Freuds oprindelige udspil.

KAPITEL 13

Den humanistiske personlighedspsykologi I

(Den kontinentale tradition)

Ånd, skabende bevidsthed, vilje og personlige egenskaber;;

Humanistisk psykologi kritiserer teorier om tilværelsen, der, med fysikken som forbillede, fremhæver de mekaniske sider af menneskets funktioner.

Dens tankegange findes i en mere materialistisk form i den russiske kulturhistoriske skole, med Vygotsky som grundlægger, og knyttet til Marx's filosofi. Hele denne side af sagen behandles i kapitel 16.

Og så findes de i en mere idealistisk form, der skal behandles i dette og det følgende kapitel, og som snarere er knytte til Hegels filosofi og hans begrebsliggørelse af "åndens fænomenologi".

Denne traditions grundlægger, tyskeren Wilhelm Dilthey (1833 -1911), var filosof og skrev også om skønlitteratur, musik, historie, pædagogik, psykologi og sociologi. Han siges at have gjort noget af det samme for de humanistiske videnskaber, som Kant gjorde for naturvidenskab og matematik, med hensyn til at vise, hvorledes en kritisk tænkt, ren videnskab var mulig.

Diltheys bedrift var, at han på dybtgående og velargumenteret måde påviste den logiske nødvendighed af at dele videnskaberne op i to grupper : naturvidenskaber og kulturvidenskaber. Det var nødvendigt, viste han, på grund af deres genstandsområders helt forskellige beskaffenhed.

De to områder kræver simpelthen helt forskellig videnskabsteori, og der kan kun komme forvirring og meningsløshed ud af at forsøge at tilpasse dem til
hinandens målsætninger for korrekt videnskabelighed.

Kulturvidenskaberne kaldte han også : åndsvidenskaber, og de omfattede hvad vi idag kalder humaniora, men indbefattede også sociologi, antropologi og kulturgeografi.

Vi har allerede i kapitel 1 talt om hermeneutisk videnskabsteori som speciel for humaniora: at der her er tale om “fortolkningsvidenskaber”. Det var Dilthey, der mest stringent klargjorde dette: at kravene til en naturvidenskab om at blive i stand til at forklare , dvs. påvise endeligt afgrænselige årsagsforhold, er nogle helt andre end dem, der må gælde i ånds- eller kultur-videnskaberne, hvis mål snarere synes at være at sætte os i stand til at forstå.

Naturen forklarer vi; sjælelivet forstår vi.

Dilthey ville udvikle en “forstående psykologi”, en " Verstehende Psychologie", en forståelsespsykologisk metode.

Der ligger i hans program også en anklage mod en naturvidenskabelig, kausalt forklarende psykologi (som fx. behaviorismen senere blev skoleeksemplet på ) om at den står i fare for at opfatte sine love som uforanderlige naturlove og dermed reducerer den menneskelige persons muligheder.

I stedet klarlagde Dilthey åndsvidenskabernes opgave som den at bane vej mod en meningsforståelse omkring den skabende bevidsthed. Personligheden er ikke et tidsløst abstraktum, men altid partikulær, placeret på et bestemt tidspunkt i menneskeåndens historie. Derfor må den enkelte forståes som aktør i et bestemt akt af verdenshistoriens drama, og den enkeltes handlinger, tanker og følelser må ses som åndelige, en personlig ånds udtryk for og bidrag til tidsånden. Betragtet på denne måde bliver ånd noget mere end blot “bevidsthed” og “mentale processer”,

- men uden derfor at blive et metafysisk begreb.

Meningsforståelsen handler om at få øje på og fatte, hvorledes den skabende ånd eller bevidsthed udfoldes gennem konkrete enkeltmenneskers virksomhed. Hvordan personer ved hjælp af abstraktion og symboldannelse skaber nye menings-og betydningsfulde emner: situationer og hændelser; handlemønstre,begreber og ideer; redskaber, genstande og bygningsværker; kunstværker og institutioner.

Fordi vi lever i en så gammel og dybtgående menneskeskabt betydningsverden , kan det være helt svært at fastholde, at det hele er hittet på af mennesker, i kraft af forestillinger, de har haft. Men der må jo faktisk have været en frygtelig masse skabende bevidsthed. Og der kan ikke være tvivl om, at tilblivelsen af alle de ting, der skabes i kulturen, forudsætter fælles menneskelige betydningsfællesskaber og personlige, divergerende meninger og værdier.

Det særlige ved “ånden” i den skabende bevidsthed, (som forskelligt fra det blot reproduktive) er den kvalitet, som man tillægger det store kunstværk: at der formidles noget,der på een gang er både alment og dybt personligt. At det er noget, der objektiverer sig i konkret særegenhed, men som alligevel netop herigennem manifesterer noget alment identificerbart.

Den diltheyske åndsvidenskab, og den forstående psykologi, som den danner ramme om, vedrører da den skabende bevidstheds liv og produktion, samt dens dialektiske progression i samfunds-historierne.

Der er grund til at tro, at denne tankegang har været bekendt for Jung, og at han kunnet opfatte sin personlige mission som liggende præcist i dette gebet. Hans begreber om det kollektive ubevidste og arketyperne bliver mere forståelige ved at blive opfattet som begrebslige ordningssystemer til at organisere refleksionen omkring “den skabende bevidsthed” .

Opfattelse af en sådan civilsationshistorisk proces som strukturel baggrund for den enkeltes psykiske vækst er i hvertfald en god forudsætninger for at komme overens med hans ideer.

Der var en del historiefilosofi i dette, bl.a. fra flere af romantikkens filosoffer, fx. Schleiermacher, der havde skrevet om menneskeåndens universalhistorie og så jo selvfølgelig Hegels idealistiske dialektik. Historiefilosofien (som netop gør skolen kulturhistorisk) danner da grundlag for en analytisk-deskriptiv psykologi, som kan beskæftige sig mere eller mindre systematisk med de i historien virkende menneskers individuelle ånd.

Det drejer sig om heri at fastholde, at hver tid og hvert sted har sine bestemte mål (og sine bestemte handle-og fortolkningsmuligheder) - og at der er forskellige muligheder for opfattelser af tilværelsen, der fra filosoffens eller psykologens synspunkt må betragtes som “ligeberettigede”.

Diltheys mål for filosofien (og psykologien ) er, at den ikke skal være en lære, der selv søger og giver svar på livsgåder. Med “livsgåder” tænker han her på spørgsmål som "hvad meningen med livet er", "hvad der er ondt og godt", "hvad døden betyder", "om man skal beherske sine følelser", "om kollektivet skal prioriteres over individet", "om man bør tilstræbe nydelse, eller nøjsomhed" o.s.v.

Den skal derimod samle og organisere kundskab om, hvordan mennesker har kæmpet med, og fundet forsoning med, disse livsgåder og stadig gør det.

Den humanistiske Psykologi har også andre rødder tilbage: bl.a. til Erasmus fra Rotterdam, til Leibniz og for såvidt også til Kant.

De er fælles i deres fremhævelse af “det aktive og selvstyrende princip for menneskelige handlinger”, til forskel fra det passive og mekaniske princip. Menneskelige handlinger er intenderede, og således ikke determinerede reaktioner.

Vi har diskuteret denne forståelsesform, da vi skulle afgrænse baggrundene for eksistentialismen, men også talt om dens betydning hos McDougall og Shand, og hos Adler, Jung, Rank, og egopsykologerne.

Nært forbundet hermed er opfattelsen af, at menneskelig mening er intentionel, består i en rettethed der indgår i nogle "akter", der tilhører personers livssammenhæng. Da mening kun kan identificeres gennem dens forhold til helheden, bliver det sjældent relevant at kvantificere, tælle, måle, lave gennemsnit osv., når det er den menneskelige mening, man interesserer sig for. Det betyder, at en mængde tommelfingerregler om fragmentering og variabel-isolering, som personlighedspsykologien, for at være videnskabelig, kunne overtage fra naturvidenskaberne, kun kan resultere i en meningsløs element- og evnepsykologi, som prætenderer at forklare mennesker og deres handlinger som produktet af en række påvirknings-, evne- og egenskabsfaktorer.

Derfor får eksperimentet også en noget mere tvivlsom status. Selvom Diltheys store samtidige Wilhelm Wundt( 1832-1920) beskæftigede sig en masse med kulturpsykologi, og fx. skrev utallige bind “Völkerpsychologie”, så kom Wundt til at stå for den eksperimentelle tradition, mens Dilthey kom til at stå for en personlighedspsykologi, der ikke først og fremmest var eksperimentel.

Men dette betød ikke foragt for empiri, eller manglende interesse for at forholde sig analytisk til spørgsmålet om personlighedens struktur og proces på empirisk grundlag.

Diltheys efterfølger i professoratet i “forstående psykologi”, i Berlin, Edouard Spranger (1882- 1963) nærmede sig til en typologisk forståelsesform i en bog som han kaldte "Lebensformen" (1914), og som på engelsk fik den uheldige titel: “Types of men”.

Han analyserede, i forlængelse af Diltheys arbejde, hvorledes de værdier mennesker hylder, - og i forhold hertil de valg, de foretager sig i deres livshandling, den vilje de ytrer i og med deres liv - er meget forskelligt beskaffen.

Han isolerede, gennem studier af både historiske og samtidige mennesker, 6 værdityper, der i ekstreme tilfælde kunne siges at forekomme mere eller mindre rendyrkede hos mennesker, men som dog ikke skulle forståes mere bogstaveligt end
som værdidimensioner, overordnede måltyper, der må betragtes som dimensioner den enkelte både i adfærd og i selvforståelse synes at værdsætte forskelligt.

Det er vigtigt at fastholde, at selvom ordet type kan anvendes her, er der ikke i dette tale om en typologi, der - som astrologiens, eller som de biologistiske typologier - forsøger at sige noget om medfødte eller forhånds-indbyggede egenskaber ved personer.

Der er derimod tale om grundtyper af såkaldte rettethedsdispositioner, et begreb som defineres nærmere når vi , senere i kapitlet, hos William Stern får modstillet rettetheds- og rustethedsdisposioner.

Spranger afgrænser nogle grundlæggede “livsretninger”, prioriteringer som folk (og kollektiver) kan have, principielt som resultat af personlige valg, personlig rustethed og eksisterende menings- og interessefælleskaber .

1. Teoretisk værditype --

* At sætte sandhed som noget meget centralt i sin tilværelse

* At lægge vægt på en kognitiv holdning, jvf Jungs tænketype

* At ville forholde sig empirisk, kritisk, rationelt.

* At lægge vægt på at få en ordnet, systematisk viden.

* særlige optagethed af sammenhæng,

* at rejse problemer,

* at pines af ikke at kunne forstå noget,

* at juble over at nå til en indsigt

* glæde ved at abstrahere:

* at tænke over verden som almene væsentligheder

* at interesere sig for (det) almene (i) forklarlige og forståelige afhængighedsforhold

* overvindelse af bindingen til det momentane

* tolerance for det uventede og flertydige

* tilbøjelighed til undren

Man kan opfatte det som en side af “udbyttet” ved denne værditype, at den gør det muligt at referere mere konsistent til en tidsløs verden. Her inddrages både den fjerne fortid og den fjerne fremtid i en lovmæssig ordning af det nutidige, som personen, der er besjælet af den teoretiske værditype “mit seinem Geisten meistert” -som hans ånd behersker.

“Hans jeg har del i den evighed, som udstråler fra hans sandheds evige gyldighed.”

Det drejer sig - for mennesker der er besjælet af denne værditype - om at understøtte sin livsforståelse med formulerede almene ideer.

Men indebærer det, at de vil være tilbøjelige til at søge at forstå sagforhold i relation til regler? Og måske egentlig søge at beherske virkeligheden ved at arbejde på at få den mest muligt indlemmet i et regelsystem ?

2. Økonomisk værditype

Man kan groft sige, at de overordnede betragtninger for denne værditype drejer sig om nytte.

* at kære sig mest om, hvad man betragter som "fornødenheder", det være sig de rent

kropslige eller i det hele taget materielle.

* en beskæftigen sig med forretning, produktion og salg,

* en optagethed af den materielle velstand og dens symboler.

* I konkurrenceforhold til andre drejer det sig her om at overstige i velstand, snarere

end at dominere og have magt eller besidde og udvikle viden og kundskab.

Men det er også vigtigt at se, denne værditype kan manifesteres i:

* udviklingen af Sparsommelighedhed,

* rendyrkningen af rationalitet,

* en meget fast forankring i konkret materiel virkelighed.

Selve de økonomiske systemer og udvekslings-spilleregler kunne hverken opstå eller forståes uden denne interesse for udvekslingsforhold mere generelt, fra tuskhandel til mønter, papir- og elektronisk pengeformidling.

Man må kulturhistorisk også forstå, at mennesker til alle tider har interesseret sig for udvekslingsforhold mellem dem og guderne. Bønnen og offeret, løftet og boden kan meget vel anskues udfra økomiske værditype-perspektiver.

Det er vigtigt at opfatte nyttesynspunktet og udvekslingsorienteringen som muligt forligelige med samfundsinteressen og i hvertfald en væsentlig side af alt socialt samkvem (Jvf. G.C. Homans, 1950, og kapitel 16 i denne bog.)

Måske kunne man af Sprangers værditypebeskrivelse udskille - eller ved siden af den stille - noget snævrere: en optagethed af fordeling og fordelings-retfærdighed : selve det at forholde sig sammenlignende med hensyn til byrdefordeling og fordeling af goder.

Jeg opfatter det sådan, at en nøje skelnen m.h.t. fordelingsretfærdighed er mere typisk for nogle mennesker end for andre, - uden nødvendigvis at indebære ønsket om at få mere og mere (altså begærlighed) eller få mere end andre (altså egoisme), - men hvor netop udvekslingen, i dens egen ret, og ligevægten, retfærdigheden, balancen er det vigtige.

3. Æstetisk værditype

For denne type gælder det, at den er karakteriseret ved at lægge primær vægt på

*form og farve, lyd og lugt,

* kropsfornemmelse og bevægelsesfornemmelse,

* rytme og melodi,

* harmoni , kontrast og kontrapunkt

* mangefold, - at tingene, menneskerne, stederne er forskellige og varierede,

sammensatte hver gang på enestående måder.

På den måde kommer det til at handle om en afstandtagen fra serialitet og en positiv vægt på det enkelte og unikke, enestående.

Spranger taler om noget begærløst, der kan præge den æstetiske værditype : at kunne “nøjes” med : sansning, forestilling og fantasi:

* at stille sig tilfreds med anskuen,

* forholde sig indfølende, nydende, beskuende,

* at kunne nyde f.eks naturen som “ein verwandtes Leben” : et beslægtet liv..

Hvis man skulle stille spørgsmål om sandhed til personer præget af denne værditype ville svaret blive, at det er det smukke ( /skønne), der er sandt.

Værditypen er helt forenelig med at interessere sig for personer, men indebærer da at kære sig mere om deres egenart,deres måde at være enestående på, end om deres velfærd.

Spranger taler også om de særlige konstruktive aspekter af denne værditype : at den kan være besat af hvad han kalder en “Wille zur Form”, - en formvilje , mere eller mindre løsrevet fra praktiske formål.

Her rummes altså både modtagende forminteresse og en aktiv formvilje, eller for nogen måske kun det første?

4. Social værditype

Spranger sætter for denne type nøgleordet : kærlighed.

Det handler om en grundholdning, der sætter mennesker som mål. Denne værditype må finde de forrige beskrevne typer kolde og inhumane. Det drejer sig om mennesker, der finder, at kærlighed er den eneste acceptable magt. De vil, i hans beskrivelse:

* lægge vægt på at være gode overfor andre mennesker,

* ønske at optræde sympatisk,

* ønske at handle uselvisk.

Det forekommer væsentligt at klargøre

sig dette værdisæts egenart som forskelligt fra de forskellige extroversionsbegreber og fra værdisæt, som handler om at lægge maximal vægt på, hvad andre mener om een, tænker om een og føler for een.

Jeg savner hos Spranger en skelnen mellem

a)om det bare er udvalgte andre mennesker, der sættes som mål : f.eks. ægtefælle, børn, familie,venner, klasse-, parti- eller trosfæller, eller

b )om der er tale om en mere absolut medmenneskelighed, som den er idealiseret i den kristne religion og den kommunistiske ideologi.

5. Politisk værditype

Det drejer sig om mennesker for hvem det væsentligste i tilværelsen handler om magt og lederskab.

Spranger bemærker selv, at dette jo tit opfattes som det overhovedet mest universelle menneskelige motiv. Vi hører her Darwins og for såvidt også Nietzsches stemme, - og nogen af de tanker, som Adler senere skulle tage op (men jo netop også problematisere).

Hvordan man end ser på det, er det dog mere karakteristisk for nogen end for andre, at de

* opfatter verden som konkurrence

og at det ved enhver lejlighed for dem drejer sig om

* at blive den stærkeste,

* at være den der vinder, og

* blive den, der kan styre og bestemme over andre.

På trods af det muligvis almene i dette, siger Spranger, er der mennesker, hos hvem de direkt udtryk for dette motiv er langt klarere dominerende end hos andre.

Jeg synes der, tilsvarende til den skelnen mellem mereværdige og mindreværdige former, som jeg foreslog omkring den økonomiske type og den sociale type, med fordel kunne skelnes mellem

* den organisatoriske interesse, stræben og talent

* den egoistiske egenmagt- stræben

6. Religiøs værditype

Spranger karakteriserer denne type ved at den lægger en særlig afgørende vægt på enhed, sammenhæng mellem sig selv og universet. Det er mennesker, der i særlig grad er

* orienteret “mystisk”

* stiler mod at opfatte kosmos som et hele

* ønsker at “favne totaliteten.”

* “hvis mentale strukturer er rettede mod skabelsen af de højeste og absolut

tilfredsstillende værdierfaringer”.

Indenfor den religiøse værditype, siger han, er det væsentligt at skelne mellem to former :

6 a. Den immanente mystiker

der er rettet mod en immanent, al ting iboende og overalt tilstedeværende mystik.

Denne værditype er karakteriseret ved

* en særlig grad af livsbekræftelse og

* aktiv deltagelse.

Her kan man måske tænke på Zen-mystikeren, der sætter dette som det højeste :“ at bære vand og hugge brænde”.

6 b. Den transcendente mystiker

* som hele tiden stræber efter at nå frem til “En højere virkelighed”

* hvis liv er præget af en tilbagetrækning fra “de andres virkelighed”

* hvis liv måske også er præget af tilbagetrækning fra sin egen krops og de fysiske omgivelsers virkelighed.

Det er bl.a. asketen, den der dyrker selvfornægtelse og finder den største fuldbyrdelse i ren meditation.

*

Nu kan der utvivlsomt være stor uoverensstemmelse mellem

a. hvilke værdier en person mener eller siger at have

b. hvilke værdier hans adfærd synes at demonstrere, at han hylder.

Men det er i hvert fald vigtigt at forstå, at den slags psykologi, der er på vej her, på samme tid indtænker kulturelle omverdensfaktorer, - hvilke værdier der karakteriserer en persons kulturepoke og sociale omgivelse - og det fra individet hidrørende, der betragtes som mål en person har, er engageret i, hylder, og står inde for.

Jeg mener, at det er muligt at forstå dette helt i overensstemmelse med eksistentialisk opfattelse af mennesket som ansvarlig, fri, vælgende, selv-konstruerende.

Og der er klart nok en nær beslægtethed med de tidlige britiske personlighedspsykologers begreber om sentiments : komplekser af følelser, hang, tilbøjelighed og vilje, organiseret i forhold til bestemte genstande og personer og/eller mere overordnede abstrakte mål og værdier.

Der ligger dog nok i Sprangers værditype-lære en overskridelse af denne sidste tradition ved egentlig at opfatte personligheden som organiseret ikke bare om et selv, men om: et selv med en livsfilosofi knyttet til kulturelle betydninger.

Sprangers værditype forskning er i øvrigt blevet videreført af den amerikanske filosof Charles W. Morris (1901- 1979 ), der bl.a. indrager forskellene i de forskellige religioners værdisæt, i bogen “Varieties of human values”.

Den er også videreført i en Adler-inspireret retning bl.a. af den østrigsk-amerikanske psykolog Charlotte Bühler (1893-1974), som udvikler en humanistisk ego-psykologi, beskæftiget med at udforske to sæt af forhold:

* det individuelle livsløb,"The course of life", med blikket for, hvordan aktive og skabende menneskers livsforløb kan opfattes som et langt sammenhængende udviklingsdrama.

* de (bevidste) mål, viljer, ønsker, vurderinger, "Goals of life", som den enkelte udvikler, og som jo påviseligt skifter i den enkeltes livsforløb.

Om Edouard Spranger er der yderligere at sige , at han bl.a. lavede en ungdoms-psykologi, der tog spørgsmålene om ungdommens værdikriser op, og som antageligvis vil kunne afsløre noget om baggrundene for Erik Eriksons værk.

Spranger arbejdede også, (selv om opfattelsen af personligheden som helhed og udelelig var central), med ideer om personlighedens struktur, hvor han bl.a. kunne trække på den von Hartmann som vi talte om som Freuds forgænger, der opererede med forskellige lag af ubevidsthed. Helheden måtte netop række udover det klart bevidste og rationelle valg. Der bliver altså tale om forskellige strukturniveauer i personligheden. Og det som handler om værditype vil netop være af en dybde i personen som tænkes at gå på tværs nedigennem disse lag.

Værdityperne må derfor også tænkes relateret til de allertidligste udviklingsfasers værdierfaringer og til de i forhold til disse grundlagte selv-dynamismer jvf. f.eks. Freud og Eriksons reflektioner over anale komplekser og gerrighed etc.

Det bliver her klart, at der er nogle brobygningsmuligheder mellem den humanistiske psykologi og egopsykologien.

Som jeg opfatter det, er der heller ikke noget i vejen for at gå ud fra, at alle de “værdityper” , som Spranger afgrænser ved at beskrive en slags ekstreme, rene typer, principielt alle vil kunne gøre sig gældende for det samme menneske, men måske i en bestemt indbyrdes prioritering, givetvis skiftende gennem livsfaserne- og måske endda skiftende imellem døgnets, ugens og årets tider og scener .

På den måde kan man også sammentænke noget af dette med Jungs ideer: Dels m.h.t. hvorledes der , i den udstrækning en bestemt værditype karakteriserer persona, kan etablere sig et ubevidst modsætningskompleks.

Dels m.h.t., hvorledes eensidighed i een retning i een livsfase kan udløse helt modsatte bestræbelser i en senere livsfase.

Dels m.h.t. at libidoens progression netop handler om udviklingen af et mere altomfattende selv, der kan være seende overfor alle værdimuligheder, og regulere sit liv til at tillade alle værdier og livsformsstrategier de mulige råderum.

Omvendt kan man betragte værditypevalget som Erikson ville gøre det, d.v.s. primært som middel til løsning af identitetskrise, sekundært som knyttet til de de forskellige følgende livsaldres "opgaver".

* * *

Den tyske psykolog og filosof William Stern (1871-1935) er ubestrideligt den kontinentale humanistiske psykologis største navn.

Stern var umådelig produktiv, og en af udviklings-psykologiens grundlæggere.

Han har bl.a. skrevet en “Psychologie der frühen Kindheit”, der er en guldgrube af observationer og analyser af i særdeleshed hans egne poders opførsel, fra fødselen så at sige, beskrevet i charmerende anekdoter, der viser noget om, hvorledes man kan botanisere i hverdagslivet, simpelthen ved at føre nogle ting ned på papir, hverdags-dagbog med øje for, hvad der sker, hvad børnene faktisk siger og gør.

Stern har også skrevet en ungdomspsykologi; han beskæftigede sig med en række psykologiske emner, bl.a. vidnepsykologi; og han skrev et stort 3-binds filosofisk værk "Person und Sache".

Det midterste bind i dette værk havde titlen “Die Menschliche Persönlichkeit” (1917), og jeg skal i det følgende skitsere den begrebslige struktur, som Stern her fremlægger.

Det undgår ikke at blive meget abstrakt, men jeg finder det mere væsentligt at klarlægge dette begrebssystems overordnede helhed nogenlunde stringent end at udvælge enkelte sider for en mere uddybende og eksemplificerende behandling.

Her først en kort oversigt:

Stern beskriver personlighedens målstræben som et virkningssystem af relativt varige potentielle årsager, som han kalder: retningsdispositioner.

Disse retningsdispositioners forhold til hvad han betegner som personens beredskabsdispositioner d.v.s. evnerne og disses forhold til begreber om egenskaber og anlæg, bliver det begrebslige fundament for en opfattelse af karakteren og den psykofysiske sundhed og en såkaldt konvergensteori om de formningsprocesser, hvorigennem personlighedsudviklingen sker.

Stern går ud fra grundovervejelser om, hvad der ligger i personbegrebet:

Enhed- i - mangfoldighed

Personlighed vedrører netop : Det samlede, ikke elementerne betragtet for sig.

Særegenhed - Anderledeshed

Enhver står overfor enhver anden som en verden, et helt særegent kosmos

Målretning - Målstræben - Vilje

" Von-innen herauswirkende".

Han bemærker selv, at det jo på dette område, måske mere end noget andet, er yderst uheldigt, at man må gå frem trin for trin og snakke om de enkelte dele, da det centrale i personligheden jo netop er helheden. Men så går han , bundet af det typografiske medie, frem skridt for skridt , med det resultat, at man efter nogle hundrede sider (tysk) begynder at ane, hvor det er han vil hen. Men kompliceret er det.

Stern indleder med at tale om retningsdispositionerne. Et virkningssystem af potentielle handlingsmotiver !

Retningsdispositionerne hos den enkelte forståes som en flerhed af retnings-systemer eller viljer (teli-er, efter det græske telos=vilje).

Der er to meget forskellige kategorier af retningsdispositioner: autoteliske og heteroteliske :

AUTO-TELISKE (Egenmål – egenviljer)	HETERO-TELISKE (Andremål -andenviljer
Selvopretholdelsesviljer Arbejdviljer Nødvendige projekter	Overviljer/mål (hyperteli)
Selvudfoldelsesviljer	Medviljer/mål (synteli)
Konstruktive Viljer Her er tale om noget produktivt, skabende, men selvudfoldelsesmål er noget helt forskelligt fra en stræben efter bevidste idealer. Den er af en anden natur, som vi skal se i det følgende. Der er i de konstruktive viljer snarere tale om en slags knopdannelse på personlighedens træ, noget der modnes, nye mål, der bliver til. Det er manifestationen af den skabende bevidsthed som “ ..etwas noch nicht dagewesenes in die Welt bringt.”	Idealviljer/mål - abstraktmål (ideoteli)

I stedet for , som McDougall at tage udgangspunkt i bestemte mere eller mindre biologiske og artstypiske handletilbøjeligheder er det for Stern, med baggrunden i den kulurhistoriske opfattelse, væsentligt at gøre klart, at når mennesker vil noget, så må de retninger, de stræber i , og den mening deres mål har for dem, være nært forbundet med samfundet udenom.

Han måtte jo som vi se på sig selv og sin tids mennesker, og erkende, at man havde ideer og værdier, som man delte med mange. Hans første indsats er at sortere lidt i dette, og skelne mellem:

HETEROTE L I -F O R M E R

Hyperteli Synteli Ideoteli

AUTOTELIFORMER

Selvopretholdelsesviljer Selvudfoldelsesviljer

HYPERTELI - OVERVILJER

De hyperteliske retningsdispositioner drejer sig om de former for stræben, som vi knytter til noget, der er større end vi selv. Mange steder i verden er det Gud i en eller anden skikkelse, og det sker faktisk, at folk påberåber sig, at det er Guds vilje, de følger.

Når 100 millioner muslimer er parate til at flå hovedet af Salmon Rushdi, så er det ikke, fordi de er underlagt en diktators terrorkorps, men fordi guds vilje eksisterer i dem.

Det kan i vores meget individualistiske kultur undertiden være lidt svært at finde "overviljerne". Men man kan også gå ned i det mindre: Danmark er endnu for nogen et fælles noget, hvis vilje, de føler sig som del af, hvor splittet den end er.

Medlemskab af store eller små partier eller bevægelser er nok det det mest synlige udtryk for overviljer.

Fælles for alle de forhold, der kan betragtes under synsvinkelen “hyperteli”( kollektiv motivation) er

a. den overindividuelle tendens,

b. at det retningsgivende overindividuelle er et virkeligt vi - "som frembyder et levende egenværd".

Det er faktisk sådan at Stern betragter disse overordnede helheder som en slags super-personer, kollektive psyker med en slags egenvilje, eller ihverfald en slags kollektive behov. Det dækker både menings-, interesse- og projekt-fællesskaber. Derfor kan han tale om disse overordnede systemers “autoteli”, deres egenmål, og deres vi- vilje: Hvad vi faktisk er mange, som vil eller mener.

Derfra er der så ikke langt til at sige :

“Was Autotelie ist für Familie, Volk, Menschheit, Gottheit wird zur Hypertelie für das Individuum. Sie dringen hineins in sein objektives Sein und Tun”.

“Hvad der er familiens, folkets, menneskehedens eller guds egenvilje trænger så at sige ind i den enkeltes objektive væren og handlen.”.

Når man taler sit folks sprog og følger sit folks skik og brug, udøver et nyttigt erhverv, ...opfylder sine statsborgerpligter - ja sætter livet på spil for sit land .... bekræfter man sig som parthaver og deltager i sit folks egenvilje.

Når man grunder en familie, sørger for kone og børn etc. etc., så er man tjenende medlem i Familiens Personenhed. (Über person).

Når man deltager i den internationale handel eller bygger med på kunstens og videnskabens kulturgebeter , ja så bidrager man til Menneskehedspersons konstante selvopholdelse og den “erst traumhaft erwachenden Selbstentfaltnung der Menschheitsperson.”(Den først drømmeagtigt vågnende selvudfoldelse af det globale menneske).

Man kan præcisere fælleskaber, med hvilke den personlige skabende bevidsthed kan have ærinde og vi-vilje. Det kan være i hjemmet, i arbejdet, på markedet, på fælleden, på færden. Og det kan ses i forhold til institutionerne: religiøse(kirkerne), militære (kasernerne), økonomiske (forretningerne), bureaukratiske ( kontorerne), uddannelsesmæssige (skolerne og læreanstalterne) og politiske (forsamlingerne, valgene, demonstrationerne).

Det er altsammen ting, som kun kan forståes udfra en historisk helhed, og en anerkendelse af, at mennesker, som aktører i samfundet har ikke alene betydningsfællesskab et eller flere historiske sprog og dialekter), men også meningsfællesskab, holdningsfællesskab, målfællesskab, interesse-fællesskab i kraft af eller på trods af arbejdsfællesskab og bofællesskab.

Man kan ikke være person, uden at der er

* nogle vi' er, som man mener noget med eller mod

* nogle vi’er, som man vil noget med eller mod.

Det kan være interessant at klargøre sig den radikale måde, dette begreb om overviljer i betydningen vi-viljer adskiller sig fra Freuds Overjegs begreb - og dets mulige betydning for forståelse af massebevægelser!

SYNTELI - MEDVILJER

handler om alle de mål vi har i eksisterende relationer til og overfor medmennesker. Det kan i særdeleshed dreje sig om aktuelle, ønskede og frygtede samværs-fælleskaber og mere personlige meningsfællesskaber og betydningsfællesskaber i vores hverdag. Ikke kun kærlighed og had, medlidenhed og med-glæde, men al social handlen, pleje og forsorg, venskab og kammeratskab, kollegialitet, selskabelighed osv.

Disse medviljer (synthelien) så Stern først som egentlig afledt af overviljerne (hypertelien), at de

“...... beruht in ihrem gemeinsamen Teilhaben an den identisken Uberperson."

"at de beroede på disse menneskers fælles haven del i den samme "overperson"

Men siden nåede han, muligvis under indflydelse af filosoffen Max Scheler, hvis begreber vi har berørt i omtalen af sympatibegrebet i kapitel 3, til en anerkendelse af gensidig "rapport", resonans, sociale komplementaritet, indføling og ind-levelse som en selvstændig fænomengruppe, der ikke kunne afledes af det overordnede, kollektive,- men snarere måtte ses som en forudsætning for dettes opståen !

Jeg ved ikke, om jeg hører rigtigt, når jeg i dette hører gestuskommunikationen i hjemmet som den samfundsmæssige solidaritets ophav ?

IDEOTELI - IDEALVILJER

handler om menneskers stræben efter , det sande, det gode, det skønne, det hellige, men vel at mærke som kulturskabte symbolværdier, og de Sprangerske værdityper supplerer da meget godt de således af Stern nævnte.

Stern søger at udskille

a) tidligere tiders begreber om en abstrakt idealisme (Platon)

b) en konkret idealisme , der ser idealvilje- værdier som den enkeltes (ud af kulturudbuddets udvalg foretrukne) hjælpemidler.

Derved når han til en skarpere profilering af det principielle i hans forståelsesform.

I den konkrete idealisme tillægges idealerne en sand, objektiv samfunds-produceret betydning og gyldighed, der nok betragtes som noget overindividuelt, for så vidt den rækker langt udover den enkeltes person og bevidsthed, men som ikke er upersonlig.

Livsformerne, som de abstrakte værdier “tilhører”, opfattes som overordnede personenheder: fx. folket som en (over )levende enhed. - Eller menneskeheden.

For Stern bliver der i dette en ophævelse af den abstrakte idealisme!

Det sande, det gode, det skønne (og nu måske også det økologiske), er begrebslige fremtrædelsesformer for retningsdispositioner, som tjener den enkelte til at medvirke i realiseringen af over- enhedernes egenmål, ved at skænke dem en slags egenvilje (autotelie), altså ved at manifestere, omend måske blot i vor samtale med os selv, denne egenvilje som fællesvilje.

Jeg tror, det hedder solidaritet, nu om dage.

Dette kollektive aspekt ved de ideale værdier mener han ikke, at vi oplever så bevidst - vi oplever det nok som vores egne mål - men i virkeligheden må det forståes som det overordnede menneskehedssystems (vi ville sige: samfundets) midler. Jeg tror meningen er : vi kan vælge at gøre os instrumentelle for overpersonlige mål gennem tilslutning til abstrakte, ideale værdier.

Stern søger videre at analysere den integrerede heterotelis karakter. Han skelner her heterotelien fra 2 primitivere retningsformer:

a) hvor “ det udenfor mig selv “, ikke-mig, er "blot en sag", og hvor den enkelte er “vollig Selbstherlich”

(Overtitlen på Sterns værk er "Person og Sag", og dette "blot en sag"-begreb er centralt. Det vedrører tingsliggørelsen, instrumentaliseringen af andre og bureaukratisering.)

b) hvor der eksisterer en primitiv afhængighed og selvudslettelse , en hengiven til fremmede mål: gøren sig til redskab for noget andet, til offer, til flokdyr.

Herop imod stiller han : optagningen (introzeptionen) af heterotelien i autotelien, d.v.s. : ikke bare være del af, men tage del i / have del i det overordnede systems interesser, så det bliver:

" Inhalt meinen eigensten Selbstzwecklichkeit"

" Indhold i mine inderste egenmål"

Og Stern siger så, for at bringe sin pointe klart frem :

"Den højeste form for personligheds-værdi får en sådan overenhed (Volk) dér, hvor det hverken er sådan, at "Helhedens Despotiske Egenvilje" driver medlemmerne til upersonliggørelse ( den rene socialisme eller nationalisme ) eller sådan, at "Individernes Løsrevne Egenviljer" undergraver overenhedens fællesmål i kaotisk omkring-hvirvlen, altså den rene anarkistiske individualisme."

Kun hvis individerne optager helets overvilje (hyperteli) i sig (almenvels-målet) - og dog forbliver selv-villende , egen-viljede (autotele) personligheder, har vi at gøre med en ønskværdig tilstand, fastslår han. *) Det er værd at samenligne Sterns position med Shands begreb om “dyder for samfunder” og begge med Leontjews tænkning (Kapitel 16)

Som vi så, omfatter Sterns personbegreb 3 aspekter: Enhed - Særegenhed - Målretning. Oversigt over retningsdispositionerne belyser det sidste aspekt, men det gælder for egenviljerne og andreviljerne som helhed, at de udgør et samlet retnings- eller målsystem. Det enhedsmæssige ved retningsdispositionerne betegner Stern som : karakteren.

For at der kan komme noget ud af en persons målstræben, må der være et beredskab, der må være nogle midler, nogle kapaciter, der sætter een i stand til at realisere målene,- eller overhovedet at prøve på det.

Disse kapaciteter kalder Stern beredskab. Det er vigtigt ikke at opfatte beredskabet som forhåndsfastlagt sum af medfødte egenskaber og “evner” (som sådanne f.eks. indgår i det man kalder "evneforklaringer").

Det er en helt væsentlig og central pointe i Sterns opfattelse, som indførelsen af et begreb om beredskabssdispositioner lægger op til, at man må erstatte den gammeldags tænkning om evnernes primat og karakter af (arveligt) fastlagte forudsætninger og egenskaber (intelligens, dovenskab etc).

Han fremkommer med en helt anden og revolutionerende model, der bygger på opfattelsen af en uadskillelig sammenknytning af evner og motiver så at sige fra fødselen, og som skal være egnet til at klarlægge, hvorledes motivernes udvikling er afgørende for udvikling af evner og egenskaber.

Forholdet mellem retnings- og beredskabsdispositioner omtaler Stern som forholdet mellem Tendens og Potens eller mellem Interesse og begavelse og det er vigtigt at forstå, hvordan hans bestræbelse drejer sig om at gå imod de gængse opfattelser af “begavelsens” primat over interessen.! ! !

Til afklaring af denne sammenhængs natur fremdrager han det aristoteliske begreb: ENTELEKI.

I dette begreb er nemlig tendensen og evnen hos et levende væsen til at virkeliggøre sig selv som et system af egenmål knyttet intimt sammen.

Enteleki betegner hos Aristoteles den kraft, der styrer de levende væseners virken- i- udfoldelse, og betegner “ den fulde aktualitet, som formen bevirker” i modsætning til mere vage begreber om en potentialitet.

Leibniz brugte begrebet til at betegne den væsentlige egenskab ved hans “monader”, idet enteleki betragtes som “princippet for det virkeligt værende".

Når nu Stern anvender udtrykket beredskab, ligger der i det en reference til en sådan virken-i-udfoldelse. Der er ikke tale om et medfødt , indbygget "udstyr", ubrugte potenser, der bare ligger parate, men om kapaciteter der forståes intimt knyttet til faktisk udfoldelse.

Stern har også et begreb om anlæg, men det dækker da noget som har en stor “spillerumsbredde”, og noget, som først når til en egentlig bestemmelse “in Moment der Konvergenz ;mit der Welt”, d.v.s. når det fra at være latent omsættes i handling. Han fremhæver vækstanlæg og modningsanlæg, og fx. produktivitet, tendens og evne til at gøre nye ting, men det er helt øjensynligt at dette potentiale-begreb i modellen netop skal og må være umådelig uspecifikt.

Ethvert individ må i virkeligheden tænkes at udvikle sine egen beredskabs-dispositioner. Men en sådan udvikling forudsætter, at der har været formål for deres udvikling, som har fået mulighed for at slå igennem. Ydre omstændigheder kan gøre, at det aldrig når til at udvikle beredskab, der svarer til bestemte formål, eller bestemte formål, der svarer til beredskab,som det måske nok, i uspecificerbar forstand, kunne siges at have anlægsbetingede potentialer for.

Det bliver med dette udgangspunkt ikke så nemt at generalisere om beredskabs-dispositionerne, men Stern påpeger vigtigheden af ihvertfald at skelne:

a) de indholdsmæssigt afgrænsede dispositioner der vedrører et klart afgrænset funktionsområde i det personlige liv (specifikke egenskaber som lysfølsomhed, musikalsk talent, stedsorientering etc.) Typisk snævert afgrænset.

b) de formale dispositioner, der opfattes som brede dispositioner, der gør sig gældende så at sige på tværs af funktionsområderne i et personligt livs dynamik: livlighed, behændighed i bevægelse, følelsers letvækkelighed, hurtighed i beslutningen, hurtigt opdukkede forestillinger, intelligens etc.

c) de strukturelle dispositioner, der har med forholdet mellem beredskabsdispositionerne at gøre: Kohærens - inkohærens og proportionalitet.

De rent fysiske dispositioner blir da sådant som bevægelighed, vejrtrækning, ansigtsform etc.

De rent psykiske beredskabsdispositioner: fantasi, intelligens, hukommelse

Spørgsmålet om, hvad der er fysiske beredskabsdispositioner og hvad der er psykiske opbløder han ved at indføre en tredje kategori: neutrale beredskabsdispositioner, som går på tværs af en sådan skelnen:

Neutrale m.h.t. skellet mellem psykisk og fysisk er: temperament, dynamiske egenskaber, der kendetegner individets indstilling, fordeling og rytmisering af kraftforbrug (koncentration, afledelighed, udtrættelighed, opmærksomhedsrytmik, øvelsens og tilvænningens indlærings- og hukommelsesfunktioner.

Det samlede sæt af beredskabsdispositioner kan betragtes som eet system: kroppens og enkeltorganernes funktionsdygtighed, sammen med evner og færdigheder. Enheden af beredskabsdispositioner betegner Stern: DEN PSYKOFYSISKE SUNDHED: - hvordan man er udrustet til at løse de opgaver, karakteren sætter.

Det er vigtigt for Stern at understrege, at dér, hvor man før har villet skelne mellem sjælelige og kropslige dispositioner, der prøver han at udvikle et bredere og mere nuanceret begreb om “ personlige egenskaber.” For, siger han :”Det gælder både temperament og karakter, at de udgør psykisk og fysiske helheder.” Han betegner da også selv sin opfattelse som holistisk.

Han sætter tingene således op . Vi kan skelne mellem:

a)Fænomener

b)Akter (Handlinger).

c) Dispositioner (Evner og Tendenser).

d) Person (Ich).

Men:

ad a) Der findes ikke isolerede bevidsthedsfænomener. Der findes kun fænomener, der figurerer i personers aktuelle målrettede handlinger.

ad b) Heller ikke handlinger kan isoleres, de kan kun forståes som afstedkomne i kraft af “varende istandgørelse,” d.v.s. gennem nogle etablerede dispositioner.

ad c) Der findes heller ikke enkelte psykiske dispositioner, der kan virke som egenkræfter.De er kun "delstråler i personlighedens enhedsmæssige enteleki;."

Når man skal tale om en persons egenskaber må det være i forhold til en sådan forståelse. Egenskaber er noget der faktisk - med en konstans som dog netop kan være tvivlsom - ytrer sig, - men som dermed også netop må gøre det i kraft af at være knyttet til nogle mål, der søges realiseret.

.

* Egenskaber kan være : at have nogle bestemte funktionsmåder: at kunne trække vejret er en egenskab vi har fra starten , at kunne tænke os om, er én, vi først får efterhånden, virtuositet er en egenskab, der først kan optræde et godt stykke henne i livet.

* Egenskaber kan også karakteriseres ved tilbøjelighed til bestemte tilstandsmåder: f.eks. dvask,vågen opmærksomhed (men må igen netop ses knyttet til bestemt målstræben)

* Egenskaber kan handle om at have bestemte reaktionsmåder (opfaren, irritabilitet etc) hvorved det jo så netop også knyttes til bestemte typer af situationer og påvirkninger .

Personlige egenskaber må forståes som kvaliteter ved handlinger, der altid manifesterer både retningsdispositioner og beredskabsdispositioner. Det er en vigtig pointe, fordi det tvinger én til ikke at betragte egenskaber som enten knyttet til "vilje" eller til "anlæg", som man jo traditionelt er tilbøjelig til. Sterns klargøring indtvinger bogstavelig en refleksion over beredskabets tilblivelsesfelt.

Man må skelne mellem :

A. Generelle egenskaber, som vi har fælles med alle

B. Differentielle egenskaber, som vi har fælles med nogle : (bl.a. i kraft af overenheder og arbejdsdeling )

C. Individuelle egenskaber, som vi ikke har fælles med nogen

Det er en vigtig pointe, at det gælder om disse tre klasser af egenskaber, at de i den enkelte er smeltet sammen til en uadskillelig helhed !

Konvergensteorien

Men hvordan kan man overhovedet forstå forholdet mellem en persons dispositioner og den ydre verden, personen er placeret i? På hvilken måde kan den ørkesløse diskussion om, hvorvidt det ene eller det andet ved personligheden skyldtes arv eller miljø, rettes ind i et fornuftigere spor ?

Stern udvikler hvad han kalder en konvergens-teori. Hovedideen er, at man aldrig, hverken for enkelthandling, disposition eller egenskab, kan tale om, at den enten er bestemt indefra eller udefra, men at der altid er tale om en konvergens af indre og ydre forhold, hvis resultat aldrig kan isoleres fra den overordnet organiserede helhed, som "personhierarkiet" (egenviljerne og andenviljerne) udgør.

Han stiller op imod hinanden billederne af, hvad han kalder:

* en indre forverden og * en altid eksisterende ydre omverden

Konvergens-teorien søger da at beskrive, hvorledes dette møde mellem Menneske - Verden forløber, i en gensidig betingethed. Beskrivelsen foretages gennem en redegørelse for, hvorledes et menneskes reaktive og spontane aktivitet tilsammen resulterer i en personlighedsformende proces, en personlighedsudvikling resulterende i nye personlige kendetegn.

Den reaktive aktivitet kan være

* en blot oprettende reaktion (i forhold til en introduceret ubalance)

* en tilpassende reaktion, hvor individet så at sige ændrer sine hensigter

* en udløsende reaktion , (hvor et tidligere forberedt respons bringes til udløsning).

Den spontane aktivitet (d.v.s. aktivitet udgående fra egen indre tilskyndelse) hidrører fra mere varige dispositioner, og Stern påpeger, hvordan der ofte vil ske et samspil mellem reaktiv og spontan handling. Det er netop dette samspil, der er grundlag for formningen.

A) Assimilerende, akkumulerende formning : at man tager det til sig og får det til at falde på plads. Stern påpeger den selektivitet, der ligger i, at man jo kun kan tage det til sig, som man faktisk møder i aktualiseret handling.

B) Forarbejdende formning:

a. udstrålende formning: erfaring og færdighed på ét område generaliseres til andre områder, bruges på noget andet (den såkaldte" formale" dannelse).

b. indoptagende formning:(Einverleibung) : Påvirkninger bidrager til toning og berigelse af den bredere opfattelse, de fordøjes og bidrager til integration.

c. immuniserende formning:; ( Abwehr - hærdning.) Det drejer sig ikke blot om “af skade blir man klog”, men også om, at man lærer at gøre sig hård overfor belastende forhold.

Stillet op så abstrakt, som det her er gjort, er hele tankebygningen selvfølgelig kun et

skelet, og det kan være vanskeligt at knytte den til det konkrete liv og virkelige mennesker .

Når jeg alligevel har fastholdt at redegøre så relativt detaljeret for begrebsstrukturen er det fordi den demonstrerer muligheder for en differentieret, systematisk tænkning,både med hensyn til motivation og indlæring, selv når man fastholder den holistiske person-opfattelse.

Sterns værk rummer interessante, men yderst komplicerede refleksioner over spørgsmål om udviklingen af personlige dimensioner: permanente retninger, i hvilke personen aktualiserer sig selv og sin personlige verden. Det drejer sig om forhold mellem jeg og jeg-bevidsthed, som indebærer at der etableres en slags personlighedens midte, i forhold til hvilken der blandt andet må udvikle sig en indad-udad-dimension.

Indad fører da til de oplevelser, som ikke længere har direkte reference til en ydre virkelighed, udad fører til denne virkelighed, som kan være mere eller mindre person-nær.

Men polariteten indad-udad behøver ikke altid at være aktuel. Stern anvender udtrykket "det personlige nu", om den type tilstand, hvor personens livsmønster og den samtidige situation (i den personlige omverden) er smeltet sammen til et hele.

Han udmøntede selv begrebet "personalisme" om sin opfattelse, og det er under denne overskrift hans tankegange findes refereret . De blev afgørende for den amerikanske psykolog Gordon Allport, som vi skal tage op i det følgende kapitel.

KAPITEL 14

Den humanistiske personlighedspsykologi II

(Den amerikanske tradition)

Funktionel autonomi og den “modne” personlighed;;

Gordon Allport (1897-1967) fik sin Ph.D. fra Harvard i 1922, og har undervist og forsket som “akademisk psykolog” på Harvard universitet fra 1930 .

Hans vigtigste bog "Personality- a psychological interpretation" , "Personlighed, en psykologisk fortolkning”, er en lærebog, der har været anvendt vidt og bredt siden den kom i 1937, og som kom i en stærkt revideret udgave i 1961: “Pattern and growth in personality “, " Mønster og vækst i personligheden."

Allport er ikke ude på fra grunden at lave sin egen personlighedspsykologi. Som akademiker og som lærer søger han at samle det bedste fra mange forskellige kilder, og her er bl.a. Spranger og Stern væsentlige. Han er da også påvirket af Freud, men nok i særdeleshed af Adler og Sullivan.

Han har studeret og skrevet om rygtedannelse, om fordomme, om menneskers forhold til religion, om brugen af personlige dokumenter ( breve, dagbøger og selvbiografier) i psykologisk videnskab. Han har beskæftiget sig med “expressiv adfærd”, d.v.s. med måden hvorpå mimik, gestus og bevægelser udtrykker følelsestilstand og personlighedstræk. Han har studeret radiolytningens psykologi, hvilke ord der findes i sproget til betegnelse af personlighedstræk , og været optaget af studiet af menneskers værdi-systemer - et arbejde der viderefører Sprangers værditypelære, og som har resulteret i en meget anvendt test : The Allport-Vernon value scale.

Allport erklærer sig selv som eklektiker *) d.v.s. en, der ikke vil tilslutte sig en bestemt retning, men udvælge synspunkter fra forskelige retninger alt efter om enkeltstandpunkterne forekommer ham rimelige

Han har ikke mindst indlagt sig fortjeneste ved både i teori og praksis at videreføre og videreudvikle den kontinentale åndsvidenskabelige skoles metodesyn. Det gælder i særdeleshed begrebet om idiografiske metoder: at det ikke alene er videnskabeligt legitimt, men også videnskabsteoretisk påkrævet, at foretage indgående og indlevende studier af enkeltindivider, det særegne og enestående.

Nomotetiske metoder, er metoder, der udelukkende er rettet mod at finde almene love. De svarer til de naturvidenskabelige videnskabsidealer og er dårligt egnede til studiet af forhold, hvor menneskelig mening og selvforståelse, som i personlighedspsykologien, er centrale.

Allport opbløder dog denne modsætning noget. Han redegør i overensstemmelse med Stern for, hvordan et menneske i nogle henseender ligner alle andre, i nogle henseender nogle andre og i nogle henseender ligner ingen andre, og skitserer hvordan personligheds-psykologien netop må opfatte personligheden som en unik sammenvævning af

a) nogle bestemte ligheder eller afvigelser fra helt almene lovmæssigheder (belyst i psykofysikken og psykofysiologien),

b) nogle bestemte ligheder eller afvigelser i forhold til nogle “gruppenormer”, altså lovmæssigheder der gælder for nogle grupper, en bestemt kultur eller samfundsklasse, og

c) individuelle “lovmæssigheder”: hvorledes personen er lig sig selv, altså om det helt enestående.

For de to første sammenligningsområder finder Allport det både rimeligt og nødvendigt at arbejde med begreber om bredere lovmæssigheder. Men for det sidste, eneståenheden, fremhæver han meget, at man ikke bør opfatte den som blot en “restbestemmelse”, - fordi det netop er den unikke sammenvævning af de tre grupper af egenskaber, som er det markante træk ved personligheden.

Man kan sige, at Allport i dette er kompromisets mand, ved at definere personlighedspsykologiens metode som præcis en kombination af nomothetiske og idiografiske metoder. Men alligevel så ligger vægten hos ham i så høj grad på de idiografiske metoder, at han har mødt megen modstand og kritik fra sin samtids positivistisk og behavioristisk orienterede kolleger.

Allport beskæftiger sig indgående med personlighedstræk. Man ser ham derfor beskrevet som “træk-psykologi”, hvorved han bliver sat i bås med stærkt biologisk og behavioristisk orienterede forskere, som (bl.a. ved hjælp af faktoranalyse på spørgeskemaer til store persongrupper) forsøger at skabe en selvstændig differentialpsykologi, en personegenskabsmålende “videnskab”, der er lidet interesseret i driftsdynamik, personlighedsstruktur eller selvets udvikling. Men det er netop ikke denne strengt nomotetisk orienterede trækpsykologi der karakteriserer Allport.

For at tale fornuftigt om hans træk-begreb er det praktisk at modstille det til George Kellys konstrukt-begreb, som jo relativiserede ideen om personlighedstræk og så at sige placerede deres realitet “ in the eyes of the beholder”, som en egenskab ved betragterens kategorisystem.

I forhold hertil er Allport strengt realistisk (han taler selv om det veridikale synspunkt) , d.v.s. han taler om træk som noget der er, virkeligt, i eller ved personen, — ikke engang bare som en muligvis objektivt bestemmelig egenskab. Han siger ligefrem :

“et træk er en neuropsykisk struktur der gør mange stimuli funktionelt ækvivalente, og som kan igangsætte og styre ækvivalente (meningsfuldt konsistente) former for adaptiv og expressiv adfærd (tilpasningsadfærd og udtryksadfærd).” Et bredt system af lignende handletendenser”. ( Allport1961, pp 333,347)

Hermed bliver der altså tale om at træk ses som en funktionel størrelse, et noget, der indgår i en indre dynamik, på linje i øvrigt med snævrere begreber som vaner, der vedrører bestemte tilbagevendende situationer, eller holdninger, der typisk vil være knyttet til bestemte objekter (ideer, personer, grupper, steder). Dog vil træk, holdninger og vaner selvfølgelig være nært forbundne. Han taler om at forskellige vaner , via et selvbillede, efterhånden organiseres til træk.

Nu er der jo næsten ingen grænse for, hvor mange slags træk man må tænke sig folk kan have (à la : venlighed, stræbsomhed, renlighed, skyhed, præcision, snakkesalighed, gavmildhed etc.). På engelsk kan man tale om 4-5000 forskellige træk, betegnet ved op mod 20.000 ord. Det er derfor ikke nogen simpel sag at ville bestemme personlighedstræk.

Allport advarer om, at ingen træk-teori dur, hvis den ikke rummer plads til, og kan redegøre for, at et menneskes adfærd er skiftende og variabel.. Og han klargør, hvordan man må beskæftige sig med:

* med hvilken hyppighed trækket faktisk kan konstateres at manifestere sig hos dets indehaver,

* i præcis hvilke situationer,

* med hvilken intensitet,

* om bestemmelsen heraf er sket gennem personens egen vurdering eller andres "objektive iagttagelse",

* med hvilken grad af reliabilitet bestemmelsen er foretaget (d.v.s. om bestemmelsens pålidelighed kan bekræftes ved gentagen måling).

Allport skelner nu mellem fælles eller almen-træk på den ene side og personlige dispositioner på den anden. Almen-træk definerer han som : "de træk (de aspekter ved personligheden) i forhold til hvilke de fleste mennesker indenfor en kultur med fordel kan sammenlignes”. Her fremhæver han, hvorledes det, det der drejer sig om metodisk, i høj grad er at undersøge, om der kan opnåes en høj grad af “intern reliabilitet” mellem forskellige mål på det givne træk i en given population, med andre ord om der f.eks.er en række spørgsmål, som de samme mennesker er tilbøjelige til at besvare på samme måder : er det f.eks. de samme, der svarer ja til :

“ kommer du tit for sent, når du skal møde nogen ?” og

“ betaler du tit dine regninger efter betalingsfristens udløb ? “

Han mener, at en række almentræk i denne forstand synes vel etablerede gennem arbejdet med testpsykologi : generel neurotiskhed, social extro- ctr. introversion, autoritær-hed (autoritaritet), manifest angst, præstationsbehov, rigiditet, konformitet, maskulinitet ctr femininitet m.h.t. interesser o.s.v.

Men han gør samtidig opmærksom på, at når man mere eller mindre vilkårligt konstruerer spørgsmål til sådanne tests, og bagefter eliminerer dem, der ikke besvares konsistent, altså hvor der ikke er korrelation, så må man indse, at der er tale om en vilkårlighed. Denne vilkårlighed "gør vold på den ægte naturalisme" og fokuserer på distinktioner, som ikke hjælper een til at blive klogere på, hvad de muligt dertil svarende forskelle i menneskets natur egentlig er. Derfor mener han, at det m.h.t. almentræk er betænkeligt at hævde, at der er tale om nogen egentlig veridikalitet, d..v.s. at de forskellige almentræk svarer til egentlige trækforskelle.

I den forbindelse diskuterer han også typebegrebet og fremhæver, at man plejer at sige om folk, at de har træk, men at de (på engelsk: "fits") : passer til en type - og at der i typebegrebet ligger, at det mest er et nominalbegreb ( i vores betydning af konstruktion) . Men der er mange slags typebegreber:

* Der er dem, der er styret af et bestemt synspunkt, som en forfatter vil argumentere for, måske på bekostning af det individuelle: han nævner sådan noget som apollinsk ctr dionysisk, indrestyret-ydrestyret , tough-minded ctr tender-minded etc.

* Der er , hvad han kalder empiriske typer, forsøg på at etablere så at sige overordnede fællestræk, der peger på en bestemt slags overordnet organisation af mange vaner,

mange forskellige træk og mange forskellige holdninger .

* Der er idealtyper (som Sprangers),

* Der er kulturpecifikke typificeringer: den typiske englænder, sagfører,soldat etc.

* Der er de specielle typologier, der angår kropsbygning.

* Og der er kognitive typer, d.v.s. bestemmelser der knytter sig til karakteristiske ejendommeligheder ved sansning og tænkning, som f.eks. "feltafhængig" ctr. "feltuafhængig" (omtalt s. 153), eller "udglatter" ctr. "skærper" (levellers/sharpeners), der er karakteriseret ved tilbøjeligheden til at udglatte eller skærpe latente modsigelser i det, der erfares.

Men Allports hovedinteresse går klart i retning af den anden slags træk: personlige dispositioner. Hans opfattelse af dem hænger nært sammen med hele hans insisteren på de enkelte menneskers eneståenhed. Personlige dispositioner er egenskaber, hvis normalfordeling i en population det ikke har nogen mening at diskutere. De er ikke kategorier, som folk bliver tvunget ned i, men reelle partikulære egenskaber, som der ofte må mange ord til at beskrive eller betegne, og som principielt kun behøver at gælde for een person i verden. Alle de træk, som vi f.eks. er tilbøjelige til at henføre til en oprindelig person, har dette i sig : Allport nævner Don Quijotisk, Faustisk, Homerisk etc. (At de så reelt bliver brugt som typebetegnelser er noget andet.)

Der er nemlig, siger han, en anden og mere præcis måde end “almen-træk måden”, at betragte personer på: nemlig at opfatte den enkeltes personlighed som et organiseret netværk, af små og store, overordnede, underordnede og sideordnede, mere og mindre centrale systemer, nogle let- aktiverbare, andre mere latente, nogle mere fælles med andre, andre mere idiosynkratiske. I sidste analyse er dette netværk, som det er forankret i billioner af nerveceller af een eneste bestemt arvemasse, og formet gennem helt partikulære livserfaringer dag ud og dag ind igennem hele personens hidtidige liv....ja det er: enestående.

Da Allports bog er en lærebog i hele det personlighedspsykologiske område, forbyder det sig selv at resumere den på nogle få sider. Ikke mindst fordi hans force netop er, at han, hvergang han berører et emne, drejer og belyser det fra mange sider, og tager mange forskellige aspekter i betragtning, således at det netop er det differentierede i opfattelserne der er værdifuldt. For den, der har brug for at sætte sig nærmere ind i en række af psykologiens klassiske problemstillinger, f.eks. spørgsmål om temperament og karakter, intelligens og arv, indlæring, imitation, indsigt, identifikation, udtryksadfærd etc., er den stadig værdifuld at læse.

Jeg vil her fremdrage 4 centrale temaer:

1. Det første handler om nogle helt specifikke synspunkter på udviklingen af motivation, der fører frem til begrebet funktionel autonomi .

2. Det andet handler om udviklingen af selv-billedet.

3. Det tredje handler om et nyt begreb, propriet, hvormed Allport søger at løse problemer ved ego- og selv-begreber.

4. Det fjerde handler om en differentieret begrebsliggørelse omkring personlighedens modning. (Behandlingen af dette punkt findes i slutningen af dette kapitel, d.v.s. efter omtalen af Rogers og Maslow).

De fire temaer er nært forbundne, og aftegner tilsammen, - sammenholdt med hans begreber om personlige dispositioner som forskellige fra almentræk-, den væsentligste kerne i Allports teoretiske opfattelse.

1. Funktionel autonomi

Allport er i sit udgangspunkt enig i det synspunkt, at menneskets motivation dybest set bygger på drifter og elementære psykologiske behov, og at mere komplekse og specifikke motivationsstrukturer udvikler sig på dette oprindelige grundlag. Men hvor en række andre teoretikere (f.eks. Freud) opfatter sådanne behov som den bestandigt eneste egentlige energikilde, og fastholder det synspunkt, at oprindelig driftsreduktion er kernen i al motivationsdynamik, har Allport en helt anden opfattelse.

Han mener, at der i vores personlighedsudvikling allerede tidligt sker det, at en række kognitive processer så at sige løsrives fra det oprindelige biologiske instinkt og får et dynamisk egenliv, uafhængigt af de drifter, der måske oprindelig har sat dem i gang. Der sker en bestandig opbygning af nye spændinger, d.v.s. der er en række spændings-øgende processer på spil, som udfoldes helt forskelligt fra menneske til menneske. Det er gennem dem, vi får den umådelig store variationsbredde, de langtrækkende og mærkelige ambitioner mennesker udvikler.

Det handler så også netop om udfoldelsen af intentionalitet, menneskers fremadrettethed, deres laden sig motivere af tanker og forestillinger om det fremtidige, og ikke forbliven kausalt determineret af drifter, der kræver at reduceres ved at komme til udløsning.

Grundsynspunktet er, at voksne menneskers motiver er forskellige fra deres infantile og instinktuelle rødder. Det er denne uafhængighed, der betegnes som funktionel autonomi.

Man kan skelne mellem to væsensforskellige typer af funktionel autonomi :

Den såkaldte persevererende funktionelle autonomi, som vi kender fra rene vaner, og da ikke mindst i sådan noget som forskellige slags narkomani og alkoholisme, hvor der tilsyneladende opstår et nyt selvstændigt motivationssystem, der løsrives fra dets måske oprindelige motivationsbaggrund og nærmest virker som en gentagelsestvang. Den møder vi i mange forhold i hverdagen, som tilsyneladende opretholdes uden anden motivation end den, at det plejer man at gøre. Allport taler om dette som en motivløsrivelse så at sige på lavere niveau, hvor det fungerende motiv nok kan siges at hidrøre fra et tidligere, men hvor det ikke mere er afhængigt af dette.

Den til selvet relaterede funktionelle autonomi er forskellig fra den ovenstående, ved at vedrøre de måder, hvorpå en selvstændiggørelse af motivsystemer fra deres oprindelige baggrund finder sted, ikke løsrevet og isoleret " som en samling af selvoptrækkende ure i et urmagervindu". De er ikke autonome på den måde at de er løsrevne fra hinanden, på samme måde som de er løsrevet fra deres oprindelige motivbaggrund. De er tværtimod netop allesammen forankret i selvet, - ja i vid udstrækning kan man sige at de udgør selvet, siger Allport.

Som exempler på den selvrelaterede funktionelle autonomi fremdrager Allport for det første de måder, hvorpå evner udvikler interesser (selv om det, jvf. Stern, er svært at sige hvad der kommer først). Det er øjensynligt, at musiktalenter og anden skabende formåen synes at kunne blive motiv i sig selv (Man har i andre sammenhæng snakket om simple funktionsbehov). Det kan også påvises, hvordan udviklede og erhvervede interesser og værdier udøver en selektiv kraft, styrer opmærksomheden og den videre interesse-udvikling. Hvis den til rådighed stående energi er for stor, udvikler det nye motiver. Der synes også at være almene tendenser hos mennesker til at udvikle nye former for beherskelse, nye kompetencer.

Men det gælder overhovedet generelt, at en persons selv-billede og livsstil fungerer som motiv-organiserende faktor, - og Allport referer eksplicit til de principper Shand fremhævede om, hvorledes den organiserende kraft, der integrerer de forskellige sentiments, kan forståes som en funktion af det overordnede “self-regarding sentiment”.

Det betyder ikke, at man skal forklare den funktionelle autonomi som forårsaget af en mystisk superenhed, selvet, svarende til “en sjæl”. Han formulerer det derimod sådan, at det, for ham at se, er menneskets natur at presse frem mod en “unification” en etablering af relativ eenhed. Mennesket er netop ikke et bundt af specifikke drifter og separate belønningsforstærkede enkeltvaner. Dets motiver udvikles som en helhed. Det drejer sig om menneskers stræben mod en enhedsforståelse , mod at komme overens med medmennesker og universet, at prøve at finde sin ene plads i verden, sin identitet.

Det er som et resultat af en sådan overordnet enhedssøgende natur i mennesket, mener han, at dets adfærd i så vidt mål er fremadrettet, formålsstyret og enestående for den enkelte, og det er heri vi skal se forklaringen på, at mennesket udvikler nye motiver, der totalt løsrives fra deres forudsætninger, men som til gengæld indbyrdes er forbundne igennem deres relation til selvet. Selv-billedet er involveret centralt i denne process, men det er ikke selvet, der som en separat aktør iværksætter denne enhedssøgen. Selvet er snarere en afspejling af denne fundamentale menneskelige til-blivelses-process ( “process of becoming”), hvor nye motiver fødes, udvikles og selvstændiggøres.

Med alt dette vil Allport ikke sige, at al voksen motivation har karakter af at være således løsrevet og selvstændiggjort. Han regner ikke fysiologisk betingede mangeltilstande, reflekshandlinger etc. herindunder. Han taler om de begrænsninger det medfødte udstyr og vaner kan sætte for motivernes transformation, fremhæver motiver, der netop kun opretholdes i kraft af fortsatte belønninger, og er heller ikke uden forståelse for infantile fixeringer, neurotiske mekanismer, der netop bygger på den fortsatte afhængighed af tidligere livsfasers mål, og også af sublimering, der stadig knytter an til forskudte seksualenergier.

Derimod anser han former for karakter-neurose, hvor der er tale om at en persons selv og livsmønster er blevet uigenkaldeligt formet af barndomskonflikter for mulige eksempler på funktionel autonomi.

Men overhovedet, understreger han, er det måske tit et spørgsmål om et motiv eller en motivgruppes grad af funktionel autonomi, snarere end et enten eller.

2.Selvbilledet

Allport snakker om selvet som noget, vi er umiddelbart bevidste om, noget vi tænker på som “ det varme, centrale private område i vores liv” , som spiller en afgørende rolle i vores bevidsthed (som dog omfatter mere end selvet), i vores personlighed ( som omfatter mere end bevidstheden) og i vores organisme (som omfatter mere end personligheden) . I den forstand er selvet en kerne i vores eksistens, og dog er det ikke nogen konstant kerne, undertiden udvider den sig, og synes at tage kommandoen over al vores adfærd og hele vores bevidsthed. Og undertiden synes det nærmest at forlade scenen helt og efterlade os helt uden bevidsthed om os selv.

Selvets subjektive natur er noget, det er svært at ha at gøre med. Bl.a. bruges ordet på meget forskellige måder, og en klar distinktion mellem ego og selv kan man ikke engang gå ud fra. Så Allport starter med at betragte de to ord som ækvivalente.

Han siger, at et af problemerne er, at selv om vi er helt klar på at have selv- bevidsthed, er det alligevel svært at sige, hvad det er, vi dermed er bevidste om. Nogle af vore egne handlinger og tanker forekommer os mere selv-relevante end andre, men det er svært at trække en klar grænse mellem dem.

En yderligere vanskelighed ved selv-begrebet er, at der er så mange filosofiske problemer knyttet til det. Spørgsmål om vi har en sjæl, om vi er frie, om vi er udødelige o.s.v.

Der kunne være nok af grunde til at gå i en stor bue uden om det, hvis det ikke lige var, at fænomenet har en så central rolle i personlighedens integration og udvikling, og at vi slet ikke kan forstå motivernes transformation og den enhed i mangfoldigheden som den partikulære personlighed udgør, uden lige netop gennem den gruppe af fænomener som knytter sig til selvopfattelsens udvikling.

Derfor skitserer Allport en rækkefølge af 7 forskellige, efterhånden tilkommende aspekter af “selvhed”, som i en vis forstand synes at komme til igennem individets udvikling fra barn til voksen, og som samtidig afspejler en række dimensioner i et selvbegreb, som det er vigtigt at kunne differentiere :

1) en følelse af kropsligt selv , som vi kan se udviklet og differentieret især i barnets første leveår, og som stadig udvikles og modificeres for os, kan opfattes som en slags kerne.

2) En følelse af fortsættende identitet , det at tiden og situationerne knyttes sammen ved at det, både da og nu, både her og der, er mig. Det er noget af det, der knytter sig til, at barnet lærer sit eget navn.

Vi har begrebet objekt-konstans, som vi kan påvise at barnet begynder at mestre allerede i 5-6 måneders alderen eller før : at det kan vide at noget er gemt, og genkende det som “ det samme” når det dukker op igen, f.eks. et ansigt, når man leger borte-tit-tit. Følelsen af fortsættende selvsammehed, som egentlig er forudsætning for overhovedet at bruge ordet jeg, kunne man kalde “subjekt-konstans”. Det handler også om at skelne sig selv fra omverdenen og de andre. Når man tænker på, hvordan alt udenom og i én skiftes og ændres, er der egentlig noget fantastisk i denne enhedskvalitet som løber igennem et helt liv.

3) En følelse af selvanseelse, stolthed, kan udviklingsmæssigt knyttes især til 2-3 års alderen, hvor ros og social skam, selvstændighedsbestræbelser og dertil knyttet stolthed er centrale temaer.

Her er tale om sociale mekanismer, og Allport knytter eksplicit forbindelse til George Herbert Mead som den, der mest kompetent har kortlagt denne grundlæggelse af selvet i “gestuskommunikationen” , spejlselvet, hvor selvet netop i så høj grad må opfattes som et socialt produkt.

4) Selvforlængelser. : Lige som der fra ca 3 års alderen kan begynde at komme momenter af konkurrence ind i barnets forhold til omverden, kommer der typisk også ejendomsforhold : barnet begynder at identificere sig gennem de ting, der er dets egne, dets tøj, dets legetøj, seng, sutteklud, min trehjulede cykel, min mor og far, mit værelse, mit hus. Man kan betegne det forhold som udstrækning/ forlængelser af selvet (extensions of personality) .

Det er et forhold, der videre fremover i livet kommer til at være centralt for vores forhold til både døde og levende ting. Det gælder ikke mindst (det skal vi senere komme tilbage til) det hjem man skaber, de børn man får, de ting man producerer o.s.v.

5) Når Allport daterer fremkomsten af selvbilledet til 4-6 års alderen knytter det sig til fornemmelsen af, at der her kommer noget mere stabilt ind med hensyn til spørgsmål om at være god kontra ond og artig kontra uartig, noget om spirerne til en samvittighed, nogle - til at begynde med måske kortvarige - ønsker om at være på en bestemt måde, som bliver grundlag for en senere håndtering af skam og skyld, og udvikling af selvideal og samvittighed.

6) Spirerne til selvet som problemløser ( "rationel coper") kommer først rigtig til udfoldelse i skolealderen, hvor kapaciteterne til at finde ud af reglerne, få svar på spørgsmålene om hvorfor og hvordan rigtig udvikles. Barnet har tænkt længe før dette, men det er først nu, at det kommer til at tænke om at det tænker, og denne funktion, siger Allport,blir nu varm og central for dem, ligesom de øvrige aspekter af selvet.

Han mener at det er dette aspekt af selvet der ligger nærmest Freuds ego-begreb, hvorved han også indrømmer at det ikke altid fungerer så rationelt, men netop også kan fungere defensivt, som vi var inde på i snakken om forsvarsmekanismerne.

7) Allport refererer med hensyn til ungdomstiden explicit til Eriksons identitet- og identitetskrisebegreber, og det er i forhold til dem han sætter sit, historisk tidligere udviklede begreb, som han kalder Selvegen stræben (Propriate striving). Ordet propriate er ikke helt simpelt at oversætte, men det har klart relationer til: proper : helt egen, som i sammensætningen own proper, (proprietary : ejer).

Hermed hentyder han til, at man sætter sig langtrækkende formål og fjerne mål. Det handler, som jeg hører det, også om at man så at sige bemægtiger sig sit liv, at man får en mere eller mindre central stræben ind i sit liv .

8) Selvet som "knower", d.v.s. som subjekt i reflektion (jvf det følgende)

3. Propriet

Begrebet om den selvegne stræben, som jo er identisk med den enhedssøgende tendens, som Allport ser formidlet gennem den selv-relaterede funktionelle autonomi, søge han nu at knytte sammen med de øvrige 6 aspekter eller facetter af “selvhed”. Hver især er de på sin måde intime områder i personligheden, som hænger nært sammen med individets organiserede følelsesliv. Tilsammen udgør de "mig som følt og kendt", "the me as felt and known". Selvom det er fænomenologisk forskellige fænomener, kan der derfor være grund til at samle dem under en fællesbetegnelse.

Men hvorfor så ikke bruge betegnelsen Selvet ?

Nej, for det udtryk, og udtrykket ego, anvendes som regel om delmængder af disse aspekter. Allport vælger derfor et helt nyt begreb : propriet. Det egne eller det selvegne. Han argumenterer for nødvendigheden af et sådant begreb : den betydning det har i alle mulige sammenhæng at skelne mellem dér, hvor propriet er involveret (vi taler dér om engagement), og andre sammenhæng, hvor noget rent ydre determinerer adfærd og tænkning ,stræben, opmærksomhed, hukommelse o.s.v.

Han understreger, at propriet ikke må identificeres ved dets bevidste fremtræden. Vi kan f.eks. godt netop glemme os selv, når vi er særdeles engagerede med vores proprium.

En særlig grund til at undgå udtrykket “selv” for det, Allport nu samler i betegnelsen propriet , er, at selvet er en bedre betegnelse for "selvet som “knower”", d.v.s. som erkender af sig selv, erkender af propriet. Men han tilføjer, at den refleksive selverkendelse jo overhovedet er en filosofisk speget sag at tale differentieret om, uden at komme til at antage en lille mand indeni, der sidder og kikker på personen. Selvet som selverkendende instans er svær at gøre til genstand for iagttagelse og beskrivelse.

Betegnelsen propriet anvendes altså mere snævert, som betegnelse for " selvet som objekt" d.v.s. som genstand for følelser og som erkendt. Der er altså tale om et fænomenologisk baseret begreb

Temaet omkring vores opfattelse af os selv er centralt i personlighedspsykologien. Allport understreger, hvor udbredt vedvarende mindreværdsfølelser er ( ikke mindst hos kvindlige studenter),og i hvor høj grad sådanne mindreværdsfølelser synes ledsaget af social usikkerhed og en manglende tro på gennemsnitsborgerens mulighed for at influere på den politiske proces. Han bruger mindreværdsfølelserne som udgangspunkt for en diskussion af kompensationsmekanismer og en tematisering af samvittighedsfænomener. Det er i alt dette gennemgående, at han opfatter alle disse fænomener som reflektioner af organiseringen af selvagtelsen, selvbilledet og den selvegne stræben, d.v.s at de forbinder mange aspekter af propiets funktioner .M.h.t. samvittigheden diskuterer han de udviklinger der sker, fra den straforienterede, mere primitivt betingede, til den funktionelt autonome funktion i den modne samvittighed, som Allport definerer som en fornemmelse af forpligtigelse til at holde sit selvbillede i en acceptabel tilstand, til at fortsætte sine valgte linjer af selvegen stræben, kort sagt at bygge op på, og ikke nedbryde ens tilværelsesstil.

Der er mange andre og væsentlige ting at trække frem fra Allports personligheds-psykologi, jeg vil kun behandle eet tema til, nemlig hans begrebsdannelser omkring “den modne personlighed”. For at få en helhed omkring kapitlets overordnede emne tror jeg imidlertid, det er mest hensigtsmæssigt at udskyde dette til allersidst, d.v.s. efter at vi har talt om Rogers og Maslow.

Det humanistisk psykologiske manifest

I 1962 , d.v.s. lige efter at Gordon Allport havde udgivet sin anden og stærkt reviderede udgave af hovedværket "Pattern and growth in Personality" dannedes i USA en forening for humanistisk psykologi, under ledelse af psykologen Abraham Maslow. Det skete under offentliggørelsen af et manifest med følgende fire programpunkter, som nok bedre end mange ord giver signalementet af, hvad denne retning står for :

l. En koncentrering af opmærksomheden omkring den oplevende person og således om oplevelse som det primære fænomen i studiet af mennesket. Både teoretiske forklaringer og umiddelbar adfærd betragtes som sekundært i forhold til selve oplevelsen og dens betydning for personen.

2. Fremhævelse af så udprægede menneskelige egenskaber som valg, kreativitet, vurdering og selvudfoldelse i modsætning til en mekanisk og indskrænket anskuelse af mennesker.

3. Troskab mod en meningsfuld udvælgelse af forskningsmetoder og af de problemer, der skal undersøges, i modsætning til primært at lægge vægt på objektivitet på bekostning af særpræg.

4. Størst mulig koncentration om, interesse for og værdsættelse af menneskelig værdighed og værd og udviklingen af ethvert menneskes potentielle muligheder. Det centrale i denne holdning er mennesket, der opdager sit eget væsen og knytter sig til andre personer og personlige grupper.

Retningen præsenterede sig selv som en “tredje magt”, a third force, der skulle komme ind, så at sige på tværs af de to stormagter i psykologien nemlig behaviorismen og psykoanalysen.

Med sin fremhævelse af indre frihed, selvudfoldelse og udvikling præsenterede retningen sig som repræsentant for et livssyn, som i særdeleshed var nødvendiggjort af samfundsudviklingen, det industrialiserede massesamfunds umenneskelighed og det lurende værdisammenbrud.

Med den baggrund, vi har fået gennem vores beskæftigelse med fænomenologiens og eksistentialismens udvikling og den ældre humanistiske psykologi, er det nok svært at finde så meget nyt og banebrydende i dette. Men det var en appel til samling og til genoplivning af tankegange, der på det tidspunkt fristede en kummerlig eksistens i USA, udenfor de få universiteter som f.eks. Harvard, hvor man havde holdt liv i dem.

En af de "gamle pionerer" der var med i den nye bevægelse var den emigrerede østrigske psykolog Charlotte Bühler (1893-1974), der sammen med sin mand Karl Bühler hørte til Sterns arvtagere. Lad mig citere en kort passage fra hendes “Introduktion til Humanistisk Psykologi”, for at give en lille fornemmelse af “budskabet”:

“ Unge europæere, der læste Herman Hesse for næsten halvtreds år siden, opdagede industrialiseringens umenneskeliggørelse af livet. Nu har den amerikanske ungdom løftet stemmen til det råb, der tidligere var en svag hvisken i vort land - et råb, der taler om behovet for at forny de egenskaber ved tilværelsen, der er livgivende og livsbevarende. Den amerikanske ungdom beder om og kæmper for ægte, ærlige, menneskelige og humane livsformer. Humanistisk psykologi støtter denne bøns filosofiske, psykologiske og etiske principper. Den håber at komme til at spille en fremtrædende rolle ved skabelsen af de metamorfoser, der er nødvendige for at mennesket skal kunne overleve. Den håber også, at dens grundfæstede tro på det enkelte menneskes evne til at skabe mening i kaos vil tjene som en positiv faktor i samtiden".

De to amerikanske psykologer, hvis arbejde især "passede ind" i denne skoledannelse var : Carl Rogers og Abraham Maslow.

Carl Rogers blev født i Illinois 1902, startede med at studere landbrug, ville så være præst, men blev interesseret i psykoterapi og fik sin grad i psykologi i 1928. Han begyndte i en børneklinik, men blev så universitetslærer og arbejdede med at lave et psykologisk rådgivningscenter i 1945.

Sit “gennembrud” fik han med bogen “Client Centered Therapy” i 195l, og han gik så videre med at lave forskning om terapi, som Sullivan en af de første, der arbejdede med lydoptagelser af terapiforløb.

Bogen “On becoming a person” kom i 1961 (samtidig med Allports reviderede bog, og i øvrigt med en titel der knytter den til Allports : "Becoming : basic considerations for a psychology of personality" (Allport, 1955).

Udgangspunktet for Rogers er - i modsætning til Allport og Maslow - den psykoterapeutiske situation. Hans indgangsvinkel til terapi har som hovedpointe en skarp afstandtagen fra den expertrolle, den bedrevidende specialists rolle, der prægede både psykiatrien og psykoanalysen. Han fremhæver betydningen af, at den hjælpsøgende møder et ægte og åbent, varmt og venligt menneske, der anskuer det positivt og med ægte indlevelse og medfølelse. Som ikke hænger i abstrakte teorier og generaliseringer, diagnosesystemer og fortolkninger, og som ikke defensivt søger at skjule sig selv bag en bedrevidende facade.

Terapien kaldes non-directive, ikke-dirigerende, - og går for såvidt ud på det meget enkle, at terapeutens rolle væsentligst er at bringe patienten på gled til selv at finde frem til sine problemer, og til selv at finde frem til, hvordan de skal løses.

Det sker ved det, der idag kaldes aktiv lytning : at man i videst mulig udstrækning indskrænker sin rolle til at opmuntre patienten til at turde verbalisere sig, ved at sige hmmm, og ja ? og hvad så? , hvad skete der så ?, hvad mener du om det ?

En vigtig taktik i denne strategi er ikke mindst reformuleringen : at man med lidt andre ord genformulerer patientens udsagn: " nåhh, du mener at hun faktisk ikke ku li' dig?", o.s.v. Det lyder både meget enkelt og meget udvendigt ( og har i øvrigt fået den tvivlsomme ære at danne model for det første psykoterapeutiske datamat-program Eliza, der netop fungerer i kraft af denne enkelthed). Men realiteten er, at det helt centrale i Rogers teori vedrører betydningen af det ligebyrdige møde mellem klient og hjælper. Det er netop opbygningen af en sådan primær erfaring om medmenneskelighed og grundlæggende erfaring med at møde accept af sig selv, som person med egenværd, der udgør kernen i denne terapiform, (som det gjorde i Adlers).

Fra den klient-centrerede terapi udviklede Rogers efterhånden en bredere person-centreret teori. Hovedbegrebet i denne teori , der ligesom Kellys og Allports går imod tendensen til at ville isolere en række instinkter og behov som motivationsfaktorer, er antagelsen om et overordnet medfødt super-motiv, en aktualiseringstendens. Det er en opfattelse af, at alle mennesker er født med en tilbøjelighed til at udvikle sin egen konstruktive formåen og have en psykisk vækst af sine positive potentialer, - altså tankegange der er nær ved Allports opfattelse af den selv-relaterede funktionelle autonomi.

Aktualiseringstendensen opfattes netop som selektiv og konstruktiv, en indbygget modnings- og vækstmekanisme, som, hvis forholdene ikke stiller særlige hindringer i vejen (hvad de jo så selvfølgelig netop ofte gør), betyder, at den enkelte og enestående person kommer til udfoldelse*) Begrebet selv-aktualisering, som vi også finder hos Maslow, stammer fra neurologen Kurt Goldstein. Vi skal i næste kapitel kort berøre dets oprindelse der.

Det indbyggede grundsynspunkt i dette er det optimistiske menneskesyn, som er en aflægger af romantikken, og især Rousseau, og som står i skarp modsætning til psykoanalysens pessimisme.

Når mennesket er destruktivt er det ikke på grund af medfødte destruktive instinkter, men en følge af ydre påvirkninger. Destruktive tendenser er udelukkende en følge af frustration. Men mennesket er medfødt socialt og har en grundlæggende behov for påskønnelse.

Aktualiseringstendensen fører til, at barnet udvider og udvider sit erfaringsfelt, og til at det danner sig

et begreb om sig selv.

Selv om Rogers er overmåde fænomenologisk orienteret, og mener, at det er oplevelsen, (hvad individet bevidst føler og oplever, og altså subjektivt erfarer) der er det første og vigtigste at beskæftige sig med, anerkender han dog den store mængde af ikke-artikuleret, ikke symbolsk og ofte kun intuitivt erfarede og lejlighedsvis opdukkende tendenser og fænomener. Men begreberne om selvet er i denne sammenhæng netop den mest bevidste top på pyramiden, og får derfor en særlig funktion som samlingspunkt for en væsentlig aktualiseringstendens : selv-aktualiseringen som noget, der nøje svarer til hvad Allport definerede som “propriate strivings”.

Så længe de generelle aktualiseringstendenser er kongruente med selvaktualiseringstendenserne kan individet udvikles harmonisk. Men da selv-aktualiseringens kerne er opretholdelse af en grundlæggende selvpåskønnelse , og denne er afhængig af, at man møder påskønnelse fra andre, ligger her den mest fundamentale kilde til konflikt.

