Minna v skrivebord 2001.jpg

 

 

        MIT  LIV

           Minna Bjerg

K¿benhavn, 2001

 

Der har I 2017 vist sig problemer omkring de mange illustrationer, deres placeringer og titler

sŒledes at dette kun fungerer frem til midten af afsnittet om latinskolen.

Jeg har alligevel fastholdt versionen, ikke mindst fordi man her kan springe mellem kapitlerne. For en intakt version (hvor man mŒ bladre sig frem gennem de ca 275 sider) skal man v¾lge fanen ÒMinnas Liv version BÓ

Indhold

(Klik herfra pŒ kapitelnavne f¿rer til kapitlerne. Klik fra kapiteloverskrifter f¿rer tilbage til indholdsfortegnelsen her)

 

Indledning.................................................................................................................................................................................... 1

Ophav og f¿rste Œr i K¿benhavn..................................................................................................................................... 7

rhus............................................................................................................................................................................................ 16

Skoletid....................................................................................................................................................................................... 27

Om og Omkring Rylereden (1).......................................................................................................................................... 30

Latinskolen i rhus.  1918 - 1922........................................................................................................................................ 49

VestrupgŒrd............................................................................................................................................................................ 62

K¿benhavn - Gymnasiet....................................................................................................................................................... 66

STUDENT og Au-Pair i Frankrig........................................................................................................................................ 77

studietiden................................................................................................................................................................................ 87

Med Far til England.............................................................................................................................................. 94

Cambridge.................................................................................................................................................................................. 96

Juleferie i Stockholm......................................................................................................................................................... 97

Videre Studietid...................................................................................................................................................................... 99

De senere Œr pŒ Rylereden............................................................................................................................................ 102

Geneve 1930............................................................................................................................................................................... 110

Den sidste studietid........................................................................................................................................................... 114

Cand. mag. Minna Mondrup............................................................................................................................................. 116

Johannes og lborg........................................................................................................................................................... 125

Ovengaden over vandet. ................................................................................................................................................ 136

Den forsinkede Bryllupsrejse.................................................................................................................................... 140

Lille Kresten........................................................................................................................................................................... 143

Liller¿d...................................................................................................................................................................................... 152

Fredstid, Krigsudbrud og Flytning......................................................................................................................... 164

KrigstidenÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉ.171

Befrielsen................................................................................................................................................................................ 182

Paris-turen............................................................................................................................................................................. 186

MATERIALGRDEN ................................................................................................................................................................... 190

Til England med Jais Nielsen.......................................................................................................................................... 196

Glade timer.............................................................................................................................................................................. 198

Et hjerte-anfald -1950....................................................................................................................................................... 210

De sidste Œr med Johannes (1951 - 1955)..................................................................................................................... 211

Mod et nyt liv......................................................................................................................................................................... 218

Kvisten........................................................................................................................................................................................ 224

Skolen......................................................................................................................................................................................... 231

GSTADT........................................................................................................................................................................................ 233

Andebakken.............................................................................................................................................................................. 234

Else og apoteket i Saltum............................................................................................................................................... 247

Californien, 1962.................................................................................................................................................................... 251

RUSLAND Ð1964, 1967 og 1983................................................................................................................................................ 256

Kolonihaven, Jytte,............................................................................................................................................................. 262

Sydens sol Ð adskillige rejser..................................................................................................................................... 264

EfterskriftÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉ ÉÉÉÉ279

ÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉ

 

INDLEDNING

 

Minna  skrev og valgte illustrationer til ÓMinnas LivÓ i 1991, og v¾rket stŒr sŒledes noget uafsluttet.  Hun skrev imidlertid de f¿lgende 3 sider i 1994, og de kan med rimelighed stŒ her som et orienterende resume. Et kort efterskrift er tilf¿jet af mig i 2010 .

Der er trykt et antal af bogen, - og der findes en dertil svarende word-fil.

N¾rv¾rende HTML-udgave skulle rumme al teksten og de fleste af billederne. Det har imidlertid vist sig meget meget vanskeligt at organisere de mange billeder og de dertil h¿rende billedtekster, sŒ det har jeg valgt at lade flyde

 

 Kresten Bjerg

_________________________________________________________________________________________

Frederiksholms Kanal. 28 C.                                                                              18-9-1994.

Minna B(irgitta). K(ristelle). Bjerg f, 28-1. 1906.

Nysproglig student. cand. mag (Fransk og Engelsk) Ansat pŒ lborg Kathedralskole, senere N.Zahles Gymnasium. Datter af generaldirekt¿r for Post og Telegrafv¾senet C. Mondrup (cand polit)  og Mette f. Mogensen.

Gift med billedhuggeren Johannes C. Bjerg .

Een s¿n, Lektor i psykologi Kresten Bjerg , der har tre d¿tre, hvoraf de to er bosat i K¿benhavn.

Efter pensioneringen har jeg i nogle semestre studeret kunsthistorie pŒ K.U.A. og som regel fulgt en eller to af Folkeuniversitetets kurser, ogsŒ i andre fag. I ¿vrigt ivrigt medlem af A.3.A: Akademiet for den tredje alder, en udm¾rket forening af pensionister , der godt vil g¿re et arbejde for at oplyse og underholde hinanden.

Uden at t¾nke pŒ en udgivelse har jeg skrevet nogle biografier af mennesker og huse, jeg har kendt godt.

Da min mand d¿de, fik jeg indrettet en stor og god lejlighed i den ¿verste etage af Den gamle MaterialgŒrd, hvor vi havde boet siden 1946 og hvor jeg hŒber at fŒ helbred til at blive boende til min d¿d.

 Et par sommermŒneder bor jeg ved Vesterhavet, hvor allerede mine for¾ldre havde bygget hus i 1915.

Min bedstemor havde efter sin mands d¿d overladt deres gŒrd til en datter og svigers¿n, der var landmand. Hos dem boede hun til sin d¿d, med undtagelse af een mŒned hver vinter, hvor hun boede hos os og een mŒned hver sommer, som hun tilbragte hos en anden datter, der var gift med en l¾rer pŒ landet.

Mine for¾ldre boede som pensionister i en god stuelejlighed i Upsalagade, ikke langt fra mit dav¾rende hjem i S¿lvgade. De havde en fastboende hushj¾lp, der tog sig af alt det daglige, sŒ vi trŒdte kun til ved s¾rlige anledningen Jeg ordnede regnskaber og bragte b¿ger, ellers var det bare hyggesnak. En af fars s¿stre, der var blevet enke og nu boede hos en datter i rhus, blev efter mors d¿d en slags husbestyrerinde hos ham. Jeg var st¾rkt knyttet til min far og ked af ikke at have mere tid til at v¾re hos ham, sŒ jeg var meget glad for , at han i sine sidste Œr havde s¿steren at dele sine barndomserindringer med.

Der var ingen gamle familiemedlemmer, da jeg var ung. F¿rst efter pensionsalderen har der v¾ret tale om at st¿tte j¾vnaldrende venner, nŒr de blev handikappede eller var syge. Jeg har dog ikke haft nogen fast ordning undtagen med en blind veninde, som jeg i flere Œr har lavet mad ti og l¾st h¿jt for, en dag om ugen.

Min levevis har selvf¿lgelig forandret sig med Œrene, men ikke fundamentalt. Min mands professorat indebar ingen enkepension, men min egen lektor pension i forbindelse med en mindre opsparing og enkelte salg af min mands arbejde har muliggjort omtrent den samme levestandard.

Min bolig i det centrale K¿benhavn giver jo anledning til mange mus¾umsbes¿g, teaterforestillinger og film. Koncerter gŒr jeg ikke til, da jeg er ganske umusikalsk, men bibliotekerne har i mig en trofast lŒner.

Den mere officielle del af bekendtskabskredsen blev naturligvis indskr¾nket efter min mands d¿d, og mange venner og fagf¾ller er efterhŒnden faldet fra.

Jeg har haft skiftende men stadigv¾k hyggelige og hj¾lpsomme naboer og megen gl¾de af b¿rn og b¿rneb¿rn, bŒde af mine egne og af min mands af f¿rste ¾gteskab. Deres forskellige uddannelser og professioner har givet mig mange impulser.

Det basale husarbejde tager en betalt hj¾lper sig af, 3-4 timer om ugen, men nŒr de unge bes¿ger mig, laver de ofte maden, og det er altid dem, der ordner opvask og k¿kken. Det er ogsŒ dem, der l¿ser husets mekanik og elektronikproblemer.

Mit helbred har v¾ret ualmindelig solidt. En sŒrbar ryg kan jeg mŒske takke de gammeldags, rygl¿se katederstole for, og den Œrlige efterŒrsfork¿lelse fulgte nok med skolelivets mange smittekilder. En br¾kket arm og et br¾kket ben var klart resultatet af min egen uopm¾rksomhed. Jeg bruger kun briller, nŒr jeg l¾ser eller syr, men min h¿relse er dŒrlig. Det gŒr godt nok pŒ tomandsh‰nd, men selv med h¿reapparat kniber det, nŒr der er baggrundsst¿j i lokalet eller mange stemmer pŒ een gang.

Som det fremgŒr af det foranstŒende, har jeg ikke selv haft brug for hjemmehj¾lpere, men mine venner siger, at de gennemgŒende er rare og hj¾lpsomme personer, at det er deres tid der er alt for sparsomt tildelt .PŒ en time eller halvanden om ugen er det simpelthen umuligt at holde selv en beskeden lejlighed i orden, hvis man ikke selv kan deltage. Tid til at k¿be ind er der ikke tale om. Flere af mine venner har opgivet den kommunale middagsmad, de kalder den usund, fed og tung, alt andet end appetitv¾kkende De klarer sig med f¾rdiglavede. frosne retter og gode venners bistand. Fra anden side har jeg h¿rt, at mange er glade for den. Det er nok meget et sp¿rgsmŒl om vaner. Jeg mŒ tilf¿je, at alle synes at v¾re meget tilfredse med den personlige pleje, der ydes, og meget glade for den faste hj¾lpere daglige bes¿g, De unge i min familie vil meget gerne h¿re om fortidens skikke og forf¾drenes bedrifter - ogsŒ om mine oplevelser i et langt liv, men de har jo ikke rigtig noget at bruge vores erfaringer til, i et fundamentalt forandret samfund med helt andre v¾rdinormer. Vores erindringer er og blir historie.



 


Ophav og f¿rste Œr i K¿benhavn

Kresten har temmelig mange gange sagt, at jeg skal berette om mit liv. Det er nok, fordi han mener, at det er sundt at foretage sig noget, som man kan se et resultat af, og det kan der jo godt v¾re noget om, sŒ hvorfor  ikke?

 

Det f¿rste jeg husker er et synsbillede, et spil af skygger pŒ fortovet af et stakit, som vi gik langs med. Hvem vi var, ved jeg ikke, det har nok v¾ret mor, eller mŒske Anna, der er ingen personer pŒ mit billede, heller ikke haven eller stakittet, kun det solbeskinnede fortov med de skiftede skygger. Stedet placerer jeg som en gade i Rosenv¾nget, det vil v¾re sandsynligt for en lille pige, der bor Odensegade 30.1.th. hvis port jeg ogsŒ husker, den var stor og tung. Farven er lŒgerne til det skab under vinduet, hvor jeg havde mit leget¿j, og hvor jeg efter sigende ogsŒ placerede en Pelagonie, jeg havde fŒet. Ellers husker jeg intet fra den nybyggede lejlighed, vi var flyttet til fra Fiskedamsgade, hvor mine for¾ldre var flyttet ind, da de blev gift i 1905.  Heller ingen personers udseende, sŒ alt hvad jeg kan berette om min tid i K¿benhavn er pŒ anden hŒnd. Foruden far og mor stod Anna parat, da jeg kom til verden, den 28 November 1906.

Hun var datter af en f¾rgekarl fra M¿en, havde v¾ret ude at tjene fra hun var 14, sidst hos en familie i K¿benhavn, hvis navn jeg husker pŒ grund af hendes svar pŒ mors anvisninger : "SŒdan gjorde vi ikke hos Fleurons" blev gentaget, indtil hun efter 40 Œrs tro tjeneste kom pŒ pension. Hun var en central skikkelse i hele min barndom. Efter sigende skal hun have bŒret rundt med mig pŒ armen i timevis, hvis  jeg skreg om natten og var altid parat til tr¿st

Hvordan hun sΠud dengang, husker jeg ikke

 

 

 

 

 

                      Heller ikke mine for¾ldre har jeg noget indre billede af fra den tid. De var begge h¿je og slanke med m¿rkt hŒr, mors n¾sten sort .


 

 

Text Box: Bjerringbro M¿lle (ca 1910) med det nye stuehus som mormor byggede og hvor mine for¾ldres bryllup fandt sted

 

 

 

Som barn havde hun haft kr¿ller, men de var forsvundet, da hun under en sygdom havde mistet hŒret. Af temperament var de meget forskellige,

det kunne ses pŒ ¿jnene. Fars var rolige, grŒblŒ, mors gr¿nlige, der

gnistrede over i n¾sten gult, nŒr hun blev vred. Deres baggrund var ogsŒ  flere omrŒder ret forskellige. 

 

I mors sl¾gt, der oprindelig havde ejet BjerringgŒrd, havde de i generationer v¾ret m¿llere. Hendes Bedstefar havde bygget bro over GudenŒen for at sikre sig kunder fra den anden side, lavet en

 

 

 

 

Text Box: Mormork¿bmandshandel, da han jo nu i forvejen handlede med korn, og oprettet en kro, for uden vr¿vl at kunne betjene m¿lleg¾sterne med mad og drikke.mens de ventede, og da der kom mange menneske til m¿llen, var det klart en god ide at bygge en l¾nge til og leje ud til et par hŒndv¾rkere.De store gr¾sarealer langs Œen var som skabt til opdr¾t af kv¾g, sŒ der kunne ogsŒ tjenes penge pŒ at drive stude til Hamburg, sŒ det gjorde han og byggede en vindm¿lle for at for¿ge kapasiteten  af den oprindelige vandm¿lle .

.  Det fort¾lles, at han var us¾dvanlig st¾rk, og at han engang var kommet til at gŒ ud ad en ladeport uden at lukke den op. Nogen styr mŒ han dog have haft pŒ sig selv, der berettes om,  hvordan han, nŒr han blev vred, gik op i skoven og bankede l¿s pŒ en tr¾stamme til han svedte.Siden da var det gŒet meget tilbage, landbrugskrisen havde ramt hŒrdt, og k¿bmandshandelen var blevet solgt fra.

 

Morbror Mogens, der havde overtaget m¿llerne, da morfar  var d¿d, havde ikke megen forstand pŒ forretning eller landbrug, men det var dog en ret velhavende dame, der i julen 1905 i sit nybyggede stuehus kunne fejre sin yngste datter Mettes bryllup med  Christen Mondrup (Kr¾n Ivsen).

 De var ikke direkte i sl¾gt med hinanden, men der var flere indgiftede i de to familier, sŒ de har nok kendt hinanden i lang tid, ialt fald truffet hinanden hos f¾lles sl¾gtninge dog vist ikke haft meget at g¿re med hinanden, f¿r han i den foregŒende sommerferie havde gjort stormkur  til den "halvgamle" Mette, der havde sagt nej-tak til flere gode gŒrde, men nu altsŒ ja til den j¾vnaldrene  assistent i Finansministeriet, der ikke ejede andet end sin gode forstand.

Klart en mesalliance.men det var der ikke noget at g¿re ved.

 

Mette vidste,  hvad hun ville. Til geng¾ld havde hun ikke fŒet nogen egentlig uddannelse. Nogle mŒneder pŒ h¿jskole, et halvt Œr som husholdningselev pŒ en herregŒrd, det var alt. Af stor betydning for hende var venskabet med fr¿ken Holm, pr¾stens s¿ster, der havde fŒet en seminarie uddannelse, og som vakte hendes interesse for litteratur, Hendes ¾ldste s¿ster, Nielsine, ville v¾re diakonisse og boede  ikke hjemme

 

 

 

 

Text Box: Mor med AgnesÕ b¿rn

Den n¾ste i r¾kken, Agnes, der var gift med en gŒrdejer i n¾rheden, var d¿d af tuberkulose fra to b¿rn, en dreng og en pige, der ogsŒ d¿de af samme sygdom, jeg tror inden mors giftermŒl.Hun havde v¾ret meget glad for dem og talte ofte om dem.Vi bes¿gte svogeren engang i min barndom, jeg tror ikke mor br¿d sig s¾rligt om ham.

 

 

Text Box: Nielsine (Moster Kyse)

 

Far var sŒ heldig, at l¾reren i N¿ddelund var en us¾dvanlig begavet og forstŒende person. Han brugte  helt moderne  metoder, blandt andet anskuelses undervisning og dramatisering. Far fortalte, at han havde siddet i br¾ndekassen det meste af en time, for at spille rollen som den ged som Vorherre "blev v‡r", da han skulle  ofre sin s¿n pŒ bŒlet. Un¾gtelig ikke nogen hovedrolle! Til geng¾ld kunne der blive en diskussion om, hvem af dem - l¾reren eller eleven -  der skulle undervise, og hvem tage pŒ fisketur. Til slut fik denne l¾rer, Pindborg, i forbindelse med Pastor Holstein hans for¾ldre til at sende ham i pension i Silkeborg, hvor han kunne gŒ i skole og fŒ en prelemin¾reksamen.