Rogers hører til den generation, der lægger meget stærkt vægt på, at forældre bør manifestere en grundlæggende ubetinget påskønnelse af deres børn, ligesom han mener at en sådan grundaccept er det centrale både i terapien og i mellemmenneske-lige forhold i det hele taget.

Det betyder ikke , at man ikke kan stille krav og udtrykke mishag overfor hinanden. Men det handler om en grundlæggende basis i relationerne, som da ofte forstyrres af, at forældre og andre opererer med “betinget påskønnelse” : hvis du gør, siger, eller er på bestemte måder, elsker vi dig ikke.

Da behovet for bekræftelse er så fundamentalt, kan dette føre til, at barnet indoptager andres værdibetingelser i sit selvbegreb, hvorved der kommer grund-konflikter mellem de dybe organismiske aktualiseringstendenser og selv-aktualiserings tendenserne. En sådan inkongruens er kernen i forsvars- operationer, der skal tjene til at skåne personen for at blive mindet om denne inkongruens, gennem forvridning og fortrængning. Og det er denne inkongruens, som overhovedet er Rogers bud på ætiologien i psykisk lidelse, og som han mener ligger bag al indre konflikt, fremmedgørelse, splittelse og ikke-optimal personlighedsudvikling. Hans tænkning ligger således nær ved f.eks. Horneys opfattelse af jeg'et som forsvar for det oplevede selv.

Den sunde personlighed , den fuldt fungerende person, er karakteriseret ved en dyb grundlæggende selv-accept, en dybest set betingelsesløs positiv selv- anseelse, som gør vedkommende i stand til at opretholde en oplevelses-åbenhed både i forhold til

a)sine egne intuitioner, d.v.s. den dybe organismiske aktualiseringstendens, og dens forskellige advarsels-signaler og

b) i forhold til andre, ved at kunne forholde sig med den før omtalte grundlæggende positive påskønnelse af dem som personer.

Rogers udvikler ikke et stort kompliceret begrebssystem. Disse 2 sider kommer allerede nogenlunde vejen rundt i hans “teori”.

Så meget mere kan man måske påskønne den menneskelige varme og den ægte omsorg for menneskene, der strømmer ud af hans budskab.

Men det kan måske ikke undre, at han havde svært ved at blive accepteret af de psykologiske, kliniske og akademiske og psykiatriske cirkler han færdedes i, med deres vægt på formalisering og indviklet teori, man skulle gå til examen i. Hans studenter dumpede tit, og han endte med at forlade akademia og arbejde med encounter-grupper i Californien i 1963.

Abraham Maslow (1908-1970) blev født i New York som barn af fattige russisk- jødiske immigranter i et ikke-jødisk kvarter. Han fik sin universitetsgrad i psykologi i 1934, på en afhandling om abers sexualliv hos Henry Harlow, en forsker som er blevet meget kendt for sin påvisning af betydningen af den varme kropslige kontakt mellem abemor og abebarn for abens videre udvikling af tryghed og social kontakt.

Fra først af ret behaviouristisk orienteret, lod Maslow sig belære af sine egne børn, han traf Adler, Fromm og Karen Horney, gik selv i psykoanalyse, og praktiserede i en lang periode en ikke analytisk kort-tids psykoterapi.

Hans interesse gled imidlertid væk fra psykoterapi, til fordel for at beskæftige sig med raske og velfungerende mennesker. Det udsprang af hans lede ved 2. verdenskrig, dens had og dens ødelæggelse, og han valgte, at han -" i stedet for at beskæftige sig med det middelmådige, det sorte, nedrige og forknudrede" - ville opsøge og belyse de optimale menneskelige udviklinger.

Hvor psykoanalytikerne har belyst “den syge halvdel af psykologien” vil han søge at belyse den sunde, -og det er hans grundlæggende overbevisning, at mennesket ikke er født med særlige anlæg for ondskab.

Maslow skelner mellem mangel-motiver (D-, for deficiency motives) og vækst-motiver ( B-, for being eller growth motives).

Han er blevet kendt i populær-psykologiske sammenhæng for sin behovspyramide, hvor han anskueliggør, hvorledes en række mangel-motiver så at sige ligger under vækst-motiverne. Ikke sådan at vækst-motiverne drives af mangelmotiverne, men sådan at tilfredsstillelsen af mangel-motiverne er en forudsætning for at vækst-motiverne kan komme til udfoldelse.

Selvaktualiseringsmotiver

Påskønnelsesmotiver

Tilhørs- og kærlighedsmotiver

Sikkerhedsmotiver

Organiske motiver

Pyramiden skal altså "læses nedefra", og vi genkender Horneys og Eriksons prioritering af den fundamentale tryghed, og f.eks. Rogers prioritering af den grundlæggende medmenneskelige accept.

Det gælder i øvrigt i Maslows terminologi, at en række behov både kan figurere som mangelbehov,som f.eks. grundbehov for kærlighed, og, hvis det finder grundlæggende tilfredsstillelse, kan muliggøre udviklingen af et B-behov : en vækst-orienteret, givende, ubetinget form for kærlighed.

Det er et grundsynspunkt hos Maslow, at selv-aktualisering er noget der først kommer på tale et godt stykke hen i livet. De unges beskæftigen sig med uddannelse, selvstændighed, identitet, kærlighed og arbejde opfatter han nærmest som en udfoldelse af mangel-behov, i en slags forberedelse til “et rigtigt liv, domineret af selvaktualisering” . I den forstand ligger tankegangen lidt op ad Jungs.

Selv-aktualisering er da noget, der er helt enestående fra menneske til menneske, og Maslow kan så f.eks. finde på at sige sådan noget (sludder ? ) som, at den gennemsnitlige amerikaner har tilfredsstillet 85 % af de fysiologiske behov, 70% af sikkerhedsbehovene, kun 50% af kærlighedsbehovene, 40% af anerkendelses-behovene men kun 10 % af selvaktualiseringsbehovene.

Jeg tror endda han mener, at disse procenter skal betegne, hvor lille en del af befolkningen han mener overhovedet er nået over det pågældende niveau i deres personlighedsudvikling.

Maslow har skrevet meget, og hans skriverier er præget af hans budskab, hans foragt for reduktionistisk psykologi, der påstår, at mennesket “ikke er andet end ..... “. Han er simpelthen blevet repræsentant for en livsanskuelse. Han siger f.eks.

“ Mange i vores samfund anskuer mennesket udfra en dyb fortvivlelse og kynisme, som ofte udarter til en fortærende ondskabsfuldhed og grusomhed. De benægter faktisk muligheden af at forbedre den menneskelige natur og samfund og muligheden af at afdække dybere menneskelige værdier, ja af at elske livet i al almindelighed. Ved at rejse tvivl om virkelig ærlighed, godhed og ømhed bevæger de sig ud over en almen skepticisme og over i en aktiv fjendtlighed, når de møder folk, som de betegner som tåber, sentimentalister, spejderdrenge, “uskyldige”, naive, “do gooders” eller “polyannaer”. Den slags reaktioner bliver ikke ved foragt, men går ofte over i rasende angreb på, hvad de opfatter som fornærmelige forsøg på at nedgøre dem, bilde dem noget ind og narre dem. Psykoanalytikeren ville nok opfatte denne reaktion som hævn for tidligere skuffelser.

Denne fortvivlelsens subkultur, denne “mer ætsende end du-holdning”, denne mod-moral, hvor rov og håbløshed er virkelige, mens de gode viljer ikke er virkelige ....det er den, de humanistiske psykologer tilbageviser og modsiger”.

*

Maslow har så gjort det, at han har samlet oplysninger om, hvad han selv betragter som “selv-aktualiserende mennesker", historiske personer og nulevende, en række mennesker han kendte og enkelte udvalgte fra større mængder af studerende.

Hans metode er mildt sagt vilkårlig, både i selektionen og i den usystematiske bearbejdelse, men jeg vil da lige prøve at skitsere, hvilke dimensioner han når til at isolere og beskrive. Jeg må tilstå, at jeg personligt har lidt svært ved at tage den følgende opstilling rigtig alvorligt. Den minder mig for meget om ugebladenes opskrifter på "rigtige mænd" eller "den moderne kvinde:

Maslow finder, at selvaktualiserende personer :

1) har en mere nøjagtig virkelighedssans, de lar sig ikke bluffe, kan skelne det virkelige fra det hule, de bedømmer mennesker, hændelser og ideer, ja selv fremtiden, mere “nøjagtigt / rigtigt“.

2) er bedre istand til at acceptere sig selv og andre.

3) er mere spontane og naturlige, forstår sig selv bedre, og lader sig lede af dybe indre standarder med det resultat at andre måske ikke forstår dem.

4) er mere problemorienterede, rettet mod “ en mission i livet” og mod at gøre tingene bedst muligt.

5) har større behov for ensomhed, hængende sammen med at de stoler på egne følelser og værdier, og ikke er så afhængige af hvad andre mener.

6) har større selvstændighed og modstandskraft mod at lade sig indoktrinere.

7) har en større friskhed i deres påskønnelse af livet og rigere følelsesliv.

8) har hyppigere såkaldte kulminationsoplevelser (peak-experiences, mystiske højdepunkts oplevelser.) (Behandles mere indgående i det følgende)

9) har hyppigere hvad Maslow kalder b-erkendelse, værens-erkendelse eller værens tænkning, der ikke er rettet mod mål og mangler, men som handler om at tænke den store enhed mellem sig selv og kosmos.

10) har større social interesse, dybere fællesskabsfølelse.

11) har dybere, mere kærlighedsfyldte mellemmenneskelige forhold.

12) har en mere demokratisk karakter-struktur.

13) har større evne til at skelne mellem godt og ondt, og mellem mål og midler.

14) har en særlig forfinet form for humor.

15) er mere kreative.

Jeg har personligt ikke så meget tilovers for den slags “formynderpsykologi” som en sådan opremsning af de for forfatteren ønskværdige egenskaber repræsenterer. Dels må man underforstå, at forfatteren selv hører til på dette eliteniveau; dels synes jeg, den afspejler en ukritisk accept af nogle højst flertydige begreber; og dels synes jeg at den - omend på et højere niveau - udgør en slags typologi, med nogle antagelser om træk- eller egenskabskonstans, på tværs af situationelle faktorer.

Maslow nåede frem til at skelne to slags selv-aktualiserende mennesker, de ikke- overskridende og de overskridende, (non-transcenders og transcenders) og har i en artikel i Journal of Transpersonal Psychology, som han kalder “Theory Z,” forsøgt at beskrive, hvordan disse gruppe adskiller sig .

Af større værdi tror jeg dog det er at se på den generelle karakteristik af erkendelsesformen i kulminationsoplevelser, som Maslow bl.a. fremstiller den i bogen “På vej mod en eksistenspsykologi” (Toward a psychology of beeing,1962/68). Her karakteriserer han denne erkendelsesform, som han kalder b-erkendelse (vækst eller værensmotiveret erkendelse) bl.a. ved følgende træk

1. I b-erkendelsen er der en tendens til, at oplevelsen eller objektet fremtræder som et hele, som en fuldstændig enhed, frigjort fra relationer, fra mulig nyttighed, fra anvendelighed og fra formål.

2. Når der foreligger en b-erkendelse er opmærksomheden udelukkende og fuldt rettet mod det perciperede.(Total opmærksomhed)

3. I b-erkendelsen opfatter mennesker verden som om den var uafhængig ikke blot af dem selv, men af mennesker i det hele taget - altså en bortseen fra emnets relevans for mennesker, - noget der skulle gøre en bedre i stand til at nå en mere sand opfattelse af den natur der tilhører objektet i sig selv.

4. Modsat d-erkendelse (den mangel-motiverede erkendelse), hvor gentagen betragtelse skaber tilvænning, synes b-erkendelsen at gøre perceptionen rigere

5. Perceptionen kan være forholdsvis ego-overskridende, selvforglemmende, egoløs. Den kan være umotiveret, upersonlig, begærfri, uselvisk, unødvendig, frigjort.

6. Kulminationsoplevelsen føles som et selvstadfæstende, selvbekræftende nu, med sin egen iboende værdi. (Mål-oplevelse snarere end middeloplevelse).

7. I de almindelige kulminationsoplevelser jeg (Maslow) har undersøgt, er orienteringen til tid og rum på karakteristisk måde atypisk (en dag som et minut eller et minut som en dag eller et år).

8. Kulminationsoplevelser er udelukkende gode og attråværdige, og opleves aldrig som onde eller ikke-attråværdige.

(Men instruktionen til den enquete, som de her behandlede besvarelser hidrører fra, lød også : Tænk på den vidunderligste oplevelse, de lykkeligste øjeblikke, ekstatiske øjeblikke, henrykkelsens øjeblikke ! )

Der er tale om en særlig form for værdioplevelser, hvor der er en slags værdienhed mellem det sande, det gode, det skønne, enkelhed, helhed, fuldkommenhed, munterhed , retfærdighed, orden etc.

9. Kulminationsoplevelser er mere absolutte og mindre relative, som om de i sig selv er “derude”(har objektiv realitet).

10. B-erkendelsen er langt mere passiv og modtagende, end den er aktiv.

11. Den emotionelle reaktion er i kulminationsoplevelsen på en særlig måde farvet af undren, ærefrygt, ærbødighed, ydmyghed og hengivelse for oplevelsen som for noget stort.

12. Man er tilbøjelig til at opfatte verden som en enhed, et eneste rigt levende selvstændigt hele eller en del af verden opfattes som var den i øjeblikket hele verden.

13. Der er et samfald af evnen til at abstrahere uden at opgive det konkrete og til at være konkret uden at opgive det abstrakte.

14. Når den menneskelige modenhed når op på højere niveauer, sker der en sammensmeltning, overskriden eller løsning af mange dikotomier, polariteter og konflikter.

15. Den kulminerende person er ikke blot gudlignende i den allerede berørte forstand, men også på visse andre måder, navnlig i sin fuldkomne, elskende, ufordømmende, medlidende og måske betagne godtagelse af verden og personen, - selv om de ikke tager sig så godt ud i mere normale øjeblikke.

16. Perceptionen i kulminationsøjeblikket har tendens til at være idiografisk (orienteret mod det konkrete enkeltindivid) og ikke-klassificerende.

17. Et af kulminationsoplevelsens aspekter er et fuldstændigt, omend momentant, bortfald af frygt, angst, hæmning, forsvarsholdning og kontrol, og af forsagelse, nølen og tvang.

18. Når personen perciperer verdens essentielle væren, kommer han i takt hermed samtidig sin egen væren nærmere. (bliver mere samlet, får bedre mulighed for at se verden som en samlet helhed).

19. Det jeg (Maslow) har beskrevet, kan altså opfattes som en sammensmeltning af jeg, d;et, overjeg og ego-ideal, af bevidst, førbevidst og ubevidst, af primær og sekundærprocesser, en syntese af lystprincip og realitetsprincip, en sund og frygtløs regression i den største modenheds tjeneste, en sand integration af personen på alle niveauer.”

Omend Maslows opremsning af b-erkendelsens fortræffeligheder må forekomme lidt patetisk for eftertiden, kan den tjene til en ganske klar markering af de sider ved en humanistisk psykologi, der i særdeleshed gjorde den til 60’ ernes og 70’ ernes aktuelle psykologi. Her var i det mindste et konstruktivt forsøg på at formulere sig i forhold til den psykedeliske revolutions erfaringsunivers.Vi skal i kapitel 18 beskæftige os mere indgående med bevidsthedsændringernes psykologi, og se på de bredere rammer, der kan anlægges, for en refleksion over usædvanlige bevidsthedstilstande.

En bedre afrunding af vores signallement af den humanistiske personligheds-psykologi får vi nok ved at gengive Gordon Allports forsøg på en sammendragning af de væsentligste aspekter ved hvad han forstod ved “Den modne personlighed”.

Efter at have gennemgået en række andres kriterier (bl.a. Eriksons udviklingsopgaver og Maslows tidligere citerede liste) skitserer Allport 6 for ham mest væsentlige kritererier på en (sundt) modnet personlighed :

1) En udstrækning af selvet , noget af det vi betegner som engagement, ego- involvering i noget udenfor een selv.

2) Medmenneskelig varme, forstået som en kapacitet for intimitet, men også af en form for hensynsfuldhed der kan afstå fra at trænge sig ind på andre.

3) Følelsesmæssig sikkerhed ( Selv-accept) heri ligger også noget om frustrations-tolerance og en ståen inde for sig selv.

4) Realistisk opfattelse, færdigheder og virksomhed. Det er noget med at kunne klare sig selv, sørge for sig og sine, - det har også noget med ansvarlighed at gøre.

5) Selvindsigt, "omend det er et diskutabelt begreb". Allport fremhæver humor, noget med at kunne se sig selv og sine begrænsninger udefra.

6) At have en sammenhængende livsfilosofi. (Heri ligger noget om at have en retning, at have en nogenlunde artikuleret værdi-orientering

Behandlingen af den amerikanske humanistiske personlighedspsykologi må slutte her. Jeg synes bedst det gøres ved at fremhæve Allport, der med sin faste forankring i den gamle personlighedspsykologi, især de humanistiske traditioner, (men også i Freud, Shand, Mead, Adler, og eksistentialisterne

-og, i den sene udgave af hovedværket, intimt bekendt også med de nye eksponenter for den humanistiske psykologi, i særdeleshed Maslow).med et bredt og nuanceret kultursyn, står som en meget central figur i personlighedspsykologien, og - som tidligere bemærket - et godt sted at slå op, hvis man vil have en anskuelse af personlighedpsykologiske problemer i mange perspektiver og uden dogmatisk ensidighed.

KAPITEL 15

ORGANISMISKE OG FELTTEORETISKE SYNSPUNKTER

Kurt Goldstein, Kurt Lewin og Henry A. Murray

Organismisk teori er især knyttet til den polsk-tyske neurolog Kurt Goldstein (1878-1965). Han blev læge i 1903, og professor i neurologi og psykiatri allerede før første verdenskrig.

Han arbejde under og efter denne krig med hjerneskadede soldater, og hans tænkning er udviklet i arbejdet med at forstå, hvordan lokaliserede skaders effekt og afhjælpning kun kunne forståes udfra en helhedsforståelse af det samlede nervesystem som en organisatorisk helhed.

Det er netop de plastiske og fleksible egenskaber ved denne helhed, der er bestemmende for, hvordan man skal forstå de præcist lokaliserbare skaders funktionelle betydning.

Goldstein arbejdede bl.a. med et begreb om, at når den raske organisme udsættes for en lokal retningsbestemt påvirkning, så søger den mod en - hvad han kaldte - : ækvalisering *) Ikke at forveksle med Jungs begreb om ækvivalering ), en opretning af en jævn energifordeling, en generel organismisk ny- balance. Og dette er netop en helhedsreaktion, en overordnet tendens hos organismen.

Ækvaliseringen repræsenterer for såvidt det overordnede princip, som Goldstein kalder selvaktualisering : organismens bestandige funktion som en helhed med at udvikle nye færdigheder og beherskelsesområder, og "klare" de opstående vanskeligheder , ikke ved hjælp af isolerede reflekser eller driftstilskyndelser, men i kraft af lokale påvirkninger og reaktioners funktionelle betydning for hele organismen.

Det var faktisk Goldstein, der var ophavsmand til det begreb om selv-aktualisering, som Rogers og Maslow - der en overgang var elev hos Goldstein - senere tog op.

Det er vigtigt at klargøre sig, at denne ækvalisering altså er meget langt fra de principper om spændingsudligning som lå bag f.eks. Freuds tænkning, langt fra de rene tilpasningssynspunkter, som den behavioristiske og indlæringspsykologiske personligheds psykologi kan kritiseres for at hylde, og også langt fra den essentialisme, der kom til at præge Maslows og andre humanistiske psykologers anvendelse af selv- aktualiseringsbegrebet. I sin oprindelse var selvaktualiserings-princippet et organismisk helhedsudfoldelses- og - vækstprincip, udledt fra observationer af sårede soldaters reaktioner på lokale hjerneskader.

Tænkningen om ækvalisering og selvaktualisering var hos Goldstein knyttet til et begreb, han kaldte : Organismens kommen-overens med miljøet. Selvudfoldelsen fører til bestandige sammenstød med omgivelserne, der nok bringer organismen ud af balance momentant, men det er netop nogle helhedsprægede genopretnings- eller ækvaliseringsmekanismer, som gør den i stand til at finde en ny egenbalance.

Goldsteins bidrag er i øvrigt bl.a centreret omkring forholdet mellem hvad han kalder konkret adfærd og abstrakt adfærd, hvor den snævre, rent reaktive konkrete reaktionsform sættes op imod de mere udviklede, organismisk integrerede reaktionsformer, som i kraft af abstraktions-mekanismer kan generalisere og integrere omverdensforståelse og egen handling udover det snævert konkret foreliggende.

Denne tænkning ( videreført bl. af Heinz Werner(1890-1964)) og af Andreas Angyal (1902-1960)) havde en række forbindelsespunkter med udviklingen af gestaltpsykologien , som gør op med den tidligere elementtænkning, og hele tiden fremhæver og fører bevis for, hvorledes det er det overordnede gestalt, helhedsformen, der er afgørende for, hvordan de dele, der indgår i helheden, perciperes. Goldstein arbejdede således bl. a. med Edgar Rubins begreber om figur og grund, som han anvendte i en begrebsliggørelse af hvordan a)bevidste handlinger, b) holdninger og følelser og c) somatiske processer hver kunne få karakter af "figur" og implicere en ikke tematiseret totalorganismisk "grund" i de andre to kategorier,

De principper, der af gestaltpsykologerne påvises at gælde for perceptionen, fremhæver de organismiske psykologer som kendetegn for hele den neuropsykiske organisation.

Det er også via gestaltpsykologien at vi nu kan trække forbindelsen til det følgende:

Feltteoretiske synspunkter.

Hovedeksponenten er her den tyske psykolog Kurt Lewin (1890-1947), der hørte til gestaltpsykologernes kreds, men som beskæftigede sig mindre med selve perceptionen end med handlingslivet.

Lewin havde - i modsætning til neurologerne og lægerne - den nye teoretiske fysiks modelverden i tankerne, da han i 20’erne og 30’erne udviklede sin topologiske psykologi .

D.v.s. han prøvede faktisk at integrere en dybtgående fænomenologisk opfattelse, som sætter “ den oplevede livsverden” i centrum, med de tankegange, som var kommet ind i fysikken med Galilei, og som også var centrale i den moderne fysiks opfattelse af “fysiske felter” - tyngdekraftfelter, magnetfelter etc.

Han udviklede en anskuelsesform for ”det oplevede livsrum som en person befinder sig i på et givent tidspunkt”, dets “Lebensraum” eller “ Life- space”. Den gik ud på at beskrive livsrummet som et dynamisk kraftfelt, hvori personen til ethvert tidspunkt befinder sig i en slags overgangsbalance, i en bestemt position i en totalsituation,

der kan beskrives i en rumlig model som en bestemt øjeblikkelig konfiguration af:

* regioner (differentierede områder med subjektive kvaliteter og handlemuligheder, karakteriseret ved forskellig tilgængelighed.

* vektorer (kræfter, der trækker det imod eller frastøder det fra positivt eller negativt katekserede*) objekter eller målsituationer),*) af kateksis (cathexis) Den værdi og følelsesladning, der er knyttet til en genstand, person,situation, handling eller ide for den handlende person (: "værditildeling", valens)

* barrierer (der forhindrer en sådan bevægelse) og

* veje (ad hvilke en sådan bevægelse er mulig).

Det til et givent øjeblik foreliggende livsrum må i denne model afbildes som en struktur af rumlige relationer mellem positivt og negativt katekserede målområder i et livsterritorium, og personens position kan karakteriseres ved de psykologiske kraftvektorer der dér konvergerer og indvirker. Kraftfeltet kan resultere i handling ("bevægelse") eller i kognitiv omstrukturering:

" Når der eksisterer en resulterende kraft (forskellig fra nul) er der enten en bevægelse i denne krafts retning eller en ændring i den kognitive struktur, der ækvivalerer denne bevægelse. Det modsatte gælder også: når der er en bevægelse eller en strukturændring eksisterer der en resulterende kraft i denne retning"(Lewin,1951).

Det er i denne synsmåde væsentligt at fastholde, at det altid er den til ethvert enkelt tidspunkt foreliggende totalsituation, der bestemmer, hvad der kan ske i det næste øjeblik.

Til gengæld udbygges billedet så med at personens livsverden, udover et sådant

* struktureret nu-livsfelt,tænktes udstyret med et

* struktureret fortids-livsfelt og et

* struktureret fremtids-livsfelt.

Ydermere tillægges livsfelterne også en “vertikal dimension,” således at forstå, at man jo kan anskue en given situation på forskellige irrealitetsniveauer, hvor veje og barrierer kan være anderledes beskafne end i det oplevede real-livsfelt . Den derved muliggjorte "strukturerede handlen på et indre forestillingsplan" ses som forudsætning for både rationel problemløsning , dagdrøm og fantasi.

Lewin beskæftigede sig altså med, hvordan forhold mellem en persons forskellige indre behov, spændinger og målrettetheder på et givent tidspunkt er differentieret.

Men i stedet for at se det som noget skjult, gemt, internt i organismen, anskuede han det i forhold til, at der altid må være tale om “en foreliggende situation”, altså relationer til et struktureret socialt eller fysisk miljø.

Uanset at der jo her er tale om højst abstrakte modeller, der i praksis slet ikke kan håndtere den menneskelige livsverdens kompleksitet og dimensionsrigdom, og derfor mere får værdi som metafor og tankefigur, betød Lewins tankemåde faktisk, at der kom noget meget konkret hverdagsrealitets- og situationsorienteret ind i den personlighedspsykologiske og socialpsykologiske tænkning.

Lewin arbejdede således bl.a. experimentelt med børn og en teoretisk forståelse af børns adfærd i konkret beskrevne situationer.

Da han efter 1933 kom til USA, blev det i særdeleshed analyser af det sociale felt i smågrupper, han arbejdede med, og hvor hans anskuelsesform blev igangsættende for hele studiet af “Group Dynamics”, som bl.a. førte ind i hele encounter-group bevægelsen, og - hvad jeg skal komme ind på i kapitel 19 - også blev en væsentlig forudsætning for den såkaldte økologiske psykologi, miljø-psykologien.

*

System-teori er en bred betegnelse, som logisk også må inkludere de organismiske og feltteoretiske synsmåder.

Når Andreas Angyal, Goldsteins elev, således fremhæver, at man ikke må tænke person og omverden som distinkte enheder, hvis relationer, man så studerer, men at man skal tænke i et begreb om en bio-sfære som er systemet af et individ og dets omverden, eller systemet af et antal individer og deres omverden, inclusive alle de gensidige samordninger, der er imellem dem, så er det systemtænkning.

Almen system- teori, som ofte knyttes til den ungarnsk-amerikanske biolog Ludwig van Bertalanffys navn, og som antropologen og filosoffen Gregory Bateson måske idag står som den fornemste exponent for, er en samlebetegnelse for en mængde ret forskellige bestræbelser helt tilbage fra 1930’erne på at udvikle en enhedsvidenskab , a unity of science. Ideen om en almen system-teori drejer sig om udviklingen af et generelt, abstrakt, , beskrivelses- og forståelsessystem for systemer. Et system defineres som en samling af elementer, der er indbyrdes forbundne og afhængige, og som atter kan opfattes som element i et højere system.

Heri ligger, at en almen systemteori må handle om kosmos, hele verden, elektroner og atomer, magnetfelter, celler, organismer, sociale og økologiske systemer, økonomiske og politiske systemer, solsystemer og galaxer til verdensrummets historie. Systems within systems within systems.

Man beskæftiger sig her med struktur ligheder og -forskelle mellem de forskellige niveauer i verdensordenen, og ikke mindst med de vertikale sammenhæng mellem trinforskellige systemniveauer. Anvendelsen af betegnelsen holistisk , som idag er moderne i mange forskellige sammenhæng, har bl.a.rødder i denne tænkning. Og når man i de seneste år beskæftiger sig med kaosteorier, teorier om den indfoldede orden etc. , må de siges at knytte sig til denne tradition.

Udviklingen af almen systemteori knytter sig i øvrigt til udviklingen af kybernetik og informationsteori.

De systemteoretiske opfattelser kan ofte ses knyttet til strukturelt-funktionalistiske opfattelser af de biosociale systemer, i lighed med hvad jeg parodierede i kapitel 3 i skitseringen af "den funktionalistiske anskuelsesforms tilværelsespanorama" ( s.50).

En sådan opfattelsesform er, så vidt jeg kan se, knyttet til anlæggelsen af et udefra-oppefra perspektiv. Hvis en systemteoretisk opfattelse skal have relevans for personlighedspsykologien, må den antageligvis snarere være knyttet til et indefra-nedefra perspektiv, - som Murrays i mest bogstavelige forstand er.

Henry A. Murray ( 1893-1988) var oprindelig læge-uddannet, interesserede sig for fysiologi, og arbejdede på et speciale om kyllingefostres udvikling i ægget.

Murray siger selv, at hans udgangspunkt i psykologien er:

" Et grundlag af medfølelse med mennesker , interesse og nysgerrighed for deres følelser og vurderinger , deres forestillinger og tro, deres formål og planer, deres forehavender, fiaskoer og successer ".*)

Vi skal se på, hvordan han kom fra kyllingefostre og frem til det.

Han var startet med at undersøge svingninger i de fysisk-kemiske balancer i blodet og var her, i 1920’erne blevet bekendt med de organismiske synspunkter i fysilologien. Synspunkterne faldt i tråd med hans observationer omkring kyllingefostrenes organiserede udvikling (man talte om genetiske organisatorer) og forståelsen af det autonome nervesystems regulerende funktioner i forhold til de indre kirtelfunktioner, hormoner etc.

"Det der er så klart i de højerestående dyr (incl. kyllinger) er den lodrette/vertikale integration af overordnede og underordnede kontrolcentre, niveauer af dirigent- og koordinatorfunktioner, kommandolinjer fra centre i hjerne og hjernestamme, endende i lokale knudepunkter og lokale nervenetværk, - - altså et hierarkisk system, afhængig af hvad der nu kaldes feed-back, og udførende organismens genetisk bestemte “indenrigs-politik”."

Det var på denne tid det autonome nervesystem blev forklaret og forstået, bl.a. af den amerikanske fysiolog Walter Cannon (1871-1945), der arbejdede meget med ligevægtsbegrebet: homeostasebegrebet, at organismen kan beskrives som søgende tilbage til nogle ligevægte, og som påviste sammenhæng mellem de endokrine kirtlers funktion og emotioner.

Disse synspunkter om hvordan organismen, hvis dens funktioner modificeres udefra eller møder særlige krav, søger at reetablere den tidligere balance synes i høj grad at holde stik når man ser på den voksne organisme, siger Murray. Men kigger man på fosterudviklingen, møder der én et helt andet billede, nærmest det modsatte af et homeostaseprincip. Her holder balancerne aldrig ret længe, men modificeres til andre balancer, og det bevæger sig hele tiden videre, gennem irreversible systemændringer.

Her må man snarere tale om overgangsligevægte fra først til sidst.

Begreberne om niveauorganisering, feedback mellem niveauerne, og overgangsbalancer blev centrale for den måde Murray nærmede sig psykologien. Han lærte på denne måde at se de psykiske processer som transformative, bevægende sig ind i stadig ny form og ny balance, - som det gør sig gældende specielt i barndommen, men som det overhovedet er karakteristisk for, når folk begynder på noget nyt, eller når kreative forestillinger udvikler sig hos mennesker.

Hans interesse kommer til at samle sig om de transformative psykiske processer, som efterlader individet som en anden eller i ændrede relationer til sin omverden, og med nye balancer at opretholde.

"En af de ting der var påfaldende ved hønsefostrene var den indbyggede spontanitet af celleaktiviteten. Den fortsatte følge af ordnede metamorfoser i fosterlivet er et i det grove lovmæssigt ordnet forløb, og derfra kunne man udlede nødvendigheden af at inddrage formative, konstruktive processer i sit arsenal af psykologiske begreber."

Murray fremhæver således, hvordan han, snarere end at interessere sig for

* Katabolismen, d.v.s. fordøjelsen og nedbrydningen af stof og form,

kom til at interessere sig for

* Anabolismen d.v.s. inkorporation og opbygning af stof og form: Energien og de formgenerative (formskabende) forandringer gennem udvægelse, inkorporation og syntese.

Det betød en aftagende interesse for “mytologier” (teorier og tankefigurer) om:

Stof Struktur Permanens

og en stigende interesse for “mytologier” (teorier og tankefigurer) om

Energi Process Forandring

Det blev, siger han, det åbne systems negative entropi, mulighed for at bevæge sig mod det mindre sandsynlige, en højere grad af orden.

i modsætning til

det lukkede systems almindelige positive entropi tendens til at bevæge sig mod det mere sandsynlige, en højere grad af tilfældighed. som beskrevet i 2’ termodynamiske lov) , der blev det interessante

" Forståelse af organismer som ordnede rækkefølger af forskellige slags processer , hvoraf nogle primært er indre ( formning og omformning af indgående strukturer) og har en om-ordning af processerne til følge".

.

Udfra dette synspunkt er det nyskabelse og stabilitet ( i nævnte rækkefølge), han kommer til at betragte som de centrale egenskaber ved organismer.

Interessen for proces, udvikling og nyskabelse fører til:

1) Fastsættelse af hele livshistorien som den makro-temporale forståelsesenhed .

2) Interesse for alle slags udslag af personligheders signifikante ændringer (omformninger, udviskninger, genformninger..etc.), og hvad der bestemmer disse, herunder barndomsudviklingen.

3) Optagethed af alle slags forestillings-virksomhed (drøm, fantasi, forudseen, plan, digt, myte, ritual, religion, kunst og videnskab) som ytringer af ikke-viljemæssige, ofte ubevidste processer, der - under indflydelse af stærk og varig intention (hensigt og vilje) - giver nyskabelse som resultat.

4) Konstruktion af en række metoder til fremkaldelse og afdækning af forestillings-mæssige processer og produkter.

*

Som ung fysiolog havde Murray et afgørende møde med Jung, som han besøgte, og som han talte i flere dage med. Disse kaminpassiarer og sejlture på Zürichsøen fik en total omvending i hans livsperspektiv til følge. Han kom således bla. til at gå i psykoanalyse hos en freudiansk analytiker Franz Alexander, og kom ind ved Harvard som underviser i psykologi, hvor han meget snart havde held til at sætte et større projekt igang.

Murray var interesseret i at arbejde med observation af mennesker under kontrollerede betingelser så lig hverdagen som muligt og studere:følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner, som bestemt af personens tidligere erfaringer.

Den traditionelle metode var at sammenligne en gruppe forsøgspersoners reaktioner i 2 modsatte situationer,- til at afkræfte eller bekræfte en forudsigelse (hypotese) om, at hvis man ændrede situationen på en bestemt måde, så ville reaktionen også blive ændret på en bestemt måde. Resultatet ville så typisk være at 70% reagerede som forudsagt, men at 30% reagerede anderledes.

Det kunne være hypoteser som f.eks. at efter at have skullet prøve at løse en lang række opgaver vil

a) de fleste bedst huske de opgaver de har klaret, eller

b) de fleste bedst huske dem, som de har påbegyndt, men ikke klaret.

Eller , som et andet eksempel:

At de fleste blev længere ved med at prøve at løse en hovedregneopgave,

a) når de var blevet ydmyget ved deres første forsøg, eller

b) når de var blevet rost.

Den slags psykologi er og bliver der lavet meget af, hvor man prøver at finde frem til bestemte faktorer til forklaring af mere eller mindre typiske reaktionsmåder.

Problemet i dette er bare, siger Murray:

1. at man ikke kan se om samme reaktion skyldes den samme faktor hos alle (de kan have reageret ens af forskellige grunde).

2. at minoritetens reaktioner ikke forklares.

Dette med at finde gennemsnit udvisker billedet af de individuelle organismers individuelle karakter. Resultaternes uklarhed i den slags eksperimenter var den uundgåelige følge af en svaghed ved metoden.

Hvis man skulle forstå de eksperimentelle fund, måtte man inddrage flere personlighedsfaktorer - flere variable - end den ene, som det givne eksperiment specielt var konstrueret til at belyse.

For Murray stod billedet af personlighed som en integration over tid af gensidigt afhængige processer - variable, der skifter værdi og udvikler sig - som den altdominerende tankefigur.

Heri lå, at man måtte erkende, at det er et et stort antal af faktorer og relationer mellem faktorer, der måtte søges belyst, hvis man skulle nå til en ordentlig fortolkning (analyse og syntese) af blot en enkelt menneskelig hændelse.

Da man ikke kunne skelne alle disse variable ud fra hinanden på een gang, så måtte man afsløre dem én efter én, ved hinanden påfølgende lejligheder og med forskellige fremgangsmåder.

Heraf udsprang så den ide, at forskellige forskere skulle bruge samme pulje af forsøgspersoner. De skulle fortsætte de eksperimenter de plejede, men deles om forsøgspersoner, - og man skulle så ydermere skaffe sig mere viden om forsøgspersonernes fortid og forskellige kompetencer: gennem yderligere interviews, frie associations-timer og tests.

Ideen var, at hver eksperimentator på denne måde skulle få en hel masse information om forsøgspersonerne, som han ellers ikke ville have haft.

Hver session (planlagt møde mellem en eksperimentator og en forsøgsperson ( (samtale-test-experiment) )måtte indrettes til at afsløre eller afdække en eller flere bestemte dele eller aspekter af personligheden. Den skulle “designes” til at fremkalde bestemte processer eller variable - bringe noget frem . (Ikke alle situationer fremkalder den samme variabel i lige høj grad). Ideen var, at man ved at sammenstykke aspektbelysningen skulle kunne nå til helhedsbilleder, der så igen skulle kunne kaste nyt lys over den enkelte eksperimentators problemområde.

Problemerne med at organisere de biografiske data ledte så ind i det bredere problem, hvordan man overhovedet skal begrebsliggøre en livs-historie , hvad man kan forstå ved personlighed - hvad er de grundlæggende variable der skal til, for at nå til en tilstrækkelig omfattende og dækkende beskrivelse af en person. Resultaterne af forsøgene på at løse de problemer skal vi se på senere i kapitlet, nemlig i en gennemgang af de teoretiske tankefigurer Murray endte op med.

Her skal vi først se nærmere på det projekt, som det lykkedes at gennemføre.

Det blev til et meget usædvanligt samarbejdsprojekt : det såkaldte "Baleen-projekt" *) Udtrykket, der betyder "hvalbarde"stammer fra det navn, Murray gav til den villa på Harvard, hvor projektet fandt sted. Det rummer en reference til Herman Melvilles roman Moby Dick.hvis første og mest kendte fase er indgående beskrevet i værket “Explorations in personality” (Murray,1938). Igennem en periode på 2 1/2 år organiserede Murray ialt 27 medarbejdere (væsentligst ældre studerende, men også nogle psykologer med større erfaring) om arbejdet med ialt 51 yngre mænd.( Obs: ingen kvinder)

Man arbejdede med 4 grupper på 10-15 (dels arbejdsløse, dels studerende) igennem perioder fra et par uger til et halvt år.

Selv om det kan virke overvældende, vil jeg i størst mulig kortfattethed redegøre for hele den samling af procedurer, som undersøgelsen kom til at omfatte:

I. 10 minutters samtale: forklaring om formål : at undersøge forhold mellem forskellige slags evner og forskellige slags temperament. Forklaring om at det drejede sig om ialt 36 timer (lønnet) - fuld fortrolighed etc. samt instruktion til hjemme at skrive:

II. Selvbiografi (15 sider). Hvis den afleverede selvbiografi virkede overfladisk-uærlig skulle forsøgspersonen fravælges, men faktisk blev ingen fravalgt. For dette gav man 2 timers betaling, og der var en skitse over punkter man gerne så belyst, der skulle læses først, men ikke følges systematisk som disposition.

III. Konference: 45 minutter: Det forekommer utroligt, at man kunne nå så meget, men hør hvad de nåede på de 45 minutter :

a. Udspørgen om Interesser og evner: Hvad han beskæftiger sig med, om han kan lide det, selv har valgt det, forældres samtykke i erhvervsvalg, andre væsentlige interesser, hvad har influeret hans valg, hvad er han bedst til, mener han, at han har teknisk, kunstnerisk el. litterært talent, er logisk, god til at argumentere, hvad spekulerer han på, hvad diskuterer han, er der teorier han er optaget af, hvad er han mest stolt af at have gjort, hvad er hans hovedfornøjelse, er der noget han har samlet på.

b. Udspørgen om sociale erfaringer og holdninger: kunne lide at gå i skole, hvordan kom han ud af det med kammerater, -med drenge, -med piger, barndomsforelskelser, har han især haft enkelte venner eller mange kammerater, hvordan blev han vurderet i skolen, var han leder eller ønskede at være leder, hvordan er det gået ham på uni (college), let eller svært ved at få venner, værste fejl eller fadæse (blunder), værste fejl set fra et socialt synspunkt, stærke sider, socialt set, kan han lide dyr.

c. Udspørgen om ideologi. Radikal-konservativ dimension

10 udsagn: skal svare ja/nej, og angive graden af samtykke på en skala fra 1-5 og give 1 argument for sin mening ved hvert udsagn:

* USAs forfatning bør bevares uændret

* Den seksuelle frihed er gået for vidt i dette land

* I en familie må autoriteten ligge hos faderen

* Kommunistisk propaganda burde forbydes i USA

* Harvard er klart det bedste universitet i USA

* Børn skal lære at gå i kirke hver søndag

* Forældre bør opdrage deres børn strengere

* Uægteskabelige samlivsforhold burde være forbudt

* Kriminelle burde straffes hårdere

* De sociale klasseskel på colleges bør opretholdes.

d. Tematisk apperceptionstest:

1. Lav en historie, hvor dette billede kunne være en illustration: hvilke hændelser har ført op til denne situation, hvad tænker og føler personerne, og hvad ender det med bagefter ?

Billede A: En mand, der står lidt sammenfalden

Billede B: En kvinde i bevægelse, med et spædbarn i armene

2. Billede C: En kvinde står i en dør, mand ligger påklædt, bortvendt på seng i værelse. "Nogen har forført manden til at blive narkoman: hvis du mødte sådan en situation, hvad ville du så gøre?"

e. Forskelligt:

1. Se på dette hvide kort, se et billede, beskriv hvad du ser.

2. Skriv navne ned på store mænd og kvinder, du mest beundrer, levende el. døde.

3. Giv en kort karakterbeskrivelse af Charles Lindberg. (Flyverhelten)

4. do. - af Mrs. Franklin Rosevelt (Eleanor R.)

5. Puslespil, 2 minutter (umuligt).

6. Vil du prøve et andet eller fortsætte dette.

7. ad 5.: I begyndelsen, det første minut, : troede du, kunne klare puslespillet

8. Var du generet af at gøre det foran os.

9. Har du indenfor det sidste år haft nogle generelle spørgsmål eller teorier der har optaget dig eller optændt dig?

10. Moore Gililand test: Lægge 1.2....9 til et tal, samtidig med at se Dr. Murray i øjnene og under tidtagning.

11. Nævn den ting eller situation du er mest bange for?

12. Hvilken del af konferencen her var mest ubehagelig?

I månederne efter “konferencen” deltog forsøgspersonerne så individuelt i en lang række videre sceancer hos de enkelte psykologer :

IV. Familieforhold og barndomserindringer.

A. På sofa, 35 min.: fortæl erindringer fra før 7 år/ evt. 12

Beskrivelse nedskrives, og læses højt for ham bagefter og han bliver bedt om at konmentere undevejs : hvilke følelser havde han ved dette, kan han komme i tanker om yndlingseventyr, særlige fantasier etc.

B.Stort spørgeskema om barndomsfamilieforhold, slægtninge, søskende, skole, autoritetsforhold, straf, trusler, følelser for forældre etc. .

C. Geninterview, dybdeboring, detailler, og senere erindring.

V. Seksuel udvikling: Frie associationer, særlig instruks. : Om bevidstheden som en skærm, ting viser sig på - fri-ukontrolleret: Tidligst barndomserindring, forhold til forældre og søskende. Første sexuelle oplevelser, barndomsteorier om befrugtning og forplantning, begyndende onani og holdninger overfor, udvikling af nuværende sexuelle mønstre, - holdninger overfor eget køn og homoseksualitet. Spørgsmål, han gerne vil have svar på.

VI. Livsproblemer: ( Forsøgsperson ligger på sofa): nutidige dilemmaer fra almene til mere specifikke konflikter og problemer: Eneste procedure, der”patientgjorde” forsøgspersonerne.

VII. Indimellem- samtaler og observationer - af sekretærlignende dame i hall’en, der noterer ned ,hvad forsøgspersonerne kigger på og siger før, indimellem og efter deres “sessions” hos psykologerne,( en procedure som man nok idag ville have etiske problemer med.)

VIII. Forudsigelser: Fp. præsenteres for en liste på 70 forudsigelser på økonomiske, politiske, sociale og tekniske områder, og skal for hver anføre, hvor sandsynlig han finder den. Proceduren gentages 4 måneder senere.

IX. Spørgeskema - 3 x 200 spørgsmål. Fp. skal angive på en skala fra +3 til -3 om udsagnet passer for ham:

* Jeg er i mit rette element, når jeg er med en flok glade mennesker,

* Jeg kan godt li’ at ta’ gas på nogen,

* Jeg er meget omhyggelig med ikke at såre dem, der er under mig,

* Jeg er temmelig reserveret overfor fremmede, * etc. etc..

X. Evne- test:

a)Først selvscoring: hvor god betragter du dig selv som, m.h.t.:

fysisk-atletisk udfoldelse

mekanik

lederskab

social omgang

økonomi

erotik

underholde andre

tiltrække andre

b) Efter besvarelsen bedes fp.eksemplificere, hvad han bygger sin selvscoring på

XI. Æstetisk vurderingsprøve - En personlig vurdering og bedømmelse af ti digte og ti malerier.

XII. Hypnosetest: Fp. suggeres til ikke at kunne åbne øjnene, ikke kunne løfte arm, bøje arm, skille fingre, ikke kunne sige sit navn og til ikke bagefter at kunne huske seancen.

XII a. Samtale med en anden end hypnotisøren om oplevelser under hypnosetest.

XIII. Præstationsniveautest: trykke ord på papir med et trykke- sæt: forudsige hvor hurtigt de kan gøre det næste gang: forventning om egen succes.

XIV.Fortrængningstest: "Intelligenstest- stress": Der skal lægges en række små puslespil under tidtagning. Hvert puslespil former, når det er lagt, et objekt, som de på forhånd ser et billede af. Man sørger for at ca halvdelen ikke lykkes. Forskellige forhold varieres, bl.a. grad af stressDet undersøges, om de kan huske eller glemmer dem, de ikke kunne klare. (Memory for failure test).

XV. Forbudsbrydning - snydning. Der skal løses 20 små problemer, beskrevet på 20 sedler. Sedlerne rummer referencer til sider i et hæfte med løsningerne. Fp. tillades at slå enkelte problemløsninger op, men får forbud mod at gøre det for resten. Forsøgsleder er ubehagelig, afbryder, generer, og går tilsidst og lader fp. alene. Adfærden iagttages gennem een-vejs skærm. (46% kikkede)

XVI. På grundlag af skjult eksperimentobservation af XIV og XV søger en ny forsøgsleder at belyse forholdet mellem eksperimentators press og forsøgspersons reaktioner: Afslappet efterexperiment samtale om oplevelser og holdninger.

XVII. Sensorimotorisk indlæring, hurtigheden og måden, hvorpå fpp. lærte at knytte billede til fingertryk.

XVIII. Emotionel betingning . Til eet ud af 16 stimulusord, som fp. under iagttagelse af en sekundviser skal give associationsord til efter 5 sekunder, gives der let elektrisk chok efgter 4 sekunders forløb (altså før svaret) Fp. s hånd hviler på en bevægelsesregistrerende følsom plade, og der måles herudover ændringer i elektrisk hudmodstand (GSR). Reaktionerne ved gentagelse af forsøget uden chok registreres.

XIX: Tematisk Apperceptions Test (TAT): Som beskrevet ved konferencen :

a) fortælle historier til en række på 20 billeder : Fantasier, der kan afsløre skjulte og ubevidste complexer.

b) samtale om kilder: bøger, egne oplevelser og fantasier.

XX. Beta blækklattest (a la Rorschach) : fortælle, hvilke billeder man ser i nogle blækklatter

XXI Lignelsestest: Fp. skal give en personlig lignelse til hver af en række adjektiver: Patetisk, inkongruent, hot, kunstig, påfaldende, vag , farlig, frydefuld, ophidsende,skuffende.

XXII En præst går på prædikestol med sort slør for ansigtet: Skriv en historie over temaet.

XVIII. Musikalsk drømmeri-test: Fortælle om billeder, som musikken fremkalder.

XVIX: Dramatisk produktionstest: Fp. præsenteres for en lille legetøjsverden med dukker, møbler, biler, hund, politi.etc. og skal med den skitsere ideer til en film. (Hos 13 fpp. fremkommer automobiluheld - hos 18 kommer kvinder (hos 10 en lille pige) i fare, besvimer, bides, kidnappes etc. (Dette var Erik Eriksons opgave)

XXX: Andre test: Vurdering af vittigheder etc.

XXXI: Frustrationsreaktionstest: en række små opgaver med geometriske figurer, der tilsammen skal forme en stor rektangel, og bogstavrækker, der skal forme ord. Tre minutter til hver.Fp. skal angive: løsning, om opgivet, og om han tror, den er uløselig.

XXXII.: Socialt samspil i venterum med fremmed (stooge: en instrueret “medspiller"), der l5 min er passiv og i 15 minutter kommer med forskellige små åbninger.

Så overvældende hele denne kaskade af procedurer end er, tjener den alligevel meget godt til en beskrivelse af de muligheder, der med dette skelsættende projekt åbnede sig for at arbejde med personlighedspsykologi i et ikke- klinisk regi.

Det vil føre alt for vidt her at gå i nærmere detaljer om projektet, dets store datamængder og de publicerede resultater, men bogen : Explorations in Personality er til at skaffe stadigvæk, og er yderst læselig.

Den efterfulgtes iøvrigt, lige før 2’ verdenskrig, af arbejdet: “A Study of Sentiments” (Murray & Morgan, 1945) , hvor holdningskonstellationer hos forsøgspersoner undersøges og analyseres i en stærkt Shand- inspireret begrebsliggørelse, sammenført med Freudske og Jungske synspunkter.

Under krigen blev Murray leder af den psykologiske officersudvælgelses forskningscenter og arbejdede bl.a. med sociale gruppeopgaver i den Lewinske tradition, tests etc. Han var også involveret i den psykologiske krigsførelse med bl.a. analyser af Hitlers personlige psykologi, på grundlag af dokumenter og film.

*

Jeg vil i det følgende søge at karakterisere nogle af de begreber, som Murray udviklede.

I “Explorations” defineres et antal handle- tilbøjeligheder under betegnelsen behov.

Murray siger selv, at han i sit behovsbegreb søgte at sammenføre begreberne om libido, agression og angst (fra Freud), mereværd (fra Adler), nøje definerede drifter (fra etologer og Edward C. Tolman), spændingssystemer og quasi-behov (fra Lewin) samt status- og magtstræb (fra sociologer).

Behovene betragtedes som konstruerede begreber , som var: " nyttige til meningsfuldt at kategorisere og ordne en række studerede personers åbne adfærd og den opdigtede adfærd som de af dem opdigtede personer udviste i de historier de digtede".

Samtidig var Murray også så meget fysiolog, at han ønskede at forstå dem som spændingsdispositioner i hjernen hos de pågældende, - men det er vigtigt at forstå, at der ikke er tale om at karakterisere “den menneskelige personlighed” på en generel måde, som om den f.eks. altid har alle disse behov, eller at de optræder hos alle. Tværtimod.

Hos Murray findes der for hvert behov en detaljeret opstilling, der specificer de til behovet knyttede:

* ønsker og virkninger

* følelser

* personegenskaber og holdninger

* udløsende pres

* handlinger

* midler

* andre behov som behovet typisk går sammen med

* andre behov som behovet kan være underordnet

* andre behov som behovet typisk kan være i konflikt med

* sociale tilfredsstillelsesformer

* etc.etc.

På de følgende sider gengives den fordanskning og videre fasedefinition, hvor den danske psykolog Edgar Tranekjær Rasmussen, i samarbejde med Gerhard Nielsen og daværende psykologistuderende, introducerede fænomenologiske kriterier for behovstilstandene ( Dynamisk psykologi og dens grundlag, Kbh. 1960.)

BEHOV	Under behov Opståen	Normal tilf- redsstillelse-	emotionel tilfredsstil lelse	efter tilfredsstillelse	trussel om frustration	Frustration	efter frustra tion
:n Air	lyst til luft, Kvælnings følelse	letellse og friskheds	- stærlk befri elsesfølelse		kvælnings angst	rædsel, kvælningsoplevelse
.:;n. Water	tørst, Iyst til vand	vederkvægelse, læskelse	befriende vederkvægelse	sat	Tørstlidelse
n.food	Iyst til føde	lettelse og spiseglæde	befrielse ved at fradse	mæt	hungerlidelse
n.sex	begær, l iderlighedsfølelse		orgasmefølelse;	en slags mæthed +	jalousi, angst	Jalousilidelse Skuffelse	mindreværdsfølelse
n.lactation	Diegivningstrang	glæde ;og kærlighedsfølelse	ømhed og glæde	lettelse, glæde stolthed	ngst og ~komme til-kort følekse
n.urination	Pissetrang	vandladningslettelse	stærk befrielse	lettelse
n.defecation	Skidetrang	afføringslettelse	stærk befrielse	lettelse
n.harmavoidance	angst, frygt	Angstlettelse	angstbefrielse	tryghed	Panikfølelse	rædel og lidelse (smerte)
n.noxavoidance	væmmelse, lede	lettelse, renhedsfølelse	befrielsesfølelse		væmmelse og skræk	Lidelse	besmittelsesfølelse
n.heatavoidance	Hedefølelse	behagelig varmefølelse	lettelse og friskheds -følelse	friskheds- velvære	afsky,hedeangst	Utilpashed varmelidelse
n.coldavoidancew	Frysefølelse	lettelse lunheds-følelse behagelig varmefølelse	stærk befrielsesfølele	lunheds-velvære	Kuldeangst	Kuldelidelse
n.sentience (sanselig nydetrang)	Nydelseslængsel	Nydelse	nydelsesekstase	velvære ,undertiden tomhedsfølelse	Skuffelsesangst	Skuffelse
n.aquisition	l;;ængsel efter ting	Erhverveglæde	henrykkelse ved at erhverve	besidderglæde besiddertryghed ejertolthed	angst eller nervøs for at gå glip af		Savn Vemod resignation
n.conservance	Omhufølelse	bevareglæde	ømhed om ting	sikkerhedsfølelse tryghedsfølelse	angst eller nervøs for miste	sorg, skuffelse	savn, vemod
n.order	længsel efter orden, perfektions- eller akuratessefølelse	lettelse og ordensglæde	stærk lettelse og befrielse	sikkerhedsfølelse tryghedsfølelse	fortvivlelse og uro	lede ved uorden	afmagtsfølelse og opgivelse
n.retention	sparetrang, nærighedsfølelse	:;;lettelse	stærk lettelse og befrielse	sikkerhedsfølelse tryghedsfølelse	angst og nervøs for at miste	angst og fortvivlelse	savn, vemod
n.construction	Skabertrang	Skaberglæde	skaberfryd	tilhørighedsfølelse til det skabte stolthed	nervøsitetsfølelse forvirrethedsfølelse, lidelse	lidelse afmagtsfølelse	resignation el. mindreværdsfølelse overfor opgaven
n.dominance	magtlængsel, lyst	magtfølelse overlegenhedsfølelse	magtberuselse	magt ogtrygheds følelse		afmægtighedsfølelse	underlegenhedsfølelsc
n,deference	underkastelsestrang el. beundringstrang	beundring og/eller respect	Hengivelse	ærefrygt, hengivenheds- følelse	usikkerhedsfølelse tvivlsfølelse	hjælpeløshedsfølelse – fortabthedsfølelse	skuffelse følelse af at være blevet svigtet
n.similance	:;længsel efter at ligne	samfølelse		tryghedsfølelse	Isolationsangst	væren udenfor-- fortvivlelse	ensomhedsfølelse isolationsfølelse
n.autonomy	Uafhængigheds- eller Frihedslængsel	Trodsfølelese og befrielsesfølelse	trodsberuselse frihedsjubel	frihedsfølelse sikkerhedsfølelse	oprørsfølelese	føle at være slave	resignation føle sig knækket
n.aggression	Vrede (had) Angrebslyst	lettelse eller glæde ved at tiltetgøre eller skade	befirielse ved at rase ud	stolthed og tryghed	raseri	raseri	resignation el vedvarende had
n.abasement	længsel efter at opgive eller at overgive sig	Resignationsfølelse	resignationslettelse (fornedrelsesglæde ?)	ydmyghedsfølelse		fortvivlelse
n.blameavoidance	f rygt eller angst for skam	lettelse	Befrielse	lettelse og tryghed	skræk for skam	skam	ruelse
n.affiliation	kontaktlængsel sympati glæde	sympati og glæde venskabsglæde	jublende glæde , lykkefølelse	tryghed og glæde	ængstelse	sorg og ensomhedsfølelsehed	savn, vemod
n.rejection	modvilje afsky væmmelse	Ettelse	befriende lettelse	tryghed	stigende væmmelse	lidelse og lede ved andre, plagethed
n.nurturance	omsorgstrang, beskyttelsestrang medlidenhed	glæde og ømhed	grad-ømhed			sorg	savn, vemod
n succorance	hjælpeløshedsfølelse, afmagt	lettelse, glæde	; gråd-lettelse eller hefrielse			grad-fortvivlelse
n.play		glæde + munterhed kunstnydelse
n.,cognizance	nysgerrighed, erkendelseslængsel, lyst til viden	Erkendelsesglæde	aha-oplevelse (gar et Iys op for en)	kundskabsglæde	forstærket nysgerrighed _ ellerskuffelsesgresig- nationsfølelse	skuffelse	forstærketnysgerrighed eller skuffelse og resignationsfølelse _
n.exposition	Meddelelsestrang	forklareglæde	jubel (ved at delagtiggøre andre i viden)	selvtilfredshedsfølelse	angstfølelse for at brænde inde med viden	ensomhedsfølelse	bedrevidenfølelse
n.recognition	anerkendelsestrang ell. længsel efter anerkendelse	glæde ved anerkendelse	jubelfølelse ved anerkendels (ofte skjult for andre)	stolthed, glæde, tryghed, lykke	forladthedsfølelse ængstelse	skuffelse ved ikke at være påskønnet	miskendthedsfølelse
n. exhibition	længsel efter at blive set el andre beskæftiger sig med en, forfængelighedsfølelse	selvglæde (glæde ved at blive set	jubel ved at blive set		angst for at blive overset	skuffelse	såret forfængelighed
n.infavoidance	f rygt og angst (for at blive ~nedsat~ i andres øjne	Lettelse	befrielse		angst og nervøsitet (f. ex. examensnervøsitet(	skamfølelse (lidelse)	ruelse
n.defendance	Dorsvarstrang	f lettelse	befrielse	tryghedsfølelse	angst og usikkerheds- følelse-	afmagtsfølelse	overvundethedsfølelse
n.seclusion	;blufærdighedsfølelse angst for at bve set eller omtalt	lettelse (ved at være skjult)	befrielse ved at undgå at andre ser eller beskæftiger sig med en.	tryghedsfølelse	angst og stærk blufærdighedsfølelse	skamfølelse
n.achievement	Iyst til at overvinde vanskeligheder, mod courage, vovemod, gå på mod præstationslyst	stolthed og glæde	sejrsjubel (triumf-ølelse	glæde stolthed, glæde :- resignationsfølelse		komme til kort- følelse (lidelse)	resignationsfølelse, mindreværdsfølelse (overfor opgave)
n.eros	Forelskelse	glæde ved erotisk sejr	erotisk beruselse	tryghed, stolthed og glæde	nervøsitet og angst for at blive forsmået	sorg, lidelse fortvivlelse	savn,lidelse jalousi, ulykkelig kærlighed

_

Behovsbetegnelserne henviser til spændings- eller uligevægtstilstande, der - mere eller mindre tilbagevendende - gør sig gældende i en persons livsprocess.

Der kan skelnes mellem viscerogene -direkte knyttede til fysiologiske processer- og psykogene . De kan alle forekomme i åbne og i dækkede (covert) former.

Det er også hensigtsmæssigt at skelne mellem mere diffuse og frit flydende behov, karakteriseret ved et bredt spektrum af objekter og mere fokale behovsformer, der er snævert knyttet til helt bestemte tilfredsstillelsesmuligheder.

Ved at skelne mellem behovs faser bliver det klart, at disse tilstande er nært knyttet til de ydre betingelser. Behovs frustration kan have rent indre årsager, men vil selvfølgelig ofte være knyttet til egenskaber ved omverden.

Men behovene kan også i sig selv være mere eller mindre knyttet til bestemte ydre genstande, personer, situationer, påvirkninger af den ene eller den anden art, der udløser dem, d.v.s. at det kan være nytigt at skelne mellem reaktive og proaktive, målopsøgende behovsformer.

Murray påpeger også betydningen af at skelne mellem om, og hvornår, et behov er:

a) effekt-behov , dvs. behov der er defineret ved endemål,

b) proces-aktivitet behov svarende til den tilfældige, ukoordinerede funktionelle operation af processer, ting der synes knyttet til en ren og skær funktionsglæde,

c) “måde-behov” , dvs. behov der knytter sig til måden en bestemt aktivitet udføres på, stilen, perfektionen etc.

Behovene forståes primært som momentane spændinger, men det forhold, at de hos den enkelte er tilbagevendende i typiske konfigurationer med andre behov, betyder, at man kan beskæftige sig med behovenes organisationsforhold.

Man kan specificere konflikter mellem behov (hvor det ene behovs tilfredsstillelse udelukker det andets), fusion mellem behov (hvor den samme handling kan føre til tilfredsstillelse af flere behov)), og subsidiaritet , d.v.s. at det ene behov tjener til det andet behovs tilfredsstillelse, ja, at der kan blive tale om hele subsidiaritetsrækker, (jeg vil erhverve, for at ordne, for at skabe, for at at få, etc.)

Murray advarer mod den snæverhed, der kommer ind i behovsbegrebet, hvis man tager udgangspunkt i de viscerogene behov, f.eks. sult, og bruger dem som paradigme til at forstå alle andre behov.

“For eksempel er det vi gerne vil forstå jo bl.a. formuleringen af den åbne mellem-menneskelige sproglige formidling , (hvis umiddelbare (tilsigtede) virkninger udgøres af ændringer i et andet menneskes tilbøjeligheder, vurderinger, billeder af virkeligheden, fortolkninger, eller engagementer).

Men vi må også beskæftige os med formulering af skjulte handlinger på et indre plan, hvis umiddelbare og tilsigtede virkninger kan bestå i noget så relativt uhåndgribeligt som :

* en bedre fortolkning og forklaring af en erindret hændelse eller et øjeblikkeligt fysisk

symptom,

* en omvurdering af ens egen (tidligere) adfærds forhold til ens nuværende evner ,

* en definition af indhold og grænser for et søgt begreb ,

* udformningen af et hændelsesforløb i en historie, man vil skrive,

* løsningen af en konflikt mellem modsatrettede formål, eller

* undfangelsen af en handleplan (en taktik) til senere udførelse.”

Man kan sige at Murray hermed får gjort opmærksom på en central og ofte overset behovsgruppe, vore behov for orientering og identifikation , skaben og beherskelse knyttet til selvforvaltning af vores hele livsverden.

Selv om behovsbegrebet, som det her er skitseret, er beskaffent så man kan tale om de overordnede sammenhæng, som disse "spændingstilstande" indgår i, er der noget, der mangler ! På en underlig måde er det som om, selve det levende liv falder ud mellem maskerne i dette fintmaskede net.

Det satte Murray sig for at gøre noget ved, og gennem de næste 20 år arbejdede han med videreudviklingen af sit begrebssystem. Jeg skal i det følgende søge at give et indtryk af nogle af de begreber han her bragte i forslag, og nogle af de argumenter, der indgik.

*

Murrays måde at anskue personlighedspsykologiens emneområde er som sagt dybt forankret i et organismisk synspunkt, og jeg beskrev ovenfor hans fremhævelse af en vis modsætning mellem den slags videnskab, der væsentligst interesserer sig for stof, struktur og permanens ( som anatomien), og den slags, der snarere interesserer sig for energi, process, forandring, funktion (som fysiologien).

Han går nøje ind på Lewin og hans felt-teori, hvis styrke i så høj grad ligger i dens opfattelse af at “den konkrete realitet ligger i det momentane”, som også kendetegnede det fysiske verdensbillede, der udvikledes i 20’erne.Og han modificerer den felt-teoretiske forståelse, så den kan håndtere den temporale integration, tidsrum og varighed.

Murray fremhæver, at det er vigtigt at bide mærke i, at ordet struktur forbeholdes til det rumlige, som Lewin opholder sig mest ved. På den måde kan man fint snakke om strukturen af et beboelseskvarter, af en bolig, af et billede, af et sammensat kemisk stof, af en krystal eller af et atom.

Ganske vist kan man også på en mægtig abstrakt måde tale om psykens eller personlighedens hypotetiske struktur, men Murray advarer mod dette, fordi, som han siger

“hvis man stiler mod at opfatte aktivitetsmangfoldigheder som strukturer får man indtryk af permanens, regelmæssighed og lovbundethed, som videnskabsmænd er så glade for, men som ofte ikke har noget med virkeligheden af gøre.”

Der skal noget helt andet og mere til, når man vil tale om integrationen af mekaniske, elektriske, mentale, verbale eller musiske processer henover et bestemt tidsforløb.Et Lewinsk billede af ordnede rækkefølger som blotte successioner af momentane felter, må sammentænkes med et begreb om integration, der skal betegne de tilbagevendende tidsforhold mellem de processer, der indgår i et forehavende .

Det er jo rigtig nok, at det ene momentane felt indgår i determineringen af det næste. Men overfor Lewins pointe om, at adfærden på et bestemt tidspunkt må opfattes som en funktion af den situation, der just da foreligger, fremhæver Murray, at det er forkert at opfatte det sådan, at det er den øjeblikkelige ydre situation, der umiddelbart konstituerer det momentane felt.

Den momentane omverden, vi lader os influere af, er netop karakteriseret af tidsudstrakte mønstre af symbolske processer, altså af naturlige og sociale tidsrum og forløb, og det er alle menneskelige handlingers og forestillingers natur at indgå i mere omfattende tidsudstrakte helheder.

Hvor Lewin mere beskæftigede sig med det momentane felt havde filosoffen Alfred North Whitehead( 1861-1947), formuleret sig vedrørende den momentane proces: at der hele tiden opstår nye hændelsessituationer, der afløser hinanden, uden at man kan sige at den ene forårsager den næste, men at man må være opmærksom både på deres rækkefølgers tilbagevenden, deres bestandige nyhed, og deres indbyrdes forbundethed som led i processer på højere niveauer. Whiteheads tankegange havde form af en almen systemteori, og vedrørte principielt alle niveauer i organismen og i universet. Men det var i en kombination af disse med de lewinske tankegange, Murray formede sine begreber om hændelser, i en slags “hændelsesmængde-lære” , hvis hele art og natur er at være en systemteoretisk opfattelse.

I Murrays systemteori defineres hændelse generelt som: En delagtighed af processer, hvor to eller flere indbyrdes afhængige enheder er involveret, som finder sted et bestemt sted, eller langs en bestemt bane, indenfor et bestemt medium, gennem et bestemt tidsafsnit, og resulterende i en bestemt forandring.

Hændelser findes i alle størrelsesordener: Efter hvor stort rum de involverer, hvor få eller mange indgående dele, hvor få eller hvor mange ændringer og hvor kort eller langt tidsrum de varer.

Og Murray skitserer så, systemteoretisk, hvorledes mikrohændelserne i en organisme indgår i større hændelser, der igen indgår i større hændelser :

“Nogle sker indenfor faste rammer, som i stoffer, men andre er integreret synkront og sekventielt i tid, sådan at de tilsammen danner en hændelse af en højere størrelsesorden , som igen kan være del eller fase i en process, ( f.eks. en perception , en sekretion eller en muskelsammentrækning) der igen indgå i større hændelser som i hele stimulus-respons-enheder: (f.eks.: En perception ( rent sansemæssig forarbejdning) og en apperception (en betydningsmæssig indordning),nogle følelser i tilslutning hertil, udløsningen af et muskulært handlemønster (en respons), og vurderingen af responsens effekt). Og sådan nogen kan så igen indgå i større aktivitetsenheder, som handlinger,de såkalde makro-hændelser, proceedings ( på dansk nok bedst: forehavender ).

Det er dannelser på de overordnede niveauer, altså makrohændelser af typen forehavender, personologen må have med at gøre.

Og det er fra hver af disses fylde, han abstraherer de variable, der er relevante for hans formål, vel vidende at utallige andre variable forbliver uregistrerede og udeladte fra hans formuleringer.

Det betyder, at alle de hovedbegreber, der indgår i mit beskrivelsessystem: behov, enhed, configuration, process, følge, effekt, sted, vej, tid, betragtes som abstraktioner fra en hændelse eller hændelsesfølge af biografiske specifikke forehavender, som led i mere tidsudstrakte virksomheder."

*

Murray siger at det tog lang tid inden det gik op for ham, at de fleste psykologiske teorier handler om handlinger af ret kort varighed, reflexer og problemløsninger, som når deres afslutning indenfor et relativt kortvarigt tidsrum, snarere end om langtidsforehavender, som det tager ugers, måneders eller års anstrengelser at nå til ende med. Men det er jo netop forskellen på mennesker og dyr, at dyrs adfærd kan forklares og forståes udfra øjeblikkelige påvirkninger og øjeblikkelige spændingstilstande, mens mennesker netop er særlige ved deres evner til at binde tiden og ved bredden af deres tids-perspektiv.

Når man skal forstå mennesker, siger han, må det være udfra en forståelse af, at de er selvstimulerende på den måde, at de sætter sig nogle mål og flexible eller rigide tidslige ordener, skemaer eller køreplaner for delmål eller faser i deres bevægelse henimod et mål.

Én ting er, at vi tilbagevendede gør nogle bestemte samme ting af den ene eller den anden samme grund. Men blandt de ting vi gør, vil man let finde, at nogle har karakter af, at vi vender tilbage til dem, og viderefører dem, altså at vi kan tale om en afbrudt række af sammenhængende forehavender.

Sådanne rækker kalder Murray handlingsrækker, (serials). At en handlingsrække lykkes er noget helt andet end det, der sker i så mange andre af hverdagens tilfredsstillelser, der mere er homeostatiske, og repræsenterer en tilbagevenden til en gammel balance. Handlingsrækker er derimod karakteriseret ved at være en bevægen sig over til en ny balance, ved at transformere eller overskride den tidligere balance (tilbøjelighedsmæssigt, materielt, idemæssigt, socialt) til en ny.

Et nyt forhold bliver etableret, man flytter og indretter en ny bolig, man får lært at køre bil, lærer et nyt sprog, man bygger et udhus, skriver en afhandling o.s.v.

“ Progressive forehavender af den slags udgør størstedelen af et sundt ungt menneskes aktiviteter i et “civiliseret” samfund.”

Det tog ham også årevis, siger han, at nå til at forstå , at når psykologer studerede de højere sjælelige processer, var det mest en kognitionspsykologi, der beskæftigede sig med, hvordan mennesker når til objektiv kundskab om og forståelse af sine fysiske omgivelser, men ikke så meget med, hvordan mennesket får den mere fundamentale og dybtgående viden om de tilfredsstillende eller utilfredsstillende gavnlige og skadelige egenskaber, som omgivelserne har for den enkelte, og dennes færdigheder til at håndtere dem, endsige med de endnu højere processer der indgår i konstruktionen af en handlingsplan .

“Hvad skal vi kalde de vedvarende, selvkritiske, begrebsmæssige og ofte logiske processer, der indgår, når man fx. i månedsvis går og planlægger et eller andet (fx. et psykologisk experiment, en lang rejse). ?

Man kunne indregne dem under stræben, fordi de virker til at orientere og koordinere handling, men mod det taler, at de ofte netop er meget intellektuelle, besværlige - samtidig med at de strategier, der vælges, kan gå hen og blive bestemmende for adfærden over en lang periode”.

Murray vælger udtrykket ordination (an-ordning) for processer, der handler om valget og integrationen af handleplaner.

Ordination forudsætter noget forudgående:

Murray taler om de prospektioner (fremsyn), man har, når man må forestille sig fremtidige tænkte forløb, og man ikke bare har at gøre med tilbageskuen og gentænkning af noget qua gentagelse, men hvor man aktivt må forestille sig selv i den eller den situation, og lede efter, hvordan den ene eller den anden effekt eventuelt vil kunne nåes.

Et bredere begreb om prospektiv tid er også nødvendig, for at vi kan gøre os klart, at noget af fremtiden normalt er fyldt, lovet, bundet, - og at noget af den stadig er ufyldt, åben og til vores rådighed. Det er her kreativiteten især kan manifestere sig.

Selve valget af et bestemt mål, ud af en række mulige, blot forestillede, mål, kalder Murray en orientering.

Men det er den næste fase: valget og tidsrækkeordenen af veje og midler, strategier eller taktikker ( i billeder eller ord) som Murray kalder ordination. Udtrykket anvendes (måske ikke helt hensigtsmæssigt?) både om" plan-konstruktions-processen" og om dens resultatet, altså planen.

Ordinationen kan være kortsigtet eller langsigtet, vag og global eller nøje artikuleret, disjunktiv eller conjunktiv m.h.t. logisk rækkefølge, være mere eller mindre rigid eller fleksibel, mere eller mindre imperativ (skam eller skyldsforbunden, hvis den ikke opfyldes).

En vigtig ting ved disse begreber er deres hjælp til at integrere den forudsætning, som er tilbagevendende i såkaldte vestlige civiliserede samfund, nemlig at der er faste tidsskemaer, bestemte tider for alle mulige slags aktiviteter, aftaler eller foreskrevne procedure-rækkefølger, helt uden hensyn til, hvad humør man er i, hvad behov man har. Det handler meget om, at socialisering blandt andet er noget med at lære at holde løfter, og således gøre noget som man på det pågældende tidspunkt ellers ikke ville være tilbøjelig til at gøre.

Murray påpeger også, hvorledes tidsopdeling ("skemalægning", skedulering) er en af de hensigtsmæssige måder til at overvinde, hvad der ellers står som behovskonflikter, - som vi jo f.eks. alle kender det i opdelingen mellem arbejdstid og fritid. Hver ting til sin tid.

*

Vi har nu hørt om behovene, om de komplekse strukturer af virksomhed, som de altid må indtænkes i. Men vi har i dette , bortset fra de sidste bemærkninger om tidsdelingen, forbigået miljøet, omverdenen. Med udgangspunkt i det Lewinske livsfelt-begreb fremhæver Murray, at de påvirkninger, der udgår fra omverden og influerer os, ikke er nogen, der kan redegøres tilstrækkeligt for i fysiske termer, for det er jo ikke de fysiske egenskaber, der interesserer os, men de kendte eller formodede menneske-relevante egenskaber ved objekterne.

Det felt, der således vedrører os, kaldte gestaltpsykologerne adfærdsmiljøet eller det psykologiske miljø: menings- og betydningsmiljøet. Dermed menes det felt, som udøver “for os betydende pres” på os.

Men der er nogle problemer i dette. For er det omverdens egenskaber, der bestemmer, hvordan vi påvirkes af den ? På engelsk har man to udtryk for egenskaber, attributes og properties.

Ved et kemisk stof er attributes sådan noget som atomvægt, basiskhed o.s.v. mens properties f.eks. kan være at det er giftigt eller stimulerende for et menneske at indtage.

Og det vi må beskæftige os med i personligheds-psykologien er da netop ikke attributes, men properties ved omverden. På den måde kan et medmenneske, et sted eller en situation -betragtet fra et bestemt subjekts standpunkt- præsenteres som en samling af subjekt-relevante egenskaber, eller latente pres, der vil (eller forventes at ville) manifesteres som proces-effekter hos subjektet. I det omfang, dette faktisk sker, enten spontant eller i kraft af subjektets egen adfærd, bliver der tale om manifeste, operative pres. Det bliver altså både hvad man udsættes for og hvad man er tilbøjelig til at få verden til at gøre mod én. Ved at tænke på den måde, kommer man til at opfatte et miljø (som f.eks. et hjem) som en konfiguration af områder, steder, genstande og personer, hvert med sine mulige, subjektrelevante effektmuligheder, - latente pres.

Vi har tidligere introduceret Lewins kateksis-begrebet (s.240), som ligger meget nær ved pres-begrebet. Men der ligger dog en nuance i, om man taler om "værdi for mig" eller "pres på mig", selvom begge udtryk kan forståes både positivt og negativt : Murray kritiserer Lewin for i sin livsverdens-repræsentation at reducere feltet, livsverdensfeltet, til et felt indeni hovedet på personen. Men som Murray (og Barker med den økologiske psykologi, som vi skal møde i kapitel 19) påpeger, så er pres noget, der er meget mere virkeligt end blot at være noget rent subjektivt indeni personens hoved.En gruppe tænkte uafhængige beskrivere af, hvad en situation eller et andet menneske gør ved en person må tænkes at kunne producere en beskrivelse af noget relativt objektivt, som Murray vælger at kalde alfa-pres.

Den af et bestemt menneske apperciperede, oplevede, effekthavende egenskabskonstellation betegnes så som beta-pres, eller beta-situationen.

Man kan således interessere sig for et bestemt “samme” alfa-pres( f.eks. en trussel,en fristelse, et vanskeligt krav), som man prøver at udsætte forskellige personer for (eller udsætter den samme person for i forskellige tilstande), og, gennem forskelle i oplevelse eller reaktion hos personen, konstatere, hvorledes beta-situationen altså også er afhængig af nogle egenskaber - midlertidige eller varige - hos subjektet.

Behovssituationen bestemmer hvordan alfa-pressituationen fortolkes som subjektivt relevant b-pres, Mens der omvendt til bestemte tilbagevendende alfa- pres knyttes bestemte forventninger og tilstandsændringer hos subjektet, netop: bestemte behov. En sådan knytning af bestemte behov eller holdninger til bestemte objekter er for såvidt, hvad Lewins, fra Freud annekterede, kateksis-begreb dækkede..(Hos Freud var det dog snævrere bestemt som et libidinøst objekts evne til at tiltrække, fortrylle og binde en persons følelser) Hos Murray flyttes vægten ved anvendelsen af det alternative begreb pres til at implicere en b-pres kvalitet som objekter, enhver slags objekter kan få: en dispositions-fremkaldende kvalitet eller kapacitet som noget eller nogen kan have for een, især til:

1) at tiltrække opmærksomhed (interesse, bekymring, tanke, tale)

2) at tiltrække opmærksomhed plus vurdering, positiv el. negativ (beundring- væmmelse), eller

3) at tiltrække opmærksomhed plus vurdering, plus en bestemt adfærd.

Det er anvendeligt, siger Murray, for enhver kategori af enheder: en slags mad, et hjem, et sted, et redskab, en brugsgenstand, en person, en social institution, en roman, en moralkodeks, en videnskabelig teori, en livsfilosofi.

Og det gælder ikke kun for enhver slags enheder, men også for enhver slags aktiviteter, som disse enheder udøver, og også for enhver del af, eller aspekt af, hvad de er eller udøver, at de kan karakteriseres ved deres mere eller mindre markante, positive eller negative kateksis og pres for en person.

Svarende til en omverdens- enheds mere varige kateksis for et subjekt kan man så tale om en holdning eller etableret vurdering, et sentiment ,som altså handler om de tilbøjelighedsmæssige egenskaber ved personen, i forhold til det givne objekt med den givne kateksis.

Alfa-pres begrebet, kan jo så iøvrigt også vendes, på den måde at vi kan interessere os for det som anvendt om subjektet selv, til angivelse af subjektets virkning på andre mennesker: Blandt hvem og i hvilken udstrækning udløser personen positive vurderinger, beundring, medlidenhed etc., og omvendt, blandt hvem og i hvilken udstrækning udløser personen det modsatte: negative vurderinger, væmmelse, foragt, misundelse, fordømmelse, udelukkelse, vold.

Det er en af personologiens fortjenester på denne måde at fastholde, hvorledes en fuld karakteristik af en personlighed, ligesom karakteristikken af et kemisk stof, kan omfatte de forskellige virkninger, holdnings- og handletilbøjeligheder, som personen udløser hos forskellige slags andre mennesker, uden at forveksle dette med den mere dybtgående karakteristik.

*

En overskridelse af det organismiske udgangspunkt , og en centralt system-teoretisk indfaldsvinkel er nu Murrays insisteren på at tale om dyaden (to mennesker) som eet system, hvad enten den er temporær eller varende. Det er en direkte forlængelse af de Meadske positioner, og nært beslægtet med Harry Stack Sullivans opfattelse af personlighedspsykologiens område som simpelthen bestående i "den mellemmenneskelige samspilssfære", de interpersonelle relationer.

Par-livet er ikke alt, men Murray mener, at der er en afgørende prøve, som man altid bør udsætte en personlighedspsykologisk teoridannelse for:

Hvis man ikke kan bruge den til at definere et nært medmenneskes mod personen rettede verbale og fysiske adfærd (altså den slags “påvirkninger” der består i at den anden befaler, roser eller bebrejder, beder om at få noget at vide, udtrykker velvilje osv.) og den reciprocitet, der består i, at en sådan udveksling går begge veje, så er den ikke god nok til at have med det meste af menneskelivet at gøre.

(Vi skal senere i bogen beskæftige os med , at kravet her nok kan udvides til også at omfatte dyadernes, triadernes og qvartetternes primære regi: det private hjem og husholdningsfællesskabets territorium og virksomhedsfællesskab.)

Med udgangspunkt i den centrale rolle, som dyade-begrebet må have i en ordentlig personlighedsteori, bruger Murray nu den mest simple samspilsproces mellem to mennesker til at klarlægge det måske mest centrale begreb i hans teoridannelse, begrebet tema.

Det grundlæggende mønster i et enkelt dyadisk samspil defineres som 2 eller 3-leddet:

I. en proaktivitet fra den første, altså et pres,

II. en følelsesmæssig response hos den anden (Det Martin Johansen(1980)) benævner: modtager-følelse) og en bestemt handletilbøjelighed, et vakt behov.

III. en reaktion, der på sin side konstituerer et pres virkende ind på den første person.

Nu kan både subjektets og partnerens behov enten være et uafhængigt, overordnet, selvstændigt behov, eller det kan være et behov der er underordnet og mere instrumentelt i forhold til overordnede og måske mere langsigtede behov.

(Således kan det jo undertiden tage måneder at opklare, hvilke behov der lå bag en enkelt, bestemt sætning).

Men i det øjeblik vi samler os om et enkelt forehavende, en enkelt samspilssekvens mellem partnere, kan vi formulere os, så vi beskriver

* en bestemt konstellation af betapress og det påfølgende dertil knyttede udløste behov i subjektet, eller

* et behov i subjektet og et deraf udløst beta-pres fra partneren.

En enkelt pres-behov eller behov-pres konstellation kalder Murray et simpelt mikrotema.

Et simpelt makro-tema betegner så en mere gennemgående forekomst af et givent mikrotema, der synes at være tilbagevendende gennem et længere forløb (plageri/stædighed, 6-8-10 gange på en eftermiddag).

En mere kompleks dannelse er begrebet serielt tema , der skal forståes som en artikuleret følge af forskellige mikrotemaer. Æventyr og myter er sådanne serielle temaer, og vi skal behandle serielle temaer i kapitel 17 om spilteorier.

Der er nogle grundformer for simple dyadiske temaer:

* Komplementering,

Komplementeringen kan eksemplificeres med, at der - svarende til specifikke behov hos een person for at fortælle, fortolke/forklare, råde, more, trøste,- kan være behov hos den anden for at få fortalt (være nysgerrig), få forklaret (være forvirret), få råd (være ubeslutsom), more sig eller blive trøstet.

* Gengældelse (reciprokation),

Reciprokationen har vi, hvor den enes hjælpeløshed udløser den andens hjælpeløshed, den enes ømhed udløser den andens ømhed o.s.v.

* Konkurrence og modsætning må læserne selv eksemplificere.

Men det simple tema er kun grundlag for en relativt grov klassifikation af episoder. Der skal mange andre variable til inden man når til den differentierede opfattelse af de komplekse temaer, der udspilles.

Således kan f.eks. bare temaet:" fortælle en historie, der morer den anden ", ses at afhænge af: om historien er passende i situationen, hvor intime parterne er, hvor morsom historien kan være i kraft af at være kendt eller ukendt for modtageren, hvor vel den fortælles, om parterne er på kant med hinanden, hvad humør eller tilstand modtageren er i, arten af modtagerens humoristiske sans, og overfor netop denne slags historier: hvor sippet modtageren er, hvor sårbare hans værdier er osv..

Hundredevis af temaer kan på denne måde tages op, og gøres til genstand for sammenlignende studier.