I flere Œr boede han hos en gammel v¾ver, og pŒ b¾nken ved siden af ham h¿rte han sagn og eventyr, som han kunne fort¾lle igen for sine b¿rn.

N¾ste station pŒ hans vej var Ulstrup, hvor han fik stilling som post-elev.  Derfra som assistent til postkontoret i Nibe og som soldat til lborg, f¿r han blev forflyttet til K¿benhavn. Her var han igen heldig og fik i Finansministeriet en kontorchef, der var sŒ large, at han kunne f¿lge undervisningen pŒ Universitet. Kort efter min f¿dsel blev han cand polit. Studentereksamen havde han taget pŒ kursus.og altsŒ l¾rt lidt fransk, omend ikke nok til at tale det, og det, mente han, var n¿dvendigt for at avancere indenfor postetaten, sŒ n¾ste mŒl var en transalat¿r eksamen i Fransk, som han dog ikke fik, f¿r han blev udn¾vnt til postinspekt¿r i rhus. Her tog han en overgang nogle timer i Engelsk hos min l¾rerinde pŒ skolen. Det gik helt fint, sŒ l¾nge han l¾ste med hende, men sŒsnart han holdt op, faldt han tilbage til den besynderlige accent, hans Silkeborgl¾rer havde haft.

Mor delte ikke hans sproglige interesser, gjorde et hŒbl¿st fors¿g pŒ at l¾re sig selv engelsk og modsatte sig at fŒ en fransk ung pige i huset til at tage sig af b¿rnene og l¾re os alle sproget. Det var ikke ret klogt af min ellers meget intelligente mor.

Af temperament var mine for¾ldere meget forskellige. Far var meget flegmatisk, t¾nkte l¾nge f¿r han svarede, dr¿mte ikke om at afbryde. Han kunne virke lidt tung, n¾sten mut. Var han sur, kunne han blive helt stum, men i gode venners lag var han  munter og morsom. Mig fork¾lede han efter sigende. Der gŒr sagn om de m¾ngder af "Avissuppe", han spiste i mit dukkek¿kken.

Mor var mere impulsiv, kvik i replikken  og med en livligere fantasi. Hvis hun blev vred, var det ikke noget, der blev skjult for omverden. Reaktionen var prompte og precis. ¯jnene lynede gult, og stemmen gik over i diskant. 

Hverken far eller mor var s¾rlig musiske, Far n¾rmest toned¿d. Jeg tvivler, om han har kunnet kende forskel pŒ Marseillaisen og Dengang jeg drog afsted. Der var aldrig tale om at gŒ til en koncert eller lignende, og der blev aldrig sunget hjemme. NŒr vi b¿rn fik timer i klaverspil, var det sikkert kun fordi ÒsŒdan gjorde man joÓ.  Hvordan og hvornŒr klaveret var kommet til, har jeg ikke nogen erindring om.

.Da Olaf Poulsen var pŒ g¾stespil, var jeg med i teateret, hvis svungne linjer og strŒlende forgyldninger gjorde voldsomt indtryk pŒ mig. Hvad der foregik pŒ scenen er fordampet i Œrenes l¿b, ligesom den forestilling, som Valborg Dahl havde inviteret mig til.

 

 

Text Box: Valborg Dahl

 

 

Hjemme var der reproduktioner af klassisk kunst pŒ v¾ggene, senere ogsŒ enkelte malerier, k¿bt af Axel P. Jensen og Karl Schou. Jeg tror dog nok, at mine k¾re for¾ldre interesserede sig mere for malerne end for deres malerier.

Jeg husker ikke, at der blev l¾st eventyr og historier for os, men det gjorde der ¿jensynligt, hvis man skal tro pŒ beretningen om Hans' replik, da mor fortalte om Hans og  Grethe. "De havde ingen far og ingen mor" hvortil Hans skulle have spurgt "Havde de heller ingen kokkepige" som jo ogsŒ kan fort¾lle om hans interesse for forplejningen- og Annas betydning for husets b¿rn.

 

Samme Hans, min eneste bror, blev f¿dt kun halvandet Œr efter mig. Han optr¾der ellers i familiekr¿niken kun i en for mig lidet smigrende episode. Jeg skulle overr¾kke en f¾lles gave til Faster Helene, der efter endt skolegang, et halvt Œrstid boede hos os for at tage sig af b¿rnene. Det gjorde jeg med f¿lgende ord:" Paraplyen er fra mig, tvasten er fra Hans."

 

Mor og faster Helene

 
Min s¿ster Grethe, kom til verden i 1909. Ligesom for Hans« vedkomende, husker jeg ingen f¿lelser i den anledning, hverken gl¾de eller jalousi. Hendes ¿genavn "Poppeskrat" mŒ jo nok v¾re fra en senere periode.

Onkel Svendsen var bedstemors meget yngre bror. Han var landmand, meget politisk interesseret. Han var som en ¾ldre bror for far og kom meget hjemme, dog n¾ppe pŒ denne tid f¿r han blev folketingsmand. Hans s¿n Folmer, alle tiders legeonkel, var en central skikkelse i min f¿rste barndoms persongalleri. Han for¾rede mig mit livs f¿rste bamse, som - ak ! - var sŒ stor, at jeg blev bange og satte i et v¾ldigt hyl.

En af de f¿rste somre havde far af en kollega lejet et sommerhus, der havde en have med frugttr¾er, desv¾rre jo ikke med frugter pŒ grenene.  En morgen bar det appelsiner !  Det var Folmer, der havde v¾ret i aktion. Han kunne ogsŒ trylle.  Tokronerne fl¿j, og for til slut

 

 

 

Text Box: Tante Pim ind og ud af n¾serne pŒ os. Han og hans kone Ingeborg var familiens trofaste venner sŒ l¾nge de levede.

 

 

 

Text Box: Onkel Carlt

 

Ja sŒ var jo ogsŒ onkel Carlt. Han havde sammen med far i et par Œr v¾ret pension¾r hos

 Tante Pim, en s¿ster til fars elskede l¾rer Pindborg.  Hun boede i Gammeltoftsgade og lejede sine to gadev¾relser ud. (Jeg traf lugten af hendes toilet tyve Œr senere hos en veninde.)

Carl(t)  Hansen var ungkarl og boede nu sammen med sin bror, der var enkemand. Han lignede ikke far meget, veg og letbev¾gelig, men ogsŒ varm og forstŒende. Gjorde hvad han kunne for at fork¾le mig og mine s¿skende livet igennem.

Fars bedste ven hed Rangel Nielsen og var magister i fransk. Jeg kender ham kun som fotografi. Han d¿de ung, mens vi var i rhus, og mor  br¿d sig ikke om hans kone. Hans s¿n .blev inviteret nogle gange, da vi var flyttet til K¿benhavn. Han blev senere Amtmand i Ringk¿bing, men jeg syntes nu ikke han var s¾rlig sp¾ndende, sŒ det gled ud

Maleren Poul Steffensen mŒ have h¿rt til familiens  omgangskreds. Han var min gudfar og for¾rede mig et af sine billeder til min konfirmation. Jeg syntes det var ret kedsommeligt, sŒ det blev h¾ngende hjemme, da jeg flyttede til lborg. Senere for¾rede jeg det videre til Faster Kirstine. Hun ville i alt fald s¾tte pris pŒ dets pengev¾rdi.   Han lavede tegningerne til den store sofa som far lod udf¿re til herrev¾relset i rhus af en egek¾vle fra m¿llegŒrdens mose, men ellers havde vi ikke noget med ham at g¿re i den tid, jeg kan huske.

I 1911 blev far udn¾vnt til Postinspekt¿r for N¿rrejylland med kontor pŒ Kystvejen i rhus. Det var fint! BŒde en forfremmelse og muligheden for at komme bort fra ministeriets t¿rre tal og ud i Òdet pulserende liv" i et stort distrikt. Men tidspunktet var alt andet end velvalgt. Mor var h¿jgravid med Else. Hvordan flytte med kone og 3 b¿rn, ikke bare til en anden lejlighed, men til en fremmed by. Man fandt dog pŒ en udvej, som ganske vist splittede familien i et par mŒneder , men som ved sl¾gt og venners hj¾lp gjorde det muligt for far at flytte og for mor at f¿de i fred i  Bjerringbro. Mormor boede i den nye villa ved m¿lledammen og have god plads, men hun var altfor svag til at man kunne t¾nke pŒ at indlogere familien hos hende. Fars mor var lige blevet enke og boede nu alene i det hus, de, efter Kristine havde overtaget gŒrden, havde bygget ved siden af onkel Svendsens Skallemose. Det var et lille godt hus , men ikke stort nok til at huse alle. Faster Maren reddede situtionen ved at tilbyde at tage sig af Anna og de to mindste b¿rn, sŒ det kun var mor og mig , der kom til Bjerringbro.

Jeg husker, hvordan vi legede sammen pŒ den store gr¾spl¾ne mellem de to huse, indtil mor en sk¿nne dag sagde fra , sŒ kunne hun ikke l¿be mer. Det var jeg lidt sur over, men jeg mindes ikke at have fŒet nogen forklaring pŒ f¾nomenet. Kun at der en nat var en voldsom uro i huset, med folk som kom, og gik nedenunder, sŒ man ikke kunne sove ovenpŒ i bedstemors sovev¾relse, hvor der heller ikke var nogen bedstemor til at sige, at man mŒtte vente til syvtoget kom, f¿r man kunne stŒ op. Den n¾ste morgen lŒ der sŒ en lille ny i en v¾ldig .fin vugge med hvide molsgardiner inde i stadsstuen, hvor der ellers aldrig kom nogen. Det syntes jeg nok var en smule overdrevet, at g¿re sŒ meget ud af hende, men for¿vrigt husker jeg ikke meget om mine f¿lelser, hverken at jeg var glad for hende eller jaloux. At jeg elskede bedstemor stŒr klart: hvordan hun tumlede med gryderne pŒ det sorte komfur, mens jeg sad og svingede med benene pŒ h¿kassen  ved siden af.

Mormor husker jeg ikke, kun at jeg en dag alene gik hen til hende, udstyret med en fem¿re til indk¿b af en kage hos bageen, som jeg kom forbi undervejs.

Oldemor boede hos Onkel Svendsen sammen med hans to d¿tre, Tante Tine og Astrid. Hun havde sit private v¾relse  med en d¿r ud til k¿kkenet. Den var i almindelighed lukket, nŒr jeg var der, kun en enkelt gang fik jeg lov til at komme derind. Hun var vist ikke egentlig syg, kun gammel og svag, men altid sengeliggende. Jeg tror ikke, hun sagde noget til mig. En stor dyne, en lille hvid nathue, en stor r¿d n¾se og et par m¾gtige ¿ren, det er alt.  Et pibebr¾t med en r¾kke piber i forskellige st¿rrelser og en glas- kiksdŒse pŒ en buffet, husker jeg, men nok i stuen ved siden af.

          


rhus.

 

Om rejsen til rhus husker jeg slet intet. Man skulle tro, at toget, som noget helt ukendt, ville have gjort stort indtryk, men nej. F¿rst k¿returen i droche, de mange mennesker foran stationen og et lokomotiv, der kom k¿rende med en mand spadserede foran svingende med en m¾lkeklokke, har sat sig varige spor.

 

Huset, vi kom til at bo i, var ikke helt nyt, men  moderne, at der var centralvarme og badev¾relse, dog uden varmt vand, men med en stor kobberovn til opvarmning af vandet. Fra dagligstuen var der  en sp¾ndende udsigt over havneterr¾nnet med bugten i baggrunden.

 

 

 

Hvordan lejligheden Text Box: Minna, ca 5 Œrellers var indrettet, kan jeg ikke huske, Jeg ved at det var nr.55 pŒ Kystvejen og kan regne ud, at det var pŒ f¿rste eller anden sal, og at  der var elektrisk lys, fordi lysekronen blev bygget om fra gas.

Jeg tror ikke, at vi legede i gŒrden, men at vi fik luft ved at gŒ tur med de skiftende fr¿kner. Mor havde ved Elses f¿dsel pŒdraget sig en Œrebet¾ndelse i det ene ben, der plagede hende hele livet, sŒ selvom hun stadigv¾k havde Anna, var de fire b¿rn for meget for hende, og der blev ansat en barnefr¿ken til at tage sig af os . Unge piger, der havde taget realeksamen, og nu skulle pr¿ve at v¾re hjemmefra. Jeg husker F¿-S¿, der kom fra Hadsten. Jeg var med hende hjemme og har et tydeligt billede af mig selv siddende pŒ en havetrappe i f¾rd med at kridte min hvide l¾rredsko. OgsŒ Fr¿ken Jensen fra lborg, der havde en eller anden tilknytning til chocolade branchen. Senere Gunhild, onkel Carlts niece, som ret kort efter fik konstateret en tuberkulose, der pŒ nogle mŒneder lagde hende i graven. Heldigvis uden at smitte nogen af os.

  Indend¿re legede vi med overboernes b¿rn Palle og Lizzi. Ham husker jeg fra repliken, der faldt, da HansÕ og Palles klasse skulle flyttes: "Hvis De, fru Mondrup, vil tage Hans i hŒnden, og jeg tager Palle, sŒ gŒr det nok."  Om Lizzi: "De mŒ undskylde fru Mondrup, at Palle ikke er boskeden" da hendes ¾ldre bror havde forsynet sig lidt rigeligt af kagefadet, der gik rundt.

Far var meget optaget af sit arbejde. Hele mandagen pŒ kontoret, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag rundt i hele N¿rrejylland pŒ inspektion af postkontorene og pŒ opmŒling af budenes ruter. Hele L¿rdagen pŒ kontoret.  Men sŒ kom S¿ndagen, der til geng¾ld helt var b¿rnenes. Den begyndte i fars og mors store dobbelt seng, som mor havde forladt og overladt mand og b¿rn til tumleplads. Det var selvf¿lgelig slet ikke far, der kildrede pigerne, men den skikkelige grosserer Balle, der boede pŒ etagen  nedenunder. Det var et helt teater med samtaler med samme hr. Balle, om han nu mŒtte eller ikke mŒtte blande sig i legen. Det var lige morsomt hver gang, men h¿jdepunktet var dog pŒs¾tningen af fars s¿ndagshale, det kul¿rte papirsbŒnd, som vaskeriet satte om de fint sammenlagte skjorter. Det skulle naturligvis foregŒ i smug, og far l¾ngst muligt forhindres i at se sig i spejlet og opdage halen. Om eftermiddagen tog far os sŒ med i skoven. Mors dŒrlige ben forhindrede hende i at v¾re med.

 Det skulle helst v¾re Marselisborg skovene, for Riisskov var dagligdagens, som kunne nŒs til fods. Selvf¿lgelig var det meget mere sp¾ndende at begynde turen i sporvognen. Jeg n¿d ogsŒ den sp¾ndende jagt pŒ de s¾rlige  blomsteromrŒder: anemoneland og skovm¾rkeland, hvem ser dem f¿rst? Helt sikkert var det jo ikke, i alt fald ikke sŒdan officielt, men der var jo muligheder bŒde pŒ Varna og pŒ Silistria for for at fŒ gule sodavander og mŒske en kage til. . En plakat med "Oprykning af planter er strengt forbudt. Straffes efter ¤ et eller andet " benyttede far til at drille mig ved at lade som om, han ville fors¿ge at v¾lte et b¿getr¾. Det var faktisk ret grusomt, for jeg var dybt ulykkelig blot ved tanken om min elskede far i politiets kl¿r.

 

   Den daglige husholdning og b¿rnenes opf¿rsel sorterede under mor, og det ordnede hun med fast og sikker hŒnd, ingen dr¿mte om nogen form for protest. NŒr mor blev "gul" i ¿jnene, vidste man besked, ingen mukken i geledderne. En lidt ulige fordeling af rollerne, skulle man synes, men far var absolut loyal. Om de har v¾ret uenige om et eller andet os vedr¿rende, kom det aldrig til udtryk.

I almindelighed lavede vi ikke st¿rre ulykker, i al fald husker jeg kun nogle enkelte. Kystvejen en solbeskinnet eftrmiddag, Fr¿kenen med en af de smŒ i hŒnden, Hans og mig i k¿lvandet. Et v¾ldigt firspand. efterfulgt af et r¿dmalet .skrummel af en dampdrevet brandsluknings-pumpe svinger rundt om Mejlborg og ned ad gaden. Et pragtfuldt syn, som den lille Hans, der s¾dvanligvis ikke er s¾rlig modig, henrykt styrter i m¿de. Det lykkedes fr¿kenen at gribe drengen i sidste sekund, hvordan det var muligt, forstŒr jeg ikke. Benene rystede under mig. Jeg kan m¾rke det endnu. Der var ingen, der fandt det opportunt at berette noget om dramaet, da vi kom hjem.