Tag f.eks. temaet "negativt eller uventet udfald": Vittigheden, der faldt på gulvet, kommandoen, der trodses, ægteskabstilbuddet der afvises, den forvoldte skade, der tilgives osv..

Murrays erfaring med tema-analyse her ført ham til, i karakteristikken af den enkeltes personlighed, hellere at snakke om tematiske tilbøjeligheder end om behov, som er simple handletilbøjeligheder. Dvs. at i stedet for at beskrive en person ved bestemte dominerende behov, f.eks. aggression, og dertil hørende adjektiver: aggressiv , opfarende, etc., da at tale om det som dominerende tematiske tilbøjeligheder, der kan gå ud på f.eks.:

* at reagere aggressivt på fornærmelser af hans selv- respekt eller

* at reagere aggressivt overfor oplevet praleri hos en bestemt anden kategori af personer.

* at reagere aggressivt ved indtrængen på hans territorium

* at reagere aggressivt på krænkelser af andre, etc. etc.

Det betyder, at behovene, betragtet som personlige dispositioner, faltisk altid må opfattes som knyttede til pres.

Murrays arbejde med temabegreber havde sit udspring i analysen af fantasier. Det drejede sig ikke mindst om analysen af de historier som forsøgspersonerne i Baleen-projektet fortalte til de ugebladsillustrationer og andre billeder, han viste dem.

Hans samling af billeder blev siden udgivet, som : The Thematic Apperception Test, T.A.T. og har vundet umådelig udbredelse. Med forståelse for behovs-, pres- og temabegreberne kan man her analysere alle de små historier, en person fortæller til billederne, og dermed danne sig en opfattelse af, hvilke temaer, der synes at være dominerende for den pågældende.

Hans arbejde har også ført til en systematisk opstilling af mere almene temaer : At blive taget til fange, at drukne, at falde fra et højt sted, at blive genforenet med en tabt nærstående, at være i en ildebrand, at bygge noget stort, at gemme sig i en hule,

at rejse ud i verden o.s.v. o.s.v.

Nogle af Murrays vigtigste bidrag handler om identifikation af, hvad han kalder store enhedstemaer hos personer. Dette begreb dækker præcist, hvad der hos Freud, Adler, Jung og Rank betegnes som komplekser, og hans arbejde har da bl.a. også bestået i en empirisk påvisning og differentiering af de, allerede af disse, konstaterede komplekser :

Han identificerer en gruppe forskellige klaustrale komplekser ( knyttet til indelukkethed, uddrivelse,manglende understøttelse, tilbagevenden til mørke og død) , en gruppe orale komplekser og en gruppe anale komplekser (knyttet til klassiske psykoanalytiske) , nogle særlige uretrale komplekser (knyttet til sengevædning og erotisering af tissefunktionen) ) og arbejder også med et (langt snævrere end af Freud defineret) kastrationskompleks . *) Murray opererer, især i de tidlige faser af sit forfatterskab, med en stor del af de Freudske begreber. Når han insisterer på at betegne behovene, f.eks. som “regnancies”, regerende tendenser i hjernen, hænger det sammen med, at han i meget høj grad regner med det ubevidste: behovene kan udmærket fungere udenom bevidstheden, forskydes, glemmes, og kun ytre sig indirekte.

Han taler ganske vist om id, ego, og superego,- og gør iøvrigt meget ud af begrebet jeg-ideal, som han finder det væsentligt at udskille fra overjegs-begrebet. Men selvom disse freudske begreber i mange lærebøger fremstår som egentlige elementer i Murrays “teori", afkræftes det i hans afstandtagen fra den statiske struktur-opfattelse, som ligger i disse begreber. Men det udelukker selvfølgelig ikke brugen af disse begreber som metaforer, indenfor en personlighedsopfattelse, der som denne er helt processuel. Hans opfattelse af det ubevidste ligger nok i det hele nærmere Jungs end Freuds, som det fremgik af hans evaluering af psykoanalysen .

Han har i sit videre arbejde især beskæftiget sig med 2 store enheds temaer:

Satan, som den stolte, hævngerrige og destruktive kronprins (jvf. Hitler-analyserne)

og Ikaros, som den mod solen højt stræbende og senere nedstyrtede helt.

Ikaros-myten handler også om den amerikanske drøm, og enhedstemaet knytter en

række komplekser sammen: Uretralt kompleks (ild og vand), opstigningskompleks, narcissistisk midtpunkt-for-alles-opmærksomhed-kompleks, fald-kompleks, udødelighedskompleks.

At gå i nærmere detalje med dette vil føre for vidt, men det eksemplificerer den personologiske indfaldsvinkel som een, der søger at sammenføre viden og forståelse af de tidligste udviklingsfaser i den personlige erfaring med forståelse af tematiske dispositioners udvikling og sammenhæng med karakter og livsprojekt, på måder, der er åbne for de kollektive, mere eller mindre arketypiske, kulturelle forestillinger, - og disses videreudvikling.

Videreudvikling og nyskabelse er først og sidst, hvad Murray har været optaget af. Selve det at danne noget nyt, der kan have virkning i verden, eller udføre nye aktiviteter, der kan have nye effekter,- “to participate in the making of an irreversable route of events”.

Han mener at skabetrang er noget, der er immanent i naturen overhovedet, og at det er afsindigt, at det ikke betragtes som en mest grundlæggende menneskelig drift.

“Freud har den ikke i sit begrebsinventar, det er som om det hele hos ham handler om destruktion”.

"At få rigtig øje på den menneskelige skabetrang kan være et spørgsmål om tidsperspektiv. Hvis man observerer små tidsudsnit får man måske ikke så let øje på det. Men se på jorden udefra, hvad der er opstået af materialer og former, af bygninger, redskaber, billeder, bøger, ord, musik, sange. Og hver eneste af disse kan tænkes udsprunget af menneskers forestilling, deres imagination, fantasi. Og alligevel er såvel forestillingslivet som formative, konstruktive processer noget af det mindst studerede i psykologien"

*

Gennemgående må man sige, at det karakteristiske ved Murray er, hvad han selv beskriver som hans:

“optagethed af begrebssystemer, omfattende begreber, omfattende begrebsskemaer (taksonomier), omfattende love, omfattende genstandsområde (hele organismen, hele feltet, hele personligheden), omfattende tidsenheder (hele døgn, hele opvækster, hele liv), hele møder, hele parforhold (dyader)."

Han siger selv, at han

"ikke har været ude på at lave et pænt lille system af fiskenet til at fange enhver slags fisk der svømmer i den menneskelige erfarings og adfærds strøm."

( selvom det er lige ved at være det han har gjort).

Han har tværtimod altid følt sig som en "fanger og samler af fakta" (empiri) , men også "en evig begrebsklassifikator og talsmand for begrebsægteskaber - passende for denne videnskabs nuværende stade".

Den form for "comprehensiveness" (omfattendehed), han især hylder,siger han, er den der vedrører "rum , tid og samfund". Og han undser sig ikke for at tale om solen, månen, planeterne, stjernerne....

“- all of which have influenced the minds of countless individuals and collectivities, not as the chaldean astronomers surmised, but by drawing aspirations and cognitions upwards, by engendering images and stories of celestial divinities and powers, of ressurections and ascensions to a heavenly paradise beyond the grave, and of life everlasting in a society of winged beings, not to speak of the attraction by cosmic bodies of astronomers and poets”.

Det er således ikke tilfældigt, at han fremhæver begrebet tvetydighedstolerance : At tvangsmæssige behov for intellektuel vished meget let leder til " dødsensfarlige forfalskninger og forvridninger af virkeligheden."

Billedet viser en figur Murray bruger. Han har gennem mange år arbejdet med tolkning og tydning af Herman Melvilles forfatterskab, ikke mindst: Moby Dick, med den enbenede kaptajn Ahab, besat af det mægtigt uudgrundelige eksistensjagtmål : Den hvide hval.

Et mere omfattende overblik over Murrays tankebygning fåes i "Endeavors in Psychology: Selections from the personology of Henry A. Murray (Shneidman (ed),1981), hvor hans vægtigste bidrag er samlet, og hvorfra citaterne i dette kapitel er hentet.

KAPITEL 16

Den materialistisk-kulturhistoriske skole

Alexei Leontjew

Skal man indplacere den russiske kulturhistoriske skole i forhold til, hvad vi i denne bog har gennemgået, er det rimeligt at betegne den som en marxistisk parallel til den åndshistoriske skole, som Dilthey lagde grunden til.

De to skoler er helt i overensstemmelse med hinanden hvad angår den tese, at personlighedspsykologien må beskæftige sig med de historisk bestemte betydningsforhold, i forhold til hvilke de i historien virkende menneskers individuelle sjæleliv udformes og virker.

I kraft af at være en materialistisk-kulturhistoriske teori, tager den russiske skole selvfølgelig skarpt afstand fra de idealistiske begreber om åndens dialektik (Hegel).

I den materialistiske dialektik ( Marx) er det produktionsforholdenes udvikling, der er det centrale.

Alexei Leontjew (f.1903- 1979) var professor ved Moskva Statsunicersitet fra 1941. Han har videreført Vygotskys tænkning, og er især kendt for værket : Det psykiskes Udvikling (1959, dansk udgave 1973) og den lille bog : Virksomhed - bevidsthed - personlighed (1974, dansk udgave l983).

Jeg samler mig om at gengive nogle hovedtræk af denne sidste bog, men jeg er nødt til på forhånd at gøre opmærksom på 2 faser i denne introduktion:

En første lang fase (s.259-265), hvor Leontjew så at sige lægger kortene op, i omhyggelig overensstemmelse med gængs marxistisk tænkning. Og en anden fase, (s.265-279) hvor "den personlige mening" bliver tematiseret, og hvor der dermed opstår en vis spænding i forhold til statsfilosofien.

Jeg synes, det er vigtigt, at man prøver at gå til dette kapitel på en lidt anden måde end til de øvrige. Det udspringer af et intellektuelt klima, der er så forskelligt fra vores, at det nok kræver en særlig anstrengelse at få udbytte af det. Jeg tror, at man udover - og måske som led i - den almindelige anstrengelse med at afprøve den mening, det kan give for én selv - dels må prøve at opfange den positive mening, det kunne give for en fornuftig, videbegærlig oprigtigt kommunistisk sovjetborger og dels må læse det med en forståelse af, at Leontjew er en gammel rotte, at han faktisk har noget i ærmet, at han er ude i et bestemt ærinde, som måske egentlig indebærer en ny forståelse, der tillægger den personlige mening en ny og mere afgørende rolle, end der er tillagt den i den ortodokse marxistisk-leninistiske tænkning. Det er vel ikke sådan, at han skriver under censur, men det er klart, at hvis han vil overbevise, må han først vise, at han er i stand til at redegøre for, og i et vist mål selv stå inde for, sin tænknings grundlæggende overensstemmelse med de gængse og kanoniserede forståelser. Mit råd til læseren går derfor ud på at prøve at læse kapitlet som en god marxist !

Den marxistiske psykologis generelle grundlag er opfattelsen af

den menneskelige psykes samfundsmæsige natur.

Hvor den tidligere materialisme gik ud fra virkelighed som objekt, der påvirker betragteren , er det centralt for Marx at se erkendelsen af virkelighed som produkt af udviklet virksomhed d.v.s. at opfatte menneskelig praksis som grundlag for menneskelig erkendelse. Udgangspunktet skal være : de virkelige individer *), deres virke og deres materielle livsbetingelser. *) Man bedes, for forståelsens skyld, i det følgende lægge godt mærke til, hvor der står “ subjekt”, hvor der står “individ”, hvor der står “ personlighed”, - og hvor der står "menneske". Hvad der kunne opfattes som en rent stilistisk variation er her betydningsbærende.

Leontjew klargør en dobbelthed :

“ I studiet af den samfundsmæssige bevidstheds former drejer det sig om analysen af samfundets væren, af dets karakteristiske produktionsmåder, og af systemet af samfundsmæssige relationer.

Ved studiet af det individuelt psykiske drejer det sig om analysen af individernes virksomhed under de givne samfundsmæssige betingelser, og af de konkrete omstændigheder, der bliver den enkelte til lod.”

Det er grundlæggende i den marxistiske tradition, at man tager udgangspunkt i, at Marx siges at have udviklet :

* en bevidsthedsteori

* det videnskabelige grundlag for den menneskelige bevidstheds historie.

Denne bevidsthedsteori , som er en skarp kritik af alle mulige opfattelser, der ser bevidsthed som noget medfødt (en blot og bar “scene”, hvor forskellige bl.a. gennem sansning og kognition producerede indhold fremtræder), opfatter bevidstheden som et produkt af de særlige samfundsmæssige relationer, som menneskene indgår i.

Man kan sige at vi har fået en forsmag på dette synspunkt i den symbolske interaktionisme, hvor gestuskommunikationen og det nære sociale samspil jo har denne rolle som “bevidsthedsproducerende samfundsmæssig relation”. Pointen præciseres nærmere i det følgende.

Et væsentligt moment i denne opfattelse er kritikken af erkendelsesprocesserne som passive rent receptive. Selv om f.eks. Leontjew gør et stort nummer ud af, at fremhæve denne kritik som marxismens fortjeneste, er det dog værd at bemærke, at grundopfattelsen af perceptionen som en aktiv, intentionel process faktisk var hovedbudskabet i Brentanos, Stumpfs og de tyske aktpsykologers tænkning og det, der var grundlaget i gestaltpsykologien.

På den anden side er det i høj grad Marx og hans efterfølgeres fortjeneste at sætte denne intentionalitet ind i større sammenhæng end den snævert personlige. Her er det den brede handlingsmæssige relation, som mennesket har til sin omverden, subjektets virksomhed *), der formidler dets forbindelse med omverdenens objekter.

Produktionen af ideerne, siger Marx, er fra første færd umiddelbart sammenflettet med menneskenes materielle virksomhed og deres materielle samkvem. De logiske love- ja menneskets bevidsthed i det hele- opfattes da som: en generaliseret genspejling af de objektive relationer i den virkelighed, som menneskers praktiske virksomhed føjer sig efter og reproducerer. Tænkning er ikke en adaptiv funktion men “een af formerne for menneskets tilegnelse og forandring af virkeligheden” , og det er vigtigt at forstå dens uadskillelighed fra de reelle betingelser for dens funktioneren i menneskenes liv. Den praktiske virksomhed er i denne forståelse ledetråden for den teoretiske tanke.

Det er grundsynspunktet : at gå ud fra den ydre verden som en objektiv virkelighed, der eksisterer uafhængigt af det erkendende subjekt . Lenins genspejlingsteori betragter de sansemæssige afbildninger i menneskets bevidsthed som aftryk , optagelser af denne uafhængigt eksisterende virkelighed.

Men som Leontjew fremhæver, må dette ikke forståes som en afbildning svarende til spejlets, idet det netop udtrykkeligt er en subjektiv afbildning.

Det er centralt, at den har tilknytning til subjektets aktivitet og virksomhed, at den netop altid har tilhørighed til et bestemt subjekt, og at den må opfattes som et produkt af dette subjekts vitale og praktiske forbindelser til tingsverdenen, og således ikke blot er en modelrelation.

Det er også væsentligt, at genspejlingen ikke må forståes som den blotte sensoriske afbildning, men at den “optager hele det system af objektive relationer i sig, hvori alene det genspejlede indhold har virkelig eksistens.” (Kun herigennem, d.v.s. ved at indgå i et system af samfundsmæssige relationer, har de ydre enkeltforhold, der genspejles, deres realitet: de er dele af en helhed, og får deres mening fra den). Dette gælder også begreber og forestillinger, - at de genspejler objektet i dets mangfoldige sammenhænge og formidlinger.

Genspejlingen, (den menneskelige forståelse), objektiveres i produkter, (f.eks. redskaber), der igen genspejles . Som samfundsproducerede objekter og redskaber objektiverer ordene genspejlingen , d.v.s. at både de producerede genstande og sproget akkumulerer samfundets virksomhed og erfaring.

Pas på de misforståelser, der risikerer at opstå ved brugen af ordet virksomhed og virksomheder på dansk. For langt de fleste dansktalende henviser dette ord til noget i retning af en fabrik. Det ville være lykkeligere, hvis vi kunne finde et bedre ord. "Et virke" og "flere virker" ville være mere u-misforståeligt, men, især i flertalsformen, også mere akavet. Måske er udtrykkene "gøremål" eller - på linje med Murrays terminologi - : "forehavender" bedre. Engelske oversættelser anvender ordet activity, som faktisk er direkte misvisende. Det tyske ord er Tätigkeit. Jeg har anvendt ordet virksomhed i dette kapitel, for ikke at forvirre, men vil tilråde, at man indimellem prøver at substituere de andre ord, for ikke at tabe tankegenstandens meget virkelige realitet af syne, og ende med raslende, abstrakte ordskeletter.

Virksomhedsbegrebet

Det er i særdeleshed virksomhedsbegrebet der står i centrum for Leontjews personlighedspsykologi. Lad os gå lidt nærmere ind på, hvad der ligger i det.

For det første er det jo klart, at vi forstår det som udsprunget af den marxistiske opfattelse : at personligheden er indbegrebet af samfundsforholdene - og at samfundsforholdene her ses som indbegrebet af de legemlige materielle subjekters virksomhed i den materielle produktion og konsumption.

“ I al sin mangfoldighed udgør det menneskelige individs virksomhed et system, der er indeholdt i de menneskeskabte samfundsrelationers system. Der eksisterer ikke menneskelig virksomhed udenfor disse relationer. Hvordan den eksisterer, bestemmes af de former og redskaber for det materielle og åndelige samkvem, der er frembragt af produktionens udvikling, og som ikke kan realiseres anderledes end i konkrete menneskers virksomhed”.

Dette synspunkt fastholder skarpt, at man ikke skal forstå virksomheden som en relation mellem mennesket og et overfor det stående samfund:

“I samfundet finder mennesket ikke simpelthen ydre betingelser, som det må indrette sin virksomhed efter, men... selve disse samfundsmæssige betingelser indeholder motiverne og målene for dets virksomhed, samt denne virksomheds redskaber og metoder. Kort sagt, samfundet producerer samfundsmedlemmernes virksomhed”.

Leontjew fremhæver virksomhedens genstands-mæssighed. Den må være rettet mod noget, handle om noget, gøre noget ved noget .*Det lyder umiddelbart som om der menes: genstand i form af ting, men ved nærlæsning finder man, at det også omfatter alt muligt andet, f.eks. undervisning eller kommunikation. - Pointen om genstandsmæssighed er, tror jeg, væsentligst en pointe om, at der må være en forankring til en konkret materialitet.

Genstandsmæssigheden ,som netop er det grundtræk ved erkendelsen, der ligger bag genspejlingsteorien, gælder ligefuldt behovenes og følelsernes område. De må opfattes som knyttet til noget i verden.

Den menneskelige virksomheds genstande og motiver er samfundsmæssigt givne, men virksomheden styres af behov hos subjekter. Her skelner Leontjew udtrykkeligt mellem:

1) behovet (i en mere primitiv, oprindelig funktion) som en indre betingelse / nødvendig forudsætning for virksomhed og

2) behovet, som det, der styrer og regulerer subjektets konkrete virksomhed i tingsverdenen.

I den første forstand kan det være noget rent biologisk, men i den anden forstand forudsætter det det, som Leontjew kalder : behovets møde med sin genstand, d.v.s. den akt, hvor behovet “genstandsgøres”, hvor det fyldes med et indhold, der tages fra den omgivende verden, d.v.s. i Murrays terminologi : etableringen af kateksis eller pres.

Det er netop gennem denne mekanisme,gennem en udvikling af behovenes genstandsmæssige indhold, at der i Leontjews forståelse kan fremkomme nye behov, der er løst fra organismens biologiske behov, - her refererer han eksplicit til Allports begreb om funktionel autonomi.

Psykologien må beskæftige sig med subjektets ydre genstandsmæssige handlinger. Der er her bestemt ikke tale om en ombytning af studiet af det psykiske med studiet af adfærden, men derimod om en afmystificering af det psykiskes natur.

“ At tro, at den psykologiske forskning kan skride frem uden at bevæge sig over i et plan, hvor den studerer selve den ydre virksomhed og dens struktur,er en stor fejltagelse, som karakteriserer en stor del af den borgerlige personlighedspsykologi.”

Virksomheden bringer netop mennesket i praktisk kontakt med de genstande, der konfronterer mennesket, også med dem, der kan give virksomheden en anden retning, forandre og berige den.

*

Nu er det ikke sådan at der ikke, i denne forståelsesform, findes rent indre virksomhed. Det er tværtimod centralt at betragte dobbeltheden mellem ydre virksomhed og indre virksomhed ( d.v.s. praktisk virksomhed og virksomhed på tanke-og forestillingsplanet).

Her var Leontjews forgænger, Lev Vygotsky ( 1896-1934) central i udviklingen af et begreb om interiorisering, som handler om, hvordan de ydre genstandsmæssige virksomheder omdannes til processer, der forløber i det mentale plan.

Centralt i denne forståelse er begrebet om den menneskelige virksomheds redskabsstruktur og begrebet om, at virksomheden er indbygget i et system af indbyrdes relationer med andre mennesker .

“Redskaberne formidler virksomheden, der forbinder mennesket ikke blot med tingenes verden, men også med andre mennesker. Takket være dette opsuger virksomheden menneskehedens erfaring i sig “.

Interioriseringen indebærer at

“...de højere psykologiske funktioner (d.v.s. tænkningen) får en struktur, der indirekte indeholder de samfundshistorisk udviklede redskaber, - og fremgangsmåder, - der formidles til den enkelte af de omgivende mennesker, -under samarbejdsprocessen,-og i kommunikationen med dem. “

Denne formidling involverer jo sproget, og i Vygotskys tænkning er det netop allermerst centralt at forstå sproget, ordene og begreberne som redskaber, værktøj i den samfundsmæssige reproduktion og produktion.

Og det bliver netop disse sprogets samfundsmæssige redskabsfunktioner, som den enkelte tilegner sig, der så igen bliver grundlaget for, at den sproglige genspejlingsprocess,( i sin relative løsrevethed fra dens genstande, men stadig med den grundlæggende samfundsmæssige genstandsmæssighed i behold,) forvandles til intrapsykiske processer, d.v.s. tankevirksomhed, en indre virksomhed.

Det er netop heri at den - fra starten primitive - psykiske genspejling, som vi tænkes at dele med dyrene, “op-hæves” til bevidsthed - som subjektets reflektion af virkeligheden, af sin egen (og andres) virksomhed, og af sig selv.

Det betyder, at bevidstheden hos den enkelte kun kan eksistere under forudsætning af, at der findes en samfundsmæssig bevidsthed og et sprog, der er "dens virkelige substrat."

Sproget må opfattes produceret i den materielle produktionsproces og bevidstheden bliver “bærer af de i sproget fikserede samfundsskabte betydninger”.

Men interioriseringsprocessen består ikke i, at den ydre virksomhed overflyttes til et forud eksisterende bevidsthedsplan. Interioriseringen er den proces, hvorunder dette indre plan dannes.

Denne pointe er helt fundamental. Den er faktisk beslægtet med både Hegels og eksistensfilosoffernes opfattelse, og helt i tråd med den symbolske interaktionalismes synspunkt.

Men det betyder så også, at den klassiske skillelinje mellem

A) den ydre verden og B) bevidsthedsprocesserne som indre fænomener

afløses af en anden skillelinje, nemlig mellem

X) den genstandsmæssige virkelighed og dens afspejling i individet og

Y) subjektets virksomhed, både den indre og den ydre.

Den første afgrænser da området for den mere generelle dialektisk-materialistiske reflektion om forholdet mellem samfund og bevidsthed, medens den anden afgrænser genstandsområdet for personlighedspsykologien.

Virksomhedens generelle struktur

Leontjew opridser nu, hvad han kalder : virksomhedens generelle struktur. Han gør det klart at entalsordet selvfølgelig er misvisende, det enkelte individ har mange forskellige slags virksomheder , svarende til mange forskellige behov.

Han fremhæver, at den væsentligste forskel mellem virksomhederne er mellem deres genstande, idet genstandene jo giver dem retning.

Og så vælger han at beskrive virksomhedens genstand som dens motiv. (Lidt problematisk, forsåvidt man vel må kunne have forskellige virksomheder overfor samme genstand, og dermed også forskellige motiver. Men vi kan måske forstå det ved et eksempel som “ at bagerturens motiv er flødeskumskagerne" eller "at forfatterens skriveprocess som motiv har den færdige bog".

Men skal jeg opfatte mine familiemedlemmer, juleaften eller julegaverne som motiv for min indkøbstur ?)

Leontjew introducerer nu et særskilt begreb “handling”, defineret som “en process der er underordnet under forestillingen om det mål, der skal nåes”. Det vil typisk være delmål i virksomheden, d.v.s. mål, der typisk ikke tilfredsstiller det motiverende behov direkte. *) Det er på dette punkt værd at bemærke, at Leontjews virksomhedsbegreb i en vis udstrækning svarer til Murrays begreb om handlingsrækker (serialer), mens Leontjews handlingsbegreb så kommer til at svare til Murrays “proceedings” eller forehavender. Vi kan på den måde forstå, at Leontjew kan sige at virksomhed kun består af handlinger (således at undervisningsvirksomhed kun består af undervisningshandlinger etc) Det billede, der ligger bag, er det kulturhistoriske : at en oprindelig kollektiv virksomhed igennem indførelsen af arbejdsdeling udspaltes, så de enkelte hver får nogle - ikke i sig selv særlig tilfredsstillende - delmål, (som f.eks. klapperne i klapjagten) men at motivet stadig ligger i det kollektive produkt eller handlingsresultat, og den del, den enkelte kan få af dette.

Det hedder sig så, at igangsættelsesfunktionen forbliver hos motivet, men at den handlingsstyrende funktion kommer til at ligge i den enkeltes forestilling om sine (tildelte) mål.

Motivet bestemmer da et udvalg eller en zone af “objektivt adækvate mål”, og Leontjew understreger, hvor uundersøgt de processer er, hvorunder vi sætter de enkelte delmål i en virksomhed. *)Jeg mener at han her peger på præcis de samme processer, som Murray forsøger at tematisere med sit begreb om ordinationen.

Gennem valget af hvilke handlingsmål, der skal søges realiseret,- og i hvilken rækkefølge - konfronteres den enkelte nu med konkrete omstændigheder, der må blive bestemmede for, hvordan målet nåes: handlingens operationelle aspekter.

Fremgangsmåderne ved realiseringen af en handling betegner Leontjew som operationer : f.eks. : jeg går ud til cyklen, låser den op, tager den ud af stativet, svinger ud over fortovet, holder for rødt etc. , alt det er dele af en handling : at køre til Ryesgade. Motivet : jeg vil hjem. Virksomheden : at køre hjem.

(Der ligger klart fortolkningsmuligheder: hjemturen kan betragtes og fungere som delhandling i mere omfattende virksomhed, såsom at dyrke og udvikle forholdet til mine nærmeste, eller at følge med i en TV-serie, der kører kl.17.30 hver dag, der igen kunne være delhandlinger i en endnu mere overordnet virksomhed : at gennemføre en analyse af TV-programmer, omstyrte Schlüter-regeringen o.s.v.)

Det væsentlige i anskuelsesformen, siger Leontjew, er, at den ikke sigter mod at opdele den levende virksomhed i elementer, men at den vil afdække dens “indre forbindelser”. *) Sigtet er i den forbindelse identisk med Murrays)

Det er da også vigtigt, at det er en struktur, hvor der bestandigt kan ske forskydninger. Hvad der starter med at være virksomhed kan blive handling i en ny virksomhed, eller en handling kan få selvstændig tilskyndende kraft og blive virksomhed, jvf. den tidligere reference til Allports funktionel-autonomi- begreb.

Betydningen af hele denne forskydelighed i virksomhedens (gøremålenes) makrostruktur - som jo formidler den samfundsskabte virkelighed - er nu også, at det faktisk er igennem den, at de indgående neurofysiologiske processer organiseres. *) Her er altså det samme billede af sammenhængende organisatorisk kontinuitet mellem de korte, snævrere fysiologiske hændelses cykluser og den tidsligt integrerede handling så at sige “i eet organismisk hiararki”, som vi fandt hos Murray.

Det er måske værd at bemærke, at dette for Leontjew - i øvrigt med belæg hos Pavlov - tages som udtryk for, at forskningen må bevæge sig fra psykologien til fysiologien, altså at problemerne må sættes fra det overordnede niveau, i en slags top-down-approach.

PERSONLIGHED

Indtil videre har vi kunnet høre ordene virksomhed, virksomhedsgenstand og motiv som hjemmehørende i den traditionelle marxistiske betydningssfære, d.v.s. som objektive betydninger, samfundsproducerede betydninger, knyttet mer eller mindre direkte til produktionsprocesserne, og med en historie i sprogets samfundsskabte udvikling : De betydninger, der figurerer i de beskrevne genspejlinger, de virksomheder der findes betydende, og de betydninger, som genstande tillægges, tilhører og udgør formerne for den samfundsmæssige bevidsthed. (Altså en diskurs som er forblevet indenfor den mere generelle anskuelsesvinkel afgrænset s. 160 og 164). Det er, implicit, femårsplanernes produktionsmål, mønster- arbejderens virksomhed og den rene kommunismes motiver der drejer sig om, ikke flødeskumskager.

*

Under overskriften “ Betydning som et problem i bevidstheds-psykologien” introducerer Leontjew et begreb om “Betydningernes dobbeltliv”. Det går ud fra, at vi må foretage en skelnen mellem de ideale, objektive betydninger, jeg nævnte, (som udspringer af formen for den samfundsmæssige bevidsthed), og på den anden side disse betydningers fungeren i virksomheden og bevidstheds-processerne hos de konkrete individer.

Leontjew starter med at understrege, at de subjektive betydninger ikke mister deres samfundshistoriske natur, deres objektivitet.

Så fremhæver han, at der til de subjektive betydninger knyttes det individuelle engagement, og siger at det må forklares ved at se på deres forhold til deres personlige mening.

Den personlige mening beskriver Leontjew som den funktion, der udgår fra motiverne i retning af at vurdere, hvilken betydning de objektive omstændigheder -og subjektets handling under disse omstændigheder - har for personens liv, - nemlig i retning af at tilfredsstille og udvikle de materielle og åndelige behov, som bliver formidlet af og transformeret i motiverne for dets virksomhed.

Jeg tror, at det, der her udtrykkes så kompliceret, sagt mere direkte drejer sig om, at selvom det har en objektiv samfundsmæssig- bevidstheds- betydning at gøre sådan eller sådan, ligger der faktisk ikke deri, at det også automatisk er personligt meningsfuldt for borgeren.

De objektive betydninger og de personlige meninger vil i varesamfundet ofte ikke falde sammen. Der vil være en fremmedhed ved de objektive betydninger. Arbejdets betydning ligger ikke mere i det fremstillede produkt, snarere i lønningsposen. Og Leontjew siger så, i første instans, og uden at blinke :

“Tilintetgørelsen af privatejendomsforholdene tilintetgør denne modsætning mellem betydninger og meninger i individernes bevidsthed . Men forskellen mellem dem (deres ikke-sammenfalden) bliver ved med at være der.”

Han fremhæver, hvordan denne afstand for såvidt allerede kommer ind ved at ordbetydningerne “kiler sig ind” , fikserer de samfundsskabte betydninger. De skaber en potentiel afstand til den mening, de samfundsskabte betydninger har for individet i forhold til dets liv og dets behov.

Herved etableres der “det hemmelige plan” i bevidstheden, der ofte opfattes som om det ikke var udformet i subjektets virksomhed og i udviklingen af dets motiver, men snarere tolkes som et umiddelbart udtryk for indre drivkræfter, der fra begyndelsen er indbygget i selve menneskets natur, : bag motiverne skjulte behov.

Men “netop den personlige mening skaber den menneskelige bevidstheds engagement”, siger han, meget programmatisk.

Herfra kan han så gå videre : Psykologisk eksisterer betydningerne kun som noget der realiserer disse eller hine personlige “meninger”, ligesom subjektets handlinger og operationer kun eksisterer som noget, der realiserer den ene eller den anden virksomhed, der er sat igang af dets motiv/behov.

Man skal holde ørerne stive, for ikke at gå glip af pointen her: det er de offentlige betydningers plads i den enkeltes livsmening der bestemmer deres funktion, ligesom operationer og handlingers funktion er bestemt af deres plads i den motiverede virksomhed. *) Jeg er usikker på, om Leontjew herigennem implicerer, at samfundsprocessernes personlige meningsfuldhed for borgerne er den ultimative forudsætning for, at den samfundsmæssige bevidstheds objektive betydninger ikke udhules ?

Leonjew taler om at meningen “legemliggøres” i betydningerne, og fremhæver, hvordan det i klassesamfundet (og i den ideologiske kamp) kan være tilfældet, at personlige meninger (der afspejler motiver, som er skabt af menneskets virkelige livsrelationer) ikke kan finde objektive betydninger, der kan legemliggøre dem på adækvat måde “og så begynder de at leve ligesom i fremmede klæder”. *) Det kunne måske være som en religiøs trang i en ateistisk kommunistisk stat ?

Problemet er, siger han, at individet ikke har sit eget sprog. Det må leve med udefra tilegnede “færdige betydninger”. Det betyder bl.a. at det kan være blevet prakket forvrængede forstillinger og ideer på, der som stereotypier kan være modstandsdygtige, så der skal alvorlige konfrontationer til at ødelægge dem, selv hvis de er i modstrid med individets virkelige, praktiske livserfaring. Og fjernes de, betyder det ikke automatisk en reintegration af virksomhedsstrukturen. Det kan tværtimod resultere i ravage og krise.

“ Det er yderligere nødvendigt, at der i individets bevidsthed sker en ny manifestation af de subjektive, personlige meninger i nye betydninger, der er adækvate for dem.”

“ En sådan ny manifestation er netop den der udspiller sig under den kamp om menneskenes bevidsthed, der finder sted i samfundet.”

Det er ikke, mener Leontjew, et spørgsmål om at individet i en sådan re- integrationsproces (hvor det har frigjort sig for forældede betydninger, stereotypier og fordomme) kan “vælge nye betydninger” som i et supermarked.

Det er snarere sådan, at den enkelte stilles overfor et valg mellem indbyrdes kæmpende samfundsmæssige positioner, som udtrykkes og gøres bevidste ved hjælp af disse betydninger.

Det gælder især i klassesamfundet, men også under socialismen og kommunismen.....

“ i det omfang det individuelle menneskelivs særpræg, det specielle ved udviklingen af den enkeltes personlige relationer, samkvem og hele livssituation, gør sig gældende her.”

( En ganske underfundig bemærkning, tror jeg, i USSR anno 1974 !)

“Forskellen eller ikke-sammenfaldet mellem de personlige meninger, der bærer den subjektive bevidstheds intentionalitet og engagement, og de i forhold til bevidstheden “indifferente” betydninger, som de første er nødt til at bruge for at komme til udtryk, dør ikke bort og kan heller ikke dø bort. Derfor er den indre bevægelse i den individuelle bevidstheds udviklede system fuld af dramatik. Den skabes af “meninger”, som ikke kan udtrykke sig i adækvate betydninger, og af betydninger, der er berøvet deres grobund og derfor undertiden på pinagtig vis bringer sig selv i miskredit i subjektets bevidsthed. Og endelig skabes den af, at der forekommer mål og motiver, der er i strid med hinanden.

Det er overflødigt at gentage, at denne indre bevægelse i den individuelle bevidsthed bliver frembragt af bevægelsen i menneskets genstandsmæssige virksomhed, og at det er dramatikken i dets virkelige liv, der skjuler sig bag den indre bevægelses dramatik, og at en videnskabelig bevidsthedspsykologi derfor er umulig uden at man studerer subjektets virksomhed, formerne for dets umiddelbare eksistens.”

Det bliver nu netop gennem indførelsen af de to begreber : bevidsthedens engagement og personlig mening at Leontjew når frem til nødvendigheden af at introducere begrebet personlighed som noget andet og mere end det legemligt virkelige, men psykologisk abstrakte begreb: subjekt .

Der er et fåtal af overordnede bestemmelser, der kan være en vis enighed om, siger han, .såsom at personligheden er:

* en ikke-gentagelig enhed,

* en højeste integrerende instans,

* de psykiske funktioners husherre,

* tankens og adfærdens styrer etc.

Så gennemgår han en række typiske teoretiske positioner (som alle er fejlagtige i hans øjne), og konkluderer:

Den materialistisk-dialektiske metode kræver, at man undersøger udvikling ( i det hele taget, men her specielt udviklingen af personlighed) som en selvbevægelses-proces, d.v.s. i dens indre, drivende relationer, modsigelser og indbyrdes overgange, således at dens forudsætninger fremstår som dens egne momenter, der transformeres i den selv.

“En sådan indfaldsvej fører nødvendigt til tesen om personlighedens samfundshistoriske væsen: at mennesket træder ind i historien, (og barnet ind i livet) som blot individ , udrustet med bestemte naturlige egenskaber og evner, og at det først bliver personlighed i sin egenskab af subjekt for samfundsmæssige relationer.”

Det bliver derfor afgørende at få belyst afstanden mellem vores egenskaber qua individ (det kan både være medfødte og erhvervede) og vores personlighed. Vores medfødte individegenskaber, f.eks. karakteristiske egenskaber ved vores nervesystem, bliver ikke egenskaber ved personligheden, og bestemmer heller ikke personligheden. De udgør ikke det skelet personligheden bygges på, men

“viser sig kun på de mekanismers niveau, ved hvis hjælp individets relationssystem til verden realiseres”.

Det vil sige, at såvel en fysisk deformitet som et “svagt nervesystem” kan få betydning, ved at blive bestemmende for nogle samfundsmæssige relationer, og måden individet indgår i dem, - men det kan principielt være på den ene eller den anden måde, og med helt forskelligt resultat for personlighedens udformning.

Det afgørende er den foreningsprocess, der binder subjektets virksomheder sammen, og som fører til udviklingen af dets personlighed. *) Slægtskabet med Sterns konvergens-tankegange er tydelig. Entelekien, der rekvirerer anlæg og aktualiserer beredskabsdispositioner i samspil med retningsdispositioner , - og de personlige egenskaber som kun fastlagte gennem dette møde.

Studiet af denne proces kan hverken løses igennem subjektivt-empirisk psykologi eller indenfor behavioristiske eller dybdepsykologiske rammer. Det drejer sig om at komme ud af modsætningen mellem personlighedspsykologien og “funktionernes psykologi” og det kan man kun ved at inddrage virksomhedsbegrebet : man kan nemlig ikke sætte personligheden op i nogen slags modsætning til virksomheden, som jo nemlig frembringer personligheden.

Ideen om, at det er menneskets(medfødte) natur at være en personlighed, og at der altså er en basis, på hvilken der kan ske en aflejring af nogle i livets løb erhvervede kvaliteter, ser bort fra den af Marx opdagede dobbelthed ved de objektive relationer, menneskets egen dobbelthed som “naturens subjekt” og som “samfundets subjekt”, og den er et resultat af, at man ignorerer hvad Leontjew kalder “den overordentlig vigtige læresætning” at :

“subjektet, når det indgår i et nyt system af relationer i samfundet, også får nye systemkvaliteter, som først rigtigt udgør personlighedens virkelige karakteristik.”

Det drejer sig således om at studere

“ de transformationer af subjektet (de fundamentale omvæltninger der sker med det) der frembringes af dets virksomheds selvbevægelse indenfor samfundsrelationernes system.”

Men her møder Leontjew et problem i den marxistiske psykologi . Den indflydelsesrige Rubinstein har nemlig sagt :

“Den læresætning, hvorefter de ydre påvirkninger er knyttet sammen med deres psykiske virkning gennem personlighedens formidling, er det centrum, der bestemmer det teoretiske approach til alle personlighedspsykologiens problemer.”

Det er jo rigtignok, siger Leontjew, at den ene og den anden påvirkning i den forstand virker gennem det indre, d.v.s. via den organiserede personligheds fortolkning. Men det nytter os jo ikke noget til at forstå hvordan personligheden dannes. Rubinstein siger selv, at det indre afhænger af de forudgående ydre indvirkninger, men det forklarer jo ikke “fremkomsten af personligheden som en særlig helhed, der ikke falder direkte sammen med individets helhed.” Så Rubinsteins formulering lægger for såvidt op til bare at forstå personligheden som individet, der er beriget af forudgående erfaring.

Herudfra tillader Leontjew sig så simpelthen at vende dogmet om : Det er ikke det ydre der virker gennem det indre, men : Det indre (subjektet) virker gennem det ydre, og forandrer derigennem sig selv. Og her kan han så trække Engels ind, som har sagt, at oprindelig optræder det levende subjekt overhovedet kun i sin egenskab af at råde over det Engels kalder “selvstændig reaktionskraft” .

Men denne kraft kan kun virke gennem det ydre, og i dette ydre sker også dens overgang fra mulighed til virkelighed, dens konkretisering, dens udvikling og berigelse, kort sagt den omdannelse af reaktionskraften, som også er en omdannelse (til samfundsmæssighed) af selve subjektet, dens bærer.

Nu - og her kan han så pludselig placere Rubinsteins these som afledelig af sin egen ! - nu, d.v.s. i sin egenskab af omdannet subjekt , optræder det også som det, der ombryder de ydre påvirkninger gennem sine kontinuert forløbende tilstande.

Det her, siger Leontjew, er selvfølgelig blot en teoretisk abstraktion. Men den her beskrevne bevægelse er til stede på alle subjektets udviklingsniveauer- og derved vil han jo nok sige : ikke blot i starten . Måske kan man oversætte dette til et generelt udsagn: "Forudsætningerne holder op med at være det, de har været - i sig selv -, så snart subjektet begynder at udøve virksomhed."

*

Spørgsmålet om jegets bestandighed og kontinuitet stilles nu op overfor spørgsmålet om det foranderlige og diskontinuerte ved personers adfærd, og Leontjew påpeger, at personligheden bestemmes ved den samlede mængde af subjektets mangfoldige virksomheder, således at man overhovedet ikke ikke får fat i personlighedens struktur, hvis man tager udgangspunkt i de enkelte handlinger eller operationer, eller enkelte egenskaber.

Det virkelige grundlag for personligheden ligger ikke i de genetiske programmer, den medfødte begavelse, heller ikke i de vaner, kundskaber og færdigheder personen har tilegnet sig, men i det virksomhedssystem, der realiseres af disse kundskaber og færdigheder.

Og det betyder så også, at man ved udforskningen af personligheden ikke skal gå fra de erhvervede færdigheder, evner og kundskaber til de virksomheder, der karakterises af dem, men at man skal starte med at finde virksomhedernes indhold og forbindelser, og først derfra begive sig ind i spørgsmål om, hvordan de realiseres.

Leontjew fastslår nu, at subjektets forskellige virksomheder i løbet af dets udvikling indgår i hierarkiske relationer med hinanden. Disse hierarkiske relationer er så at sige frigjorte fra organismens tilstande. De

“skabes af deres egen udvikling, og det er dem, der danner personlighedens kerne.” “De knuder, der forener de enkelte virksomheder, bindes ikke af de biologiske eller åndelige kræfter, der ligger i subjektet selv, men de bindes i det relationssystem, som subjektet indgår i.

Og det, at der i løbet af udviklingen sker en mangedobling af virksomhederne fører ikke til, at der bare opstår et længere og længere katalog ,der sker en centrering omkring nogle få overordnede virksomheder, der så kommer til at underordne de andre under sig.......Denne proces er uadskillelig fra udviklingen af bevidstheden og selvbevidstheden, men det er ikke bevidstheden, der udgør dens første grundlag, - bevidstheden blot formidler eller så at sige resumerer den."

*

Forholdet mellem motiver, behov, emotioner og personlighed.

Som det vil huskes opererer Leontjew med to behovsbegreber. Ideen er, at der, mere eller mindre medfødt, findes behov (udgangspunktet er her tydeligt viscerogene behov, f.eks. sult) men at behov på dette niveau før deres tilfredsstillelse ikke “kender” deres genstand, - at de uddifferentieres ved hjælp af de genstande, der findes, - og at disse genstande, (kathekserede objekter) nu bliver “motiver” for virksomhed. D.v.s. at behovet hører op med at være det, det oprindeligt var.

Ud fra den betragtning, at udviklingen af behov hos dyr afhænger af udvidelsen af den kreds af naturlige objekter, de konsumerer, mens den kreds af objekter, som mennesker konsumerer, bestemmes af produktionen, når Leontjew så til at sige, at menneskenes behov faktisk skabes af produktionens udvikling.

Der er to mulige skemaer for at forstå disse ting :

* behov —> virksomhed — > behov

eller

* virksomhed — > behov — > virksomhed

Det er det sidste skema der er sandt marxistisk, idet, som den franske psykolog Lucien Seve har sagt:

“Intet begreb, der bygger på ideen om en drivkraft, der principielt går forud for selve virksomheden, kan spille rollen som et førstebegreb og optræde som den gyldige basis for en videnskabelig teori om den menneskelige personlighed”.

De menneskelige behov produceres altså ! Og der kan ske en forandring og berigelse af behovenes indhold !

Udviklingen af den åndelige produktion skaber således behov, som kun kan eksistere under tilstedeværelsen af et bevidsthedsplan. Således skabes også “de genstandsmæssigt funktionelle” behov : behovet for arbejde, behov for kunstnerisk skaben o.s.v.

Leontjew siger, at det “selvfølgelig” begynder med at mennesker handler for at tilfredsstille sine elementære vitale behov . Men senere vendes dette forhold om, og mennesket tilfredsstiller sine vitale behov for at være virksom !

Vi spiser for at kunne arbejde, snarere end at vi arbejder for at kunne spise, tror jeg han optimistisk mener.

Hverken vilje, lyst eller gentagelses- og færdiggørelses tendenser (dynamiske kræfter der kan opstå under realiseringen af virksomheden) kan opfattes som motiver.

Hvad specielt følelserne angår, så er det ikke sådan, at de underordner virksomheden under sig , ( er den styrende kraft bag vores gøremål). De skal ses som et resultat af gøremålene, og en mekanisme i deres bevægelse. De fungerer som indre signaler, der genspejler forholdet mellem motiverne. De er netop relevante for virksomheden, men ikke for de handlinger eller operationer, der realiserer den (e.g. en heldigt udført handling giver ikke altid positive emotioner).

Når gøremål, der har en stærk personlig mening for én, under deres realisering lader een støde på en negativ stimulering, der vækker stærke emotioner, - så forandres virksomhedens personlige mening ikke af det.(Man blir rasende, eller man tuder, men går alligevel på med krum hals). Leontjew taler ligefrem om " en hurtigt voksende psykologisk "diskreditering" af den emotion, der opstår.

Følelserne udspringer af den personlige mening og følelserne opretholder den personlige mening. *) jvf. emotionernes rolle i den Shandske sentiment-opfattelse !

Leontjew skelner mellem

* affekter (pludselige og ufrivillige) ,

* egentlige emotioner (her: følelser) og

* "genstandsmæssige følelser", d.v.s. varige emotionelle oplevelser,

der er “krystalliserede” i genstanden, "affektive komplekser".*) Jeg opfatter det som tæt på det shandske sentiments, men det dækker vel logisk også kateksis - pres-begrebet.

* stemningerne, "der efter deres 'personlighedsfunktion' er meget vigtige

subjektive fænomener."

Stemningerne er ikke klare bevidste og tydelige følelser, men emotionelle farvinger, der kan knytte sig til handlinger : snigende misstemninger, kildrende anelsesfuld fryd, bedrøvelighed o.s.v. Deres fremkomst og funktion sætter Leontjew i forbindelse med det forhold, at vores handlingers mål godt nok altid er os bevidst, men at deres motiv godt kan være mere eller mindre skjult og upåagtet.

Nu er det sådan, siger han, at der i løbet af den menneskelige virksomheds udvikling sker

" en fordobling af motivernes funktion, som følge af, at virksomheden nødvendigvis bliver "fler-motiveret", d.v.s. at den samtidig svarer til to eller flere motiver. Handlingerne realiserer en mængde relationer: til den genstandsmæssige verden, til de omgivende mennesker og til en selv. Arbejdsvirksomheden er således samfundsmæssigt motiveret, men den styres også af sådanne motiver som f.eks. materiel belønning . Skønt disse to motiver er til stede samtidig, ligger de dog ligesom i to forskellige planer."

Under socialistiske forhold skabes arbejdets mening for den arbejdende af samfunds-mæssige motiver, siger Leontjew, men den materielle belønning optræder også som motiv. De to motiver kan imidlertid ikke ligestilles. Lønnen kan have en "stimuleringsfunktion", der kan anspore og "dynamisere" virksomheden, men den mangler hovedfunktionen: den meningsgivende funktion. Der indføres altså en skelnen mellem meningsgivende motiver og blot stimulerende motiver .

Kendetegnet ved de meningsgivende motiver er, at de har en helt anden resistens og dybde end de blot stimulerende. F.eks. vil de netop, som i eksemplet ovenfor ved at støde på modgang hurtigt diskreditere de eventuelle negative emotioner.

Det er derfor vigtigt at beskæftige sig med “de meget betydningsfulde gensidige forhold mellem de meningsgivende motiver og de stimulerende . De meningsgivende motiver har altid en “højere plads i hierarkiet” og det uanset om de er bevidste,- det behøver de jo nemlig som sagt ikke at være.: Målene for handlinger må i sagens natur være bevidste, men grunden til at vi stiller os de givne mål, og når dem, behøver ikke at være os bevidste.

Man må faktisk tit “en omvej” for at forstå sine egne motiver og deres plads i et motivhierarki. Og her bliver det vigtigt, at handlingens emotionelle farving faktisk kan forståes som signal om handlingens relation til den personlige mening: handlingens motiv meddeler sig igennem dens emotionelle farvning.

Leontjew anfører som eksempel på dette, hvordan en dag med effektivt og velgennemført arbejde havde efterladt en mand med en ubehagelig følelsesmæssig bismag, og hvordan han så i reflektionen genkaldte sig sin negative reaktion ,samme dag, på en kollegas held med at gennemføre noget, de begge arbejdede på. Han havde troet, at de arbejdede udfra et fælles motiv, men blev af denne misstemning belært om, at det måske vigtigste motiv for ham har været at opnå succes for sig selv.

Og Leontjew taler om, hvordan manden så

".. står foran opgaven at finde den personlige mening. Men den løser sig ikke af sig selv, fordi den nu er blevet til den opgave at finde den indbyrdes relation mellem motiver, der karakteriserer ham som personlighed.

I en sådan situation er der problemer med at finde den personlige mening, at afklare forholdet mellem de motiver, der karakteriserer ham som personlighed.

Et særligt indre arbejde er fornødent for at løse en sådan opgave og -måske bortamputere det, der bliver blottet, fra sig selv”.

Personlighedsdannelsen

Der er nogle væsentlige grundtræk ved det menneskelige individs udviklingssituation der danner baggrund for de processer omkring og efter puberteten, som Leontjew betragter som den egentlige personlighedsdannelse. De vedrører den måde barnets forbindelser til den omgivende verden er formidlede og formidlende:

* hvordan det lærer at realisere sine forbindelser med menneskene gennem tingene,

* hvordan det lærer at realisere sine forbindelser med tingene gennem menneskene,

- herunder

*udviklingen af den sproglige genspejlingsprocess og

*udviklingen af virksomhedernes redskabskarakter.

Disse udviklinger i førskolealderen rummer faseskift mellem perioder med overvejende genstandsmæssig relationsudvikling og perioder med vægt på social relationsudvikling, og implicerer at der opstår opspaltninger mellem relationer til tingsverdenen og relationer til forskellige mennesker, og dannes forskellige udviklingslinjer, der igennem disse faseskift krydses og fører til, at der efterhånden etableres hierarkiske forbindelser mellem motiverne;, at nogle indordnes under andre.

Forudsætningen for personlighedens egentlige dannelse i puberteten ligger i den udvidelse af barnets kontakt med verden, der finder sted i skolealderen.

Virksomhedsteorien sætter her en afgørende ny fokus på betydningen af erkendelsesprocessernes indhold og disse indholds relation til den psykodynamiske udvikling.

"Mennesket lever i en virkelighed, der ligesom breder sig ud for det ......der begynder at åbne sig en virkelighed, der går langt udenfor grænserne for den praktiske virksomhed og det direkte samkvem med andre. Grænserne for den verden, det erkender og forestiller sig, bliver flyttet. Det sande felt, som nu bestemmer dets handlinger er ikke blot det tilstedeværende, men det eksisterende, det, der eksisterer objektivt eller undertiden kun illusorisk."

Leontjew fremhæver, hvordan udviklingen af målsætningsprocesen og udviklingen af handlingerne bygger på den oprindelige "dobbelte formidlethed" i subjektets forbindelser med verden: via genstandsmæssig virksomhed og via samkvem med andre.

Denne dobbelte formidletheds udvikling i skolealderen- som vel bl.a. handler om forholdet mellem fag man kan lide og lærere ;man kan lide , intressefællesskaber med forældre, andre børn o.s.v.- udgør en første spontan etape i opbygningen af personligheden. Her sker en udvikling af fler-motiverethed og indordning, som ikke styres af subjektets bevidsthed om sig selv. Her bliver personlighedens dannelsesproces ikke afsluttet, den forbereder blot fødselen af en personlighed, der er sig selv bevidst.

Men så opstår der, ved puberteten "en vis særlig omstrukturering" , hvor den bevidste personlighed kommer frem :

" Idet subjektets forbindelser med verden breder sig ud , sker der det, at de forskellige motiver “krydser hinanden”, at de ofte er ikke- sammenfaldende, at der viser sig modsigelser.

Herved opstår der krav om nogle orienteringspunkter, ikke blot til at orientere de forskellige handlinger, men faktisk om aktivt at genspejle hierarkiet i deres forbindelser".

Leontjew beskriver dette skift som et, der finder sted fra at orientere sig i virksomhedernes horizontalplan til at beskæftige sig med virksomhedernes “vertikalplan” : nemlig at bringe motiverne i relation til hinanden.

Denne bevægelse udtrykkes i tilblivelsen af et sammenhængende system af personlige meninger, - og det betegner personlighedens egentligste fødsel, noget, der nok har mange faser og etaper, men alligevel på afstand må betragtes som : en begivenhed.

Her sker en bevægelse fra oprindeligt personificerede relationer til objektive samfundsmæssige relationer : et stadig bredere system af forbindelser med verden : det, der får subjektets samfundsmæssige væsen til at udfolde sig - og det kan jo så, alt efter hvilken slags samfund man udvikles i, mere eller mindre også pege frem mod “et idealsamfund”.

Et led i denne process er, at intim-omgangskredsen (familien) først taber i egenværdi, der opstår den psykologiske oprørskhed, inddrages en langt bredere referencekreds, men samtidig sker der normalt en intensiv udvikling af det indre liv, nye nære venner etc.

“Jo mere samfundet åbner sig for personen, desto righoldigere bliver dens indre verden udfyldt.

Personlighedens udviklingsproces er altid i bund og grund ikke-gentagelig. Den giver kraftige forskydninger “langs aldersabcissen” og fører undertiden til social degradering af personligheden. Det vigtigste er, at den forløber helt forskelligt, afhængigt af de konkret historiske betingelser og af individets tilhørsforhold til det ene eller det andet sociale miljø. Den er især dramatisk under klassesamfundets betingelser med dets uundgåelige fremmedgørelse og opstykning af personligheden, og med dets alternativer mellem underkastelse og herredømme.

Det siger sig selv, at de konkrete leveforhold også sætter deres præg på personlighedens udviklingsforløb i det socialistiske samfund.

sig for noget, hævde et eller andet i sig selv

På dette niveau er det også vigtigt, at de tidligere indtryk, hændelser og subjektets tidligere handlinger ikke optræder som “hvilende lag” i subjektets erfaring. De bliver “genstand for dets relationer og dets handlinger” og ændrer derved deres bidrag til personligheden. (jvf. tilbagegribende indordning).: Barndommens erfaringer ses i nye lys, og får betydninger, subjektet ikke tidligere har set. Her kan man også opleve, at personen “kaster sin biografis byrde af sig”.

“Disse forhold er teoretisk afgørende vigtige, fordi de jo modsiger de gængse synspunkter om, at personligheden er produkt af menneskets biografi”.

Ligesom fortiden udgør også fremtiden “det nærværende” i personligheden: Når der for et menneske viser sig et fremtidsperspektiv, er det ikke blot et produkt af en “foregribende genspejling” men dette menneskes ejendom.

Personlighedens første grundlag er rigdommen i dets forbindelser med verden. Denne rigdom omfatter også de teoretiske virksomheder, - som både kan udvides og blive snævrere i løbet af udviklingen. Den “indsnævring af interesserne” der tit sker, er selvfølgelig nært knyttet til de relationstyper, “der er givet med epokens, nationens og klassens objektive betingelser.”

“Men den psykologiske analyse bliver ikke stående ved dette, fordi personlighedens forbindelser med verden både kan være fattigere end dem, der tilbydes af de objektive forbindelser, og også langt kan overskride dem.”

Udover forskellene i indholdet i de genstandsmæssige og sociale relationer er en vigtig parameter graden af virksomhedernes og deres motivers hierarkiske indordning.

Her er vi ved, hvad Leontjew kalder “den mest komplicerede parameter i personligheden” : dens generelle strukturtype, spørgsmålet om eensidighed eller mangesidighed .

Han taler her om: personlighedens generelle psykologiske profil (det indre forhold mellem hovedmotivationslinjerne) og fremhæver, hvordan denne profil undertiden er flad uden virkelige toppe ( “ Nogen anser de små ting i livet for at være de store, og de store ser de overhovedet ikke.”) og han pointerer det personlighedsmæssige armod, der kan falde sammen med tilfredsstillelsen af så bred en kreds af hverdagsbehov, som man kan ønske sig, som den psykologiske fare, som det moderne forbrugersamfund udsætter mennesket for.

Han diskuterer også, hvorledes der kan ske en opsplitning af den indre, teoretiske virksomhed fra den praktiske, det virkelige liv. Exemplificerer med Dostojevskiske figurer, og beskriver, hvordan der da uafvendeligt kan indtræde det øjeblik hvor drømmene sønderflænges.

Hierarkierne kan danne relativt selvstændige enheder i personlighedens liv, og de kan enten være så adskilte, at personen lever skiftevis snart i det ene snart i det andet felt. De kan også blive organiseret “ ligesom i et enkelt punkt”. Men det er centralt

“at spørge, hvilken plads dette punkt indtager i det mangedimensionale rum, der udgør den egentlige - omend ikke altid for individet synlige - reale virkelighed.”

Der udvikles nemlig en særlig personlighed,

“når det ledende motiv-mål hæver sig op til det sandt menneskelige, og ikke isolerer mennesket, men knytter dets liv sammen med andre menneskers, med deres lykke."

Leontjew siger, at det kun er sådanne livsmotiver, der er i stand til at skabe “den indre, psykologiske eksistensberettigelse i dets tilværelse, der udgør livets mening og lykke. Det højdepunkt, der kan nås ad denne vej, er det menneske, der, med Gorkijs ord bliver menneskehedens menneske.

Vi må betragte personligheden som en ny kvalitet, der frembringes af bevægelsen i det system af objektive samfundsmæssige relationer, som dens virksomhed bliver inddraget i. Personligheden er ikke en ophobning af ydre påvirkninger, men fremtræder som “ det, et menneske gør ud af sig selv, når det hævder sit menneskelige liv.”

Subjektet er først virksomt for at opretholde eksistensen, men udviklingsbevægelsen fører til, at det opretholder eksistensen af hensyn til at være virksom, at udøve sin livsgerning, at realisere sin menneskelige bestemmelse.

“De genstandsmæssigt-tingslige behov kan mættes, og tilfredsstillelsen af dem fører til, at de sænkes ned til det niveau, der rummer betingelserne for livet, og som bemærkes desto mindre, jo mere vanemæssige de blir.”

“Derfor kan personligheden ikke udvikle sig indenfor rammerne af forbruget, dens udvikling forudsætter nødvendigvis en forskydning af behovene til en skabelsesprocess, for kun en sådan kender ingen grænser”.

Man kunne spørge, om ikke ideen “alle efter behov” implicerer et forbrugersamfund? Nej, svarer Leontjew:

"Når tilfredsstillelsen af de materielle behov bliver alles mulighed, tilintetgør det den unaturlige funktion denne tilfredsstilllelse har i privatejendoms-samfundet : at man hævder sig gennem den."

Om at erkende sin egen personlighed

Man må skelne mellem

a) viden om sig selv, som man overhovedet ophober den,

b) bevidsthed om sig selv, at erkende sit jeg (som produkt af, at mennesket er blevet til som personlighed)

Organismisk teori har svært ved at forklare dette ikke-sammenfald , siger Leontjew. Og man tænker sig også let ‘et lille menneske i hjertet, der trækker i trådene”. Eller man går udenom problemet , opløser jeget i “personlighedens strukturer” og i

“personlighedens interaktion med verden” .Men problemet persisterer alligevel, ytrer sig som

“ en individet indbygget stræben efter at træde for dagen, - i behovet for selv-aktualisering ."

Der er, som Lenin har fremhævet, forskel på

* en slave slet og ret * en slave, der tilpasser sig * en slave der gør oprør

Det er ikke en forskel i viden om egne individuelle træk, men en forskel i bevidstheden om sig selv indenfor samfundsrelationernes system. Bevidstheden om sit eget jeg er ikke noget som helst andet !

Virksomhederne krydser og sammenknyttes i knuder. Disse knuder, og de hierarkier de former, danner netop det gådefulde “personlighedens centrum” som vi kalder jeg’et, - et centrum, som ikke ligger i individet, under hudoverfladen, men i dets væren.

Den empirisk-psykologiske tradition har en ego-centrisk, ptolemæisk menneskeopfattelse. Den nye psykologi er kopernikansk : den ser jeg'et som indbygget ( d.v.s. erhvervende og visende sin handlekraft) i det generelle system af menneskers indbyrdes forbindelser i samfundet.

Marx har sagt : at mennesket ser sig selv, ligesom i et spejl, i et andet menneske, og at det først er ved at forholde sig til det andet menneske som sin egen lige, at det kan begynde at forholde sig til sig selv som menneske.

Personlighedspsykologien arbejder i vid udstrækning med et billede af “et individ, der er udviklet til stor komplexitet”, men hvor det ikke ses som det centrale, at dette individ er omdannet af samfundet, d.v.s. har fået nye systemegenskaber i samfundet.

“Men netop i disse sine oversanselige egenskaber udgør det genstanden for den psykologiske videnskab.”

Leontjews Perspektiv

Man kan tale om individet på tre niveauer :

* Biologisk (som legemlig natur)

* Psykologisk (som subjekt for åndelig virksomhed)

* Samfunds-historisk/ socialt (som person, der realiserer de objektive samfundsrelationer)

Det er en væsentlig samfundsopgave at udvikle forståelse for de indre relationer, der knytter det psykologiske sammen med det biologiske og det sociale .

Virksomhedsbegrebet rummer mulighed for at etablere den nødvendige abstraktion uden at bryde det konkrete subjekts helhed, ja giver det tværtimod tilbage til psykologien. Det gør gør det muligt at se på de overgange mellem niveauerne der sker i udviklingen, og ikke se lagene som “ovenpå hinanden” eller reducere det ene til det andet. Reduktionen af det ene niveau til det andet er en meningsløshed.

Det samfundshistoriske, sociale niveau vil altid forblive det førende, men det kan kun realisere sig selv ved hjælp af de underliggende niveauer, og heri afhænger det af dem. Spørgsmålet om niveauovergange er nemlig ikke blot eenvejs : dannelsen af højere niveauer omformer de underliggende niveauer, der så igen muliggør en videre udvikling af de højere.

Leontjew mente, at det i russisk psykologi varvar de socialpsykologiske problemer, der var mindst gennemarbejdede, og at socialpsykologien er propfyldt med opfattelser og metoder, der er hentet fra Vesten, og som afspejler, at man dér har søgt et psykologisk grundlag for retfærdiggørelse og forevigelse af de mellemmenneskelige relationer, der er skabt af det borgerlige samfund.

Psykologien er en videnskab, der danner centrum for mangfoldige indfaldsvinkler til mennesket, og det sociale niveau er det, hvorpå menneskets skæbne finder sin løsning . Men for at omforme socialpsykologien ud fra marxistisk position kræves en almenpsykologisk opfattelse af mennesket, af den rolle i menneskedannelsen, som det enkelte, konkrete menneskes forbindelser med verden spiller, og som frembringes af de samfundsmæssige relationer, det indtræder i, siger Leontjev.

Man må forstå, at det er en sådan, han tilbyder med dette værk.

*

Jeg har bestræbt mig på så troskyldigt som muligt at fremdrage Leontjews konstruktioner i de sammenhæng, han selv sætter dem.

Jeg håber, det er blevet klart, at Leontjews tankebygning har indhold og kvaliteter der langt overskrider ideologiske polariseringer,- ja som endda måske snarere rummer ansatser til en ideologisk brobygning.

Den materialistisk-kulturhistoriske skole og "virksomhedsteorien" førte I slutnigen af 1970erne til Klaus Holzkamps (1927-1995) udvikling af “den kritiske psykologi” Det subjektvidenskabelige paradigme. Denne retning fik især via Ole Dreier afgørende indflydelse I dansk psykologi og socialpsykologi med ny focus på hverdagslivets psykologi

DEL 3

UDFALDSVEJE

KAPITEL 17

Personlighed og spilteori

Fælles for Murrays og Leontjews synspunkter er den hierarkiske opfattelse af adfærdens organisering som mindre enheder i større enheder op til de største enheder vedrørende overordnede forehavender, vi har i livet.

Og for begge er personligheden primært delsystem i et socialt system: For Leontjew er personligheden simpelthen defineret som subjekt for samfundsmæssige relationer og Murray gik så vidt, at han ville sætte evnen til at begrebsliggøre det nære dyadiske samspil op som et sine qua non for en personlighedspsykologisk teori.

Vi skal i dette kapitel gå videre med sådanne synspunkter på personligheden, der tematiserer den enkelte person igennem udvekslingsforhold der består mellem mennesker, mere end igennem noget, der kan siges at ligge indeni og isoleret hos den enkelte personlighed.

I et felt-og systemteoretiske begrebsinventar finder vi menneskene,

* gerne i par,dyader,

* i en virksomhedsstruktur

* vis á vis en tidsligt højst skemalagt omverdens-hændelse-struktur,

* engagerede i forehavender og langtrækkende virksomheder, der

* hyppigt er karakteriseret ved seriel organisering,

* hver taget op typisk på bestemte tidspunkter, som

* transaktioner mellem bestemte personer,

* på bestemte steder,

* i bestemte situationer,

* i bestemte tilstande,

og altid karakteriseret ved

* foregribende forventninger og tidslig integration.

Vi skal her beskæftige os med begrebsdannelser, der specielt knytter an til opfattelsen af disse transaktioner som S P I L eller led i spil.

Disse opfattelser udgør en meget stor familie, med meget forskellige medlemmer:

a) Den positivistiske sociologi , fordi den jo handler om bestræbelser for at finde lovmæssigheder, og dermed : finde de regler, (naturlove - sociale love) der synes at blive fulgt. I sociologien leder det, som vi så i kapitel 3, til begrebsdannelser om roller og normer, sanktioner og afvig, ritualer etc. Samfundet er et spil, og sociologerne finder dets regler!

b) Økonomien, hvor begreber som gevinst, nytteværdi og ideen om at man kan anvende fornuft til at sikre en værdimaximering tages op allerede af Adam Smith;(1723-1790).

Denne linje når et klimaks i J. Von Neumann og O. Morgensterns : Theory of Games and Economic Behavior, i 1953. Med dette værk etableredes en matematisk formaliserbar spilteori, som har haft en vis betydning for psykologien.

c) Den filosofiske skoler der går under betegnelsen Pragmatismen (William James (1842-1910) og John Dewey (1859-1952) og ikke mindst “Das philosophie als ob”, som- om filosofien, lanceret af tyskeren Vaihinger (1852- 1933). Kendetegnende for disse er, at de, fremfor mere abstrakte sandhedsbegreber, fastholder, at man må beskæftige sig med, hvad folk holder for sandt, og se på, hvilke konsekvenser der rinder af, at de holder noget for sandt. Som-om filosofien er i sin natur yderst relativistisk, og fremhæver de menneskelige livsforholds karakter af spil i nogle af de betydninger vi senere skal se på.

d) Franskmanden Georges Politzer, en tidlig marxistisk psykolog, der har haft betydelig indflydelse på Leontjew.

Politzers synspunkt er, at næsten alle psykologiens begreber er nogle underligt abstrakte spøgelser, og at generaliseringerne om dem bliver endnu mere abstrakte : Psykologiens virkelige genstandsområde er de konkrete menneskelige samspil betragtet som drama . At beskæftige sig med sjælen er metafysik og en måde at undgå at tale om alt det konkrete og virkelige, som vore bestræbelser på at virke i verden stiller os overfor og gør ved os. Vi skal vende tilbage til, hvordan englænderen Irving Goffmann tager denne drama-model op på en speciel måde.

e) Den hollandske kulturhistoriker Johan Huizinga, som med bogen “Homo ludens - om kulturens oprindelse i leg” (1938 ) analyserede , hvordan legens former og regler er essentielle for alt, hvad vi kan forstå ved kultur.

f) Økosystemiske tænkning , beslægtet med den almen-systemteoretiske tænkning nævnt i kapitel 15, mere specielt Gregory Batesons “Steps to an ecology of Mind”. Denne tænkning søger at påvise den eenhed, som den menneskelige bevidsthed indgår i med de menneskelige redskaber, de menneskeskabte territorier og de symbolske og materielle ressourcer. Her anskues de forskellige botaniske og zoologiske livsformers evolution og samspils-balance i netværk af interessefællesskaber og interessekonflikter. Lige fra det forhold, at organismerne blot æder hinanden eller optager hinandens spild-produkter, og op til den højt differentierede symbolske interaktion, etableres der, arter og individer imellem, mere eller mindre stabile udvekslingssystemer, hvor den ene art (eller det ene individs) overlevelse er klart forbundet med den anden arts ( eller det andet individs ) overlevelse. Forholdet mellem bladlus og myrer, mellem politi og forbrydere, mellem alkoholiker og alkoholikerhustru er her lige ved at kunne paralleliseres.

Det er vigtigt i denne tænkning at f.eks. netop de dyr, som vi betragter som fjender, behøver hinanden, for at opretholde overlevelsesmæssigt væsentlige befolknings balancer. Vi har en tilsvarende sociologisk tankegang bag udtrykket : “indispensible enemies” anvendt om forholdet mellem de to amerikanske partier eller mellem supermagterne.

*

Det snævreste, men også klareste spilteoretiske begreb finder vi i den økonomiske spilteori : Neumann og Morgensterns arbejde fra 1953. Simplest tales der om to parter, A og B, som er involveret i en situation, hvor de har nogle interessemodsætninger med hensyn til et bestemt udfald , om hvilket der hersker udfaldsusikkerhed (eller uvidenhed ), og hvor hver af de to parters beslutninger om at foretage nogle træk, afhænger af, hvad de venter den anden vil gøre.

Den slags spil kaldes strategiske spil, og er noget helt andet, end det man kalder færdighedsspil (f.eks.om hvem der er hurtigst, mest præcis) eller chance-spil (raflen etc.), -selv om de har udfaldsusikkerheden tilfælles.

Den økonomiske spilteori introducerer den vigtige sondring mellem

* nul-sums-spil og

* ikke-nulsums-spil.

De første repræsenterer ren konflikt, som vi har den hvor vi siger : hvad den ene vinder, taber den anden. Summen er nul.

Den anden, og psykologisk vigtigere, kategori er transaktioner, hvor der både er interessefællesskab og interessekonflikt. Der er udfald, hvor begge taber og udfald, hvor begge vinder. Summen kan måske, men behøver ikke,være nul. Det klassiske eksempel kaldes "prisoners dilemma" : To fanger afhøres uden at kunne tale med hinanden. De ved begge, at hvis begge tilstår straffes begge, hvis ingen af dem tilstår, går de begge fri, men hvis een tilstår belønnes han med at slippe fri og endda få en belønning, mens den anden får en endnu højere straf end han ellers ville have fået.

Den matematiserede spilteori gør det muligt at opregne, hvilke logiske kalkyler der gælder for rationelle, strategiske ræssonnementer i formaliserbare nul-sums og ikke-nulsumsspil, hvor der indgår uvished om modpartens beslutninger.

Der er i dette analogier til forholdene mellem stormagterne omkring oprustning og atomkrig, og det er da faktisk også sådan, at disse teorier om strategiske ikke-nulsumsspil er blevet udviklet til en hel videnskab om konfliktstrategi, en videnskab om, hvordan der kan etableres en slags absurd rationalitet omkring tilbageholdelse af information og vildledning om egne intentioner, funktioner af trusler, løfter, betingede trusler og løfter, bevidst introduktion af tilfældighed, -og en til alt dette svarende fortolknings-kalkule overfor modpartens træk.

Meget af denne tænkning finder nu anvendelse i almindelige politiske og økonomiske ekspert-og beslutningsstøtte-systemer; (management-science).

Den grunder sig på en principiel erkendelse af den gensidige afhængighed, der i sådanne forhold må være mellem parternes beslutninger, det være sig omkring spekulationstræk på aktiemarkedet eller omkring et politisk forlig.

Grundlæggende i opfattelsen er billedet af det økonomisk-rationelle menneske og muligheden af at operere med meget enkle værdienheder, og forskellige former for afhængige sandsynligheder. Ved på så grundlæggende måde at være orienterede mod den bevidste rationelle kalkyle kan man sige, at spil- og strategiteorierne nok ikke, udover begrebernes metaforiske værdi, har så meget konkret at tilbyde, når det drejer sig om menneskers indbyrdes transaktioner i hverdagen, endsige om, hvordan deres personlighed konstitueres og fungerer.

*

Men vi kan også vende billedet om. Vi kan prøve at betragte den økonomiske sjakren og den strategiske politiske terrorbalance som særtilfælde af noget meget mere generelt.

Hvis vi siger, at økonomi handler om udveksling af goder mellem parter i et system, og om de lovmæssigheder og begrænsninger, der kan, må eller bør gøre sig gældende omkring denne udveksling , så kan vi også hævde, at økonomi, ( hvor det væsentligst er penge,varer og tjenesteydelser, der udveksles) jo i virkeligheden bare er et lille hjørne, et særtilfælde, af de transaktioner, der foregår mellem mennesker overhovedet.

Hvad får vi af de andre, hvad yder vi til de andre, og hvad venter vi at få eller yde ?

Så simpelt kan psykologiens hele problematik også anskues. Så blir psykologien på engang

* en videreførelse af biologien, ved at handle om ikke blot legemets indre stofskifte (og “informationsskifte”) men også om vores udvekslingsforhold til omverdenen i det hele taget (både stof, energi, information og følelser)

og

* en udvidelse af økonomien ved at handle om udvekslingsforholdene omkring alle de særskilt menneskelige værdier, - vores handlen med tilværelsen i det hele.

Så bliver det enkelte menneske at betragte ikke så meget som brik i nogle spil, men som spiller, deltager, part, i en hel række mere eller mindre selvopfundne spil. Spil om overlevelse, magt, sex, territorium. Men også spil om oplevelse og følelse, respekt, kvalitet, indsigt og udsyn.

Psykologien kommer på denne måde til at handle om krig og kærlighed, om gode og dårlige kneb, om strategier, trusler og modydelser ...og altid, for den enkelte: relativt til en pressende og reagerende spilkontekst og bestemte medspillere og modspillere.

Når vi taler om den enkelte som en “spiller”, der udfylder bestemte roller, følger bestemte strategier, foretager bestemte træk og manøvrer o.s.v., kommer vi på den anden side til at anvende et sprog, der let kan give anledning til misforståelser.

Der er således nogle, der, i forbindelse med en diskussion om rollebegrebet, har argumenteret, at ifølge dette synspunkt er vi ikke mere os selv. Der er faktisk ikke mere noget, vi kan kalde et selv. Vi blir mangfoldige. Vi har lige så mange selv’er som antallet af de grupper, vi tilhører. Selvet bliver en rolleliste eller et repertoire. Og aktøren agerer altid, ikke blot for andre, men også for sig selv. Derfor spiller han snarere end han er, hvad han er.

Sådan en kritik er især rejst af den eksistentialistiske retning, og man kunne synes : med rette. Hvad er det dog for en menneskeopfattelse, spilteorierne gør sig til talsmand for ?

Nu kan man jo så enten sige : Jamen sådan er det, beskrivelsesmåden er god nok. Det er trist, men vi kan nu se, at mennesker ikke er andet end sådanne “hule” skue-spillere eller kynisk-beregnende profitmaximerende spillere.

Eller, man kan forkaste spilbetragtningerne, fordi man synes de giver et falsk, urealistisk, ueksistentielt billede af mennesket, og, værre : at de er med til at bestyrke “det beregnende menneske”.

En tredje og jeg mener bedre mulighed ligger i at analysere nærmere, hvad man overhovedet vil forstå ved spil.

Der er, har jeg undersøgt, ca 7 grundforskellige betydninger, som er knyttet til ordet spil på dansk :

1. Noget ualvorligt, sjovt, adspredende, underholdende, let og lystigt

2. Noget hurtigt, levende, i bevægelse

3. Noget hvor der er spænding og usikkerhed om resultatet

4. Noget der følger visse regler

a)eksplicitte

b)implicitte

5. Alt, hvad der sker indenfor en given ramme, forløb, forehavende, transaktion

6. Noget, der fremføres for nogen, - et publikum

7. Noget, der ikke er, hvad det synes, noget der kun er som-om, udvendigt.

Jeg tror det kan være af betydning at have alle disse betydninger i beredskab, når man skal se på spil-paradigmets værdi i psykologien.

Lad os lokalisere nogle af de spil, vi deltager i, for at fornemme, hvordan flere af disse betydningsnuancer kan have relevans :

A.: Trafikspillet : hvem skal køre først og hvem skal vige? Vi har alliancer (e.g. fodgængere i fodgængerfelt). Det er ikke-nul-sums spil , for det drejer sig måske nok om at komme først, men også om at undgå buler, begge parter lider under kollisionens negative gevinst. Der er de formelle regler, færdselslovens, og der er de informelle : høflighedsregler etc. Og der er hele tiden : betydningen af at have korrekte forventninger : vil han køre frem, vil hun holde tilbage, overhale, parkere,svinge etc. Vi kan betragte spillet som helhed, eller enkelte partier i spillet - min morgentur til arbejde - eller mindre delspil som f.eks. at krydse Triangelen. Det særlige i trafikspillet er nok, at det spilles mod en stadig fornyet strøm af modspillere. Men fælles med andre spil har vi betydningen af oplevelsen af de andres handlemuligheder, kommunikation af intentioner, pessimist-strategier ctr. optimist strategier etc.

B: Røvere og politi : Det er kun tilsyneladende, at der er uenighed om de grundlæggende regler mellem de to parter. Spil, hvor den enes rolle er at snyde i forhold til eet sæt af regler, må vist antages blot at følge nogle andre regler.

Det blir f.eks forbryderens frihedsgevinst op imod politiets gevinst ved at redde æren. Hvordan skulle man ellers forstå dødsensfarlige biljagter efter relativt små forbrydelser?

C: Middagsselskab: Man kan føre dette sprog meget langt ud. Man kan f.eks. sige, at når man har gæster til middag, spiller man så ikke også spil ? Der er regler, der er træk, der er med-og modspillere, der er både interessekonflikter og interessefællesskaber, ligegyldigt hvor “egentligt” forholdet mellem parterne er.

En krig er et spil. En eksamen er et spil. En karriere er et spil. Selv en forførelse er et spil. Amerikanske sociologer kunne i 50erne opremse en række regler, der normalt og ret usvigeligt gjaldt i USA i dette spil : der var en ganske bestemt rækkefølge af træk af typen : holde i hånden, holde om livet, kysse med lukket mund, kysse tungekys, tage på knæene, tage på brysterne udenpå tøjet, indenfor tøjet o.s.v.

Der er købe-sælge spillet, med reklame, rabatmærker, rentefri afbetaling og prutten.

Der er læge-patient-spillet, med beklagelser og recepter.Det daglige spil om at have ret. Eller videnskabens spil om, hvad der er sandt.

*

Men hvordan bærer vi os ad med at overskue de mængder af spil, som netop den enkelte personlighed har gående, med deres utallige sæt af regler og tusindtallige daglige transaktioner, deres koordination, og de varierende sæt af medspillere og modspillere, levende og døde, - eller ufødte?

Man kan sige at de starter i vuggen med at være kortfristede, to-personers, og ikke så forskellige fra dem, der gør sig gældende i andre arters yngelpleje.

Og at de rækker ud i kollektive, årtusindlange spil med millioner af deltagere om såkaldt “evige” værdier, tænk på kvindekampen, klassekampen eller på JIHAD, -den muslimske hellige krig.

Imellem disse to yderpunkter finder vi vores allesammens dagligdag, hvor langt de fleste partier spilles efter lokale og tidstypiske regler, med alle arter af indsatser og udbytter.

Vi kan anlægge forskellige tidsperspektiver på de samme spil, lige fra det mest distancerede, hvor f.eks. et bestemt ægteskab beskrives som een lang magtkamp, een kontinuert skyttegravskrig. Og så ned til den ekstreme nærlæsning af spillenes enkelte partier, den enkelte træfning eller møde, det enkelte parti i spillet, og dets specifikke træk og rokeringer.

På een måde må vi beskrive dagligdagen som sekvens af skift fra det ene til det andet spil : altså først et komme-ud-af-sengen-spil, så et “komme-ud-af døren spil”, så et parti traffik-spil, nogle partier karriere spil, et frokost-spil o.s.v. o.s.v., frem til et “gå-i- supermarkedet spil” og et “hvem-laver middagsmad -spil”, et “skal vi se fjernsyn eller gå i biografen-spil” eller måske et “vælte-værtinden-spil” eller et “tage gas på gæsterne spil”, for måske at slutte med et “skal-vi-sove-eller-hvad-spil”.

Men det er jo givet, at man ofte spiller flere spil på een gang. Således kan “hvem-skal-ha-en guldbajer-til-frokost-spillet” blive kompliceret af et samtidigt “jeg-er-på-afmagrings-spil”, et “jeg skal til et vigtigt møde-spil” o.s.v. Fjernsyns-eller biografspillet kan blive kompliceret både af et samtidigt kælent “så-kan-vi-jo-gå-tidligt-i-seng-seksual-spil” og et “du-gider-jo-alligevel-ikke-sidde og-snakke-med-mig -spil”.

Mine eksempler er primitive, virkeligheden er jo endda ikke nær så enkel. Det afgørende i vores sammenhæng her er selvfølgelig at få fat på, hvorledes disse forhold er af relevans for vores forståelse af personligheden.

Det er vigtigt at se, hvorledes vi her må inddrage tankerne om handlingers, virksomheders og sentiments indbyrdes organisering.

Vi må antage hierarkier af spil : spil der er underordnet overordnede spil. Og vi må antage en høj grad af parallelitet og samtidighed mellem mange forskellige spil.

Men dermed kommer der også noget nyt ind : spil om hvordan andre spil skal spilles ,såkaldte meta-spil. Simplest som rækkeordnet, f.eks. raflingens chancespil om hvem der skal begynde i billiardens nuls-sums færdighedspil . Kompliceret og samtidigt i pokerens skjulte signaler eller de subtile intonationsforskelle i et ægteskabeligt drilleri eller skænderi.

Lad mig bruge et billede, der kan fremhæve den kompleksitet, vi må opfatte, - og som kan rumme det indviklede, at vi både må tænke på f.eks. her : dyadens fælles-organisering af en spilmængde og den enkelte personligheds individuelle organisation af s i n spilmængde :

Man må forestille sig to parter, i en konkret samtalesituation, hvadenten det nu er en mor og en far, en læge og en patient, en lærer og en elev med:

a) en lang stribe af komplicerede brætspil imellem sig. På hver af brættene er et spil igang. De fleste spil er vidt fremskredne, i kraft af de forventninger, der allerede er etablerede hos partnerne, og i kraft af hvad der tidligere er gået for sig mellem dem. De handler om noget, hvert af disse brætspil. Om magt, om ære, om kærlighed, om medlidenhed, om sex, -og om fordelings-retfærdighed, byrde-fordeling.

b) Men der er også mindre spil som dam og mølle, som man begynder et helt nyt parti af, hvergang de to parter mødes. De kan handle om, hvilke af de andre spil, der skal trækkes i; hvem der skal have ordet; hvem der får sagt mest; hvem der bliver bebrejdet mindst eller bekræftet mest, bliver underholdt bedst idag, o.s.v.

c) Men desuden har hver af parterne et stort sæt af kabaler liggende foran sig. Nagende problemer, han går og tumler med, knugende tvivl om eget værd, dagdrømme og fremtidsplaner under konstruktion.

Disse kabaler handler om alle de andre samspilsforhold, man står i eller ønsker at stå i, og om ens forholden sig til sig selv.