Grethe var derimod noget af en vildkat. Det mŒ have v¾ret betydelig senere, at vi var alene ude, og Grethe klatrede op i et tr¾, hvor hun mistede grebet og kurede ned. I sikkerhed, men undervejs hang hendes arm fast i en knast, der rev et dybt sŒr i albuen. Det bl¿dte voldsomt, og jeg var ved at kaste op af r¾dsel, men Grethe lod sig kun vanskeligt overtale til at gŒ hjem og "tilstŒ". Sk¿nt det kom under l¾gebehandling, blev der et stort ar, som aldrig forsvandt.

Mit bedste nummer foregik pŒ molen, hvor jeg legede med Nina ¯stergŒrd, som boede pŒ Kystvejen. Vi har nok v¾ret en halv snes Œr og havde vovet os ud pŒ den ydre stens¾tning, hvor vandet slikkede de yderste sten. Naturligvis  drejede det sig om at balancere sŒ yderligt som muligt, og selvf¿lgelig var netop de sten  s¾rlig glatte. Pjask! Der lŒ fr¿kenen i baljen. Det var sŒdan set ikke farligt, der blev jo ikke pludseligt havnedybde, men vŒd var hver en trevl, det var ikke til at bortforklare. .At gŒ hjem var det samme som en bekendelse af at have v¾ret pŒ forbudt territorium, sŒ hellere s¿ge tilflugt hos den rare fru ¯stergŒrd, der havde et mere afslappet forhold til b¿rns opdragelse end min mor, og som gerne  inviterede mig til at blive hos dem, indtil mit t¿j var blevet t¿rt pŒ husets varmeaparater, og sŒ i ¿vrigt holde tand for tunge. Jeg takker en god sk¾bne for, at det lykkedes mig at komme igennem min barndom og ungdom uden st¿rre kalamiteter, min mor ville have v¾ret den sidste, jeg havde s¿gt tilflugt hos. At hun ville have gjort, alt hvad hun kunne for at hj¾lpe mig, har jeg f¿rst forstŒet senere.

Hans var ogsŒ en tur i baljen Vist dog det sidste Œr, vi boede i rhus, med vilje og uden selv at fort¾lle om begivenheden. En kammerat forklarede, at et barn var faldet i, og da Hans sŒ det, var han sprunget i for at holde ham oppe, indtil de begge kunne blive fisket op. SŒ det var jo en meget anderledes historie.

Den eneste virkelige ulykke, som jeg oplevede, skete pŒ et tidspunkt, hvor mine for¾ldre ¿jensynligt var blevet accepteret af det rhusianske borgerskab. Der skulle v¾re middagselskab, hvortil ogsŒ vore overboere var indbudt. I den anledning skulle deres barnepige overnatte, og var sendt op pŒ loftet for at hente en dyne, lige f¿r "herskabet" begav sig nedenunder.

Alt vel indtil fisken var kommet pŒ bordet, sŒ bem¾rkede vi fra barnev¾relset et m¾rkeligt r¿dt lys, og et ¿jeblik efter var alt i vild forvirring, det br¾ndte allerede godt i husets ¿verste etage. G¾sterne l¿b rundt, og de mest foretagsomme gav sig til at samle ting sammen, som de havde t¾nkt sig at redde. Jeg husker en af vennerne med en samling s¿lvbestik, bŒde rent og snavset i et pudevŒr, en anden med mors yndlingsvase , uden blomsterne men stadig med vandet i. Jeg selv l¿b for at hente mit s¾lskinds tornyster, som jeg .havde vundet i en tombola under en udflugt , f¿r jeg begyndte skolen, og som jeg var r¾vestolt af.

Jeg var selvf¿lgelig ogsŒ lidt bange, og kom i den almindelige forvirring ud pŒ hovedtrappen, hvor brandv¾senet hurtigt havde fŒet f¿rt en k¾mpe vandslange op til det br¾ndende tag. En uniformeret herre, dog uden hj¾lm, tog sig k¾rligt af mig og forsikrede mig om, at sŒ l¾nge han og den store slange var der, beh¿vede jeg ikke at v¾re bange. Jeg ved ikke, om det var ham eller en anden, der tog mig med ned pŒ gaden, men jeg ser klart billedet af r¿gen og flammerne op mod den m¿rke himmel.                                                                                                Brandv¾senets tilstedev¾relse havde selvf¿lgeligt bragt ro over feltet, ogsŒ mere end der var grund til. Vores overbo havde nemlig erhvervet sig brugsret til alle cycleskurene og indrettet dem til lager for sin hamstrede benzin. En detalje, som jeg i alt fald f¿rst h¿rte om mange Œr senere. Jeg har ikke indtryk af, at jeg til slut var meget bange, men tilskriver alligevel aftenenes begivenheder min nuv¾rende r¾dsel for brand.

Fars t¾tte arbejdsprogram gav i almindelighed ikke plads for st¿rre selskabelighed. Den store begivenhed var den Œrlige modtagelse af kongeparrets ankomst til havnen, med efterf¿lgende middag pŒ Marselisborg.  Naturligvis var vi ikke med hverken det ene eller det andet sted, men Fars ikl¾dning var v¾ldig sp¾ndende. Den sorte uniform med guldgallonerne blev halet ud af skabet, og der var en mulighed for at fŒ lov til at holde kŒrden eller pr¿ve den trekantede hat. Om selve middagen fortalte far, som det v¾sentlige, at der ikke mŒtte ryges, men at man til geng¾ld fik udleveret en stor cigar, til at ryge pŒ vejen hjem.

 Det var gode tider, krigen gav det etablerede borgerskab rige muligheder for at tjene mange penge, sŒ middagene "stod til hvidt slips." Det stod fars gage bare ikke til, sŒ det var ikke nogen hverdags begivenhed og omgangs-kredsen var hovedsagelig distriktets post folk. Jeg husker dog et enkelt tilf¾lde.

Slaget startede dagen f¿r, nŒr kogekonen kom for  at indlede forhandlingerne. Hvad skulle der laves, hvad og hvormeget skulle indk¿bes, hvornŒr ville hun begynde pŒ selve dagen. Mor foretog indk¿bene, ledsaget af Anna, som i et par store kurve hjembar varene. N¾ste dag over frokost ankom sŒ damen medbringende  knive og diverse k¿kken-grej for straks at gŒ igang med bagningen og forberedelserne til isdesserten. Hun deltog ikke i serveringen .Jeg tror mor d¾kkede bord, stuepigen og en fremmed hj¾lp vartede op. For mig var denne middag een stor skuffelse, eller rettere sagt to. Middagen var lavet i anledning af trafikministerens bes¿g. Med al den hurlumhej, der omgav begivenheden, mŒtte en minister v¾re noget meget fint, mŒske ikke helt en konge med krone, men sŒdan noget i den retning. Og sŒ var han en ganske almindelig herre i jakkes¾t! Og hummeren, der kom fra fiskehandleren, var slet ikke festlig r¿d men kedelig m¿rkeblŒ. Det var simpelthen for galt!

Mine for¾ldre har, som sagt, n¾ppe haft rŒd til, i st¿rre omfang, at omgŒes det bedre borgerskab i byen, der under og efter f¿rste verdenskrig tjente styrtende mange penge. Det var en sn¾ver og ret lukket kreds, der ikke gerne Œbnede sig for tilflyttere, men embedsm¾ndene var almindeligvis accepterede, sŒ der havde nok havde v¾ret en mulighed.

Det blev mest distriktets postmestre, der kom pŒ bes¿g. S¿feldt fra Horsens, som vi b¿rn elskede. Han var ugift og havde ikke selv nogen b¿rn, men havde megen forstŒelse, der blandt andet bevirkede, at han en gang for¾rede os et helt kilo fine chocolader, med den udtrykkelige klausul, at vi skulle have hele kassen pŒ een gang og selv administrere fort¾ringen. Det forstŒr sig selv, at vi gerne tilgav ham, at hans snorken holdt hele huset vŒgen, nŒr han bes¿gte os i Rylereden.

 

 

 

 

 

 

 

 

Text Box: Tholl med Far, Else og Mor, langt senere

Text Box: Far, Tholls og Mor

 

 

 

Postmester Tholl fra Silkeborg og hans kone Olga blev fars og mors trofaste venner hele livet. Han havde et bijob indenfor forsikrings branchen og blev udn¾vnt til Direkt¿r i Hafnia omtrent samtidig med vores flytning til K¿benhavn. Deres to b¿rn var nogle Œr ¾ldre end vi, men vi br¿d os ikke meget om dem og omgikkes dem ikke meget, selv om vi som tilflyttere. havde godt brug for kontakter i K¿benhavn. Han var selv meget popul¾r hos  Anna, som han altid aflagde en lille visit i k¿kkenet efter middagen. Engang da mor fortalte hende, at den og den kom til middag, bem¾rkede hun forsigtigt: "Jeg synes det er l¾nge siden Tholls har v¾ret her!" I K¿benhavn kom de meget ofte, spillede Bridge sammen  hver 14.dag. I Rylereden havde vi megen spas af, at han pŒstod at vores lokum var bygget pŒ hans jord. Han ejede nabogrunden, som hans b¿rn, da han var d¿d,  var sŒ gridske at s¾lge for en h¿j pris til en anden bag vores ryg, sk¿nt de vidste, at vi meget gerne ville k¿be den.

Text Box: Postmester HansenPostmester Hansen fra Skanderborg. overalt kendt som "Den gamle mand" var  et meget morsomt menneske med mange interesser. Han var parthaver i rhus kiosker og i det nybyggede Fotorama, hvis film han ivrigt kommenterede. De flyttede senere til rhus, hvor de k¿bte en villa i Riis Skov. Som student var jeg et par mŒneder hos dem for at fors¿ge at l¾re fru Hansen en smule engelsk, dog uden st¿rre succes, men de var s¿de og vi havde det meget hyggeligt. Hendes hovedinteresse var et pragtfuldt rosenbed og min et ligesŒ pragtfuldt blommetr¾, der stod midt i gŒrden fuldt af spr¾ngmodne reinecloder.

 

I den senere rhustid var den Œrlige pinsetur den store begivenhed. Far, mor, alle fire b¿rn plus nogle af deres venner drog ud og boede nogle dage et eller andet sted i distriktet. Holsteins, Tholls og S¿feldt. Vi syntes det var m¾gtigt sp¾ndende at v¾re sammen med de voksne, rundt pŒ ukendte steder, f.eks. Mariager med Hoh¿j hvor der var en slags folkefest med en masse mennesker, karruseller, gynger og - mit livs f¿rste tombola. Jeg fik lov til at tr¾kke to lodder, og der var gevinst pŒ dem begge. Et s¾lskinds tornyster pŒ det ene og en cykellygte pŒ det andet. At jeg endnu ikke gik i skole og ikke havde nogen cykel gjorde ikke noget skŒr i gl¾den.

Et andet Œr var mŒlet Himmelbjerget. Vi boede pŒ et meget fint hotel, i al fald set med mine ¿jne, hvor man kl¾dte om til middag. Jeg husker en nyerhvervet blŒ fl¿jlskjole, som jeg var meget stolt af.  Den var for en gang skyld syet, sŒ den passede mig og ikke til at vokse i. Men der var nogle vanskeligheder med Grethes pŒkl¾dning. Jeg husker ikke rigtig, hvordan det var gŒet til, men ved en man¿vre med et stort kar med vand var hun blevet vŒd til skindet, og den daglige var alt andet end pr¾sentabel. PŒ en meget gammel kro, hvor vi boede et Œr, det mŒ have v¾ret under krigen., var v¾rten tyk som en t¿nde og ikke uden grund, for da far bad om en ¿l, sagde han  "N¾. jeg fŒr ikke mere, end jeg kan drikke selv."

Turen til Sams¿ var en omst¾ndelig aff¾re. men for os b¿rn meget sp¾ndende. 

Text Box: Minna,Hans,Grethe,Else pŒ Sams¿Man kom dertil med KalundborgbŒden . Den sŒ vi hver dag fra dagligstuens store vindue, nŒr den sejlede ind og ud af havnen, men vi havde aldrig v¾ret ombord pŒ andet end de smŒ MolsbŒde, sŒ det var en stor oplevelse. SŒ i en hestevogn fra anl¿bstedet ind til Onsbjerg, hvor vi skulle bo.. ¯ens meget varierede landskaber husker jeg ikke, kun hotellets gr¾spl¾ne, hvor vi hejsede flaget pŒ en meget h¿j flagstang.

 

  Holsteins  var med pŒ flere af disse ture men uden deres datter, som jeg f¿rst l¾rte at kende, da vi var flyttet til K¿benhavn. Hun var meget ¾ldre end jeg og , som sin mor, ti Œr ¾ldre end sin mand. De kom til at spille en rolle for mig, da jeg blev sluppet ud i den store verden uden et familienet til at vise mig, hvordan man teer sig.

Postmester M¿rck fra Herning havde vi ikke nogen forbindelse med, f¿r han blev Postinspekt¿r og souschef pŒ kontoret i rhus. Han var en lille t¾t mand med tydelige spor af en gr¿ndlandsk formoder. Hans kone var en h¿j, mager dame, med en t¾t tilknytning til menigheden i Frue kirke.

 Deres datter, som var pŒ min alder, br¿d vi os ikke meget om. Hun var for artig. Hun ville hellere hj¾lpe sin mor med at pudse s¿lvt¿j end at tage i skoven og lege. 

Text Box: Maren, i USAFars kolleger i lborg tror jeg ikke kom meget i huset, kun pŒ kontoret. Senere traf jeg ofte rup, nŒr jeg trillede barnevogn pŒ volden. Teisen m¿dte jeg igen i London, da jeg var med far til kongres, og senere i lborg, hvor han k¿bte en lille skitse af Johannes. Noget af en st¿tteaktion tror jeg, han interesserede sig ikke for kunst. Han var for¿vrigt den af min fars gamle venner, der til det sidste kom og sŒ til ham, da han var gŒet helt i stŒ.

Text Box: ?,  M¿rck, Far og Jacob Andersen SŒ var der jo familien. Morbror Mogens var det lykkedes at k¿re M¿llen helt i s¾nk. Han emigrerede med kone og b¿rn til Chicago og var et par dage hos os pŒ vejen. Deres datter Maren, der var nogle Œr ¾ldre end jeg, imponerede mig meget ved at spille pŒ det klaver, som ellers stod ur¿rt i dagligstuen. PŒ et senere tidspunkt skrev vi ind imellem til hinanden og udvekslede  familienyt. Efter krigen sendte hun mig en v¾ldig n¿dhj¾lpspakke. og kom ogsŒ til K¿benhavn, desv¾rre mens jeg var pŒ stranden.De syntes at have mistet ethvert spor af hendes bror Chresten der var "Gone West".

Mors kusine Cecilie var hendes bedste veninde og vore h¿jtelskede Tante kusine. Desv¾rre var hun l¾rerinde pŒ M¿en, sŒ vi sŒs kun alt for sj¾ldent. Til geng¾ld var der altid fest, hvor hun kom frem. Alt hvad familien ejede af kultur, musikalitet og temperament syntes at v¾re forenede i hendes, bestemt ikke s¾rligt smukke,  person.

Text Box: Tante Kusine Cecilie Hendes far, mors morbroder Jens, der ejede Bro M¿lle, var ogsŒ noget for sig selv. Han gik for eksempel pŒ sine ben, nŒr han en sj¾lden gang skulle til rhus. Han lignede hende pŒ mange mŒder, og var ogsŒ umŒdelig popul¾r blandt os b¿rn

Mors s¿ster Nielsine, senere kaldet Moster Kyse , var ogsŒ noget for sig selv men pŒ en helt anden mŒde, man kunne n¾sten sige. Tv¾rt imod. Hun var meget from og ivrig for at g¿re det rigtige, blandt andet at opdrage pŒ sin k¾re s¿sters b¿rn, hvad vi jo desv¾rre ikke var s¾rlig taknemmelige for. Hun gav os mange gaver, og selvf¿lgelig var vi sp¾ndte pŒ Juleposens indhold og glade for de sirligt indpakkede julegaver, men alligevel! De mange smŒ pŒmindelser om at g¿re sŒdan og sŒdan, men aldrig sŒdan, som vi havde t¾nkt os, gik jo ikke af glemmebogen, og hvorfor s¿vn f¿r tolv var Vorherre mere velbehageligt end efter, gik aldrig rigtig op for os. Men ret skal v¾re ret, hun blev med Œrene mindre hŒrd i filten, og vi fik vel ogsŒ mere blik for

 

hendes gode vilje. Hun var Text Box: Moster Kyseuden tvivl meget glad for os allesammen, ikke mindst far, som hun for¾rede det gamle s¿lvkrus, der var tilfaldet hende som ¾ldste datter, til trods for at der var tradition for, at det fulgte kvindelinjen.

( Hun for¾rede mig de sorte KŒre Klint stole til mit bryllop, og efterlod mig penge nok til at k¿be den store kommode i atelieret. Den anden gav Johannes mig, da vi flyttede ind i Frederiksholms  Kanal.) Hun havde meget sans for kvalitet, hvad hun jo som diakonisse ikke kunne vise i sin pŒkl¾dning, men hendes undert¿j --- det l¾kreste, der kunne fŒs.