Jeg mener, at det først er med alle disse spil in mente, at det lønner sig personligheds-psykologisk at zoome ind på den enkelte samtale, på det enkelte ordskifte, på den enkelte replik. Så bliver man måske i stand til at få øje på dens mulige dobbeltbundethed, dens mange-facetterede karakter. Så bliver sætningerne til isbjerge, hvor kun en ringe del er synlig, i form af en eentydig, håndgribelig mening, og hvor der, så at sige under bevidsthedens overflade, kan skimtes en kolossal fylde af indirekte formidlet mening og betydning.

Fordi det er så vanskeligt at fastholde øjeblikket, lynfryse en replik eller situation, fordi vi altid er på vej ind i den næste replik, den næste situation, så når vi jo som oftest i dagliglivet ikke at beskæftige os reflekteret med disse mange lag og facetter. Det bliver der for nogen aldrig tid til. For andre bliver de først synlige, når man, efter at dagen er endt, ligger og vender sig i sengen og gennemgår dagens forløb. Men så er man som oftest alligevel ikke i stand til at genkalde sig nøjagtigt, hvad der skete, og har da til syvende og sidst også kun sit eget subjektive perspektiv at anskue ud fra.

Hvis man pludselig selv, undervejs, begynder at få færten af denne kompleksitet og insisterer på at beskæftige sig med den (som særlige bevidsthedstilstande kan lede ind på ), får det uvægerligt ret afsporende konsekvenser for spil-totaliteten. (Også psykotiske tilstande som paranoia vedrører sådanne tilsyneladende klarsyn og deres undertiden uhyrlige konsekvenser.) Det får let betydelige negative konsekvenser, hvis man som deltager pludselig selv vil til at tage disse underliggende ting frem. Vi kan ikke genemskue, hvilke af vores egne - og modpartens - andre , stadig upåagtede, spil, vi på den måde måske laver ravage i, og hvilke nye spil, vi måske derved åbner op ? ( Her er hele tematiseringen af “relevans”, som Alfred Schutz (1974) har behandlet indgående,( af betydning).

Derfor må vi hele tiden gå videre, i mere eller mindre blind tillid til, at den flygtige intuitions ekkolodninger vil give os en forståelig advarsel, hvis samtalens lag rummer livsvigtige oplysninger.

Jeg tror det er vigtigt at forstå - ikke mindst i forhold til idealer om en høj grad af “bevidstgørelse” - at ligegyldig hvilken livsform man forestiller sig, vil den aldrig kunne muliggøre en stadig fuld opmærksomhed om alle samværets mange lag, alle de spil, vi samtidig gør et træk i, når vi fyrer en enkelt bemærkning af, alle de kontoer i vort eget sjælelige husholdningsregnskab der bliver sat ind på eller trukket fra, hver gang vi selv eller den anden siger noget. Som deltager, og undervejs i samspillet, må vi lade disse 9/10 af isbjerget forblive uundersøgt.

Noget helt andet er, hvordan vi som psykologer, og som forskere , kan forholde os til dette. Med muligheder for mere eller mindre automatisk audio- og video- registrering i dagliglivet, åbner der sig uanede muligheder for retrospektiv analyse og refleksion omkring disse spilmængder.

Det er min personlige opfattelse, at det må blive dette, nok så meget som drømmen, der vil være kongevejen til det ubevidste, - ja overhovedet at vi her har at gøre med et helt nyt, mindre mystisk, paradigme for “det ubevidste”, nemlig : de undervejs uhåndgribelige spilmængder i det konkrete livsdramas akter og scener.

*

Dette, såkaldt interaktionelle synspunkt , som i sit teoretiske grundlag i høj grad netop er en videreudvikling af de synspunkter vi kender som den symbolske interaktionisme, og som også er beslægtet med Sullivans tænkemåde, er bl.a. udviklet af den ovenfor omtalte antropolog Gregory Bateson og en række medarbejdere : Don D. Jackson, John H. Weakland, Poul Watzlawick, Jay Haley m.fl. fra midten af 50erne til midten af 70erne.

Udgangspunktet har været systemteoretisk, man har studeret kommunikationsprocesser mellem mennesker, som man kunne studere informationsstrømme i et cybernetisk, selvregulerende system, og man har fokuseret på familien snarere end på individet.

Med det overordnede familiespil som kontekst har man beskæftiget sig med at registrere, analysere og begrebsliggøre, hvad det egentlig var der foregik i formidlingen mellem ægtefæller og i formidlingen mellem forældre og (især voksne)børn.

Dette arbejde var foranlediget af ønsket om at nå til en bedre forståelse af det, der blev diagnosticeret som schizofreni. Det var forstået og betegnet som en undersøgelse af “kulturelle faktorer i schizofreni”.

Man prøvede at gå på en helt ny måde til disse problemer, udfra Gregory Batesons antropologiske udgangspunkt, ved at nærme sig familier, hvori der var - og var opvokset - en "schizofren", d.v.s. en person, der af det psykiatriske system havde fået hæftet en sådan betegnelse på sig. Man forsøgte at betragte disse familier som små samfund, hvis ejendommelige kultur man skulle foretage et antropologisk studie af.

Det startede ganske vist med almindelige hospitalskontakter, men det særlige var, at man her interesserede sig udtrykkeligt for selve kommunikationsprocessen, og formelle egenskaber ved kommunikationsprocessen, når de andre familiemedlemmer talte med den "schizofrene".

Herved blev man opmærksom på de misforhold, der kunne være, mellem de ord, der blev sagt, og hvad der med intonation, grimasse, gestus etc. syntes at blive formidlet, de forskellige lag af paradoksal tolkning, der øjensynlig måtte finde sted etc.

Her kom man til at gøre sig klart, hvor vigtigt det var at skelne mellem samtalens rene oplysningsindhold og forskellige former for under- eller overliggende ordrer og instruktioner om, hvordan det åbent sagte egentlig skulle forståes.

Herfra var der så ikke langt til at stille spørgsmålet : hvor og gennem hvilken process har den schizofrene lært at kommunikere på den afvigende måde?

Udfra Meads opfattelse af gensidighedsforholdet i gestus-kommunikationen var det rimeligt at tro, at kommunikationsformen var grundlagt i samspillet med - vel især - moderen. Og så fik man altså moderen og resten af familien med ind, og båndoptagerne igang, og gav sig siden til at analysere.

Det førte i første række til en helt ny schizofreniteori, som gik ud på, at der fandtes schizofrenogene kommunikationsformer: At der er bestemte magtmidler i kommunikationen, hvor f.eks. forældre, helt klart uden at vide det, kan udvikle samspilsmønstre - måder at tale med deres børn på - som bringer “ofrene” i en særlig form for magtesløshed, fordi den for det første er svær at gennemskue, og for det andet grunder sig på samtalenormer, der gør, at den ikke kan kommenteres, at den bare bliver værre, hvis man prøver.

Den betegnelse man valgte for denne slags kommunikative dilemmaer var : double-bind : en kommunikation, hvor der var et paradoksalt forhold mellem, hvad det udtrykkeligt blev sagt og hvad der paralingvistisk (ved intonation,mimik, gestus etc.) blev tilkendegivet, og: hvor man mente at kunne konstatere, at der på en eller anden måde også forelå en kommunikation, der fastholdt umuligheden af at kommentere dette dilemma.

Dette interaktionelle synspunkt blev siden bredt ud i mange retninger. En af nøglepersonerne i den europæiske gren af denne tradition var - og er - den britiske psykiater Ronald Laing,(1927-89) som videreførte arbejdet netop omkring familien og den, der fik den schizofrene afvigerrolle.

Han har på spændende måde videreført studiet af de indviklede problemer om frem-og tilbagevirkningerne mellem hvad vi forventer, tror og påstår at den anden tror og forventer og påstår, at vi tror og forventer og påstår , i særledeshed i de tætte, indfiltrede og konfliktfulde familierelationer.

En anden måde, ringene har bredt sig fra dette, er i den generelle drejning i psykologisk og psykiatrisk praksis i retning af familiebehandling istedetfor personbehandling. (Blandt teoretikerne har vi set denne tendens helt fra Adler, Rank og Sullivan).

Personer - og deri ligger jo en væsentlig implikation for personlighedspsykologien - kan ikke betragtes som integrale, autonome systemer, som det har nogen mening at prøve at kurere på. De er reelt delsystemer, hvor de er i en form for gensidig frem- og tilbagevirkende vekselvirkning med andre delsystemer, hvoraf deres selvopretholdelse afhænger.

I en sådan systemforståelse er enhver tanke på en eenvejs-kausalitet en uhyrlighed, og en diagnosticering af den enkelte person må betragtes som et magtovergreb.

*

Også ad en helt anden vej er de spilteoretiske og symbolsk-interaktionalistiske ideer blevet sammenført, nemlig omkring:

Teater-eller skuespilsparadigmet.

Det drejer sig om den britiske antropolog Irving Goffman (1922-1982), som selv trådte ind på scenen i 1959 med den afgørende bog : “Presentation of Self in everyday Life” en bog, hvori han - efter et længere antropologisk studieophold på Shetlandsøerne, forsøgte at tegne et billede af en lille lokalkultur, under meget vidtstrakt anvendelse af scenesproget.

Spørgsmålene om interessekonflikt og interesse-fællesskaber tages op på en helt særlig måde i det øjeblik man betragter transaktioner mellem mennesker sat i relation til omgivelser, der betragtes som “kulisser” med genstande, der betragtes som rekvisitter, i situationer der skiftevis udspilles med et publikum, foran et publikum og uden publikum eller udenfor et tænkt publikums syns- og hørevidde.

Nu har vi altså ikke blot protagonister og antagonister, men også tilskuere. Dermed får vi en særlig (ny og håndgribelig ) realitet omkring denne dobbelthed : at der både er en rolle og en person bagved.

Vi kommer til at kunne opfatte, at der kan være særlige fællesinteresser forbundne med at opretholde en god forestilling, gennemføre bestemte akter.

Og vi får et begrebsligt perspektiv på, at der kan skimtes nogle overordnede lovmæssigheder, der regulerer aktørernes håndtering af skiftende on-stage, off-stage og back-stage situationer, indbyrdes og overfor tilskuere.

Her er for såvidt tale om en slags overordnet spilteori, som i særdeleshed er velegnet, når vi tænker på, at det ikke er naturlige økosystemer, der udgør de normale kulisser for samspil, men et intrikat system af samfundsscener, lejligheder, “settings”, hvis rammer i sig selv har symbolværdi og symbolsk redskabsværdi til afgrænsning af handlemuligheder, - og som medie for at afsætte betydende handlespor, som led i spillet.

Tænk f.eks. på hjemmescenen, hvordan der på den udspiller sig situationer og dramatiske forløb mellem medspillere og modspillere, der kan eller ikke-kan hver deres rolle, som gør deres entréer og sorti'er i bestemte akter i bestemte kulisser i bestemte kostymer og med bestemte rekvisitter, med forskellig adgang til at regulere ikke blot lys-effekter og lyd-effekter, men også lugt-effekter og smags-effekter, og som også optræder på skift som tilskuere, scenografer, instruktører, sufflører, regissører og scenemestre.

Og tænk på betydningen, som de personlige handlespor her får (den uredte seng, det væltede askebæger, de nypudsede vinduer etc.), og hvilke anvendelser man kan gøre af metaforer vedrørende repertoire , rollefordeling og improviserings frihed.

Transaktionsanalysen

Een af dem, der mest håndfast (og mest populært) har søgt at integrere de spilteoretiske tanker lige netop i personlighedspsykologien er Eric Berne (1910- 1970)

Han anvender f.eks. udtrykkeligt begrebet transaktions-analyse om sit forehavende, og han bruger et begreb som den enkelte persons drejebog (“script"), nærmest i betydningen : situations- konstruktions system, som netop svarer til skuespil-metaforen , der herved nærmere, og med visse fordele m.h.t. de tidsudstrakte funktioner, bliver en film-metafor.

Et væsentligt aspekt, han interesserer sig for ved transaktioner, er deres relative belønningsværdi, som han søger han at behandle udfra et økonomisk synspunkt. Han prøver at afgrænse en slags økonomisk værdienhed som "a stroke", i betydningen: et venligt klap på skulderen, et kærligt strøg over håret.

I bogen : "Games people play" (Berne, 1964) *) gennemgår han, hvordan mennesker kan være karakteriseret ved at have nogle helt bestemte, typiske spil, som det meget tit lykkes dem at få sat i scene, - som de altid falder tilbage i.

Det er livsspil, ægteskabsspil, selskabsspil, sexualspil, kriminalspil, konsultationsrums spil og “Go’e spil” - i den første bog skitseres 35 sådanne spil med skægge navne som : “Spark mig”, “Jeg prøver bare at hjælpe”, “Det er også din skyld” o.s.v.

Eric Berne var egentligt canadier, f.1910 i Montreal. Han var først praktiserende læge, gik i psykoanalyse hos en Freud elev , Paul Federn , blev amerikaner, var under krigen i militæret, hvor han arbejdede med gruppeterapi, og kom efter krigen i analyse hos Erik Erikson, og slog sig så ned i Californien.

Han arbejdede bl.a. med temaet intuition. Det drejede sig især om den kliniske intuition, hvor nogle terapeuter, allerede i de første minutter af en klientkontakt, synes at kunne nå frem til ting, som det tager måneder at få verificeret. Antagelsen var, at det netop kunne dreje sig om en særlig lydhørhed for "ordene bag sproget".

Berne udviklede i slutningen af 1950’ erne sine ideer om transaktionsanalyse, som han arbejdede med i gruppeterapeutiske seminarer.

Hans praktiske fremgangsmåder omkring denne nye form for gruppeterapi - med helt nye begreber og strategier - blev en retning, der vandt mange tilhængere. Han udgav fra 1962 en "Transaktionsanalytisk Bulletin", og han fik mange elever, der markedsførte kurser, især efter hans død i 1970. Der var således 10.000 medlemmer af en transaktionsanalytisk sammenslutning i 1980.

*

Lad mig tilføje, at Berne i høj grad tilhører den Californske scene, og i en hvis grad må opfattes som en parallel til den ligeså populære Fritz Pearls og hans såkaldte gestalt-terapi. Begge disse to står iøvrigt, ligesom George Kelly, i gæld til Jacob Moreno og hans Psykodrama-begreb og fremgangsmåde, som allerede i 1930'erne foregreb disse udviklinger.

En anden forudsætning for Berne er i øvrigt den britiske journalist og humoristiske forfatter Stephen Potter. Potter gjorde i 50’erne et umådeligt morsomt, populært forsøg på at beskrive det sociale liv som spil.

Potter beskriver livet til cocktailparties, forældremøder, i golf-klubben, til middagsselskaber, i ægteskaber o.s.v. idet han fortæller om alle de typiske situationer, hvor det tilsyneladende gælder for parterne om at komme i en overlegen situation/stilling i forhold til de andre.

Alle handlinger fortolkes som træk, der har til formål - altså: hvis mulige gevinst består i - at den ene bliver “one-up” over den anden, scorer et point i selvhævdelse.

Den eller dem, man bliver one-up over, bliver så til gengæld one- down. Begrebet handler altså helt klart om det, Neumann og Morgenstern kalder “Nul-sums-spil”.

Potters begreber om One-upmanship (som tager udgangspunkt i noget særdeles britisk) var dengang meget populære, og der er meget i stilen hos Berne (i “Hvad er det vi leger”) der viderefører Potters tradition, som Berne da også vedkender sig at stå i gæld til.

*

Der er noget yderst forfriskende over Berne, undertiden kan det virke noget poppet, - men lad os se lidt på, hvad det er for begreber han bruger.

Berne taler om, at mennesker grundlæggende har fem slags “sult”:

* Stimulussult (som bl.a . kan tage form af en sult for hændelser, for nyheder)

* Anerkendelsessult

* Tidsstruktureringssult

* Kontaktsult

* Erotisk sult.

Vi ser at magtmotiver egentlig ikke figurerer her, og der er derfor en vis logik i, at den afgørende transaktionsenhed for Berne bliver “strøget", klappet på skulderen, og ikke one-up-trækket.

Til gengæld skelner han så mellem positive og negative strøg, “plastikstrøg” og “ bedrageriske strøg”.

Han taler så om, hvordan folk kan være i underskud for strøg, at der kan være en strøg-knaphedsøkonomi i nogle forhold, og - vigtigt nok - fremhæver han, at negative strøg alligevel er bedre end ingen strøg.

Berne arbejder med tre grundtyper af roller, hver svarende til hvad han kalder en jeg-tilstand (ego-state)”.

De tre hoved-jeg-tilstande Berne taler om er

* forældretilstand,

* voksentilstand

* barnetilstand.

Hvad der helt præcist skal forståes herved er ingenlunde simpelt, og der er nogle tilsyneladende paralleler i dette med Freuds begreber overjeg, jeg og det, som både er vigtige at fange, og som det også er vigtigt at lægge betydelig afstand til, hvis man vil forstå Bernes bidrag, uden at ødelægge sin forståelse af Freud.

Det er faktisk en meget speget sag, og udfaldet af forståelsesforsøg bliver ofte en primitiv poppet psykoanalyse-opfattelse.

En jeg-tilstand defineres som : “Et konsistent mønster af følelser og erfaringer direkte forbundet med et dertil svarende konsistent adfærdsmønster”.

Man kan sige, at begrebet på den måde ligger nært opad Sullivans begreb om selv-dynamisme, som Berne da også anerkender sin gæld til. Det kan også minde én om Adlers begreb om kompleks, og om begrebet tematisk disposition hos Murray. Men det går alligevel ikke rigtig op.

Der er tale om typer af alternative tilstande eller roller, eller rolletilstande eller "tilstandsroller" som individet kan være i , eller spille fra.

Men også om forskellige niveauer eller planer, der kan siges at eksistere på samme tid hos den samme aktør, og udgøre tre forskellige niveauer, fra hvilke der kan/eller netop ikke kan/ spilles. Det er altså ikke sådan at man altid entydigt enten har eller er i den ene eller den anden af disse tilstande.

De to af hovedtilstandende : Forældretilstanden og Barnetilstanden differentieres hver ud i to: Der er

* Omsorgsforælder-tilstanden og

* Kontrolforælder-tilstanden.

samt

* Tilpasningsbarn-tilstanden og

* Naturligbarn tilstanden

En tilsvarende differentiering gøres ikke vedrørende voksentilstanden.

Det er så sådan, at de situationer, folk kommer i (beta-press situationer ville vi med murraysk terminologi sige), kan være syntone med een jeg-tilstand, dystone med en anden. D.v.s., at de kan tale til, appelere til, vække svar fra, det ene , det andet eller det tredje af disse niveauer. Niveauerne kan altså forståes som svar-beredskaber eller spil-beredskaber. Eksempelvis kunne man karakterisere en person ved at sige, at tilpasningsbarnet kommer op i ham, når han står overfor en streng chef.

Menneskers samspil bliver så defineret som transaktionelle udspil fra een eller flere egotilstande hos den ene og transaktionelle reaktioner fra en eller flere, måske forskellige egotilstande hos den anden.

Man kan så skelne mellem forskellige kombinations-muligheder i samspillet:

(Jeg bruger V for “voksentilstand”, F for “forældretilstand” og B for “Barnetilstand” i det følgende)

* Kommunikation kan være komplementær : d.v.s. enten til og fra samme ego-tilstand V-V eller F-F eller B-B. Eller skråt fra B til F og fra F til B.

Så længe den således er komplementær kan den for såvidt blive ved uden principielle problemer.

* Problemerne kommer i forbindelse med krydsede transaktioner, hvor den ene retter en kommunikation fra sin voksentilstand til voksentilstand hos den anden, men den anden reagerer f.eks. fra sin barne-tilstand rettet mod den andens forældretilstand (f.eks. “ved du, hvor mine manchetknapper er ? - > du skyder altid skylden på mig.”) Om dette udløser en reelt komplementær reaktion eller ej gør muligvis ikke megen forskel.

* Endnu mere komplekse er de transaktioner, Berne kalder angulære (vinkel), hvor man kan se en samtidig voksen-voksen kommunikation og en voksen-barn /barn voksen kommunikation. (eks. : (Sælger til manipuleret kunde) : “Denne her er bedre, men den har De ikke råd til” - > Kunden : “Den tager jeg”.

Eller de kan være “duplex” (parallelt dobbelte): samtidig V - V og B – B.

Fra eksemplerne kan læseren nok fornemme, hvordan det her let kan gå hen og

blive pop.

Er al transaktion nu at betragte som spil, som jeg jo ovenfor fremhævede som den mest praktiske begrebsanvendelse ?

Det er det slet ikke i Bernes terminologi. Han skelner mellem:

* Tilbagetrækning * Aktiviteter

* Ritualer, * Spil

* Tidsfordriv, * Intimitet

* Tilbagetrækning er, hvad det er.

* Ritualer definerer Berne som “stiliserede og forudsigelige udvekslinger af strøg i komplementære transaktioner”.

Hilseritualer i hverdagen er eksemplet, og det er f.eks. her, man kan bide mærke i variationerne i, hvor mange strøg man giver hinanden.

* Tidsfordriv dækker sådan noget som snak om vejret, " så du det fjernsynsstykke", "hvad kører din bil på literen" etc.

* Aktiviteter dækker de praktiske arbejdsamspils kommunikation.

Sammenholdt med egentlige, empiriske taxonomier over samtaletyper (e.g. Collins: Conflict Sociology) er dettte meget snævert, men Bernes ærinde er da også blot at sætte det, han så kalder egentlige spil i perspektiv.

* Spil er her: Et sæt af fortløbende transaktioner med en skjult motivation,; der leder til et veldefineret udfald. D.v.s.at der skal være krydsede og duplex relationer og en række psyko-sociale gevinster af dette.

Her blot nogle få eksempler:

* "Ja,men.... spillet" : én ber om råd, men afviser konsistent alle de råd vedkommende får

* "Et typisk ægtefælle spil

":Manden kommunikerer fra sin forældretilstand: “:Du skal blive hjemme og passe huset”

og konen reagerer fra sin barnetilstand: “Hvis det ikke var på grund af dig, kunne jeg komme ud i samfundet”.

Men parallelt hermed, og opretholdende tingenes tilstand, kan vi underneden høre et andet sæt af transaktioner, hvor begge parter kommunikerer fra deres barnetilstande:. Her siger manden: “Du må altid være her, når jeg kommer hjem, ellers bliver jeg angst” ,

og konen svarer: “Det vil jeg være, hvis du letter min angst ved at beskytte mig.”

Et særlig studeret spil er:

* Alkoholistspillet. Berne viser hvordan det ideelt har mindst 5 roller :

1. Den, der er den, selve alkoholikerrollen,

2. Forfølgeren (ofte hustru),

3. Livredderen (ven eller læge)

4. Statist/stråmand (Dummy, patsy: due,dompap) én man kan lokke til at låne penge af) (f.eks. en mor)

5. En “connection” en pusher, f.eks. en bartender.

Der er altså snarest tale om en cyklus af spil, med en række forskellige gevinster i forskellige faser af

* drukture

* tømmermænd,

* friske forsætter,

* nye syndefald,

* tilgivelser etc.

Det rummer typisk alternerende kærlige og vrede udvekslinger, hvor alkoholikeren f.eks. opnår både

* at være i den forfulgtes rolle,

* at være i oprørerens rolle,

* at undgå sex,

* at opnå sex

* at få (endda afvekslende) måder at strukturere tid på.

Narkomanspillene har selvfølgelig de samme aspekter.

Det vigtige at fastholde i dette er, at det ikke isoleres som et spørgsmål om en persons svage karakter, og at man ikke blot ser selve rusen som den primære gevinst.

Berne har en analyse af, hvad det centrale i spil i hans snævre forstand er : At der må være:

* en, der gir en bold op

* en, der har en svaghed, d.v.s. der skal være en krog, som det er værd for en at bide på,

* der følger så en reaktion fra offeret,

* udspillerens hovedtræk kan så sættes ind,

* den medfører en kortslutningskonfusion hos offeret

* -og den første har gevinsten hjemme.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at Berne altså afgrænser spil som noget dårligt, noget man skal komme væk fra. Han siger, at de forhindrer menneskers autonomi, at de forhindrer fuld bevidsthed og spontaneitet.

Målet bliver derfor gennem gruppeterapi at stræbe mod den sidste og højeste form for samvær :

* Intimitet : en spil-fri udveksling af følelsesmæssige udtryk.

Han taler om den helt bevidste, åbne ærlighed, en total frihed fra spil, med fri given og modtagen, uden udnyttelse af nogen, og med en resulterende “befrielse af det eidetisk- perceptive *) ukorrumperede barn, der lever i nuet “. *) Udtrykket eidetisk er ejendommeligt her. Det handler om at være i stand til at have visuelle forestillingsbilleder

Selv om jeg godt forstår, og sympatiserer med, hvor det er han vil hen, og at et sådant intimitetsbegreb nok også er en hensigtsmæssig kategori at sætte meget højt, hvis man indsnævrer sin definition af spil til disse negative former, så mener jeg alligevel, at Berne herved inviterer til en teoretisk fejltagelse.

Jeg mener, at han får rodet forståelsesformen eller beskrivelsessystemet sammen med een bestemt delmængde af fænomener, som den til gengæld er eminent velegnet til at analysere.

Vi kan beskrive al transaktion som multiple parallelle processer i spilmængder, - eller vi kan lade være. Og vi kan muligvis bekæmpe, udrydde bestemte kategorier af spil eller spilstrategier, som en bestemt person er blevet forfalden til.

Men derved bør vi næppe forskærtse muligheden for også at beskrive alt det, der bliver tilbage, som spil.

Og faktisk udvikler Berne et begreb om “den personlige drejebog” på en måde, der gør det klart, at hans forståelsesform er mere gennem-gribende spilteoretisk, end begreberne om spilfri personligheder eller spil fri relationer indicerer.

Nu er det værd at bemærke, at Bernes oprindelige baggrund er psykoanalytisk. Scriptet, drejebogen, er den overordnede dannelse hos individet, som dennes spil indgår i. Begrebet er stærkt psykoanalytisk præget. Det tager udgangspunkt i begreberne overføring og overføringsneurose.

Det forudsætter “en protokol” : “The household drama which is first played out to an unsatisfactory conclusion in the earliest years of life”, d.v.s. at det vil være noget i retning af det personlige ødipus drama, eller en anal pottetrænings-gerrigheds-dynamisme el.lign.

(Protokollen er således en førbevidst dannelse,- og der er en lighed med både Freuds begreb om gentagelsestvang og Adlers kompleks- begreb. )

Tilpasset de konkrete omstændigheder og personnager til rådighed i den voksnes situation udvikler personen en “adaption” af sin "protokol", en tilskæring eller opsætning, som er den, hvorudfra de konkrete akter i spillet organiseres.

Personen vælger med stor intuition medmennesker, der kan bruges i hans drejebogsroller . Det gælder jo dels i "det virkelige liv". Men det kan man så også få til at ske i den transaktionsanalytiske encountergruppe, hvor der er muligheder for, at der kan fortolkes, søges genspillet, og hvor der muligvis kan opnåes en slags rensende katarsis, - befrielse for de mest plagsomme tvangsprægede elementer i drejebogen.

Det, man får at gøre med i den transaktionsanalytiske encounter- gruppe er forsåvidt det 30 år tidligere af Jacob Moreno (1889 -1974) lancerede psykodrama, og det er nært forbundet med George Kellys arbejde med revision af de personlige konstruktioner, også i sådanne encounter-lignende grupper, et par årtier før.

Men script-begrebet har alligevel nok noget mere i sig.

Det udviklingspsykologiske billede, der ligger i det, er, at børn får programmeret deres drejebog af forældrene: De får indlært nogle grundopfattelser af, hvad slags følelser man må og bør have, hvordan man skal blive vred, føle sig såret, føle skyld, føle sig utilstrækkelig, dum, blive forvirret, være stædig, være stolt o.s.v., - således at mulige ægte følelser let erstattes af nogen kunstige.

Denne indlæring er meget indviklet, fordi den netop bygger på de mange lag i kommunikationen, mere eller mindre ubevidste klap og belønninger, når de “rette” følelser præsenteres, og ofte indviklet ved at handle om, og passe ind i, de mere eller mindre morderiske spil mellem forældrene, og endda måske mellem forældrene og deres - måske for længst afdøde - forældre.

Det er således i vidt omfang de reale forældres barne- jegtilstande, der signalerer til barnets forældre-tilstand : “Dont feel good”, “act stupid”, “dont be strong”, “dont be normal”.

Det fører så til personlige basis-drejebøger, der f.eks. kan lyde :

* I am OK, you are not OK

* I am not OK-you are not OK - eller

* I am not OK, You are OK.

Det der sker, siger Berne, er, at tilpasningsbarnet i barnet jo godt vil rette sig efter kontrolforældre-instansen. Dets voksentilstands instans ("lille professor") regner så ud, hvordan der skal spilles for at føje kommandoerne. Det kan ske på måder, der helt går på tværs af den drejebog, som kommer fra forældrene.

Men ved disse spil vil det ofte lykkes forældrene at få formidlet, hvad barnet skal vente sig at få ud af tilværelsen, hvilke laster, det nok får, hvad det skal rette sig efter, hvilke følelser der giver bonus, hvad det skal koste o.s.v. *) Drejebogsbegrebet er siden taget op af psykologen Silvan Tomkins, der har udviklet en såkaldt drejebogs-teori, en “kognitiv-affektiv” personligheds teori, der går i dybden med at begrebsliggøre, hvad han kalder affektive amplifikationsmekanismer, d.v.s. en følelsesforstærkningsmekanisme, der ved en slags tilbagekoblingseffekt får affekten til at komme ud af kontrol.

Det har været karakteristisk for en stor del af det arbejde, der er gjort omkring disse spilteoretiske formuleringer i psykologien, det gælder både den Batesonske Interaktion-analyse og Bernes transaktions-analyse, at udgangspunktet tages i det patologiske . Man ser på de sociale samspil med kliniske briller på, som om dobbeltbundethed, tveetydighed og både indirekte og paradoksal kommunikation skulle være afvigelser fra det normale.

Problemet med den kliniske tilgang er - udover at man kun kommer til at beskæftige sig med hjælpsøgende mennesker, og udover, at de samspilssituationer man kan få adgang til, let bliver nogle sære nogen, arrangerede, og anstrengt ved bevidstheden om iagttageren, - også at tolkningen uvægerligt sker udfra en bestemt opfattelse af hvad der er “klinisk interessant”.

Jeg har selv prøvet at gå ind i en mere åben form for samtaleanalyse , det drejede sig om spontane venterumssamtaler mellem ægtefæller.(Bjerg, 1968). *)Det kan tilføjes, at der nu er udviklet et område, der betegnes pragmalingvistik, der sætter fokus på netop denne dimension : Hvad vi gør med sproget, sprogets pragmatiske dimension: at opfatte ytringer som handlinger i handlingssammenhænge er et helt specifikt perspektiv, hvor der til stadighed fremkommer væsentlige bidrag, e.g. Marga Kreckel(1981) og herhjemme f.eks. Hermann og Gregersen (1978) og T. Berg Sørensen (1988) , den sidste under overskriften “Fænomenologisk Mikrosociologi"

Ved at arbejde med en nærlæsning af sådanne forløb, og ved at have ægtefællerne til selv at kommentere, hvad der lå i egne og ægtefællens udsagn - i udvalgte passager - har jeg prøvet at undersøge, hvilket minimum af begreber man måtte inddrage, hvis man blot nogenlunde omhyggeligt skulle redegøre for, hvad der skete mellem dem.

Udgangspunktet var at betragtet samspillet som en fortsat udveksling, ikke bare af one-up point eller af strøg. For lige så spændende og klinisk-terapeutisk anvendelig det berneske begrebsapparat er, lige så vanskeligt- ja umuligt - har det jo ved at håndtere hele den meget store mangfoldighed af ressourcer, som de nære mellemmenneskelige transaktioner sætter i omløb.

Den grundopfattelse jeg nåede frem til, gik ud på , at hver eneste replik måtte betragtes på samme tid som:

a) budskab, i forhold til kontekst

b) træk i forhold til spil

c) ressourceudveksling i forhold til værdimatrice

Et overordnet fællesbegreb for sådanne kontekst/spil/værdi-matricer er udtrykket agon. *) Græsk betegnelse for olympiadens væddekamp-kategorier.

*) Græsk betegnelse for olympiadens væddekamp-kategorier.

En agon er eentydig bestemt ved, hvad slags ressource der kan siges at blive udvekslet i den.

Og replikker eller træk kan , for hver agon- ressource der er på spil, have een af en serie forskellige funktioner, nemlig

a) bede om eller kræve

b) tilbyde

c) give

d) holde tilbage

e) slippe

Hovedgrupperne af agoner, der viste sig nødvendige for at gennemføre analysen, opdeltes i :

I. De håndgribelige agoner:

*Varer,

*Tjenesteydelser

*Emner,

*Problemer

*Faktuelle oplysninger

*Løsningsforslag.

II. De uhåndgribelige agoner

A. De eksistentielle agoner :

* Kærlighed

* Magt,

* Anerkendelse

* Byrde- udligning *) Byrde-udligning har en lidt særlig rolle, og knytter sig til et overordnet meta-agon begreb. Det handler om opretholdelsen af den generelle og - på tværs af alle agon-ubalancer overordnede byrde-fordeling eller fordelingsretfærdighed mellem to parter,- det emne, der blev trukket frem i forbindelse med diskussionen af den økonomiske værditype hos Spranger i kapitel 13.)

B. Aktual-agoner :

* Kærtegn

* Ansvar

* Hjælp

* Trøst,

* Påskønnelse

* Skade (såre,straffe)

* Skyld ( Bebrejdelse)

* Behagen

* Overlegenhed (One- up)

* Dril

* Lir

C. Samtale agoner

* Opmærksomhed ( At “få ordet”)

* Bidrag ( Ydelse til samtalen)

* Underholdning ( Stimulerende ydelse til samværet)

* Bekræftelse (Samstemmighed)

* Overskud (hvordan man håndterer når den ene har altfor meget at ville sige)

* Udskydelse ( Give me a break, will you)

III. Meta-agoner: er betegnelsen for de overordnede spil, der handler om, hvilke af de ovennævnte agoner, der har været, bliver eller skal udveksles i.

Der kan skelnes mellem

* mere eksplicitte (skal vi sove eller hva’ ?)

* mere implicitte ( som i den mimisk antydede insinuation eller bremsning af modparten)

Medens udvekslinger i “de eksistentielle agoner” har en mere dybtgående/langtrækkende karakter, behøver det ikke at være tilfældet med aktual agonerne (men forekomsten af makro-tematiske serialer kan “alvorligheds-stemple” specifikke af aktual agonerne, så de nærmest bevæger sig op i den forrige klasse.)

Arbejdets konklusioner fremhævede:

* Et agon-simultanitets princip : At det, i modsætning til hvad der var blevet antaget i tidligere arbejder med samtale analyse (f.eks. Bales, 1951) må hævdes at enkeltreplikker ofte har funktioner (og forskellige funktioner) i en flerhed af spil

* Et agon- overensstemmelses princip : At det er en forudsætning for forståelse, at en given replik eller replikmængde fortolkes relativt til samme agon(er) af begge samtalepartnere .

* et agon- autonomi- heteronomi problem : At agon-uoverensstemmelse kan være vanskelig at opklare, i kraft af, at en given agon for den ene part er relativt uforbundet med andre agoner, medens den for den anden på varig måde er knyttet til en helt anden agon.

Således kan den simple udveksling af hjælp eller medlidenhed være knyttet uløseligt til spørgsmål om afhængighed eller magt for den ene part, men ikke for den anden.

* et agon-vedrørelsesbredde problem : at det relative tidsmæssige vedrørelsesomfang for en transaktion i et givent agon kan være forskellig for partnerne : “handler” en given replik blot indenfor en 5-minutters horizont, handler den indenfor “hele mødet”, eller handler den måske indenfor hele forholdets måske livslange varighedshorizont ?

Agon overensstemmelsen kan invalideres af både overvurdering og undervurdering på dette felt. En bestemt, nonchalant affyret sårende bemærkning kan komme som et dolkestød i hjertet, en indtrængende eksistentiel appel kan misforståes som øjeblikkelig surhed. Og omvendt kan en dum lille vane, gentaget igen og igen, hos modparten tårne sig op som et kors at bære, en evig og sjælsnedbrydende bebrejdelse etc. En knivspids bebrejdelse i 200 replikker kan være svær at få øje på, for den, der giver den.

At finde metoder til at identificere, omtaleliggøre og håndtere agon-divergens er i mine øjne et af de mest penible - og eksistentielt relevante - problemer i personlighedspsykologien, fordi disse divergenser i deres uigennemskuelighed synes at rumme en trussel for den dyadiske kommunikation, som selv de mest dybtgående eksistentielle interessefællesskaber kan bukke under for.

Blandt andet af denne grund må det være vigtigt at nå til en struktureret opfattelse af transaktionssystemers relationer til spektret af skiftende sindstilstande hos personer, og at få forankret empiri og analyse i forhold til den praktiske hverdag og den bredere virksomhedsstruktur og tidsplans afvikling i en husstands hverdagsliv.

KAPITEL 18

Personlighed, sindstilstande og bevidsthedsændringer

I gennemgangen af de personlighedspsykologiske teorier har vi selvfølgelig berørt forhold omkring bevidsthedstilstande på mange måder : hvordan vores opfattelse af andres bevidsthedstilstande hænger sammen med vores forventninger til andre, og i særdeleshed de konstruktioner, vi har til vores rådighed. Vi har berørt angst og fremmedgørelse og de følelser vi kan have vedrørende os selv. Vi har berørt emotioner, de hovedkategorier af øjeblikkelige følelser som psykologer som McDougall og Shand opererer med, glæde,sorg,frygt, o.s.v. og deres forhold til de mere varige sentiments. Vi har behandlet drifter og instinkter, og i den forbindelse hæmning og fortrængelse af følelser . Vi har mødt introverte og extroverte tilstande hos Jung. Vi har mødt de forskellige forløbsfaser af behovene, og de følelser, der knytter sig hertil. Vi har mødt handlingernes emotionelle farvning hos Leontjew. Og sidst har vi stødt på begrebet jeg-tilstande hos Berne : hvordan han mente, at megen samspilsadfærd kan ses som bundet til og hidrørende fra en tæmmet tilpasnings-barns-tilstand , en naturligt-barn- tilstand, en voksen tilstand, en kontrolforælder-tilstand eller en omsorgsforælder-tilstand.

Bernes tilstandsdefinitioner er nok især indrettet på de særlige tilstande, som vi kan blive bragt i af de andre mennesker, som vi har et lidt anstrengt forhold til. Og de er da også interessante.

Men jeg mener, vi har brug for et meget bredere panorama af tilstande, - og heri ligger også : langt flere tilstandsdimensioner, for at forstå, hvor rummeligt et psykologisk hus en personlighed er.
Vi har især brug for at opfatte,hvorledes tilstands-skift er daglige dynamiske processer, bundet til en bestemt tidsgeografi, til bestemte kropslige livsvaner, og til variable sociale samspil.

Også for at kunne komme til at tale meningsfuldt om bevidsthedstilstande, der fremstår som “særlige” og “anderledes” , må man først beskæftige sig med bevidsthedstilstande betragtet som de normale, variable baggrunde for hverdagslivet.

Man kan nærme sig dette felt ad meget forskellige veje. Udfra psykofysiologiske og neuropsykologiske forståelsesrammer eller udfra fænomenologiske. Udviklingen af disse to sæt af forståelsesrammer har fulgt meget forskellige spor og har haft meget forskellige formål . De mere værdifulde brobygningsforsøg, der gøres, sker udfra højt strukturerede helhedsbetragtninger, der forudsætter en indgående forståelse af nervesystemets funktionelle helhed.

En begrebslig ordning af sindstilstandenes dimensioner, der samtidigt tilgodeser begge disse forståelsesrammers struktur og logik er derfor vanskelig.

Disse vanskeligheder bliver ikke mindre af, at der sker forskydninger i betydningerne af selv de mest grundlæggende begreber, der her skal anvendes.

Fysiologiske perspektiv

Det er praktisk i ordningen af sindstilstande at tage hensyn til årvågenhedens dominerende retning samt vakthedens grad og art i forskellige af organismens funktionsområder.

Årvågenheden, arten af mental aktivitet overhovedet, kan man karakterisere ved dens forhold til retninger:

* eksteroceptivt : overfor ydre sanseindtryk: lys, lyd ,lugt etc. *) Men vær med det samme opmærksom på hvilken forskel det gør, om det er på en tidsligt integreret måde, eller det dejer sig om serier af isolerede øjeblikserfaringer.

)

* proprioceptivt : overfor ens egen krops muskulære spændingsfordeling, bevægelse og balance.

* enteroceptivt.: mod ens eget kropsindre, fornemmelser i fordøjelsessystemet, åndedræts-systemet, blodcirkulations , og seksualsystemet,

* ideoceptivt :overfor ens eget indre tanke- og forestillingsunivers,

Årvågenhedens retning udsiger i denne forståelse noget om den horizont af informationskilder i forhold til hvilken forskellige bevidsthedstilstande kan repræsentere forskellige orienteringsrytmer og forskellig fleksibilitet.

Den måde, man er årvågen på, hænger meget nær sammen med, hvilken grad og art

af vakthed, "arousal" der gør sig gældendet i kroppens delsystemer.

Vaktheden kan man karakterisere i forhold til tre forskellige delsystemer i kroppen:

Hjernebarkens vakthed (cortical arousal), som viser sig ved forskellig grad af dominans af forskellige typiske hjernebølgemønstre :

* De hurtige, uregelmæssige Betha- bølger, forbundet med vågen, udadrettet

opmærksomhed

* De regelmæssige Alfa-bølger, mere forbundet med mindre (visuelt) aktive tilstande

* De langsommere Thetha/bølger, hvor man svæver mellem søvn og vågen, og hvor

vågne fantasier ofte synes at udspille sig

* De meget langsomme Delta-bølger, svarende til den dybe søvn

Det autonome nervesystems vakthed,

* sympatisk vakthed ( fysisk energimobiliserende vakthed - bl.a.kamp-flugt-

beredskab), hvor fordøjelses-systemet er stillet mere eller mindre i bero,

adrenalinen pumpes ud, blodet til huden begrænses etc

* parasympatisk vakthed, (energiopbyggende hvile-fordøje beredskabet, hvor hud

og indvolde tilføres mere blod.

En helt klar antagonisme og nul sums situation mellem de to overordnede systemer er der imidlertid ikke. Bl.a. er den seksuelle ophidselse en hybrid form, en særlig parasympatisk præget arousal af ( dele af ) det sympatiske system.

Muskelsystemets vakthed, d.v.s. graden , arten og fordelingen af spændingstilstand (tonus) i den tværstribede muskulatur. Her er det vigtigt at skelne

* hviletonus , - den stillingsopretholdende spændingsfordeling

* aktivitets tonus - bevægelsesspændingerne

Man kan selvfølgelig nemt se, at der er bestemte basale og artstypiske sammenhæng mellem vaktheden i disse tre forskellige systemer, og mellem vakthedens fordeling og årvågenhedens retning. F. eks. falder den sympatiske vakthed normalt sammen med høj muskulær vakthed, hjernebarks-vakthed domineret af beta-beta bølger og årvågenhed i exteroceptiv retning.

Men mangfoldigheden af tilstande, vi kan være i, afspejler en, fra disse funktionsniveauers perspektiv, uoverskuelig kombinatorik. Den viser sig i talrige, for en biologisk domineret forståelse paradoksale tilstande, knyttet til personlighedens funktioner. *) Den uhyre forkortning, de fysiologiske perspektiver præsenteres i her, skal blot differentiere nogle dimensioner, ikke udelukke andre muligt relevante dimensioner*) Den uhyre forkortning, de fysiologiske perspektiver præsenteres i her, skal blot differentiere nogle dimensioner, ikke udelukke andre muligt relevante dimensioner)

Socio-fænomenologisk perspektiv

Tilstandsdimensionerne må derfor anskues i forhold til hverdagen og til virksomhederne: det sociale samspil og følelsernes regulering, orientering og informationsoverbelastning, beslutningsusikkerhed og stress samt de selvrefleksive processer knytte til personlighedens vedligeholdelse, vækst og udvikling.

En helt anden og mindre abstrakt tilgang til spørgsmålet om vores sinds- eller bevidsthedstilstande får vi således, når vi nærmer os det udfra hverdagslivet og ser på, hvilke livsrutiner og oplevelsesrutiner vi opbygger, hvilke bevidstheds-vaner, vi udvikler.

Når vi gør det, må vi straks indse, at man ikke kan tale rimeligt om bevidsthedstilstande uden at sætte dem i forhold til de helt særlige tilpasningskrav vi lever under : Det voldsomme bombardement af nye oplysninger, de mennesker vi møder, de aviser vi læser, den musik og det tv vi udsætter os for, vores fjernhed fra naturen o.s.v. Her er tale om helt uprøvede kombinationer af overstimulering og understimulering, tidspres og tidsrigelighed, bundethed og frihed. Man behøver bare at tænke på de vanskeligheder man i storbyen har med at følge med i og forstå ægtefælles, børns og naboers spredte og vidt forskellige døgnforløb, og den bestandige årvågenhed, det fordrer af os, hvis vi skal fungere sammen, og afstemme vores sindstilstande blot nogenlunde til hinanden.

Man må tage i betragtning, hvordan dette liv tvinger bestemte travlheder og kedsomheder ned over den enkeltes liv og bevidsthed-om-verden. Hvordan det i sin art tenderer at binde én ind i en fra-dag-til-dag og fra-uge-til-uge eksistens, og f.eks. reducere muligheder for eftertanke og fordybet nærhed.

Ved at indsnævre problemet til oplevelsesrutinen i hjemmet kan vi gøre noget af dette mere håndgribeligt.

Vi kan se på, hvordan de interessefællesskaber og interessemodsætninger, der hersker blandt en husstands medlemmer, udspiller sig i et mere eller mindre koordineret system af funktions- og tilstandsrutiner. Vi kan blive opmærksomme på, hvorledes der sker en vis afstemning af de forskellige familiemedlemmers udøvelse af funktionerne, på stederne, til tidspunkterne i korresponderende tilstande.

Jeg har her opstillet en abstrakt, rumlig anskuelsesmodel, et simplificeret 3-dimensionalt diagram, der kan antyde hvilken type af kombinatorik der må tænkes mellem a) stederne i boligen, b) funktionerne, der udspiller sig dér, og c) tilstandene, en person f.eks. kan være i undervejs.

Listen af sindstilstande, eller rettere: kategorier, som sindstilstande med en vis meningsfuldhed kunne anbringes i, udspringer ikke af nogen specifik empiri, endsige af teori. Enhver kan sammenstille sin egen. Kategorierne er principielt ikke gensidigt eksklusive, men kunne, som de står her, opfattes som en slags kandidater til et enkelt menneskes livsrutine, d.v.s. at en større eller mindre delmængde af dem kunne beskrive tilstande, som enkeltmedlemmer af en husstand på en tilbagevendende måde befandt sig i.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at hver enkelt person har sit eget gængse tilstandsrepertoire, at vi kategoriserer vores tilstande forskelligt, - og at der er forskel på

a) at tale om enkle, og måske ret så fælles-menneskelige tilstands dimensioner (som vi kan gøre det i O-psykologien, ved at knytte tilstandsbeskrivelsen meget snævert til bestemte almene fysiologiske variable).

b) at tale om “følelser”, ved at se dem i forhold til emotionernes område, altså de socialt definerede/ konstruerede almene følelses-kategorier ( som Shand gør)

c) at tale som man, i en dynamisk psykologi kan gøre det, ved at se dem i forhold til et antaget fællesmenneskeligt inventar af behov, og deres frustrations-eller tilfredsstillelsestilstande, som Murray og Tranekjær Rasmussen gør.

d) at beskæftige sig med de for den enkelte selv genkendelige og typiske sindstilstande i deres samtidige kvalitet af:

i) en kognitiv stil, en bestemt måde at opfatte og tænke på

ii) en bestemt grad af integration, - tidslig sammenhæng med før og efter

iii) nogle bestemte relevanshorisonter - typisk knyttet til igangværende rutine

iv) en bestemt affektiv amplifikation - typisk knyttet til personrelation

v) dominans af bestemte overordnede tilværelsestemaer etc etc.

vi) en bestemt fase i kroppens døgncyklus

vii) en bestemt fase i hjemmets døgn-, uge- og årscyklus

e) at beskæftige sig med "stemninger", -endnu mere uhåndgribelige kvaliteter, knyttet til måske vagere afgrænsede komplekser af "reminiscenser". Her er tilknytninger via lugt-systemet af en særlig relevans, men også lydlige ambiancer og belysnings-ambiancer.

Overhovedet er der jo det problem ved at ville identificere og karakterisere sindstilstande, at vi har problemer med sproget. Der er mange tilstande som ikke er forenelige med en rapporteringsindstilling, og givetvis mange, som ikke så let lader sig huske eller rekonstruere, når man ikke er i dem. Jeg vender tilbage til dette problem i det følgende.

Det er vigtigt, når man taler om bevidsthedstilstande, da at regne med dels

* en direkte afsmitning af sindstilstande mellem mennesker, der lever sammen, dels

* en holdningsmæssig polarisering og følelsesmæssig arbejdsdeling,

-sådan at tilstande hos den ene nemt udløser tilsvarende eller modsvarende tilstande hos den anden.

Det kan f.eks. gælde for oplagthed (A-mennesker ctr B-mennesker), energi, tankefuldhed, rørstrømskhed, målrettethed, parathed til associationer og sidespring, indfald (impulsivitet) , bredt overblik ctr. koncentration, opmærksomhed overfor hvad klokken er blevet, åbenhed overfor stemninger, synkronisering af menstruation.

En af de for mig at se vigtigste skelnelinjer mellem grupper af tilstande har jeg i øvrigt aldrig set specifikt karakteriseret i faglitteraturen : Spørgsmålet om graden af samværsparathed.

Der er spor af dette i den personligheds-egenskabsdimension vi møder hos Jung : udadvendthed ctr. indadvendthed , men jeg tror det vil være nyttigt at inkludere dette som en for de fleste relevant variabelt tilstandsparameter :

i hvor høj grad man på et givent tidspunkt føler sig parat til at udveksle noget med andre overhovedet. F.eks. er dette måske noget af det "morgensurhed" drejer sig om.

Vi kommer allesammen til at udøve et vist bevidsthedstyranni overfor hinanden.

Med vores måde at udtrykke os overfor hinanden (med forskellig betoning og intensitet, forskellig talehastighed, gestus og kropsholdning)styrer vi, også helt uafvidende, de andres opmærksomhed, og binder deres bevidsthed til at fungere i en bestemt rytme og takt , indenfor nogle bestemte områder og horisonter.

På den måde kan vi, også uden at vide det, tvinge hinanden til at kede sig, til at have travlt, til at være nervøse, ja endog være i krise, være syge o.s.v. for at leve op til den andens særlige tempo - eller for at undgå at måtte leve op til det.

Bl.a. på den måde er der et meget nært forhold mellem spil-paradigmerne, vi behandlede i sidste kapitel ,og tilstands-paradigmerne, som vi behandler i dette.

*

Man kan sige, at det må være nærliggende for mennesker at prøve at finde ud af, hvad det er for tilstande, de gennemløber og befinder sig i, bl.a. for at kunne forbedre dem, eller for at undgå at komme i bestemte af dem.

Men det kan være svært, for vurderingen af tilstandene er jo noget, der skifter. Vi må ofte anskue vores oplevelse i og af een tilstand ved at lade den spejle sig i en anden tilstand : I et energisk øjeblik kan vi vurdere, hvor slatne vi var til at komme ud af sengen i morges, i et dovent øjeblik fryde os over, hvor meget vi har fået arbejdet ;i de sidste dage.

Sådan en krydsvurdering er nok et vigtigt element i den enkeltes sjælelige husholdning. Men den er forbundet med nogle særlige vanskeligheder, - for det er vigtigt at gøre sig klart, at de forskellige tilstande, vi bevæger os igennem, ofte vil være ret uforbundne : d.v.s. at vores erindring i vid udstrækning ikke blot er situationsspecifik men også tilstandsspecifik. I den ene slags tilstand vil vi ofte kun have meget begrænset indsigt i den anden slags tilstand.

Jeg tror man må antage en slags alment udviklet bevidsthedsspaltning, der gør, at vi måske har 20-30-50 forskellige typiske grundtilstande, og kun ufyldestgørende identificerer dem for os selv ved at kommunikere mellem dem. I den udstrækning, noget sådant er tilfældet, får hele begrebet om det ubevidste nogle nye aspekter.

Når Jung snakker om selvet som en langt videre dannelse end egoet, og som noget, man først langt hen i livet kommer til at tage rigtigt i besiddelse, så handler det, tror jeg, bl.a. om en stigende bevidstgørelse af et sådant vidt spektrum af ret forskelligartede tilstande, som man efterhånden kan blive opmærksom på hos sig selv.

Der er i denne sammenhæng et vigtigt begreb : "det stille vidne". Dette er udtryk for den tanke, at man gennem bevidst psykisk arbejde (f.eks. ved hjælp af specielle meditationsteknikker, men måske også gennem en "omvendelse"), kan opdyrke en særlig ikke-indgribende iagttagerinstans i sig selv. En sådan instans, som det er muligt at begrebet om den altseende og alt-tilgivende vorherre har sin psykodynamiske rod i, har den funktion, på tværs af de forskellige sindstilstande, man bevæger sig igennem, at iagttage og notere sig de meget forskellige mennesker man egentlig er.

Etableringen af en sådan instans tænkes at gøre det muligt for én, på lidt længere sigt, at opnå en højere form for integration, ved at erfaringerne fra det ene sæt sindstilstande kan komme én til gode i det andet sæt af tilstande.

Det er for såvidt først, når vi begynder at have et billede af vores eget og andres liv som et stort, sammenhængende cyklisk system at skiftende tilstande, et system af tilstands- vaner, at det rigtig får faglig mening at tematisere specifikke enkelttilstandes "figurer". Det er egentlig først i forhold til sådan en bred kontekst, at det kan blive psykologisk interessant at udskille noget særlig tilstandsmæssigt som : en særlig oplevelsestilstand.

Først da begynder det at få mening at skelne mellem mere usædvanlige følelsesmæssige eller intellektuelle erfaringer, som vi kan have at gøre med f.eks.

* de såkaldte aha-oplevelser, de særlig intensive indsigts-oplevelser,

* de mere usædvanlige sanselige erfaringer , som når vi betages eller gribes ved nogle særlige bjerge, en særlig nats stjernevrimmel, en særlig stilhed i en skov

* mere hjerteligt, som når vi røres, gribes eller smertes

* mere åndeligt, som når vi brister, og overvældes, indefra eller udefra

* mere skærende og tændergnidslende, som når vi fortvivler eller overvældes af fortrydelse.

Når man beskæftiger sig med personlighedspsykologi, teoretisk eller i professionel praksis, er det vigtigt for helhedsforståelsen af den individuelle person at have sig denne sindstilstandenes mangfoldighed og dimensionsrigdom in mente. Og det er ikke selvfølgeligt, at dømme efter hvor relativt ubeskrevet og ukortlagt den er i den psykologiske faglitteratur:

Vi har måske en fællesbetegnelse, vi kalder angst, - men hvis angsten for den ene er knyttet til situationer af ensomhed og stilhed, mens den for den anden er knyttet til situationer af hastværk, mange mennesker og beslutningspres... hvor meget mening har det så, at betragte dem under eet ?

Vi har nogle begreber om følelser i betydningen emotioner. Men hvordan står de i forhold til de mere kognitive aspekter : hvordan vores bevidsthedsfelt er indsnævret eller udvidet, som f.eks. i hvor høj grad vi integrerer de forudgående eller kommende minutter, timer eller døgns erfaringer med foregående eller kommende uger, års eller livsaldres erfaring , - eller netop ikke gør det, i den pågældende tilstand ? Hvordan står de i forhold til de mere handlingsmæssige aspekter : hvordan vi opfatter vores øjeblikkelige handlefrihed, om vi sidder fastnaglet, ligger passivt, traver rundt, eller bevæger os frem igennem døgnets handlingsstrøm ? Og hvordan står de i forhold til de kropsligt mobiliserede affekter, de forskellige mekanismer for emotionel “amplifikation” ?

Vi selv, og vores elever eller klienter, vil måske i en problemløsningssituation klynge os til nogle af sprogets , eller teoriernes, tilstandsetiketter, og finde dem anvendelige et stykke ad vejen, - ikke mindst hvis vi kan få tingene til at gå op under antagelse af nogle "ubekendte" Xer og Yer i en "black box", som vi kalder "det ubevidste".

Men for den, hvis menneskebillede snarere er "forskeren" end "rotten" eller "datamaten", er det nok værd at være opmærksom på de tusindtallige omstruktureringsmuligheder der ligger i anvendelsen af en søgemodel, hvor "kongevejen til det ubevidste" ikke er nattedrømmenes tunnel, men hverdagsdøgns-vejens rige grøftekantsflora og indlevelsens metafor-producerende kraft.

Ingen er afskåret fra at udvikle en slags subjektiv videnskab om sine egne sindstilstande. Og måske også opdage lovmæssigheder eller nye frihedsgrader, der rækker på tværs af de meget forskellige sindstilstande, de gennemløbe. Personligt har det lettet mig i min livsorientering, da jeg engang for mig selv fik identificeret, at der i mine "thematiske dispositioner" optrådte tre forskellige slags "halvlys: hvad jeg for mig selv har karakteriseret som tilstands-vanernes katastrofiske halvlys, deres orgiastiske halvlys og deres mekaniske halvlys. Det har betydet, at disse halvlys ikke individuelt har kunnet udkonkurrere solens gang længere tid af gangen. Jeg vil opfatte det som bevidsthedspotentialer, der ligger så at sige lige ved siden af den virkelighed, som min bevidsthed opretholder :

Det katastrofiske halvlys : skoleformiddagens ambulancer, som man pludselig hørte den dag man var blevet hjemme i sengen; dampernes tuden en frostnat; et fortvivlet råb, der kunne være rettet til een; en armada af flyvere over byen, der kunne løsne sin bombelast, en bilist, der kunne være opsat på at køre een ned. At have svigtet, at have forspildt...

Det orgiastiske halvlys : solvarmen i lyset, harmonien i lydene, fastheden, glatheden , rytmen, den harmoniske polarisering i samtalen, totalsammensmeltningen mellem mine egne og andres aktiviteter. Ophidselsen ved at være i gang, på vej, allesammen, det hele.

Og det mekaniske halvlys : tingenes ubønhørlige gang, trinnene, reflekserne, bøj, stræk, kom, gå, begynd, slut,rødt lys, grønt lys, accelerer, decelerer, regne ud, stemme af, ind i kartoteket, videre, næste punkt.

Jeg har i dette kapitel undladt at refere til enkeltforfattere og i stedet produceret, hvad jeg er bange for Leontjew ville have anvendt sit udtryk: "eklektisk søbemad" om.

Relevansen af Ludvig Feilbergs arbejde for temaerne både i første og sidste del af kapitlet gør det imidlertid logisk og hensigtsmæssigt at introducere ham her.

'

Ludvig Feilberg (1849-1912) blev født i København, han læste til ingeniør, og var det meste af sit liv ansat på Landbohøjskolen i København som docent i tegning og jord-og vandbygningslære. Parallelt med dette virke arbejdede og skrev han - helt autodidakt - om psykologiske problemstillinger.

Han arbejdede på at lave en praktisk sjælelig naturlære - en levelære , og han udgav bl.a. “Om størst udbytte af Sjælsevner. Bidrag til en praktisk psykologi” (1881) og “Om ligeløb og Kredsning i Sjælelivet”(.l896)

Feilberg ville finde frem til, hvad der er værdifuldt i sjælelivet, og han mente, at det kunne man, ved at beskæftige sig med oplevelseskvaliteter, - og det på en meget direkte måde:

Han gjorde altid notater, vi ville vel sige dagbogsnotater, om sine egne oplevelser, hvilke stemninger han erfarede . Han noterede alle sine små iagttagelser ned og efterlod sig 107 bind af notater, ialt 6-7000 sider.

Hele hans arbejde udspringer af sådanne observationer , som han forsøgte at ordne og kategorisere, til der tilsidst dannede sig et sammenhængende billede af et meget stort spektrum af sindstilstande. Det er karakteristisk, at en meget stor del af disse handler om oplevelser i forhold til naturen, at gå i gaderne, at se regnen , at høre stemmer langt væk o.s.v.

Det tema, eller den inddelingsgrund, som Feilberg arbejder med, er, at han prøver at skelne mellem hvad han kalder mulighedsforhøjende og mulighedsformindskende indflydelser.

Jeg vil her af pladshensyn indskrænke mig til den kortest mulige oversigt over hans inddelingssystem.

I. MULIGHEDSFORHØJENDE INDFLYDELSER

(Opdelt i A. suspensionstilstande og B. selv-overantvortelsestilstande.)

A. Suspensionstilstande: stemninger, hvor man på en måde føler sig båret oppe, uden at være knyttet til nogen ting bestemt. (“OPHOLD”)

a) Vegetative tilstande : hvor man kan føle sig “taget hånd om” af naturen, hvor man f.eks. ligesom bliver sat udenfor tiden, glemmer sig selv, som det kan ske, når man vandrer alene i klitterne, eller går i et tæt snefald en stille vintermorgen, sidder ved lyden af en rislende kilde o.s.v.

b) Mellemøjeblikke, det kan være sådan nogen korte pauser, hvor man ser op fra sit arbejde, eller man står og venter på nogen, stopper pibe, er ved at pakke sammen på sit arbejdsbord, børster tænder etc...hvor tanken for en tid er “uden bestyrelse”.

c) Sideoptagelser, det kan være den måde, man ser på de ting man går forbi, huse, træer, dyr, mennesker, når man spadserer,- blikket går let og flygtigt fra det ene til det andet...man holdes oppe..hindres i at “tænke sig snæver.”

d) Overgangstilstande, det er noget om, hvordan det kan være frugtbart og oplivende at skifte fra een virksomhed til en anden, - som f.eks.at man vågner op, når man har besluttet at gå i seng.

e) Løbende tilstande, hvor man ligesom kommer i stødet med et eller andet, og holder sig selv i ånde, bare bliver ved og ved. (jvf. også begrebet “second wind” hvor det bogstavelig drejer sig om løb).

f) Dæmringer, specielt forventningstilstande kan have noget af morgendæmringen over sig, og give anledning til en egen, sitrende, frugtbar stemning : dagen før juleaften, situationer, hvor man ligesom har noget til gode, en afrejse.

g) Nyhed Nye situationer og fremmede omgivelser kan opleves friskere og mere umiddelbart, kan bringe en i en særlig modtagelig tilstand : en “status nascendi”

“Den tilstand hvori stofferne befinder sig i frembringelsesøjeblikket, og hvor de er særlig tilbøjelige til at indgå i nye forbindelser”

h) Varme, fra omgivelser som giver ly og sjælelig lunhed, f.eks. en solkrog, eller en brændeild, kan virke befordrende ind på tanke- og følelseslivet

i) Rystelser og j) Brydning handler om , hvordan forskellige slags stærke oplevelser (et uvejr, et dødsfald, følelser af angst og lidenhed) kan virke ejendommeligt forædlende og tankefrembringende, helt ned til sådan noget som et koldt brusebad eller en ørefigen.

k) Selvovervindelse kan være eksempel på “en indre brydnings frugtbare virkning”:

“ Hvor kunne følelser være levende og friske efter en selvovervindelse. Det kan være som om det hele åndsliv var bragt op i renere lys og luft” e.g. : at være kommet op ad en bakke med en tung slæde : Opturen er ubehagelig, men er man først deroppe, så har man mulighed i sig : en vis mængde lykke i latent tilstand.

*

B. Selv-overantvortelse (selvovergivelse ) “SLIP”, hvor man opgiver ting, som hæmmer een, som man plejer at klamre sig til; hvor man slipper sig løs, eller kommer fri af noget, der ellers holder een i “FANG” f.eks. :

a) Strakthed , hvor man f.eks. helt giver sig selv, i noget man er god til, giver sig helt hen i en følelse, eller i en fuldstændig hvile.

b) Tilbageføring, hvor nogle omgivelser kan få een til at standse op, erindre een om noget tidligere (præmordialt)..sætte een tilbage i stemninger af en mere oprindelig natur...en ældre erkendelse..et vist allerbageste selv træder frem i en een ( Déja vue)

c) Formindskelse, det at føle sig lille overfor noget stort : et højt fjeld, et uvejr, vinterkulde, men også : virkning af skuffelse, en stor sorg, kan ryste een løs og åbne for nogle indre mulighedsværdier.

d) Objektivitet, hvordan konkrete beskæftigelser, omgang med “faste virkeligheder” kan give een et legemligt holdepunkt, som kan frigøre een for “ de sjælelige fang, man ellers plejer at være overforsynet med.” Det kan være at bage brød eller save, hugge brænde, syslen med samlinger : at de rene objekter kan låne én noget af deres ro, grundpålidelighed, enkelhed, uforstyrrelighed.

II. MULIGHEDSFORMINDSKENDE INDFLYDELSER

a) Beflitning, handler om, hvordan anstrengelser for at tænke hæmmer tænkningen og forringer ideers kvalitet, - det nytter ikke at pine fantasier frem, at trække i spirerne for at få dem til at vokse, de må udvikle sig af sig selv : “ret som vild-bækken, der selv opsøger sine veje.”

Det gælder også følelser, at det at ville fastholde dem eller forstærke dem, kan gøre, at de forsvinder eller bliver uægte.

b) Indstillethed : Selve det, at man belaver sig på en situation, at man møder forberedt på at klare ydre krav, at man har taget sig sammen, samlet sig etc. kan stå i skarp modsætning til at være modtagelig, åben og strakt. Denne såkaldte “arbejdsetablering” eller forberedthed på at være social til et selskab f. eks. kan spolere mulighedsværdien.

c) Befangenhed : handler om, hvordan forudindtagethed, kæpheste, “ visse enkelte melodier, hvorpå ligesom alting skal gå”, - også selvoptagethed, dygtighed og imponerende rutine - kan udrydde den sjælelige spirekraft og mulighed for fornyelse.

d) Hild : Det at anlægge en personlighed, en vis stil ( f.eks. fornemhed eller saglighed eller morsomhed ) ta sig selv og sine opgaver overdrevent højtideligt resulterer på tilsvarende måde i en åndelig magerhed.

*

Typisk for 1. række, de mulighedsforhøjende indflydelser, siger Feilberg, er, at en vis bevægelsestilstand kan være en slags betingelse for nye åndelige frembringelser og at denne bevægelses-tilstand på en ejendommelig måde er knyttet til naturen- en vis naturoverensstemmelse - åndelig frugtbarhed - egentlighed.

Typisk for 2. række, de mulighedsformindskende indflydelser, er omvendt: selvmedvirken, sjælelig behjælpelighed, det at tage sig sammen, flid, “borgerlig organisation”, sikkerhed og fasthed.

"Det vil summa sige : at man først befinder sig selv ved således at blive borte fra sig selv."

“Enhver kan selv fortsætte samlearbejdet" *) , som Feilberg siger.

*) Til dette sidste må man idag tilføje: Ja, og moderne teknologi gør det ulige nemmere. En simpel walkman gør det muligt på døgnbasis at indtale observationer. Mobiler og mappedatamater gør det muligt direkte at nedskrive, så at sige "i marken" eller "under dynen". (OBS her den elektroniske dagbog, som beskrevet i kapitel 20.) Og både fotokopi/saks, tekstbehandlingsprogrammer, databaseprogrammer og især såkaldte hypertext-programmer (Hypercard, Guide, Supercard,Ultracard, Notecard), instrumenter for ubegrænset inter- og intra-textuel krydsreference, reducerer de praktiske sider af sorteringsarbejdet af observationsnoter til noget relativt overkommeligt. Og så er små (evt.mini) kartotekskort og en kuglepen nok i øvrigt fuldt tilstrækkelige et langt stykke vej.

***

TILSTANDE KNYTTET TIL GUDSTRO

I overgangen mellem dette kapitels første generelle del om sindstilstande og dets anden del om usædvanlige bevidsthedstilstande tror jeg det er nyttigt som noget særligt at fremhæve begrebet bøn, skønt det referer til en handling, fordi det for de troende må tænkes at skulle implicere særlige sindstilstande

På trods af det sidste århundredes frafald fra den kristne tro er det vigtigt at erkende dens virkelighed for utallige mennesker i de vestlige samfund, nok mere dogmatisk i den katolske form, mindre dogmatisk i den protestantiske.

Troen på een gud, (som vi har fælles med jødedom'' og islam), een der ser alle vores personlige gerninger -og de kontekster de udfolder sig i - er så gammel og så dybt rodfæstet i vore kulturer at vi må forstå den på måder der rækker udover det freudske super-ego begreb, skønt dette nok fanger nogle af de aspekter, der knytter sig til de patriarkalske aspekter af de tre religioners guds-begreber.

Et centralt aspekt er det sociale: troes-fællesskabet, i vidt omfang knyttet til kirker, moskeer og synagoger, og dertil knyttede menigheder.

Historiciteten er central og knyttet til hellige skrifter.Fra jødedommens tanakh (det gamle testamente) og Talmud. Fra kristendommen Bibelens nye testamente. Og fra Islam Koranen.

En væsentlig rolle i forholdet til menighederne indtager imamer, præster og rabbinere, -skriftkloge der fortolker og udlægger religionernes mange forskrifter, styrer fælles bøn og sang, mere eller mindre knyttet til uges og års helligdage.

Før ateisme, psykologi og psykologer kom ind i billedet var de de autoriserede åndelige vejledere og mulige hjælpere for menesker der kom i krise.

Her tror jeg det er rimeligt at anskue den rigdomme af begreber og metaforer, som disse religioner tilbyder. Begreber om andagt, bøn, synd og skyld ,soning og tilgivelse.

Metaforer om engle, genopstandelse og det evige liv.

Og en uendelighed af ansamlede paradigmatiske narrativer der ( ligesom f.eks. Illiaden, Odysseen, Grimms og HC andersens æventyr) kan bruges som lignelser til fortolkning af personens egen livssituation og skæbne i et existentialistisk perspektiv

Det er måske rimeligt her også at nævne de musiske aspekter, rigdommene af salmer som børn lærer at synge og kan forenes med ældre og gamle i - og oratorier, hvor digtning om kristne temaer blev udfoldet især i det 17-ende og 18-ende århundrede, men nu bliver alment digitalt tilgængelige.

***

Bevidsthedsændringer

(Altered states of consciousness)

I udkanten af det felt, der traditionelt er psykologiens, ligger nogle områder, der tidligere er blevet varetaget - og stadig varetages - af andre “ specialister” : heksedoktorer, præster, naturlæger, hypnotisører, magikere, yogier, medier, vismænd, guruer etc.

Herudover - og heri - aftegner der sig - foruden forskellige religioner og bevægelser:

* Spiritismen karakteriseret ved troen på, at der kan oprettes en forbindelse mellem afdøde menneskers sjæle og de efterlevende

* Parapsykologien , der især beskæftiger sig med

# Telepati (tankelæsning)

# Clairvoyance (klarsyn, d.v.s. iagttagelse af ting, der ikke er tilgængelige

for den iagttagendes sanser) og

# Telekinese (bevægelse af genstande ved psykisk kraft)

Helt forskelligt fra Spiritismen og Parapsykologien har vi så nu

# den transpersonelle (eller transpersonlige) psykologi . Dens område dækker de såkaldt “højere” bevidsthedstilstande, som religionerne, mystikken og yogatraditionerne hævder er tilgængelige for en større eller mindre del af menneskene under visse omstændigheder.

Indenfor alle disse områder foregår der forskellige former for “forskning”. Ofte har den dog haft svært ved at leve op til de krav om “videnskabelighed”, som den moderne psykologiske videnskab må stille. (Og ofte går den nok også galt i byen ved at tilstræbe anvendelse af kvantitative metoder) .

Tilstande , teknikker og formål

Når man bevæger sig ind på disse specialer, er det vigtigt at gøre sig klart, hvornår man taler om

a) fortolkningssystemer, - med hver sine værdi-holdninger, og hver sine måder at

opstille teori på, og

b) særlige sindstilstande og

c) psykiske teknikker til at fremkalde disse

d) kemiske midler til at fremkalde dem

I bevidsthedsændrede sindstilstande indbefattes alle de særlige bevidsthedstilstande, der antages at være forskellige fra den normalt anerkendte vågne dagsbevidsthed (som om den var noget eentydigt).

Tager vi det på den måde, må vi indbefatte alt fra små kortvarige glimt af nye oplevelsesmåder, f.eks. de Feilbergske mulighedsblink i mellemøjeblikke, over dagdrøm, til trance og ekstase.

Så må vi inkludere hele spekteret fra meditationstilstande, overvældende vågenhed og klarsyn, vision og åbenbaring, til drøm, mareridt og orgasme, hallucination og psychedelisk rus.

Som teknikker må man regne alle de særlige strategier og fremgangsmåder, der har fremkaldelsen eller anvendelsen af en eller flere af disse bevidsthedstilstande , hos een selv eller andre, som væsentligt element.

Det kommer så til at omfatte former for dans, syngen og musiceren (tænk på shakere og dervish-sekter). Det gælder bøn og anråbelse, ofring og besværgelse. Det gælder askese, tobaks- og hash-rygning, visse brug af alkohol, indtagelse af hellige kaktus og svampe, - og dertil svarende stoffer som LSD, Psylocybin m.v. Det gælder alle former for håndspålæggelse, spådomskunst og psykisk kortlægning, håndlæsning(kiromantik) og aura-syn (evnen til at “se” en persons fulde sjælelige udstråling som farvefelter om kroppen). Desuden alle kontakter med afdøde eller åndelige, underjordiske eller overjordiske væsener, der indebærerer deres aktive medvirken til et hvilket som helst foretagende. Endelig må man som teknikker også inkludere yoga og meditationsteknikker.

Bevidsthedsændringernes psykologi

I 1960’erne og 70’erne skete der så en vis samling af de inden da meget spredte interesser for f.eks. religiøse erfaringer, hallucinationer, trancetilstande, drøm, hypnose, psychedeliske stofvirkninger og meditationstilstande.

Det blev efterhånden klart, at den sparsomme og marginaliserede forskning i disse grænseområder måtte kunne vinde ved at blive sammenført, og at en sådan sammenføring stillede krav om en tværfaglighed, der måtte være meget vidtrækkende. Filosoffer,antropologer, teologer,sociologer,socialarbejdere, psykologer, psykiatere og psykofarmakologer havde hver sine indfaldsvinkler, og mulighederne for en international brobygning mellem disse måtte prøves af.

Jeg var selv, i perioden 1968-1972, involveret i at undersøge , hvorledes man, med ståsted i psykologien, kunne begrebsliggøre et sådant "overlapningsområde" indenfor et genstandsområde, som i sig selv , ikke mindst dengang , var splittet mellem mere eller mindre uforsonlige deldiscipliner.

Man måtte begynde fra grunden. Klargøre at usædvanlige tilstande

a) kan opstå spontant

b) kan være nogen, man bringer sig selv i

c) kan være nogen, man bringer andre i.

d) altid er præget af særlige følsomheder

e) kan være præget af særlig formåen

f) kan give indtryk af lavere intelligensers styring

g) kan give indtryk af højere intelligensers styring

h) kan få een til at befinde sig i usædvanlige virkeligheder
Det sidste moment er en væsentlig angrebsvinkel, fordi det giver nogle muligheder for at begrebsliggøre fænomenerne på en ikke-reduktionistisk måde og med fuld respekt for den oplevendes livsverden.

Det er en god ide i denne forbindelse at tale om, at der findes forskellige virkeligheder , nogle mere almindelige, andre mere ualmindelige, - i stedet for blot at skelne mellem virkelighed og uvirkelighed. Derved bliver det bl.a. muligt at klargøre den præcisere karakter af virkeligheds-overgangene, og anlægge en vis rationalitet omkring disse. Det bliver muligt at fastholde også den subjektive eksistens af en- fra de andre virkeligheder skelnelig - hverdagsvirkelighed og "sund fornuft" i den betydning Alfred Schutz anvendte dette begreb. Og det bliver endda muligt at tematisere de generelle problemer om "konsensuel validering" af erfaring, altså problemet om en hvilken som helst subjektiv virkeligheds afhængighed af en - om ikke andet så: forestilt - medmenneskelig bekræftelse.

Det viste sig også nyttigt at tematisere virkelighedernes forskellige tidsperspektiver, og mellem deres forhold til de tre hovedformer for extremforventninger, som jeg tidligere skrev mere personligt om: det katastrofale, det vidunderlige og det trivielle.

Overordnet alle andre problemer er her spørgsmålet om "omtalelighed" : at finde veje til, at en person med realistisk tidsperspektiv og sikker forankring i en eller anden slags hverdagsvirkelighed kan tale med en anden om dennes "overskridende" erfaringer, før, imens og efter at de finder sted, uden at invalidere disse erfaringer.

Ved at identificere de almene og fællesmenneskelige aspekter af den andens erfaring, og ved at kunne tilbyde supplerende "meta-fortolkningsrammer", som f.eks. begrebsdannelsen om "det stille vidne" og om "extremforventninger", som relativt universelle fænomener, syntes det ihvertfald muligt at skitsere rammer for den nødvendige kommunikation. Det var i dette arbejde af afgørende betydning, at det foregik i et ikke-klinisk regi, og at enhver antydning af terapeut-patient forhold blev forebygget. Hvilket jo ikke afskærer én fra at påpege afsporende og overgearende tilbagekoblingsmekanismer. En nærmere redegørelse for uheldigheden af specialist-rollen vender jeg tilbage til.

Jeg skal i det følgende antyde nogle af de andre begrebsligørelser, vi fandt nyttige

Filtrering og "de-automatisering"

Vi lærer alle at filtrere de indtryk, der rammer vore sanseorganer, døgnet rundt. Vi tyder kun en ringe del af de tegn, påvirkninger og signaler, vores omverden, vores nærrum og vores egen krop sender os. Og vores tydning er ofte styret af meget kortsigtede eller meget snævre formål.

Men i en række tilstande, som nogen har lettere ved at komme i (spontant) end andre ( men som man også kan lære at bringe sig selv og andre i) - ophæves eller overskrides denne dagligdags tydning og tolkning af den snævre virkelighed. Og det sker bl.a. til fordel for en anderledes - og undertiden mere vidtgående- analyse af “den foreliggende situation”, muligvis bl.a. i kraft af en reduceret korttidshukommelse.

Hermed får vi at gøre med, hvad man har benævnt : de-automatisering. Man falder så at sige i staver over, hvad man ser eller hører, ser og hører hvad der aldrig før har påkaldt sig interesse, og bringes derved ud i tydninger og tolkninger, der går helt på tværs af ens hverdags virkelighed.

Det, som måske frem for noget er betingelsen for fremkomsten af de tilstande, der er præget af særlig stærk forestillingsevne, er at forholdet mellem :

a) den sansemæssige (kognitive) aktivitet, og

b) den motoriske, handlemæssige aktivitet

er helt forrykket, - i retning af en overvægt på det første.

Det vil sige, at det, der sanses, ikke afprøves aktivt, gennem udadrettet aktivitet, eller at det afprøves enten for langsomt eller (som det bl.a. gør sig gældende i amfetaminrus) for hurtigt. Deri ligger en væsentlig betingelse for hallucination : Man opfatter noget, og fortolker det, men i stedet for at afprøve sin fortolkning opfatter man bare videre, nu i lyset af ens foregående fortolkning. Det er noget, der kan gå videre et langt stykke og føre ind i alle slags drømmeverdener.

Menneskers formåen med hensyn til en sådan motorisk hæmning, som er mest total i forbindelse med nattens drømmetilstand, gør dem i stand til at have med en mængde forhold at gøre, hvis eksistens blot forekommer dem mulig.

Gennemtrængelighed af grænser mellem selv og omverden

En af de ting, der kendetegner de fleste af disse fænomener er, at de indebærer en oplevet overskriden af de grænser, der normalt går omkring det enkelte individ.

Her kan den enkelte finde, at grænserne mellem selv og omverden så at sige ophæves : der kan opnåes en større grad af eenhed med - og sammenlåsning med - det, der ligger udenfor een selv.

Herigennem kan opnåes ikke alene øgede følsomheder for den information, der foreligger for sanserne -og som ellers, i kraft af manglende relevans, ikke bliver modtaget eller tydet . Der kan også opnåes erfaring af ny og omfattende sammenhæng , gennem en tolkning, der her tillades at forløbe uafhængigt af - eller i direkte modstrid med - det mere fasttømrede verdensbillede, som den pågældendes hverdagslivsverden er bygget op omkring ( men som jo også kan tænkes at være urimeligt indskrænkende).

Det er indlysende, at dette har meget forskellige implikationer for mennesker der i forvejen har et religiøst verdensbillede, og mennesker, der ikke har det. Og det er indlysende, at et begreb som "det kollektive ubevidste" får anvendelighed ved fortolkningen af de erkendelsesprocesser, der finder sted omkring en sådan "unifikation", som i sin art fremstår som trans-personlig.

Man antager, at en sådan sammenlåsning og eenhed i højere grad skulle have været almindelig i natursamfund, mest markant i form af det, man kalder “animisme”, hvor omverdenen opfattes som levende sjæle, som man står i bestandig kommunikation med : steder, vækster, dyr, genstande.

Men det kan jo være lidt indviklet på en gade i storbyen midt i myldretiden, hvis man pludselig får omstyrtet jegets og den personlige integritets grænser, og bevæger sig ind i en såkaldt “participation mystique” med omgivelserne.

Særlige fællesforestillinger

De sjælelige tilstande, der her er tale om, kan beskrives som tidslige eller rumlige udvidelser eller indskrænkninger af det personlige bevidsthedsfelt , - og de kan fortolkes såvel indenfor som rækkende udover en “objektiv virkelighed”.

Her er det væsentligt at forstå, hvorledes det, vi holder for virkeligt, er afhængigt af, hvad vi kan opnå en mellemmenneskelig (eller som vi også siger : intersubjektiv eller konsensuel) validering af. I vid udstrækning må vi nok fastholde, at virkeligheder er samfundsskabte, og hænger sammen med, hvad vi kan blive enige med nogen andre om. Derfor er vi nødt til at trække ihvertfald nogle “overpersonlige” erfarings-kategorier særligt frem :

* Fornemmelsen af eet enkelt eller to universelle principper:

EN ALTOMFATTENDE GUDDOM

eller

DET ONDE (Satan-Djævelen) op imod DET GODE.

Til det første tema svarer hos den enkelte f.eks. en eenhedstilstand, med en oceanisk følelse af noget evigt.

Til det andet, mere manikæiske, tema svarer en tilstand karakteriseret ved en altomfattende modsætning.

* Et andet væsentligt tema er “omskabelsen” , forvandlingen, genfødselen.

Vi har berørt dette tema mere indgående i forbindelse med Jung

En stor del af mystikken bygger på forestillinger om og eksperimenter med enhedstilstanden, og de særlige erfaringsverdener, som den kan bringe een i kontakt med. Her tales om - og her holder man for virkeligt : at der er en åndelig verden, hvor mennesker er mere eller mindre befriet fra deres bånd til kroppen, og hvor deres sjæle kan bevæge sig med en uhørt frihed, og have en eksistens, der rækker udover støvets år, - helt ud i reinkarnationsbegrebet (hinduisme og buddhisme) og genopstandelsesbegrebet (islam) som nok er virkelighed for de fleste mennesker på kloden.

Eller der tales om en højere oplysning af krop/sjæl gennem en vækkelse af kundalinikraften , symboliseret ved to slanger (som ved Merkurs stav) eller een (som ved Æskulaps stav), der sover ved rygsøjlens fod.

De sover netop, men de kan bringes til en opstigning gennem forskellige energicentre i kroppen (de såkaldte chakra-centre), hver med nøje definerede egenskaber og kontrolfunktioner og nå op til en “kroning” på issen, og bringe det enkelte menneske umådelige kræfter i retning af bl.a. klarsyn og selv-helbredende evner.

Af noget lignende karakter er de alkymistiske billeder af “ det hellige bryllup i sjælen” en lang og kompliceret indre process, som bl.a. Jung har beskæftiget sig indgående med at analysere. *) Den danske historiker Johannes Fabricius har i en interessant lille bog "Livet før livet" (Fabricius, 1966) en nærmere redegørelse for dette tema, hvor Rankske og Jungske synspunkter sammenføres med den midelalderlige mystiks symbolverden.

Vores rationalistiske og småborgerlige kultur og vores empiristiske videnskabsidealer i forbindelse med en materialistisk filosofi kan udelukke sådanne virkeligheder fra sin virkelighed, - men vi kommer ikke udenom, at de forskellige åndeverdener har virkelighedsfunktion i andre kulturer end vores egen, og også i stigende grad har det hos enkeltindivider og grupper i vores egen kultur.

De mange muligheder for fortolkning

Når jeg skriver om bevidsthedsændringer på de måder, jeg gør her, skriver jeg altså om særlige bevidsthedstilstande, hvor der foregår en særlig grad af hverdagsoverskridende fortolkning af den indefra og udefra kommende information.

Man kan fortolke i lyset af antagelser om primitive drifter,- eller dæmoner, som psykoanalytikeren eller exorcisten (djævleuddriveren) gør.

Man kan fortolke i lyset af forhåbninger til - eller frygt for- en fælles, nærmere eller fjærnere fortid eller fremtid, - i lyset af personlige erfaringer, som existentialisten må gøre.

Og man kan fortolke snævert i lyset af de mest omfattende, mellemmenneskeligt bekræftede virkeligheder, som præsten, dommeren og den diagnosticerende psykiater må gøre.

En persons egen forestillingsmæssige behandling af indefra og udefra kommende information kan således bevæge sig ad mange veje, og være meget afhængig af den klangbund og ressonans eller marginaliserende typifikation, den møder.

Den tjekkisk-amerikanske psykiater Stanislav Groff, som jeg nævnte i kapitlet om Rank, har - på grundlag af omfattende studier af LSD-fremkaldte ualmindelige virkeligheds-tilstande - opstillet en “foreløbige ordning af fænomengruppen”.

I. Udstrækning eller udvidelser af erfaringen indenfor

den objektive virkeligheds rammer

A. Tidslig udvidelse af bevidstheden

Fødselserfaringer

Kosmisk enhed

Kosmisk opslugelse

Ingen udvej, eller helvede

Død-genfødselserfaring

Fostererfaringer

Slægtserfaringer

Kollektive artserfaringer

Afstamningserfaringer (fra tidligere trin i biologisk udvikling)

For-tilværelseserfaringer

For-syn, klarsyn og tidsrejse

B. Rumlig udvidelse af bevidstheden

Jeg'ets overskriden i mellemmenneskelige forhold

Identifikation med andre

Gruppe-identifikation og gruppebevidsthed

Identifikation med dyr

Identifikation med mennesket

Enhed med alle jordens skabninger

Enhed med "det", materien (det uorganiske stof)

Global bevidsthed

Galaktisk bevidsthed

Sjælevandring i betydningen ånderejse

Tankeoverføring

II. Udstrækning eller udvidelser af erfaringen udenfor

den objektive virkeligheds rammer

Kontakt med afdøde

Møder med højere væsener

Erfaringer fra andre verdener og møder med deres indbyggere

Arketypiske erfaringer: Urdramaer

Møde med venlige og vrede guder

Chakra og slangekraft

Enhed med verdenssjælen

Den yderste tomhed

Her er selvfølgelig tale om en diskutabel klassifikation, og det kan tage en nogen tid at forstå, hvori de principielle distinktioner egentlig består. Personligt er jeg mest generet af, at tankeoverføring rangerer i den første kategori, men det er forståeligt i den udstrækning Groff selv, og iøvrigt en anden af de indflydelsesrige amerikanske forskere Charles Tart , er noget parapsykologisk anlagte.

Mere væsentligt er det, at opstillingen identificerer markante og tilbagevendende erfaringsfænomener og dermed er en værdifuld udvidelse af vores forståelse af sindstilstandenes relevante dimensioner, så vi ikke, f.eks. som psykologer, tramper rundt som blinde elefanter i en glasbutik, hvis vi skal tale med en person, der har røget en pibe tjald for meget, eller er blevet indviet i en eller anden åndemaner-sekt.

Ekspertproblematikken

Vi har nu årtusinders beretninger om sådanne tilstande, ritualer og billedsprog fra mange kulturer, og vi har kemikalier og andre teknikker til at fremprovokere dem.

Yderligere har vi efterhånden fået midler til at studere og iagttage disse tilstande , ånderejser, tungetale, automatskrift, borddans o.s.v på nært hold, og vi kan principielt registrere det spektrum af kropstilstande der gennemløbes , de skiftende funktionsmønstre i form af muskelspændinger, indvoldsforandringer, hjernebølgemønstre, respirationsmønstre, øjenbevægelser etc. ; og vi kan registrere den samtidige beskrivelse af oplevelserne.

Hvor disse ting ellers har været henvist til den enkeltes lønkammer og livslange, personlige eftersøgning, eller til lukkede sekter, kirker og broderskaber, er vi idag i en situation hvor vi kan/kunne foranstalte forskning, ikke blot indenfor en enkelt sekt eller kult, men også på tværs af disse.

Der er imidlertid alvorlige problemer forbundet med et sådant forskningsarbejde, - og det bør ikke undre, at det har haft så svært ved rigtig at komme i gang. For det første kan man sige, at det principielt kommer til at bestå i at gå de gamle præsteskaber i bedene, - bl.a. også det præsteskab, der hedder psykiatrien, der jo her har en særlig rolle som ypperste inkvisition.

For det andet kan arbejdet nemt indebære, at man prøver at bringe nogle mennesker (kald dem så elever, disciple, forsøgspersoner, klienter eller patienter) i nogle tilstande, som man ikke kan have forhåndsgaranti for, at de selv vil være i stand til at håndtere. Dette kan igen føre til, at man nødvendiggør en frihedsberøvelse - hvis man ikke ligefrem vælger at starte med frihedsberøvelsen ( f.eks. den lukkede psykiatriske afdeling - eller fængslet - som ramme om LSD-eksperimentet, med de vanvittige følger det indebærer ).

Derfor må forskerne næsten nødvendigvis selv stå parat med deres fortolkning af de fænomener, de fremprovokerer. De kan herved let komme til at stå som de eneste, der har brugbare forklaringer for den, der oplever noget meget usædvanligt. Og det betyder jo så, at disse forskere uhyre let kan skabe en formynderstyret bevidsthed hos dem, hvis eenhedstilstande og sjælerejser de studerer.

Eller med andre ord : at de næsten ikke kan undgå selv at komme til at stå som en slags moderne åndeligt præsteskab (Vi ser, hvordan både Groff, Janov, Jes Bertelsen og andre glider mere eller mindre ubesværet ind i denne rolle).

Man må nok gøre sig klart, at det her, i endnu højere grad end det gælder for naturvidenskaberne, ikke kan nytte noget at begejstres over en bestemt forskningsretning og dens uhyre interessante og revolutionerende resultater, de muligheder den åbner, etc. uden ganske nøje at underkaste den såvel en metodekritisk, videnskabelig analyse som også en vurdering af dens mulige virkninger i vores samfund,- og her ikke mindst at forsøge at sætte den i relation til, hvilken art af model den har at tilbyde for det enkelte menneskes personlighedsudvikling igennem dets livsløb.

Hvilken rolle i det personlige livsforløb - i familien, på arbejdspladsen, i storbyen, i staten, i magtblokken, i klasse- og kønskampen vil en sådan forskning være parat til at indrømme til de religiøse erfaringer, åndeverdenen, sjælerejser og bevidsthedsformernes omdannelse ?

Og hvordan vil en sådan forskning indplacere sine bidrag i forhold til de mange forskellige, højt differentierede begreber om personligheden, som f.eks. denne bog indbefatter ?

Nye højere evner til at lære, tænke og handle, til at forstå fortids, samtids og fremtids vilkår, og til at finde indre ro og visdom, har den moderne psykologi jo nok brug for at kunne tilbyde veje og midler til. Men hvordan undgår man dannelsen af en ny ekspertelite, en autoritet, der i kraft af de eksisterende videns-monopoler og videns-kapitalisme opslår sig som ypperstepræster i en eller anden form for ny moderkirke ? Om den så kalder sig Kalifat, Scientology , TM eller Neurolingvistisk Programmering, - om der er dækning for løfterne, eller der ikke er dækning for løfterne, gør for såvidt ikke den store forskel.

I en tid, hvor behovet for sjælelig vejledning vokser i takt med fremtidschoket, og i en tid, hvor disse emners underholdnings- og chokværdi gennem massemedierne let kan blive af langt mere verdensomspændende og øjeblikkelig karakter, end de har været for noget andet præsteskab, mener jeg, at disse spørgsmåls besvarelse er helt afgørende. At de samtidig tangerer problemer om psykofarmaka, designer-drugs, narkomani, efterretningstjenester, narkotikakrige, religionskrige og indvandrergruppers modstridende virkeligheder gør dem ikke simplere at håndtere.

Økologisk bevidsthed kontra misbrug

Der er mange betænkeligheder, man må have, med hensyn til tilbagevenden til tidligere tiders tænkemåder og tankeformer. Overtroens funktioner som ensretter og knuser af det individuelle særpræg og den individuelle frihed er nok vigtige at have for øje.

På den anden side må vi også have øjnene åbne for, at nogle generelle ændringer i bevidsthedsgrundlaget er ønskelig, hvis menneskene skal være i stand til at skøtte deres ansvar for kloden, miljøet, naturen og de små børns verden.

Øko-politisk er fremmedgørelsen fra naturen , hærdningen og immuniseringen overfor fornemmelser af forbundethed næppe ønskelig. Og her er tale om onde og selvforstærkende cirkler af

forbrug, travlhed og produktion

usikkerhed, afhængighed og isolation

anonymitet, mistillid og tillukkethed

Det er ikke uforståeligt, at mennesker er interesserede i de animistiske oplevelser af genvundet forbundethed, de-automatiserede tilstande og transpersonlig og økologisk bevidsthed. Betænker man den nødvendig økologisk bevidsthedsændring, falder der et lidt andet lys over bevidsthedsændringernes problemkomplekse .

Måske er det I dette lys man skal anskue den såkaldte psychedeliske revolution I 1960 erne, og dens efterdønninger i den stille vækst af en protestlignende cannabis-kultur ikke mindst blandt unge og studerende.

Man kan diskutere hensigtsmæssigheden af at cannabissalg og cannabisbrug er kriminaliseret på linje med narkotika. Der findes givetvis relativ harmløs beskedent og behersket lejlighedsvis brug i "veltilpassede" social kontekster, især i ungdomskulturen, hvor "ulovligheden" og solidarisk trods kan styrke kammeratskab og intimitet blandt velbjergede unge.

Men man må ikke være blind for cannabisrusens mulige funktioner som virkelighedsflugt fra alderssvarende personlighedsudvikling, skolearbejde, læsning og studier,- hen imod en egentlig misbrugs-udvikling.

I betragtning af de voldsommere bevidsthedsændringer, som større doser af cannabis også kan udløse, må man også betænke de risici dette indebærer især for helt unge med ringe social og kulturel balast: mødet med kriminalforsorg og i værste fald med det psykiatriske system diagnoser og tvangsmedicinering med psykofarmaka.

Selvom det kan synes hipt for velbjergede at romantisere og idyllisere cannabiskulturen og dens "High", får det let den funktion at medvirke til at gøre den ulovlige stof-brug attraktiv og status-givende for de alller yngste og for de i forvejen socialt udsatte,

Det forhold at salget af cannabis foregår på et kriminelt sort marked sammen med salget af alle slags afhængighedsskabende narkotika og designerdrugs slører billedet og medfører, at den eneste "forbrugeroplysning" på området der findes i undervisningssystemet kommer til at bestå i uforbeholdne advarsler fremfor kvalificerende beskrivelser af mulige brugsmotiver, virkningsmekanismer og risici, med henblik på forebyggelse af afhængighedsskabende misbrug.

KAPITEL 19

Personlighed og Hjem

I det teoretiske stof, vi indtil nu har fremdraget, savnes der en differentieret begrebsliggørelse af personlighedens integration med det økosociale nærmiljø, personen lever i.

Man kan sige, at Freud åbner spillet, ved at inddrage personlighedens relationer til den tidlige intimsfære; eksistentialisterne lægger op til det, ved deres interesse for menneskets engagement og ansvar i sin personlige livsverden; Leontjew lægger op til det ved sin interesse for den samlede mængde af subjektets mangfoldige virksomhed; Sullivan, Angyal, Lewin, Murray, Goffman og Berne lægger op til det med begreberne om "interpersonelle relationer", "biosfæren", "det konkrete livsrum", "dyaden" , "scenen" og "ægteskabsspillene". På denne baggrund introducerede jeg i forrige kapitel (nogle begreber om sindstilstandes relationer til "oplevelsesrutinen i hjemmet". I dette kapitel søger jeg mod en konvergens af disse opfattelser via Roger Barkers felt-teoretiske begreber om adfærdsmiljøet, Gordon Allports humanistiske begreber om personlighedsforlængelser, Alfred Schutzs interaktionalistiske begreber om relevans og virkelighedspræg , den franske filosof Gaston Bachelards begreber om en fænomenologisk baseret topoanalyse, det amerikanske psykologpar Hess og Händels udkrystallisering af "husstandslivets 5 hovedprocesser", og Karl Weicks oversigt over husstandens karakteristika som problemløsende gruppe.

Der er i dette ikke tale om en lukning, en konklusion, men en åbning, der skulle kunne bidrage til læserens interesse for det socialpsykologiske fagområde, uden at tabe forbindelsen tilbage til personlighedspsykologien.

Individet kan ikke forståes isoleret, det er et system, der indgår i et kinesisk-æskesystem af større sociale systemer : det er en myte med en bestemt politisk funktion, hvis man vil prøve at betragte den enkelte som noget løsrevet og isoleret fra det, den enkelte indgår i.

Med Kurt Lewins felt-teori kom dertil ydermere det, at feltet, hvori den enkelte fungerer, ikke mere betragtes blot og bart som et socialt felt, men også som et fysisk felt af- ganske vist i høj grad socialt definerede- steder, med afgrænsninger, pladser, nicher, veje, barrierer, adgangskontrol etc.

En af Lewins mest betydningsfulde elever er den amerikanske psykolog Roger Barker (1903 – 1990) (Barker,1968) , som udviklede begrebet behavoral setting, adfærds-ramme , og en hel empirisk videnskab, som går ud på at undersøge, hvad det er for faktiske fysisk-sociale rammer, menneskers adfærd udspilles i. Det drejede sig blandt andet om nogle børn i en bestemt lille by i midt-vesten.

Han forsøgte, for så vidt hypotesefrit, at beskrive hvad slags episoder, der udspandt sig, i forhold til den materielle omverdens muligheder og betingelser for adfærden. Det drejede sig for Barker og hans medarbejdere om at komme væk fra tests og laboratorieeksperimenter, interviews o.s.v., for mere direkte at beskæftige sig med de livsbetingelser f.eks. børn har. Han undersøgte beskaffenheden af de situationer, som børn faktisk konfronteres med i deres dagligdag. At beskæftige sig således med adfærd og psykologiske situationer under naturlige betingelser, d.v.s. uden indgreb fra forskernes side, var og er hovedkendemærket ved det, der kaldes økologisk psykologi.

En adfærdsramme er for Barker såvel de sociale som de ikke-sociale elementer i en for en individuel adfærd relevant omverden.

Han taler om adfærdsrammer som

“en extra-individuel enhed, som betyder det samme for øko-adfærdsvidenskaben som cellen for biologien.”

Og han nævner som eksempel frisørsalonen, busstoppestedet, skoleklassens fritime, færdselveje, volleyball-kampe o.s.v.

Barker arbejder med at karakterisere de dimensioner, der skal til for at beskrive disse adfærdsrammers væsentligste forskelle og ligheder for de indgående personer, og søger at vise, hvordan disse rammer organiserer og regulerer deres adfærd og optræden, når de er der.En vigtig pointe heri er også den måde, tiden indgår i dette (episodernes forløbstid, og tidspunkt på dagen, ugen og året.)

Det er indlysende at denne indfaldsvinkel er relevant, hvis man er optaget af at forbedre og tilrettelægge menneskers livsbetingelser, med henblik på at opnå en bedre livskvalitet. Den har været smittende og inspirerende i flere retninger. Det gælder i særdeleshed indenfor det område, man nu kalder : arkitektur- psykologi. Og det gælder indenfor den bredere afgrænsede miljø-psykologi, hvor man ser forskellige kombinationer af arbejde med reelle adfærdsstudier og med mere fænomenologiske studier. Psykologer, sociologer, antropologer og arkitekter arbejder sammen om finde ud af, hvordan mennesker oplever steder og rum, de lever i. Det drejer sig om boligkaserner, legepladser, parker, gader og pladser, fabrikskantiner og kontorlandskaber, undervandsbåde og psykiatriske institutioner.

Det meste af dette arbejde har været koncentreret om det offentlige eller halvoffentlige liv. Af indlysende metodemæssige og financieringsmæssige grunde er det kun i meget begrænset omfang udstrakt til også at handle om det allernærmeste og mest personlige nærmiljø : det private hjem.

Det er klart, at problemstillingerne her også har en noget anden karakter. Hvor vi måske om de andre sammenhæng ville sige, at adfærd og oplevelse kunne søges forstået udfra en mere rendyrket social-psykologisk forståelsesramme, forrykkes billedet på en meget tydelig måde, når vi ser på det private hjem, og opfatter det som en struktur af mini-adfærdsrammer for dette hjems faste beboere.

Her er de over-individuelle bestemmelser knyttet til bestemte personligheder. Og beoer(e) på en principiel måde noget andet end den form for mere eller mindre udskiftelige rolle-indehavere (pølsevognskunder, klubmedlemmer,patienter) der kommer og går i de offentlige og halvoffentlige adfærdsrammer.

Samtidig er hjemmets fysiske og symbolske rammesystem baseret på kontinuitet og danner for mange mennesker adfærdsramme en langt større del af døgnet, og om et så langt videre spektrum af aktiviteter og virksomheder. Hjemmet er jo heller ikke blot ramme for sociale samspil, men også for de afgørende former for ensomhed og enlig virksomhed. Det kunne indicere, at hjemmets funktioner som adfærdsramme er et emne, der ikke kun har plads i social-psykologien men i højere grad er et emne, der må tildeles en selvstændig plads i personlighedspsykologien.

En sådan plads kan det kun få ved at knytte sig til de existentielle synspunkter, synspunkterne omkring selvets udvikling, de personlige konstruktioner og organiseringen af sentiments, den symbolske interaktion,- herunder de spilteoretiske opfattelser, de organismiske synspunkter, herunder billedet af de skiftende sindstilstande, og de virksomhedsteoretiske synspunkter, som er afgørende for at kunne håndtere spørgsmålene om kooperationen mellem en husstands medlemmer.

Et argument herfor kunne være, at personlighedspsykologien savner en systematik, som kan anvendes til at skaffe sig organiseret overblik over de personlige dilemmaer, et menneske står i.

Jeg taler her ikke om en ny teori, - snarere prøver jeg på at pege på et bestemt puslespil, som jeg tror, det vil være en god ide at forsøge at lægge op; et puslespil, hvor elementer fra alle de forskellige personlighedspsykologiske teorier i sidste ende må kunne finde plads. Måske er der heri stof til et egentligt nyt paradigme for personlighedspsykologien ?

***

Man kan sige, at mennesker løbende befinder sig i dilemmaer i den form for liv, der leves i hverdagen. Personligheden artikuleres og får sin grund blandt andet igennem et system af vaner. Imellem- og i forhold til - disse vaner er en række dilemmaer mere eller mindre tilbagevendende. Vanerne handler om aktiviteter og virksomheder, ting der skal gøres og udrettes, ofte på bestemte steder og indenfor bestemte tidsskemaer. Dermed er det også vaner med hensyn til bestemte funktionsniveauer, knyttet til disse bestemte aktiviteter. Det indebærer, at det ofte vil være vaner med hensyn til at befinde sig i bestemte tilbagevendende sindstilstande forskellige steder i hjemmets mikro-territorie.Man kan abstrakt beskrive dette som tilstandsbaner. Det må så forståes som indlejret I en videre model af hjemmet som et sted, et punkt på en makro- territorial bane mellem steder for indkøb, arbejde og sport som har væsentlige anvendelsesområder, bl.a. indenfor byplanlægning. Man har arbejdet med denne type model i den såkaldte tidsgeografiske skole (Hägerstrand,1974), og fundet den velegnet til at afsløre dilemmaer i hverdagslivets afvikling.

Hjemmets nærmiljø er jo imidlertid i en helt anden og mere indgroet forstand personlighedens territorium. Funktions- og tilstandsbanen i hjemmets differentierede territorium er - uanset hvor variabel den måtte være - en logisk set højtstruktureret bestemmelse *) ved personligheden.

Een måde at arbejde frem mod overblik over personlige dilemmaer ville derfor være at lokalisere dem, med hensyn til deres fremtræden på afsnit af denne bane og med hensyn til deres vedrøren afsnit af denne bane *)I det omfang de hverken fremtræder på, eller vedrører, steder på tilstandsbanen igennem ugers hjemmedøgn, kunne der være grund til at tro, at de var af mindre central personlighedspsykologisk betydning.

* hvor og hvornår fremtræder de for os (tænker vi på dem) ?

* hvilke tider og steder vedrører de (handler de om)?

Der tror jeg, at selve hjemmet både er og i endnu højere grad positivt kan blive organiserende for vores orientering og vores identifikation. Paradigmet har den fordel, at det er næsten ribbet for (muligt forhåndsudelukkende) professionelle teoretiske konstruktioner, i samme forstand som Barkers var, og derfor er velegnet til selvadministration .

*

Et vigtigt aspekt ved selvet, som har meget at gøre med alle de forhold, der handler om ejendom, at besidde og eje noget, er, at det, vi ejer på en varig måde, kommer til at stå for os (og tildels også for andre) som en del af, eller en forlængelse af, vores selv. I nogle kulturer og for nogle menneske er det mere udpræget end for andre. Det handler om, at vi (med eller mod vores vilje) præsenterer os selv ved hjælp af ting og genstande vi har valgt, købt, skabt eller bygget. Men det handler også om, at fysiske ting på den ene eller den anden måde mere eller mindre bliver en del af vores personlighed. Det var, som nævnt i kapitel 14, Gordon Allport, der udviklet begrebet: personlighedsforlængelser (extensions of personality) om sådanne forhold. (Det gælder jo f.eks. på en speciel måde for vores tøj).

Når vi går med en stok, når vi skriver med en blyant, når vi kører med en cykel eller en bil er det umiddelbart sådan ,at vi berører verden og bearbejder verden og bevæger os i verden med disse redskaber, det er givet helt ind i vores kropsfornemmelser : det er ikke sådan, at vi manipulerer redskabet og det så manipulerer verden : vi manipulerer verden direkte gennem redskabet, som, når vi først er fortrolige med det, nærmest er en slags protese

Den slags forhold gør sig også gældende omkring ens seng, ens stol, ens skrivebord, ens værelse, for nogen mere omfattende: deres bøger, plader, lejlighed eller hus og måske have: -at de mere eller mindre går hen og bliver en del af een selv , en del af ens selvopfattelse, en del af ens selvpræsentation, - og i øvrigt også et område, hvorigennem den personlige hukommelse struktureres, - hvad vi skal vende tilbage til i det følgende.

Menneskers personlighed er - i vores samfund - næsten altid hjemmehørende indenfor et regi af personlighedsforlængelser i et betydningsbærende og selv-manifesterende territorium. Den private niche kan indskrænke sig til en seng, ejendelenes antal kan være minimalt, og opholdet kan være transitært, ligesom unge hjemmeboende børn samt mennesker, der institutionaliseres, kan befinde sig i en psykologisk hjemløshedssituation. Men for det store flertal gælder det, at deres nære hjemmemiljø - hummer, lejlighed, hus eller hyttte - får karakter af mere eller mindre elsket eller forhadt, enthusiastisk eller resigneret personlighedsforlængelse.

I denne forbindelse kan der være grund til at trække begrebet : symbiose ind, som en betegnelse for det helt nære, gensidigt afhængige forhold, som vi for eksempel kender mellem parasit og værtsorganisme.

Dette udtryk har man blandt andet anvendt til at karakterisere den helt nære samlivsrelation mellem moder og nyfødt barn. Man har også brugt udtrykket symbiose, lidt negativt, om de meget, meget tætte parforhold, hvor graden af gensidig afhængighed mellem parterne er meget stor.

Men det har også været hævdet, at hvis man skal forstå egentlige varige samlivsforhold i deres psykologiske funktion for parterne, så kan det ikke nytte noget at opfatte det som en blot og bar kontraktlig relation mellem autonome personligheder: så må man forstå, at sådanne partnere går sammen om at skabe deres egen fælles konstruktion af virkeligheden, så at sige en ny og privat virkelighed, deres eget univers og fælles meningsstruktur.

En meget stor del af, hvad der før var mere eller mindre autonome personligheder går ind i en helt ny dannelse, og her er begrebet trans-personlig langt mere på sin plads end i de betydninger, vi så det anvendt i forrige kapitel.

Her sker en gensidig objektivering af en fællesvirkelighed, en afgrænsning af fælles relevansstrukturer . Parterne på een gang skaber og finder ud af, hvem de i virkeligheden er, hvad de i virkeligheden tror og mener, på måder, der jo så bl.a. manifesteres i opdragele af afkom, accept eller valg af bolig, relationer til naboer, indretning af hjemmet og dets steder, distributionen af livsvirksomheder o.s.v.

Ved pardannelsen og ved bosættelsen bliver der på den måde tale om en slags symbiose på een gang med “den eller de ved siden af mig” og “ det omkring mig”.

Hjemmet og familien (husstanden), fællesterritoriet, den nære økologi og det hverdagslige ugeforløb bliver i den forstand en uudskillelig del af personligheden, - så meget, at den forståelse der aflejres i os af os selv og vores hjem, med de forskellige samspils- og tilstandsrum i dette, da kan siges at blive noget af et kort over personligheden.

Inden for hjemmets rammer udspiller sig en meget stor del af vores erkendelse. Det gælder – på godt og ondt - erkendelsens grundlæggelse i den enkelte, gennem etableringen af kategorier og begrebsklasser - her etableres for barnet de grundlæggende konstruktioner og typifieringer, her sker opbygningen af vores sprog , - det er herfra kendskab og holdning til livets grundelementer udgår.: Vores opfattelse af LUFT - VAND- ILD- LYS- MØRKE- MAD- TING - LEVENDE ORGANISMER - MATERIALER - REDSKABER - RUM OG TID - PRIVATHED OG FÆLLESSKAB.

Det er - ideelt set - her, hele orienteringen, identifikationen og den ydre aktivitets grundlæggende organisering og programlægning i bedste fald kan finde sted. Det er – i vores kultur - i et oprindelses-hjem (eller flere oprindelses-hjem) at grundlæggende udvikling af færdigheder, virksomheder og forehavender i menneskeskabte omgivelser kan finde sted. Her kan vi få førstekendskabet til grundlæggende mulige eller umulige måder at løse problemer på, og her kan vores livsverden opdeles i grundlæggende subjektive meningsprovinser.

Her opdager/afdækker og skaber vi de forskellige klasser af relevante relationer (samspil - situationer - varige forhold) med mennesker og andre levende skabninger, inklusive os selv og vores krop.

Hvad der læres udenfor må for den enkelte betragtes som stående i et tilbagevendende dialektisk modsætning til det ( i Sullivans forstand parataxiske) basis-betydnings-netværk, der her er lagt, og de holdninger, f.eks. overfor “det fremmede”, “ det farlige”, “det morsomme”, “orden og uorden”, “renlighed og urenlighed”, “arbejde”, “ejendom” o.s.v., der her er grundlagt i oprindelses-familien, og som, delvis omstruktureret, igen grundlægges i videreførelsesfamilien.

Men det her gælder jo ikke blot erkendelsens grundlæggelse og dens udvikling og modning gennem årene, at den for de fleste har sin basis i hjem , og dårligt forståes, uden at man tager dets natur i betragtning. De fleste af os kommer jo dagligt til bevidsthed i et hjem, og den enkeltes orientering, identifikation og handlen i verden har i denne forstand sit daglige udspring her, - hvor så end ens problemer og hele horisont ligger, udenfor.

I den daglige, hverdagslige, bevidstheds natur indgår faktisk for de allerfleste et hjem - og en eller anden slags situeret hjemmebevidsthed, i forhold til hvilken al anden bevidsthed kan opfattes som afledt. *) At dette kan kuldsejle og traumatisere under håbløse opvækstvilkår og være mindre eentydigt, f.eks. for vuggestue -, kibbutz- og nattebørnehavebørn, den nye kategori:delebørn, samt voksne i mobile erhverv, ændrer ikke det almene grundforhold.

*

Social-fænomenologen Alfred Schutz, (omtalt nærmere i kapitel 4) har beskæftiget sig indgående med livsverdenens strukturer, de forskellige meningsprovinser vi lever i, forholdene omkring relevans og virkelighedspræg, hvad vi tager for givet, og hvilken rolle typifieringer spiller for vores virkelighedsopfattelse.

Han har skrevet nogle interessante afsnit - synes jeg - som fremhæver så væsentlige ting om, hvad hjem betyder, at jeg vil citere dem her:

"Men hvad skal man forstå ved hjem ? “Hjemme er der, hvor man går ud fra”, siger digteren . “Hjemmet er det sted, som et menneske har til hensigt at vende tilbage til, når det er borte fra det”, siger juristen. Hjemmet er udgangspunkt såvel som endepunkt. Det er nulpunktet i det koordinatsystem, som vi henfører til verden for at orientere os i den. Geografisk betyder “hjem” et bestemt sted på jordens overflade. Hvor jeg tilfældigvis befinder mig er mit “opholdssted”, der, hvor jeg har til hensigt at bo er min bopæl. Det, hvor jeg kommer fra og hvortil jeg ønsker at vende tilbage er mit “hjem”.

Dog er hjem ikke blot hjemstedet - mit hus, mit værelse, min have, min by - men alt, hvad det står for. Begrebet hjems symbolske karakter er følelsesmæssigt ladet og svær at beskrive. Hjem betyder forskellige ting for forskellige mennesker. Det betyder selvfølgelig faders-hus og moders-mål, familien, den elskede, vennerne; Det betyder et elsket landskab, “de sange, min mor lærte mig “ , mad, tilberedt på en særlig måde, kendte ting fra hverdagen, sæder og personlige vaner - kort sagt en særlig l i v s m å d e sammensat af små og betydningsfulde elementer, der ligeledes værnes om.........”at føle sig hjemme” er et udtryk for den højeste grad af bekendthed og intimitet. Livet derhjemme følger et organiseret rutinemønster; det har sine velfastlagte mål og velprøvede midler til at frembringe dem, bestående af et sæt traditioner, vaner, institutioner, timetabeller for aktiviteter af alle slags o.s.v. De fleste af dagliglivets problemer kan klares ved at følge dette mønster. Der er ikke brug for at definere eller omdefinere situationer, der er indtruffet så mange gange, eller kikke efter nye løsninger på gamle problemer,der hidtil er blevet behandlet “tilfredsstillende”.

“Livsmåden hjemme styrer, som et udtryks- og tolkningsskema, ikke blot mine egne akter, men også de andre medlemmers i ingruppen. Jeg kan stole på, at jeg, når jeg bruger dette skema, vil forstå, hvad den anden mener, og kan gøre mig forståelig for ham.

Systemet af relevanser, der er antaget af medlemmerne af ingruppen, viser en høj grad af konformitet (eller konform polarisering !!) Jeg har en rimelig- objektiv eller subjektiv -chance for at forudsige den andens handling overfor mig såvel som den andens reaktion på mine egne, sociale akter. Vi kan ikke alene beregne, hvad der sker imorgen, men har også en rimelig chance for at planlægge den fjernere fremtid korrekt. Tingene fortsætter i det væsentlige med at være, hvad de hidtil har været.

Naturligvis er der nye situationer, uventede begivenheder. Men hjemme klares selv afvigelser fra den daglige rutine på en måde som defineret af den almindelige stil, hvori man (i dette hjem) behandler extraordinære situationer. Der er en måde - en gennemprøvet måde - at møde en krise på nogens arbejdsplads på, i denne familie. Der er en måde at løse problemer i familien på, at bestemme, hvilken indstilling man skal antage overfor sygdom og endog døden på. Paradoxalt nok er der endog en rutinemåde at behandle det nye på...”

“....livet hjemme betyder for størstedelen : livet i aktuelle eller potentielle primærgrupper. Denne påstands betydning er nu klar : det betyder at have en sektion af tid og rum fælles med andre, og dermed være fælles med dem om omgivende genstande som mulige mål og midler, og om interesser baseret på et tilgrundliggende, mere eller mindre ensartet relevanssystem; Det betyder desuden, at partnerne i en primærrelation oplever hinanden som unikke personligheder i et levende nærvær, ved at følge deres tanker, når de folder sig ud som en igangværende begivenhed og følgelig er et fællesskab af anticipationer af fremtiden som planer, som håb og angst; det betyder endelig, at hver enkelt af dem har chancen for at genoprette vi-relationen, hvis den afbrydes, og fortsætte den, som om der ingen afbrydelse havde været. Den Andens liv bliver således for hver af parterne en del af hans egen selvbiografi, et element i hans personlige historie. Det, som han er, det som han blev, det, som han skal blive, er determineret af hans deltagelse i de talrige, aktuelle og potentielle primære relationer, som er i hjemgruppen.

Dette er det aspekt ved den sociale struktur, hjemverdenen har for det menneske, der lever i den. Aspektet ændres totalt for det menneske, som har forladt hjemmet." (Schutz,1973)

Der er selvfølgelig stor forskel på den rolle oprindelseshjemmet har for én -det som mange studerende måske først lige er på vej væk fra, og måske endda må kæmpe for at befri sig fra - og så videreførelses-hjemmet, som det, man selv er med til at grundlægge, hvad enten det nu er et kollektiv, en traditionel kernefamilie eller noget helt tredje.

Men de grundlæggende forhold vender nok tilbage i vældig mange henseender, selv om man satser på radikale brud med oprindelseshjemmets stavnsbindende mekanismer. Jeg synes, det er væsentligt at være opmærksom på, at dette ikke handler specielt om kernefamilien, men om det mere varige husstandsfællesskab.

Det er indlysende, at Schutz's beskrivelse er noget idylliserende, og ikke er dækkende for mere harske hjemmelivsformer.

Noget andet er, at den næppe er dækkende for den nu i de vestlige lande stigende mængde enliges hjem.

Med disse forbehold mener jeg at den fremhæver forhold, der stadig er udbredte og væsentlige.Dens pointer er jo iøvrigt ikke mindst af relevans, når vi skal tænke om, og hjælpe, de mange fremmedarbejdere, flygtninge og emigranter, - for hvem netop opsplitninger I denne dimension kommer til at spille en særlig prekær rolle.

***

Der er en anden forfatter, en fransk filosof Gaston Bachelard (1884 -1962), som har beskæftiget sig indgående med hjemmet som et særligt aspekt ved psyken.

Det er Bachelards centrale these, at hjemmet er en af de stærkeste integrations-faktorer for den enkelte personlighed, for den enkeltes tanker, erindringer og drømme.

Hjemmet kommer til at konstituere nogle dynamismer, som på en særlig måde bringer fortid, nutid og fremtid i forbindelse med hinanden.

" I et menneskes liv er det hjemmet, der forjager og fordriver tilfældigheder og skaber den fortsatte kontinuitet i menneskets liv. Uden det ville mennesket være en spredt existens...hjemmet er både legeme og sjæl for os".

“ Hjemmet er det menneskelige væsens første verden. F ø r mennesket, som de forhastede metafysikere siger (her henviser Bachelard til de eksistentialistiske forfattere): bliver "kastet" i verden bliver det lagt i en vugge, i et hjem. En konkret metafysik kan ikke tilsidesætte dette enkle forhold, så meget desto mindre som dette forhold repræsenterer en v æ r d i , en stor værdi, som vi vender tilbage til i vores drømme. Til-værelsen er dog en værdi. Livet begynder godt. Det begynder indelukket, beskyttet, helt lunt i hjemmets moderskød. Her har vi forstadierne, hvor det værende er et velvære, hvor den menneskelige væren er anbragt i et velværende, i det velvære, som er primitivt forbundet med væren...”

“...Skulle vi da illustrere bevidsthedens metafysik, måtte vi selvfølgelig især undersøge erfaringen i de tilfælde, hvor den værende er kastet ud. Det vil, i den billedstil vi undersøger, sige : smidt på porten, sat uden for døren, uden for hjemmets væren. I omstændigheder, hvor mennesker og universets fjendskab ophober sig. Men en komplet metafysik, der omfatter både bevidstheden og det ubevidste, må dog lade DET INDRE have sine værdiers fortrin. Inden i den værende, i det indre væren, er der en varme, der modtager den værende, indhyller den værende. Den værende regerer i en slags substansens jordiske paradis, nedsænket i en passende substans: BLØDHED. Det synes som om den værende, i dette materielle paradis, bader sig i den næring, at alle essentielle goder skulle være tilsikret.”

Man må spørge sig selv, om Bachelard faktisk her kommer med nogle påstande, der vil vinde i dybde ved at blive sammenført med Ranks tankegange ? Hans beskrivelse tangerer i den grad Ranks opfattelse af “det for evigt fortabte moderskødsmørke”, med den forskel, at det er placeret efter moderskøds-separationen. Er hjemmet os da måske en anden, og lysere livmoder ?

Bachelard har, i bogen "La poetique de l’espace" (Rummets poetik) (1957) på en meget spændende måde gennemgået en række generelle træk ved, hvordan vores oplevelsesverden vis à vis hjemmet er beskaffen. Han gør det gennem et studium af metaforer : Om hjemmet fra kælder til kvist (hvor han viser noget om sammenknytningerne mellem bestemte steder og bestemte bevidsthedsformer, i særdeleshed når man er alene..nede i kælderen..oppe på loftet). Om hytten. Om hjemmets forhold til universet. Om skuffer, kommoder og skabe.. Om hjemmet som rede, skal, sneglehus . Om hjørner og kroge. Om det små og om den intime umådelighed. Om den generelle dialektik mellem udenfor og indeni .

Hans metode er usædvanlig ved at han opsøger billeder fra en række ældre og nyere digtere; han arbejder med en slags forestillingslivets fænomenologi, og han taler om, at han herigennem bevæger sig ind mod en forståelse af “de former som sprogets rum har” og de veje, man vil kunne gå med, hvad han kalder en topo-analyse, -noget som efterhånden kommer til at fremstå som en slags alternativ til psykoanalyse.

Bachelard gør sig til talsmand for, at man skal undersøge de lykkelige rums billeder : de rum, vi længes efter, de rum, vi besidder, de rum, vi forsvarer mod fjendtlige kræfter, de elskede rum. Han siger

“Med billedet af HJEMMET har vi et veritabelt princip for en psykologisk integration : Vores intimeste værens topografi. Allerede Jung så klart dette, og talte om det moderne civiliserede menneske som et hus, hvor 1.salen var bygget i det 19 århundrede, stueetagen i det 16. århundrede på ruinerne af et tårn fra det andet århundrede. I kælderen er der romerske grundmure, og under det igen huler fra istiden.Det er ikke blot det erindrede, men også det glemte, der huses i os. Vores ubevidste hus. Vores sjæl er en bosætning, og i og med at vi husker hjem og værelser, lærer vi at bo i os selv. De er i os, ligesom vi er i dem..Det er det centrale problem, og for at løse det, er det ikke nok at betragte hjemmet som et objekt, som vi gør til genstand for domme og drømme.

Men det, det drejer sig om, for fænomenologen, psykoanalytikeren eller psykologen, skal ikke være at beskrive hjemmene og deres maleriske sider og prøve at analysere betingelserne for komfort. Det er ikke disse prosaiske dimensioner, der er det centrale : det, det drejer sig om, må være at nå frem til dets primære positive kvaliteter, dem, hvor der på en eller anden måde røber sig en oprindelig forholden sig til en primær bofunktion."

Så langt Bachelard. Jeg synes, hans synspunkt er en værdifult indfaldsvinkel til personlighedspsykologien, - og også noget, der helt praktisk kan bruges, f.eks. i en terapeutisk sammenhæng.

På den anden side må dette selvfølgelig sammentænkes med de felt- og systemteoretiske synspunkter, således at man ikke bliver i abstrakternes verden, men ser på de faktiske rum og beboelsesforhold og deres symbolske indretning.

Heri ligger endnu en grund til at udvikle en differentieret forståelse af, hvad de primære bofunktioner faktisk er, og hvilke genkendelige og tilbagevendende forhold, der synes at kendetegne husstandes eller familiers symbolske interaktion.

Det drejer sig om at klargøre sig, hvilke dimensioner vi faktisk må søge at få fat på, hvis vi skal nå til en differentieret forståelse af den sociale og psykiske integrationsfaktor, som hjemmet er / eller kan være.. Netop fordi hjemmets og husstandens øko-sociale system egentlig er udgangspunktet for al tænkning og al verdensforståelse, er der god grund til at tro, at vi her faktisk vil få fat ved rødderne i det psykiske, - og det nødvendige ressourcefelt for udviklingen af nogetsomhelst, der med rette kunne kaldes økologisk bevidsthed. (Oikos betyder faktisk husholdning/hjem !)

Derfor er det umagen værd igen og igen at vende tilbage til det fulde spektrum af husholdningsfunktioner .

Dette spektrum må ihvertfald omfatte : for det første det traditionelle husarbejdes hovedfunktioner :

* Indkøb * Rengøring

* Madlaving * Vask

* Opvask * Tøjpasning

* Oprydning * Administration

Dertil:

* Måltider * Studiearbejde

* Snak: palaver,samtale,diskussion,skænderi * Receptionsarbejde (massemedier)

* Kropspleje * Telefonkontakt

* Børnepasning * Kultur-reproduktion

* Børneopsyn * Leg

* Børneundervisning * Elskov

* Partnerpleje * Hvile

* Ældrepleje * Fordøjelse

* Sygepleje * Søvn

Her er altså tale om nogenlunde de husholdningsfunktioner, som var indskrevet i figuren I kapitel 18, som jeg gentager her:

Det kan virke trivielt således at pinde ud, hvad enhver ved. Og afgrænsningerne rummer endda nogen vilkårlighed, ligesom de ikke dækker det fulde spektrum. Men netop for dette mest kendte, som for os alle indgår i eet amorft hele , er vi tilbøjelige til at udvikle en "aspektblindhed". Derfor tror jeg, at denne analytiske differentiering er nødvendig, og endda er en, man må tvinge sig tilbage i, igen og igen. Hovedpointen her er, at ihvertfald alle disse må opfattes som komplementerende, indbyrdes afhængige virksomheder, hvis integration skal varetages, -og udfra hvilke en hvilken som helst tænkt ny funktion i hjemmet må placeres og evalueres. Det være sig distancearbejde, en ny rusgift, en meditationsteknik, kabel-TV , computer og nu I særdeleshed smartphones.

De amerikanske psykologer Robert D.Hess og Gerald Händel har, efter mange års arbejde omkring beskrivelse og analyse af familier og familieliv, uddestilleret 5 dimensioner eller temaer, som det lønner sig at søge efter, når man står overfor at skulle beskrive det almindelige familielivs kompleksitet i en given husstand. 5 sæt af processer, der giver form på familie- eller husstandslivets forløb, og som giver sammenhæng i det udstrakte spektrum af hændelser, perceptioner, følelser og handlinger, indlæringer og forandringer, som medlemmerne erfarer og bringer i vej.

l. Oprettelse og vedligeholdelse - og fornyelse - af et mønster af adskilthed og forbundethed : afstand og nærhed, men også særskilthed ctr. afhængighed.

2. Etablering af en tilfredsstillende billedkongruens , overensstemmelse mellem de billeder, de har af verden, og i særdeleshed de billeder, de har af sig selv og hinanden, gennem udvekslingen af forskellige vidnesbyrd om hinandens kapaciteter : erindring og hukommelse, organisatorisk snille, praktisk håndelag, råstyrke, ømhed, altruisme, lastefuldhed, forudsigelighed o.s.v.

3. Tilstedeværelsen af et inventar af familietemaer , temaer for samtale, for bedømmelse af andre, for skænderier o.s.v. De kan handle om renlighed/svineri,om punktlighed/sløseri. Om søvnmængde og tidspunkt. Om sygdom, forsigtighed og uforsigtighed. Om smarthed, sparsommelighed, uundværlighed, utroskab, om laster (spil, druk,sex) om andres dumhed, om andres ondskab.

4. Etableringen, opretholdelsen , overskridelsen eller indsnævringen af grænserne for familiens erfaringsverden . Det handler om familiens egne kort af verden, hvad der skal betragtes som relevant, værd at beskæftige sig med, indenfor og udenfor, “hvad vi interesserer os for”, advarselstegn ved grænserne, og “hvad vi ikke kan, gider, bør beskæftige os med”, hvilken erfaringsintensivitet vi kan tolerere, o.s.v.

5. Håndteringen (og her snakker Hess og Handel ligefrem om kulturudviklingen) af betydningsfulde biosociale spørgsmål i familielivet : de definitioner der udvikles af hanligt og hunligt, af barnligt ctr. voksent, af professioner og samfundsklasser, autoritet etc. (Vi kunne her inkludere: Fremmedarbejdere, Arbejdsmiljø, Atomkraft, Aids, Narkotika, Forurening, Genbrug, Terrorisme etc.)

Afslutningsvis vil jeg anføre en opstilling af den amerikanske socialkonstruktivistiske psykolog Karl E. Weick( 1936- ) af de særlige egenskaber, der gør, at man, med hensyn til problemløsning, må opfatte hjemmet og familien som helt særligt beskaffent, og helt forskellige fra , hvad vi ellers kan finde ud af om problemløsningens psykologi :

HUSSTANDENS KARAKTERISTKA SOM PROBLEMLØSENDE GRUPPE

1. At dens problemløsning ofte finder sted på et lavt energiniveau.

2. At beslutninger gerne overlades af dem med mere baggrund til dem med mindre baggrund, for at bekræfte legitime rettigheder.

3. At medlemmerne har meget ulige adgang til information.

4. At medlemmerne ofte gensidigt belønner hinanden, uafhængigt af, om de bifalder hinandens handlinger.

5. At medlemmerne kan være tilbøjelige til at bruge fremdragningen af problemer som kasteskyts.

6. At medlemskabets frivillighed altid er diskutabel.

7. At den meste problemløsning er indlejret i løsningen af andre problemer, - så meget, at mange problemer først opdages, når der findes en løsning på dem.

8. At familierne tilvænnes til bestemte løsningsstrategier, og derved står svagt overfor helt nye typer af problemer.

9. Familiens fortolkningsfrihed / ufrihed m.h.t., hvad der skal betragtes som problemer, der skal løses, og hvad der blot er “normalt besvær” d.v.s. muligheden af at lade problemet ligge, og muligheden af at betragte problemer som imaginære.

10. I familier er der altid en overvægt af uafsluttede opgaver.

11. Problemløsningen finder sted i massemediernes midte.

Centralt i dette er så også den opfattelse, at det er omkring de såkaldte trivielle problemer at familieforholdene reelt struktureres, og grundvilkårene for samspillet sættes.

Det er denne mængde af “trivialiteter”, man må søge at kortlægge, hvis man skal blive i stand til at lokalisere arten af de dilemmaer, mennesker står i, og de problemer, der faktisk løses.

KAPITEL 20

Personlighed og IT

Som de forrige kapitler har belyst, er personligheden dybt indvævet med det samfund man lever i. Dens formning, vækst eller stagnation er ikke helt prisgivet omstændighederne, men dens opgaver og muligheder for at løse disse er historisk specifikke.Når de teoretiske bestræbelser, denne bog i   de forrige kapitler har redegjort for, i  så ringe udstrækning beskæftiger sig med de konkrete samfundsændringer, hænger det  sammen med psykologifagets  arbejdsdeling ,hvor social psykologien sikrede behandlingen af  følgevirkningerne af  den industrielle revolution.

Arten og hastigheden af  den digitale revolution gør det imidlertid nødvendigt at anskue den fra et personlighedspsykologisk synspunkt. Med vores  forståelse af sammenhæng mellem hjem og personlighed  bliver digitaliseringens  indtrængen i  hjemmet og det personlige liv ikke blot et praktisk problem, men må også give  anledning til  nye forståelser. De nye livsbetingelser skaber nye krav og nye former for stress, men åbner også radikalt nye muligheder både for formning, vækst og stagnation,   som man. med de hidtidige begrebsudstyr kan have svært ved at overskue og begribe.

Personlighedspsykologien må beskæftige sig med digitaliseringen i privatsfæren .

Det må den, fordi digitaliseringen indebærer vitalt betydningsfulde forskydninger i vilkårene for hverdagslivet. 

Den bliver uundgåelig i kundskabsudviklingen.

Den kommer til at modificere forholdet mellem familiemedlemmerne.

Og den revolutionerer forholdet mellem person og samfund.

Jeg prøver at skabe noget overblik over de forskellige kategorier af informationsressourcer, platforme og redskaber, der her kommer og kan komme i  spil,  og  introducerer et nyt begreb om den personlige informationshusholdning - parallelt med - og integrerbart med - begreberne om hjemmets husholdning og kropshusholdningen.

Tilbage til overordnet indholdsfortegnelse

Formål

Hjemmets IT

Den personlige IT

Digitale indfødte og digitale indvandrere

Almene digitale udsigter i bredbåndssamfundet

Økonomi

Informationssøgning

Sociale netværk

Spil

Kroppen

Den personlige informationshusholdning

Mod et redskab til at kende sig selv

Formål

Personlighedspsykologien bør også beskæftige sig indgående med anvendelsen af computere og telekommunikation i det personlige liv, fordi dette indebærer vitalt betydningsfulde forskydninger for relationerne mellem mennesker, for vilkårene for kundskabsudvikling og for forholdet mellem person og samfund.

Borgerne er i Danmark udsat for digitaliseringen i alle deres forhold til stat og kommune, sundhedsvæsen, banker og leverandører af energi og kommunikation.

Det gælder også flere og flere arbejdspladsers relationer til og imellem ansatte samt faglige organisationer og netværk.

De foregående århundreders brevpost erstattes med mail, fasttelefon i hjemmet (og telefonbokse) erstattes med mobiltelefon. Og tilkomsten af SMS skaber en helt ny hybrid kontaktform.

Samtidig tiltrækkes flere og flere til internettets muligheder og de sociale mediers udfordinger og tllokkelser. Det indbærer f.eks. at man kan ”følge med” ( og forventes at følge med) i andres indlæg og links, tilføje ”likes”, og selv skrive indlæg og lægge links, samt samle ”Venner”, med hvem man så kan ”dele” indlæg og links.Andre platforme er indrettet til chats, korte tekstbeskedder mellem 2 eller flere, eller til mange

Grundlæggende mener jeg, at det – under disse radikalt ændrede livsvilkår – må blive en personlighedspsykologisk forsknings mål at hjælpe til ny og mere differentieret forståelse af dimensionerne i enkeltpersonernes livsverden og dens snævrere og bredere tidshorisonter.

Dette er ikke mindst påkrævet i lyset af den stigende udbredelse af stress og depression og manges oplevelse af at være prisgivet uoverskuelige krav og forventninger.

Personlighedspsykologiens utopi må være at hjælpe personer ind i rollen som forskere i deres eget liv.

Finde frem til nogle måder, hvorpå vi kan hjælpe mennesker med selv at finde ud af tingene. Formidle viden, forudsætninger og måske digitale teknologier, der kan gøre dem i stand til – tidssvarende - at administrere deres eget liv og blive eksperter på deres egen tilværelse, videreudvikle og reflektere over deres egen personlighed, uden at de af andre påduttes bestemte forståelses-kategorier.

Det er vigtigt at beskæftige sig med, hvordan nye teknologier rent faktisk kan tæmmes og finde deres plads, både i det den britiske psykolog Roger Silverstone (1990) kaldte familiens "moralske økonomi", men også i den personlige informations daglige husholdning.

Hjemmets IT

I kraft af den meget hurtige udvikling og spredning af nye teknologier, med nye vilkår for domesticering, valgte jeg selv i min egen forskning allerede I 1980’erne at rette opmærksomheden mod hvad vi dengang mente ville være det kommende:

Hjemme-multimediet og hjemme-data-basen som noget, der kunne blive fælles for en husstands medlemmer, og blive teknisk forbindelsesled mellem personer, fortidens kultur og det omliggende (globale) samfund.

Jeg havde i en lang årrække arbejdet med et lille eksperimentalhjem, hvor små forsøgsfamilier kunne indlogere sig for kortere ophold, og efterhånden fået etableret muligheder for at de selv (og ikke “big brother” ) kunne anskue detaljer i en slags ”hjemmeliv” gennem video og audiooptagelser fra alle rum, og også afprøve tidlige hjemmedatamater. Jeg søgte fra dette udgangspunkt at realisere et samarbejde med Industrien, som var på vej til at produktudvikle såkaldte hjemme-informations-netværk, måder at forbinde samtlige medier i hjemmet.

Det var sigtet at udvikle samarbejde med B&O, KTAS (det daværende telefonselskab), og et stort entreprenør-forehavende om formater for bruger-siden af et i begyndelsen af 1990’erne tidssvarende bredbånds multi-medie-netværk i en ny stor boligbebyggelse. . Det viste sig imidlertid, at de private firmaer ønskede udviklingsarbejdet i eksperimentalhjemmet hemmelig-stemplet, hvad jeg mente var uforeneligt med idealer om en fri og åben forskning, - så det måtte aflyses.

Den personlige IT

Jeg fokuserede i stedet den individuelle, bærbare computer som den enkeltes autonome redskab for udvidet refleksivitet og styring i egen livsverden.

Her havde jeg det held at få bevilliget 6 af de første Macintosh laptops fra Skandinavisk Tobakskompagni, med sigte på forskning vedrørende cigaretrygevanen. Det blev starten på den udvikling og afprøvning af et lille program til dagbogsføring, som jeg har arbejdet med lige siden, og som jeg skal vende tilbage til i det følgende.

Ud fra den forståelse, jeg i forrige kapitel udviklede omkring hjemmets og de personlige redskabers forhold til personligheden, - og den særlige pointe hos Karl Weick med hensyn til den måde, en husstands problemløsning foregår “ i massemediernes midte”, blev det indlysende, at en personlighedspsykologisk indfaldsvinkel til spørgsmålene om privatsfærens informatisering var yderst påkrævet.

Der var allerede i 1980’erne folk, der beskæftigede sig med at analysere, hvad hjemmedatamater betød, for dem, der allerede havde dem (e.g. Sherry Turkle: The second Self).

Men Situationen er jo nu (2017) mere forskellig end man på nogen måde kunne ane tidligt i 1990’erne.

For at overskueliggøre de historiske omvæltninger skal jeg opremse:

* De oprindelige DR Radio kanaler er udvidet til 10 + lokalradioer, der er etableret en særlig 24-7 taleradio, og herudover en lang række private reklamefinansierede stationer.

* DRs TV-kanaler er udvidet til 6, hvortil kommer private reklamefinancierede kanaler, samt, ved parabol- eller kabel-tv et meget stort antal – især licens finansierede - internationale TV stationer.

Hertil findes nu også licensfinansierede såkaldte streaming-tjenester, med adgang til umådelige biblioteker af spillefilm, filmserier og dokumentarfilm.

* Det forrige århundredes grammofonplader blev i 1990erne erstattet med såkaldte

CD (Compact disk audio) , men samtidig skete der en vid udbredels af kasettebånd, som fungere med mobile enheder og tillod både optagelse og afspilning.

* I en lang periode var VHS , der kunne rumme film af flere timers længde, og også muliggjorde private optagelser og optagelser af fjernsynsudsendelser meget udbredt. Men tilkomsten af DVD formatet har på få år udfaset det tidligere VHS-format og fået mange til at kassere de maskiner, der kunne optage fra og afspille på TV-skærmen.

De i mange danske hjem ansamlede VHS bånd, der blandt andet kan have rummet private optagelser helt tilbage fra 1980erne, bliver derved utilgængelige

* Personlige computere er nu udbredt til over 80% af befolkningen i Danmark ( i et langt mindre omgang også printere).

De har alle omfattende hukommelseskapaciteter og større eller mindre mængder af egentlige anvendelses-programmer (Mail, Browsing, Tekstbehandling, Billedbehandling, Musikhåndtering etc). og umådelige udbud af “App’s” til alverdens specifikke formål.

En del rummer en DVD skuffe, (hvorfra film kan afspilles og hvortil der kan eksporteres lyd, billeder og tekster), samt udgang til printer.

* Familiens fastnet-telefon blev først suppleret/erstattet af individuelle mobiltelefoner, der udover tale også muliggør billig person-til-person kontakt via korte tekstbeskedder, SMS.

* De første generationer af mobiltelefoner erstattes nu af ”smartphones”, der udover tale og SMS rummer mulighed for at tage fotografier og optage film med lyd, sende og modtage e-mail søge på internettet og herunder betjene diverse tjenester ( f.eks. via egen bank) , bestille og købe varer og hente og bruge omfattende udbud af radiokanaler, musik og spil.

* En ny kategori af computere er såkaldte ”Tablets”, e.g. iPad, som ikke har egentlig tastatur, men kan etablere tastatur på skærmen. De håndterer ikke DVD og har ikke printerudgang (men muliggør udprint via trådløs forbindelse til nye printere, der er indrettet til at modtage trådløse signaler).

*En særlig kategori af computere er Spillekonsoller, der muliggør brug af et enormt udbud af kommercielle spil via nettet.

* Alt dette er jo så knyttet til den hastigt udbredte (men individuelt finansierede) bredbånds-adgang i hjemmet til internettet, (samt fri offentlig adgang, bl.a. på biblioteker i tog og busser etc) , som muliggør ubegrænset og hurtig søgning på nettet samt e-mail

* Et nyt moment er nu, at mange aviser ophører med at komme i papirformat, og selv dem, der stadig udkommer også muliggør læsning (for betalende abonnenter) via nettet.

* Den omfattende brug af kreditkort må indgå i denne liste, bl.a. fordi den knytter sig til udbredelsen af e-handel og usynliggørelsen af den personlige og familiære økonomi.

* I Danmark indførte man i 1968 et centralt personregister, og tildelte alle borgere et 10-cifret personligt identifikationnummer. Som led i digitaliseringens videre kvantespring indførte staten så i 2010– i samarbejde med bankerne og en række private firmaer - en fælles log-in løsning til danske netbanker og offentlige hjemmesider; “NemID”.

Anvendelsen forudsætter dels st man anfører sit personnummer, dels at man husker (eller kan finde) sin personlige adgangskode, og yderligere at man har/kan finde ens personlige “nøglekort”

Deri ligger en rationel strukturering af en national internet-portal, som skal hjælpe borgerne til en praktisk general orientering i forhold til offentlige instanser og handlemuligheder samt en ret besværlig adgang via www.borger.dk og www.sundhed.dk til alle de informationer om personen , som findes i det offentliges inklusive skat, og en ”NemKonto i egen bank, hvortil alle udbetalinger fra det offentlige tilgår.

_ Men I tilknytning hertil etableredes så – som et irreversibelt social eksperiment - et system, så alle personer med en nemID har en privat online postkasse: “e-Boks”.

Fravalg af e-boks er ikke helt simpelt. For at blive fritaget fra Digital Post fra det offentlige skal man som udgangspunkt møde personligt op på ens lokale borgerservice. Der får man en blanket, hvor man skal vise legimitation og skrive under på, at man lever op til mindst én af fritagelseskriterierne:

*kke har adgang til en computer med tilstrækkelig internetforbindelse i ens hjem eller opholdssted

*har en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, som hindrer en i at modtage post digital

*er registreret som udrejst af Danmark

*er blevet hjemløs

*har sproglige vanskeligheder

*har praktiske vanskeligheder ved at skaffe NemID.

Underskrift skal gives uden sikkerhed for at valget ikke bogføres, og på uigennemskuelige måder kan kontrolleres og hænge ved ens digitale identitet.

Den gælder ikke for statens lønsedler.

Og den gælder ikke for statens uddannelsesstøtte, hvor der skal søges specielt fravalg.

Hvis man ikke fravælger e-boksen, fungerer den som en slags privat dokumentbankboks, hvortil alle personlige henvendelser fra offentlige instanser havner, og besked om deres ankomst og afsender (men ikke indhold!) sendes til ens mailadresse.

Det kræver den besværlige “Nem-ID” adgang at se dem.

Her er så mulighed for at oprette undermapper, f.ex. ATP, Hospital, Pension, Bank, Skat og vægtafgift, Kommune etc.

Eksperimentet indebærer enorme besparelse i den offentlige administration og for bankerne, og kan siges at have en økologisk værdi I papirbesparelserne.

De psykologiske konsekvenser tages op i afsnittet om den personlige informationshusholdning.

*

Det er jo ikke fordi vi ikke i forvejen har haft en borgerlig identitet som manifesteret i fødselsattest eller indfødtsattest, sygesikringsbevis, måske pas, måske kørekort. Men personnumeret blir nu en nøgle til hvad vi måske kan kalde: en borgerlig internet-identitet, der efterhånden for de fleste også knyttes til et mobiltelefonnummer, en e-mailadresse, samt for stadig flere: bankkonto og profiler i små og også meget store sociale netværk

Den enkelte persons “virtuelle” modtage- og handlemuligheder er pludselig (forudsat man ejer den nødvendige hardware og får betalt de nødvendige abonnementer) blevet teoretisk set ubegrænsede og foreligger døgnet rundt, mere eller mindre uafhængigt af hvor man er, og i vidt omfang udenfor de sociale kontroller som familie, skole og arbejdsplads ellers har frembudt.

Borgeren er dermed indskrevet i en krævende post-modernitet, som vi skal se nærmere på i det følgende.

Digitale indfødte og digitale indvandrere ?

Da nu de fleste børn, allerede fra før puberteten, begynder at udvikle en digital identitet og i hvert fald nogle sådanne færdigheder, betyder det en helt ny magtfordeling. De voksne og de ældres bogligt tilegnede bedreviden og erfaring får langt mindre vægt.

Det blev i 2001 (Mark Prenzky) foreslået, at man burde skelne mellem “digital natives” og “digital immigrants” .

De digitale indfødte udvikler allerede som børn vaner, knyttet til færdigheder i lynhurtigt at orientere sig i og springe imellem skærmbilleder, søge med Google og med Wikipedia, følge med i nyheder, deltage i SMS dialoger med kammerater, sende og modtage e-mails, lytte til musik, følge streaming videofilm, hente og deltage i spil med sig selv og med andre og deltage i sociale netværk som Facebook.

Det skaber en helt ny type af generationskløfter mellem børn, unge, voksne og gamle.

Det indebærer nogle pædagogiske muligheder, men også store pædagogiske og økomomiske problemer. Skal skolerne tilbyde laptops til eleverne ? Skal de anvendes i alle fag.? Skal der købes digitale undervisningsmidler ? Skal eleverne forbydes at anvende smartphones i klasseundervisningen ? o.s.v.

Efterhånden har en større del af den voksne befolkning jo så udviklet forskellige grader og typer af sådanne færdigheder (digital literacy), delvis nødvendiggjorte af sociale netværk, uddannelse, arbejde, hobbyer og nysgerrigheder.

Men da de fortsatte udviklinger af såvel apparater og operativsystemer som applikationer, tjenester platforme og ressourcer stadig accelererer, gør vi nok klogt i at betragte os alle , både unge og gamle, som en slags digitale indvandrere , bl.a. potentielt naive overfor svært gennemskuelige merkantile tilbud om ”nyere”, ”nemmere” ”hurtigere” ”billigere” apparater og tjenester, og med vanskeligheder ved at orientere sig i - og evaluere -hovedsporene i de mange informations-ressourcer.

Almene Digitale udsigter i bredbåndssamfundet

Anvendelsesmulighederne med hensyn til mail og internet afhænger så af digital bredbånds opkobling, - og /eller individuelle mobil-abonnementer, med tit vanskeligt gennemskuelige betalingsbetingelser.

En ting er nu husstands og personlige udstyrs etablering, drift og vedligeholdelse samt udvikling af grundlæggende betjeningsfærdigheder.

Noget andet er den enkeltes personlige orientering i, forståelse og brug af de stadig ekspanderende digitalt tilgængelige informationsressourcer og interaktiviteter.

For mange bliver deltagelse i sociale medier en del af hverdagen og muligt afhængighedsskabende.

Person-til-person kontaktmulighederne er – som man endda kan se i gadebilledet –revolutionerede. Hvad der før var afhængig af fastnettelefon og brevskriving er nu erstattet med SMS dialoger og telefoni , uafhængigt af tid og sted. Med Skype bliver der også tale om face-to-face dialoger

Det muliggør bl.a. en ny 24/7 interaktion med venner og i den nære familie, og/men jo også nogle nye kontrolmuligheder.

I arbejdslivet muliggør det også en effektivisering, ikke mindst indbyrdes mellem medarbejdere og med kunder/klienter . Men heri kommer der nemt til at ligge en kilde til stress, hvor afgrænsningen af arbejdstiden vanskeliggøres.

IT og økonomi

Der er grund til at være specielt opmærksom på digitaliseringen af pengesystemet, fordi den enkeltes økonomiske situation herved i tiltagende grad bliver uoverskuelig. En ting er de konkrete (gebyrfri) betalingskort (Dankort) og deres anvendelse i dagligdagens indkøb, hvor man skal huske sin adgangskode og dog kan få materielle kvitteringer. Noget andet er at disse kort også kan anvendes til internet-betalinger på det globale marked for alverdens materielle varer, som man kan få sendende. Det gælder også programmer, “apps”, musik, film og abonnementer, hvor udbuddene ofte kan være blandet gratistilbud og betalingstilbud, eller have gratis prøveperiode og videre automatisk betaling. I det omfang flere i en familie (også mindreårige) kan bruge det samme betalingskort rejser det en ny pædagogisk ansvarligheds-dimension, forskellig fra de lommepenge-ordninger man tidligere havde.

Men hertil kommer såkaldt betalingstjenester, PBS, hvorigennem faste betalinger, (f.eks husleje, varme, forsikringer) abonnementer (f.eks. avis) og gebyrer (f.eks. fra teleselskaberne og ved bro-passage ) – og sponsor-ordninger - kan automatiseres, så man ikke mere får månedlige, kvartalsmæssige, halvårlige eller helårlge regninger men udgifterne bare (inklusiv PBS.gebyrer) dækkes fra ens bankkonto, - så længe der er dækning.

Da ens adgang til at holde øje med ens bankkonto, ens dankortbetalinger og ens betalingsaftaler kræver den lidt komplicerede NEM-ID med både personnummer, adgangskode og et nøglekort med engangskoder (enten til banken eller til ens “Digital Post” på borger.dk) kræver det bade internetforbindelse og tid, og det kan ikke undre, at det let negligeres.

Man kan undre sig over, at hele spørgsmålet om økonomi også synes negligeret i vist alle de personlighedspsykologiske teorier behandlet i denne bog. Ikke mindst da vi har tydelige begrebsdannelser om økonomisk ansvarlighed, forsigtighed og uansvarlighed ,nærig, gerrig, påholdende, gavmild, ødeland etc.

Jeg tror det er vigtigt – og her kan den gennemgribende digitalisering på tværs af alle informationsressourcer måske frembyde nye tilskyndelser – at vi kommer til at opfatte den personlige økonomi og dens administration som et væsentligt udviklings-aspekt ved den enkeltes personlighed, essentielt for de mellemmenneskelige relationer i den enkelte husstand/familie, og helt centralt i udviklingen af resistens overfor de udspekulerede - både gamle og stadigt nye - fristelser som strømmene og bombardementerne af reklamer fra gaderne, i varehusene, fra gratis reklametryksager, i nyhedsmedierne, fra massemedierne og fra internettet rammer enhver, i alle aldre.

Det bør være et centralt tema i pædagogikken. Og bør ikke overses i terapi og resocialisering

Informationssøgning

De utallige muligheder der åbner sig ved den personlige adgang til internettet er principielt umulige at overskue, endsige kontrollere.

Allermest centralt er den frie og globale informationssøgning, med gratis tjenester som Google og Yahoo (som man skal være opmærksom på er reklamefinancierede) . Her får man typisk på et hvilketsomhelst søgeord lange mere eller mindre uoverskuelige lister af links.

Mange er nok ikke opmærksomme på, at der også findes et “ Advanced google” der gør det muligt meget nøje at specificere hvilke typer af svar, man ønsker og ikke ønsker at få.

Af en helt anden art er Wikipedia: enorme hvad man tidligere ville have betegnet som “konversationsleksika “ eller encyklopedier. De er principielt reklamefri, frivilligt udviklede og stadig udvidede og opdaterede overvejende af fagfolk og specialister. (De er sprogspecifikke, så det er værd at være opmærksom på at den danske selvfølgelig er mindre end f.eks. den engelske).

En tredje type er oversættelses-tjenester (Google translate), hvor man ikke alene kan få primære oversættelsesresultater for enkeltord mellem hvilkesomhelst sprog, (og en serie af andre oversættelsesmuligheder). Her tilbydes nu også oversættelse af længere tekster, som typisk vil rumme mange fejl, men kan være udgangspunkt for korrektur. Og højtlæsning af sådanne tekster, på det ene og det andet sprog.

Hertil kommer så også søgemulighederne i virtuelle biblioteker, samlinger og musæer.

Med hensyn til musik og film finder man i ”Youtube” en stadigt voksende rigdom af ressourcer, og endog mulighed for den enkelte til selv at placere egne optagelser.

Man kan spørge, hvad det her har med personlighedspsykologi at gøre ?

Jeg mener, det er vigtigt, fordi det på en helt ny måde åbner mulighed for den enkeltes selvstændige og helt personlige udvikling af viden, kundskab og identitet udenom social kontrol.

.Sociale medier

Af en helt anden art er så internetadgangene til lokale, nationale og globale sociale medier, som gør det muligt for den enkelte at skabe sig en eller flere– mere eller mindre aktive - virtuelle, digitale roller, profilere sig selv og ytre sig i tekster, lyd, billeder og video.

Og ikke mindst: orientere sig i andres selv-præsentationer og præstationer på disse virtuelle platforme og “bonde”, d.v.s. etablere virtuelle “venskaber/bekendskaber” samt mere eller mindre lukkede grupper, med mulighed for at “følge med” i hinandens aktiviteter.

a. Facebook ( profil – timeline –via anmodning tilføje andre som venner –skrive tekst og placere billeder, give og modtage ”likes” og sharing – en ”wall” hvor venner kan sende personlige budskaber til den enkelte - og gruppe-dannelser.

b. Google+ (profil – cirkler (grupper)- stream(fra ens grupper) Hang-outs (mindre,personlige gruppe, anbefal-knap, besøgstæller (antal der har set ens indlæg), communities og søgemuligheder

c. LinkedIn ( mest professionelt:) profil, person-til-person ”connections”, der forudsætter godkendelse,- fagligt socialt netværk, diskussions-grupper) modtage og give anbefalinger, udbyde og søge jobs etc

d. Twitter ( kort tekst-blogging / following )

e. Flickr (Billeddeling med metainformation)

f. Pinterest (Billeddeling –interesser – boards followers )

g. Instagram ( Billed-posting / sharing)

h. Tumblr ( blogging – following)

i. Slideshare ( slideshows formidling knyttet til linked-in)

j. Youtube ( placering af og søgning efter videoer med lyd)

k. Snapchat (text,fotos og video fra smartphone mellem venner

l. Spotify ( musikbibliotek)

m.. Wordfeud (onlne spil)

n. Dropbox ( en personlig, password beskyttet arkiveringsmulighed, der kan bruges som sikkerhedsbackup ,og synkroniseres på nettet, så den kan åbnes fra andre computere og smartphones, hvor den er installeret. Her kan man deles med andre om udvalgte filer, og den er gratis for op til 2GB, større lagerkapacitet kan tilkøbes.)

o. Skype ( video med lyd samtaler)

Det er væsentligt, at en del af disse er reklamefinancierede. Ved nogle kan man købe sig fri for reklamer. Andre kræver abonnement. Typisk via PBS.

Der udstrækker sig gennem disse kanaler en uendelig og stadig voksende “blogosfære”, diskussions-fora (blogs) for fortsatte strømme af kortere eller længere tekstindlæg eller billed/video bidrag .

De findes for nyheder, politiske diskussioner, sladder om berømtheder, mad, mode, sport, sundhed og sygdom, religion, pornografi, alle mulige videnskabsområder ,virksomheder som arbejdspladser, forsknings og undervisningsinstitutioner samt fagforeninger, politiske partier og andre foreninger.

Her åbner der sig en helt ny socialpsykologi og en digital sociologi – hvor den enkeltes muligheder for at “finde sig selv”, “placere sig selv” og “følge med” er lige så ubegrænsede som den enkeltes muligheder for at “fortabe sig selv” og udvikle afhængigheder, blandt andet via utallige email-notifikationer døgnet rundt.

Spil

Et andet kontinent af muligheder er elektroniske lege og spil. Her er tale om en blomstrende global industri. Ved introduktion af overbegrebet e-sport, med klubber, globale konkurrencer og mesterskaber, sker der også en professionalisering og kapitalisering ad samme spor som gælder fodbold og andre olympiske dicipliner.

Spilbranchen omsætter årligt for mere end det dobbelte af hele filmbranchen på verdensplan. Det er programmer, som man gratis eller (mest) mod betaling kan hente på nettet og interagere med som personlig underholdning, som enkeltspiller eller i leg eller konkurrence med andre over nettet.

Der er simple børnespil, fodboldspil, spil der er beregnet til at blive spillet på en smartphone , spil der kræver et selvstændigt spil-konsol (playStation, x-box etc.), eller spil der kan spilles alene på en laptop eller tablet, eller online med og mod andre, f.eks i konkurrerende hold på 3 eller 5, hvor deltagerne også kan have samtidig chat.

En særlig nyskabelse er Pokemon, et japansk æventyr-univers, med spillekort, tegnede figurer og videospil og PokemonGo, et placeringsbaseret augmented reality mobilt spil, integreret med mobiltelefonens gps, hvor brugeren kan skabe deres egen avatar, gå rundt i en by og søge de såkaldte Pokestops, typisk placeret ved en bys seværdigheder og monumenter , og der hente æg, bolde eller drikke og fange, slås med og træne pokemons.

Spillene har hver sine fiktive baggrundsverden- tegnet eller 3-D grafisk, en eller flere spiller-figurer og mere eller mindre komplicerede bevægelses- og handlemuligheder og mål vis a vis virtuelle mod-spillere og evt. medspillere.

Det kan være alt fra tegneserie figurer og dyr til quasi-naturalistiske menneskefigurer med forskellige tidsaldres beklædning, og flere af de store spil muliggør også tilkøb af kustyme, rekvisitter, våben og fartøjer, samt nogle også at bruger kan indrette og videreformidle deres egne spilkonstruktioner.

Underholdningsaspekterne ligger i de fantasiverdener, gåder, konkurrencer, intriger, administrations-, kontrol- og konstruktionsopgaver og kampe man lokkes ind i, og de roller man kan få, ( f.eks. skiløberen på toppen af den vanskelige piste, astronaut, jæger i junglen, borgmesteren i en middelalderby, truckeren i silende regn på den nordtyske autobahn, formel 1-raceren, detektiven, soldaten, gadekæmperen, morderen eller frelseren).

Det er indlysende at alt sættes ind på at tiltrække, fascinere og tryllebinde flest mulig borgere i disse fiktive virkeligheder. Det er essentielt at de gøres afhængighedsskabende, - og , ikke mindst for det stigende antal enlige , det stigende antal arbejdsløse og fremmedgjorte ligger der en risiko for at ”falde i” og bliver hængende.

Det har været diskuteret om vold i computerspil er med til at fremkalde vold og aggressioner hos brugerne eller tværtimod er afstressende ved at give brugeren mulighed for at komme af med sine aggressioner.

Hvad der end er tilfældet er det jo sikkert, at spillene tager tid, og let får karakter af virkelighedsflugt.

I det omfang det må ses som en reaktion på personlig udsigtsløshed og keden sig ved rollen som blot tilskuer til massemediernes flod af underholdning, kan man undre sig over at rigtig mange nok ikke når videre frem til internettets magtfulde digitale informationssøgning og de mange andre sociale netværks udsigter.

Det er næppe muligt at skabe klarhed over omfang og udbredelse af egentlige hasardspil på nettet, virtuelle kasinoer.

Men når man betænker, hvorledes konkrete hasardspil er udbredt tll utallige kiosker og spillehaller med spilmaskiner og udbud af tips- og lotto via det delvis statsejede ”Danske Spil” er det klart at der er et bredt behov for chancerytteri, som på nettet det danske ”Lotto24” samt ”Eurojackpot” og ”Euromillions” og utallige andre.

Kroppen

Vi kommer ikke udenom at se på kroppens nye rolle.

Der er, i årtusindets andet årti, ved at åbne sig et helt nyt IT anvendelsesområde: “ den digitaliserede krop”.

Det introduceres blandt andet under fællesbetegnelsen “Det kvantificerede Selv” (http:// www.quantifiedself.com) og lanceres i alt væsentligt ud fra sundhedsorienterede synsvinkler , motion, træning og vægtkontrol.

Den stadig større mængde af sundhedsorienterede deltagere er nu selvforstærkende ved at udfordre produktudviklere og firmaer til stadig smartere og mere raffinerede bærbare krops-registreringsenheder og dertil knyttede analyse-funktioner med visualiseringer af de indsamlede data: Diverse dimser til måling af blodtryk, blodsukker, hud-temperatur og GSR, trin man tager, tilbagelagt afstand, kalorier forbrændt. En dims til tommelfingeren, der måler puls-frekvens, pulse-variabilitet, respirationsfrekvens og blodets iltmætning. Armbånd, der måler søvnrytmer Armbånd –eller sko - der måler kropslige aktiviteter. Vægte, der måler og digitaliserer ikke blot vægt men også fedtprocent og BMI.

Ideen er selvfølgelig at sådanne former for kropslig “self-tracking” skal kunne anvendes af den enkelte til at forbedre sine måder at fungere på, og det kan jo være OK. Men det er så principielt helt løsrevet fra mulig bredere “tracking” af egen livsførelse, som den kunne være relevant i en levende selvforståelse og selvudvikling. Men på den anden side bliver der så igen helt nye både konkrete og digitale fællesskaber, og konkurrencemuligheder.

Med hensyn til helbred er det værd at være opmærksom på de nye muligheder der kommer for kontakt med den personlige læge, psykolog eller psykiater gennem SMS, mail og Skype, samt i forhold til hospitalsafdelinger og tandlæger, der nu kan sende rettidige påmindelser om aftaler.

Det indebærer også udviklingen af diagnosespecifikke erfaringsdelings grupper og pårørende grupper, via patientforeninger eller uafhængigt heraf.

Samtidig må man også forstå, at lægers hidtidige rolle som ”bedrevidende” må stå mål med en ny tids kritiske patienter, der via Wikipedia og videre kan gå diagnoser og ordinationer nøjere i sømmene.

Endelig skal her nævnes de mange hjælpemidler der udvikles for handicappede, fra højtlæsning af text for svagtsynede og blinde, GPS i mobiltelefon, der gør det muligt at lokalisere desorientere patienter, helt ud i proteser for multihandicappede, der gør det muligt for dem at pege på steder på skærmbilledet med øjnene, og klikke på taster med tungen.

Den personlige informationshusholdning

Med disse mange spor aftegner der sig konturerne af en uundgåelig mangedimensionel personlig informations-husholdning , i stigende grad allerede fra barnsben , igennem skoleliv og uddannelse, arbejds- og arbejdsløshedsliv, hele vejen ind i alderdom og senilitet,

Jeg mener, at det er væsentligt at forstå den nye her skitserede personlige informationshusholdning som yderlige led i det fulde spektrum af husholdningsfunktioner .

Jeg belyste i kapitlet "Økologisk personlighedspsykologi" begrebsudviklingerne omkring forståelsen af hjemmets rolle som primær adfærdsramme for personlige vaner og tilstandsbaner.

Jeg refererede til allports begreber om selvforlængelser: mit tøj, mit legetøj, min mor og far, mit hjem

Jeg citerede Alfred Schutz, der ser hjemmet som er nulpunkt i det koordinatsystem, som vi henfører til verden for at orientere os i den. Han betoner det trygge og forudsigelige...

Der gælder også Bachelards betragtning af hjemmet som en af de stærkeste integrationsfaktorer for den enkelte personlighed, for den enkeltes tanker, erindringer og drømme,som på en særlig måde bringer fortid, nutid og fremtid i forbindelse med hinanden

Han taler om vores intimeste værens topografi i hjemmet fra kælder til kvist, om skuffer, kommoder og skabe, om hjørner og kroge og om den generelle dialektik mellem det, der er indenfor, og det, der er udenfor. Vores rum og vore værelser er i os ligesom vi er i dem.

Blandt det traditionelle husarbejdes grundfunktioner nævnte jeg dels oprydning og dels administration. Det drejer sig jo om at opretholde en vis - lokalt defineret- orden, der indebærer genfindelighed (af redskaber og ressourcer) For administration vil det dreje sig om breve,regninger,kvitteringer,adressebøger, fotografier. I de færreste husstande undgåes det næppe at der over tid ansamles rod, usorterede rodebunker, rodestakke, rodehylder. Ikke mindst for enlige kan det henover et langt liv begrave dem op over begge ører.

Jeg referer til disse begreber og forståelser som nødvendig baggrund for forståelsen af de psykologiske følger af at vores adfærdsrammer i internetsamfundet er så radikalt reformerede, som nærværende kapitel belyser

Vores borgeridentitet, vores profiler, vores hjemmesider, f.eks i Facebook er en ny yderside af vores nye adfærdsrammer.

Med der er en personlig og privat inderside til alle de sociale adfærdsrammer: vores private ansamling og håndtering af filer (tekster, billeder, lyd, film. links, mails, programmer, abonnementer, passwords , kalender og adresser) på laptop og/eller mobiltelefon.

Jeg beskrev I afsnittet om IT og Økonomi det i Danmark indførte "NemID" e-box system, som, hvis man ikke fravælger det, fungerer son en slags privat dokumentbankbox. hvortil alle personlige henvendelser fra offentlige instanser havner, og besked om deres ankomst og afsender sendes til ens mailadresse,

men hvor det kræver personnumer og password + nemID nøgle at se dem. Her er så – for rationelt handlende borgere -mulighed for at oprette undermapper, f.ex. ATP, Hospital, Pension, Bank, Skat og vægtafgift, Kommune etc.

Systemet er som sagt indført som et irreversibelt socialt eksperiment til omfattende besparelser i den offentlige og den finansielle sektor. Men de psykologiske konsekvenser er uforudsete. Det kan opfattes som fornuftigt I forhold til den del af befolkningen, der har udviklet “computer literacy” og disciplineret udviser “rettidig omhu”, ser og læser/følger alle mails og har penge på deres bankbog.

Men det skaber en afgrund I forhold til de mange borgere der – måske netop som følge af disse nye forventninger- udvikler stress og depression, mennesker, som får diverse psykiatriske og neurologiske diagnoser ( e.g. snigende demens) og mennesker der bare bevæger sig ind i alderdommen og dens naturlige svækkelse af hukommelse og orienteringsevne.

Yderligere uddybes afgrunden til mennesker I diverse mere eller mindre analfabetiske ”taber-grupper” samt kulturelle og sproglige minoriteter og andre, der bare ikke overkommer alt dette men foretrækker at bruge deres tid ( med eller uden computer, med eller uden smartphone) til helt andre ting.

Vi må i hvert fald erkende, at vi her får at gøre med en ny slags personlighedsforlængelser. Selve apparaterne (laptop, smartphone høreapparat etc.) kommer selvfølgelig bare på linje med tøj, pung, nøgler, briller, gebis, , cykel etc.

At de kræver tilbagevendende genopladnig og (betalt) internet-adgang er med til at bidrage til muligt digitaliseringsstress.

Men e-mail adresse, offentlig personlig (Nem) ID og vores personlige profiler i borger.dk, sundhed.dk og skat.dk er nu med til at karakterisere os samfundsmæssigt som personer, - og give os en mere eller indre uundslippelig kerne-identitet.

Og dertil kommer jo så, hvordan vi manifesterer os i de sociale netværk: hvordan vi selv redigerer vores identitet og livshistorie i Facebook og Linkedin, hvilke grupper og hvem vi søger/accepterer som venner, hvad vi vælger at dele og hvem og hvilke grupper vi vælger at følge.

Som det skimtes i de forrige kapitler har jeg gennem en lang årrække beskæftiget mig med spørgsmål om, hvordan man vil kunne anskueliggøre det komplekse netværk af aktiviteter i hjemmet, som bundet til dettes rum og døgnets, ugens og årstidens tidsskemaer; - de måder, den personlige erkendelse og den mellemmenneskelige formidling her udspiller sig, som indankret i de skiftende situationskontekster.

Jeg er nået til, at vores rolle som personlighedspsykologiske forskere måske bedst kan være at udvikle metoder, som borgere selv kan tage i brug til at opnå en udvidet personlig anskueliggørelse, oversigtliggørelse og omtaleliggørelse af deres egen livsverden., - om ikke overfor andre så i hvert fald overfor sig selv.

Den korporlige “selftracking” med dens målinger kunne godt indgå i noget sådant. Men hverdagslivets mangefold af dimensioner bør ikke negligeres, hvis man skal håndtere egne eksistentielle problemer i ens konkrete hverdagsliv.

Det drejer sig jo blandt andet om, hvorledes den enkelte, når man i så høj grad bombarderes og er prisgivet udefra sorteret og struktureret information , kan sættes i stand til at akkumulere, sortere og organisere sin egen information efter sit eget hoved .

Det kunne være positivt, hvis mennesker selv brugte ord og billeder og lyd til at repræsentere deres egen livsverden med, til at reflektere over deres liv, som man f.eks. gør det i en dagbog. Det kunne være positivt, hvis der udsprang anvendelser, som drejede sig om personers og husstandes egne kortlægninger af komplicerede forhold omkring deres egne faktiske, partikulære liv indenfor deres egne betydende rammer. Og det kunne være positivt, hvis nye anvendelser tog retning efter menneskers muligheder for selv at fastholde drømme og ideer, selv at gribe og kommentere deres egne livssituationer og bidder af, hvad der rammer dem fra tekst-, billed- og lydstrømmene fra tv, radio , laptops og smartphones.