Mors yngre s¿ster, Agnes blev gift med en landmand fra nabolaget. Hun og hendes to b¿rn, en dreng og en pige, var d¿de af tuberkulose, f¿r vi kom til rhus og svogeren, der senere giftede sig igen, havde vi ikke noget at g¿re med. Hun siges, at have v¾ret bŒde meget smuk og et meget s¿dt menneske. B¿rnene havde mor v¾ret knyttet meget n¾r til, i den tid hun boede alene sammen med mormor.

Fars familie var stor og talrig. Far havde 11 s¿skende. Chresten, almindeligvis kaldet "Den tykke fra lborg", for ikke at blive forvekslet med far, der var kaldt op efter sin morfar Christen Iversen , sŒ vi i alt fald et par gange om Œret, nŒr vi passerede pŒ vejen til Rylereden, men selv om han var togf¿rer, faldt hans vej ikke forbi rhus. De to d¿tre , Birthe og Elly bes¿gte os undertiden nogle dage, nŒr vi var pŒ stranden. Hans kone, Laurine, var fra Bjerringbro og hun .og mor mŒ have kendt hinanden i forvejen men var nok for forskellige, til at fŒ noget ud af af det

Vilhelm og S¿ren sŒ vi s¾rligt, nŒr de pŒ deres cykleture kom i n¾rheden af rhus. S¿ren l¾ste til dyrl¾ge i K¿benhavn, efter sigende i temmelig mange Œr. Vilhelm havde et eller andet skovjob i midtjylland, sŒ det h¾ndte da, at han kom forbi.

  Han forsynede familien med juletr¾er. Et Œr havde han pakket 4 smŒ t¾er rundt om det store, sŒ vi fik hvert sit private juletr¾ det Œr. Jeg husker tydeligt den fryd det var pŒ bare ben at snige sig ind og betragte det pŒ julemorgen.

  Mest mindev¾rdigt var nok Vilhelms bryllup. Efter vielsen og den pŒf¿lgende middŒg samledes alle i et lille v¾nge, ligeudenfor gŒrden for at legeÓTo mand frem for en enkeÓ, da vi blev afbrudt af et cyklende telegrafbud med en besked til far om ¿jeblikkelig at komme hjem til rhus. F¿rste vedenskrig var brudt ud, og far mŒtte straks tage sig af mulige problemer for postv¾senet i hans distrikt. Senere , da Vilhelm havde k¿bt M¿llen, kom han ret ofte, og der var altid  fest i gaden, nŒr hans lange n¾se og store Mondrup-¿rer dukkede op.

 

Text Box: Maren Vi sŒ ikke fars ¾ldste s¿ster Maren ret tit, men jeg holdt meget af hende. BŒde den gang og senere, hvor hun kun sj¾ldent kom til K¿benhavn, havde jeg en m¾rkelig fornemmelse af f¾llesskab med hende. Vi mŒ nok have haft nogle grundl¾ggende familiegener, som jeg ikke delte med andre, bortset fra far og bedstemor. Hendes begravelse var en stor oplevelse, selvom jeg var kommet med bange anelser om, hvad kaffe i forsamlingshuset vel kunne indeb¾re. Man glemte aldeles koppernes raslen og teskeernes klirren, nŒr den ene efter den anden af sognets beboere stod op og i enkle j¾vne ord fortalte om hendes f¾rden iblandt dem. Om hendes forstŒelse, om hendes hj¾lpsomhed.  Jeg var ikke ene om at elske hende. Hendes to d¿tre, Musse og Astrid var lidt ¾ldre end os . De spillede ikke nogen rolle for os, da vi var b¿rn, men senere havde vi megen forn¿jelse af hinanden. Grethe is¾r da hun kom til at bo i rhus. Musse var en vinter pŒ kursus i k¿benhavn, hvor vi havde megen forn¿jelse af hendes muntre sind og kvikke bem¾rkninger. Hun havde som ganske lille forbr¾ndt en hŒnd, sŒ der n¾sten ikke var noget tilbage af fingrene, men det tog hun i stiv arm, man anede ikke en skygge af bitterhed i hendes sind.

Fars yngste s¿ster Helene boede en tid hos os i K¿benhavn for at hj¾lpe mor med b¿rnene.  Hun var ugift l¾rerinde i S¿nderjylland.Vi havde ikke megen forbindelse med hende. Heller ikke fars yngre br¿dre: Peter og Herluf sŒ vi meget til, hverken i rhustiden eller senere.  De havde gŒrde i midtjylland, ikke s¾rlig smŒ, men magre. De kom ikke til byen, og vi ikke til dem,

Den ¾ldre Niels, der var l¾rer i Marens nabosogn, var den der lignede far mest, bŒde af ydre og indre. Han var som bŒde S¿ren og Vilhelm meget politisk interesseret og drev et mini-landbrug med h¿ns og grise ved siden af. Der var gode muligheder for en rask diskussion.


 

 

                      Skoletid

 

I  skole!  Elise Schmidts H¿jere Pigeskole naturligvis, den almindelige folkeskole kom overhovedet ikke pŒ tale, selvom Paradisgades lŒ n¾rmere. Jeg blev selvf¿lgelig ikke spurgt, set fra mit synspunkt havde den et stort forspring, den lŒ lige overfor kvarterets bedste slikmutter, der sogte enorme slikkepinde,  kr¾mmerhuse med st¿rknet karamel, for fem ¿re stykket. For at nŒ til Fr¿ken Schmidts gik man ikke ned ad Kystvejen men gennem gŒrden ud til Mejlgade for at krydse gennem den gamle by, omkring Konditoriets hj¿rne til Guldsmedgade, et lille stykke op og sŒ var man pŒ N¿rregade.

 Skolen lŒ i en ret ny bygning skabt til formŒlet. Den havde to etager med klassev¾relser rundt om en slags aula, hvor eleverne opholdt sig i frikvarterene, nŒr det regnede. Der var organiserede lege, jeg husker kun l¾renes favorit. Stilleleg eller Sardin. Den var meget enkel. Alle

 

Text Box: Minna,9Œr, Grethe 6 Œrb¿rnene lagde sig i r¾kker pŒ gulvet, med skiftevis hovedet eller benene i retning mod trappen, uden at r¿re sig og uden at sige et muk. Den var l¾rernes favorit, det er klart. Om den ogsŒ gik pŒ f¿rste sal, der husede mellemskolen, ved jeg ikke. Jeg  gik ud af skolen efter femte og husker ikke meget om lokaliteterne.

 Der var en ikke ret stor gŒrd, hvor man legede undtagen i det store frikvarter, hvor man spiste ved sin pult i klassen. Der var en gymnastiksal, hvor vi gjorde de traditionelle ¿velser, if¿rt m¿rkeblŒ uldne pludderbukser og hvide l¾rredsbluser med matroskrave. De blev vasket to gange om Œret, - om vi blev det, er usikkert, jeg husker ikke nogen form for bad. Derimod har jeg ret tydeligt billede af f¿rste klasse. Der stod noget, der mindede om et billard med jord i, hvor vi dyrkede forskellige kornsorter, hvordan stŒr mere uklart. PŒ v¾ggene var der mange billeder med motiver fra landlivet, husdyrene i stort format. Jeg husker ingen fra bylivet, men det er mŒske, fordi de forudsattes bekendt, mŒske er det mig, der har glemt dem. 

 L¾rerstaben bestod nok hovedsageligt af borgerskabets ugifte d¿tre, udstyrede med en fagl¾rer uddannelse, n¾ppe nogen seminarieeksamen. Der var kun een mandlig l¾rer, han var bibliotekar og underviste kun i 10. klasse. Jeg husker ikke meget om undervisningen. Alt var nyt og sp¾ndende. Det var vanskeligt at skrive fÕer, men til geng¾ld var det ikke vanskeligt at f¿lge med i Engelsk, som klassen havde begyndt med i 4.klasse, mens jeg k¾mpede med en lungebet¾ndelse, der n¾r havde slŒet mig ihjel. Moster, der var sygeplejerske, var indkaldt til at pleje mig da det var v¾rst, og jeg mŒtte fors¿mme skolen i et halvt Œr.

Text Box: Grethe, Minna og HansJeg var en nem elev. Man passede sit arbejde og opf¿rte sig ordentligt. Det havde jeg l¾rt hjemmefra. Jeg kan ikke huske, at jeg udm¾rkede mig i noget fag, men fik dog et meget s¿dt lille ¾sel, som frk. Langemann, vores danskl¾rer, havde hjembragt fra Italien. Hvorfor ved jeg ikke. L¾rerne var meget forskellige, vi kunne godt lide dem og havde indtryk af, at det var gensidigt. En af dem gik sŒ vidt, at hun flyttede sin stol ned fra katederet, sŒ hun nemt kunne gŒ rundt i klassen og ikke var klistret til sin tronstol.  (Jeg huggede et ¾ble derhjemme for at l¾gge det pŒ den som en lille anonym gave; jeg kan ikke huske, hvem hun var, kun tyveriet, der var et absolut eengangs tilf¾lde.) Gymnastikl¾reren og gymnastikken er borte, men jeg har for mit indre ¿je et tydeligt billede af dragten. Sk¿rtebukser af marinefarvet uld i en tyk t¾tv¾vet kvalitet, dertil en lang¾rmet ulden sweater med en lille r¿d krave. Om sommeren dog en hvid bomuldsbluse med en blŒ s¿mandskrave Ved s¾rlige lejligheder legede vi ÒVandÓ, hvor det drejede sig om at bev¾ge sig rundt uden at r¿re gulvet., og det syntes vi var v¾ldig "fest", et udtryk, der bestemt ikke passede fr¿ken Darre.

     I 4. klasse fik vi engelsk med frk. HummelgŒrd. Takket v¾re en ondartet lungebet¾ndelse, der varede n¾sten et halvt Œr, var klassen godt igang inden jeg kom med. Far har nok hjulpet mig. Jeg husker faktisk ingenting som sv¾rt f¿r latin i fjerde mellem.

    Jeg havde ingen slyng-veninde, legede nok efter skoletid med mine s¿skende eller gik tur med barnefr¿kenen. PŒ f¿dselsdage inviterede nogen hele klassen. Jeg husker Hammericks hus i RiisSkov og Ellen Henriksens villa pŒ Holmevej n¾r ved Strandvejen, nok fordi de var udenfor byen  og havde  haver. Pigerne Minna og Ellen tabte jeg, da jeg blev optaget pŒ Latinskolen og de ikke kom ind. Der var ikke megen snak om karakterer, men jeg havde dem begge placeret som nogle af de dygtigste i klassen og blev meget forbavset over udfaldet af pr¿ven. Min egen stilling tror jeg aldrig jeg havde spekuleret over. Alle ting var bare selvf¿lgelige. At de kunne v¾re anderledes, faldt mig ikke ind. Jeg foretog ingen sammenligninger.

Hvad legede vi til daglig? Vi sjippede, spillede bold og hoppede i Paradis. F¿rst i mellemskolealderen legede vi pŒ havnen, ikke slet sŒ uskyldigt. Naturligvis kunne det h¾nde, at der gik hul pŒ en s¾k med jordn¿dder eller kokos, - hvis ikke mŒtte man jo hj¾lpe lidt til. Det blev ikke til store sager, men for os var det da farligt og sp¾ndende. At vi ikke var pŒ lovens grund, var vi ikke i tvivl om, sŒ det var ikke noget, der blev omtalt pŒ hjemmebane. Meget farligere var det at entre de jerbanevogne, der var rangeret ind pŒ havneterrainet, de kunne bringes til at bev¾ge sig lidt, sŒ man kunne komme i klemme. En enkelt gang gik det galt. Det lykkedes en pilfinger (ikke mig, jeg var ikke sŒ dristig) at fŒ slŒet en bremse fra, sŒ en hel vognr¾kke satte sig i gang.  Heldigvis gik den i stŒ af sig selv, mens vi r¾dselslagne flygtede fra valpladsen



 

Om og Omkring Rylereden (1)           

        En far, en mor og fire unger holdt en sommeraften i 1915 deres indtog i den nybyggede Rylerede, mine for¾ldres sommerhus ved Saltum Strand. I 1991 var f¿rste generation forl¾ngst d¿de, og snart ville ogsŒ anden generation v¾re borte; men tredje og fjerde syntes at ville tage over, sŒ til deres oplysning og min forn¿jelse, satte jeg mig dengang for at skrive ned, hvad jeg kunne huske: facts, anekdoter og smŒ i sig selv ligegyldige episoder.

     Det blev til et lille - lidt dŒrligt illustreret - skrift pŒ 30-40 sider, som stadig findes deroppe og rundt i familien. Jeg inkluderer dele af det, hvor det - i mit liv - h¿rer hjemme

      

                                     Fortiden

 

     I  begyndelsen var der et hav af grŒgr¿nne klitter med b¿lgende marehalm, en bred sandstrand og et blŒt hav med br¾ndingens tre hvide kamme. Ikke et hus, ikke et menneske, mŒske nogle fŒr, ellers intet i det st¾rke lys under den m¾gtige himmel.

     Far var kommet herud med sin soldaterkammerat Christian N¿rgŒrd, engang da han sammen med ham var pŒ bes¿g hos hans familie i Alstrup. Han var bjergtagen og svor for sig selv, at her ville han komme tilbage og bygge sig et hus.

      PŒ dette tidspunkt  var han postmedhj¾lper i Nibe (derfor soldat i lborg), sŒ der var et stykke vej til at fŒ ¿nsket opfyldt; men da han var blevet postinspekt¿r i rhus, tilbragte han og mor, sammen med gode venner, i et par Œr nogle sommeruger pŒ KlitgŒrds Badehotel i Blokhus. Det smagte allerede af fugl, selvom det ikke lŒ i hans ungdoms ¿rken og var en gammel k¿bmandsgŒrd, hvis ejere ved at modtage betalende sommerg¾ster kunne supplere de faldende indt¾gter.

 

     Det f¿rste og mŒske ogsŒ det andet Œr, efter vi var flyttet til rhus, havde vi holdt sommerferie  Birkely, en lille aft¾gtsgŒrd til "Kj¾llingh¿l", ved Bjerringbro, Det havde v¾ret beboet af "bedstefar og bedstemor fra Birkely", som slet ikke var vores bedstefor¾ldre, hun var s¿ster til vores morfar. De havde ejet Kj¾llingh¿l, som den ¾ldste s¿n havde overtaget, men de var nu d¿de, og huset stod tomt. Jeg husker is¾r omgivelserne; hvordan harekillingerne legede pŒ gr¾smarken udenfor haven, og lugten i den lille stald   den anden side af gŒrdspladsen. Det var altsŒ vore n¾re sl¾gtninge, der ejede det dejlige sted i skovbrynet, andre boede pŒ gŒrdene i omegnen, sŒ hvorfor Far ikke t¾nkte pŒ at erhverve det, forstŒr jeg ikke rigtig, men Vesterhavet blev altsŒ foretrukket, (Folmer Svendsen, bŒde fars og mors h¿jtelskede f¾tter, boede der om sommeren i en Œrr¾kke; om han havde k¿bt det, ved jeg ikke .)

     egnen  omkring Saltum kendte far, foruden Christian N¿rgŒrd, hans kusine Ane-Dorthe Rendbeck, der sad som enke pŒ sognets st¿rste og bedste ejendom " VestrupgŒrd." Hendes yngste s¿n, Niels blev hjemme hele sit liv og overtog gŒrden, da moderen d¿de. Den eneste datter, S¿ster begyndte en uddannelse som pianist, men opgav det, da hun giftede sig med maleren Axel P. Jensen. Georg, den ¾ldste s¿n blev jurist; han boede i nogle Œr i K¿benhavn og blev mellemmand,  da far sammen med 11 andre, venner og venners venner, i 1914 k¿bte M¿llegŒrdens 48 t¿nderlandstore klitareal.Det blev opdelt i 12 ganske smalle, n¾sten 1km.lange grunde. Alle skulle have udgang til stranden, der ogsŒ var den eneste adgangsvej. Husene skulle naturligvis placeres rundt om i passende afstand fra hinanden. Det blev til 300.kr. for hver parcel pŒ 4. t¿nder land. " At nogen ville give sŒ meget for det sand !" Helt uforstŒeligt for den lokale befolkning.

    De fleste af navnene pa det gamle kort er temmelig ul¾selige, men jeg husker nogle af dem: rhus Amtstidendes redakt¿r K.Hansen, gift med forfatteren til utallige "Pigeb¿ger" Valborg Dahl. Postinspekt¿r J¿rgen Bergs¿e, Grosserer B¿gelund Jensen,Postmester Tholl, Arkitekt Hack Kampmann, Professor Arnold Krogh, Fru Borgmester Drechel

      Rylereden blev opf¿rt af Saltum-hŒndv¾rkere : Snedker Marius Jensen,  n¾ppe  murer SkovsgŒrd, der er tilflytter, snarere en murer Jensen, som jeg ikke husker.  Det kan Ikke  have v¾ret Jan-Murer, som senere, med ringe held, pudsede vestgavlen; han var mest hj¾lper eller reparerede. Det morsomste ved ham var navnet. Det viste sig, at han aldeles ikke hed Jan, det var et ¿genavn, han havde fŒet, fordi han sagde "jen" bŒde i betydningen af man, ligesom alle andre i Saltum, men ogsŒ om sig selv.