Hvis det er sådan, at de nye teknologier også indebærer muligheder for brugerne til at opnå en autonomi og en personlig dokumentations-magt;, i forhold til alt det, der ellers tenderer mod en fremmedbestemmelse af deres liv, vil det måske kunne trækkes ind som hjælpemiddel til en vækst af personligheden og til en modmagt overfor alt det, der tenderer mod at forkrøble, nivellere og ensdanne menneskene til fordel for en kynisk økonomisk udnyttelse eller ideologisk/religiøs/politisk ensretning og flokdannelse.

Mod et redskab til at kende sig selv

Det sokratiske dogme om betydningen af ”at kende sig selv” , gennem århundreder fortolket som et spørgsmål om at finde sin personlige ”essens”, ens iboende væsen” blev jo med existentialismen af Kirkegård, Jaspers, Heidegger og Sartre brudt om til et spørgsmål om at forstå sin eksistens som ”et værende, der forholder sig til sine muligheder for væren”.

Jeg har på denne baggrund i kapitlet om den økologiske personlighedspsykologi belyst og begrebsliggjort personlighedens integration med det økosociale nærmiljø, personen lever i, og fokuseret på hjemmet og husholdningsfunktionerne.

Vi skal her tematisere, hvordan det må forståes under den digitale flodbølge med dens utallige lærdomsressourcer, dens vildtvoksende sociale medier og dens uophørlige tilpasningskrav.

Man må betænke den informationsjungle som borgeren skal overleve i, forældelsen af gamle vaner, de bestandigt nye krav og nye betingelser – ikke mindst informationsteknologisk: beherskelse af computeren og de forskellige programmer, ”apps” og tjenester. Og samtidigt åbningen ud til de genfindelige kundskabers multimediale og globale cyberspace på internettet og de kulturelle og sociale platforme hvorom og hvori netværk dannes, oftest åbne og deltagerindbydende.

Måske lønner det sig, at inddrage et pædagogisk perspektiv, hvor man, frem for at tage udgangspunkt i målsætninger om, hvad der skal vides og kunnes på forskellige trin i uddannelsesforløbene, snarere bør tage udgangspunkt i måderne man kommer til at vide og kunne: i væksten af tilegnelsesmåderne og tilegnelsesfærdighederne.

Hvordan kan den personlige computer hjælpe den livslangt lærende og dennes personlige ”læringsrejse” i videnssamfundet. Den enkeltes helt personlige, løbende og fortsættende tilegnelse af viden og tilegnelse af færdigheder.

Man har et begreb om ”personal knowledge management”. Hvordan kan computeren bringes til at hjælpe den enkeltes udvikling af en personlig kundskabshusholdning ?.

Her kan vi måske lære noget ved at kaste et blik tilbage i historien, til 2 perioder hvor innovation især kom på dagsordenen. Jeg tænker på oplysningstiden i Europa for 300 år siden Og jeg tænker på nybygger-kulturen i Amerika for 200 år siden.

*

Oplysningstiden var en periode hvor bogtrykkeriet tog fart. Videnskaber begyndte at udvikles, ikke mindst naturvidenskaber. Historieskrivning og kritiske filosofiske reflektioner tog form og fandt mæle. Udviklingen af videnskabelige metoder kom rigtig i gang.

Opdelingen i fag, som vi kender den, var ikke etableret. Det betød at den tids intellektuelle måtte samle deres viden rundt omkring fra alle mulige bøger , leksikoner, magasiner og tidener om lærde sager.

Hvordan håndterede de så den viden de samlede? Det har man faktisk fundet ud af. De havde notesbøger, bøger hvor der ikke var trykt noget på siderne, hvor de samlede “memorabilia”: recepter, citater, ordsprog, digte o.s.v.

Det med at læse bøger fra den ene ende til den anden gjorde man ikke så meget, bl.a. fordi man læste i bøger i bibliotekerne. Man læste noget i een bog, så noget i en anden. Og så kunne man afskrive og lave uddrag og noter i sin medbragte notesbog.

Læsning og skrivning var uadskillelige processer, og notesbogen blev noget meget personligt, hvor alt muligt ( citater, navne, ord og begreber) som måske blot anedes som relevant, kunne komme ind – og måske modnes.

Man kaldte sådanne overordnede notesbøger for ”Commonplace books” og deres brug som ”Commonplacing”.

Den store filosof John Locke (urfaderen bag begrebet om “tabula rasa”, at vi fødes uden viden) skrev en rådgivende bog: :A new method of making commonplace-books” om hvordan man jo så kunne arrangere hvad man samlede efter emner .

Det var som sagt før lærdom blev inddelt i fag, og undervisning afgrænset til pensa og klassetrin.

Men vi er nu ved at komme ind i en anden oplysningstid.

Vi må søge en vej, der kan hjælpe den enkelte ind til en mange-facetteret og alsidig mængde af færdigheder relevante for de forskellige videreudviklinger og uddybninger af de kundskabs- og lære- landskaber hun/han efterhånden vil bevæge sig ind i og igennem.

Eet aspekt af det redskab vi skal danne må være, at det skal facilitere en sådan helt personlig opsamling og sortering af, hvad den enkelte efterhånden finder relevant (navne, titler, begreber, adresser, kilder o.s.v.

Og det må også handle om den enkeltes mulighed for at organisere og redigere sine egne links til almene og specielle sites på internettet: wikipedia, google translate, googleadvanced, forfatterweb, youtube etc etc,

*

En anden historisk baggrund drejer sig om en meget, meget gammel opfindelse: Dagbogen

Dagbøger blev ført allerede i det 10ende århundrede af japanske hofdamer,

I middelalderens Europa ved man, at dagbøger bl.a. blev ført af kvinder, der blev forfulgt – og dømt – som hekse.

I det 17ende århundredes blev dagbøger ført af protestanter som et sted hvor man kunne fremsætte bekendelser og gøre rede for sin tilværelse overfor en årvågen gud, og traditionen kom med puritanerne til Amerika til øvelse i selvdiscipim og selvbedømmelse.

Puritanske præster lærte børnene at bruge den til at føre kontrol med deres samvittighed, og kvækerne førte filosofisk-religiøse dagbøger.

Op imod det 18ende århundrede blev dagbøger især ført af nybyggerkvinder, i mødet med de helt nye, uvante og besværlige livsomstændigheder. De udviklede også – på trods af den besværlige postgang -et netværk af korrespondance , hvorigennem de kunne hjælpe hinanden med at løse hverdagenes praktiske problemer, baseret på den fælles interesse i at skrive dagbog.

I 1950erne begyndte man at sælge små dagbøger, med legetøjslås og nøgle, designet til unge piger.

I psykologien var det først og fremmest Jung (f 1875), der brugte sine dagbøger til at registrere sine drømme og fantasier og symboler, hvor begrebet om det kollektive ubevidste, og indre dialog med Anima var det centrale.

Banebrydende på feltet i nyere tid var Anais Nin(1903), som førte dagbog fra hun var 11 år –og udgav i alt 7 bind, som dækkede hendes venskaber med Henry Miller, og Lawrence Durell og senere som terapeut sammen med Otto Rank

Også Marion Milner,(f.1900) en engelsk psykoanalytiker førte dagbog, udgav faktisk 7 års dagbog, og kom til at skelne melllem mandlig side og kvindelig side af bevidstheden (Rationel-analytisk versus Intuitiv-udvidende,-syntetiserende-modtagelig) - som måske også handler om modsætning mellem hjerne-hemisfærerne, den venstre for sprog, den højre mere i billeder og symboler

Et Jung-baseret spor, ”The practice of Process meditation” er udviklet af Ira Progoff som “The Intensive Journal” i “At a Journal Workshop” ( Progoff, 1975 og 1980)

Han beskriver det som ”en teknik til udvikling af selvet” . Han taler om dagbogen som ”forfatterens vedvarende konfrontation med sig selv, midt i den daglige tilværelse. – et psykologisk laboratorium, hvor den personlige udvikling registreres og undersøges for at bringe de ydre og de indre områder af ens erfaring i harmoni med hinanden.

Han tog patent på betegnelsen ”Intensive journal” som en terapeutisk metode med nogle fastlagte kategorier og nogle skilleblade, nogle strukturerende retningslinjer .

En mere nutidig indgang finder man i Gordon Bell og Jim Gemells “Total Recall” (Bell,2009) med undertitlen: “How the E-memory Revolution will change everything”.

En amerikansk foregangskvinde , Tristine Rainer (phD i literatur) udgav i 1978 bogen:

The New diary, i samarbejde delvis med Anais Nin,

Den kom på dansk i 1983 : Om at skrive dagbog- en vej til personlig udvikling. Hun udreder de mangfoldige perspektiver der kan anlægges på dagbogsskriving.

Hun har været meget aktiv indenfor området, etableret et ”Center for Autobiographical Studies”, og hendes bog er kommet på en mange sprog, sidst til Korea og Kina (2012)

Rainers mange perspektiver kan måske, i forhold til det alt-digitaliserende indformationssamfund og dets afbrydelses-kultur, suppleres med analogier som

* Søfarendes logbog ved sejlads på ukendte verdenshave, i ukendte søer og ad ukendte floder.

*Opdagelsesrejsendes journaler

* Medicinske journaler

*Den eksperimenterende naturforskers kronologiske notering af sine observationer, sine forsøgsdetaljer og deludfald

*

Det billede vi nu får af dagbogen aftegner den som et middel til at tale med sig selv ved at skrive med ord (og tal).

Men anskuet fænomenologisk er vores bevidsthedsliv jo langt rigere, og i høj grad non-verbalt:

Alt hvad vi hører og ser, siger og gør, tænker på. fornemmer og føler hen igennem døgnforløbene.

Forfattere, som f.eks. James Joyce har netop belyst sådanne hverdags-mangfoldigheder. Der kan næppe sættes grænser for hvad der kan beskrives med ord.

Men hvis dagbog om hverdagsdøgn skal kunne føres uden radikalt at stjæle tid må der spares på ordene.

En menneskelig kommunikation, der går på tværs af sprog og betjener sig af analoge symboler har vi jo allerede i en masse sammenhænge. Logisk nok først i trafik og transport, i sport, i vare-egenskaber, og om vejrforhold.

Med ny teknologi kan vi nu også privat bruge andet end ord.

Dels har vi jo mulighed for at gemme (og sende) tidsstemplede øjebliksbilleder, som mange nu gør med mobiltelefonen.

Dels har vi muligheder for at bruge tal, som ovenfor beskrevet omkring Quantified-self teknologierne.

Dels kan man bruge ”Smileys”, som mange nu supplerer deres SMS chat med.

Men her vil jeg introducere en anden helt ny mulighed:

Vi kan se på det personlige hverdagsliv som struktureret omkring vaner og ritualer, hvis elementer i vidt omfang er almene typikaliteter, som der kan udvikles fællesmenneskelige symboler for, anvendelige på tværs af sprog

Der kan laves simple småtegninger , der henviser til tilbagevendende handlinger, hændelser og situationer både i kropshusholdningen, hjemmehusholdningen, informations-husholdningen, vejrliget og livet udenfor hjemmet.

Der kan også laves metaforiske piktogrammer for sindstilstande.

Måden hvorpå noget sådant kan udvikles er ved at lave disse symboler som en slags bogstaver, fordelt i dertil dannede ”skrifter”, altså ”fonts”, sidestillet med de gængse computerskrifter: Times, Arial , Geneva, Helvetica etc.

Det betyder, at de kan indgå i al mulig tekstbehandling, på linje med almindelig tekst.

Men man kan så ikke ”skrive” med dem ved hjælp af computerens tekstklaviatur, men må indrette en digital dagbog så indskrift af tekst kan foregå fra klaviaturet mens indskrift af piktogrammer kan håndteres ved klik på billeder af dem.

De får så funktion som en slags stenografisk erstatning for eller supplement til skrevne ord og sætninger, d.v.s. at man , med et klik, på sekunder kan referere til elementer i ens egne vaner i det omfang man finder det relevant.

Der må man så både for tekst og for piktogrammer kunne vælge mellem en automatisk tidsindeksering eller en placering til et valgt tidligere tidspunkt i døgnforløbet.

*

Som pensioneret lektor har jeg, på de her skitserede baggrunde, arbejdet med opbygning, udvikling og afprøvning af et computerprogram, en applikation, som den enkelte kan tilpasse i forhold til egne personlige interesser, vaner og relevansdimensioner.

Programmets udvikling har fundet sted over mange år gennem min egen daglige anvendelse af det, som digital indvandrer.

Det kan anvendes:

* Til nem tidsindekseret logning af aktiviteter og handlinger, hændelser, oplevede fænomener, ideer, drømme

* Til registrering af tællelige eller målelige somatiske forhold: symptomer, rygning, alkohol, medicinindtag, blodtryk etc.

* Til ansamling af links som hurtige genveje til personligt relevante ”sites” på internettet

* Til sortering af notater indenfor op til op til 38 af brugeren navngivne tema-skuffer

* Til udvikling af en ”adressebog” med navne, adresser, telefonnumre, e-mail-adresser og mulighed for tilføjede noter

* Til redigering af primitive ”Mindmaps”

* Til skjult ansamling af egne brugernavne og brugernumre med passwords og pinkoder.

Jeg har hertil udviklet et foreløbigt arsenal af piktogram-bogstaver, mange desværre håbløst designede, og alt for få til at dække, hvad man kunne ønske sig, men nok til at illustrere potentialet og den enkelte brugers organiseringsmuligheder for det udvalg, der findes relevant.

http://www.phenomenalog.dk/glyphs.htm

Højest prioriteret i den videre udvikling er design og konstruktion af mange flere, svarende til de ønsker og ideer der kan komme fra brugere.

Programmet ”Phenomenalog” er freeware & open source og finde i versioner for Mac og for Windows. Installationsprogrammer for en helt ny og radikalt forbedret version vil kunne hentes cirka Juni 2017 fra

http://www.phenomenalog.dk

hvor også en række aspekter ved programmet findes belyst og diskuteret, såvel på dansk som på engelsk.

At gå dybere i dette her, falder udenfor denne bogs rammer. Jeg har dog tilføjet lidt som et appendix til bogen

Klik her for retur til kapitelindhold

Efterord

Jeg håber, at jeg har givet læseren nogle brugelige redskaber i hænde, ikke mindst i forhold til det uoverskuelige ocean af relevant filosofisk og psykologisk faglitteratur.

Der er meget, jeg har udelukket:

b) de store mængder af empirisk forskning, der er fremkommet på området

c) en række teoretikere, som andre lærebøger tager op

d) muslimske, hinduistiske, buddhistiske og taoistiske læresystemer

a) jævnaldrende og yngre kollegers bidrag til området

En del undladelser og overforsimplende forkortninger skyldes også idiosynkrasier og tidligere undladelsessynder: relevante forfattere, som jeg aldrig har nået eller orket at læse. F.eks. Raymond Catell, Jean Piaget, George Lacan, Lev Vygotsky, Heinz Werner og Klaus Holzkampf.

Jeg vil være taknemlig for at blive gjort opmærksom på andre undladelsessynder.

LITERATUR

Adler, A.: (ovs. O. Gelsted) Menneskekundskab. København 1930

Adorno, T.W. et al.: The authoritarian personality. Harper, N.Y. 1950

Allport, Gordon: Pattern and Growth in Personality (opr. 1937), udvidet ,1961

Andkjær Olsen, O. & S. Køppe: Freuds Psykoanalyse, Gyldendal, København, 1981

Asplund, Johan: Sociologiska teorier. Stockholm 1967

Bachelard, Gaston: La poétique de l’espace. PUF, Paris, 1957

Barker, R.: Ecological Psychology, Stanford Univ. Press, Cal. 1968

Barry, G., Bronowski, J., Fisher, J, Huxley, J. : Ideernes Historie, Gyldendal 1966

Bateson, G.: Minimal Requirements for a Theory of Schizophrenia. Archives of General Psychiatry, 2, 4779, 1960

Bateson G.: Steps to an Ecology of Mind. Paladen, Frogmore 1973

Berg, Boglund, Leissner, Månsson, Vårmlund: Medvetandets sociologi. Wahlstrõm & Widstand, Stockholm l975.

Berger, P.L. & Luckmann: The Social Construction of Reality. Doubleday, N.Y.1967

Berne, E.: Games People Play. Grove, N.Y. 1964. Da.udg. Hvad er det, vi leger? Gyldendal 1967

Bjerg, K. & la Cour,F.: Fanden på væggen, 16 min. kortfilm. Kortfilmrådet, København 1968.

Bjerg, K.: Interplay Analysis, Acta Psychol. 28, 1968

Bjerg, K.: 90’ erhjemmets Elektroniske situation, Psykologisk Laboratorium, København 1989.

Boring, E.G.: A History of Experimental Psychology, Appleton Century.Crofts, N.Y. 1950

Cooley, C.H. : Human Nature and the Social Order, N.Y., 1922

Bråtøy, T.: De Nervøse Sinn. Munksgård, 1947.

Bühler, C. & Allen M.: Introduktion til Humanistisk Psykologi. København 1974.

Engelsted, N. : Personlighedens Almene Grundlag. Århus Universitetsforlag, 1989

Erikson, Erik: Childhood and Society. New York 1950.

Ewen, Robert B: An introduction to theories of personality, Academic Press, N.Y., 1980

Eysenck, H.J. & Wilson, G. : Vurdering afPersonlighed. Paludans fiolbibliotek, 1977

Fabricius, J.: Livet før Livet. Hermes, København 1966

Feilberg, Ludvig : Om størst udbytte af sjælsevner (1881) i: Samlede Skrifter, Gyldendal, 1949

Ferenczi, S. : Versuch einer Genitaltheorie. 1924.

Festinger, L.: A theory of cognitive dissonance. Stanford 1957

Frenkel Brunswik, E: Intolerance of ambiguity as an emotional and percecpual personality variable. Journal of Personality, 18, 1949,108 143.

Freud, A.: Jeg et og forsvarsmekanismerne . (1936). København 1962.

Freud, S.: Drømmetydning. (1900). København 1974.

Freud, S.: Hinsides Lystprincippet. (1920). I: Metapsykologi 2. København 1976.

Freud, S. : Udkast til en videnskabelig psykologi Entwurf. (1895), København 1980.

Freud,S. & Breuer J.: Studien über Hysterie, Wien, 1895.

From, Franz: Drøm og Neurose, et forsøg på et nyt synspunkt, København, 1944 (2 udv.udg.:195l)

From, Franz: Om oplevelsen af andres adfærd., Nyt Nordisk, København 1953

Gergen, Kenneth,J: Det mættede Selv, København 2006,

Giddens, Anthony: Modernity and Self-Identity, 1991.

Goffman, E. : The presentation of Self in Everyday Life, Doubleday, N.Y.. 1967

Grabijn, D. & Foudraine F.: Transpersonlig Psykologi, - en indføring. Borgen 1980

Grof, S.: Den Indre Rejse, Borgen , København, 1977

Habermas, J. : Theorie des kommunikativen Handelns, Frankfurt A.M., 1981

Hartmann, E. v.: Philosophie des Unbewussten. Leipzig 1868.

Hall, C.S.,Lindzey, G.: Theories of Personality. Wiley, N.Y. 1978

Hermann, J & Gregersen F. : Gennem Sproget. Gyldendal 19

Hess, R.D. & Handel, G. : The Family as a Psychosocial Organization. I: Handel.G. The psychosocial Interior of the Family. Aldine Atherton, Chicago 1972

Hogan, Robert: Personality Theory, the Personological Tradition. Prentice Hall, New Jersey, 1976.

Homans, G. C.: Human Behaviour as Exchange. Amer.J.Sociol, 63,6, 1958

Horney, K: Hvad er Neurose. København 1968

Høffding, Harald: Den Nyere Filosofis Historie, København 1894

Ingemann Nielsen, T.: Handlinger. Dansk Psykologisk Forlag, 1978

Israel, J.: Sociologisk grundbog I. København 1978

Johansen, M. : Modtagerfølelser. Psyke & Logos 2, 1980

Johnsen, Lillemor: En nøgle til livsglædens skjulte kilder. København 1976.

Jung, C.G.: Erindringer, Drømme, Tanker. (opr. 1961) da.udg.: Lindhardt og Ringhof, København, 1984

Jung, C.G.: Det Ubevidste (1916), Gyldendal , København,1986

Jung, C.G.: Jeg’et og det Ubevidste, (1928), Gyldendal, København,1984

Kaufmann, W.: Existentialism from Dostoevsky to Sartre, Meridian, N.Y.,1956

Kelly, George A. : The Psychology of personal constructs. (2. vols), Norton, N.Y. 1955.

Kelly, George A.: A theory of personality : The psychology of personal constructs ( Genoptryk af kap. 1 3 af ovennævnte), Norton, N.Y.,1963

Korzybski, Alfred: Science and Sanity, an introducion to non aristotelean systems and general semantics, Lakeville, Conn.,1933 (genoptryk:1950)

Kraft, Ebbing, .: Psychopathia sexualis. Stuttgart 1886.

Kreckel, M. : Communicative Acts and Shared Knowledge in Natural Discourse, Academic Press, London, 1981

Kroeber, Theodore C.: The Coping Functions of the Ego Mechanisms, i White, R.W (ed):The study of Lives,Atherton, N.Y., 1963

Laing, Ronald D: The Self and Others, further studies in sanity and madness. Tavistock, London, 1961

Landis, Carney: Varieties of Psychopathological Experience. Holt, Rinehart & Winston , N.Y. 1964

Larsen,Steen: En skrift der skriver sig selv, i Psyke og Logos, 5, 1984

Lauridsen, Peter (ed) : Personlighedspsykologi, en antologi. Nyt Nordisk, København 1977.

Leontjew,A. : Virksomhed, Bevidsthed, Personlighed. Sputnik, 1983

Lewin, Kurt: A Dynamic Theory of Personality. McGraw-Hill , N.Y. 1935

Lübcke, P. (ed): Politikens Filosofileksikon. Politikens forlag, 1983

McDougall W.: Introduction to Social Psychology. 1908

Madsen, K.B. : Theories of Motivation. Munksgaard 1959

Madsen, K.B. (ed.): Psykologisk Leksikon. Gyldendal, 1980

Maslow, A.: Theory Z. Journal of Transpersonal Psychology, Stanford, 1972

Maslow, A.: På vej mod en eksistenspsykologi. København 1968.

Massey, R.F.: Personality Theories, Van Nostrand, N.Y., 1981.

Miller A. : Det Selvudslettende Barn,. Ålborg, 1982.

Mead, G. H. : Mind, Self and Society, Morris, Chicago, 1934

Moreno, J. L.: Who shall survive ? , Nervous and mental disease Pub.Co., Washington, 1934

Morris, Charles W. : Varieties of human values.University of Chicago Press. Chicago, 1956

Murray, Henry A.: Endeavours in Psychology (ed.: E. Shneidmann) Harper, N.Y. 1981.

Murray, Henry A.: Explorations in personality. New York 1938.

Murray, Henry A.: What should Psychologists do about Psychoanalysis ? i: Psychoanalysis as seen by analyzed Psychologists, Symposium, compiled from Journ. of Abn. and Soc, Psychol, vol.35, 1940

Murray, Henry A. & C.D. Morgan: A clinical study of sentiments. Genet. Psychol. Monogr. ,32, 3 311.

Nielsen, G.: Studies in Self Confrontation. Munksgaard 1962

Nietzsche,F.: Således talte Zarathustra, Jespersen og Pio,København, 1963

Næss, Arne: Moderne Filosoffer, Vinten, Købehavn, 1965

Pervin, L.A. Personality: Theory, Assessment and Research. Wiley N.Y. 1980

Poulsen,Henrik: Leontjew, Genspejlingsteorien og den Almene Psykologi, Psyke & Logos, 1, 1982.

Rank, O.: Das Trauma der Geburt, (1924) Eng.overs. The Trauma of Birth, bl.a. Harper, N.Y. 1973

Rank, O.: Das Incest Motiv in Dichtung und Sage (orig.1926), Darmstadt, 1974

Rank, O.: Beyond Psychology, orig. 1941, Dover, N.Y. 1958

Reich, W. : Fascismens massepsykologi. (1933). København 1974?

Reich, W.: Orgasmens Funktion, orig. 1927, Rhodos, København, 1971

Rubin, Edgar : Videnskab, i :Salmonsens Konversationsleksikon, J.H.Schultz,København,1928

Riesman, D., Glazer N. Denney, R.: The Lonely Crowd, Doubleday, N.Y., 1955

Rogers, Carl R. : Client Centered Therapy. Boston 1951.

Rogers, Carl R. : Om Becoming a Person. Boston 1961.

Sapir, E. : The Status of Linguistics as a Science, Language,5, 207 14, 1929

Schultz, E.: Personlighedspsykologi på erkendelsesteoretisk grundlag. Dansk psykologisk forlag. Kbh. 1988

Schutz, Alfred: Hverdagslivets Sociologi, Reitzel, København, 1975.

Schutz, Alfred: The Structures of the Life World, Heinemann, London, 1974

Shand, Alexander F.: The Foundations of Character, MacMillan, London, 1914.

Silverstone R. Hirsch, E. Morley D. : Information and Communication Technologies and the Moral Economy of the Household. Upublliceret manuskript, Brunel University, Middlesex, 1990.

Sløk, J.: Eksistentialisme. København 1964

Small, G & Vorgan, G: iBrain. Surviving the technological alteration of the modern mind, 2008.

Smith, G. & Kragh, U.: Percept genetic Analysis, Lund, 1970

Snygg & Combs : Individual behavior. 1949.

Spranger, E. : Lebensformen. 1914.

Stern, W.: Die menschliche Persönlichkeit, ( Person und Sache II) Barth, Leipzig 1919.

Stirner, Max : Den Eneste og hans Ejendom, Gyldendal , 1902

Storm Jensen, O.: E. Tranekjær Rasmussens Emnelære, et forsøg på en præsentation, i S.E. Nordenbo & A. Friemuth Petersen (ed): Dansk Filosofi og Psykologi 1926 1976, Filosofisk Institut, K.U, København, 1977

Sullivan, H. S. : The Interpersonal Theory of Psychiatry. 1953

Thielst,P. (ed): Existentialisme. Textbog. Reitzel, København, 1980

Thielst,P.(Ed): Retninger indenfor Psykoanalysen. Freuds efterfølgere.Reitzel, 1980

Turkle, S.: The second Self., Simon and Schuster, N.Y., 1984

Tranekjær Rasmussen, E. : Bevidsthedsliv og Erkendelse, Munksgård, København, 1956

Tranekjær Rasmussen, E.: Dynamisk Psykologi og dens grundlag. Munksgård, København, 1960

Vaihinger, H.: The philosophy of “as if”: A System of the Theoretical, Practical, and Religious Fictions of Mankind (tysk:1911) eng.: Harcourt Brace, N.Y. 1925

Weick, K. i Aldous, J.: Family Problem Solving. N.Y. 1971

Wiggins, Renner, Clore og Rose: The Psychology of Personality, N.Y. 1971.

Ziehe, T.& Stubenrauch, H.: Ny Ungdom og Usædvanlige Læreprocesser. Politisk Revy, København 1983

Navneregister

Jeg har her bibeholdt de oprindelige sidehenvisninger frta bogens tidligere trykte udgave. De kan give særligt interreserede læsere mulighed for at orientere sig i forekomster og søgemuligheder i teksten

A

Ach, Narciss; 71

Adler, Alfred; 88; 144-147; 154; 157; 171; 174; 176; 177; 186; 189; 190; 199; 203; 206; 208; 221; 230; 232; 236;248; 258; 292; 294; 299; 348

Adam og Eva.; 151

Adorno, Theodor W.; 16; 179; 348

Ahab; 259

Alexander, Franz; 243

Allport, Gordon; 55; 219; 221- 228; 229; 230; 231; 235; 236; 264; 267; 270; 325; 327; 348

Andersen,H.C.; 159

Andkjær Olsen, Ole; 115; 121; 124; 133; 136; 348

Angyal, Andreas; 239; 241; 325

Anna O; 120

Aristoteles; 63; 64; 65; 69;; 81; 82; 91; 215

Asplund, Johan; 51; 54; 60; 348

B

Baader-Meinhof; 338

Bachelard, Gaston; 325; 330-332; 348

Bacon, Francis; 67; 70; 72

Baldwin, J.M.; 55

Bales, R.F.; 302

Barker, Roger; 255; 325-326; 327; 348

Barry, G; 72; 348

Bateson, Gregory; 60; 190; 241; 286; 291; 300; 348

Batman; 157

Beatrice; 161

Benedict, Ruth; 199

Berg Sørensen,T.; 300;

Berg, Lars-Erik; 60; 348

Berger, P.L.; 60; 348

Bergson, Henri; 92; 102

Berkeley, George; 67; 68

Berne, Eric; 190; 191; 293-99; 300; 304; 325; 348

Bernheim, Hippolyte; 119; 120; 121

Bertalanffy, Ludwig van; 241

Bertelsen,Jes; 321

Binet, Alfred; 100

Binswanger, Ludwig; 93-94; 95

Bjerg, Kresten; 39; 300; 348

Bleuler, Eugene; 92; 93; 149; 152

Boring, E.G.; 102; 348

Brahe,Tycho; 70

Brandes, Georg; 86

Brentano, Franz; 71; 72; 90; 101; 115; 263

Breuer, Joseph; 120; 121; 122; 123

Bronowski,J.; 72; 348

Bråtøy, Tryggve; 181; 348

Bühler, Charlotte; 208; 229; 348

Bühler, Karl; 229

C

Camus, Albert; 80

Cannon, Walter B.; 242

Carus, Carl Gustav ; 117

Cattell, Raymond B.; 97; 222; 345

Charcot, J.M.; 115; 119; 120

Clore, Gerald L.; 350

Collins, Randall; 297

Combs, A.; 350

Cooley, Charles H.; 52-54; 69; 348

Copernikus; 87

D

Dante; 161

Darwin, Charles; 56; 99; 104; 117; 156; 206

Demosthenes; 145

Descartes, Rene; 47; 66; 68; 83

Dewey, John; 285

Diderichsen, Børge; 83

Dilthey, Wilhelm; 69; 201-203; 261

Don Juan; 157

Dr. Jekyll and Mr. Hyde; 159

Drejer, Ole; ?

Dracula; 157

Durkheim, Emile; 49; 83

E

Emma; 123

Engels, Friedrich; 271

Engelsted, Niels; 348

Erasmus fra Rotterdam,; 203

Erikson, Erik; 144; 192-199; 208; 227; 232; 235; 247; 293; 348

Ewen, Robert B.; 22; 348

Eysenck, H.J.; 97; 153; 338; 348

F

Fabricius, Johannes; 319; 348

Faust; 164

Fechner, Gustav Theodor; 116; 118; 120

Federn, Paul; 293

Feilberg, Johannes; 73; 304; 311-313; 348

Fenichel, Otto; 185

Ferenczi, Sandór; 169; 172; 348

Festinger, Leonel; 37; 348

Fichte, Johann Gottlieb; 68

Fisher, J.; 72; 348

Fliess,Wilhelm; 123; 124

Foudraine, Fons; 348

Frankl, Victor; 94

Frenkel Brunswik, Else; 16; 37; 348

Freud, Anna ; 184-185; 186; 192; 199; 348

Freud, Sigmund 26; 49; 57; 88; 93; 99; 104; 112; 114-142; 144; 147; 152;; 154; 156; 157; 164; 169; 171; 177; 180; 181; 184;

185; 186; 189; 190; 191; 192; 193; 197; 199; 208; 212; 221; 224; 227; 236; 248; 255; 258; 294; 299; 325; 348;

From, Franz; 29; 71; 73; 74; 75-76; 348

Fromm, Erik; 144; 179; 186; 192; 197; 199; 232

G

Gadafi; 338

Galilei; 239

Galton, Francis; 100; 102; 152

Gide, André; 88

Goethe, Wolfgang; 149

Goffman, Erving; 60; 285; 292-293; 325; 348

Goldstein, Kurt; 230; 238-239; 241

Gorkij, Maxim; 278

Grabijn, David; 348

Gregersen, Franz; 300; 348

Groddeck, Georg; 117

Grof, Stanislav; 174; 304; 319; 320; 321; 348

H

Habermas, J.; 15; 348

Hägerstrand, Torsten; 327

Haley, Jay; 291

Hall, C.S.; 348

Hamlet; 158

Händel, G.; 325; 333

Harlow, Henry; 232

Hartmann, Heinz; 144; 186; 187; 190; 199; 208; 348

Haydn; 118

Heering, E.; 70

Hegel, Georg Wilhelm Friedrich; 63; 68; 69; 77; 82; 86; 89; 201; 203; 261; 265

Heidegger, Martin; 80; 81; 82; 84; 90-91; 93

Herbart, Johan Friedrich; 102; 116

Hermann, Jesper; 300; 348

Hess, R.D.; 325; 333; 348

Hesse, Herman; 88; 229

Hirsch, E.; 350

Hitler, Adolf; 180; 248; 258

Hobbes, Thomas; 67; 68

Hoffmann, E.T.A.; 119

Hogan, Robert; 22; 42; 49; 106; 348

Holzkampf, Klaus; 345

Homans, G.C.; 348

Horney, Karen; 144; 186; 189-190; 192; 193; 199; 231; 232; 348

Horus; 161

Huizinga, Johan; 285

Hume, David; 67; 68; 72

Husserl, Edmund; 63; 71; 72-73; 76; 82; 90; 93

Huxley, J.; 72; 348

Høffding, Harald; 68; 82; 348

I

Ibsen, Henrik; 120

Ikaros; 258

Ingemann Nielsen, Torsten; 349

Israel, Joachim.; 60; 349

J

Jackson, Don D.; 291

Jacobsen, I. P.; 120

James, William; 70; 76; 77; 285

Jane; 158

Janov, Arthur; 181; 321

Jaspers, Karl; 80; 82; 84; 89; 92; 93

Jesus; 86; 149; 150; 157

Johansen, Martin; 256; 349

Johnsen, Lillemor; 181; 349

Judas; 159

Jung, Carl Gustav; 64; 93; 117; 130; 139; 140; 144; 147; 149-166; 170; 181; 202; 203; 208; 232; 238; 243; 248; 258; 304;

308; 309; 319; 331; 349

K

Kant, Immanuel; 63; 68; 69; 90; 201; 203

Kaufmann, Walther; 85; 349

Kelly, George; 22; 25; 26; 28-44; 47; 57; 60; 75; 81; 88; 97; 189; 222; 230; 293; 299; 315; 349

Kierkegaard, Søren; 69; 80; 81; 82; 84; 85-86; 88; 90; 94; 95; 157

Koffka, Kurt; 71

Korzybski, Alfred; 24; 349

Kraft-Ebbing, R. von; 119; 349

Kragh, Ulf; 350

Kreckel,Marga; 300; 349

Kretchmer, Ernst; 153

Kristus; 161

Kroeber, Theodore; 187; 349

Kropotkin, Pjotr; 54

Kubrick, Stanley; 51; 338

Külpe, Oswald.; 101

Køhler, Wolfgang; 71

Køppe, Simo; 115; 121; 124; 133; 136; 348

L

Lacan, George; 57; 191; 345

Laing, R.D.; 37; 60; 190; 292; 349

Landis, Carney; 349

Larsen, Sten; 18; 349

Lauridsen, Peter; 10; 11; 349

Leibniz, Gottfried Wilhelm; 66; 68; 116; 203; 215

Lenin, Ilitsch; 263; 279

Leontjew, Alexei; 111; 157; 261-281; 284; 285; 304; 311; 325; 349

Lewin, Kurt; 239-241; 248; 252; 254; 255; 325; 349

Liebault,A.; 119

Lindberg, Charles; 246

Lindzey, Gardner; 348

Linée; 70

Locke, John; 67; 68

Lowen, Alexander; 181

Lübcke, P.; 349

Luckmann, Thomas; 60; 76

M

Mach, Ernst ; 71

Madsen, K.B.; 349

Mann, Thomas; 88

Marx, Karl; 69; 180; 201; 261; 279

Maslow, Abraham; 229; 230; 232-235; 236; 239; 304; 349

Massey, R.F.; 96; 349

May, Rollo; 94

McDougall, William; 99; 101-105; 106; 109; 112; 132; 138; 145; 161; 203; 304; 349

Mead, George; 38; 48; 52; 54; 55-60; 69; 81; 91; 189; 190; 192; 194; 199; 227; 236; 256; 291; 342; 349

Melville, Herman; 245; 259

Merkur; 319

Mesmer, F.A.; 118

Mickey Mouse; 157

Mill, John Stuart; 67; 72

Miller, Alice; 146; 349

Minkowski, Eugene; 92; 93; 94; 102

Moby Dick; 245; 259

Moreno, J.L.; 293; 299; 349

Morgan, Christiana; 248; 349

Morgenstern, Oscar; 285; 286; 294

Morley, D; 350

Morris, Charles W.; 208; 349

Mozart, Wolfgang Amadeus; 118

Murray, Henry A.; 90; 105; 138; 174; 192; 241; 242-259; 264; 266; 267; 280; 284; 294; 295; 308; 325; 349

N

Nansen, Fridtjof; 270

Napoleon; 157

Neumann, John van; 286; 294

Nielsen, Gerhard; 248; 349

Nietzsche, Friedrich; 66; 80; 84; 87-88; 89; 90; 100; 117; 131; 154; 156; 164; 177; 206; 349

Nordenbo, S.E.; 350

Næss, Arne; 91; 349

O

Ophelia; 158

P

Panduro, Leif; 121

Parmenides; 89

Pearls, Frederich; 293

Pervin, L.A.; 349

Petersen, Arne Friemuth; 350

Piaget, Jean; 345

Platon; 28; 63; 64; 65; 81; 82; 90; 91; 213

Poe, Edgar Allan; 119

Politzer, Georges; 285

Pontoppidan, Henrik; 51

Potter, Stephan; 293

Poulsen, Henrik; 137; 139; 349

Psyche; 160

Purkinje, J.E.; 70

R

Rakness, Ola; 181

Rank, Otto; 144; 169-174; 181; 192; 203; 258; 292; 304; 319; 331; 342; 349

Reich, Wilhelm ; 144; 176-181; 192; 349

Renner,, Edward K.; 350

Riesman, David; 349

Rilke, Rainar Maria; 83; 88

Rogers, Carl; 230-231; 232; 239; 349

Roosevelt, Eleanor; 246

Rose, Richard J.; 350

Rousseau, Jean Jaques; 230

Rubin, Edgar; 14; 71; 73; 74; 239; 349

Rubinstein, S.L.; 271

Rushdie, Salmon; 211

S

Sapir, E.; 49; 349

Sartre, Jean Paul; 80; 81; 82;

Satan; 149; 150; 258; 318

Scheler Max; 54; 213

Schelling, Friedrich; 68; 69; 82

Schleiermacher, Friedrich Daniel Ernst; 68; 203

Schopenhauer, Arthur; 66; 117

Schultz, Erik; 349

Schutz, Alfred; 60; 76-78; 290; 317; 325; 329; 330; 350

Seve, Lucien; 273

Shand, Alexander F.; 99; 103; 105; 106-112; 131; 177; 189; 203; 236; 248; 273; 304; 308; 350

Shaw, Bernhard; 88

Sheldon, William; 153

Shetlandsøerne; 292

Shneidman, Edwin; 259, 349

Silverstone, R.; 339; 350

Skipper Skræk,; 157

Sløk, Johannes; 83; 94-95; 96; 350

Smith, Gudmund; 54; 86; 124; 350

Snygg, D.; 189; 350

Spinoza, Baruch; 66; 68

Spranger, Edouard; 203-208; 213; 221; 224; 301; 350

Stalin; 180

Stern, William; 204; 209-219; 221; 229; 225; 271; 350

Stirner, Max; 86; 350

Store Bastian; 194

Storm Jensen, Olav; 74; 350

Stout, G.F.; 101

Stubenrauch, H.; 350

Stumpf, C.; 71; 263

Sullivan, Harry Stack; 144; 186; 190-191; 194; 199; 221; 230; 256; 291; 292; 294; 325; 329; 350

T

Tart, Charles; 320

Tarzan; 158

Thielst, Peter; 176; 350

Titchener, E.B.; 71

Tolman, Edward C.; 248

Tomkins, S.S.; 300

Tranekjær Rasmussen, Edgar; 71; 73; 74-75; 76; 248; 308; 350

Turkle, Sherry; 340; 342; 350

V

Vaihinger,Hans; 145; 285; 350

Von Ehrenfels, Christian; 71

Von Hartmann, Eduard; 117

Von Neumann, John 285

Vygotsky, Lev; 201; 262; 265; 345

W

Ward, J.; 101

Watzlawick, Poul; 291

Weakland, John H.; 291

Weick, Karl; 325; 333-334; 339; 350

Werner, Heinz; 239; 345

Wertheimer, Max; 71

White, R.W.; 349

Whitehead, Alfred North; 252

Wiggin, Jerry S., ; 22; 25; 26; 350

Wilson, G.; 338

Wundt, Wilhelm; 56; 70; 71; 152; 203

Z

Zarathustra; 87; 164; 198

Ziehe, T.; 350

Zola, Emile; 120

EMNEREGISTER

Jeg har her bibeholdt de oprindelige sidehenvisninger frta bogens tidligere trykte udgave. De kan give særligt interreserede læsere mulighed for at orientere sig i forekomster og søgemuligheder i teksten

A

a prioriske; 68

a-mennesker; 308

abers sexualliv; 232

absolut; 207

fornuft; 82

værdi; 87

ånd; 69

abstinensregel; 136

abstrahere; 204; 235

abstrakt; 285

adfærd; 239

genstande; 103

idealisme; 213

mål; 207

ordskeletter; 263

tænkning; 82

abstraktion; 67; 162; 202; 280

-mekanismer; 239

niveau; 280

abstraktmål; 210

absurd rationalitet; 286

absurditet; 83

Abwehr; 219

acceptere sig selv; 233

accepterede primære driftsimpulser; 190

accidens; 64; 81

act stupid; 299

activity; 263

adaption; 299

adaptiv; 222

funktion; 263

adfærd; 50; 111

ramme; 325; 326‚ 337

miljøet; 254

mønstre; 38; 50

mæssige; 9

studier; 326

terapi; 322; 338

adfærdsmæssige reaktioner; 50

adgang til information; 333

adgangskontrol ; 325

administration; 307; 332

administrere eget liv; 338

adrenalin; 306

adskillelse; 170

fra sig selv; 69

fra urobjektet; 173

adskilthed; 333

adspredelse; 316

adspredende; 288

advarsels-signaler; 231

tegn; 333

adækvate betydninger; 269

viden; 66

af-kaotisere; 30

afasi; 118

afbesætte; 122; 123; 126

afbøjning mod et nyt målobjekt; 185

afdøde; 315

afdøde menneskers sjæle; 314

afdækkende; 90

affaldsmateriale; 159

affekt; 27; 117; 122; 123 273; 300; 310

amplifikations-

mekanismer; 300

besætning; 138

energiophobning; 121

forvandling; 123; 12

omvendinger; 127

situationer; 136

skilles fra fore-

stillingen; 122

affektive komplekser; 273

affføringsfunktionerne; 195

afføringen; 129

afføringslettelse; 249

afgrund; 88

afgrænse fantasi fra virkelighed; 132

afgrænselige årsagsforhold; 202

afgrænsninger; 325

afgørende konfrontationer; 193

afgørende prøve; 256

afholdenhed; 87

afhængig 341

afhængige og eftergivende; 189

afhængige kvinder; 132

afhængige sandsynligheder; 287

afhængighed; 23; 174; 214; 302; 322; 333

afhængighed af andres mening; 153

afhængighedskonstruktioner; 41

afkobling; 188

afledelighed; 216

aflede angst; 126

aflevering; 129

afmagt; 154; 190; 250

afmagtsfølelse; 249

afmystificering; 264

afmægtighedsfølelse; 250

afprøve; 317

afreagere; 121

afrydning; 307

afsender; 56

afskedigelse; 338

afsky; 105; 107; 250

afslutningstidspunkt; 169

afsmitning af sindstilstande; 308

afspejlingsfunktion; 66

afsporende; 317

konsekvenser; 290

afstamningserfaringer; 320

afstand; 333

bedømmelse; 7

afstemning; 307

aftryk; 263

afvig; 285

afvigelser fra den daglige rutine; 330

afvigende; 153

afvisning; 105

aggression; 23; 131; 141; 170; 250; 257

drift; 145

hæmninger; 171

aggressiv;189; 257

agon; 300-302

autonomi- heteronomi

problem; 302

overensstemmelses princip;

302

ressource; 300

divergens; 302

simultanitets princip;

302

ubalancer; 301

uoverensstemmelse; 302

vedrørelsesbredde ; 302

agression; 248

agressivitet; 39

aha-oplevelse; 250; 310

aids; 39; 333; 338

akademiske psykologi; 315

akkumulerende slægtserfaringer; 157

akt-psykologer; 63; 101; 263

akt-typer; 72

akter; 203; 216; 293; 299; 330

aktiv

fjendtlighed; 233

lytning; 230

sympati; 104

mål; 128

og passive driftsmål ; 129

aktivitet; 327

/passivitet; 153

tonus; 306

mangfoldigheder; 252

aktivt inkorporerende; 129; 193

aktual-agoner; 301

aktualisere; 219

aktualiseringstendens; 230-231

aktualitet; 215

aktualneuroser; 135

aktør; 59; 202;212; 287; 292; 295

alderdom; 199

aldersabcissen; 276

alene; 311; 331

alfa-bølger; 305

alfa-pres; 255; 256

alfa-pressituationen; 255

alkohol; 315

alkoholiker; 146; 286

alkoholikerhustru; 286

alkoholikerrollen; 297

alkoholisme; 225

alkoholistspillet; 297

alkymi; 165

alkymiens symbol og billedverden; 161

alkymist; 163

alkymistiske billeder; 319

alle efter behov; 279

allerbageste selv; 312

allerede forklaret sagforholdsverden; 78

alliancer; 288

Allport-Vernon value scale; 221

system- teori; 241

almen(e); 202

begreber; 64

følelses-kategorier; 308

gyldige; 64

kultur-reproduktion; 332

livsproblem -fasers

sekvens; 194

lovmæssigheder og

forudsigeligheder; 336

psykologisk; 280

systemteori; 252; 280; 286

temaer; 258

træk; 223

almindelige bevidstheds dags-scene; 121

alsidige; 276

alt-tilgivende; 309

alter-ego; 139

altered states of consciousness; 314

alternative kort; 24

altomfattende guddom 318

altomfattende modsætning; 318

altruisme; 333

altseende; 309

alvidenhed; 151

alvor; 89

alvorligheds-stemplet; 301

amerikanske drøm; 258

amfetaminrus; 317

amplifikation; 308

amplifikationsmetoden; 166

an sich; 68

an-ordning; 254

anabolisme; 243

anal; 128; 193

afmagts raserianfald; 194

aggressiv; 190

barn; 172

ekskrement- sky; 195

fase; 129

komplekser; 208; 258

partialdrift; 129

pottetrænings-gerrigheds-

dynamisme; 299

pres; 178

sadisme; 129

sadistisk; 177

seksualitet; 129

analyse; 66

forløbet; 136

af fantasier; 257

rene guld; 142

periode; 169

analytisk-deskriptiv psykologi; 203

anarkisme; 54

anarkistisk individualisme; 214

anbringelse; 338

anden; 53; 57; 342

andens liv; 330

anden sig-selv-værende; 89

andenviljer; 210; 218

andre menneskers lykke; 277

andre verdener; 320

andre-styrethed; 153

andremål; 210

anerkendelse; 141; 196; 301

dialektik; 69

-behovene; 233

sult; 294

trang; 250

anfægtelse; 151; 156

anger; 86; 277

angreb; 233

angrebslyst; 250

angst; 39; 83; 84; 85; 91; 119; 121; 132; 136; 141; 149; 171; 172; 189; 191; 195; 235; 248; 249; 297; 304; 310; 312; 330

affekten; 126

anfald; 123

befrielse; 249

behæftet kønsudgang; 173

beredskabet; 126

fantasier; 165

for at blive overset; 250

for lyst; 179

for moders kønsorganer; 173

for tilintetgørelsen; 171

fyldte ønskeforestilling; 126

hysteri; 135

lettelse; 249

neuroser; 135

sted; 155

tilstande; 139

vækkende straf-forestilling; 126

angulære (; 295

anima; 160; 163; 164

animisme; 318

animistiske oplevelser; 322

animus; 160

ankomst; 307

anlæg; 214; 215; 217

anlægsbetingede potentialer; 215

annulation; 185

anomi ; 83; 87

anonym måde; 93

anonymitet; 322

anråbelse; 315

ansigtet; 178

ansigtsform; 216

ansigtstræk; 75

anskueliggøre; 341

anskuelsesmodel; 307

anskuen; 205

anspændthed; 178

anstrengelser; 312

ansvar; 84; 85; 301

kloden; 322

ansvarlig; 93; 207

ansvarlighed; 83; 198; 235

ansættelse; 338

antagelser; 14

antagonister; 292

anti-instinktive kræfter; 185

anticipate; 30

antisemit; 36; 84

antitese; 69

antropiske; 75

antropofagiske; 150

antropologer; 316; 326

antropologi; 202

antropologisk; 291; 292

antropometrisk demonstrationslaboratorium; 101

antropomorfisme; 67; 172

apollinsk; 223

fornuft; 87

apperception; 77; 253; 255

arbejde; 49; 92; 196; 198; 212; 232; 327; 329

betydning; 268

mening; 274

deling; 266

etablering; 313

fællesskab; 212

ledelses; 54

løse; 245

løshed; 39

løshedsperioder; 323

miljø; 333; 337

plads; 321; 330

psykologer; 338

psykologi; 337

tid; 254

virkeligheden; 77

virksomheden; 274

arbejdere; 337

arbejds- eller troesfællesskab; 323

argumentere; 245

arketype; 157; 159; 160; 161; 164; 202

arketypebegreb; 64; 157; 159

arketypiske; 258

erfaringer; 320

arkimedisk punkt; 44

arkitekter; 326

arkitektur- psykologi; 326

arousal; 305

arrangementer; 154

arternes oprindelse; 99

artig; 227

artsdannelse; 100

artshistorien; 132

artsopretholdelsens; 154; 155

artsspecifikke følelsesberedskaber; 102

arv; 115; 217; 224; 270

arveligt geni; 100

arvemasse; 224

askese; 315

aspektbelysningen; 244

aspektblindhed; 332

aspekter af “selvhed; 226

assimilerende, akkumulerende formning; 219

association; 27; 71; 120; 122; 124

centre; 117

lovene; 110

læren; 70

ord; 247

psykologi; 67; 101

astrologi; 166; 204; 315

ateistisk kommunistisk; 268

atheister; 84

atomkraft; 333

attributes; 255

attråværdige; 234

audio- og video- registrering; 290

aura-syn; 315

autenticitet; 83

authoritarian personality; 16

autoerotisk; 129

autoerotisk selvovervurdering; 135

automatskrift; 321

automobiluheld; 247

autonom

konflikt-frit ego; 186

motivationssystem; 190

nervesystem; 242; 306

personligheder; 328

systems; 178

autonomi; 195; 298; 343

autoritaritet; 223

autoritet; 333

autoriteten; 245

autoritetsforhold; 246

autoritetstro; 177

autoritær; 29; 39

familiestruktur (; 176

karakter; 192

opdragelses; 54

personlighed; 179

seksualfortrængende

familieopdragelse; 180

underkastelse/dominans;

192

autotelien; 214

autoteliformer; 211

autoteliske; 210

aversion; 107

aviser; 157; 306

B

b-behov; 232

b-erkendelse; 234

b-erkendelse; 234

b-erkendelsen; 235

b-mennesker; 308

back-stage situationer; 292

bad; 307

bage brød; 312

baggrund; 333

baggrund af ubestemthed; 78

baggrundsforskelle; 8

balance; 205; 239

baleen-projekt; 245; 257

bane; 252

baning i centralnervesystemet; 122

barndom; 197

erfaringer; 276

erindringer; 134; 147; 246

familieforhold; 246

forelskelser; 245

konflikter; 226

teorier om befrugtning og forplantning; 246

udviklingen; 243

barn; 157

egen oprindelse; 133

forældre-tilstand; 299

tilstand; 294; 295; 297

barnlighed ; 36

barnligt; 333

barrierer; 240; 325

barrikaderne; 276

basal angst; 190

basic anxiety; 189

basis for sociologi, økonomi etc; 103

basis-betydnings-netværk; 329

basisvidenskab; 103

bebo; 91

beboelsesforhold; 332

bebrejdelse; 302

bebrejder; 256

bebrejdet; 290

becoming; 92; 226; 230

bede om eller kræve; 300

beder om at få noget at vide; 256

bedrageriske strøg; 294

bedrevidende; 230

bedrevidenfølelse; 250

bedrøvelighed; 273

bedst udstyredes overlevelse; 100

bedømmelse; 53

bedømmelse af andre; 333

bedømmer; 53

bedøvelse; 119

befaler; 256

befangenhed; 313

befinden-sig; 91

befinder sig selv; 313

beflitning; 312

befolknings balancer; 286

befri; 249

befri sig; 276

befrielse; 151

følelse; 249; 250

begavelse; 215

begivenheds-mængde; 34

begravede skatte; 157

begravelse; 149

begreb; 32; 202; 251; 263

erkendelsen; 68

inventar; 258

klasser; 328

klassifikator; 259

landskab; 5

og kategorier for

redskaber; 341

systemer; 25; 259

transportmidler; 7

ægteskaber; 259

begrebsliggøre en livs-historie; 244

begyndte handlinger; 56

begær; 92; 101; 130; 249

fri; 234

løst; 205

skjulte mål; 186

begærlighed; 146; 205

behagen; 301

behandling; 136; 338

form; 147; 165

krævende; 338

valg; 336

behaviorisme; 70; 202; 229

behavioristisk; 50; 97; ; 239; 271

anskuelsesform; 337

fejlslutning; 76; 77

strukturel funktiona- lisme; 50

behavoral setting; 325

beherskelse; 129; 154; 251

beherskelsesområder; 238

behov; 28; 102; 248; 249; 257; 264; 272; 278

arbejde; 273

begreb; 248; 251

drift; 157

faser; 251

genstandsmæssige

indhold; 264

indhold; 273

konflikter; 254

kunstnerisk skaben; 273

møde med sin genstand;

264

navn ; 249

organisationsforhold;;251

orientering; 251

produceres; 273

pyramide; 232

påskønnelse; 231

styrer og regulerer; 264

varme og støtte; 189

—>virksomhed—> behov; 272

behændighed; 215

bekendthed; 329

beklagede; 92

beklagelser; 147; 289

bekræftelse; 301

bekræftet; 290

bekvemmelighedssøgen; 105

bekymre sig; 95

bekymring; 132; 255

belastede marginalgrupper; 342

belastende forhold; 219

belave sig; 313

belejring af den vitale seksuelle livskraft; 177

belysnings-ambiancer; 308

belønner; 333

belønning; 29; 49; 104;

277; 286; 299

forstærkede enkeltvaner;

225

værdi; 293

bemægtigelse; 141

benægtelse; 188

beredskab; 214; 215

tilblivelsesfelt; 217

dispositioner; 204; 215; 217; 271

beregnende menneske; 288

beregning; 115

berige; 265

berigelse; 219; 271

beroligende midler; 171

berøring af tissemand og kildrer; 129

berøvet moderens bryst; 133

besat af en arketype; 164

besiddelse; 129; 198; 327; 331

og domineringstrang; 127

tryghed; 249

besindelse; 90

beskrivelsesmuligheder; 158

beskrivelsesredskaber; 6; 19; 105

beskrivelsessystem; 298

beskrivende psykologi; 71

beskuende; 205

beskyttelsestrang; 250

beskyttende cirkel; 161

beskyttet; 331

beslutning

om anbringelse og

behandling; 337

styrke og arbejdstilstande;

307

pres; 310

regler; 337

råd; 337

usikkerhed; 306

beslutsomheden; 195

beslægtet liv; 205

besmittelsesfølelse; 249

bestandigt; 326

bestemthed; 75

besværgelse; 315

besætninger; 134

besættelse; 118

besætte; 122; 124; 134

beta blækklattest; 247

beta-pres; 255; 256; 295

beta-situationen; 255

betaling; 136; 245

beta- bølger; 305

betingede trusler og løfter; 286

betingende; 50

betinget påskønnelse”; 231

betjeningsprocedurer for den menneskelige krop; 315

betoning; 309

betragterens kategorisystem; 222

betydende symboler; 55

betydende gestus; 56

betydning; 55; 268

269

berøvet grobund og derfor

bringer sig selv i

miskredit;

bærende; 328

dobbeltliv”; 268

fulde andre; 342

fulde objekter; 155

fællesskab; 84 ; 202; 212

mæssig indordning; 253

som er gået tabt;134

undertiden på pinagtig vis

verden; 202

beundre; 246

beundring; 111; 250; 256

bevareglæde; 249

bevidst; 116; 235

personlighed; 275

bevidstgørelse; 290; 309

bevidsthed; 55; 56; 59;67;

69; 265

dannelser; 116

engagement; 269

felt indsnævret; 310

former; 331

formers omdannelse;

321

fænomener; 266

grundlaget; 322

identitet; 51

kvarker; 116

liv og erkendelse; 74

liv; 69

mørke; 159

om sig selv indenfor

samfundsrelationernes

system; 122; 279

om sig selv; 275; 279

om verden; 306

plan; 265; 273

potentialer; 310

processerne som indre

producerende

samfundsmæssig relation;

263

situationen; 255

spaltning; 309

strømmen; 70

teori ; 262

tilstande; 93; 248 ; 304

tyranni; 309

tærskel; 116

udvikling; 55

vaner; 306

ændringer; 304; 314; 322

ændringernes psykologi; 316; 235

bevis; 14

bevægelighed; 216

bevægelse; 67; 211; 221; 288; 314

energi; 117

form; 194

fornemmelse; 205

i det fastfrosne

i menneskets

genstandsmæssige

virksomhed; 269

livsmønster; 135

og rejse; 174

plade; 247

registrerende følsom

tilstand ; 313

bevægen- sig omkring og

trængen ind; 196

bi- polære; 32

bibelen; 151

bibelens bud; 151

bide; 128; 129; 194

bidrag; 301

bifalder; 333

bil; 327

bilde noget ind; 233

biler; 315

biljagt; 288

bilkørsel; 342

billede af hele universet; 116

billeder; 257; 259

billedmængder; 340

billedsprog; 321

billedtelefon; 339

binde følelser; 255

binde tiden; 253

bio-energetics; 181

bio-sfære; 241

biogene; 29

biografi; 277

biografiske data; 244

biologisk; 280

behov; 264

deterministiske

egenskaber; 102

forudbestemte evner og

synspunkt; 23; 100

synspunkter; 153

typologier; 204

udviklingslære; 99

biomstændigheder; 123

biosfæren; 325

biosociale samspil; 55

biosociale systemer; 241

biseksualitet; 119

bitter medicin; 149

bjørnejagt; 342

black box; 310

blind tillid; 290

blinde elefanter i en glasbutik; 320

blindhed; 146

blindt begær efter lyst; 155

blive

af med/fjerne; 185

borte fra sig selv; 313

taget til fange; 258

til for de andre; 95

til grin; 84

trøstet; 257

blodsuger; 159

blokeret cirkulation; 119

blomstrende; 93

blot-en-sag; 213

blues; 180

blufærdighedsfølelse; 250

bly; 153

blyant; 327

blødhed 331

bo; 329; 331

bod; 205

bofællesskab; 212

bolig; 328

boligkaserner; 326

boligkvarterernes kollektive erotisering; 180

bombardement af nye oplysninger; 306

bopæl; 329

borddans; 321

borddækning 307

borgerlig

fornuft; 88

organisation”; 313

personlighedspsykologi;

264

samfund; 280

ulydighed; 177

bortamputere; 274

borte-tit-tit; 227

bortfald af frygt; 235

bortkomne andetkønnede tvilling; 160

bortødsle; 88

bosættelse; 328

botanisere i hverdagslivet; 209

bred fundamental stræben; 102

bredde; 94

bredden i menneskets forbindelser; 278

bred handlingsmæssig relation; 263

bredt overblik; 308

breve; 221

brik; 287

briste; 310

britiske imperium; 100

britiske personlighedspsykologer; 207

bro; 88

Brocas talecenter; 117

broderskaber; 321

brugende forhold til andre; 93

bruger som system- komponent; 336

brugerkrav; 340; 341

brugerpersonale; 337

brydning ; 312

brystafvænning; 129

brystvorte; 128; 194

bryståndedræt; 178

brønd; 157

brænde inde; 158

brætspil; 289

buddhistiske; 181; 345

budskab, i forhold til kontekst; 300

bunden energi; 131

bundethed; 306

bundslam; 159

bureaukratierne; 83

bureaukratisering; 213

bureaukratisk offentlighed; 177

busstoppested; 326

by; 329

bygge noget stort; 258

bygge et udhus; 253

bygningsværker; 202

byplanlægning; 327

byrde-fordeling; 205; 290; 301

bøddel; 130

bøger; 157; 259

bølger; 118

bøn; 92; 315

båndoptagelse; 41; 191

båndoptager; 291

bøn; 205

bør; 333

bærbare AV-medier; 339

bærbare datamater; 339

bære vand og hugge brænde; 207

båret oppe; 311

børn; 140; 184; 325; 342

adfærd; 241

lammelse; 118

opsyn 307

pasning; 307

psykoanalyse; 192

undervisning; 307

vejlednings-klinikker; 144

verden; 322

børneæderen; 150

bøsse; 39; 159; 299; 338

C

C-P-C cyklus; 35

cathexis; 138

celle; 326

central stræben; 227

centrale leverandører af information og programmel; 341

centralnervesystemet; 117

centrum; 161; 162

chakra; 181; 319; 320

chancespil; 286; 289

chock; 119

chokværdi; 322

CIA; 181

circumspection; 35

cirkulationssfæren; 115

cirkumambulation om selvet; 162

citater; 5

civilsationshistorisk proces; 202

clairvoyance; 152; 314

Client Centered Therapy; 230

Clockwork Orange; 338

college; 245

common sense; 77

computersimuleringer; 342

conation ; 27; 101

conjunktiv; 254

connection; 297

coping; 187

cortex; 117

cortical arousal; 305

crescendoer; 178

cykel; 327

cyklisk system at skiftende tilstande; 309

cyklus af spil; 298

D

d-erkendelse; 234

da-sein; 84; 90

dagbog; 209; 221; 311; 342

dagdrøm; 240; 290; 314

dagdrømmere; 162

dagdrømstilstande; 120

dagligdag 316; 325

hverdagslig bevidsthed;

329

sindsstemning; 161

tydning og tolkning; 317

udspring; 329

verdens virkelighed; 77

dagliglivet; 290

problemer; 329

verdens virkelighed; 77

dagsrester; 134

danmark; 211

danne noget nyt; 258

dans; 315

darwinistisk-antropologiske urstamme opfattelser; 152

daseinsanalyse; 93

data; 70; 337

databaseprogrammer; 313

databaser; 341

dataloger; 336

datamat; 310; 337; 340

datanetværkskontakt; 339

datareduktion; 340

de-automatiserede tilstande; 322

de-automatisering; 317

defensiv energi; 185

defensive og konstruktive livshåndteringsfunktioner; 187

defensiv; 227

definition; 251

deformering; 187

degeneration; 119

degenerationsteori; 117

déja vue; 312

delagtighed af processer; 252

delebørn; 329

delhandlinger; 267

de-lirere; 158

delirier; 157

delmål; 253; 266

delspil; 288

delstråler; 217

delsystemer; 292

delta-bølger; 305

deltagelse; 207; 330

demens; 118

demokrati; 15

demokratisk karakter-struktur; 234

demonstrationer; 212

deponeren af “aktivitet-magt- penis” i et over-jeg; 127

depression; 135; 147

dervish-sekter; 315

derværen; 90

desillusioneringsfase; 165

designer-drugs; 322

deskriptiv fænomenologi; 92

deskriptiv psykologi; 89

destruktion; 258

destruktiv kronprins; 258

destruktive kræfter; 131

destruktivitet; 131; 192

destruktivt; 231

det; 117; 131; 136; 141; 294

det (id)- processer; 139

det’ets hævn overfor kulturen; 141

det er også din skyld; 293

determiministisk samfunds- og menneskeforståelse; 60

determinerede objekter; 83

determinerende tendenser; 101

determinist; 67

deterministisk; 63

detronisering 146

di-valente logik; 69

diagnosens konsekvens; 39

diagnosesystemer; 230

diagnosticering; 292; 337

dialektik; 69

dialektisk proces; 154

dialektisk-materialistiske psykologi; 69

dialektiske materialisme; 11

dialektiske tankeform; 82

diegivningstrang; 249

differentialpsykologi; 222; 270; 278

differentieret, systematisk tænkning; 219

diffuse og frit flydende

behov; 251

digt; 158; 243; 247

digter; 331; 329

digtning; 171

dikotomier; 141; 235

diktator; 211

dilemma; 193; 246; 334

dimension 17; 33

i selvbegreb; 226

dimensionsrigdom; 241; 310

dionysisk; 87; 223

disciple; 321

disciplinering ; 49

disharmoni; 68

disjunktiv; 254

diskreditering af emotion; 273; 274

diskretion; 136

diskussion ; 307; 332

diskutere 245

disorganisationsprincippet; 111

disorganiserende; 185

disposition; 216; 218; 245

dispositions-fremkaldende kvalitet; 255

dissociation; 119-122 dissocieret seksualenergi; 126

distancearbejde; 332; 339

distancerende og analyserende holdning; 95

distinktionssæt; 36

distributionen af livsvirksomheder; 328

djævel; 116; 157; 159; 316; 318

djævleuddrivelse; 118; 136; 315

djævleuddriver; 319

do gooders; 233

dobbeltbundethed; 290; 300

dobbelt formidletheds udvikling i skolealderen; 275

dobbeltgænger; 119; 171

domesticere; 339

dominans; 129

dominans af det øjeblikkelige; 153

dominerende

behov; 257

kerne af selvfølgelighed;

78

tematiske tilbøjeligheder;

257

virkelighed; 77

dommedagstrusler; 178

dommer; 160

domsmæssige fænomener; 71

Don Juan-motivet; 171

Don Quijotisk; 224

dont be normal; 299

dont be strong”; 299

dont feel good; 299

dostojevskiske; 277

double-bind; 291

doven; 41; 146; 309

dovenskab; 88; 215

drage; 157

drama-model; 285

dramatik; 120

dramatikken i dets virkelige liv; 269

dramatisk produktionstest; 247

dramatiske forløb; 292

drejebog; 293; 299; 300

drengebarns situation; 129

drengens kærlighed til moderen; 127

drift; 28; 117; 224; 248; 278; 319

dyb; 116

dynamik; 222

energier 185

kamp; 177

kilde; 128

sanselige og ømme

komponenter; 130

mål; 128

objekt; 128

og behovspirring; 122

overherredømme; 192

reduktion; 225

skæbne; 138

teorierne; 186

trang; 128

drille; 196

drilleri; 146; 289; 301

drivkraft; 28; 29; 273

druk; 298; 333

drukning; 174; 258

drøm; 42; 53;77;

118; 126; 132; 133; 134; 139; 147; 151; 156; 157; 158; 161; 166; 243; 290; 315; 316; 330; 331; 342

arbejdet; 134; 184

censur; 134

fortolkning; 76

hav; 140

katexeringer; 159

natte-scene; 121

og existens; 93

og neurose; 76

scenen; 159

systemet; 121

sønderflænges; 277

tilstande; 307

tydning; 135; 152

verdener; 318

ønsket; 134

drømmer; 86; 153

dual måde; 93

dualisme; 63; 66

dum; 299

dum lille vane; 302

dumhed; 333

dummy; 297

duplex; 295

dvask; 217

dyaden; 256; 285; 289; 325

dyadisk kommunikation; 302

dyadisk samspil; 256

dybdeboring; 246

dybdedimension; 140

dybdepsykologisk; 271

dybere menneskelige værdier; 233

dybsindig; 153

dybt personligt; 202

dybt skyldig synder; 158

dybtgående interesse; 109

dybtgående indsigt; 322

dybtgående karakteristik; 256

dyd; 88

dyder for sentiment; 110; 111

dygtighed; 313

dynamisk kraftfelt; 239

dynamisk personligheds-psykologi; 112

dynamisk psykologi; 74; 248; 308

dynamismer; 190; 330

dyr; 165

dyrisk magnetisme; 119

dyriskhed; 83

dyrs kopulering; 133

dyston; 295

død-genfødselserfaring; 320

døde objekter og personer; 104

død; 91; 157; 166; 173; 174; 203; 330

angsten; 170

drifter; 120; 131; 145

farlige; 259

fald; 312

døgnets handlingsstrøm; 310

døgnforløb; 306

dækkede ; 251

dæmon; 319

dæmonisk; 120

dæmringer; 312

dårlige sociale relationer; 191

dårlige vaner; 110

E

EDB; 340

een-vejs skærm; 247

eenhed; 225; 318

eenhedstilstand; 318; 319; 321

eensidighed; 208; 277

eentydig, håndgribelig mening; 290

eentydighed; 16

eenvejs-kausalitet; 292

effekt-behov; 251

effekt af ny teknologi; 340

effekthavende egenskabskonstellation; 255

effektuering med tilbagevirkende kraft; 123

efter-pubertetens ungdomsår; 193

efterexperiment-samtale; 247

efterladenskaber; 75

efterlevende; 314

efterligning; 54

efterretningstjeneste; 322

eftertanke; 65; 306

eftertænksomme tilstande; 307

egen

art; 205

balance; 239

betydning; 158

krop og dens områder; 128

nytte; 49; 83

oplevelse ; 70

seksualitets oprindelse; 133

verden; 93

vilje; 212; 213; ; 214; 218

egenskab; 13; 39; 47; 100; 215; 218; 270

qua individ; 270

beskrivelse; 97

bestemmelse; 23

egentlighed; 90; 313

eget

sprog; 269

univers; 328

frie valg; 195

ego (se også: jeg); 187; 226; 228; 258; 309

begreb; 141; 227

centrisk; 279

drifter; 141

funktioner; 112

ideal; 235

involvering; 235

mekanismer; 112; 187

overskridende; 234

psykologien; 38; 132; 184-

199; 203; 208

state; 294

syntetiserende operationer; 197

egoisme; 41; 54; 192; 205

egoist; 54; 67

egoistisk egenmagt- stræben; 206

eidetisk-perceptiv; 298

eidetisk reduktion; 73

eidos; 72; 73

einklammerung; 73

einverleibung; 219

eje andre; 129

ejektivt imitations stadium; 55

ejendele; 328

ejendom; 327; 329

ejendomsforhold; 227

eklekticisme; 19

eklektiker; 221

eklektisk søbemad; 311

eksamen; 288

eksemplificere; 5; 246

ekshibitionisme; 135

eksistens; 64; 81

analyse; 93

filosofi 62; 65; 80-95; 265

før essens; 82

oplysning; 89

på et individuelt plan; 93

på et kosmisk plan; 93

jagtmål; 259

muligheder; 85

struktur; 93

tænkningen; 82

eksistentialer; 91; 92

eksistentialistisk; 29; 63; 207; 287; 331

frihedsbegreb; 84

menneskeforståelse; 171

eksistentialist; 145; 156; 172; 192; 236; 319; 325

eksistentialisme; 69; 70

; 81; 95; 203; 229

eksistentiel; 326

agoner; 301

angst; 84

appel; 302

dialektik; 171

interessefællesskaber; 302

kommunikation; 89

problemer; 341

selv-begreb; 95

eksisterende; 275

ekskrementer; 123

ekskrementerne som partialobjekt; 129

eksperimentalpsykologien; 62; 70

eksperimentators press; 247

eksperimentel; 203

eksperimentelt synspunkt; 23

eksperiment; 244

ekspert

på egen tilværelse; 338

i menneskeforståelse; 338

rolle; 230

problematik; 321; 338; 341

systemer; 15; 337; 338

eksplicit; 301

eksplosive affektyttringer; 163

ekstase; 314

ekstatiske øjeblikke; 234

eksterne databaser; 340

eksteroceptiv; 305

elektrisk chok; 247

elektronisk betalingsformidling; 340

element- og evnepsykologi; 203

elementer; 27; 66; 70; 71; 239

elementære vitale behov; 273

elever; 321

eliteniveau; 234

Eliza; 230

elske livet; 233

elskende; 235

elsker; 231

elsket landskab; 329

elsket rum; 331

elskov; 307; 332

emigrant; 330

emne; 74-75; 301

emnelære; 74

emotion; 27; 102; 110; 242; 272; 273; 308; 310

emotionel; 249

amplifikation; 310

betingning; 247

farvning; 273;

274; 304

knudepunkter; 165

oplevelser; 278

systemer; 107

empati; 54; 188

empiri; 203; 259

empirisk; 204

forskning; 345

realisme; 77

psykologiske tradition; 279

sexuologiske forskning;

178

taxonomi over

samtaletyper; 297

typer; 223

empirisme; 63; 65; 67; 68; 72

empiristiske videnskabsidealer; 319

emsig handling; 95

enantiendromia; 163

encountergruppe; 231; 241; 299

endelige driftsmål; 130

endelighedens og nødvendighedens grænser; 85

endokrine kirtlers; 242

enebørn; 146

energi; 102; 243; 252; 308

centre; 319

forødende proces; 187

konstans; 117; 163

husholdning; 121

krævende

overspændinger; 178

mobiliserende; 306

niveau; 333

ophobninger; 119

energisk øjeblik; 309

eneste fornødne; 171

eneste og hans ejendom; 86

enestående; 145; 205; 222; 226

eneståenhed; 161; 224

enfant terrible; 170

engagement; 89; 228; 235; 251; 268; 269

engel; 149

englænder; 224

enhed; 207; 234

forståelse; 225

i mangfoldighed; 209;

226

kvalitet; 227

med alle jordens

skabninger; 320

med verdenssjælen; 320

med “det”, materien (det

uorganiske stof); 320

mellem sig selv og

kosmos; 234

søgende; 226; 228

temaer; 258

videnskab; 241

enkelhed; 312

enkelt

handling; 218

individer; 222

menneskes tilværelse; 89

parametre; 70

replikker; 302

tilstande; 309

ting; 81

venner; 245

viljer; 52

enlig virksomhed; 326

enlige; 330

ensdanne menneskene; 343

ensfølelse; 54

ensomhed; 192; 233; 310; 326

ensomhedsfølelse; 250

ensretning; 323; 340

enteleki; 81; 215; 271

enteroceptivt; 305

enthusiastisk; 328

entre; 307

entréer; 293

entwurf; 122

epilepsi; 118

episodernes forløbstid; 326

epistemologi; 9; 63; 64

epoché; 72

epokens objektive betingelser; 277

eremit-celle; 53

erfarende; 73

erfaring; 67; 68; 73

forrådet; 78

fænomener; 320

grundlag; 67

intensivitet; 333

kategorisering; 37

konsekvens; 34

rådata; 72

verden; 77; 319

videnskab ; 16

erhverv; 212

erhvervsvalg; 245

erhvervet; 29; 115; 270

erhvervelse; 105

erhverveglæde; 249

Eriksonsk faseopdeling; 194

erindret hændelse; 251

erindring; 330; 333

fragmenter; 134

lag; 124

pinligheden; 122

spor; 124

system; 122; 124

systemer i jeg’ et; 191

erkende egen personlighed; 279

erkende sit jeg; 279

erkendelse; 328

grundlæggelse; 328

glæde; 250

interesser; 14

længsel; 250

processer; 9 ; 263; 318; 336

processernes indhold; 275

program; 64

subjekt; 263

ernæringsdrift; 128

ernæringsdriftobjekt; 130

erobring; 95

erogene zoner; 128; 169; 170

erogenzone-følsomhed; 141

eros; 138; 156; 160

erotik; 246

erotisering af tissefunktionen); 258

erotisk

beruselse; 251

frustration; 198

medspænding; 178

sult; 294

esse in intellektu; 153

esse in re; 153

essens; 64; 72; 81

essentialisme; 156; 239

ethno-psykologi; 13

etik; 9

etisk

eller moralsk sans; 198

handling; 92

principper; 229

stade; 86

etnocentrisk humanistisk hjemlighed; 83

etologer; 248

evangelister; 161

eventyr; 132; 157

evidens; 66

evig; 151; 318

form; 64

gode; 66

gud; 86

fortabelse; 151

sjælsnedbrydende

bebrejdelse; 302

værdier; 289

evighed; 86; 204

evne; 13; 100; 215; 216; 225; 245; 270

evneforklaringe; 215 evne-test; 246

evolutionsteori; 117

eksamensnervøsitet; 250

exkommunikeret; 144

exorcisme; 136; 319

experientia vaga; 66

explorations in personality; 245; 248; 280

expressiv adfærd; 221; 222

extensions of personality; 227

externalisering; 190

extraordinære situationer; 330

extrapunitiv; 146

extremforventning; 317

extroversion; 153; 155; 206

extrovert; 153; 304

extrovert eros; 158

F

fabrikskantiner; 326

fader/moder-identifikationsbaserede over-jeg; 130

fader

aktivitet-magt-penis; 177

drab; 132

hus; 329

jalousi; 130

skikkelsen; 132

fadæse; 245

fag; 275

fagbeskrivelse; 6

faglitteratur; 345

fagpolitisk; 12

fags ansvar; 342

faktisk problem; 78

faktiske rum; 332

faktiske, fysiologiske tilstande; 177

faktor-analyse; 97

faktoranalyse; 222; 270

faktuelle oplysninger; 301

fald; 174

fald-kompleks; 258

falde fra et højt sted; 258

falde i staver; 317

fallisk; 193

fase; 129; 130; 196

partialdrift; 129

fallos; 150

falsk beskedenhed; 146

falsk-spiller; 88

familie; 212; 332; 276; 291; 321; 328; 329; 333

behandling; 292

forhold; 246

følelse; 104

livs kompleksitet; 333

medlemmers; 307

moralske økonomi; 339

relationer; 292

rådgivning; 174

som personenhed; 212

spil; 291

temaer; 333

fanden på væggen; 39

fang; 312

fantasi; 53; 68; 77; 132; 149; 157; 161; 194; 197; 205; 216; 240; 243; 246; 247; 259; 305

billedet; 72

forestillinger; 132; 174

konstruktioner; 67

leg; 192; 196

liv; 165

materialer; 133

om seksuelle overgreb; 133

rejser; 166

til magten; 158

virkninger; 140

fantastiske forestillinger; 158

farlig; 247; 329

farlige indre og ydre påvirkninger; 177

farve; 93; 205

farvesyn; 70

fascismens massepsykologi; 179

fascist ; 159; 181

fase i process; 253

fasedefinition; 248

fase i behandling; 165

fase i impulsers afvikling; 108

fase i verdenshistorien; 132

faseskift; 275

faste virkeligheder; 312

fasthed; 313

fastholde øjeblikket; 290

fastnaglet; 310

fasttømret verdensbillede; 318

fatalistisk; 277

austisk; 224

favoriserede funktioner; 162

feedback; 242

feedback mellem niveauer; 242

fejl; 245

fortolke; 121

handling 132; 137

tagelse; 158

talelser; 132

udvikling i livsstil; 147

felt-

afhængig; 153; 224

og systemteoretisk

begrebsinventar; 285

synspunkter; 27; 332

tænkning; 66

teori; 241; 252; 325; 239

feminin; 196

femininitet; 223; 337

femårsplanernes produktionsmål; 267

fetischisme; 118; 135

fiasko; 242

figur og grund; 239

fiksering; 158; 177

fiktion; 67; 158

fiktivt, narrativt univers; 158

filister; 86; 277

film; 191

film-metafor; 293

filmssekvenser; 76

filosoffer; 316

filosofi; 68

filosofihistoriske pejlemærker; 64

filosofikum; 9

filosofiske og historiske forudsætninger; 7

filtrering; 317

finhed, afstemthed (delicacy); 112

fixering; 132; 138

fjendebillede; 178; 269

fjendskab; 331

fjendsk; 39

fjendtlige kræfter; 331

fjendtlighed; 146

fjendtlighedsdimensionen; 40

fjern fortid; 204

fjern fremtid; 204

fjerne mål; 227

fjernere fremtid; 330

fjernhed fra naturen; 306

fjernsyn; 339

flad; 277

flegmatiker; 106

fleksibel; 238

fler-motiveret; 274; 275

flerhed af sociale selver; 191

flertydig; 204

flertydighed; 341

flid; 196; 313

flokdyr; 214

flokinstinkt; 54

flokmentalitet; 83; 91

flugt; 105; 174

flugt fra hjemløsheden i angsten; 91

flugt fra friheden; 192

flygtning; 330

flytte; 253

focus of convenience; 26

fokale behovsformer; 251

folkepsykologi; 13; 17; 29; 51

folk; 212; 213

folkeånd; 180

for-given-tagen verden; 78

for-syn; 320

for-tilværelseserfaringer; 320

foragt; 36; 233; 256

foragtere; 88

forandring; 252

forandring; 243; 333

forankring; 317

forarbejdende formning; 219

forarmet og forkrampet livsenergi; 176

forbandet; 151

forberedthed på at være social; 313

forbindelser med verden; 277

forbrug; 276; 279; 322

forbrugeroplysning; 322

forbrugerpolitisk; 340

forbrugersamfund; 279

forbrydere; 159; 286

forbudsbrydning; 247

forbudt onani; 129

forbundethed; 316; 322; 333

forbundethed som led i processer på højere niveauer; 252

fordeling af goder; 205

fordeling og rytmisering af kraftforbrug; 216

fordelingsretfærdighed; 205; 290; 301

fordobling af motivernes funktion; 274

fordomme; 67; 269

fordomsfuldhed; 160

fordybet nærhed; 306

fordægt-seksuel kraft i undertrykkelsen; 178

fordøjelse; 242

fordøjelses-system; 306

fordømmelse; 256

forebygge; 340

foregribe; 30

fremtidig ulyst; 126

foregribende

forventninger; 285

genspejling; 277

syntetisering; 71

forehavende; 242; 252; 253; 263; 266; 284; 285; 329

foreliggelsesmåde; 72

foreliggende situation; 241; 317

forelskelse ; 251

forelsket i moderen; 127

foreningsprocess; 271

forestilling; 27; 54; 66; 72; 122; 153; 205; 242; 259; 263

billeder; 101; 139

gruppe; 128

i det førbevidste; 124

livet; 259

livets fænomenologi; 331

mæssige fænomener; 71

om det fremtidige; 225

opfattet som kræfter; 116

verden; 119

virksomhed; 243

univers; 133

forevigelse; 280

forfalskning; 259

forforståelse; 18

forfulgte; 298

forfædre; 77

forfølgelsesangst; 181

forfølgelsesforestillinger; 101

forfølgeren; 297

forfængelighedsfølelse; 250

forførelse; 288

forførelse af barn; 126; 133

forfører; 86

forgiftningspsykose; 118

for-givent-tagne; 78

forglemmende sig selv; 152

forgængelighed; 64

forhadt; 328

forhindre, at de dårligst egnede forplanter sig; 100

forhold, der forholder sig til sig selv; 85

forholde os til tvang; 82

forholde sig; 279

forholde sig til sig selv; 279; 290

forholde sig til sine muligheder ; 84; 90

forholdemåder; 163

forholdet mellem motiverne; 273

forholdet mellem person og samfund; 339

forhåndenværende viden; 77

forhåndsaftale; 136

forhåndsantagelser; 62

forhåndsplan; 99

forhåndsstempling; 41

forhåndsudelukkende; 40

forhåndsudelukkethed; 36

forklare; 202

forklareglæde; 250

forklaring; 251

forklaringsfase; 165

forkrampe; 176

forkrøble; 343

forkrøblede, livsstrategier; 146

forkælelse; 145; 146; 147

forladen; 174

forladt; 189

forlig; 287

forlængelse af, vores selv; 327

forløb; 252

forløb af bevidsthedsformer; 69

forløbende tilstande; 271

forløbsfaser af behovene; 304

forløse pinefulde hæmninger; 135

form; 64; 81; 205

formal dannelse; 219

formale dispositioner; 215

formaliserbare nul-sums-spil; 286

formaliserbare situations-aspekter; 337

formaliserede data; 340

formalismer; 342

formative, konstruktive processer; 242; 259

formelle egenskaber ved kommunikationsprocessen; 291

formelle regler; 288

formende processer; 218

formgenerativ; 243

formidlende; 274

formidling; 89; 263; 265

formidling mellem forældre og (især voksne)børn; 291

formidling mellem ægtefæller; 291

formindskelse; 312

formning; 219; 243

formskabende; 243

formuldende; 93

formulering; 251

formuleringsforsøg; 18

formvilje; 205

formynder

instans; 341

interesse; 15

kaste; 338

psykolog; 42

psykologi; 234

styret bevidsthed; 321

videnskab; 15

formål; 215; 242; 314

formålsrettet stræben og handling; 102

formålsrettethed; 196

formålsstyret; 226

fornedrelsesglæde; 250

fornemhed; 313

fornuft; 66; 69; 102; 115; 136; 162; 285

som ånd; 69

kommen til sig selv; 69

principper; 67

styret; 65

tro; 68

fornyelse; 313

fornødenheder; 185; 204

fornægtelse; 179

fornærmelse; 257

fornærmethed; 95

forpligtigelse; 228

forretning; 204; 212

forsagelse; 235

forsamling; 212

forsigtighed; 104; 333

forsimpling; 18

forsinkelse; 123

forsinkelseseffekt; 123

forskel mellem eget legeme og omverden; 104

forskellige virkeligheder; 317

forskere; 30; 290; 310

forsker-menneskebilledet; 44

forskningsstrategisk prioritering; 336

forskudte seksualenergier; 226

forskydelighed i virksomhedens (gøremålenes) makrostruktur; 267

forskydning; 126; 132; 134; 184; 188; 258

forslagsagtige; 40; 42

forsone; 68; 86

forsoning; 86; 171; 203

forspildt; 310

forstoppelse; 119

forstå; 91; 202; 204; 321

forståelig; 330

forståelse; 49

form; 6; 298

kategorier; 338

ordnere; 32

rammer; 8

redskab; 19; 35

system; 241

psykologisk metode; 202

forstående psykologi; 202

forstående væren; 91

forsvar; 122; 126; 176; 184; 331

betingede hysteriske

dissociations-tilstande; 123

holdning; 235

mekanisme; 120; 126;