 

     Huset blev bygget i  stil med egnens husmandshuse, simpelt og enkelt, men ikke dŒrligt: beregnet til at vare de ti Œr, indtil ungerne var blevet sŒ gamle, at de hellere ville noget andet. Det ville de imidlertid ikke, da det kom sŒ vidt, og det gav anledning til de forskellige til- og ombygninger, som jeg senere vil omtale.

     Et kombineret lokum- og cycleskur lŒ i hullet bag ¿stgavlen; tj¾rede br¾dder og et let skrŒnende paptag. Gulv var der kun i det nord¿stre hj¿rne, der var skilt af og forsynet med en d¿r, som dog ingen lukkede; dels pŒ grund af duften, dels pŒ grund af den dejlige udsigt man havde, fordi skuret ikke havde nogen d¿r. Denne mangel  indebar, at man skulle helt ned til Œbningen f¿r man kunne se, om huset var besat. Jeg tror, det var ingeni¿rene Buster og Fido( Frode Jensen og Viggo Engholm), der engang midt i 20erne konstruerede en semafor: et r¿dmalet dŒselŒg, nogle pinde og et enkelt seglgarnstr¾k, som sŒ blev anbragt pŒ taget. Der var blot den hage ved det, at nŒr man glemte at forandre signalet, og det var jo, hvad der kunne h¾nde, havde ingen mulighed for at komme pŒ do, f¿r der havde v¾ret holdt mandtal.

      Det var nok sŒ besv¾rligt at man¿vrere cyklerne ind, for der var ikke meget plads, is¾r ikke da moster, af hygieiniske grunde, kr¾vede  og fik anbragt en fiskekasse med et vandfad og en vandkande  ovenpŒ.  Denne "anordning" fik da heller ikke noget langt liv.


     . Der var s¾rlig frodigt i omegnen, nemlig der hvor spanden blev gravet ned. En have med kartofler og persille var ikke oprindelig. Den gik til af ukendte Œrsager, forts¾ttes nu af Sidsels krydderurtebed i den spr¾ngte keddel fra dampbadet.                                                                                                             Navnet "Rylereden" er symbolsk. Huset er som den lille fordybning i strandens sand, der lige kan rumme Rylens fire ¾g.   

                                                                                                                              

 

 

                                       DE F¯RSTE R.

    

           Var det den f¿rste gang, eller var det hver gang? Jeg husker opstandelsen pŒ Kystvejen i rhus. Kufferterne,  Anna og de fire b¿rn mŒtte v¾re parate, sŒ man kunne nŒ 8-toget til lborg, hvor onkel Kresten, (popul¾rt kaldet "den tykke fra lborg") og hans kone Laurine ventede os med frokost, nŒr vi ved 12- tiden nŒede frem. Om jernbaneturen husker jeg kun fars geniale trick med at udlove en bel¿nning pŒ 5 ¿re til den, der f¿rst sŒ en vejrm¿lle. Den virkede hver gang, 5 ¿re var mange penge, kupeen et billede pŒ ro og koncentration .                                            I lborg blev der sŒ k¿bt ind, f¿r man ud pŒ eftermiddagen satte sig i toget til bybro, hvor det efter et mindre ophold fortsatte til Pandrup. Her ventede to hestevogne. En caleche vogn til "herskabet" og en fladvogn til bagagen. (Mon Anna ikke ogsŒ var med dŽn, jeg husker hende ikke fra vores vogn, hvor der vel  heller ikke var plads til os alle.)

       Det f¿rste, der blev gjort efter ankomsten, var anbringelsen af t¿rkl¾der om pigernes hŒr, efterfulgt af en diskussion om, hvem der skulle have lov at sidde pŒ bukken ved siden af kusken, (Grethe pŒstod senere, at det altid blev mig,) SŒ gik det der-ud-ad, indtil vi, kort f¿r Blokhus, stoppede op for at se havet, og videre ad stranden, til vi ved 8-tiden nŒede frem til "Rylereden", det eneste hus der var at se pŒ hele turen fra Blokhus . Fan¿es hus kan have ligget der, men Axel P. Jensens og Sommer Larsens kom f¿rst til de f¿lgende Œr.                                                                      De to Pirupshvarre-gŒrde, som ikke kunne ses fra stranden, kom til at spille en stor rolle i b¿rnenes sommertilv¾relse. Der skulle hver aften hentes forsyninger, m¾lk, ¾g, kartofler, rugbr¿d og sm¿r. Anna kunne ikke forstŒ, hvad de sagde pŒ gŒrden, og ville ikke afsted, sŒ det blev b¿rnenes job at k¿re legevognen derned. Hun havde for¿vrigt nok at g¿re med sit : Den almindelige reng¿ring og madlavningen pŒ et - ikke i alle vinde lige velvilligt -komfur, den tr¾lse tur ned til br¿nden og op over klitten med den skvulpende vandspand, foruden den lille forretning med lokumspanden, der ogsŒ sorterede under hende. PŒ et senere tidspunkt slap hun helt fri. Generalen kunne ikke v¾re alene i Hellerup, mente hun, og sŒ kunne hun g¿re hovedrent, mens han var   Stranden  To gode argumenter, som man b¿jede sig for. Der blev sŒ i Rylereden engageret en lokal hushj¾lp, unge gŒrdmandsd¿tre, der godt kunne undv¾res hjemme indtil h¿sten. De var vant til hŒrdt arbejde og fik jo en meget mindre isoleret tilv¾relse end Annas

     Huset, der lŒ pŒ den sidste bevoksede klit, n¾sten helt ud til stranden, var sŒ godt som f¾rdigt, da vi kom.

(Else fortalte dog, at hendes f¿rste minde om Rylereden var trappen i forstuen- uden gel¾nder. I det ¿jeblik hun sagde det,  jeg ogsŒ den stejle trappe og h¿rte en formanende stemme, der udstedte et absolut forbud mod alle b¿rns f¾rdsel. pŒ trinene)

     Kun manglede den meste malning, sŒ i den f¿rste tid kom Maler Knudsen fra Alstrup hver dag i sin Jumbe. Far hjalp til.

 

         I gangen var der slŒet en r¾kke store s¿m i langv¾ggen til de voksnes overt¿j og pŒ den korte v¾g under trappen, fire mindre i aftagende h¿jder til b¿rnene.  S¿mmenes trip-trap-tr¾sko fŒr mig til at t¾nke pŒ vores f¿rste badedragter. De var lys hummerfarvede i et n¾sten vandskyende, t¾tv¾vet bomuldsstof, seriefremstillede uden alders- eller k¿nsdiskrimination, med ben til kn¾et og knappet helt op til halsen. Om de havde ¾rmer, kan jeg ikke huske

      Mor mŒ have syet dem til at vokse i. Vi havde dem i flere Œr, indtil i al fald jeg fik  en jersey dragt, som moster fandt sŒ frivol, at hun syede en vid, rynket bomulsnederdel, som hun fandt mere passende for mine 14 Œr. At den, nŒr den  kom i vandet, aldes ikke forblev nede om benene men snoede sig t¾t om hele overkroppen og i¿vrigt forhindrede ethvert fors¿g pŒ sv¿mning, havde hun ikke regnet med, kun med vanlig iver arbejdet for min "dyd".

        Fars ber¿mmelige "Gyldenspj¾t", en badedragt, som bevaredes n¾sten til hans d¿d, var opkaldt efter tegneseriefiguren, der altid bar en hvid, kort¾rmet undertr¿je af samme konstruktion som fars m¿rkeblŒ, hvilket igen minder mig om en meget senere episode:

      Far havde efterhŒnden erhvervet en frygtelig masse kors og stjerner, som han engang havde med til Rylereden, fordi han var kommet direkte fra en eller anden kongres. Det var noget, der fulgte med embedet, og far tog det i almindelighed meget overlegent. Men da hans uvorne afkom havde dekoreret hele forsiden af "Gyldenspj¾t" med dem, var det alligevel et nummer for st¾rkt, og han var meget n¾r ved at blive gal i hovedet, sŒ de blev hurtigt pillet af igen. Initiativet, tror jeg, var Grethes, hun havde en meget veludviklet sans for livets mere pudserlige sider. I dette tilf¾lde kunne sp¿gen mŒske have en lille-bitte brod; hun var i sine studenterdage meget "r¿d". (At hun senere var opstillet pŒ den konservative liste til byrŒdsvalg i rhus, og bar sit eget ridderkors med megen tilfredshed, n¾vner jeg lige for at f¿lge sp¿gen til d¿rs.)

     GŒrd-v¾relset var b¿rnenes. Foruden de to faste, var der to jernsenge, som endte deres dage under husets nordvestre hj¿rne, hvor sandet ville bl¾se bort. Derudover et fast bord til vandfadet og den s¾dvanlige h¿je hj¿rnehylde med kroge til at h¾nge t¿jet i. Det var alt.

        Det lille kammer var skabt til mors tidligere n¾vnte ugifte s¿ster Nielsine, som var diakonisse, og som en respektl¿s ungdom senere d¿bte "Moster Kyse". Hun blev med tiden en rigtig rar gammel dame, men var dengang, hvad man idag nok ville kalde "en strid strigle".

Hun var hospitalsuddannet og havde en teori om, at operationsgangens hygiejne burde indf¿res overalt i privatlivet; dels fordi dette ville forhindre smitte, og dels fordi "Renhed var Gud velbehageligt"  DŽt var ogsŒ stramtredte senge, og b¿rn der var puttet i dem, l¾nge f¿r det blev m¿rkt. Hun gav os mange, fine gaver, sendte os altid til jul en stor pose med pakker, hvis Œbning blev afventet med stor sp¾nding. Der var sikkert megen god vilje bag hendes anstrengelser, men hun var nu ikke videre popul¾r blandt os b¿rn. Mor bŒde elskede og frygtede hende. Far beundrede hun gr¾nsrl¿st, var nok lidt forelsket i ham, i al ¾rbarhed.

      Familien Tholl, som ejede nabogrunden mod nord,  bes¿gte os hvert Œr nogle dage. T.H. som han blev kaldt, pŒstod hŒrdnakket, at lokumskuret stod pŒ hans grund og forlangte leje af den. Det var morsomt hver gang.. Af andre g¾ster husker jeg is¾r Postmester S¿feldt fra Horsens. Han snorkede sŒ skillerummene rystede men var meget popul¾r, fordi han kom med store ¾sker chocolade, som blev overgivet til os b¿rn, med besked om at de ikke mŒtte rationeres.

        G¾sterne i de f¿rste Œr husker jeg bedst i enkelte s¾rlige situationer. Tante Tine (den omtalte onkel Svendsens ¾ldste datter) var meget afholdt, sŒ der var almindelig fortvivlelse, da hun i br¾ndingen mistede fodf¾stet og derefter sine forlorne t¾nder, som det selvf¿lgelig var umuligt at finde igen. Og alle de arrangementer der skulle til for at skaffe nogle nye !

       Bedre gik det vores spillel¾rerinde, Fr¿ken Alstrup, som i nogle Œr ferierede i Blokhus, og som mor sŒ inviterede til at v¾re en dag ude hos os. Da vi om eftermiddagen lagde os ud i en sandklit, var hun sŒ uheldig at tabe sin uhrn¿gle, som selvf¿lgelig var pist-v¾k. Da vi det f¿lgende Œr tilf¾ldigvis kom til at l¾gge os i den samme klit, sad hun og legede med sandet, da hun  pludselig  fik noget hŒrdt mellem fingrene: det var uhrn¿glen.

      Mors veninde, Fru Zahrtmann, husker jeg specielt for hendes evne til at dramatisere den mindste hverdagsbegivenhed. Svalerne fl¿j kvidrende mod sky. Bordet var holdt i lilla, nŒr der i realiteten stod fem smŒ forkr¿blede ¾rteblomster i et  b¾ger. For¿vrigt var Enkepastorinden en rar gammel dame, der ikke gjorde en kat fortr¾d.

      Familien M¿rck kom ogsŒ  et par gange pŒ bes¿g. (det kan ikke have v¾ret i de allerf¿rste Œr) Fru M¿rck var en h¿j, mager dame, med en t¾t tilknytning til menigheden i Frue kirke. ikke uden sans for humor. Det var hende der refererede sin samtale med den lille Grethe. Ladt alene med den fremmede dame syntes Grethe nok, at der mŒtte g¿res noget for at etablere en samtale og bem¾rkede, at hun holdt sŒ meget af Frue Kirke, som hun vitterligt aldrig havde set andet end fra gaden.      " Hvordan det, min pige? " Der er sŒdan dejlig salmesang." lille pause "Kender De historien om anden, der skulle over en Œ, som den ikke mŒtte sv¿mme over? " Da fru M¿rck ikke mente, at hun havde h¿rt den, gik Grethe i gang med at fort¾lle den. De nŒede igennem alle muligheder og nŒede til afslutningen.Ó Jamen det mŒtte den jo ikke. ".ÒDet br¿d den sig da fanden om!Ó.

Om hr. M¿rck kan jeg kun huske, at han var blevet Postinspekt¿r,  da far blev Overpostinspekt¿r, lignede en eskimo og k¿rte i en Ford T. model, som han var meget stolt af; den kunne k¿re helt op til 30 km. i timen.

       Bag r¾kv¾rket i Pejsestuen gik en smal svalegang frem til en lille altan pŒ vestgavlen, den fik af forstŒelige grunde en meget kort levetid, og d¿ren blev erstattet med et vindue; bag v¾ggen var der et t¿rverum, der havde en lem i gulvet. Meningen var, at t¿rvene skulle kastes ned i en kurv, der stod i den mikroskopiske gang mellem k¿kkenet od pigev¾relset. Ideen var mŒske meget god, men i praksis gav det en masse smuld og st¿vede sŒ meget, at lemmen meget hurtigt blev opgivet.

       En anden fikshed var flueskabet, der hang pŒ nordmuren udenfor k¿kkend¿ren, som det sig h¿r og b¿r. Der var bare den hage ved arrangementet, at selv den mindste bl¾st fyldte selv den bedst d¾kkede madskŒl med sŒ meget sand, at det knasede mellem t¾nderne. Det kom hurtigt ned, men opfyldte senere sin mission i den nye k¾lder.

       Anretterv¾relset havde ingen vindue og tjente hovedsagelig til fadebur, dog kan jeg huske, at der blev stillet m¾lk op til tykm¾lk pŒ en af hylderne.

      K¿kkenet havde et komfur og et meget lille k¿kkenbord med en tr¾vask Selve bordpladen kunne l¿ftes op og gav adgang til en jordk¾lder, der kun var nogle fŒ trin dyb, men som fungerede udm¾rket. Afl¿bet bestod i en tud gennem muren, ud i Guds fri natur. Her blev der sŒ vŒdt, at det en overgang lykkedes at fŒ lidt gr¾s til at gro, mens man ellers vadede i l¿st sand rundt omkring huset .I .de f¿rste Œr var der lagt lyng pŒ, ligesom i vejen; senere blev der lagt gr¾st¿rv, men kun pŒ sydsiden. hvor der nu er mursten.

      Pigev¾relset var sŒ lille, at der, foruden servantebordet og den trekantede hylde, kun var plads til sengen og en lille pindestol. Anna opholdt sig mest i k¿kkenet; nŒr vejret var godt, sad hun ofte pŒ d¿rtrinet i den Œbne k¿kkend¿r. Der var for¿vrigt en pragtfuld udsigt op over stranden med Rubjergknude som baggrund; og nordhimlen er jo ikke den kedeligste.         

 

        Som smŒ legede vi almindeligvis i sandet ved ¿stgavlen, sjippede eller spillede bold op mod muren. Lidt l¾ngere nede langs vejen havde vi arrangret en k¿bmandsbutik med en disk, lavet af br¾dder fra stranden. Sandet og kasserede genstande af forskellig art, fungerede som varer, mens betalingen blev erlagt i muslingeskaller i forskellige st¿rrelser.

I ¿vrigt gravede vi naturligvis pŒ stranden, lavede floder og byggede sandslotte Vi fors¿gte os ikke med tennis men kastede med en gummiring i et selvkomponeret spil, hvor det drejede sig om at gribe medspillerens ring sŒ ofte som muligt. En slags golf, med en hŒrd bold og en gammel "udh¾ngt" spadserestok som k¿lle, blev spillet mellem klitkanten og de smŒklitter, der dengang fandtes pŒ ¿stsiden af stranden.

       Et andet godt legested  var" den store gryde".

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var et hul i den bevoksede klit, ¿st for br¿nden, den var n¾sten lige sŒ stor som gryden ved Bredbjerg, sŒ der kunne blive nogle eventyrlige rucheture .

 

Text Box: Efter tilbygget kampanile, men stadig uden de senere h¿je klitterDet var nu ikke hverdagskost; dels skulle der en s¾rlig tilladelse til, og dels var udflgten betinget af, at man if¿rte sig fedtl¾derst¿vler, antageligt til v¾rn mod eventuelle hugorme. Vi  gik ellers altid med bare f¿dder, sŒ vi var ikke meget for de store, stive st¿vler. Jeg husker endnu mine, de var oven i k¿bet gule. For¿vrigt var det den eneste form for fodt¿j, jeg kunne have pŒ mine frosth¾rgede f¿dder. ( Jeg bar  dem med fortvivlelse til en hvidprikket tylskjole ved  Genforeningens festligheder pŒ Dybb¿l Banke.)

      Huset lŒ som sagt ganske n¾r pŒ stranden; nedenfor lŒ smŒ lave klitter med en enkelt tot marehalm pŒ, en helt anden facon end nu, hvor h¿je klitter med ret t¾t bevoksning brat gŒr over i den flade strand, og hvor det ser ud til, at havet om vinteren gnaver af klitten selvom kystlinien notorisk flytter vest pŒ.

 

Mellem de smŒ klitter var der fast og fladt og her spillede vi en slags "jord tennis- golf" med en lille fast bold, som vi slog til med k¾ppe; is¾r en forhenv¾rende spadserestok, der havde h¾ngt sig ud, var en yndet k¿lle, Der var ogsŒ et kroketspil, men af en eller anden grund blev det aldrig rigtig popul¾rt.

Text Box: Mor og Far (med wicklers)       Skydning var  ogsŒ en af de idr¾tter, der aldrig rigtig blev til noget. Far var en overgang meget glad for at gŒ pŒ jagt og tog blandt andet om efterŒret op til Axels for at skyde agerh¿ns pŒ VestrupgŒrds marker. Axel drev en del strandjagt, men det mener jeg ikke far deltog i. For¿vrigt tror jeg ikke han var nogen s¾rlig god skytte, men mere holdt af selskabet og naturen. For mit indre ¿je har jeg et herligt billede af ham, if¿rt nogle i¿vrigt meget smukke gr¿nmelerede Tweed kn¾bukser, rullende alenvis af wiklers om benene. Dette flotte kostume bar han dog ikke om sommeren ved lerdueskydningen. Der var  dengang ikke flere mennesker i klitten, end at man kunne tillade sig at skyde til mŒls med et almindeligt jagtgev¾r, sŒ far havde flottet sig og k¿bt en kastemaskine med en kasse lerduer. Det var dog lidt omst¾ndeligt at fŒ den og j¾gerne anbragt, sŒ det nŒede ikke at blive almindeligt, f¿r det forb¿d sig af sig selv. Jeg husker dog tydeligt mit eget f¿rste fors¿g. Ingen havde oplyst mig om, at en b¿sse "slŒr igen", sŒ resultatet blev at lerduen selvf¿lgelig ikke blev ramt, men at jeg blev sŒ forskr¾kket, at jeg tabte balancen og tumlede ned ad klitten, til megen moro for de andre deltagere. Hans har nok v¾ret bedre til det, i alt fald kom han med far pŒ jagt. Jeg husker ikke hvor, kun at mor fik tilsendt hans f¿rste hare- med en lyseblŒ sl¿jfe om halsen.

 

 

      Mor mŒ have haft det nok sŒ ensomt udenfor fars korte ferie. Far ejede en slags uniforms kasket for at kunne f¾rdes frit pŒ baneterrainet, hvor han undertiden  skulle inspicere postvognene. Den havde mor altid liggende i det lille vindue i gangen, for at eventuelle tyve og r¿vere skulle tro, at der var- om ikke en politimand- sŒ dog en mand i huset. Jeg tror ikke hun var bange for at bo alene. Noget andet er, at hun aldrig rigtig br¿d sig om at v¾re der, selvom huset pŒ papiret var hendes ejendom. Hendes gigt plagede hende i det fugtige klima, hendes dŒrlige ben forhindrede hende i at gŒ lange ture, og ingen venner var der at snakke med.

        K¿bmand S¿rensen fra Saltum bragte varer ud  en gang om ugen. Posten kom hver dag, han spiste frokost med d.v.s. kun de ting han kendte. Replikken "A ¾der int gr¾s " er blevet stŒende i familien. Han var den samme gennem mange Œr- indtil han blev forfremmet til landpost, venlig og hj¾lpsom, bragte gerne - pŒ trods af postloven- et og andet med ud. H¿jdepunktet nŒedes, da han en dag kom med en stor lammesteg, og med lommerne fulde af sin haves persille forklarede: "I fŒr fremmede i morgen, her er kortet!" Han havde v¾ret sŒ forudseende at l¾se det, inden han forlod byen,

      Selvom bevoksningen i den gamle klit i hovedsagen var den samme som idag, var der dog nogen forskel. Roserne kom f¿rst efter at far havde plantet nogle fŒ stykker i Ryleredens gŒrd.  Husdyr kunne der selvf¿lgelig ikke v¾re tale om i en sŒ kort periode, men for at v¾re sikker pŒ at have mad i huset k¿bte mor engang 4 kyllinger. Sk¿nt de var besv¾rlige, pŒ grund af Mikkels stadige tilstedev¾relse, overlevede de hele sommerferien. F¿rst da man var begyndt at pakke sammen,  slog sk¾bnens time . Det blev betroet posten at foretage eksekutionen, da ingen i huset anede, hvordan man hugger hovedet af en h¿ne. MŒske var han heller ikke nogen  ekspert, i al fald husker jeg tydeligt, hvordan de hovedl¿se kr¾ l¿b afsted pŒ huggepladsen ved k¿kkend¿ren. OgsŒ Elses reaktion, da de nŒede frem til middagsbordet. Hun stak i et hulkende hyl:" Det ku v¾re den lille gule!"

      

 

       Stranden havde fra tidernes morgen v¾ret offentlig landevej, men den var just ikke st¾rkt trafikeret i de f¿rste Œr. H¿jst m¿dte man Strandfogeden, der samlede strandingsgods, eller en bonde i sin fj¾levogn med  et l¾s t¿rv. Engang da far og mor spadserede pŒ stranden, kom en mand k¿rende i samme retning, han standsede og spurgte far: "Wel di kuen ha tj¿r nar", det var nu nok mindre et udslag af mandschauvenisme end af en traditionel omgangsform. Man har senere forklaret mig,  at det ikke var passende at tiltale en fremmed kvinde. Til en arbejdende mand, man passerede, sagde man "Gud hj¾lp", men en kvinde man ikke. I dette tilf¾lde var det nu ganske praktisk, for sk¿nt hun selv var jyde, l¾rte mor aldrig at forstŒ egnens dialekt. Hvis der kom nogen til huset, rŒbte hun: "Anna, find et barn !"  Vi havde selvf¿lgelig hurtigt l¾rt sproget i Pirupshvarre.

       

       Oven Lien boede Lars Lien, mest kendt for sit glas¿je og sin skrappe kone, der til stadighed formanede ham med sit. "puf dit yv in, Laas! ".Ved siden af landbruget drev han, som andre klitb¿nder, noget fiskeri; hans bŒd lŒ pŒ stranden mellem de nedsunkne rester af to  strandede sklbe. Den var en god rasteplads, nŒr vi skulle gŒ til Blokhus. Hans fisk sŒ vi ikke noget til: det har nok mest v¾ret om efterŒret han har fanget sild og "d¿jet maakrel."

Text Box: D         Da vi kom til Stranden, var der ingen bebyggelse mellem Blokhus og L¿kken, bortset fra et hus ved Gr¿nh¿j og et lignende ved Saltumvejen. Den var oprindelig kun et hjulspor og blev f¿rst senere udbygget af de byggespekulanter, der udstykkede klitten omkring  den til "Million¾renes Paradis".

       Den bedste vej til stranden gik fra Ejersted til Kvanb¾ks udl¿b.. Som den f¿rste, byggede k¿bmanden i Manna, Lars Larsen her et " Sommerhus".  Som b¿rn husker jeg at vi legede  med - og i -  b¾kken. Engang var jeg faldet i et hul og mistede fodf¾stet, Christian, Lars Larsens s¿n, der stod inde pŒ bredden, hoppede ud og halede mig i land. Der var ingen st¿rre fare pŒ f¾rde, min uldne l¾ggede nederdel havde samlet luft nok til at holde mig flydende, hvilket ikke forhindrede min Redningsmand i, hver gang vi senere i livet m¿dtes, at h¾vde, at han havde frelst mit liv. Det havde vi megen spas af. Han bar for¿vrigt det maleriske ¿genavn: Grev Kn¾k¾g, selvom det var daggamle kyllinger, han exporterede. Titlen, tror jeg, beroede pŒ hans fork¾rlighed for Brd. Andersens  skr¾dderkunst. Hans kone var bridge ekspert og spillede gerne med de mere kortglade medlemmer af vor familie.  Gerda flyttede som pensionist til Saltum.

 

      Samtidigt med far byggede dr.Fan¿e fra K¿benhavn, i klitten nord for Pirupshvarre, et lille tr¾hus med tj¾ret tag. Det var meget beskedent, et opholdsrum, et sovev¾relse og et k¿jerum til de tre b¿rn. Der blev ulidelig varmt, nŒr solen skinnede pŒ det sorte tag, men sŒ flyttede man k¿kkenaktiviteterne udenfor.

Text Box: Dr. Fan¿e       B¿rnene: Gregers, Vilhelm og Karen legede vi ikke med som smŒ, selvom de var vores j¾vnaldrende, der var nok for langt mellem husene. Men som teen-agere drog vi i f¾llesskab til dans i Blokhus, hvor "Nords¿en" havde engageret en mand til at spille harmonika  i Rullestuen. Det var jo nok sŒ meningen, at man skulle gŒ over og nyde et eller andet pŒ hotellet, men vi havde ingen penge og fik hverken vŒdt eller t¿rt, f¿r vi gik  hjem.

     Dr. Fan¿e var is¾r kendt for sit "Fris¾t", en slags kedeldragt i uldent "herret¿j". Han barberede sig heller ikke i ferien, hvad der fik forkarlen pŒ VestrupgŒrd til at foreslŒ ham som hj¾lp i roerne, engang han sad og hvilede sig i en gr¿ft udenfor gŒrden, f¿r han gik ind til eftermiddags-kaffen.

     Fru Fan¿e kom jeg senere til at s¾tte stor pris pŒ; hun elskede stedet, der havde en pragtfuld udsigt, bŒde til s¿siden og ind over dalen, men hverken hendes svigers¿n eller de to svigerd¿tre br¿d sig om det, sŒ det blev solgt, efter hun nogle Œr havde boet der alene. Huset blev revet ned og erstattet med et mere moderne pŒ det samme sted.

 

        Kort efter far, byggede kornhandleren Konsul Hans Larsen et stenhus i halvanden etage,  som meget hurtigt blev overtaget af s¿nnen, Christian Sommer Larsen  ( senere kaldet Christian HYL, fordi hans fors¿g pŒ deres radio havde en sk¾bnesvanger indflydelse pŒ vores. ).

          Vist samme Œr, byggede Axel P.Jensen og S¿ster pŒ Lien, ogsŒ i sten og med strŒtag. Stedet var nok S¿sters valg: allerede som ung pige havde hun k¿rt sin lille jumbe fra VestrupgŒrd ned til det forladte teglv¾rk under Lien for at bade fra stranden  Jeg har for mit indre ¿je et dejligt billede af hende med det r¿de hŒr under en stor strŒhat og med den lille gule hest som baggrund. Huset havde oprindeligt atelier og opholdsrum i den store stue, sovev¾relse i den lille. Kammeret bagved vŒr dels lokum (med adgang udefra) dels et lidt mislykket fors¿g pŒ en mini-veranda.

         Som b¿rn kom vi der kun, nŒr vi var inviterede, men sŒ var det til geng¾ld meget festligt. Vi kurede vores hvide l¾rreds-bukser gr¿nne ned i den gamle lergrav. S¿ster bagte ¾bleskiver og lagde glasur pŒ Rabarberkagen, mens Axel lavede bŒl. Det ku« ikke v¾re flottere.

          Axel var mine pigedr¿mmes  helt, og  et af h¿jdepunkterne i  min tidligste ungdom var en kagetur til Blokhus . Jeg havde lovning pŒ alle de kager, jeg kunne spise, og skulle sidde pŒ stangen dertil ! .Hvordan jeg havde gjort mig fortjent til en sŒdan lykke, har jeg desv¾rre glemt. Men det var en k¾rlighed, som aldrig rustede; til sin d¿d var han en af mine bedste venner, og jeg vil altid huske lyden af hans rungende latter, som den dengang nŒede op til mit v¾relse ovenpŒ.

        Et portr¾t, han dengang malede af mig, blev ikke vellykket og l¾rredet genbrugt til noget andet, mens Hans« og Grethes senere er for¾ret til familien; de h¾nger idag hos Else.                     

 

       S¾sonens to vigtigste begivenheder var Generalforsamlingen og L¿kkenturen. Den f¿rste var ganske vist en decideret voksen-aff¾re, som ingen b¿rn deltog i, men som der blev talt meget om, bŒde f¿r og efter, og sŒ var man sikker pŒ,  at far ville komme til stranden, nŒr man n¾rmede sig den sidste l¿rdag i Juli: datoen for den Œrlige generalforssamling i Grundejerforeningen for Saltum Strand. Denne var, sŒvidt jeg har forstŒet, foreningens egentlige og eneste formŒl . Man, d.v.s. Vestrupfolkene, Axels, Fan¿es, Sommer Larsens, Manna Larsens og vore for¾ldre  samledes pŒ badehotellet" Nords¿en " i Blokhus til det obligatoriske mŒltid: Hummer, stegt kylling og is, ledsaget af diverse drikkevarer og efterfulgt af et ubestemmeligt antal romtodyer; altsammen n¿dvendige ingredienser for at generalforsamlingen kunne fŒ det tilsigtede kaotiske forl¿b. Overretten (Georg Rendbeck) ledede den efter alle kunstens regler, og man startede med at v¾lge en dirigent: hvet Œr en af de intetanende g¾ster, der var medbragt fra de forskellige huse. Alle gjorde deres bedste for at genere ham, hvergang han fors¿gte at fŒ ¿renlyd- indtil han opgav ¾vret og lod sig afs¾tte. Man kunne synes, det var lidt grove l¿jer, men dirigenterne mŒ vel have v¾ret kvikke nok til at bide fra sig, siden sp¿gen blev gentaget Œr efter Œr.

         L¿kkenturen var derimod klart en b¿rnevenlig forestilling, hele udformningen var baseret pŒ det faktum, at mor og b¿rnene ikke kunne   de 10 km., der skilte Rylereden fra det store kolde bord pŒ S¿ndergŒrds Badehotel i L¿kken .- AltsŒ mobiliserede Axel sin nabo Lars Lien, der stillede med en fj¾levogn foret med h¿ og forsp¾ndt med to smŒ Nordbagger, der i skridtgang fulgtes med de spadserende, forat opsamle de tr¾tte og de yngste Œrgange, der ikke kunne f¿lge trop.

 

 

Jeg husker ikke Niels Rendbeck fra disse ture, han har nok passet sit arbejde derhjemme , men hans bror Christen spillede en meget aktiv rolle - han var god til b¿rn..

Jeg tror ikke Fan¿es var med og hellerikke Sommer Larsens, mens jeg tydeligt husker nogle sma Schouer, der nok lige var kommet hjem fra Frankrig og ikke rigtig kunne holde de to sprog ude fra hinanden,  men badehotellets malerier studerede de med stor grundighed.


        Et Œr fik turen et s¾rlig dramatisk forl¿b. PŒ vejen hjem observeredes lidt f¿r Kvanb¾k en ret stor genstand flydende i br¾ndingen. De st¿rre b¿rn soppede selvf¿lgelig ud og indbragte, med nogen besv¾r. en tung t¿nde der syntes at v¾re fuld - af hvad ? Den var m¾rket med navnet pŒ et engelsk bryggeri og det forj¾ttende ord: "Porter", men det kunne jo ogsŒ godt v¾re vand, den var fuld af. Sp¿rgsmŒlet kunne ikke afg¿res pŒ stŒende fod.  Ved hj¾lp af et par planker blev t¿nden trillet op pŒ vognen og fragtet til Rylereden, hvor vognen k¿rte et stykke op ad vejen.  Der var ved vort kup den kedelige hage, at strandingsgods jo var offentlig eje, der skulle opsamles af Strandfogeden og oplagres indtil den Œrlige auktion. En usikker sk¾bne for et godt anker ¿l; det kunne risikere at blive t¿mt forinden, sŒ hvorfor ikke lige sŒ godt af de u-¾rlige findere. Axel pŒtog sig det ansvarsfulde hverv, at slŒ spunsen af. Han anede ikke hvad han gik ind til. T¿nden var jo blevet godt rystet, f¿rst af havets b¿lger og sidst af Lars Liens stive k¿ret¿j, sŒ da der kom luft til, rejste der sig en  geyser af skummende ¿l, hestene blev forskr¾kkede og satte vognen i gang, og da S¿ster trŒdte tilbage for ikke at blive k¿rt over, faldt hun bagl¾ns ned ad klitten med benene i vejret. Axel viste sig som situationens herre, standsede ¿lstr¿mmen med en tommelfinger og holdt ud indtil der, af hŒndtaget pŒ et sjippetov, var blevet fremstillet en slags hane eller spuns.. Hans hvide stadsbukser fik deres bekomst, men ¿llet var reddet. Den n¾ste dag samledes strandfolket, med alt hvad der forefandtes af flasker, til den f¾lles aftapning. Lars Lien fik vist ikke meget af ¿llet, men blev  medskyldig ved at k¿re det t¿mte anker hjem til sig selv . Det kunne med smŒ midler omdannes til et par f¿rsteklasses vaskebaljer. Manna Larsens var dem, der passede bedst pŒ flaskerne. Vi drak den sidste hos Christian Bartholin for en halv snes Œr siden.                 