127;132; 139; 177; 184;

185; 186; 187; 190; 227

mekanismernes

hovedformål; 185

operationer; 231

reaktion mod lystbetonede

erindringer; 123

reaktioner 123

system; 112; 185

teori; 120; 121; 123

trang; 250

udløsende traume; 123

forsøgsleder; 247

forsøgsperson; 243 ; 246; 321

fortabe sig i fantasier; 323

fortabthed; 83; 84

fortid; 174; 330

fortidens kultur; 339

fortids-livsfelt; 240

fortjeneste; 49

fortolke; 136; 163; 318

fortolkning; 25; 74; 244;

251; 319

kalkule; 286

frihed; 334

muligheder; 267

relevans); 78

systemer; 26; 314

videnskab; 202

fortravlede handlinger; 94

fortrolighed; 136; 245

fortrydelse; 86

fortrylle; 255

fortrængelse af følelser; 304

fortrængning; 29; 40; 122; 123; 126; 123; 130; 132; 136; 139; 157; 185; 188; 189; 231

fortrængnings-begrebet; 126; 152

fortrængningstest; 247

fortrængt materiale; 157

fortrængte ødipale fantasier; 127

fortrøstning; 195

fortsættende identitet; 227

fortsætte; 330

fortvivlelse 84; 86; 107; 199; 233; 251

fortvivlelsens subkultur; 233

fortvivle, 310

fortælle historier; 247

fortætning; 134

forudindtagethed; 313

forudseen; 243

forudsige; 38; 47; 51; 330

forudsigelig; 30

forudsigelighed; 25; 49; 333

forudsigelse; 26; 67; 243; 246

forudsætning for virksomhed; 264

forurening; 333

forvandling; 161; 319

forvandlingernes symbolik; 161

forvandlingsfase; 165

forvente; 292

forventning; 30; 92; 288; 289; 304

om egen succes; 247

om hindring; 108

til omgivelserne; 189

tilstande; 312

forvirret; 299

forvirrethedsfølelse; 249

forvoldt skade, der tilgives; 257

forvoksningsfænomener; 275

forvridning; 231

forvridning af virkeligheden; 259

forvrængede forestillinger og ideer; 269

forvrængede,færdige betydninger; 269

forvrængningsarbejde; 134

forædling; 161

forældet; 92

forældede betydninger; 269

forældede teorier; 67

forældre; 246; 299

barne-jegtilstande; 299

kærlighed; 105; 108

samleje; 133

samtykke; 245

tilstand; 294; 295; 297

vilje; 170

fostererfaringer; 320

fosterets eksistens i livmoderen; 169

fosterudviklingen; 242

fotokopi; 313

fra-dag-til-dag og fra-uge-til-uge eksistens; 306

fragmentering; 203

fragmenterings-konsekvens; 36

fraspaltning; 119; 188

fredelig sameksistens; 269

frelse verden; 158

frem-og tilbagevirkning; 292

fremadrettethed; 225

fremdriftskraft; 92

fremdzwecke; 210

fremføres for nogen; 288

fremgangsmåde; 265; 267

fremkaldelse og afdækning af forestillings-mæssige processer; 243

fremkomsten af personligheden; 271

fremmedarbejdere; 330; 333

fremmedbestemmelse; 343

fremmede; 329

fremmede omgivelser; 312

fremmedgørelse; 6; 83; 192; 197; 231; 276; 304; 322

fremmedhed ved de objektive betydninger; 268

fremmedlegeme; 121

fremsyn; 254

fremtid; 277; 330

chok; 322

livsfelt; 240

perspektiv; 277

planer under konstruktion;

290

som forberedes i mig; 157

fremtrædelsesform ; 74

fremtrædelsesform for arten menneske; 279

fremtræden; 327

freudianismen; 138

fri

af hjerte,-af ånd; 88

associationer; 93; 135; 152;

244; 246

energier; 131; 160

given og modtagen; 298

indfald; 121

kræfters spil; 341

seksuelle energie; 131

spændingsforløb ; 117

variation i fantasien; 73

vilje; 115

frigjort libido; 136

frigøre energi; 156

frigørelse af atomenergien; 180

frigørelsesinteresse; 15

frigørelsesproces; 87

frihed; 69; 80; 82; 83; 84; 85; 89; 102; 110; 115; 172; 306

berøvelse; 321

element; 102

fra spil; 298

gevinst; 288

grader; 310; 340

jubel ; 250

kamp; 192

længsel; 250

frimurer; 316; 321

friske forsætter; 298

friskhed; 233

friskhedsfølelse; 249

fristelse; 255

frisørsalon; 326

frisættelsen af seksualenergier; 177

fritid; 254; 269

frontlinjer; 342

frossen vilje; 178

frugtbarhed; 198

frugtsommelighed; 163

frustration; 108; 141; 231; 249; 251; 308

af jegdrifter og

seksualdrifter; 131

tolerance; 235

reaktionstest; 247

frydefuld; 247

frygt; 39; 105; 107; 249; 304; 319

- bekymrings- og

rådvildhedstilstande; 307

fantasier; 127

for forening; 171

for frigørelse; 171

for fællesskabet; 171

for straf; 196

for uafhængighed; 171

frygteligt; 151

fryse; 249

frøer, der bliver kysset; 161

fugl; 149

fuld bevidsthed; 298

fulde selv; 163

fuldkommengørens-proces; 161

fuldkommenhed; 179; 234

fuldkomne; 235

fundamental indeterminisme; 82

fundamental driftsenergi; 103

funktion; 243; 307

og tilstands-banen i

hjemmets territorium; 327

behov; 225

glæde; 251

handicap; 340

måder; 217

mønstre; 321

niveauer; 327

funktionalistisk anskuelsesforms tilværelsespanorama; 241

funktionalistiske sociologiske synspunkt; 48

funktionel autonomi; 224; 225; 226; 228; 264; 267

funktionel kapacitet; 100

funktionel psykose; 118

funktionelt ækvivalent; 222

fup- og fidusmagere; 315

fup-psykologer; 338

fusion mellem behov; 251

fyldes med indhold; 264

fylogenesen; 124

fysikken; 201; 239

fysikkens energibegreb; 117

fysiologi; 70

fysiologiske

behov; 233

krops-sensorer; 340

reaktioner; 152

variable; 308; 338

fysisk afstraffelse; 146

fysisk-atletisk udfoldelse; 246

fysisk-sociale rammer; 325

fysiske beredskabsdispositioner; 216

fysiske felter; 239

få eller ikke få; 194

få forklaret; 257

få ordet; 301

få råd; 257

føde børn gennem anus; 172

fødeindtagelse; 105

fødende kildevæld; 140

føde nye motiver; 275

fædrelandskærlighed; 269

fødsel; 133; 140; 169; 172; 157; 173

af en personlighed; 275

erfaringer; 320

fantasier; 172

mytologier; 170

processen; 174

traume-paradigmet; 170; 172; 174

traumets urfortrængning; 173

føle sig hjemme; 329

føle sig knækket; 250

følelse; 6; 27; 68; 105; 107; 109; 115; 122; 162; 242; 248; 253; 264; 273; 287; 299; 300; 304; 306; 308; 310; 312; 333

eksplosioner; 139

energi; 116

for forældre; 246

forstærkningsmekanisme;

300

holdninger; 101

kategorierne; 105

kulde; 115

ladning; 240

letvækkelighed; 215

løsheder; 121

og begær uden forestillings-

indhold; 116

spredning; 54

tilstand; 107; 221

tilstandsaspekter; 75

type; 162

udrensnings-program; 152

udtryk hos dyr; 101

-mæssig ambivalens; 139

-mæssig arbejdsdeling; 308

-mæssig sikkerhed; 235

-mæssige erfaringers; 6

-mæssige fænomener; 71

-mæssige udtryk; 298

føle på tænderne; 93

følge af forskellige mikrotemaer; 257

følge af ordnede metamorfoser; 242

følgeslutninger; 67

fælles fornuft; 77

fælles konstruktion af virkelighede; 328

fælles meningsstruktur; 328

fælles motiv; 274

fælles relevansstruktur; 328

fællesforestillinger; 318

fællesmening; 83

fællesmenneskelige aspekter; 317

fællesmomenter i den eksistentialistiske anskuelse; 94

fællesmål; 214

fællesskab; 328

fællesskab af anticipationer; 330

fællesskabs-konsekvens; 37

fællesskabsfølelse; 234

fællesskabssøgende flugt fra friheden; 192

fællesskabsviljen; 171

fællesterritoriet; 328

fællesvilje; 213

følsomhed; 316; 318

fængsel; 321; 338

fænogenese; 124

fænomen; 216

fænomenolog; 81; 92; 331

fænomenologi; 62; 64; 69; 70; 71; 72; 78; 81

; 90; 93; 229

fænomenologisk; 9; 29; 74; 90; 133; 152; 189; 228; 231; 239; 248; 305; 326

beskrivelse; 74

beskrivelsessprog; 74

metode; 89

mikrosociologi; 300

reduktion; 73

fænotype; 159

førbevidst; 120; 123; 131; 235; 299

førbevidste drømmeønske; 134

færdige betydninger; 269

færdiggørelses tendenser; 273

færdigheder; 278

færdighedsspil; 286; 289

færdselsloven; 288

færdselveje; 326

førerskikkelser; 164

førskolealderen; 275

førsproglige ønskeforestillinger; 126

første leveuger; 128

første leveår; 227

første minutter af en klientkontakt; 293

første verden; 331

første verdenskrig; 89; 131

førstefødt; 146

førstekendskab; 329

førvidenskabelig; 29

G

gade; 326

galaktisk bevidsthed; 320

galskab; 118; 139

ganekræft; 131

gave; 129

gavmildhed; 40; 223

gavmildhed/ødselhed/åbenhed; 195

gemme sig i en hule; 258

gemme- og genfindelsesmuligheder; 340

gemyt; 112

genbrug; 269; 333

generaliseret anden; 57

generaliseret jeg; 91

generalisering; 50; 67; 162; 285

generativitet; 198

generel dialektisk-materialistisk reflektion; 266

generelle egenskaber; 217

generel psykologiske profil; 277

generel strukturtype; 277; 278

generende hæmninger; 111

genert; 153

genetablering af urlysttilstanden; 173

genetisk strukturel metode; 92

genetisk synspunkt; 122

genetiske organisatorer; 242

genfindelsen; 89

genforenet med en tabt nærstående; 258

genformulere; 230

genfødsel ; 89; 157; 170; 319

gengældelse; 257

genindtrængning; 170

geninterview; 246

genital; 128

karakter; 176; 179

fase; 130

teori; 172

zonens primat; 130; 177

genkalde; 290

gennemføre bestemte akter; 292

gennemførelse; 196

gennemgå dagens forløb; 290

gennemprøvet; 330

gennemskue; 291

gennemsnit; 244

gennemsnitsmennesker; 171

gennemtrængelig; 40

gennemtrængeligheden (åbenheden) af konstruktioner; 35

gennemtrængelighed af grænser mellem selv og omverden; 318

gensidig

afhængighed;84; 287;328

forståelse; 55

hjælp; 54

objektivering af en fællesvirkelighed; 328

rolleovertagelse; 56

gensidighed; 190; 198

gensidighedsbaseret fortrolighedsmåde; 93

gensidighedsforhold; 291

gensidighedsrelationer; 194

genspejle hierarkiet i deres forbindelser; 276

genspejlede indhold; 263

genspejlingen, (den menneskelige forståelse), objektiveres i produkter; 263

genspejlingsteori; 263; 264

genspille; 299

genstand for skuen; 72

genstande; 202

genstande, (kathekserede objekter; 272

genstanden for en stræben; 102

genstands-mæssighed; 264

genstands-typer; 72

genstandsforestillinger; 124

genstandsgøre; 264

genstandsmæssig

funktionelt behov; 273

følelser; 273

relationsudvikling; 275

tingslige behov; 278

virkelighed og dens

afspejling; 266

virksomhed; 275

genstandsmæssighed; 84;265

genstandsområde; 24

gentage; 78

gentagelser; 5; 273

gentagelsestvang; 131; 133; 225; 299

gentagne erfaringer; 67

genvinde; 276

genvundet forbundethed; 322

geografisk; 329

geografisk tilhørsforhold; 49

gerrighed; 208

gerrighed, påholdenhed, konkurrence; 195

geskæftighed; 94

gestalt-terapi; 293

gestaltpsykologi; 27; 63; 70; 71; 239; 254; 263

gestus; 221; 291; 309

gestus, qua påbegyndte handlinger; 56

gestus-kommunikation; 56; 194; 213; 227; 263; 291; 342

gevinst; 285; 294; 298

gevinsttyper; 105

ghost in the machine; 51

gide; 333

gir en bold op; 298

give; 194; 300

give mening til verden; 87

giver sig helt hen; 312

glade mennesker; 246

glasnost; 269

glemmer sig selv; 88; 311

glemmes; 258

glemt; 157; 331

global bevidsthed; 320

globale menneske; 212

glæde; 88; 105; 107; 250; 304

ved anerkendelse; 250

ved erotisk sejr; 250

-følelsens gemyt; 112

- og munterhedstilstande; 307

gnier; 159

go’e spil”; 293

god; 227

god forestilling; 292

god kærlighed; 131

gode, det; 163; 206; 213; 234; 318

gode mig; 191

gode mor; 191

gode viljer; 233

goder; 331

godhed; 233

godt; 86; 194; 203; 234

godtagelse; 235

golf-strøm af fantasier; 140

grafik; 340

grammofon; 339; 340

gribe; 194

gribe-bide modalitetens; 194

gribes; 310

grimme ælling; 157; 161

grotte; 157

group dynamics; 241

grublen; 156

grund

accept; 231

angst; 189

følelser; 105

opfattelser; 299

positioner; 97

pålidelighed; 312

sætning; 110

til at vi stiller os de givne

mål; 274

tillid; 193

tilstande; 309

typer af psykiske

funktioner; 162

gruppe; 48; 52

bevidsthed; 320

normer; 222

organisering ; 104

solidaritet ; 105

søgen; 104; 105

terapeutiske seminarer; 293

terapi; 293; 298

grusomhed; 88; 233

gråd, der aldrig blir grædt; 177

grøftekantsflora; 310

grænse

flader; 336

for den praktiske

virksomhed; 275

for den verden, det

erkender og forestiller sig;

275

for familiens

erfaringsverden; 333

områder; 316

GSR; 93; 247

gud; 68; 86; 91; 99; 116; 150; 151; 157; 164; 170; 211; 212; 316

gud er død; 87; 90

guder; 165; 205

gudinden; 160

gudlignende; 235

guds vilje; 151; 211

guds-stemme i os; 117

guide; 313

guld; 161

guru; 156; 164; 314

guru-fagforening; 142

gylden trone; 150

gyldighedsområde; 34; 35

gå i frø; 84; 158

gå i hundene; 84

gå i kirke; 245

gå i seng; 311

gå i skole; 245

gå-på-mod; 250

gå glip af erfaringer; 323

gå tilbage, regrediere; 134

gør ud af sig selv; 278

gøre uforståelige aversioner og antagonismer forståelige for patienten selv; 135

gøremål; 263

gæst; 170

gæstfrihed; 53

H

had; 109; 111; 132; 232

had-sentiments; 103

hallucination; 39; 122; 315; 316; 317

hallucinatorisk psykose; 118

hals; 178

halvlys; 310

halvoffentlige adfærdsrammer; 326

handel; 212; 348

handelskapitalisme; 115

handle; 257

forslag; 337

frihed; 67; 310

kraft; 279

muligheder; 39; 240; 288;

292

mønster; 202; 253

spor; 292; 293

tendenser; 222

tilbøjelighed; 248; 256

tilskyndelse; 103

handlen; 329

handling; 6; 216; 240; 248; 253; 266; 289; 333

af ret kort varighed; 253

emotionel farving; 274

konklusion; 191

livet; 239

menneske; 153

motiv; 274

mål; 267; 273

operationelle aspekter; 267

plan; 253

relation til den personlige

mening; 274

rækker; 253; 266

sammenhæng; 300

styrende funktion; 266

øjeblik; 86

hanligt; 333

har noget til gode; 312

harmoni; 68; 86; 118; 205

harmonisk; 276

harmonisk dramatik; 323

harmonisk personlighed; 278

harmonisk polarisering; 310

hash-rygning; 315

hastværk; 310

have; 307; 328; 329

ha’ ordet; 290

have virkning i verden; 258

hedeangst; 249

hedefølelse; 249

heks; 160

heksedoktor; 314

hel; 322

helbredende funktion; 161

heldig; 322

hele; 161

helgardere; 147

helhed; 209

helhedens despotiske egenvilje; 214

helhedslov; 323

helhedspræget genopretning; 239

helhedsreaktion; 238

hellig; 213; 322

helligt bryllup i sjælen; 161; 319

hellige kaktus og svampe; 315

hellig nadver; 315

hellig ånd; 151

helligt bryllup; 161

helligånden; 315

helt og fuldt menneske; 316

helt; 157

helte- og heltefødselsmyter; 171; 172

heltemyter; 132

helvede; 116; 151; 161

helvedets flammehav; 151

hemmeligt plan i bevidstheden; 268

hemmelighed; 323

hengivelse; 178; 198; 235; 250

henrykkelsens øjeblikke; 234

hensigt; 53; 56; 243

hensynsfuldhed; 235

hermeneutisk videnskabsteori; 11

herredømme; 276

herredømmefri kommunikation; 15

heteroteli; 210; 211; 214

hidsighed; 178

hierarkier af spil; 289

hierarkisering; 278; 279

hierarkisk system; 242

hierarkiske relationer; 272; 284

hild; 313

hilseritualer; 297

himmel; 116

hindring; 108

hinduismen; 66

; 117; 166; 181; 345

hinsides lystprincippet; 131

historie, man vil skrive; 251

historiefilosofi; 203

historisk

bestemte betydnings-

forhold; 261

betingelser; 276

kultursymbolunivers; 157

sedimenterede

erindringssystemer; 124

HIV-positiv; 36

hjem; 227; 256; 329; 342

gruppe; 330

længsel; 91

løshed; 83; 328

hjemme-

data-base; 339

information; 341

multi-medie; 339

bevidsthed; 329

boende; 328

datamat; 332; 339

hygge; 91

hørende ; 328

livets “spil; 57

livsformer; 330

miljø; 328

scenen; 292

sfærens informatisering; 340

hjemmet; 212; 213; 328; 330; 333; 339

døgn-, uge- og årscyklus;

308

informatisering; 336

moderskød; 331

nærmiljø; 327

hjemsted; 329

hjemverdenen; 330

hjernebarkens vakthed; 305

hjernebølgemønstre; 305; 321

hjerneskade; 238; 239

hjernestamme; 242

hjerteligt; 310

hjerteløshed; 83

hjælp; 301; 302; 338

hjælpefunktion; 162

hjælpeløshed; 189; 257

hjælpeløshedsfølelse; 250

hjælpemidler til beslutningsstøtte; 338

hjælpsomme dyr; 157

hjælpsøgen; 105

hjælpsøgende; 26; 230

hjørner; 307; 331

hold dig fra piger; 299

holde igen; 129

holde løfter; 254

holde tilbage; 300

holde tilbage og levere; 195

holde nede; 188

holde sig selv i ånde; 311

holdning; 13; 53; 223; 224; 245; 248; 255; 315

fællesskab; 212

konstellationer; 248

mæssig polarisering; 308

typer; 163

holistisk; 216; 219; 241

holliday magic syndrom; 323

holocaust; 100

homeostasebegrebet; 242

homerisk; 224

homo ludens; 285

homo sapiens; 279

homoseksualitet; 118; 135; 138; 246

homoseksuelle impulser; 132

hore; 160

horisont; 17; 77; 78; 309; 329

hormé; 102

hormiske aksiomer; 103

hospital; 338

hospitalskontakter; 291

host; 105

hot; 247

hovedfornøjelse; 245

hovedmotivationslinjer; 277

hovedvarianter af procestyper; 112

hovedvej; 97

hudensomhed; 198

hudfornemmelser; 129

hugge brænde; 312

hukommelse; 216; 328

hulhed; 86

humaniora; 171; 202; 336

humanistisk psykologi; 65; 192; 201-220; 221-237

humanistisk psykologisk manifest; 229

humanistiske subjektopfattelse; 115

humanvidenskaber; 11

humor; 234; 235

humorens stadie; 86

humoristiske sans; 257

humør; 254; 257

hunligt; 333

hurtigt; 288

hus; 227; 328; 329

husarbejde ; 332

husholdning; 50

husholdning/hjem; 332

husholdningsautomatik; 340

husholdningsfunktioner; 332

husholdningsfællesskab; 256

huske; 244; 308

husstand; 328; 332; 342

karakteristika som

problemløsende gruppe;

333

hverdagsliv; 302

problemløsning; 339

fællesskab; 330

livets; 333

livets 5 hovedprocesser; 325

hvad personen ikke selv ved; 140

hvalbarde; 245

hverdag; 243; 327

bevidstheden; 118

døgn; 310

tilværelse; 316

ugeforløb; 328

virkelighed; 317

hverdagsliv; 283; 306

kvalitet; 342

overskridende fortolkning;

319

verden; 318

hverve eller “besætte” den anden; 95

hvid hval; 259

hvide livremsfolk; 180

hvid ridder; 160

hvile; 332; 307; 312

hvile-fordøje beredskabe; 306

hvilende lag; 276

hvilesøgen; 105

hviletonus; 306

hviske-galleri; 140

hykleri; 83; 88; 138

hyklerisk moralitet; 192

hypercard; 313

hyperteli; 210; 211; 212; 213

hypertext-programmer; 313

hypnoidteori; 120

hypnoidtilstand; 120; 122

hypnose; 54; 118; 120; 316

hypnosetest; 247

hypnotiserings-teknik; 121

hypnotisør; 247; 314

hypokondri; 118; 135

hypotese; 27; 67

hypotesefrit; 325

hyppighed; 223

hysteri; 41; 118; 119; 123; 126; 152

hysterisk graviditet; 121

hysteriske symptomer; 119; 122; 137

hysteriske traumer; 123

hytte; 331

håb; 92; 107; 195; 330

håbløshed; 107; 233

høflighedsregler; 288

hæftige respirationer; 178

højdepunkts oplevelser; 233

højere

appelret; 104

bevidsthedstilstande; 314

indsigt; 316

intelligenser; 316

magter; 316

og lavere kategorielt

indordnede emner; 76

orden og helhed; 322

sjælelige processer; 253

virkelighed; 207

højrehåndsvejen; 181

højsind; 66

højt organiserede egenskaber; 103

højt stræbende; 258

højtstruktureret; 327

højttænkning; 53

hæmme; 124; 131

hæmmet orgasmefunktion; 176

hæmning; 29; 185; 235; 304

hæmning af aggression; 104

hæmning-ulyst; 117

hændelser; 202

hændelsesforløb ; 251

hændelsesfølge af biografiske specifikke forehavender; 253

hændelsesmængde-lære; 252

hænderne; 194

håndgribelige agoner; 301

håndlæsning; 315

håndspålæggelse; 315

hænge på noget; 84

hård; 219

hårdhed-blødhed; 93

hærdning; 219; 322

hærdning af jeg’et; 192

høre hjemme i; 91

hævde; 276

hævde sig; 279

hævde sit menneskelige liv; 278

hævn; 147

hævnakt; 127

hævngerrig; 258

I

i fremmede klæder; 268

i marken; 313

i menneskets navn; 276

i sproget fikserede samfundsskabte betydninger; 265

i stødet; 311

iagttagelse; 65; 70

iagttagende tilstande; 307

iagttageren; 300

iboende væsen; 82

Ich (se også “ego” og “jeg”); 216

id /se også “det” og “es”); 131

ideale, objektive betydninger; 268

idealer; 111; 213

idealforestillinger; 130

idealiseret selv; 189

idealisme; 63; 64; 67; 82

idealist; 156

idealistisk; 201; 261; 270

idealsamfund; 276

idealtyper; 224

idealviljer; 210; 213

ideel tilskuer; 104

ideel erkendelsesvej; 65

ideer; 64; 66; 81; 202

ideer til en film; 247

ideers kvalitet; 312

ideernes udvikling; 69

idehistoriske landskab; 63

ldentificere; 227

identificering; 54

identifikation; 130; 224; 251; 320; 327; 329; 172

af jeget med persona; 159

med agressoren; 192

med dyr; 320

med faderen; 127; 130

med maskinerne; 342

med mennesket; 320

med penis; 172

identitet; 6; 38; 57; 95; 192; 196; 225; 227; 232; 342

løshed; 192

forvirringen; 197

krise; 52; 197; 227

ideoceptivt; 305

ideologi; 177; 197; 198; 245

ideologisk brobygning; 281

ideologiske kamp; 268

ideologisk polariseringer; 281

ideoteli; 210; 211

ideoteli; 213

idiografisk; 222; 235

idiografisk videnskab; 341

idiosynkratisk; 224

idiosynkratiske konstruktioner; 191

igangsættelsesfunktion; 266

igangværende begivenhed; 330

ihærdighed; 194

ikke at kunne åbne øjnene; 247

ikke-attråværdig; 234

ikke-dirigerende; 230

ikke-erkendt i omverdenen; 116

ikke-erkendte i subjektet; 116

ikke-formaliseret viden om børn; 147

ikke-formynder-paradigmer; 338

ikke-fremtrædende viden; 116

ikke-gentagelig; 276

ikke-gentagelig enhed; 269

ikke-indgribende iagttagerinstans; 309

ikke-klassificerende; 235

ikke-klinisk; 317; 248

ikke-mig; 213

ikke-nulsums-spil; 286; 288

ikke-overskridende; 234

ikke-sanselig; 74

ikke-tematiseret totalorganismisk “grund; 239

ikke-viljemæssige, ofte ubevidste processer; 243

ild; 174; 328

ild og vand; 258

ildebrand; 258

illusioner; 139

illusorisk; 275

imaginær; 334

imago; 171

imitation; 54; 55; 104; 105; 224

immanent mystiker; 207

immunisering; 322

imperativ; 254

implicit; 301

improviserings frihed; 293

impuls; 103

kontrol; 188

omdannelser; 188

systemer; 106; 107

til at handle; 105

kontrol; 337

omlægning; 188

tilfredsstillelse på åbne, ordentlige og modererede måder; 187

impulsivitet; 308

incest; 39; 41; 123; 127

incest-motiv; 171

incestbøddel; 159

incestuøse sexuelle ønsker; 196

ind-levelse; 213

indad-udad-dimension; 219

indadskuen; 156

indadvendt; 153; 163

indadvendthed; 308

indadvendthed/udadvendthed; 337

indbyrdes forhold mellem systemer af livsrelationer; 278

indefra opstået moralsystem; 112

indefra-nedefra perspektiv; 50; 241

indefrosne kontoer; 121

indelukkede rum; 174

indelukket; 331

indelukkethed; 258

indeni ; 331

inderlighed ; 94

inderlighedens religiøsitet; 86

inderlighedsstyret; 163

indeterminisme; 102

indfald; 136; 308

indfaldsveje; 7

indfangende; 196

indfiltrede; 292

indflydelse på urfantasierne med tilbagevirkende kraft; 133

indfoldet orden; 241

indforståelse ; 56

indfølende; 205

indføling; 54; 213

indgang; 307

indholdsmæssigt afgrænsede dispositioner; 215

indimellem- samtaler; 246

indirekte formidlet mening; 290

indisk filosofi; 117

indispensible enemies; 286

individ; 161; 262; 270

opretholdelse; 155

løsrevne egenviljer; 214

virksomhed; 262

livsrelation; 270

psyke; 103

relationssystem; 270

individual-psykologi; 144

individualisme; 48; 164

individualistisk kultur; 211

individualitet; 197

individualitets -konsekvensen; 31; 37

individuation; 161; 162; 164

individuel

egenskaber; 217

engagement; 268

frihed; 322

genstande/personer; 103

livsløb; 208

særpræg; 322

psykiske; 262

indkøb; 307; 327; 332

indlejret; 334

indlevelse; 54; 230; 310

indlæring; 219; 224; 333

indlæringspsykologi; 239

indoktrinere; 233

indoptagende formning; 219

indoptage; 130

indpasning; 48

indre; 331

arbejde; 274

balance; 315

betingelse; 264

bevægelse; 269

dramaer; 164

drivende relationer; 270

forbindelser; 267

forestillingsplan; 240

forverden; 218

frihed; 229

kamp; 278

kompas; 153

konflikt; 231

kropslige værktøjer; 315

liv; 276

lodlinje; 153

menneske; 152

pirringer; 122

psykologiske

eksistensberettigelse; 278

relationer; 280

ro; 321

signaler; 273

spaltninger; 192

standarder; 233

styret; 223

teoretisk virksomhed; 265;

277

verden; 153

verdens udviklingskrav; 159

indretning; 328

indsatser; 289

indsigt; 65; 72; 204; 224; 287

indsigts-oplevelser; 310

indslutte-omsluttemåde; 196

indsnævre; 185

indsnævring af interesser; 277

indstillethed; 313

indstilling; 71; 154; 278; 330

indtage sin klassepersonlighed; 276

indtagelse; 128

indtryksmodtagelighed; 55

indtrængen; 196; 257

induktion; 67

induktive generaliseringer; 107

industrialiserede massesamfund; 229

industrialiserede samfunds; 48

industrialiseringen; 229

industrialismen; 83; 87

industrialismens værdisammenbrud; 62

industrielle revolution; 115

industrisamfundets kollektivisering af arbejderne; 180

industry; 196

indvandrere; 39; 322

indvendige redskaber; 158

indvendighedsforhold; 52

indvoldsforandringer; 321

infantil

magtdrift; 156

seksualitet; 120; 127; 156

fixeringer; 226

onani; 127

seksualdrifters dynamik;

144

seksualitet; 126; 128; 135;

177

fasebegreber; 193

inferiority; 196

informatik; 336

information

teknologi; 336; 337

dynamik; 340; 342

overbelastning; 306

psykologisk fagområde; 336

strømme; 291

teknologiske revolution; 336

teori; 241

informatisering ; 339

informatisering af egenskabs- og tilstandsbestemmelse; 336

informatisering af privatsfæren; 339

ingen udvej, eller helvede; 320

ingeniører; 336

inhumane; 206

initiation til riget i mørket; 151

initiativ; 196

inkohærens; 215

inkongruens; 23; 247

inkongruente rolleindlæringer; 50

inkorporation ; 243

inkorporationsmåden; 194

inkorporativ måde; 196

inkubationstid; 123

inkuberende komplexer; 140

inkvisition; 138; 321

insinuation; 301

insistere eller lade være; 195

instinkt; 28; 101; 102; 105; 115; 117

instinktiv energi; 185

institutionalisere; 328

institutioner; 48; 202; 329

instrueret “medspiller; 247

instruktør; 293

instrumentalisering; 213

insupport; 174

integration; 49; 199; 219; 235; 244; 252; 278; 308; 309; 331; 332

integrationen af mekaniske, elektriske, mentale, verbale eller musiske processer henover et bestemt tidsforløb; 252

integrations-faktorer; 330

integrerede reaktionsmønstre; 186

integrerende instans; 269

integreret respitationsterapi; 181

integreret synkront og sekventielt i tid; 253

integritet; 95; 199

intellekt; 67

intellektualisering; 185

intellektualisme; 152

intellektuelle; 39

intelligens; 25; 29; 215; 216; 224

intelligenstest- stress; 247

intensitet; 112; 223; 309

intention; 71; 243; 288

intentionalitet; 71; 225; 269

intentionel; 72; 73; 203; 263

inter- og intra-textuel krydsreference; 313

interaktionsanalyse; 300

interaktionelle neoanalytikere; 186

interaktionelt synspunkt; 291; 292

interaktion; 56

interaktionistiske rollesyn; 51

interaktivt video; 338

interesse; 215; 225; 245; 255; 278; 330

fællesskab; 212; 288; 292;

307

udvikling; 225

konflikt; 288; 292

modsætning; 286; 307

interessere; 333

interiorisering; 265

internalisere; 49

internalisering; 140

intern reliabilitet; 223

interpersonelle relationer; 256; 325

intersubjektiv verden; 77

interviews; 244

intet; 91

intim-omgangskredsen; 276

intime; 257

intim umådelighed; 331

intimeste værens topografi; 331

intimitet; 93; 198; 235; 298; 329

intimitetsudvikling; 198

intimsfære; 115; 325

intonation; 291

intonationsforskelle; 289

intrapsykiske processer; 265

intrauterin lystmulighed; 169

intressefællesskab; 275

introjektion; 130; 185

intropunitiv ; 147

introspektion; 65; 70; 100

introversion; 153; 155

introvert; 153; 162; 304

introvert selvopretholdelse; 158

introzeption; 214

intrusiv; 193

intuition; 64; 162; 231; 293; 299

intuitionstype; 162

intuitiv erkendelse; 66

invalidere erfaringer; 317

invarians; 27

invariant; 64

iphthyphallisk; 150

ironiker; 86

irrationalitet; 172

irrationel; 64; 68

irrationelle funktioner; 162

irrealitetsniveauer; 240

irreversible systemændringer; 242

irritabilitet; 217

irritations- og vredestilstande; 307

isbjerget; 290

ISDN; 339

isolation; 185; 188; 192; 198; 322

isolationsangst; 250

isolerede øjeblikserfaringer; 305

isolere; 277

isoleret subjekt; 83

istid; 331

J

ja,men.... spillet; 297

jalousi; 29; 146; 250

jalousihad; 196

jalousilidelse; 249

jazz; 180

jeg; 47; 56; 57: 59;; 67; 130; 131; 139; 141; 157; 184-199 ; 219; 235; 270; 272; 279; 294

apparater; 186; 190

baserede

samvittighedsfænomener;

141

bevidsthed; 219

drifter; 130

drifter; 120; 154; 185

hed; 73

ideal; 131; 141; 258

identitet; 193

indskrænkning; 185

og forsvarsmekanismerne;

184

og den personlige

integritets grænser; 318

opfattelse ; 55

opståen og udvikling; 52

overskriden; 320

overtaget af over-jeget;

177

processer; 139

sekundære autonomi; 190

selv; 47; 53

senere

organisationsformer; 190

som forsvar for det

oplevede selv; 231

som struktur i udvikling;

185

stil; 190

struktur; 191

syntesefunktion; 186

tidlige tilpasnings-

mønstre; 189

tidlige, arkaiske

(infantile) former; 184

tidligere organisations-

former; 190

tilstand; 294; 295; 304

udvikling; 144

jeg prøver bare at hjælpe; 293

jihad; 289

jordskælv; 174

jurist; 329

jødisk; 166

jævntsvævende opmærksomhed; 136

K

kabale; 290

kabel-TV; 332

kammerat; 245

kammeratskab; 212

kamp om menneskenes bevidsthed; 269

kamp-flugt-; 306

kamplyst; 105

kanalisere; 131

kaosteorier; 241

kapacitet; 215; 333

kapitalisme; 83; 115

kappestridende komplexer; 140

karakter; 104; 107; 111; 177; 214; 216; 224; 258

afvigelser; 337

dannelse; 177

egenskaber; 110; 111

forkrampninger; 176

grundlag; 106

hærdning; 177

hærdningens pligter og

skyldbyrde; 178

kvaliteter; 111

masken ; 178

neurose; 226

panser; 176; 181; 192

primære kræfter; 107

reduktion; 110

som forsvar; 177

støbning; 177

systemet; 104

træk; 13; 29

udvikling; 104

uægthed; 179

vækst; 110

karaktereologi; 106

karakteristik; 257

karakteristisk kropssprog; 147

karriere; 288

karriere spil; 289

kartotekskort; 313

kasernediciplin; 178

kasernerne; 212

kassettebåndoptager; 339

kastet ud; 331

kastethed; 84; 90; 91

kastration; 130

angst; 177

frygt; 141

kompleks; 127; 129; 130; 169; 258

trusler; 127; 129

katabolismen; 242

katarsis; 120; 136; 299

katarsisk; 165

katastrofal 317

katastrofiske; 310

kategorial tænkning; 40

kategoriel indordning; 76

kategorier; 68; 124; 328

kategorier af spil; 298

kategoriseringskriterier; 340

katekseret; 240

kateksis; 240; 255; 264; 273

katolik; 84

katolsk; 63; 118

kausal effekt; 103

kausalite; 92

kedsomheder; 306

kedsomhedstilstande; 307

kejsersnits-fødte; 174

kejtet; 153

kemikalier; 321

kemisk inducerede bevidsthedsændringer; 174

kemisk og elektronisk adfærds- og tilstandskontrol; 322

kerne; 78; 226; 227

kerne-konstruktione; 47

kerne-rolle-begreb; 38; 39; 41

kernefamilie; 330

kernefamiliens isolation; 115

kernefamiliens privatsfære; 116

kernekonstruktioner; 38; 189

kernen i det ubevidste; 126

KGB; 181

kibbutz- og nattebørnehavebørn; 329

kidnapping; 247

kildeangivelser; 5

kilder til drøm; 134

kildrende anelsesfuld fryd; 273

kim til nye livsmuligheder; 159

kirke; 212; 321

kiromantik; 315

klangbund; 319

klap; 299

klap på skulderen; 293; 294

klapjagt; 266

klare sig selv; 235

klarhed; 16

klarsyn; 158; 290; 314; 315; 319; 320

klasse

- og kønskamp; 321

fjende; 269

kamp; 289

karakter; 276

samfund; 268; 269; 276

skel; 245

klassifikation af episoder; 257

klassisk tragedie; 120

klaustrale komplekser; 174; 258

klaustrofobi; 174

klient-centreret terapi; 230

klientens egne udsagn; 41

klienter; 41; 310; 321

klinisk

blik; 95

briller; 300

interessant; 300

intuition; 293

psykologi; 4; 135; 283

klubmedlemmer; 326

klumpfod; 146

klystersprøjte; 129

kneb; 287

knuder; 279

knuser kirkens mure; 151

kognition; 27

kognitionspsykologi9; 253; 336; 342

kognitionsteoretisk; 336

kognitiv

affektiv” personligheds

teori; 300

dissonans; 37

holdning; 204

kongruens; 37

processer; 27

stil; 153; 308

strukturer; 27

typer; 224

udvikling; 31

udviklingsteori; 23

kohærens; 215

kokain; 115

kold, negligerende opdragelse; 146

kold,mistænksom og ondskabsfuld karakter; 146

koldt brusebad; 312

koleriker; 106

kolleger; 345

kollegialitet; 212

kollektiv; 330

artserfaringer; 320

forestillingsliv; 323

forestillingsunivers; 161

genstande; 103

motivation; 212

produkt eller

handlingsresultat; 266

psyker; 212

ubevidste; 157; 158; 159;

160; 164; 180; 202; 318

virksomhed; 266

årtusindlange spil; 289

komfort; 332

kommando; 257

kommandolinjer; 242

komme til kort; 250

komme tilbage til sig selv; 69

komme til bevidsthed ; 329

komme-ud-af døren- spil; 289

komme-ud-af-sengen-spil; 289

kommen-overens med miljøet; 239

kommentere egen livssituation; 343

kommode; 331

kommunikation; 119

kommunikationsformen; 291

kommunikationsprocesser; 291

kommunikative dilemmaer; 291

kommunisme; 63; 84; 176; 179; 181; 206; 245; 269

kompensation; 145

kompensationsmekanismer; 228

kompetence; 23; 196; 225; 244

kompleks; 29; 140; 258; 294; 299

kompleks kontekstualitet; 341

komplekst netværk af virksomheder i hjemmet; 341

kompleks organisation; 103

komplekse temaer; 257

kompleksitet; 279

komplementering; 257

komplementær reaktion; 295

komplementære roller; 190

komplementære transaktioner; 296; 297

kompletable emner; 75

kompliceringer af livet i privatsfæren; 341

komposit fotografi; 101

kompromis; 185; 198

koncentration; 197; 216; 308

koncentrationsevne; 188

konference; 245

konflikt; 138; 235; 246; 251; 286

konflikt-frit ikke-neurotisk jeg; 189

konflikt-partnere; 136

konflikter mellem behov; 251

konfliktfuld; 292

konfliktstrategi; 286

konformitet; 140; 171; 192; 223; 330

konfrontation; 269

kongevejen til det ubevidste; 135; 290; 310

konklusioner; 337

konkret; 235

adfærd; 239

eksistens; 82

hed; 90

hverdagsliv; 147

hverdagsrealitet; 241

idealisme; 213

livsdramas akter og scener;

291

livsrum; 325

materialitet; 264

materiel virkelighed; 204

omstændigheder; 262

reaktionsform; 239

realitet; 252

subjekts helhed; 280

konkurrence; 206; 227; 257; 341

konkurrenceforhold; 204

konkurrenceånd; 146

konsekvensantagelser; 30

konsensuel validering; 190; 191; 317; 318

konsistens; 93; 103

konsistent adfærdsmønster; 294

konsistent mønster af følelser og erfaringer; 294

konstaterende; 163

konstellation af ubevidste værdier; 152

konstellatorisk; 40

konstruere; 31

konstruerende; 207

konstrukt(ion);; 18; 24; 31; 43; 51; 76; 105; 158; 223; 304; 328

alternativisme; 23; 24

begreb; 222

konsekvens; 30

kvalitet; 40

synspunkter; 76

system; 29

undersystemer; 36

konstruktiv formåen; 230

konsultationsrums spil; 293

konsumption; 264

kontakt

længsel ; 250

med afdøde; 320

med sit forestillings- og

drømmeliv; 323

med verden; 275

sult; 294

svigt; 94

kontekst; 27; 71

kontekst-bestemte; 76

kontemplations-instrument; 161

kontinental humanistisk psykologi; 69; 201-219;

kontinental åndsvidenskabelig skole; 222

kontinuitet; 103; 331

kontoer i vort eget sjælelige husholdningsregnskab; 290

kontor; 212

kontorlandskaber; 326

kontorpersonale; 337

kontraktlig relation; 328

kontrapunkt; 205

kontrast; 43; 205

kontrol; 129; 340

kontrolcentre; 242

kontrolforestillinger om selvbeherskelse; 130

kontrolforælder-tilstand; 295; 304

kontrolforældre-instans; 299

kontrolinteresser; 54

kontrollere følelserne og impulserne; 110

kontrollere udtømningen; 129

konvergens; 215; 218; 271

konvergensteorien; 217

konversation; 53; 56

konversions hysteri; 135

kooperationen mellem en husstands medlemmer; 326

koordinatorfunktioner; 242

koordinatsystem; 329

kopernikansk; 279

kort af verden; 333

kort over en indre verden; 315

kort over personligheden; 328

kort-tids psykoterapi; 232

kortlægning af komplicerede forhold; 342

kortsigtet; 254

kortslutningskonfusion; 298

korttidshukommelse; 317

kortvarige kontakter; 16

kosmisk enhed; 320

kosmisk hjemlighed; 83

kosmisk opslugelse; 320

kosmos; 207; 241

kostymer; 293

krampagtig selvfølelse; 179

krampe; 118; 119; 122

krav; 255

kreativ; 234

kreative forestillinger; 242

kreativitet; 141; 254

kreds af naturlige objekter; 272

kreds af objekter; 272

kredsning; 311

krig; 287; 288

kriminalspil; 293

kriminel;146; 197; 245

krise; 29; 119; 269; 309; 330

kristendom; 87

kristen; 166

kristen opdragelse; 177

kristen religion; 206

kristen verdensorden; 99

kritisk; 204

kritisk realisme; 77

kritisk intellekt; 322

krog; 298; 331

kroning; 319

kronisk deformering i jeget; 177

kronologi; 97

krop; 47; 66; 207; 315; 319; 329

bygning; 224

døgncyklus; 308

energi; 181

fornemmelse; 205; 328

holdning; 147; 177; 309

holdnings-dannelse; 178

jeg; 117

kontakt; 232

livsvaner; 305

og ansigtstype; 101

områdernes betydning; 121

pleje 332

prioritet; 140

spændinger; 176

terapi; 176

typelære; 153

kropslighed; 93

kropsligt selv; 227

krydsede transaktioner; 295; 296

krydslæsning ; 97

krydsvurdering; 309

kryptogram; 161

krystal; 165

krystalliseret i genstanden; 273

kræfter; 319

kræfternes parallelogram; 185

krænkelser af andre; 257

krævende; 196

krævende forklaring; 78

kuglepen ; 313

kujon; 36

kulisser; 292; 293

kulisser for samspil; 292

kulminationsoplevelse; 233; 234; 235

kultiveret; 115

kultur; 115; 270; 285; 319

arv; 166

billeder; 156

epoke; 207

faktorer i schizofreni”; 291

geografi; 202

historisk situation; 83

krav; 157

produktion; 307

psykologi; 203

skabte symbolværdier; 213

specifikke reaktioner; 193

specifikke typificeringer;

224

strømning; 80

synergi; 158

udbud; 213

udvikling; 173; 333

videnskaber; 201

kulturelle og kunstneriske produkter; 173

kulturelle og åndelige opgaver; 131

kulturelt “ladede”, identiteter; 158

kundalinikraften; 181; 319

kundskab er magt; 67

kundskabens samfundsmæssige karakter; 78

kundskabsopnåelse; 27

kundskabsorganisering; 340

kundskabsudvikling; 339

kunnen; 196

kunst; 69; 212; 243

kunstig; 247

kunstig intelligens; 27; 90

kunstner; 39; 171

kunstnerisk; 245

kunstværk; 202

kurser; 293; 322

kursiv; 5

kurtisering; 105

kusselæber; 170

kvaksalver; 119

kvalitativt forskellige stræbensformer; 102

kvalitet; 287

kvalitetskontrol; 322

kvantificere; 203

kvantitative metoder; 314

kvantitet af nerveenergi; 122

kvinde; 147

arbejde; 269

frigørelse; 179

i fare; 247

kamp; 289

kønsorganer; 172

mindreværd; 127

psykologi; 189

ubevidste; 160

underpriviligeret samfundsstatus; 147

kvindelighed; 147; 160

kvist; 331

kvælning; 249

kybernetik; 241

kybernetisk; 280

kyllingefostre; 242

kynisk økonomisk udnyttelse; 343

kynisk spekulation; 341

kynisme; 233

købe-sælge spil; 288

københavnerskolen; 71

kødelighed; 279

kækken; 307

kælder; 307; 331

kæmpelort; 151

kønsforskel; 129

kønsforskellene; 129; 133

kønsligestillet erotiseret arbejderfællesskab; 180

kønsorganer; 129

kønsrolledeling; 189

kønsspecifik; 146

kønssygdom; 119

kæpheste; 313

køreplaner; 253

kærlige og vrede udvekslinger; 298

kærlighed; 88; 196; 206; 212; 232; 287; 289; 301

behov; 233

berøvelse; 140

/præferencesentiments;

103

fyldte mellem-

menneskelige forhold;

234

sentimenter; 108

til ens afkom; 108

til sig selv; 105

kærligt strøg over håret; 293

kærtegn; 301

L

laboratorieeksperiment; 325

lade mor ude af syne; 195

laden-sig-møde-noget-hed; 91

lag i kommunikationen; 299

lagdeling af det ubevidste; 117

lager af tidligere oplevelser; 77

lagringsmuligheder; 339

lam; 121

lamaisme; 161

lammelse; 118; 122

langsigtet; 254

langsigtet impulskontrol; 104

langtidsforehavende; 253

langtrækkende formål; 227

langtrækkende og mærkelige ambitioner; 225

langtrækkende virksomheder; 285

lastefuldhed; 333

laster; 110; 299; 333

latensfase; 130; 131; 196

latente indhold; 134

latente pres; 255

latter; 88

latterliggørelse; 105

lavere intelligensers; 316

lebensformen; 203

lebensraum; 239

lede ved uorden; 249

ledende motiv-mål; 277

leder; 245

lederskab; 206; 246

lederudvælgelse; 337

leg; 105; 332; 285; 307

legeme; 331

legemlig natur; 280

legende og eksperimenterende tilstande; 307

legepladser; 326

legesteder; 307

legetøj; 227

legetøjsverden; 247

legitim seksualitet; 190

legitime rettigheder; 333

legitimering; 49; 83

lejlighed; 328

lejligheder; 292

leptosom kropstype; 153

let og lystigt; 288

lettroende; 315

letvækkelighed (af følelser) ved “svage stimuli; 112

levet fremtid; 92

leveforhold; 276

levellers/sharpeners; 224

levelære; 311

levende; 288

levende egenværd; 212

levende nærvær; 330

levende organismer; 328

levende subjekt; 271

levendehed; 93

leve i nuet; 298

levet fortid; 92

levet tid; 92

levevilkår; 342

liberalistisk subjektopfattelse; 115

libidinøs

impulser; 186

komponent af selvkontrol;

130

objekter; 136; 255

ønsketilfredsstillelse; 135

libido; 102; 130; 158; 248

objekt; 173

progression; 158; 208

regression; 159

teorien; 169

lide dyr; 245

lidenhed; 312

lidenskabeliggørelse; 68

lidenskab; 68

lidenskabers tvang; 115

lide af reminiscenser; 121

liderlighedsfølelse; 249

liderlighedstilstande; 307

life- space; 239

ligebyrdig; 230

ligegladhed; 195

ligeløb; 311

ligevægt; 205; 242

gennem reduktion af

spænding; 186

mellem egne indre

tilskyndelser; 186

mellem instanser i

personligheden; 186

mellem jegets “syntese-

funktion” og dets

funktioner i

opretholdelsen; 186

ligeværdigt forhold til terapeuten.; 147

lighed; 124

lignelsestest; 247

lille, føle sig; 312

lille død; 170

lille fyr; 172

lille menneske i hjertet, der trækker i trådene; 279

lille professor; 299

lillesøskende; 140

lillesøster/bror; 146

lir; 301

litteratur; 348

litterært; 245

livet hjemme; 330

livet i staten; 68

livet leves forlængs; 82

livets grundelementer; 328

livets mening; 278

livlighed; 215

livmoder; 331

livmodermisundelse; 170

livredderen; 297

livs

aldre; 310

aldres “opgaver; 208

angst; 170

anskuelse; 65; 197

bekræftelse; 207

bekræftende

industrisamfund; 180

betingelser; 325; 326

drift; 131; 158

energier; 315

erfaring; 269

fasers; 226

fasespecifikke typiske

udviklingsopgaver; 193

fasestrukturering; 193

felt; 254

filosofi; 6; 208

forløb; 208; 321

formsstrategier; 208

fortolkning; 39

fremmende fiktioner; 145

gejst; 92

gerning; 278

glæde; 181

gnist; 92

gåder; 203

handling; 203

historien; 120; 243

livshistorisk sammenhæng; 138

kunstnere; 171

kvalitet; 326

lange, personlige

eftersøgning; 321

lange varighedshorizont;

302

lede; 197

livshistorisk sammenhæng;

137

mening; 268

mod; 66

motiver; 278

mønster; 226

måde; 329

måden hjemme; 330

opgaver; 158

perspektiv; 243

problemer; 246

projekt; 258

rummet; 239

rutine; 306; 307

sammenhæng; 203

situation; 269

skæbne; 158

spil; 293

stil; 146; 147; 177; 225;

323

stils-begreb; 190

stils-strategier; 189

strategi; 42

territorium; 240

vej; 276

verden; 73; 76; 78; 92; 158;

251; 329; 339; 341

verdenens strukturer; 329

verdensfeltet; 255

vigtige oplysninger; 290

ændringer; 136

loft; 307; 331

logisk-empirisk tænkning; 191

logisk positivisme; 11

logisk-rationel tankeform; 342

logiske kalkyler; 286

logiske operationer; 66

logos; 69; 160

lokale muskel-underspændings områder; 181

lokale påvirkninger; 239

lokalkultur; 292

lomme- og mappedatamater; 313

lorteknold; 170

lov og orden; 195

lovmæssig; 204

lovmæssigheder; 285; 310

LSD; 315; 319; 321

ludder-madonna komplex; 130

luft; 328

lugt; 205

lugt- og lyderotik; 129

lugt-effekter; 293

lugt-systemet; 308

lukkede konstruktioner; 315

lukket psykiatrisk afdeling; 321

lunefuldhed; 160

lunhedsfølelse; 249

lussings- og spanskrørs- pædagogikkernes regimer; 178

lyd; 205; 339; 340

effekter; 293

lige ambiancer; 308

mængder; 340

optagelser; 230

lydhørhed; 293

lydighedskrav; 83

lykke; 278

lykke i latent tilstand; 312

lykkefølelse; 250

lykkelige rum; 331

lykkeligste øjeblikke; 234

lys; 328

lys-effekter; 293

lysfølsomhed; 215

lyshed-mørkhed; 93

lyst; 104; 273

besatte erindringer; 122

besatte “ordforestillinger”;

126

betonede forestillinger;

122

jeg; 127; 128; 133; 190

kilder; 186

og nydelsestilstande; 307

princip; 141; 235

så at sige skaber

forestillinger; 122

til at overvinde; 250

til føde; 249

til vand; 249

til viden; 250

ulyst; 54; 118

løbende tilstande; 311

løfte; 205; 286

læg analytiker; 136; 192

læge-patient-spil; 289

løgne-detektor; 152; 338

lænd; 178

længes; 331

længsel

efter at blive set; 250

efter at opgive; 250

efter orden; 249

efter ting; 249

længslens pile; 88

lønningsposen; 268

lønreduktion; 338

lære barnet samarbejde; 145

læreanalyse; 136

lærebøger; 345

lære et nyt sprog; 253

læretid; 197

lære at køre bil; 253

læskelse; 249

løsningsforslag; 301

løsningsstrategier; 334

M

mad; 328; 329

madlaving; 307; 332

magikere; 314

magisk; 165

magisk cirkel; 161

magisk tænkning; 187

magnet; 118

magnetfelt; 180; 239

magnetiske fluidums fordeling i kroppen; 119

magnetiske kræfter; 118

magt; 141; 154; 206; 287; 289; 301; 302; 316

beruselse; 250

blok; 321

driften; 156

følelse; 250

kamp; 130; 289

længsel; 250

løshed; 127; 291

middel; 340

midler i kommunikationen;

291

motiver; 294

organet; 130

overgreb; 292

stræber; 190

tryghed; 250

makro-hændelser; 253

makro-tema; 257

makro-tematiske serialer; 301

makro-temporal forståelsesenhed; 243

malerier; 247

man; 59

man’s herredømme; 91

mana-personlighed; 164; 180

management-science; 287

mandala; 161; 162; 163; 315

mandens ubevidste; 160

mandlighed; 160

mandschauvinistisk tyranni; 177

mange kammerater; 245

mangefold; 205

mangel

-behov; 232

-motiver; 232

-motiveret erkendelse); 234

mangeltilstande; 226

mangesidighed; 277

manglende understøttelse; 174

mani; 118; 135

manifest angst; 223

manifest indhold; 134

manifest, operativt pres; 255

manikæisk; 318

manio-depressivitet; 153

manipulere; 328

manualerne; 338

manøvrer; 287

mappe- eller notesbog- datamat; 339

mappedyr; 140

mareridt; 315

marginalisere; 343

marginaliserende typifikation; 319

markedspladsens illusioner; 67

marxist; 192

marxistisk; 261

marxistisk psykologi; 262; 267

marxistisk systemanalyse; 280

maske; 159

maskine; 50; 115; 336

maskiner og naturligt talesprog; 342

maskulin protest; 147

maskulinitet; 223

masochisme; 118; 135

masochist; 159

masse-epidemi; 180

massebevægelse; 212

massefabrikation; 340

massehukommelse; 339

massekommunikation; 341

massemedier; 307; 332; 334

massemønstre; 50

masturbation (se også onani); 133; 135; 138

matematisk formaliserbar spilteori; 285

matematisk; 280

materialer; 328

materialisme; 63; 319

materialist; 67

materialistisk filosofi

materialistisk-kulturhistorisk skole; 261; 281

materialistiske dialektik; 261

materialitet; 92

materie-monader; 66

materiel

aspekter; 75

belønning; 274

goder; 276

livsbetingelser; 262

og åndelige behov; 268

velstand; 204

materien; 68

mavemuskler; 178

med-verden; 93

medarbejder-indflydelse; 338

meddelelse; 53

meddelelsestrang; 250

medfødt; 29; 115; 270

egenskaber; 215

instans; 51

reflekser; 117

religiøse behov; 49

sjæl; 51; 52; 56

udløsende stimuli; 107

udstyr; 226

medfølelse; 54; 230; 242

medicinmand 164

mediedidaktik; 336

medier; 314

meditation; 207

meditationsteknik; 309; 315; 332

meditationstilstande; 315; 316

medium; 252

medlemmers i ingruppen; 330

medlemskabets frivillighed; 334

medleven; 54

medlidende; 235

medlidenhed; 146; 212; 250; 256; 290; 302

medlidenhedssøgende; 147

medmenneskelig

accept; 232

ansvarlighed; 95

bekræftelse; 317

varme og forståelse; 147

varme; 235

medspillende; 57

medspiller; 287

medspænding; 128

medviljer; 210; 212; 213

Mein Kampf; 180

mekanicistisk subjektopfattelse; 115

mekanik; 246

mekanisk; 201; 310

mekaniske kure; 118

mekanistisk; 67

melankoli; 118; 135

melankolikere; 106

mellemgulvsåndedræt; 178

mellemmenneskelig

formidling; 341

konflikt; 120

relationer; 190

samspilssfære; 256

mellemøjeblikke; 311; 314

melodi; 205

memory for failure test; 247

mening; 55; 196; 222; 263; 269

eller hensigtsaspekter; 75

forståelse; 202

fortsættelse; 30

fællesskab; 212

givende funktion; 274

givende motiver; 274

i kaos; 229

legemliggøres i

betydningerne; 268

løshed; 83

og betydningsmiljø; 254

provinser; 329

som patientens

associationer får for ham

selv; 135

menneske; 262;172

billede; 9; 11; 23; 115

blik; 95

dannelsen; 280

egenskabs-bestemmelse;

336

er; 84

forståelse; 49

forståelser

heden; 212; 213

hedens erfaring; 265

hedens historie; 132

hedens menneske; 278

hedspersons; 212

konkrethed; 280

kundskab; 106

livsforståelse; 315

modeller; 23

natur; 65

opfattelse; 287

relevante egenskaber;

254

skabte omgivelser; 329

skabte

samfundsrelationers

system; 264

som datamat; 23

som en maskine; 337

som forsker; 23

som rotte; 23

som skuespiller; 23

tilpasning; 100

typer; 155

æderen; 150

ånden; 69

åndens historie; 202; 203

menneskelig

bevidstheds historie; 262

erkendelse; 262

friheds væsen; 68

praksis; 262

skabetrang; 259

mentalt plan; 265

mereværd; 248

mereværdskompleks; 147

merværdi; 158

messiansk; 180

mesterens ord; 141

meta-agoner; 301

meta-fortolkningsrammer; 317

meta-spil; 289

metafor; 94; 120; 134; 241; 258; 293; 310; 331

metafor-kraft; 158

metaforisk; 124; 158; 287

metafysik; 68; 202; 285

metafysiker; 331

metodekritisk; 321

midalder; 164

middagsselskab; 288

middelalderens kristendom; 161

middelmådig; 232

middelmådigheder; 141

middeloplevelse; 234

midler; 248

midterste barn; 146

midtpunkt; 165

midtpunktssøgende syntese; 163

mig; 47; 57; 59

mig selv; 47; 95

mig som følt og kendt; 228

mikrodatamat; 341

mikrofon; 340

mikrohændelser; 252

mikrosociologisk; 340

mikrotema; 257

militaristisk pædagogisk system; 177

miljø; 100; 115; 217; 270; 276; 322

miljø-psykologi; 241; 326; 337

mimicry; 55

mimik; 56; 221; 291

mindreværd; 145; 147; 154

mindreværdigheds-oplevelser; 145

mindreværdigt; 159

mindreværd; 189

mindreværdsfølelse; 145; 147; 179; 196; 228; 249; 250

mindreværdskompleks; 145; 147

mini-adfærdsrammer; 326

mirakuløs; 36

miskredit; 275

mismod; 95

mission; 233; 270

misstemning; 273; 274

mistillid; 195; 322

mistillidstype; 194

mistænksom; 195

misundelse; 40; 256

mit perspektiv til alt; 91

mitra-dyrkelsen; 156

mobile erhverv; 329

mobilt-genital (locomotor-genital) fase; 196

mod; 111; 151; 250

mod-binding; 185

mod-moral; 233

modalitet; 196

modbesætning; 126

modbydeligt; 129

model; 131

af det psykiske system; 125

af dyadisk transaktion; 296

for det enkelte menneskes

personlighedsudvikling;

321

relation; 263

skema; 280

modem; 339

modenhed; 36; 235

moden personlighed; 235

moder; 227; 291; 328

afskårne penis bliver til

barnet; 133

bryst; 128; 173

brystets våde indhold; 170

jord ; 157

kirke; 321

kusse; 170

kærlighed; 173

mælken; 128

mål; 329

rettet seksualitet; 127

skødsmørke; 331

som genstand; 129

moderne; 7

moderne civiliserede menneske; 331

moderne forbrugersamfund; 277

moderne teknologi; 313

moderne tilværelse; 83

modes; 193

modmagt; 343

modnings- og vækstmekanisme; 230

modoverføringe; 136

modparts træk; 286

modsat rettede viljer; 171

modsatkønnethed; 160

modsatrettede formål; 251

modsigelse; 81; 270; 276

modsigelsesfrihed; 33

modsigelsesfuldhed; 341

modspillere; 287

modstand; 77; 78; 136

modstand mod forandring; 174

modstandere; 172

modstillinger; 33

modstridende meninger og betydninger; 132

modstridende selvbilleder; 192

modsætning; 68; 163; 257

mellem betydninger og

meninger; 268

i kulturen; 192

dialektiske progression; 69

modtagelig; 313

modtagende forminteresse; 205

modtager; 56; 257

modtager-følelse); 256

modulerings-konsekvens; 35; 40

modvilje; 170; 250

modydelse; 287

moment; 74

momentan; 204; 252

momentant felt; 252

momentan proces; 252

momentane spændinger; 251

monadelære; 116

monader; 66; 215

monisme; 63

monistisk; 66

monogamt sengiftesamfund; 198

monoteistisk religion; 132

Moore Gililand test; 246

morakkeri; 269

moralholdninger; 123

moralsk autonomi; 104

moralske imperativer; 68

moralsk terapi; 118

moralske træk; 278

moratorium; 197

morderiske spil mellem forældre; 299

more; 257

more sig; 257

morgensurhed; 309

morsomhed; 313

morsomme; 329

motiv; 103; 225; 264; 266; 267; 268; 272; 275;

antagelser; 29

fødes; 226

gruppes; 226

hierarki; 274

hierarkiske indordning;

277

kraft; 132

krydser hinanden; 276

løsrivelse; 225

organiserende; 225

transformation; 226

udvikling; 215

motivation; 27; 219; 224; 278

baggrund; 225

begrebet; 28

dynamik; 225

psykologi; 103

relevans; 78

strukturer; 224

teori; 30

motorisk hæmning; 318

motorisk, handlemæssig aktivitet; 317

muhammedansk; 166

mulighed; 82; 84; 271

mulighedsblink; 314

mulighedsforhøjende; 311; 313

mulighedsformindskende ; 311; 312; 313

mulighedsværdi ; 304; 312; 313

muligt problem; 78

multimedie; 340; 341

multiple parallelle processer i spilmængder; 298

mund; 194

mundlukning; 194

munterhed; 234; 250

muse; 160

musiceren; 315

musik; 71; 158; 247; 259; 306

musikalsk drømmeri-test; 247

musiktalent; 215; 225

muskelpanser; 178

muskelspændinger; 177; 321

muskelsystem; 306

muskler; 178

muskulær-anal; 195

muslim; 211

Myers-Brigg test; 153

myndighed; 145

myos ; 178

mystik; 152; 179; 314;; 319

mystiker; 162

mystisk; 207

mystisk fluidum; 118

mystisk-magiske område; 315

mystiske processer; 161

myte; 152; 157; 161; 171; 243; 257; 323

fortid; 156

fremtid; 156

univers; 169

mytologi; 72; 116; 156; 166; 243

mænd; 147

mæthedstilstande; 307

møde; 289

møde med højere væsener; 320

møde med venlige og vrede guder; 320

mønster og vækst i personligheden; 221

mønster- arbejderens virksomhed; 267

mørke; 157; 328

mørkets onde magter; 186

måde at trække vejret; 177

måde-behov; 251

mådepotentiale; 193

måder at løse problemer på; 329

mål; 78; 102; 145; 196; 203; 208; 217; 253; 264

-middel-symbolisering; 188

for handlinger; 274

fællesskab; 212

gruppe; 8

oplevelse; 234

rettede handlinger; 107

rettede kræfter; 138

rettethed; 241; 308

situationer; 240

stræben; 209

stræben; 215

sætningsprocessen; 275

typer; 204

måle; 203

måle intelligens; 337

måle psykiske egenskaber; 100

målestok; 86

måltid; 307; 332

månen; 259

N

naboer; 306

Nachträglichkeit; 123

nadverens symbolik; 150

nag; 88

naiv overtro; 323

naiv; 233

naiv realisme; 67

nakke; 178

narcissisme; 193

narcissismebegrebet; 93

narcissistisk midtpunkt-for-alles-opmærksomhed-kompleks; 258

narcissistisk fordel; 172

narcissistiske impulser; 190

narcissistisk lyst-jeg; 134

narcissistiske neuroser; 135

narkoman; 197; 245

narkomani; 225; 322

narkomanspil; 298

narkotika; 333

narkotikakrige; 322

narre; 233

nationalistisk; 179

nattedrømme; 310

nat; 151

nattens drømmetilstand; 318

natur; 68; 69; 115; 202; 205; 322

naturalisme; 63

naturalistisk; 136

naturalistisk litteratur; 119

naturens subjekt; 271

naturfilosofi; 63 68

naturforskning; 63

naturlig; 115

udvælgelse; 100

barn- tilstanden; 295; 304

betingelser; 325

indstilling; 72; 77

selvfølelse; 179

væsen; 278

naturlove; 285

naturlæger; 314

naturoverensstemmelse; 313

natursamfund; 318

naturvidenskabelig; 63; 67; 70

naturvidenskab; 11; 65; 99; 117; 201; 321

navnløse; 91

nazismen; 84

nazister; 100; 180

nedarvet; 100

nedbrydning af karakterpanseret; 176

nedbrydning (katabolisme); 242

neddykkede konstruktioner; 40; 42

nedsat i andres øjne; 250

nedskrive og illustrere visioner og drømme; 165

nedskrivninger; 124

nedstyrtet helt; 258

nedværdigende; 179

needs; 102

negativ identitet; 41; 159; 197

negativ entropi; 243

negativ forventning; 39

negative strøg; 294

negativt eller uventet udfald; 257

nej; 195

neoanalytisk retning; 191

nerveimpulsers energi; 117

nervenetværk; 242

nervesystem som organisatorisk helhed; 238

nervesystems partikulære ejendommeligheder; 278

nervøs for at miste; 249

nervøs; 309

nervøse sygdomme; 137

netværk; 341

netværk af associationskæder; 134

netværk af interessefællesskaber og interessekonflikter; 286

neurasteni; 118; 135

neurofysiologisk refleksmodel; 122

neurolingvistisk programmering; 321

neurologisk sygdom; 118

neuron; 122

neuropatologi; 118

neuropsykisk organisation; 239

neuropsykologi; 283; 305

neurosebegreb; 118

neurose; 154; 176

neurosens symptomer; 154

neurotiker; 146

neurotisk; 29

fordel; 192

karakter; 176

opvæksthjem; 189

overdrevne krav om varme

og støtte; 189

symptom; 126

træk; 337

uheld; 139

neurotiskhed; 223

neutrale beredskabsdispositioner; 216

neutralitet; 136

new-look-synspunktet; 27

nicher; 325

niebelungenring; 141

nihilisme; 83; 87

nihilistisk; 63

niveau; 17; 295

eller stadier i erkendelsen;

66

i organismen; 252

i verdensordenen; 241

organisering; 242

overgange; 280

nivellere; 343

nominalbegreb; 223

nominalisme; 63

nomotetisk; 222; 341

non-transcenders; 234

normalfordeling; 224

normalsundhed; 156

normalt besvær”; 334

normer; 48; 50; 285

notecard; 313

noter; 136

noumenon; 73

novum organon; 67

nu-livsfelt; 240

nul-sums-spil; 286

nulpunktet; 329

nutid; 330

nuværende situations virkelighedskrav; 187

ny balance; 253

ny-platonismen; 156

nydelse; 203; 249

nydelsesekstase; 249

nydelseslængsel; 249

nydende; 205

nye

betydninger; 269

effekter; 258

evner; 323

færdigheder; 238

højere evner; 321

livsbetingelser; 336

nære venner; 276

seksualenergier; 123

situationer; 312; 330

sociale mekanismer; 337

subjekt; 115

syndefald; 298

systemkvaliteter; 271

teknologier; 343

teorier; 97

typer af problemer; 334

værdier; 87

nyfødt barn; 328

nyhed ; 312

nyomvendte; 322

nypudsede vinduer; 293

nys; 105

nysgerrighed; 105; 107; 196; 242; 250

nyskabelse; 243; 258

nytte; 204

nyttesynspunkt; 205

nytteværdi; 285

nyttige fiktioner; 166

nådens vidunder; 151

nødvendighed; 82; 84

nøgletemaer; 32

nøjes; 205

nøjsomhed; 203

nølen; 235

nær økologi; 328

nærhed; 124; 197; 333

nærheds-undgående strategier; 171

nærhedsforhold; 171

nærighed; 40; 129

næringsoptagelse; 128

nærliggende forestillinger; 126

nærlæse; 97; 300

nærværende; 277

næsten; 57

O

O-psykologi; 10; 12; 97; 308

objekt; 47; 154; 223; 255

konstans; 227

relation; 108; 191

valg ; 128

forestillinger; 130

objektiv; 275

bestemmelse; 327

betydning; 157; 268

forbindelser; 277

iagttagelse; 223

kundskab; 253

omstændigheder; 268

realitet; 234

relationer; 263

samfunds-produceret

betydning; 213

samfundsmæssige

relationer; 276

virkelighed; 263; 318; 320

ånd; 69

objektiveret; 69

objektivitet; 188; 312

objektivitetspræg; 74

observation; 65; 70; 243; 246; 311; 313

observationsnoter; 313

ocean af usete forestillingsbilleder; 139

oceanisk følelse; 318

off -stage; 292

offentlig; 326

bureaukratisk “moral; 83

sigen og gøren; 140

betydninger; 268

sfærer; 339

offentlighedspræg; 74

offer; 205; 298

ofre sig; 88

ofring; 315

oikos; 332

OK; 299

okkult; 152

okkulte fænomener; 166

okkulte teknikker; 322

okkultisme; 149

olympiade; 300

om-ordning; 243

om-verden; 93

ombryder; 271

omdannelse af reaktionskraften; 271

omdannet subjekt; 271

omfattende; 259

omfattende tekst- billed- og lydhukommelser; 341

omfattende mellemmenneskeligt bekræftede virkeligheder; 319

omfattendehed; 259

omformning; 243

omfortolkning; 35

omgivende genstande; 330

omgivende kulturer; 166

omhufølelse; 249

omklamring; 170

omkostningsreducerende konklusioner; 338

omkringfaren ; 196

omkring mig; 328

omliggende (globale) samfund; 339

omordning ; 124

omsiggribende; 89

omskabelse; 319

omskabelser (metamorfoser); 278

omskrivning; 124

omsorg; 105; 231

omsorgsforælder-tilstand; 295; 304

omsorgsfuld; 39

omsorgstilstande; 307

omsorgstrang; 250

omstillingsreaktion; 56

omstrukturere; 19

omstruktureret voksen-jeg; 189

omstrukturering; 27; 240; 275

omstrukturering af personligheden; 276

omstruktureringsmuligheder; 310

omstændigheder ved behandling; 136

omstændighedhedsstyret; 163

omtaleliggøre; 19; 302; 341

omtalelighed; 317

omtanke; 104

omvendelse; 139; 309

omvending; 134

omvending til modsætning; 185

omverdens egenskaber; 254

omvurdering; 251

on- stage; 292

onani (se også masturbation); 129; 179; 246

onani-tabu; 127

ond; 86; 136; 158; 163; 194; 203; 227; 234; 318

onde mig; 191

onde mor; 191

onde og selvforstærkende cirkler; 322

onder; 48

ondskab; 333

ondskabsfuldhed; 41; 233

one- down; 294

one- up; 294; 301

onsdagsseminarerne; 144

ontogenesen; 124

ontologi; 9; 63; 64; 69; 73

ontologisk; 90

op-hæve; 265

opbevaringssteder; 307

opbygning; 243

opdigtet adfærd; 248

opdragelse; 171

opdæmmede nerve-energier; 121

operationer; 267

operatør; 336

opfaren; 217

opfarende; 257

opfattelse af krop; 193

opfinder; 88

opfører; 53

opgang; 307

opgave; 244

opgavezoner; 193

opgive; 312

opgiven; 249

opgivende; 146

ophidsende; 247

ophobet energi; 126

ophold; 311; 328

opholdssted; 329

opklaring; 121

oplagthed; 308

oplevede emner og kvaliteter; 67

oplevet livsrum; 239

oplevet livsverden; 239

oplevet verden; 89

oplevelse

af andres adfærd; 75

elementer; 73

kvalitet ; 139; 311

liv; 92

molekyle; 71

muligheder; 152

måders; 73

rutine; 306

rutinen i hjemmet; 306; 325

strukturer; 92

verden; 75; 331

åbenhed; 231

oplevelsesmæssige enkeltparametre; 70

oplevet kausalitet; 74

oplevet felt; 71

oplevet fjendtlighed og farlighed; 189

oplysningsfase; 165

oplysningsindhold; 291

opløsningen af sin besættelse; 164

opmuntre; 230

opmærksom; 105

opmærksomhed; 30; 301

opmærksomhed overfor hvad klokken er; 308

opmærksomhedsrytmik; 216

opretning af en jævn energifordeling; 238

oprettende reaktion; 218

oprigtighed; 111

oprindelig; 115

oprindelig herlighed; 170

oprindelighedens viden; 94

oprindelsesfamilie; 329

oprindelseshjem; 330

oprydning; 307; 332

oprører; 298

oprørsfølelese ; 250

opspaltning; 275

opsplitning; 277

opstandne almægtige gudfader i det høje; 132

opstemning af libidoen; 159

opstigningskompleks; 258

opstykning af personligheden; 276

opsætning; 299

optagethed; 91

optagning; 214

optimale menneskelige udviklinger; 232

optimist strategier; 288

optimistisk menneskesyn; 230

opus; 163

opvask; 307; 332

opvågningstilstande; 307

opvækst-vilkår; 342

oral; 128; 193

aggressiv; 177

dynamisk; 190

fase; 128

komplekser; 258

partialdrift; 128

receptiv udviklingsfase;

194

respiratorisk-sensorisk;

194

sadisme; 129

ord; 91; 221; 223; 259; 263

betydninger “kiler sig ind”;

268

bag sproget; 293

forestillinger; 124; 126

skeletter; 152

skifte; 290

sprog; 106

orden; 329

glæde; 249

sans; 129

skema; 161

ordination; 254; 266; 339

ordnet, systematisk viden; 204

ordningssystemer; 202

ordre; 56

organ-mindreværd; 146

organisationslov; 110

organisationsprincip; 111

organisationspsykologi; 337

organisatorisk snille; 333

organisatorisk interesse; 206

organisere sin egen kundskab; 341

organiserende determinerende tendenser; 102

organiserende princip; 110; 111; 131; 189

organiserende processer; 185

organiseret netværk; 224

organiseret rutinemønster; 329

organisering; 329

organisering-konsekvens; 32

organiske motiver; 232

organiske psykoser; 118

organisme; 226

organismens mysterier; 181

organismisk; 241; 267

aktualiseringstendens; 231

helhedsudfoldelses- og -

vækstprincip; 239

og feltteoretiske

synspunkter; 71; 238-259

processer; 193

synspunkt; 252; 326

teori; 238; 279

orgasme; 315

orgasmefunktion; 176; 179

orgasmefølelse; 249

orgasmelignende momenter; 119

orgasmerefleksen; 129; 130; 176

orgasmeskrig; 180

orgastisk potens; 176; 178

orgastisk vegetativ opstemthed; 179

orgiastisk; 310

orgonenergi; 180

orgonkasse; 180

orientering; 254; 306; 327; 329

orientering og mening; 161

orienteringsgevinst; 158

orienteringspunkter; 276

orienteringsrytmer; 305

orificium urethrae; 150

orthodoks freudiansk psykoanalyse; 135-137; 140

ortodoks marxistisk-leninistisk tænkning; 262

ortodokse psykoanalytikere; 142; 186

ostentativ kærlighed; 132

ousia; 64

overbevisninger om pligt; 111

over-eftergivende mødre; 146

overblik; 315; 327

overdreven renlighed; 129

overforkælende; 146

overfølsomheder; 121

overføring; 121; 136 155; 165; 299

overføring;

overføringsneurose; 135; 136; 299

overgang; 88; 270

overgange mellem niveauerne; 280

overgangsbalance; 240; 242

overgangsteori; 35

overgangstilstande; 311

overgearende; 317

overgivelser; 178

overhan; 132

overindividuel; 212

overjeg (se også superego); 57; 112; 127; 130; 131; 136; 140; 141; 145; 177; 185; 212; 235; 258; 294

overjordiske væsener; 315

overlegen situation; 294

overlegenhed; 145; 147; 155; 301

overlejrede selvdynamismer; 192

overlejring; 124

overlevelse; 105; 286

overleve; 100

overmenneske; 87; 100; 164; 316

overmenneskelige evner; 158

overmod; 88; 316

overnaturlige hændelser; 152

overordnet

jeg; 124

mål; 210

personenheder; 213

reflekscentre; 124

sammenhæng; 251

spil; 289

tilgivende princip; 86

virksomheder; 272

over

person; 213

personlig hemmelighed;

152

personlige erfarings-

kategorier; 318

raskelse; 121

regulere; 194

sanselig egenskab; 279

skridelse; 322

skriden; 234; 235

skridende erfaringer; 317

skud; 301

smart; 315

spændinger; 181

stimulering; 306

sættelse af det psykiske

materiale; 124

talelse; 119

tro; 139; 322

verden; 116

vilje; 210; 211; 213

vinde vanskeligheder; 250

vundethedsfølelse; 250

vældende vågenhed; 315

vældes af fortrydelse; 310

P

P-sfære model; 214; 215; 218

pagt med djævelen; 164

palaver; 307; 332

pan-telisme; 117

panikfølelse; 249

panorama af tilstande; 304

papirbleer; 195

papirtiger; 269

par; 285

par-livet; 256

paradigme; 326

paradiset; 173

paradoks; 165

paradoksal kommunikation; 300

paralingvistisk ; 291

paranoia; 101; 118; 135; 181; 290

paranoid; 34

parapsykologi; 314; 320

parapsykologiske fænomener; 152

parasit; 328

parasympatisk; 178; 306

parataxisk; 191; 194; 329

parataxisk forvridning; 191

parataxiske

parathed til associationer; 308

pardannelse; 328

parforhold; 198

park; 326

parkinsonisme; 118

pars pro toto; 170

parter i et system; 287

parthaver; 212

parti; 289

partialdrifte; 128

partialobjekt; 128

participation mystique; 318

parti; 211

partier i spillet; 288

partikulære livserfaringer; 224

partipligt; 269

partner; 160; 256; 328

partnerpleje; 307; 332

partnervalg; 198

passende i situationen; 257

passive modtagelse og inkorporation; 194

passive mål; 128

passivt; 310

passivt inkorporerende; 129; 193

patetisk; 247

patient; 321; 326

patientgøre; 246

patologisk; 300

patologisk kommunikation; 191

patologisk forsvar; 123; 126

patologisk symptomdannelse; 126

patriarkalsk kapitalistisk herskerklasses; 180

patriarkalsk organiseret kapitalisme; 176

patriark; 104

pauser; 311

peak-experience; 233

penge; 287

pengeformidling; 205

penis, skåret, klippet eller bidt af; 127

penismisundelse; 130; 170; 172

percept-genesen; 124

perception; 235; 263

perceptioner; 333; 336

perceptions-situationer; 70

perceptionsfelt; 77

perceptionssystem; 122

perceptuel forarbejdning; 76

perceptuelle akter; 71

perestrojka; 269

perfektion; 249

periferi; 161

perinatale matricer; 174

permanens; 243; 252

permeable; 35

persevererende funktionel autonomi; 225

person; 47; 212; 216; 292

begrebet; 209

centreret; 230

der realiserer de

objektive

samfundsrelationer; 280

egenskaber; 41; 248

egenskabsmålende; 222

erkendelse; 26

hierarkiet; 218

og sag; 209; 213

overvågningssystemer;

15

perception; 75

som objekt; 128; 129

udvælgelse; 15

persona; 159; 160; 163

personae dramatis; 159

personaleudvælgelse; 337; 338

personalisme; 219

personificere; 160

personificerede relationer; 276

personificeringer; 191

personifikation; 160; 164

personlig ; 216

arbejdssteder; 307

basis-drejebog; 299

begær; 140

betydningers sfære; 133

betydningsfylde; 133

bevidste; 160

dilemmaer; 327

dimensioner; 219

dispositioner; 223; 224

dokumentations-magt; 343

dokumenter; 221

drejebog”; 299

egenskaber; 201

erfaring; 258

élan; 92

forestillingsverden,; 160

formålsrettethed; 147

frihed; 52

historie; 330

illusioner; 120

konkurrence; 52

konstruktioner; 326

livsstil; 146

livsverden; 112

maskiner; 342

mening; 262; 268; 269; 273

meningsfuldhed; 268

negativbillede; 159

nu; 219

omverden; 219

organisering af kundskab;

342

psykologiske begreber; 7

redskabers; 339

udtryksmiddel; 341

vej; 163

verden; 219

personlighed; 104 262; 267; 269

centrum; 279

dannelsen; 274; 275

dannelsesproces; 275

egenskaber; 48

egentlige dannelse i

puberteten; 275

egentligste fødsel; 276

enhedsmæssige enteleki;

217

faktorer; 244

forlængelser; 327; 328

formende proces; 218

formidling; 271

hypotetiske struktur; 252

ide; 86

integration; 226

interaktion med verden; 279

kerne; 272

knuder; 275

midte; 219

modning; 224

mæssige armod; 277

nr. 1; 151

profiler; 337

psykologien; 10; 279

psykologifri; 51

signifikante ændringer; 243

som folketing; 140

spaltning; 119

struktur; 208; 278; 279

territorium; 327

test-psykologi; 337

test; 338

træk; 337

træk; 221; 222

typer; 101; 153

udformning; 270

udstrækning; 342

udvikling; 218; 225

udviklings bevægelser; 278

undergravende; 145

variable; 337

vækst og udvikling; 154

væsen; 270

personolog; 253

personologi; 105

personologisk; 258

perspektiv; 7; 17

perversioner; 135; 136

pessimist-strategier; 288

petites perceptions; 116

phallos; 150

philosophie als ob; 285

philosophie des unbewussten; 117

pigers kastration; 133

pigers ødipus-kompleks; 130

pine fantasier frem; 312

pinefulde situationer; 316

pirring omkring munden; 128

pissetrang; 249

plads i søskenderækken; 146

pladser; 325; 326

plageri; 257

plagethed; 250

plakater; 157

plan; 154; 242; 243; 254; 295; 330

plan-konstruktions-processen; 254

planeter; 259

planlægge; 330

planlægger; 254

planstyring; 50

plasticitet; 93

plastikstrøg; 294

plateauér; 178

pleje og forsorg; 212

pligtarbejdets og de kolde afvaskningers domæner; 178

pligter; 111; 337

plural måde; 93

pluralt pseudoselv; 93; 95

poesi; 68

point i selvhævdelse; 294

polarisering; 330

polariteter; 163; 235

politi; 286; 288

politisk; 287

ensretning; 343

modstandere af marxismen;