         Historien minder mig om en anden, meget senere, og meget mindre dramatisk fangst. Far og jeg husker ikke hvor mange af hans poder gik tur pŒ stranden, hvor de fandt en extra stor og sv¾r fiskekasse. Den var v¾ldig tung, sŒ der mŒtte v¾re noget i den. MŒske bare sand, nej! der var noget, der bev¾gede sig i den. Da far fik kassen br¾kket op, viste det sig, at det var levende hummere. OgsŒ meget levende, for da de een for een var blevet lagt ud pŒ stranden, pilede de af sted i alle retninger. De blev hurtigt indfangede. men da de var lagt p¾nt ved siden af hinanden, startede det mest pudsige v¾ddel¿b, man kan t¾nke sig. Det var selvf¿lgelig meget morsomt, men hurtigt rejste sig sp¿rgsmŒlet om deres videre sk¾bne. Alle elskede kogt hummer, men ak! der stod navn pŒ kassen, og der var telefon i huset. Vi var noget lange i ansigtet, da far fandt frem til fiskerens nummer og ringede ham op. Men det lysnede, da det fremgik af samtalen, at en tilsendt check pŒ et meget rimeligt bel¿b kunne lovligg¿re strandens st¿rste hummergilde.

Text Box: Dr. Pedersen , Saltum               Turen til Saltum var ogsŒ en Œrlig tilbagevendende begivenhed ; den foregik til fods, oven i k¿bet n¿dvendigvis ofte ad smŒ stier, eller slet ingen. Efter Kampmanns kl¿ft nŒede man frem til et hjulspor, der svingede mod nord, (nu stien gennem roserne) for straks efter at gŒ stik ¿st(d.v.s. langs granerne), sŒ holdt sporet op, og vi mŒtte gennem et meget moseagtigt terrain krydse os frem til Dommerborgvej, der ogsŒ n¾rmest var et hjulspor. Gennem FŒrup nŒede vi frem til markerne nedenfor galgebakken, hvorfra vi fortsatte vest om Nols s¿ til vi nŒede dr. Pedersens haveg¾rde. Jeg husker den som en meget lang tur, men dr. Pedersen var alle anstrengelserne v¾rd .

     Far kendte ham fra Studentersamfundet i K¿benhavn, hvor de havde spillet kort sammen, og nu havde han, ved tilf¾ldighedernes spil, truffet ham igen her i Saltum. Han var en lille t¾t mand med et viltert, kr¿llet hŒr og smŒ poliske ¿jne. Han havde en meget rap replik og sagde tingene meget ligeud, men sŒ sjovt at folk morede sig og ikke blev forn¾rmede. B¿rnene var for smŒ til at have nogen interesse. Hans kone var en frodig, evigt leende dame, som imponerede os ved at v¾re det meste af en time om at lave kaffe ; det var dog uden st¿rre betydning, der var masser af gode sager i den store have.

      H¿bjergningen pŒ VestrupgŒrd h¿rer nok en senere tid til. Jeg husker os i al fald som teen-agere, sammen med Fan¿erne, klavre  op pŒ h¿l¾sset for at k¿re hjem til det veld¾kkede kaffebord i haven. Jeg synes ogsŒ, mor var der sammen med Ane-Dorte; men det   f¿rst have v¾ret i bilens tid. Til Schous, husker jeg os gŒende med Else i legevognen.            

        Bes¿gene hos Christian N¿rgŒrd i Alstrup   ogsŒ h¿re den lidt senere epoke til. Jeg husker specielt eet bes¿g. Vor v¾rt, der var gammel ungkarl, havde en yngre, p¾n husbestyrerinde, som sad med ved bordet. Hans replik: "Katrine, viis g¾sterne dit nye gulduhr, du beh¿ver ikke sige .hvem der har givet dig det." er aldrig blevet glemt. N¾ste Œr var de for¿vrigt lovformeligt gift med hinanden. S¿rgeligt nok, for Christian havde i flere Œr sp¿gt med, at jeg skulle arve gŒrden, fordi han ingen b¿rn havde. Han fik to, som Else stadig har forbindelse med; de skal v¾re lige sŒ storartede som for¾ldrene.

        I de f¿rste Œr var det Walsted fra FŒrup, der havde opsyn med huset.    Hans rapport efter et uvejr: "Rylereden slap med skr¾kken." var undertegnet: "Med hilsen fra hjem til hjem" som jeg dengang fandt meget r¿rende, men som jeg senere har fŒet at vide er, eller var, den g¾ngse formel.  Vi bes¿gte hinanden een gang hver sommer. Om deres udflugt til stranden  husker jeg faktisk ikke andet end hans udseende. OvenpŒ hovedet havde han en fedtknude, som det var lidt sv¾rt at holde ¿jnene fra, hans skjorte var en "klipfisk", og det sorte Serges -t¿j, som han i dagens anledning  var if¿rt,  medf¿rte en umiskendelig duft af m¿lpose.

         Om vores ture til FŒrup,  husker jeg, at det var lidt sv¾rt at finde frem til gŒrden, og at vi,  engang da vi spurgte os for, fik det kryptiske rŒd  "at gŒ ¿sten om Jens Peters brogede ko" Selve bes¿get faldt i to afdelinger. F¿st et umŒdelig velforsynet Kaffebord; jeg husker kun m¾ngden af kagesorter og v¾rtindens venlige: "Ta«jen, iin den resser nar." SŒ skulle vi "SkŒŒt" i laden. Det bestod hovedsagelig i at gynge pŒ en luge,der var h¾ngt op i taget med et par tove. Den kunne gynge bŒde h¿jt og sk¾vt, jeg mener det ville have kunnet koste os om ikke liv sŒ lemmer, hvis der ikke havde ligget et bjerg af h¿ under den. Jeg var i al fald hunder¾d.

     

 


 

                 Latinskolen i rhus.  1918 - 1922

Klassekammeraterne: Grete Bang. Viggo Bruhn. Breum. Ernst Ribert, Valdemar Kruse, H¿jlund Carlsen, Thygesen, Ebba Hjort, Knud Kock, Claes Birk, Tage Dybdahl, Bent ¯rum Petersen, Ole Borck, Arne Stamp, Laurits Schr¿der, Ellen Margrete Lawets, Karen Dahl, Etty Hjort-Lorentsen, Jonna Fridericia, se Selmer, Minna Mondrup.

Nogle og tyve drenge og piger. De sidste en ret ny art af allumner i den ¾ldgamle institution. PŒ Metropolitanskolen i K¿benhavn kom Hans i 1924 til at gŒ i klasse med den f¿rste pige, der bestemt ikke var s¾rlig popul¾r. men  den slags var der, hos os, ikke noget tilbage af, selvom man holdt fast ved mange af de gamle ritualer

Der blev holdt Majfest med afsyngelse af Morten B¿rups Majvise, pŒ latin naturligvis,  og studenterne gik til eksamen if¿rt kjole og hvidt, i alt fald det f¿rste Œr, jeg gik der. Skoleballet var selvf¿lgelig af nyere dato, men ogsŒ her holdt man fast ved gamle skikke. Der var balkort, som blev uddelt en uge f¿r og det blev indledt med en Pollonaise, en defilering af alle skolens elever,   derefter bŒde lancier og forskellige runddanse.

Text Box: se SelmerForholdet mellem drengene og pigerne var meget kammeratligt, man legede dog ikke sammen i frikvarterene, drengene sloges sŒ voldsomt, som Kn¿v, inspektor Knudsen, nu tillod det. Kun i snevejr en organiseret kamp mellem to partier, hvor ogsŒ pigerne deltog. I almindelighed spadserede de omking, to og to. F¿rst i fjerde mellem var der et begyndende kispusseri mellem k¿nnene. M¾rkv¾rdigvis holdt ikke mindre end to af disse gymnasie sv¾rmerier. se Selmer og Arne Stamp, ligesom Jonna Friedericia og Valdemar Kruse  sammen til deres dages ende.

I mellemskoletiden havde de fleste vist een s¾rlig veninde og kom sammen med et par stykker mere lejlighedsvis. Ingen af mine klassekammerater fra mellemskolen var sluppet ind, sŒ jeg kendte ingen pŒ forhŒnd. Eleverne var rekruterede fra hele amtet. Marselisborg Gymnasiet var kommunalt og optog ikke omegnens ans¿gere.

 Hvad der gjorde se til min s¾rlige ven, aner jeg ikke. Vi var kammerater, trivedes i hinandens selskab, l¾ste de samme b¿ger fra skolens ugentlige udbud og diskuterede handlings-forl¿bet, -deres litter¾re kvaliteter var vi ikke nŒet til endnu. Heller ikke politik. Hendes far var dommer, sŒ socialt stod vi nok pŒ samme plan, men tonen i det Selmerske hus var betydelig mere konventionel end i mit. Jeg husker hendes mors replik til stuepigen. som hun havde ringet pŒ. "SŒ kan De godt tage Civildommerens kop ud."

Text Box: Klassen pŒ bes¿g hos KarenKarens for¾ldre havde en k¿bmandshandel i Sorring, hvor der var meget dŒrlige forbindelser til rhus, sŒ de havde fŒet hende i pension hos Dr. Fridericia, hvor hun for¿vrigt blev boende, til hun blev student, selvom Jonna ikke kom i Gymnasiet. Karen var nok mere moden, mŒske lidt ¾ldre end os andre og givet bedre begavet. Hun var meget popul¾r ikke mindst efter hun havde inviteret hele klassen pŒ en pinsetur til Sorring. Det var mellemskoletidens store begivenhed. Alle drengene inkvarteret pŒ et stort loft og pigerne rundt omkring i det store hus.

S¾rligt sp¾ndende var et bes¿g hos den stedlige, senere ret kendte pottemager, hvor vi ovenik¿bet fik lov til at fors¿ge os med drejehjulet. For mit vedkommende med et meget ynkeligt resultat. Om de andres var bedre, husker jeg ikke. Kun de mange lerspr¿jt der landede rundt omkring, hvor de ikke skulle have v¾ret. Naturligvis mŒtte vi hilse pinsesolen godmorgen pŒ en h¿j i nabolaget og udk¾mpe diverse sportskonkurencer med h¿jdepunkt i en fodboldkamp drenge contra piger, hvor vi selvf¿lgelig led et forsm¾deligt nederlag.

BŒde se og Jonna m¿dte jeg lejlighedsvis senere, s¾rlig i de f¿rste studieŒr, men noget livslangt venskab blev det ikke til.  Karen m¿dte jeg igen pŒ Christianshavn efter at vi begge var gift, men den historie gemmer jeg til senere.

L¾rerne var stort set de samme som gymnasieklassernes. Vi begyndte med at have Rektor i Dansk, sŒdan set en meget god ide, set fra hans side. Han l¾rte straks de nye elever at kende. Der var blot den hage ved det, at han var klassisk filolog og ikke kendte meget til nyere sprog, sŒ vi analyserede dansk, som om det var latin, for¿vrigt meget nyttigt ogsŒ for Tysk, som vi  lige var begynt pŒ. Hans kone, Rektorsken, svarede slet ikke til sit ¿genavn. Tv¾rtimod var hun i byens damekredse kendt for sin skrappe replik: "Han tog mig, fordi han troede, at jeg var rig, jeg tog ham, fordi jeg troede, han var klog. Vi tog fejl begge to.Ó

Jeg blev meget overrasket over den gavmilde levering af ¿ret¾ver til drengene i klassen, ikke bare for dŒrlig opf¿rsel men ogsŒ for forkerte svar. Jeg husker, at jeg fandt det bundkomisk, nŒr den lille fr¿ken Poulsen ligesom mŒtte tage till¿b for at lange et br¿d af en fjerde mellemer en pŒ kassen De gjorde vist ikke s¾rlig ondt, var nok n¾rmest en slags demonstration af, hvem der havde magten. Ingen t¾nkte pŒ muligheden af at g¿re indsigelser. Heller ikke nŒr vores mere raffinerede tyskl¾rer nev pigerne i enden eller l¿ftede drengene i en hŒrtot. (.Jeg har senere h¿rt, at han i gymnasiet var en fortrinlig og meget vellidt historie l¾rer) Mathis havde for vane at smide kridtstumper efter mindre opm¾rksomme elever. En gang greb han sit n¿glebundt, der lŒ foran ham pŒ katederet. og smed det efter en elev, der heldigvis havde Œndsn¾rv¾relse nok til at holde sit atlas op, sŒ det ikke ramte ham. Den ret hidsige V.R. var almindelig afholdt, sŒ alle tog det med et grin, da han engang med egen hŒnd smed en dreng udenfor med det resultat, at glasruden i d¿ren splintredes og fl¿j omkring.

Af undervisningen husker jeg kun, at han viste os en radio, mit livs f¿rste. Hvad det skulle udvikle sig til, havde hverken han eller vi fantasi til at forestille sig.

Jeg tror n¾rmest det var af kedsomhed, at vi en gang rottede os sammen og til hvert bord indk¿bte en ballon, der pŒ et givent signal blev sluppet l¿s midt i engelsktimen. Fr¿ken Pouisen var ikke den, der havde humoristisk sans til at goutere den slags vittigheder, sŒ Rektor blev tilkaldt. Han tog situationen i stiv arm, sŒ sig lidt omkring. "Jeg vil blot g¿re opm¾rksom pŒ,  at dette ikke er noget forlystelsesetablisement." Gjorde omkring og forsvandt uden yderlige kommentarer.

S¾rlig muntert gik det til i de sŒkaldte sangtimer, specielt i den ugenlige sammensang, hvor situationen blev sŒ uoverskuelig for den arme sangl¾rer, at inspektor blev fast tilknyttet. Nogen egentlig undervisning, tror jeg ikke, det blev til. For mit eget vedkommmmende havde det nok ingen st¿rre betydning, jeg har altid sunget sŒ falsk, at jeg selv kunne h¿re det og aldrig f¾stet lid til Minna Hess« teori, at hvis man kan kende d¿rklokken fra telefonen, kan man l¾re at synge.

Tegneundervisningen var noget for sig, d.v.s. for pigernes vedkommende var den simpelthen str¿get af skemaet til fordel for hŒndarbejdet, som man ¿jensynlig ikke kunne undv¾re. En tegnekarakter skulle vi jo have til mellemkoleeksamen, men undervisningen  kom man let og elegant udenom ved i slutningen af 4. mellem at give os en time til at tegne en til formŒlet opstillet st¾rekasse.  Resultatet blev sŒ bed¿mt af drengenes tegnel¾rer. Jeg, der aldrig har kunnet tegne, fik en h¿j karakter, mens en pige, der notorisk havde et p¾nt lille talent kun fik "godt", men det tog alle stort pŒ. (Johannes pŒstod ogsŒ, at alle kunne l¾re at tegne, omend selvf¿lgelig ikke at blive kunstnere.)

I hŒndarbejdstimerne forf¾rdigede vi diverse ubrugelige genstande. Jeg husker en str¿mpe i h¾sligt, brunt krigsgarn, en broderet hvid bomuldskjole, der kunne passe et 4Œrs barn og et par bukser med tunger, som ingen teenager, heller ikke dengang, ville dr¿mme om at if¿re sig,.

I det store og hele var jeg meget tilfreds med skolen. med l¾rerne og kammeraterne. Alt var jo nyt og sp¾ndende, sŒ det kunne ikke gŒ for st¾rkt. Det var bare om at komme i gang.

Text Box: ÒOver Ved sammenl¾gningen af de to lejligheder var "Overpost-inspektoratet" kommet til at ligge midt i vores lejlighed, sŒ at jeg mŒtte gŒ igennem et af kontorerne  for at komme ind i mit v¾relse, det gamle  sovev¾relse, for enden af den lange gang. Det gav mig en herlig mulighed for at smutte ind og snakke med kontoristen. Ellen Gr¾pel, der trods aldersforskellen blev min bedste veninde og eneste fortrolige.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Text Box: postinspektoratet Ò

 

 

 

 

 

Text Box: Minna og Ellen

 

Et venskab der holdt trods adskillelsen ved forflyttelsen til K¿benhavn. Hun var en varm og glad sj¾l, som lyste  godt op i det t¿rre kontor, der overvŒgedes af den noget stramme fuldm¾gtig ¯stergŒrd.

Text Box: Ellen som brudEn dag, da han ikke var til stede, var frk.Gr¾pel af uforklarlige Œrsager kommet op at stŒ pŒ kopimaskinen, hvad de mandlige assistenter selvf¿lgelig benyttede til at "st¿tte" hende pŒ alle mŒder, da far pludselig kom ind ad d¿ren. Hendes "Gudskelov det ikke var fuldm¾gtigen".siger lidt om begge de herrer. Hun blev senere gift med en af st¿tterne. O.K. R¿rsted, Postmester i Viborg.