281

proces; 228

reaktionære systemer; 176

værditype; 206

polvending; 123

polyannaer; 233

polymorf perversitet; 128

pop; 297

poppet; 294

population; 223

portals of nothingness; 199

poserende; 179

position; 48; 50

positiv og negativ selvfølelse; 104

positiv entropi; 243

positive og negative strøg; 294

positivistisk; 280

positivistisk sociologi; 285

posttraumatiske neuroser; 119

potens ; 215

potentialitet; 215

potentielle årsager; 210

pragmalingvistik; 300

pragmatisk motiv; 77

; 78

pragmatiske motiv

pragmatisme; 55; 145; 166; 285

praktiker; 153

praktisk

håndelag; 333

arbejdsamspils

kommunikation; 297

handlings strøm og

eksistentielle retning; 94

hverdag; 302

interesse; 77

psykologi; 311

virksomhed; 263; 265

praleri; 257

preemption; 35

pres; 254; 256; 257; 264; 273

pres på mig; 255

pres-behov; 257

presentation of self in everyday life; 292

primalskrig; 181

primitive impulser; 117

primitivt og oprindeligt forsvar; 126

primær; 235

autonomi; 186

bofunktion; 332

emotioner; 102; 107; 108

grupper; 330

jeg; 117

libido-objekt; 127

masochisme; 131

narcissisme; 128

proces-tænkning; 191

proces; 122; 124; 126;

127; 132

& sekundærproces; 120;

121

prinse- eller prinsesse-position; 146

prisoners dilemma; 286

privat

teater; 121

handling; 140

hjem; 326

illusioner; 67

niche; 328

og subjektive betydninger

og symboler; 191

sfære; 339

ejendoms-samfundet; 279

ejendomsforholdene; 268

sfære; 341

privatsfære; 340; 341

privathed; 328

privathedspræg; 74

priviligerede; 323

priviligeret formidlingsenhed; 165

proaktiv teknologivurdering; 340

proaktivitet; 256

problemer; 204; 301; 329

problemer som kasteskyts; 333

problemfri bruger-grænseflade; 342

problemløsning; 27; 247; 334

problemløsningens psykologi; 333

problemløsnings-processer; 336

problemløsningssituation; 310

problemorienteret; 233

procedurer; 245; 248

procedurerækkefølger; 254

proceedings; 253

proces; 243

aktivitet behov; 251

effekter; 255

kvaliteter; 112

sforståelse; 69

processuel; 258

producerede genstande; 263

produktion; 204; 264; 322

af ideerne; 263

forholdenes udvikling; 261

livet; 50

måder; 262

processerne; 267

sfæren; 115

produktive, samfundsmæssige muligheder; 180

produktivitet; 196

produktudvikling; 340

professionel narcissisme; 18

professionelle teoretiske konstruktioner; 327

professioner; 333

professionspolitisk; 12

profiler; 338

profit; 269

profitmaximerende; 288; 338

programlægning; 329

programmel; 339; 341

programmere deres drejebog; 299

programmeret udefra; 270

progression; 135

progressiv , selvstændigheds-søgende vilje; 171

progressive forehavender; 253

progressiv organisering af forskellige slags hang/trang og følelse; 103

projekt-fællesskab; 212

projektion; 132; 139; 159; 185; 188; 190

projektiv imitations stadium; 55

proletariat; 180

propensities; 102

properties; 255

proportionalitet; 215

proportionssans; 7

propriate; 227

propriate striving; 227; 231

proprium, -et; 224; 228

proprioceptivt ; 305

prospektion ; 254

prospektiv tid; 254

prospektive emotioner; 107

protagonister; 292

protese; 328

protestantisk; 84

protestantisk etik; 115

protestbrøl; 178

protester; 154

protokol; 299

prototaxisk; 191

prototype; 340

prutten; 288

præcision; 223

præg; 74; 75

prælogisk; 139

præmordial; 312

præseksuel seksuallyst; 123; 126

præsentere os selv; 327

præstationsbehov; 223

præstationslyst; 250

præstationsniveautest; 247

præster; 156; 314

præsteskab; 321; 322

præverbal; 40; 42

prøver på mod; 151

psychedelisk; 166; 235; 315; 316

psychopathia sexualis; 119

psyken; 330

psykiater; 316

psykiatri; 118; 230; 321

psykiatriske institutioner; 326

psykiatrisk system; 181

psykisk ; 191

aktivitet; 103

beredskabsdisposition; 216

entropi; 163

flugtmekanismer; 192

funktioner; 270

funktioners husherre; 269

funktionsmåder; 162

fænomener; 72

inflation; 158; 164

kaos; 161

kortlægning; 315

kraft; 314

organisationsformer; 124

processer; 37

realitet; 133; 165

system; 9; 46

teknikker; 314

transformationsproces; 166

vækst; 202; 230

psyko-seksuel udvikling; 127

psyko-sociale gevinster; 297

psykoanalyse; 23; 70; 114-142; 176; 229; 230; 232; 243; 293; 331

bevægelse; 180

pessimisme; 230

politik og mystik; 181

tunge lod; 181

undertrykkende tendenser; 141

psykoanalyseret psykolog; 138

psykoanalytiker; 331

psykoanalytisk; 34; 199; 299

psykodrama; 293

; 299

psykodynamisk udvikling; 275

psykofarmaka; 322

psykofarmakologer; 316

psykofysik; 10; 63

psykofysiologisk ; 305

psykofysisk sundhed; 216

psykofysiske spændingsprocesser; 117

psykogene; 29; 251

psykoidt aspekt; 75

psykologer; 290; 316; 326

psykologiens dilemma; 322

genstand; 50

psykologihistoriske pejlemærker; 70

psykologisk

fare; 277

kraftvektorer; 240

krigsførelse; 248

laboratoriekurser; 152

officersudvælgelses; 248

oprørskhed; 276

understrukturer; 278

psykologprofessionen; 283

psykometrisk synspunkt; 23; 100

psykopat; 315

psykopatisk; 34

psykoseksuel fejludvikling; 119

psykoseksuelle kønsforskelle; 127

psykoseksuelle udviklingsfaser; 120

psykose; 135

psykosociale kriser; 193

psykosocial udvikling; 193

psykosyntese; 166

psykoterapeutisk; 230

psykoterapeutisk datamat-program; 230

psykotisk; 34

psykotiske tilstande; 290

psylocybin; 315

ptolemæisk menneskeopfattelse; 279

pubertet; 123; 274

publikum; 288; 292

pukkelryg; 146

pulje af forsøgspersoner; 244

punktlighed; 333

pusher; 297

puslende og nussende tilstande; 307

puslespil; 246; 247; 326

pyknisk kropstype; 153

pædagogiske særforanstaltninger; 337

pædofil; 123; 159

påbegyndte handlinger; 56

påfaldende; 247

påvirknings-, evne- og egenskabsfaktorer; 203

pålidelighed; 223; 337

pølsevognskunder; 326

påskønnelse; 195; 231; 233; 301

påskønnelsesmotiver ; 232

påstande; 14

påtvinge; 194

påvirke; 338

påvirkningsord; 152

påvirkningssituation; 70

Q

quasi-behov; 248

qvartetter; 256

R

racehygiejne; 100

racist; 159

radikal empirisme; 72

radikal individualistisk anarkisme; 87

radikal realisme; 90

radikal-konservativ dimension; 245

radio; 157; 339; 340

radiolytning; 221

ramme; 288

range of convenience; 34; 50

rapport; 213

rapporteringsindstilling; 308

raseri; 194; 250

rase ud; 250

rask; 232

rastløs fortravlethed; 95

rastløshedstilstande; 307

ratio; 65; 66; 69

rationalisering; 139; 188; 190

rationalisme; 48; 63; 68

rationalist

rationalist; 63; 65; 66; 72

rationalistisk; 136; 319

rationalitet; 204; 317

rationalitets-domineret; 172

rationel; 204

rationel problemløsning; 240

rationelle funktioner; 64; 162

rationel kalkyle; 287

rationelle, strategiske ræssonnementer; 286

ravage; 269

re- integrationsproces; 269

reagere aggressivt; 257

reaktion; 256

reaktionsdannelse; 132; 172; 184; 185; 188

reaktionsmåder ; 217

reaktionstid; 152

reaktionsudsættelse; 188

reaktiv karakterdannelse; 186

reaktiv og spontan handling; 219

reaktive og proaktive, målopsøgende behovsformer; 251

reaktiv aktivitet; 218

reaktivitet på bestemte nøgleord; 338

real-livsfelt; 240

realdefinitorisk gyldighed; 116

realisere sin menneskelige bestemmelse; 278

realisere sine forbindelser med menneskene gennem tingene; 274

realisere sine forbindelser med tingene gennem menneskene; 274

realisering af en handling; 267

realisering af virksomheden; 273

realisme; 63

realistisk; 222

realistisk opfattelse; 235

realitet; 263

realitetspricip; 126; 136; 186; 235

rrealitetspræg; 74

realitetstestning; 132

reallivshændelse; 123

realverdens-krav; 139

receptionsarbejde; 332; 307

reciprocitet; 256

reciprokation; 257

redde æren; 288

rede; 331

redskab; 202; 259; 263; 264; 278; 286; 327; 328

redskaber formidler virksomheden; 265

redskabsbrug; 196

redskabsstruktur; 265

reduktion; 73; 280

reduktionistisk psykologi; 233

reduktive teorier; 155

referencekreds; 276

referencepunkt i et spil af roller; 57

referenceskema; 77

referensgruppe; 50

refleksbane; 122; 124; 191

refleksbanemodeller; 131; 134

reflekscentre; 117

refleks; 102; 140

refleksforsvar; 126

reflekshandlinger; 226

refleksion; 290

refleksiv selverkendelse; 228

refleksivitet; 339

refleksivt; 46

refleksologi; 50

reflektere; 153; 338

reflektere over sit liv; 342

reflektion; 64; 73 265

reflektorisk forsvar; 122

reflexologi; 70

reformulering; 230

regelmæssighed; 49

regelsystem; 50; 204

regerende tendenser i hjernen; 258

region; 240

regissør; 293

registrere; 321; 327

regler; 48; 50; 204; 227; 285; 288

regnancies; 258

regnemaskiner; 315

regression; 124; 132; 135; 139; 185; 188; 235

regression i jegets tjeneste;188

regressionsbilledet; 141

regressiv, fælles-enhedssøgende vilje; 171

regulere negative affekterfaringer; 187

reichiansk vegetoterapi; 176

reinkarnation; 81; 319

reintegration af virksomhedsstruktur; 269

rejse ud i verden; 258

rejse-, nedstignings- og forvandlingsforestillinger; 161

rekapitulation af den artsmæssige udvikling i individets udvikling; 103; 104

reklame; 288; 339

rekvisitter; 292; 293

relation mellem motiver; 274

relationer; 84

relationer til mor og far; 140

relationer til sin fortid; 277

relationssystem; 272

relativ etik; 111; 112

relativisering; 315

relativistisk; 285

relativt varige energikonfigurationer; 190

relevans; 17; 78; 290; 318; 329

horisonter; 308

strukturer; 78

system; 330

relevant; 333

relevant omverden; 326

reliabilitet; 223

religion; 69; 77; 152; 179; 195; 221; 243; 314

religionens, kunstens og filosofiens ønskekompensationer; 173

religionskrige; 322

religionssystemer; 161

religiøs; 316; 321

anfægtelser; 166

ekstase; 179

erfaringer; 70

erfaringer; 181

følelse; 101; 179

følelsessystemer; 105

pirring; 179

stadie; 86

trang; 268

tro; 166

verdensbillede; 318

værditype; 207

religiøsitet; 195

reminiscenser; 308

remsende galskab; 94

rengøring; 307; 332

renhed; 179

renhedsfølelse; 249

renlighed; 140; 223; 329; 333

renlighedstrang; 123

renlighedstræning; 129; 173; 195

renselsesprocess; 323

rensende afreagering; 121

repertoire; 287; 293

replik; 290; 300

reproduktion; 265

repræsentere egen livsverden; 342

res cogitans; 66; 83

res extensa; 66; 83

reservation; 93; 153; 246

resignation; 249; 250

resigneret; 328

resonans; 213; 319

respekt; 36; 287

respektabel; 187

respektabilitet; 138

respiration; 174; 181; 321

ressourcefelt; 332

ressource; 286; 300

ressourceudveksling i forhold til værdimatrice; 300

resulterende kraft; 240

retfærdig magt; 49

retfærdiggørelse; 280

retfærdighed; 104; 205; 234

retningsdispositioner; 204; 210; 211; 213; 217; 271

retningssans; 97; 197

retrospektiv analyse; 290

retskaffenhed; 199

rette” følelser; 299

rettigheder; 337

returpølse; 170

revidere konstruktionssystem; 41

revolutionerende videnskab; 180

revolutionær; 146

rigdommen i dets forbindelser med verden; 277; 278

rigiditet; 35; 178; 223

ritual; 243; 285; 297; 321

rituel fallos; 150

rivalisering; 130

rivaliseringsfantasier; 130

rivalitet; 95

ro; 312

robot; 140

rodløshed; 192

rolle; 47; 48; 50; 270; 285; 287; 292; 293

begrebet; 38; 287

betingende social

indlæring; 50

betingning; 50

fordeling ; 293

konflikt ; 50

konfusion; 196; 197

liste; 287

mekanismer; 57

overtagelse; 59

repertoire- gitter; 42; 43

teori; 60

tilstande ; 295

romantik; 63; 68; 117; 136; 203; 230

romantisk naturfilosofi; 66

romantiske filosoffer; 82

romantiske idealister; 68

romersk; 331

rorschach- testen; 247; 337

ros; 196; 227

roser; 256

rotte; 140; 310

ruelse; 250

rum; 68; 234; 326; 328

rumlig udvidelse af bevidstheden; 320

rumlighed; 92

rummets poetik; 331

rus; 298

rusgift; 332

russisk psykologi; 280

rutine; 308; 313

rutinemåde at behandle det nye på; 330

ryg; 178

rynkede bryn; 178

rystelser; 312

rytme; 118; 205

rytme og takt; 309

rytmiske strækninger og kontraktioner af hele kroppen; 178

rædsel; 172; 249

rækkefølge; 267

rækkefølgers tilbagevenden; 252

rækkevidde; 35

rækkevidde-konsekvens; 34

ræsonnement; 27

rødderne af sine komplexer; 164

rørstrømskhed; 308

røver; 288

råde; 257

rådnende; 93

råstyrke; 333

S

S-psykologi; 10

sadisme; 118; 127; 129; 135; 159

sadistisk; 127; 141

sadistisk beherskelse af moderen; 127

sadistiske impulsers kilde; 129

sadomasochistisk autoerotisk kontrol; 178

sagfører; 224

saglighed; 313

sagn; 132

salg; 204

salmer; 157

samarbejde; 104

samarbejdsproces; 265

samarbejdsvilje; 337

samfund; 279

dannelsen; 48

deformerede; 115

energier; 180

forholdene; 264

forståelser; 49

fysik; 51

fællesskabet; 48

historisk udviklede

redskaber; 265

historiske, sociale niveau;

280

individ; 49

kamp for den menneskelige

personlighed; 276

klasse; 48; 50; 333

krav; 140

opgave; 280

pagten; 67

partiklerne; 51

processer; 50

producerede betydninger;

267

regler; 49

scener; 292

skabt virkelighed; 60; 78

skabte betydninger; 157

subjekt; 271

videnskabelig; 10

videnskaber; 11

økonomisk; 338

samfundsmæssig; 271

betingelser; 262

bevidsthed; 265; 267

moral; 137

motiver; 274

nødvendigheder; 49

positioner; 269

verden; 69

samfølelse; 250

samkvem; 264; 269

samlearbejde; 313

samlejet som slagsmål, afstraffelse, kastration; 133

samle sig; 313

samlivsrelation; 328

sammenhæng; 69; 71; 86; 204; 207; 263; 318

sammenhængende domæner af tankefigurer; 17

sammenhængende livsfilosofi; 235

sammenhængende system af personlige meninger; 276

sammenlignende symbolvidenskab; 161

sammenlåsning; 318

sammensmelting af to eller flere forestillinger; 134

sammensmeltning; 235

sammensmeltning af seksuelle partialdrifter; 130

sammentænkning ; 280

samspil; 55; 285; 295; 329

adfærd; 304

balance; 286

forhold; 57; 290

med maskinerne; 342

mønstre; 291

måder; 190

og tilstandsrum; 328

proces; 52; 57; 256

situationer; 300

samstemmighed; 301

samtale; 120; 245; 290; 307; 332; 333

agoner; 301

analyse; 300

lag; 290

normer; 291

partnere; 302

situation; 289

samvittighed; 196; 227

samvittighedsfænomener; 228

samvær; 91

samværets mange lag; 290

samværs-fælleskaber; 212

samværssted; 307

samværsparathed; 304; 308

sandhed; 15; 66; 136; 204; 213; 234

sandhedsbegreber; 285

sandsynlighedsberegning; 50

sandt menneskelige; 277

sange; 157; 259; 329

sangviniker; 106

sanktioner; 49; 285

sanktioner overfor onani; 129

sansefysiologi; 70

sanseindtryk; 27; 64; 65; 68

sanseindtrykstype; 162

sanselig nydetrang; 249

sanseligt; 74

sansemæssig (kognitiv) aktivitet; 317

sansepåvirkninger modtaget under søvn; 134

sanser; 67

sansning; 84; 91; 162; 224

sat; 249;

sat i skammekrogen; 84

sat uden for døren; 331

save; 312

savn; 107; 249; 250

scenemestre; 293

scene; 78; 325

scene, hvorpå nervesystemets (sjælens) bølger kulminerer; 118

scenesprog; 292

scenograf; 293

schizofren; 291

schizofren afvigerrolle; 292

schizofreni; 60; 92; 135; 149; 152; 153; 291; 337

schizofrenogen; 291

science and sanity; 24

scientia intuitiva; 66

scientology 152; 321

script; 293; 299

se an; 93

se moderen nøgen; 129

second wind; 311

sejrsjubel; 250

seksual

drift; 29; 130; 154

energi; 180; 181

fornægtende, patriarkalske

religioner; 179

fortrængning og religion;

179

partialdriftsobjekt; 130

politik; 179

spil; 293

traume; 173

videnskab; 119

økonomi; 179

seksualitet; 23; 138

seksualitets-gemmeri; 178

seksuel

afholdenhed; 135

frihed; 245

kærlighed; 105; 108

modenhed; 196

mærkværdighed; 119

ophidselse; 306

oplevelse; 123

overgreb; 123

pirring; 179

revolution; 176

spænding; 129

tilbageholdenhed; 104

udvikling; 246

undertrykkelse; 176

ætiologi; 136

økonomi; 180

sekter; 321; 322

sektion af tid og rum fælles; 330

sekundær autonomi.; 186

sekundær dynamisme; 191

sekundær narcissisme; 192; 198

sekundær bearbejdning; 134

sekundærproces; 122; 124; 127; 131; 186; 191; 235

sekundærprocestænkning; 187; 191

sekundært jeg; 117

sekundært selv; 342

selektion; 233

selektionspres; 104

selektive lammelser; 121

selektiv opmærksomhed; 188

selektive og hæmmende funktioner; 139

self-regarding sentiment; 225

selskabelighed; 212

selskabsmenneske; 153

selskabsspil; 293

selv; 6; 7; 38; 46; 57; 93; 95; 112; 161; 165; 186; 193; 207; 222; 225; 226; 228; 231; 233; 279; 287; 309; 326; 327; 329; 342

accept; 231; 235

administration; 327

agtelse; 189; 228

agtelsessentimentet; 104;

105

aktualiserende

mennesker; 233

aktualisering; 230; 232;

238; 239

aktualiseringsbehov; 233

aktualiseringsmotiv; 232

aktualiseringstendens;

231

andre; 38

anseelse; 227

arketype; 163

bebrejdelse; 111

bedrag; 88

begreb; 189; 226

(selv)

beherskelse; 115

bekræftende; 41; 234

bestemmelse; 115

bevidsthed som muligheds-

bevidsthed; 82

bevidsthed; 57; 69; 93; 104; 140

bevægelses-proces; 270

billede; 186; 189; 197; 223;

224; 225; 226; 227; 228

binde sin seksualitet; 178

biografi; 221; 245; 330

disciplin; 323

dynamisme; 190; 208; 294

egen stræben; 227; 228

forglemmende; 234

forlængelser; 227

fornedrelse; 107

fornægtelse; 87; 207

forstærkende “onde cirkler;

189

forstærkende; 191

forståelse; 17; 40; 42; 136;

152; 204; 222; 316

forvaltning; 251

følelse; 53

fremhævende og egoistiske

træk; 146

genopdragelse; 147

glæde; 250

hed; 228

helbredende evner; 319

hævdelse; 104; 105; 145

ideal; 227

indikationsproces; 58; 59;

60

indlysende; 66

indsigt; 235

kontrol; 104; 177; 315

kærlighed; 190; 192

manifesterende territorium;

328

medvirken; 313

modsigelse; 69

modsigende adfærd; 139

mord; 147

natur; 52

nydelse; 190

opfattelse; 52; 328

opfattelsens organisering;

130

opfattelsens udvikling; 226

opfyldende profetier; 39

opfyldende spiral af

forventninger; 37

opgør; 159

opholdelse; 131; 292

opholdelsesdrift; 66; 102;

130; 154

opofrelse; 198

opretholdelsestrang; 67

opretholdelsesviljer ; 211

optagethed; 198; 313

overantvortelse; 311; 312

overgivelse; 312

overskridelse; 316

overvindelse; 312

præsentation; 328

påskønnelse; 111; 231

realisering; 161

refleksion; 47; 136; 152

refleksive processer; 306

relateret funktionel

autonomi; 225; 228; 230

relevant; 226

respekt; 257

scoring; 246

som objekt; 228

som problemløser; 227

som selverkendende

instans; 228

stadfæstende; 234

stimulerende; 253

strangulering; 178

styre; 195

styrende; 203

suggestion; 101

systemet; 191

teori; 23

tilfredshedsfølelse; 250

tillid; 147

udfoldelse; 107; 212; 229

udfoldelsesviljer; 211

udfoldende; 66

udslettelse; 214

villende; 214

virkeliggørelse; 161

vurdering; 54

selvisk stræben efter dominans; 145

selvstændig dygtighed; 145

selvstændig reaktionskraft; 271

selvstændige enheder; 277

selvstændiggørelse af motivsystemer; 225

selvstændighed; 174; 232; 233; 328

selvstændighedsbestræbelse; 227

seng; 227; 328

sengevædning; 258

senil; 34

sens; 75

sensitivitet; 188

sensorimotorisk indlæring; 247

sensoriske og motoriske centre; 117

sensuel og begærspræget moderkærlighed; 130

sentiment;103-112; 207; 225; 255; 273; 289; 304; 326

sentimentalister; 233

sentimenternes relative etik; 111; 112

separation; 170

separationsangst; 169

serialer; 253; 266

serialitet; 205

seriel organisering; 285

serielt tema; 257

serier af drømme og visioner; 164

serviceydelser; 340

settings; 292

selvstændighed

sex (se også seksualitet); 105; 107; 287; 290; 298; 333

shakere; 315

sideoptagelser; 311

sidespring; 308

sidste teori; 97

signal; 274

signalement af sig selv; 42

signifikant symbol; 56

sikkerhed; 34; 313

behov; 233

dimensionen; 189

følelse; 249; 250

motiver; 232

narkoman; 190

orienteret; 33

systemer; 340

sikre mod tilbagevenden; 185

sikre sit eftermæle; 95

simple dyadiske temaer; 257

simulerede processer; 336

simuleringer af hjemmeliv; 342

sin biografis byrde; 276

sin egen lige; 279

sindbilleder; 323

sindslidende; 89

sindstilstande; 181; 302; 304- 320; 326

sindstilstandsdimensioner; 305

sindstilstandes mangfoldighed; 310

sindsyge; 139

singulær måde; 93

sippet; 257

sitrende, frugtbar stemning; 312

situation; 78; 80; 202; 217; 223; 285; 292; 295; 313; 325; 329

situation, der udløser; 251

situations- konstruktions system; 293

situationskontekst; 341

situationsspecifik; 309

sjovt; 288

sjæl 66; 69; 81; 116; 156; 160; 225; 226; 285; 318; 319; 331

(sjæl)

bosætning; 331

frelse; 156; 322

kraft; 66

liv; 9; 202; 311

monader; 66

muligheder; 89

rejse til døden; 161

rejser; 321

sorg; 156

vandring; 320

vilje; 66

sjælelig

behjælpelighed; 313

fang; 312

husholdning; 309

lunhed; 312

naturlære; 311renselse;

120

pinsler; 138

spirekraft; 313

udstråling; 315

vejledning; 322

vækst; 323

skabe; 331

skabe sig selv en ny oprindelse; 133

skabeloner; 25

skabelse; 165

skabelsesprocess; 279

skaben; 251

skabende bevidsthed; 201; 202

skabende formåen; 225

skaberglæde; 249

skabertrang; 249; 258

skabsbøsse; 159

skade (såre,straffe); 301

skal-vi-sove-eller-hvad-spil; 289

skala; 246

skam; 53; 107; 138; 195; 227; 250; 254

skedulering; 254

skelet til et skema; 278

skelne det virkelige fra det hule; 233

skelne mellem sig selv og omverden; 128

skelnen; 186; 188

skema; 253; 330

skemalagt omverdens-hændelse-struktur; 285

skemalægning; 254

skepticisme; 68

skide på; 129

skidetrang; 249

skik og brug; 212

skingrende sindsyge; 315

skinsyg på faderen; 127

skjule sin vrede; 189

skjult eksperimentobservation; 247

skjult og upåagtet; 273

skjulte begær; 133

skjulte handlinger på et indre plan; 251

skjulte signaler; 289

sklerose; 118

skole; 322; 246

skolealder; 196; 227; 275

skoleklassens fritime; 326

skrevne og trykte medier; 341

skrift; 340

skrifte- og syndsforladelses-maskiner; 339

skriftefase; 165

skrig, der aldrig blir skreget; 177

skrivebord; 328

skrivemaskine; 340

skrive en afhandling; 253

skubben fra fortiden; 187

skue-måder; 72

skuepladsens illusioner; 67

skuespil-metaforen; 293

skuffelse; 107; 130; 312

skuffelse ved ikke at være påskønnet ; 250

skuffende; 247

skuffer; 331

skuldre; 178

skyethed; 93

skygge; 159; 160; 163

skygge-selv; 139

skyggebilleder; 64

skyhed; 223

skyhede overfor det genitale; 179

skyld; 53; 84; 86; 95; 138; 196; 227; 299; 301

skyldbetynget trods; 171

skyld for egne fejltagelser; 147

skylde de andre sig selv; 95

skyldfølelse; 39; 171

skyldsforbunden; 254

skyttegravskrig; 289

skæbnedrama; 11

skæbnens skød; 140

skænderi; 289; 307; 332; 333

skønlitteratur; 106; 119; 120

skønne,det; 205; 213; 234

skør; 315

skærende og tændergnidslende; 310

skærper; 224

slangekraft; 320

slange; 151; 157; 319

slatten til at komme ud af sengen; 309

slave af indskydelser; 111

slave, der gør oprør; 279

slave slet og ret; 279

slave, der tilpasser sig; 279

slip; 312

slippe; 300

slumrende identiteter; 158

slumrende vækstområder; 181

slægtninge; 246

slægtserfaringer; 320

sløseri; 333

smags-effekter; 293

smarthed; 333

smerte; 104; 121; 122; 181

smerte- og utilpashedstilstande; 307

smerteblandet lyst; 129

smertefulde lidelsesformer; 131

smertes; 310

smide masken; 84

smidt på porten; 331

smuldrende; 93

små; 331

små perceptioner; 116

små tidsudsnit; 259

små ting i livet; 277

småborgerlig kultur; 319

småbørn; 340

smågrupper; 241

småtossede; 315

snak; 307; 332

snak om vejret; 297

snakkesalighed; 223

sneglehus; 331

snyde; 288

snydning; 247

snyltedyr; 159

social

akter; 330

angst; 191

antropologer; 199

arbejdere; 316

behov; 49

degradering af

personligheden; 276

delsystemer; 50

demokrater; 181

dyr; 50

erfaringer; 245

extro- ctr. introversion; 223

felt; 71; 241; 325

forsorg; 338

fænomenologi ; 76

handlen; 212

hjælp; 174

indlærings teori; 23

integration; 48

integrations-mekanisme; 49

interesse; 145; 189; 234

komplementaritet; 213

kontakt og engagement; 147

kontakt; 232

liv som spil; 293

liv; 103

love; 285

medicinsk; 144

og psykiske

integrationsfaktorer; 332

omgang; 246

problemer ; 192

psychology; 103

psykologi; 12; 48; 60; 283;

341

psykologisk

forståelsesramme; 326

psykologisk; 54

psykologiske fagområde;

325

psykologiske problemer;

280

relationer; 277

relationsudvikling; 275

revolution; 176

ros og skam; 104

samspil; 55; 144

sanktioner; 140

selv; 95

selver; 189

skam; 227

solidaritet; 197

synspunkt; 23

systemer; 325

tilpasnings-processer; 189

usikkerhed; 228

virkelighed; 77

værdi; 195

værditype; 206

socialisering; 49; 254

socialisme; 214 269

socialistisk; 274

socialistisk samfund; 276

socialitet; 153

socialitets-konsekvens; 37

socio-fænomenologisk perspektiv; 306

sociokulturelle forhold; 199

sociologer; 248; 316; 326

sociologi; 48; 202

sociologien

sociologiske anskuelse; 49

sofa; 136

soldat; 224; 239

solen; 157; 258; 259

solidaritet; 213; 269

som i et spejl; 279

som om; 145; 288

som-om filosofien; 285

somatiske handicap; 146

sorg; 107; 250; 304; 312

sorg- og fortvivlelsestilstande; 307

sorge; 91

sort slør; 247

sorteringsarbejde; 313

sorti’er; 293

sovesteder; 307

sovjetborger; 262

sovjetisk psykologi.; 49

spaltningsbegreb; 120

sparetrang; 249

spark mig; 293

sparsommelighed; 204; 333

spastiske lammelser; 118

specialisering; 12

specialist-rollen; 317

specialist; 230 314; 338

specialistviden; 337

spejderdrenge; 233

spejljeget; 53

spejlselvet; 227

spektrum

af aktiviteter; 326

af husholdnings-

funktioner; 332

af kropstilstande; 321

af ret forskelligartede

tilstande; 309

af sindstilstande; 304;

311

af stræbensformer; 102

spekulation; 67

spekulationstræk; 287

spekulativ; 65

spekulativ fornuftsforklaring; 68

spekulere; 245

spidsborger; 86

spil; 285; 299; 333

beredskaber; 295

betragtninger; 288

fri personligheder; 299

fri relationer; 299

fri udveksling; 298

kontekst; 287

mængde; 289; 290

om at have ret; 289

om oplevelse; 287

om overlevelse; 287

paradigme; 288; 309

strategier; 298

teoretisk begreb; 286

teoretisk; 191; 292; 293;

300

teoretiske opfattelser;

326

teori; 284; 292

vi spiller; 283

spiller; 287

spillerumsbredde; 215

spiritisme; 149; 314

spiritistiske seancer; 152

spise-samværssted; 307

spiseglæde; 249

spisevægring; 119

splittelse; 197

spontan; 233

spontan tankestrøm; 73

spontan aktivitet; 219

spontan hypnoidtilstand; 121

spontaneitet; 115; 242; 298; 315

spor efter personens handlinger; 75

sport; 105; 327

sprednings- eller fortyndingseffekt; 126

sprog; 27; 49; 55; 124; 212; 263; 265; 300; 310; 328

sproget, ordene og begreberne som redskaber; 265

sprogets rum; 331

sprogets samfundsmæssige redskabsfunktioner; 265

sproghandlinger; 56

sproglig genspejlingsprocess; 274

sproglige genspejlingsproces; 265

sprogvaner; 49

spådomskunst; 315

spænding; 288

spændings mest hensigtsmæssige ophobning; 135

spændings-øgende processer; 225

spændingsdispositioner i hjernen; 248

spændingssystemer; 248

spændingstilstand; 251; 306

spændingsudligning; 239

spørgeskema; 153

SS; 181

stabilitet ; 243

stagnation; 198

stammefolks karakteristika; 101

stammens illusioner; 67

standardkontaktform; 93

standardskæbne; 139

staten; 321

statiske struktur-opfattelse; 258

statist; 297

statistisk orienteret videnskab; 50

statsborgerpligter; 212

statsfilosofien; 262

status ; 50

status nascendi; 312

status- og magtstræb; 248

stavnsbindende mekanismer; 330

sted; 329

steder; 285; 326; 331

stederne i boligen; 307

stedsorientering; 215

stemninger; 94; 273; 308; 311

stemninger af en mere oprindelig natur; 312

stemplingsprocesser; 60

stereotypier; 140; 269

stil; 251; 313; 330

stilhed; 310

stiliserede og forudsigelige udvekslinger; 297

stille vidne; 309; 317

stimulerende motiver; 274

stimuleringsfunktion; 274

stimulus-respons-enheder; 253

stimulusord; 247

stimulussult; 294

stivhed; 178

stjerne; 165; 259

stjæle; 277

stof; 64; 243

stof, struktur og permanens; 252

stofskifte; 287

stol; 328

stolt; 245; 258; 299

stolthed; 53; 104; 227; 250

stooge; 247

stor og stærk; 130

storby; 306; 318; 321

store byer; 83

store hemmelighed; 151

storhedsvanvid; 181

straf; 29; 49; 104; 246; 277

straffe andre; 129

straffe de voksne; 129

straffes; 286

straforienteret; 228

strakthed; 312

strategi; 254; 315

strategiske ikke-nulsumsspil; 286

strategiske spil; 286

stream of consciousness; 70

streng chef; 295

stress; 306

stroke; 293

structures of the life world; 76

struktur; 243; 252

struktur i subjektets samlede virksomhed; 275

struktur kontra process; 90

struktur-funktionalisme; 50

strukturelle dispositioner; 215

strukturelt rollesyn; 48

strukturelt sociologisk synspunkte; 50

strukturere tid; 298

strukturligheder; 241

strukturniveauer; 208

strukturændring; 240

stræben; 27; 101; 254

stræbsomhed; 223

strøg; 294; 297

strøg-knaphedsøkonomi; 294

strøm af kraftfuldt subjektivt liv; 140

strøm af modspillere; 288

stråmand; 297

strømmene fra tv, radio og telefon; 343

studerende; 330

studiearbejde; 332

Studien über Hysterie; 122

stue; 307

styrer og organiserer alle psykiske processer; 102

styrke; 145

styrmand; 51

stå i stampe; 158

stå inde for noget eller nogen; 84

stå ved; 199

stædig; 299

stædighed; 129; 195; 257

stærke oplevelser; 312

stærke sider; 245

stærkeste; 206

større aktivitetsenheder; 253

større enheder; 284

størrelsesordener af procesomfang; 112

subcortex; 117

subjekt; 12; 47; 59; 154; 160; 255; 262; 263; 269; 278

erfaring; 276

erfaringsmåde; 73

for samfundsmæssige

relationer; 270; 284

for åndelig virksomhed;

280

handlinger og operationer;

268

konstans; 227

opfattelser; 115

relevante egenskaber; 255

samfundsmæssigt væsen;

276

som selvbevidsthed; 69

virker gennem det ydre;

271

virkning på andre

menneske; 256

virksomhed; 266

subjektiv

-empirisk psykologi; 271

afbildning; 263

betydninger; 132; 138; 268

erfaringer; 67; 137

imitation stadium; 55

kvaliteter; 240

meningsprovinser; 329

opfattelse; 115

relevante effektmuligheder;

255

sammenhængende verden

af tanker, følelser og

forestillinger; 153

typificering; 77

verden; 93

videnskab; 310

virkelighed; 317

ånd; 69

subjektivitet; 17

subjektivitetspræg; 74

sublimering/sublimation; 131; 132; 138; 139; 141; 161; 184; 185; 188; 226

subsidiaritet; 251

subsidiaritetsrækker; 251

substans; 68; 81

substansens jordiske paradis; 331

substitution; 188

succesion af erindringssystemer i det ubevidste; 191

succes 242

succes for sig selv; 274

successioner af momentane felter; 252

sucessive livsepokers forståelseform; 124

sufflør; 293

suggestibel søvntilstand; 119

suggestibilitet; 105

suggestion; 54; 119

suicidal; 84

sult; 107; 117; 190; 294

sult- og tørsttilstande; 307

sump; 158

sund egoisme; 131

sund fornuft; 77; 317

sund personlighed; 231

sund psykologisk fornuft; 144

supercard; 313

superego( se også overjeg); 258

supermagter; 286

surhed; 302

suspenderet; 40; 42

suspensionstilstande; 311

sut; 128

sutning; 128

sutteklud; 128; 227

suverænt lederskab; 67

svage og stærke forestillinger; 116

svages illusion; 87

svaghed; 145; 298

svaghed i nervesystemet; 119

svagheds- og modløshedstilstande; 307

svagt jeg; 176

svangerskab; 173

svar-beredskab; 295

svigtet; 310

svin; 159

svindler; 315

svineavl; 342

svineri; 333

svingninger; 118

syfilis; 119

syfilitisk hundepikkethed; 180

sygdom; 330; 333

syge; 309

sygepleje; 332

symaskine; 315

symbiose; 328

symbol; 56; 134; 135; 165

symbolanvendelsesbaseret; 59

symboldannelse; 202

symbolkategorier; 159

symbolknudepunkter; 159

symbolsk interaktionisme; 48; 49; 52; 54; 55; 59; 60; 189; 191; 263 265; 291; 292

symbolsk redskabsværdi; 292

symbolsk; 139; 332

symbolsk interaktion; 332; 326

symbolske rammer; 342

symbolverden; 319

symbolværdi; 292

sympati; 54; 104; 105; 213; 250

sympatisk; 178; 206; 306

symptom; 132

synd; 86; 151

syngen; 315

synkronicitetsbegreb; 166

synkronisering af menstruation; 308

synsfænomener; 70

syntaxisk; 191

synteli; 210; 211; 212; 213

syntese; 66; 69; 235

syntetiserende ego; 189

syntetiseringsarbejde; 156

synton; 295

syslen med samlinger; 312

system; 224; 241

af dynamiske kræfter; 106

af forbindelser med verden; 276

af funktions- og

tilstandsrutiner; 307

af kræfter; 107

af objektive relationer; 263

af relevanser; 330

af samfundsmæssige

relationer; 262

af sentimentsystemer; 112

af vaner; 327

egenskaber; 270; 279

førbevidst; 124

komponenter ; 50

teoretisk; 280; 291

teoretiske synspunkter; 267

teori; 241

ubevidst; 124

sædelig; 179

søgemodel; 310

æregenhed - anderledeshed; 209

særegne; 222

særlig

oplevelsestilstand; 309

følsomheder; 316

sindstilstande; 314

særskilthed; 333

formåen; 316

bevidsthedstilstande; 290

særpræg; 229

sætte livet på spil; 212

sætte i bero; 78

sørge for sig og sine; 235

sørgen-for-noget-hed; 91

søskende; 246

søskendejalousi; 146

søvn; 128; 332; 305; 307

søvnigheds- og indsovningstilstande; 307

søvnløshed; 119

søvnmængde; 333

sårbar; 257

sårbarhed; 88

såre; 246

sårende bemærkning; 302

såret; 299

såret forfængelighed; 250

sårethed; 88

T

T.A.T; 258

ta´ sig selv og sine opgaver overdrevent højtideligt; 313

ta’ gas på nogen; 246

tab af penis; 129

tabe ansigtet; 84

tabe sig selv i det andet; 69

taber; 286

tabte drømme; 133

tabu-overskridelse; 138

tabula rasa; 67

tage- og holde fast dynamismernes; 194

tage sig sammen; 313

tage gas på gæsterne spil; 289

tagen parti; 130

tage for givet; 329

tage hånd om; 311

tage sig sammen; 313

taksonomier; 259

taktikker; 254

tale; 255

talefod med drømmescenen; 159

talehastighed; 309

talekur; 120; 121; 123; 126

talemåder; 106

talens funktion; 90

talent; 245

tandbrud; 194

tanke; 6; 53; 110; 255; 330

figur; 19; 52; 241; 281

frembringende; 312

fuldhed; 308

konstruktioner; 24

kræfter; 315

læsning; 314

og adfærds styrer; 269

overføring; 320

processer; 123

virksomhed; 265

tantrisk yoga; 161; 181

taoistisk; 345

Tätigkeit; 263

teater-eller skuespilsparadigme; 292

tegn og pres indefra; 139

tegneserier; 157

tegnetavle; 340

teknikker; 314; 316

teknisk; 245

teknisk forbindelsesled; 339

teknologi-vurdering; 340

teknologier; 342

teknologiers sociale konsekvenser; 337

teknologiudvikling; 196

tekstbehandlingsprogrammer; 313

tekstmængder; 340

telebombardement; 341

telefax; 339

telefon; 315; 339; 340

telefonkontakt; 307

telefonsystem; 339

telekinese; 314

telematik; 336

telematisering af privatsfæren; 339

teleologisk ; 103; 164

telepati; 314

teletjenester; 341

teli; 210

telos=vilje; 210

tema; 256

tema-analyse; 257

temabegreberne; 258

tematisk apperceptions test (TAT); 245; 247

tematisk disposition/tilbøjelighed; 257; 258; 294; 310

tematisk relevans; 78

temperament; 13; 112; 216; 224; 245; 278

temperamentsforskel; 155

temperamentslæren; 153

temperatursansen; 70

tempo; 309

temporal integration; 252

tendens; 102; 215; 216

tender-minded; 223

teologer; 316

teoretiske tanke; 263

teoretisk værditype; 204

teoretisk fysiks modelverden; 239

teoretisk virksomhede; 277

teoretisk værktøjskasse; 19

teori; 4; 17; 24; 245

terapeut-patient forhold; 317

terapeut; 147

terapeutisk; 332

terapeutiske målsætninger; 136

terapeutiske programmer; 338

terapi; 118; 133; 156

terapier som ætsemidler; 156

terminalarbejde; 339

territorie; 24; 286; 287; 327

terrorisme; 333

teser; 69

test; 244

testning; 337; 338

testprogrammer; 338

testpsykologi; 100; 223; 337

text; 339

thanatos; 102; 138

thematic apperception test; 258

theory Z; 234

thetha/bølger; 305

thorakalt åndedræt; 178

tid; 68; 86; 234; 326; 328

afsnit; 252

bundne process aspekter;

90

fordriv; 297

geografi; 305; 327

horizonter; 153

løs verden; 204

løse sten; 151

og steds-løs

logikprogrammering; 340

omvending; 188

opdeling; 254

perspektiv; 153; 253; 259

289; 317;

plan; 302

pres; 306

punkt; 240; 285; 326

rejse; 320

rigelighed; 306

rum; 252

skemaer; 254; 327; 341

struktureringssult; 294

svarende selvforståelse

og verdensforståelse; 81

tagning; 247

(tid)

typiske sociale baggrunde;

192

udstrakte helheder; 252

udstrakte mønstre af

symbolske processer; 252

udstrakte virksomheder; 253

ånd; 202

tidslig integration; 285

tidslig udvidelse af bevidstheden; 320

tidslighed; 92

tidsligt integreret handling; 267

tidsligt integreret; 305

tidlige seksualoplevelser; 123

tidligere generationers erfaringer; 157

tidligste barndomserindring; 147; 246

tidligste udviklingsfaser; 258

til-blivelses-process; 226

til-stede-væren; 90

tilbage-spejling; 47

tilbageføring; 312

tilbagegribende indordning; 76; 276

tilbageholde; 129

tilbageholdelse af information; 286

tilbageholdende, retentive; 193

tilbageholdenheder; 195

tilbagekobling; 300; 317

tilbagestræben; 173

tilbagetrukket; 155; 189

tilbagetrækning; 174; 207; 297

tilbagevenden til livmoderen; 172

tilbagevenden til mørke og død; 258

tilbagevendende

konfigurationer med andre

behov; 251

sindstilstande; 327

temaer; 31

tidsforhold; 252

tilbliven; 92

tilbyde; 300

tilbøjeligheder; 102; 105; 251

tilegnelse og forandring af virkeligheden; 263

tilegne; 265

tilfredshedstilstande; 307

tilfredsstillelse; 101; 108

aktivitet; 128

muligheder; 251

tilstande; 308

tilfældighed; 64; 286; 331

tilgivelse; 298

tilgængelighed; 240

tilhørighedsfølelse til det skabte; 249

tilhørs- og kærlighedsmotiver; 232

tilhørsforhold; 276

tilknytning; 93

tillid; 49; 93; 195

tillid til sig selv; 195

tillidsfuld; 195

tillidsfuldhed; 107

tillidstype ; 194

tillukkethed; 322

tilpasning; 115

adfærd ; 222

barn; 295; 299

barnstilstand; 295; 304

former; 189

krav; 306

problemer; 189

strategier; 189

synspunkter; 239

tilpassende reaktion; 218

tilregnelighed; 47

tilskrevne følelser; 53

tilskuere; 292; 293

tilstand; 257; 285; 314; 317

baner; 327

beskrivelse; 308

definitione; 304

dimensioner; 304; 306; 308

etiketter; 310

kontrol; 315

måder; 217

paradigmerne; 309

parameter; 308

repertoire; 308

roller; 295

skift; 305

specifik; 309

vaner; 309; 310

vi gennemløber; 283

tilstede-væren; 90; 91

tilstede-værens forfald; 91

tilstedeværen-i-verden; 84

tilstedeværende; 275

tilstå; 286

tiltrække; 255

tiltrække andre; 246

tiltrække opmærksomhed; 255

tiltrækkelses- og frastødelsesværdier; 139

tiltrækning til det autoritære regime; 192

tilvænning; 216; 234

tilværelsesangst; 170

tilværelsesforståelse; 62; 81

tilværelsestemaer; 308

timeligheden; 85

timetabeller; 329

ting; 84; 227; 328

tingenes ubønhørlige gang; 310

tingsforestillinger; 134

tingsliggørelse; 213

tingsverdenen; 275

tisse; 129

tissemand; 170

tisseriets totale drengespejderselvkontrol; 178

tjald; 320

tjenesteydelser; 287; 301

TM; 321

to scener; 121

to-faktor-teorier; 270

tobak; 315

toilet; 307

tolerance; 36

tolerance for flertydighed; 16

tolerere ulyst; 122

tolkning; 77

tomhedsfølelse; 249

tommelfinger; 128

toning; 219

tonus; 306

tonusbølger; 178

top-down-approach; 267

topisk model; 121

topoanalyse; 325; 331

topologisk psykologi; 239

total opmærksomhed; 234

totalitet af situationsskiftende selvfølgeligheder; 78

totalitet; 207

totalsammensmeltning; 310

totalsituation; 240

totemdyr; 132

totemistisk broderfællesskab; 132

tough-minded; 223

tradition; 83; 89; 151; 329

traditionelle medier; 340

traffik-spil; 288; 289

trance; 314

trancetilstande; 316

trang; 101

trang til at bevæge sig; 107

trang til at sove; 107

trans-personlig; 180; 318; 328

transaktionelle reaktioner; 295

transaktionelle udspil; 295

transaktioner; 285; 286

transaktions-analyse; 293; 300

transaktionsanalytisk encounter- gruppe; 299

transaktionssystemer; 302

transcendens; 164

transcendent væsensskuen; 62

transcendental reduktion; 73

transcendental subjektivitet; 73

transcendent mystiker; 207

transcendent funktion; 163

trancenderende og mystiske tilstande; 307

transcenders; 234

transformatione af udtryksformen for de personlige klasseegenskaber; 276

transformationer af subjektet; 271

transformative psykiske processer; 242

transpersonal psychology; 234

transpersonlig ; 158; 314; 322

Trauma der Geburt; 169

traumatiske erindringer; 121

travlhed; 306; 322

travlhedstilstande; 307

travlt; 309

tredelingen i det, jeg og overjeg; 192

tredje magt; 229

trehjulet cykel; 227

trekanten mor- far-barn; 127

triader; 256

trinforskellige systemniveauer; 241

trinvis differentiering; 27

triumf; 250

trivialiteter; 317; 334

trods; 105; 170

trodsberuselse ; 250

trodsfølelese; 250

trofasthed; 111

trold; 194

troldkvinde; 164

troldmænd; 141

trone af guld; 150

troskab; 197

truende indre impulser; 132

trukket af fremtidem; 187

trummerum; 316

trusler; 39; 44; 246; 249; 255; 286; 287

trusselsforestilling; 126

tryghed; 91; 194; 232; 249

tryghedsfølelse; 250

træ; 157

træfning; 289

træk; 224; 286; 290; 294; 300

træk i forhold til spil; 300

træk-begreb; 222

træk-psykologi; 154; 222

trækforskelle; 223

trænet observation; 70

trænge ind i hendes krop; 129

trængen ind i brystet; 194

trængende; 249

trøst; 301

trøste; 257

træthedstilstande; 307

tungetale; 321

TV; 157; 306; 340

TV-avisen; 50

TV-narkomani; 269

tvang; 115; 235

tvangsfamilien; 180

tvangsforestillinger; 122; 179

tvangsmæssige behov for intellektuel vished; 259

tvangsneuroser; 129; 135

tvangsneurotikerne; 126

tvangs-neurotiske symptomer; 123

tvangsneurotiskhed; 337

tvangspræget intimitet; 198

tvangspræget omsorg; 132

tvangstanker; 118; 139

tvangsægteskabet; 180

tvedelings-konsekvens; 32

tveetydighed; 188; 300

tvetydighedstolerance; 37; 188; 259

tvivl; 16; 66; 188; 195

tvivl om eget værd; 290

tvivl-troes dimensionen; 88

tvivlende; 35

tvivls- og konfliktsituationer; 111

tværfaglighed; 316

tydning; 317

tydning af fantasier; 134

tyngdekraftfelt; 239

type; 18

typebegreb; 223

typifiering/typifikation; 315; 328; 329

typikalitet; 77; 78

typiske hverdagslige samspilssituationer; 190

typologi; 101; 106; 234

typologisk; 155; 203

tyran; 160

tyv; 277

tåbe; 233

tøj; 227; 327

tøjpasning; 307; 332

tælle; 203

tømmermænd; 298

tændernes frembrud; 129

tænders gnidsel; 178

tænke om at tænke; 227

tænke sig snæver; 311

tænketype; 162; 204

tænkning; 27; 56; 91; 162; 224; 265; 332; 336

tænkning efter logiske regler; 124

tænkningens verden; 66

tænkte forløb; 254

tørre, kolde, lyse; 170

tørst; 117; 141; 190; 249

tætte parforhold; 328

U

u-egen-tlig; 91

u-helbredelighed; 131

uafhængig; 234

uafhængighed; 250

uafhængigt eksisterende virkelighed; 263

uafsluttede opgaver; 334

ualmindelige virkeligheds-tilstande; 319

ualvorligt; 288

uartig; 227

uartikuleret baggrund; 77

ubehagelig følelsesmæssig bismag; 274

ubeslutsomhed; 188

ubestemmelige flydende; 161

ubestemt horizont; 78

ubestemthed; 75

ubetinget virkelig; 81

ubetydelighed; 158

ubevidst; 116; 120; 157; 208; 235; 258; 291; 310; 331

hus; 331

komplekser; 152

modsætningskompleks; 208

processer; 139

ønskefantasi; 134

ubodeligt fortrudte; 92

ud af kontrol; 300

udadvendthed; 153; 163; 196; 308

udbygning af sit konstruktionssystem; 33

udbytning; 115

udbytte af sjælsevner; 311

udbytte; 289

uddannede psykologer; 338

uddannelse; 232

uddrivelse; 170; 258

uddrivelse af et paradis; 89

uddrivelse på det tørre; 170

ude på noget; 196

ude-ved-hed; 91

udefra struktureret information; 341

udefra-oppefra perspektiv; 50; 241

udelelig; 145

udelt enhed; 161

udelukkelse; 256

uden bestyrelse; 311

udenadslæren; 18

udenfor ; 329; 331

udenfor tiden; 311

udenforstående forskerinstans; 341

udenomskropslige værktøjer; 315

udfald; 286; 297

udfaldsusikkerhed; 286

udfaldsveje; 283

udfoldelse; 215

udfoldelsesmuligheder; 315

udgangs (eggressions) kompleks; 174

udgangspunkt; 329

udglatte; 224

udhules; 268

udkanten af psykologien; 322

udløsende pres; 248

udløsende reaktion; 218

udløsning for drømmeønsket; 134

udløste behov; 256

udnyttelse; 298

udrustet; 216

udråb; 56

udseende; 53

udskiftelige rolle-indehavere; 326

udskillende, eliminative; 193

udskydelse; 301

udspillerens hovedtræk; 298

udspytning; 128; 194

udspørgen; 245

udstrakt omsorg; 198

udstrakt natur; 66

udstrækning af engagement; 198

udstrækning af selvet; 235

udstrækning eller udvidelser af erfaringen; 320

udstrålende formning; 219

udstødthed; 83; 197

udsyn; 287

udsættelse; 197

udsættelse af behovstilfredsstillelse; 122; 186

udsættes for; 255

udtryk; 75

udtrykke; 309

udtrykke velvilje; 256

udtryks- og tolkningsskema; 330

udtryksadfærd; 222; 224

udtryksfylde; 158

udtrættelighed; 216

udtømmelse; 105

udvalgt; 151; 206

udveksling; 256; 300

udveksling af goder; 287

udvekslings-spilleregler; 205

udvekslingsforhold; 205; 284; 287

udvekslingsorientering; 205

udvekslingssystemer; 286

udvendigt; 288

udviklet virksomhed; 262

udvikling; 270

-psykologi; 140; 209; 283; 299

af et jeg; 193

af evner og egenskaber;

215

af færdigheder; 329

af psyken; 161

af social-proces; 193

bevægelsen; 278

bremsende

kompensationer; 145

drama; 208

faser; 208

forløb; 276

hæmmende

selvoptagethed; 146

kriser; 197; 275

lære; 99

mæssig kontinuitet; 103

opgaver; 235

situation; 274

synspunkt; 27

trappestige; 316

udvorteshedens form; 68

udødelig sjæl; 52

udødelige ; 226

udødelighedskompleks; 258

uegennyttig handling; 108

uegentlighed; 90; 91

uendelig bekymrethed; 95

uendelig kædestruktur; 116

uendelige muligheders onde; 83

UFOer; 315

uforanderlig; 81

uforbundne bevidstheder; 316

ufordømmende; 235

uforklarlige tvangstanker; 126

uforsigtighed; 333

uforstyrrelighed; 199; 312

ufyldt; 254

ugebladsillustrationer; 257

uhåndgribelige agoner; 301

uhåndgribelige spilmængder; 291

uhørt; 319

uigennemsigtig som et spejl; 136

uigennemskuelighed; 302

ukorrumperet barn; 298

ukultiveret; 115

ultracard; 313

ulykkelig kærlighed; 250

ulystbetonede forestillinger; 122

ulysttilstande; 117

umenneskeliggørelse; 229; 338

umenneskelighed; 229

umiddelbar fremtræden; 75

umiddelbare oplevelser; 70

umiddelbar; 74

umiddelbart givne; 75

umusikalitet ; 41

unatur; 115

unaturlige optræden; 179

under dynen; 313

under- eller overliggende ordrer og instruktioner; 291

underforståede personlige betydninger; 191

undergang; 88

underholde andre; 246

underholdende; 288

underholdning; 105; 269; 301; 316; 322

underholdt; 290

underjordisk unævnelig gud; 150

underjordiske; 315

underkaste; 276

underkastelse; 104; 105; 276

underkastelsen under “man’s herredømme; 91

underkastelsestrang; 250

underlegen; 154

underlegenhedsfølelsc; 250

underliggende niveauer; 280

underskud for strøg; 294

understimulering; 306

understøttelse; 258

undertrykkelse; 83

undertrykkelsesmekanismer; 180

undertrykkelsestendenser; 154

undertrykte sønner; 132

undervandsbåde; 326

underverdenen; 173

underverdener; 116

undervisningens formål; 6

undervisningshandlinger; 266

undfangelsen af en handleplan; 251

undgå konflikt; 112

undladelsessynder; 345

undre og beundre; 152

undren; 16; 105; 107; 204; 235

undslippen; 174

ungdom; 197

ungdoms-psykologi; 208

ungdomsforførere; 315

ungdomspsykologi; 209

ungdomstiden; 227

unge voksenalders; 198

unification; 225

unifikation; 318

unikke personligheder; 330

unity of science; 241

universelle; 64

universelle principper; 318

universet; 207; 331

unkle forestillinger; 116

uomgængelige første kategorier; 90

uoplyste; 315

uoprindelige handling; 94

uoprindelige sprog; 94

uorden; 329

uper-personer; 212

upersonliggørelse; 214

upersonlighed; 93

upersonligt dem, der er der; 91

uproportional, affekt; 123

upåagtede spil; 290

ur-

angst; 170; 173

dramaer; 320

erindring; 172

fantasier; 133

forestillinger; 152

fortrængning; 126

fortrængningen af

moderens kønsorganer; 172

fællesskab; 170

horden; 132

kraft; 117

mørket; 170

pølse; 170

scenen; 133

skødet; 170; 171

stammen; 104

vilje; 117

urbanisering; 83; 115

urealistisk, idealiseret selvbillede; 189

urealistiske jeg-billeder; 190

uredt seng; 293

urenlighed; 329

uretrale komplekser; 258

uro; 91usanselig skuen; 64

uselvisk; 206

uselvisk livsbekræftende visdom; 199

uselvstændigheds-strategier; 171

usikkerhed; 322

usikkerhed om resultatet; 288

usikkerhedsfølelse; 250

ustabile fænomener; 315

usynlige stråler; 180

usædvanlige

bevidsthedstilstande; 235

sanselige erfaringer; 310

tilstande; 316

virkeligheder; 316

utilregnelighedsspøgelsets; 47

utilstedelige impulser; 126

utilstrækkelig; 299

utilstrækkelighed; 145

utoritære fascisme; 179

utroskab; 333

utålelighed; 170

uudløst energitilvækst; 121

uundværlighed; 333

uvejr; 312

uventede; 204

uventede begivenheder; 330

uvished om modpartens beslutninger; 286

uægte; 312

uægteskabelige samlivsforhold; 245

V

vag; 247

vag erfaring; 66

vage karakter; 298

vakthedens; 305

vakthedens fordeling; 306

valens; 138; 240

valensen; 159

valenser; 132

valg; 82; 203; 212

konsekvens; 33

muligheder; 82; 187

og integrationen af

handleplaner; 254

og tidsrækkeordenen af

veje og midler; 254

situationer; 82

øjeblik; 85

vand; 328

vandladningslettelse; 249

vandren; 105

vane; 49; 53; 54; 140; 223; 224; 226; 278; 329

vanemæssig ide-association; 67

vanemæssige; 278

varen; 92

varende istandgørelse; 217

varens værdirelationer; 279

varer; 287; 301

vares naturlige legeme; 279

varesamfundet; 268

variabel; 203; 223; 244; 253

variabel-isolering; 203

variationen indenfor arten; 100

variationsbredde; 100; 225

varige

egenskabsaspekter; 75

emotionelle oplevelser; 273

engagement; 109

forhold; 329

følelsesmæssig holdning;

103

kateksis; 255

samlivsforhold; 328

utilfredsstillelse; 108

varighed; 112; 252

varme; 194; 231; 312; 331

varmt centralt privat område; 226

varmeenergi; 117

varmefølelse; 249

vask; 332

vaskested; 307

vederkvægelse; 249

vedrørelsesomfang ; 302

vedrøren; 327

vegetative (livs- og vækstorienterede) libidostrømninger; 176

vegetative tilstande; 311

vegetoterapi; 178; 181

veje; 240; 325

vejrtrækning; 216

vejskilte; 5

vekselvirkning; 292

vektorer; 240

velfastlagte mål; 329

velfungerende; 232

velprøvede midler; 329

velsignet; 151

velsocialiserede; 50

velvære; 331

velværende; 331

vemod; 249

vending mod selvet; 185

venlighed; 111; 223

venner; 329

venskab; 105; 212

venskabsglæde; 250

venstrehåndsvejen; 181

vente sig at få ud af tilværelsen; 299

venterum; 247

venterumssamtaler; 300

verden(s)

altet; 152

anskuelsernes psykologi;

80; 89

forståelse; 69; 332

fortolkning; 87

indenfor genoprettelig

/mulig/opnåelig

rækkevidde; 78

indenfor øjeblikkelig

rækkevide; 78

litteraturen; 157

som en enhed; 235

viden; 275

ånd; 69

verdsliggjort; 83

veridikal; 222

veridikalitet; 223

Verstehende Psychologie; 202

vesten; 280; 330

vi- vilje; 212

vi-relation; 330

viden(s); 196

kapitalisme; 316; 321

kvalifikationer; 336

monopoler; 321

om eksistens; 68

om omgivelsers tilfredsstil-

lende/ utilfredsstillende, gavn-

lige/skadelige egenskaber;

253

om sig selv; 279

oprindelse; 67

sociologi; 78

videnskab; 14; 68; 212; 243; 289

videnskabelig; 13; 314; 321

autoritet; 138

bevidsthedspsykologi; 269

spilleregler; 315

udvælgelse af bedst egnede;

100

videnskabsteori; 9; 11; 23; 201

video; 157; 339; 340; 341

videre voksenalder; 198

videreførelses-hjemmet; 330

videreførelsesfamilien; 329

videreføre; 253

videreudvikling; 258

vides men forties; 140

vidnepsykologi; 76

vidnesbyrd; 333

vidtrækkende tilbagestræben; 173

vidunderlig; 317

vidunderligste oplevelse; 234

vild-bækken; 312

vilde; 139

vildledning; 286

vilje; 27; 52 69; 101; 195;; 201; 210; 217; 243; 273; 275

akter; 67

frihed; 52

i naturen; 117

processer; 110

præg; 74

til magt; 87

vilkårligheder; 64

vinder; 206; 286

vinklet transaktion; 296

virke; 262

virkelige individer; 262

virkelige livsrelationer; 268

virkelige selv; 189

virkelige væsen; 276

virkeliggøre; 215

virkelighed; 49; 68; 77; 204; 328; 263 (pl.): 70; 318; 319

der ligesom breder sig ud; 275

forskellige tidsperspektiver;

317

(virkelighed)

forvanskning; 187

funktion; 319

opfattelse; 329

overgangene; 317

præg; 329

sans; 233

som helhed; 69

virkeligt; 318

virkeligt værende; 215

virken-i-udfoldelse; 215

virkning; 248

virkninger (holdnings- og handletilbøjeligheder), som person udløser; 256

virkningssystem; 210

virksomhed; 202; 254; 262; 263-267; 279; 272; 278; 289; 326; 329; 332

begrebet; 264; 280; 281

fællesskab; 256

generelle struktur; 266

genstand; 266; 267

horizontalplan; 276

i vores eget liv; 281

ledelser; 337

på tanke-og

forestillingsplan; 265

redskabskarakter; 274

selvbevægelse; 271

struktur; 285; 302

synspunkt; 27

system; 272

teorien; 261-281; 326

vertikalplan; 276

->behov->virksomhed; 272

virtuelt midtpunkt af hemmelighedsfuld konstitution; 164

virtuositet; 217

viscerogene behov; 249; 251; 272

visdom; 321

vises sten; 161

visioner; 156; 166; 315

vismand; 160; 164; 314

visualiseret drøm; 134

visuelle forestillingsbilleder; 298

visuel rumsopfattelse; 70

vitale og praktiske forbindelser til tingsverdenen; 263

vittighed; 132; 247; 257

voksende; 93

voksenlivets; 164

voksent; 333

voksentilstand ; 294; 295; 304

voksne, genitalt modnede menneskes seksualitet; 177

vold; 256

Völkerpsychologie; 203

volleyball-kampe; 326

von-innen herauswirkende; 209

vorden; 82

vorherre; 309

voyeurisme; 135; 141

vrangforestillinger; 139; 157

vrede; 39; 105; 107; 178; 194; 250

vrængbillede; 159

vugge; 331

vuggestue; 329

vurderet i skolen; 245

vurdering; 27; 162; 255

vurdering af respons’ effekt; 253

vurdering af tilstande; 309

vurderinger; 242; 251; 256

væddekamp-kategorier; 300

vådt, varmt, mørke; 170

vågen opmærksomhed; 217

vågen dagsbevidsthed; 314

vågne; 311

vækkelighed; 112

vækst af personligheden; 343

vækst-motiver; 232

vækstanlæg; 215

vækststandsing; 198

vælge sig selv; 86

vælgende; 207

vælte-værtinden-spil; 289

væltede askebægre; 293

væltepeter; 343

væmmelse; 249; 250; 255; 256

værdi; 87; 103; 203; 207; 225; 240; 331

betingelser; 231

dimensioner; 204

enhed; 287; 293

erfaringer; 207; 208

for mig; 255

fællesskab; 49

holdninger; 314

konflikter; 197

kriser; 208

maximering; 285

muligheder; 208

nihilisme; 87

oplevelser; 234

opløsning; 83

sammenbrud; 229

systemer; 197; 221

tildeling; 240

typer; 203-208; 213; 221

værdifulde kim; 156

værdighed; 152; 229

værdsætninger; 103

værdsættelse af kvinden; 172

være fortrolig med; 91

være på vagt; 185

være sig selv; 84; 89

værelse; 227; 328; 329; 331

væremåde; 177

væren; 64; 82; 84; 279; 331

væren ligesom de andre; 91

væren og tid; 90

væren udenfor; 250

væren-i-forhold til et indhold; 71

væren-i-verden; 93

værende; 90; 331

værende, som forholder sig til muligheder for at være; 82

værendes væren; 91

værens sandhed; 91

værens tænkning; 91; 234

værens-erkendelse; 234

værn om det oplevede selv; 189

vært; 170

værtsorganisme; 328

væsen; 64; 81

væsenskuen; 73

væsensmæssige indhold; 81

væsentligt og uvæsentligt jeg; 87

W

walkman; 313

Y

ydelse; 301

yder for samfundet; 111

yderste tomhed; 320

ydmygelse; 53

ydmyget; 244

ydmyghed; 105; 235

ydre

aktivitet; 329

handlingsbetingelser; 278

indblanding; 277

krav; 313

pirring; 11; 122

påvirkninger; 50; 271;

278

styret; 223

trusler; 185

verden.; 153

verden; 266

virkelighed; 219

virksomhed; 265

virksomheds struktur; 264

yin og yang; 158

yndlingseventyr; 246

yngelpleje; 105

yngre mænd; 245

yoga; 314; 315

ypperstepræster; 321

ytringer som handlinger; 300

Z

zen-mystiker; 207

zombi; 159

zone af “objektivt adækvate mål; 266

zone-beherskelses-udviklinger; 193

zone-måde-stadier; 196

Å

åben; 35; 251; 313

åben adfærd; 248

åbenbaring; 150; 315

åbenhed; 136

åbenhed overfor stemninger; 308

åbent system; 243

åbne konstruktioner; 75

åbne landskaber; 174

åbne metafor- spillet; 159

åbne rum; 174

åbning mellem øst og vest; 281

ånd; 68; 69; 201

dialektik; 261

fænomenologi; 69;

odysse; 68

historisk; 261

videnskaber; 62; 202

ånde; 105

åndedraget; 194

åndedræt; 178

åndelig; 179; 310; 315

dødsfælde; 172

frembringelser; 313

frugtbarhed; 313

føde; 276

magerhed; 313

produktion; 273

præsteskab; 321

undervisning; 322

vejledning; 165

verden; 319

åndemaner-sekt; 320

ånderejse; 320; 321

åndeverden; 319; 321

åndeliggørelse; 68

åndsvaghed; 118

årsag; 68

årsagsforhold; 67

årsagsslutninger; 67

årvågenhed; 185; 305; 306

årvågenheds retning; 305-306

APPENDIX

Jeg har, på basis af min forståelse af det personlighedspsykologiske emneområde udviklet et program, .en application : PHENOMENALOG, some er indrettet til personlig dagbogsføring på en laptop. Programmet er gratis og kan hentes via www.phenomenalog.dk til mac eller windows

Programmets funktioner

*Programmet åbner automatisk et nyt dagkort for hver dag, hvor der er en automatisk tidsstempling af brugers indskriven af tekst og indklikken af piktogrammer.

*Bruger har mulighed for enten at bruge en forhåndsdistribution af glyf-knapper rundt om tekstfeltet eller selv, via glyfmenuer at udvælge og fordele sin egen selektion af glyfknapper såvel rundtom tekstfeltet som på alternative vinduer (Oikos, Body og Home)

*Bruger kan farve glyfknapperne (dels for letfindelighed, men også etablere forskelligt farvede udgaver af samme glyfknap m.h.p. subjektive betydningsforskelle

*Man kan også nemt konstruere blivende tekstknapper, der ved klik indskriver deres tekst , tidsstemplet, i dagbogsfeltet

*Der er en funktion: RETRO , til at lave tidligere tidsadresser,(korrekt placeret i kronologien) hvortil der så kan skrives eller indklikkes piktogrammer.

*En lidt tilsvarende function ANNOT gør det muligt at indskrive som tilføjelse til tidligere tidsstemplede indskrifter., Samme – eller tidligere - dage

*En central funktion har en knap (HIDE) , der skjuler dagbogen helt, , men så den straks kan synliggøres ved et klik på programmets symbol i laptoppens panel.

* Man kan med et klik gemme (kopi af) valgt udsnit af dagbogstekst i enhver af 35 separate bruger-døbte tema-hukommelser,

* Der er en indbygget facilitet,: en password-beskytteligt tabel-vindue til at gemme og organisere egne brugernavne, pinkoder og passwords,

* Der er en indbygget browser, hvor man kan producere og frit organisere linkknapper til personligt mest relevante www sites. (Det må dog noteres at denne browser har svagheder og f.eks. ikke kan anvendes overfor Facebook)

* Disse links havner på et særskilt vindue ”MyCyberspace” der så rapporterer til dagbogen, når de bruges,

* Der er en praktisk mulighed for at søge tilbage i akkumuleret dagbog på ord, navne,og piktogrammer, ikke mindst gennem en ”parsing”, der laver en liste, der viser, hvilke (daterede) kontekster et givent ord, navn eller glyf har optrådt i

* De indklikkede piktogrammer fra den enkelte dag kopieres til et for dagen selvstændigt 10-minutters ”day-circle” display, hvorved man kan blade frem og tilbage i dagbogen og anskue typikaliteter og særegenheder i døgnfordelingen., udenom teksterne.

* Når der dannes et nyt dagkort bliver hele indholdet af den forudgående dags tekstfelt tilføjet til en ”Diarsum.html” AllDays file, som er uafhængig af dagbogsprogrammet.

* Der er etableret en særskilt mulighed for at producere “Mindmaps” : rektangulære tekstknapper, mellem hvilke der kan forbindes linjer, der hænger ved dem, selv om de flyttes. De kan bruges f.eks. til slægtstræ eller til anskueliggørelse af spor, trin, faser i forehavender.

* Der er etableret en facilitet (Draft) i programmet, hvor man kan editere og modificere tekst, uden de vanskeligheder der er for at gøre dette i det tidsstemplende tekstfelt.

* Draft rummer også en mulighed for at åbne et tegneområde med en tegneredskabs-palette .Det er tænkt som en invitation til at skitsere nye piktogrammer

* Der er mulighed for at producere screenshots fra programmet. De placers tidsstemplede I en screenshotmappe.

* Det er en central funktion i programmet, at man kan producere link-knapper, såvel til programmer på ens computer (f.eks mail,tekstbehandling etc ) som til personligt relevante mapper eller andre filer. De rapporterer til dagbogen, når de anvendes og vil typisk skjule dagbogen

*Hvad angår kvantitative data er der

- 5 felter for indtastning f.eks. blodtryk og andre somatiske data.

- felter for tælling af: cigaretter , drinks, medicin og søvnlængde.

-Tællingerne er knyttede til glyfknapper for cigaret, øl=1/spiritus=2, og medicin,

- Søvnlængde udløses af een stå-op glyf der markerer tid forløbet siden speciel . søvnglyf aktiveret forrige dag. (Naturligvis kun relevant for ”gode sovere”.)

* - Det gælder for alle disse felter at man manuelt kan opdatere dem.

* Data fra disse felter lagres, dag for dag, i en ny linje i en statistik-tabel, i kolonner efter dato, ugedag og antal ord

* Der er en indbygget kalender, (hvor indtastet tekst til senere dage automatisk refereres når nye dag åbnes.) Kalenderen kan bruges til at åbne tidligere dagbogssider.

* Der er en indbygget adressebog, hvor personkort kan laves, sorteres og søges, og hvor indtastede e-mail addresser ved et klik åbner ens mailprogram

* Som læseren kan forstå af den foregående opremsning er det meget væsentligt, at den således tilgængelige funktionsmængde ikke er relevant for alle brugere, men tværtimod kan forvirre.

Derfor er det antal af disse funktioner, der er synligt tilgængelige i den fra nettet nedhentede udgave af programmet - for ikke at forvirre - stærkt begrænset.

* Brugeren har gennem en preferences-menu mulighed for at indstille

hvor hyppigt dagbogens automatiske ”saving” skal ske

på hvilket døgntidspunkt der skal dannes nyt dagkort

længden af de automatiske tidsindexeringer : om fuld dato og tid eller blot tidspunkt

om der skal ske tidsindexering af hver tekst-indskrift eller kun af glyf-indklik

den generelle textstørrelse i dagkortenes teksfelt

”Advanced preferences”hvor bruger efterhånden kan tilvæge/fravælge, præcis de funktioner/felter/knapper, vedkommende finder relevante.

Der er etableret forklarende “tool-tips” (ofte ganske detaljerede) til de fleste knapper. De vises, hvis man klikker en enkelt gang på knappen i stedet for dobbeltklik.

Det gælder for glyfknapperne at de har en identificerende betegnelse, der dels ses i de 12 glyf-menu vinduer,hvorfra man kan hente dem, og dels vises når man peger på placerede glyfknapper.

Der er et menupunk: “Tricks” der åbner et vindue med instrukser og råd om geveje, brug af piletaster, CTRL og ALT taster samt særlige tastkombinationer til at flytte, ændre (farve) og slette knapper samt til at kopiere mellem felter. Bruger kan selv editere og tilføje til dette vindue.

Det skal tilføjes, at burger først møder – og altid kan vende tilbage til- en indgangsport, hvor der er adgang til en række forskellige niveauer af forklaringer

Programmet har foreløbig engelske grænseflader, men vil kunne oversættes til dansk og andre sprog.

MÅLGRUPPER

Jeg tog oprindeligt udgangspunkt i, at programmet skulle blive en slags studieredskab for empirisk fænomenologisk forskning for psykologistuderende. Men med de forbedringer der efterhånden har kunnet gøres, nye teknologiske muligheder (f.eks.telemedicin), og udbredelse af billige laptops, mail og internet, er det blevet klart, at det med fordel også vil kunne finde anvendelse for “almindelige borgere”.

Man kan være tilbøjelig til at betragte en logbog som noget helt andet end en dagbog, men det specielle ved Phenomenalog-programmet er netop at det kan opfylde den ene, den anden eller begge disse funktioner. Det betyder blandt andet at det kan anvendes til minut for minut, time for time,dag for dag logning f.eks. af arbejdsopgave, målinger., symptomer eller øvelser.

Deri ligger så også at det kan være til nytte for klienter, i en række sammenhænge, f.eks. i forhold til diverse misbrugsproblematikker og livsstils-sygdomme. Andre sammenhæng er kroniske sydomme, rehabilitering fra hjerneskade , resocialisering fra kriminalforsorgen.

Der vil – f.eks gennem patientforeninger – kunne tilpasses og indrettes versioner med sigte på bestemte typer af klienter.

Med programmets overordentlige tilpasselighed til den enkelte bruger – og det vil sige til vidt forskellige målgrupper - må det være klart, at der ikke kan generaliseres om brugs-motiver og subjektiv nytte brugere kan have.

Jeg kan selv notere mig mikro-tilfredstillelser ved at få noteret mig (og også at kunne finde tilbage til) at jeg fik gjort noget, blev udsat for noget, var i en tilstand, mødte et problem, læste, skrev, ringede, smsede, fik sagt, fik betalt, skal huske, mødtes med en person, så en bestemt udsendelse, købte, gik /cyklede/bilede eller bus el tog, røg/røg-ikke, drak, fik taget min medicin, etc etc etc.

Man får ligesom en slags forskerrolle i forhold til sit eget liv.

Og det får en lille smule karakter af at være en slags spil, - som man så også kan blive lidt afhængig af.

For alligevel at se lidt mere konkret på det, vil jeg her tilsidst anlægge 2 forskellige synsvinker: Den arbejdsløses og den gamles

Borgerdagbogen i relation til arbejdsløshed og aktivering

I modsætning til alle dem, der er i arbejde, råder arbejdsløse tit - ufrivilligt - over een væsentlig kapital: ÅBEN TID / USTRUKTURERET TID. Tid man har brug for at udfylde med noget, så den ikke blir til kedsomhed.

Med mobil, med bærbar computer og med mail åbner der sig et hav af muligheder, og ved yderligere at kunne gå på nettet bliver det et uoverskueligt ocean af muligheder - og risiko: dels tillokkende økonomiske fælder. Dels tillokkelser til at spille, blive opslugt af fængslende computerspil, eller endnu værre: lotto-agtige chance-spil og konkurrence spil for økonomisk gevinst og tab. Men selvfølgelig også nye sociale muligheder, som f.eks. facebook og blogging.

Hvorfor skulle den arbejdsløse så lige bruge computeren til at skrive dagbog ?

Det tror jeg bl.a. må sættes i forhold til den væsentlige overlevelsesværdi, det nu har fået, at den enkelte udvikler digitale kompetencer, lærer at se på wikipedia, google, borger.dk, sundhed.dk, krak.dk etc og forstår udvikling af egne digitale kompetencer som noget der må indlejres i ens helt private hverdagsliv:

De vaner, man har, de typiske situationer, man kommer i, de stunder man får, de trakasserier, man møder, den husholdning man må slås med, - både indkøb og affald, oprydning og rengøring, - den kropshusholdning vi alle har, og den informationshusholdning vi hver især udfordes til at klare, med apparater, abonnementer, fjernbetjeninger, SMS,  mail, Internet, brugernavne, passwords og pinkoder.

Med de nye teknologier, og som borgere i et informationssamfund , kan (og bør?) alle blive en slags forskere i deres eget hverdagsliv, blive i stand til at dokumentere for sig selv, som en slags opdagelsesrejsende på deres egen livsrejses ruter gennem døgnene, ugerne, månederne , hvordan de bruger deres tid, hvad de får gjort og ikke får gjort, og lidt om hvad de undervejs tænker om og føler ved det.

Der er mange og lange traditioner omkring det at skrive dagbog, og mange beretninger om, hvordan mennesker har følt sig hjulpet af dette, især i trængselstider,

Den nytte disse mennesker har kunnet have af at gøre det knytter sig bl.a. til

 * at man derigennem får etableret et rum / et frirum/ helt for sig selv

* at man får et sted hvor man kan tale med sig selv, både i  forskellige humør og imellem forskellige sindstilstande

* at man får et sted, hvor man kan være ubegrænset ærlig, - og, når man har lidt extra tid, kan reflektere lidt over, hvem man egentlig er, og hvad man gør sig til gennem det man faktisk gør og hvordan man bruger sin tid.

 Ved nu – i stedet for med håndskrift - at føre dagbog på sin bærbare computer kommer der en række lettelser til. Det bliver her meget lettere med små midler at styrke sin hukommelse og for sig selv fastholde, hvad man har oplevet, gjort, ikke-gjort, været udsat for den enkelte dag, samtidig med at man har kalender og adresser, skype, mailprogram og Internet lige for hånden, og en række andre muligheder, som man langs ad vejen kan indrette sig med og bruge.

Når vi tænker, er det jo for mange af os som en slags indre samtale med os selv. Med dagbogen får vi en skriftlig chat med os selv, som vi kan videreføre over tid, og blade tilbage i.

 Man kan også se det her med at udvikle og indrette sin egen dagbog, notere og rapportere lidt til een selv i en hemmelig dagbog, som et slags interaktivt spil, man spiller med sig selv, Der er nogen der fordriver tiden med at lægge kabale, eller gætte krydsord.. Her har man noget nok så udfordrende:

Man ser sig selv indefra, men får osse holdt lidt regnskab med hvad man bruger tiden til, hvad man får gjort, hvilke vaner man har bundet sig selv ind i, notere sig de fejl, man får gjort, de udsættelser, man laver, hvad der gør indtryk på en, hvad man finder og lærer,  hvad man lover sig selv, hvad man glemmer

Og så er man, her, med i noget nyt, hvor man - ved at gøre det her for sig selv - samtidig kommer til at kunne hjælpe andre, i fremtiden, ved, når man har været igang nogle uger eller måneder, at kunne rapportere, hvordan man kan tænke sig at redskabet bør forbedres i den næste udgave.

Og det gælder jo ikke mindst den del af spillet der handler om nemt og hurtigt at kunne stenografere til sig selv med piktogrammerne. Der er brug for kreativitet til at skitsere piktogrammer, man kan se mangler.

_Borgerdagbogen i relation til ældres egenomsorg

Dette tema tager udgangspunkt i de nye problemer der – specielt for gamle - ligger i at lære at stå på egne ben i et nyt digitaliseret samfund.__Ved den mindste hukommelses-svigt ( et password, et brugernavn, en e-mailadresse , et telefonnummer ) trues overblikket og herredømmet over egne informationer. Mulighederne for deltagelse i personligt relevante sammenhæng i samfundet fortabes lettere, hvis man ikke er ven med en bærbar._

Derfor bliver gamle nu reelt let mere prisgivne, end de var før computernes indtog.__

Gennem den omsiggribende digitalisering bliver ældre meget let hægtet af vigtige sociale, økonomiske, kulturelle og politiske bevægelser i samfundet, og overmandet af, uddistanceret af - og let bytte for - de frembrusende udviklinger af den offentlige forvaltning, kunde-betjening, søgetjenester, udbydere af ”tjenester”, fra kæder, banker, varehuse, og spil , privatisering af transport, telefon, postvæsen etc., for ikke at tale om angliceringer, forkortelser og færdighedskrav : SMS. Twitter etc.

__Den nye verden, hvor den personlige (bærbare) computer, mail og Internet efterhånden forventes at være_ hvermands eje, stiller stadigt nye krav til orientering, læring, holden styr på tjenester og programmer, passwords og pinkoder, adresser og netværk.

_Når vi som ældre giver efter for presset, bliver “det med computeren” let et separat – og særdeles pinefuld og frustrerende – hjørne i vores liv, uden sammenhæng med vores øvrige hverdagsliv: andet arbejde, andre medier, andre opgaver og hobbyer, læsning og musik, socialt samvær, husholdning, indkøb, oprydning og affald, kropsfunktioner og kropspleje.

_Selv gamle får brug for at blive en ny slags opdagelsesrejsende i en ny slags nutid og fremtid- og har brug for en _eller anden slags "logbog", hvor vi - uden at det skal være for svært - kan fortælle os selv, hvad vi støder på, må finde ud af og helst skal huske, hvad vi bruger for meget eller for lidt tid til, hvornår vi kontaktede eller blev kontaktet af hvem, hvad vi læste, fandt, gjorde, tænkte,( og følte?) på den enkelte ”dagsrejse” , eller bare i den enkelte uge._Den elektroniske dagbog, der her er under udvikling, skal understøtte en sådan egenomsorg. __Ved at der etableres en smittende lyst hos de gamle til at organisere sig selv på denne måde, er vejen samtidig banet til større udbytte af netværksdannelser mellem gamle, - i stil med f.ex. www.ageforce.dk.

Det kan være hver dag, ( helt kort, eller langs hen ad dagen) - eller bare engang imellem._Og det kan – udover håndteringen af egen computer - indskrænkes til bestemte personligt mest relevante dimensioner: træning, vægt, havebrug, kost, symptomer, sygdom, undervisning, presse og TV, fodbold eller golf, læsning, alkohol, smøger, strikketøjer, familie, job, kolleger._– eller det kan gå på tværs af alt, hvad man finder relevant. __Den forandring, der skal opnås for de ældre borgere, er at de hurtigt, i tide før de helt store hukommelses-svigt og skrantende helbred, får en bærbar ”sjælefælle” , og får ”foden under eget informationsbord”._ Netop ikke en ”sjælefælde” , som der ellers er utallige bud på i den digitaliserede psykologi, psykiatri, og helse-industri.__Men derimod en biografisk, personligt dimensioneret kropslig og hjemlig dynamisk database._Et sted, hvor de - vedvarende, og under livets videre omskiftelser - helt for sig selv kan genfinde, udvikle (og måske i et vist mål afvikle) sig selv._Og et sted, hvorfra deres orientering i, brug af og involvering med de for dem personligt relevante Internet ressourcer kan organiseres.

Vi må ikke glemme – og vi må sikre, at de gamle forstår - at det digitaliserede samfund muliggør nogle befrielser fra kroppens bånd med et utal af handlemuligheder, som fortsætter, på trods af reduceret mobilitet: opklaring af viden på alle felter og I alle dybder, etablering og opretholdelse af sociale kontakter, deltagelse I grupper og diskussioner, transkription fra diktat, højtlæsning af text etc etc etc.

SLUT