 

 

Text Box: Med Ellen, ca 1990

Sommerferierne tilbragte vi stadigv¾k i Rylereden, hvor vi jo havde alle muligheder for at komme i vandet  men ikke for at sv¿mme, sŒ hele flokken med Fr¿kenen i Spidsen blev sendt til sv¿mmeundervisning pŒ en badeanstalt ude pŒ Riisskovkanten. Det gik ret hurtigt for mig, sŒ jeg blev sluppet l¿s uden korkb¾lte og uden sele, desv¾rre med det resultat  at der pludselig gik pŒnik  i mig  og jeg gav mig til at skrige i stedet for at sv¿mme. L¾rerinden hoppede i og fik mig hurtigt op pŒ broen, men jeg mistede ligesom lysten og er aldrig blevet nogen god sv¿mmer, selvom jeg dengang  l¾rte bŒde at springe i  fra vippen  og at  dykke .

.Jeg husker ikke de andres bedrifter pΠbadeanstalten, kun at Else havde samme mistillids forhold til vand som til hunde.

 Grete valgte en anden mŒde at s¾tte sit unge liv pŒ spil. Hun klatrede op i et tr¾, hvor en grenstump rev en dyb fl¾nge i hendes arm, da en gren kn¾kked , og hun rutchede ned. Hun skreg ikke , heller ikke da mor i badev¾relset rensede sŒret, men jeg kastede op ved synet af det blodige k¿d.

  I vores f¿rste barndom satte Verdenskrigen selvf¿lgelig  sine spor. Vi sultede ikke, men kosten var pr¾get af den almindelige mangel, rugbr¿d og kartofler var hoved ingredienserne. Det pyntede ikke pŒ menuen, da en tilsendt s¾k kartofler kom til at rejse sammen med en lidt ut¾t dunk petroleum. De voksne syntes n¾sten ikke, det kunne smages   der hjalp ingen k¾re mor. Morgenens.¯llebr¿d var ikke just  nogen l¾kkerbidsken, nŒr der hverken kom sukker eller fl¿de i.  Kogt saltet fŒrek¿d vakte heller ikke.begejstring

,

Den st¿rste begivenhed i rhus-tiden var selvf¿lgelig genforeningen. Far var blevet udn¾vnt til Kommis¾r for at ordne det s¿nderjydske  postv¾sens overdragelse til Danmark og var i den anledning  blevet installeret i en villa i benrŒ sammen med et par andre danske embedsm¾nd og en husholderske og var med til alle festlighederne, dog ikke ridtet pŒ den hvide hest.

 

Til embedet h¿rte ogsŒ en bil og en chauf¿r, sŒ der var mulighed for at komme rundt omkring i det nye land.  Til Slusen med udsigt over det flade vand, sŒ forskelligt fra vores kendte Vesterhav, til T¿nder hvor vi dog ikke kom ind pŒ Shackenborg, selvom Far var blevet ven med greven og senere kom  der pŒ jagtture. L¿gumkloster kom vi igennem men fik kun lige et kig, lige som S¿nderborg. som vi dog gensŒ ved kongemodtagelsen pŒ havnen, hvor vi som den kommiteredes b¿rn havde fŒet plads i f¿rste parket.Den lille Else var nok blevet urolig uder den lange ventetid, i al fald tiltrak hun sig forsvarsminister Klaus Berntsens opm¾rksomhed. Han trak sit ur op af lommen og viste hende 12 tegnet. "Nu skal du bare se, hvad der sker, nŒr viseren kommer  dertil." Det var nu snarere h¿re, for pŒ slaget bragede en kanon salut i ¿rene pŒ os. Og sŒ blev ialtfald jeg godt forskr¾kket.

 

Text Box: Far i S¿nderjylland i gul k¿rekŒbe Det allerfestligste var nok k¿returen fra benrŒ til Dybb¿l. Vejret var fint, strŒlende sol. Overalt kom der blomstersmykkede vogne, med folk, der syngende svingede med de udsprungne b¿gegrene til hilsen. PŒ bankerne myldrede det med festkl¾dte, der ventede pŒ den store begivenhed: De hvidkl¾dte kvinders overr¾kkelse af det store Dannebrog. Det hele var meget gribende, og det ¿delagde ikke stemningen, at de mange mennesker og de store afstande, der blev mellem bankerne, gjorde afsyngelsen af f¾drelandssangene aldeles kaotisk.

Helt i takt med sangene var min pŒkl¾dning. Selvf¿lgelig skulle jeg have min fineste kjole pŒ, hvidt tyl men ak og ve! ogsŒ de gule fedtl¾dersst¿vler. Som mange andre efter de hŒrde vintre med dŒrlig ern¾ring havde jeg frost i t¾erne og ingen mulighed for at v¾re i de hvide sommersko. Selvf¿lgelig var jeg frygtelig flov over min upassende pŒkl¾dning  men tr¿stede mig med , at der var sŒ meget andet at se pŒ

Jeg har et meget utydeligt billede bŒde af det sagnomspundene "Folkehjem" og villa "Karpedam", hvor far boede, men tydeligt af deres husholderske den kedsommeligt udseende Kate. MŒske pŒ grund af f¿lgende historie. En aften efter middagen, da de herrer helligede sig aviserne og de s¿nderjydske kaffepuncher, kom Kate, der var blevet f¾rdig i K¿kkenregionerne, ind i stuen, gik hen til far og sagde halvh¿jt, men dog ganske tydeligt, "Nu vil jeg s¿ge sengeleje!"Om far skulle underrettes om hendes planer for natten, eller hendes mangel pŒ dansk-kundskaber forhindrede hende i  at udtrykke sig mere enkelt, fŒr stŒ hen. De herrer morede sig i alt fald, og historien cirkulerede hurtigt i distriktet.

En anden skels¾ttende begivenhed var mere personlig end genforeningen, min konfirmation,  der kom til at betyde meget for mig.

Den ¾rv¾rdige, hvidhŒrede Stiftprovst Lindhardt havde en v¾ldig udstrŒling, og kunne nok have overbevist mig om hvad som helst. Hvordan det end var, lukkede han op for et Œndernes rige, som. indtil da havde v¾ret et lukket land. Vi havde l¾rt at bede aftenb¿n, nŒr vi var kommet i seng, og at synge julesalmer. I de f¿rste klasser pŒ skolen havde jeg v¾ret begejstret over alle de sp¾ndende historier, som en elskelig religionsl¾rer fortalte. BŒde det lille forladte Mosesbarn og den k¾mpest¾rke Goliat kaldte pŒ f¿lelserne, men  det var ligesom Vorherre forsvandt i skyerne,  og den uinteresserede  l¾rer, vi havde i mellemskolen, var ikke den, der t¾ndte  troens lys. SŒ stiftprovstens forkyndelse var noget af en Œbenbaring,( som i tidens l¿b forandrede sig til en almen interesse for religionshistorie.)

 

Undervisningen fandt sted i skoletiden i Stiftprovstens bolig, der ligesom skolen lŒ pŒ Kystvejen mŒske 5 minutters gang derfra. Af uransagelige Œrsager havde ingen pŒ skolen gransket i stiftprovstens timeplan, sŒ der var rige muligheder for at udvide turen ud pŒ havnen, rundt om k¿bmand Jaster  eller til bageren i Mejlgade.(Jeg husker vores forargelse, da konditorkagerne steg fra 5.til 1o ¿re.) Pointen var, at ingen kom for tidligt tilbage, det h¾ndte aldrig. Vi var ikke sŒ mange, st¿rstedelen af klassen mŒ have s¿gt andre pr¾ster.

Her i 4.mellem begyndte nok lidt fiflerier blandt klassens mere avancerede. Nogen blandt pigerne havde fundet pŒ, at vi skulle  prente vores foretrukne drengs forbogstaver pŒ et skjult sted  pŒ kroppen. Jeg havde ikke nogen flirt, det var jeg slet ikke nŒet til at interessere mig for, men jeg var fejg nok til ikke at ville skille mig ud og skrev en af klassens drenges. De blev forevist de indviede pŒ skolegŒrdens pige -toilet. Jeg havde ikke engang fantasi til at opfinde en ukendt bejler.

 

S¿ndagene stod i familiens tegn, d.v.s. fars. Det var n¾sten den eneste dag, hvor han havde mulighed for at v¾re sammen med os, men den blev ogsŒ udnyttet. Efter frokosten  nŒr vejret var til det, startede vi ud i naturen. Sommetider ret langt , fortrinsvis i retning af Marselisborg. Riisskov kendte vi ligesom for godt fra dagligdagen, og sŒ stank der af l¿g hele forŒret. Den anden retning var noget helt andet. DŽr var jo ogsŒ muligheden for at begynde med en sporvognstur. Fra domkirken og helt ud til remisen. Friheden var dengang ikke noget Mini Tivoli, men blot et mere friseret stykke af skoven, sŒ vi foretrak i regelen Strandvejen ud til Varna, hvorfra turen gik videre gennem h¿jskoven, om forŒret et t¾ppe af Anemoner med gr¿nne ¿er af Skovm¾rkeland.  Hvis kr¾fterne slog til mŒske ad stien langs kysten til Silistria, et gammelt trakt¿rsted halvvejs til ¯rnereden. Hvor eller hvornŒr der blev gjort holdt, stod altid i det uvisse. Om  den stod pŒ gul sodavand med kage til, eller det skulle v¾re is, fik vi selv lov at bestemme. I forbindelse med Elses f¿dsel havde mor fŒet en Œrebet¾ndelse, der forhindrede hende i at gŒ ret langt , sŒ hun var aldrig med. Det dŒrlige ben generede hende hele livet, forhindrede hende i at drive nogen form for sport. Jeg sp¿rger mig selv, om det var det der gjorde, at vi b¿rn ikke kom i gang med f.eks tennis f¿r vi blev voksne. Sk¿jtel¿b var ogsŒ problematisk, nŒr der ikke var nogen til at st¿tte de f¿rste fors¿g. Den n¾rmeste sk¿jtemulighed var den lille s¿ i Friheden. Der var en lang tur derud pŒ en kort vinterdag, og en sporvognsbillet til 1o ¿re var altfor dyr, sŒ det blev aldrig rigtig til noget.

Men spille klaver var noget en ung pige af borgerskabet mŒtte l¾re, geh¿r eller ej. SŒ jeg fik en efter sigende udm¾rket l¾rerinde, selvom hun var kostbar. Da hun afsl¿rede, hvor umusikalsk jeg var, blev jeg flyttet til frk.Alstrup, der sŒ kom hjem og spillede med de

Text Box: 4 mellem B  - 1922

store. Men det blev aldrig blev til noget rigtigt.

 

Jeg pr¿ver at huske familien pŒ det tidspunkt, da vi flyttede fra rhus. Hvordan sŒ vi ud? Far havde lagt sig ud, var blevet for tyk, sŒ for at pynte pŒ silhuetten gik han regelm¾ssigt i Dampbadet, der lŒ i en lav bygning ved anl¾gget, nogle huse l¾ngere henne ad gaden. Det hjalp, men dog ikke sŒ meget, at han kunne arve generaldirekt¿r Ki¿rboes galauniform, han mŒtte n¿jes med broderierne.

Text Box: Grethe og ElseMor kan jeg huske if¿rt en sort hat med abehŒr pŒ skyggen; sŒ stor, at fl¿jd¿ren til spisestuen mŒtte lukkes op for at hun kunne  komme igennem. For een gangs skyld havde hun k¿bt sig en fransk modelkjole i gylden natursilke med nogle meget rafinerede perlebroderede ornamenter pŒ blusen. Jeg syntes, det var en knippelfin ide, men den blev ikke gentaget. T¿j interesserede hende ¿jensymlig ikke. Hun havde ingen forstand pŒ at kl¾ sig. F¿rst da hun pŒ sine gamle dage kom i h¾nderne pŒ fru StŒhl, viste det sig, at hun kunne komme til at se virkelig flot ud. Det kan n¾ppe have v¾ret for at spare penge. Renterne af sin arv disponerede hun over, (pŒkl¾dnings-penge for hende og b¿rnene), en ganske p¾n sum, men den blev mŒske brugt til at stoppe et hul i det almindelige husholdningsbudget. For¿vrigt interesserede hun sig dog sŒ meget for sit udseende, at hun engang lod sit hŒr farve. Det blev desv¾rre mere gr¿nt end sort, sŒ operationen blev aldrig gentaget. 

Jeg har nok ogsŒ v¾ret utilfreds med min egen pŒkl¾dning, i al fald syede jeg for f¿rste gang selv en kjole. Meget enkelt i et                

smukt ternet bomuldsstof i flere farver. Den blev heldigvis sŒ vellykket, at jeg fortsatte og i Œrenes l¿b havde megen forn¿jelse af at sy selv.

 

Text Box: MinnaText Box: HansHans lignede Morfar med meget store blŒ ¿jne og et t¾t , lokket hŒr , som jeg ikke var langt fra at misunde ham, Hvad skal en dreng med en sŒdan fordel? Vi sŒ ikke meget til ham, fritiden tilbragte han med sin ven B¿rge Melchiorsen pŒ Galgebakken, hvor de spillede fodbold.

Text Box: Grethe Da Grethe var mindre, havde hun haft nogle m¾rkelige anfald. Hvis et eller andet var gŒet hende imod, kunne hun smide sig ned pŒ gulvet og Óg¿re sig vanskeligÓ. (Jeg kan ikke lade v¾re med at sammenligne dem med Mettes epilepsi agtige anfald) De forskr¾kkede mor sŒ meget, at det blev forbudt at drille hende , sŒ hun kunne te sig, som hun ville, uden at fŒ svar pŒ tiltale. Naturligvis var det s¾rlig morsomt at lade det gŒ ud over mig: den store, sŒ det gjorde hun. At det blev ved gennem Œrene, kan jeg takke mig selv for, om jeg var for fejg eller for skikkelig, ved jeg ikke. Grethe fik jo  ikke noget nemt liv, men her de sidste Œr i rhus havde  hun en god tid  Hun var  s¿d og sjov, meget popul¾r, ogsŒ blandt de voksne. O.K. kunne slet ikke stŒ for hedes rappe replik.  Hun kom ofte hos lektor og forfatter Olaf Hansens, som boede i nabolaget. Der blev blandt andet spillet dukketeater, hvad hun dog ikke fors¿gte at indf¿re pŒ hjemmebane. Af udseende var hun en lang ranglet t¿s, sŒ mager at hun blev sat pŒ en fl¿dekur, et par lange daskende fletninger, og helt dominerende et par spillende gr¿nlige ¿jne.

Text Box: Mondrupfamilien, 1920 Else var den lille, efter  s¿skendenes mening lidt fork¾lede eftern¿ler. Grethe kaldte hende mors ChokoladefŒr, Sukkerlam var ligesom ikke st¾rkt nok. Det n¾re forhold mellem hende og Grethe h¿rer en anden tid til. Jeg husker hende som en fornuftig, lidt forsigtig pige, der ikke gav sig af med noget sŒ farligt som hunde, eller sŒ koldt som et vesterhavsbad.

S¾dvanligvis kom vi ret godt ud af det med hinanden, jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har v¾ret oppe at slŒs, men selvf¿lgelig var vi ikke altid enige. Loyale, men kyssen og krammen, som man kan se mellem s¿skende, var der ikke tale om. Jeg tror heller aldrig, jeg har set vores for¾ldre kysse hinanden. Det er muligt, at man var mere bluf¾rdig dengang, end man er idag, at man viste sine f¿lelser mindre. De var meget forskellige af gemyt, bestemt ikke altid enige om b¿rnenes opdragelse, hvad man ikke kunne undgŒ at m¾rke, men det kom aldrig til udtryk. Vi kunne godt spare os for at plage.  Det var ut¾nkeligt, at en af dem skulle omst¿de den andens afg¿relse.

 

 

 

 

 

 


VestrupgŒrdText Box: I VestrupgŒrds have : Karls Skov, Sandholdt,Far, Mor ...  

 

VestrupgŒrd var og blev det faste punkt i vores sommer-tilv¾relse. AneDorte med sin lysegule ¾llingeflok eller for enden af et overdŒdigt kagebord pŒ den nyslŒede gr¾spl¾ne stŒr klart for mit indre ¿je. Hendes mand var d¿d, vistnok f¿r den yngste s¿ns f¿dsel, og hun havde med myndig hŒnd f¿rt den store bedrift videre, v¾ret den f¿rste pŒ egnen til at k¿be en mejet¾rsker og bygge k¿relade. Men ogsŒ med k¾rlig omsorg. Den lille ÓhjoredrengÓ (hyrdedreng)  sparede hun for folkestuens hŒrde tone ved at bestemme at han skulle spise med hende i k¿kkenet. Han forgudede hende og var stolt som en pave, nŒr han senere som kusk k¿rte hende pŒ bes¿g i den lukkede vogn .( At det en m¿rk aften lykkedes ham pŒ vej til Lien at k¿re den op i  en klit, sŒ den v¾ltede, hviskedes der kun om i krogene). En anden kom efter et langt liv pŒ Vestrup pŒ plejehjem i Hune, han skal efter sigende have sagt:Ó Her er fint, jeg kan se hjem.Ó

Hun havde fire b¿rn, som alle var ¾ldre end jeg. Georg, den ¾ldste, blev jurist, sagf¿rer i lborg og boede i en Œrr¾kke i en st¿rre villa i Hasseriis, om sommeren pŒ Vestruplund, en ejendom som nok var frasolgt fra VestrupgŒrd, og som ligger  nogle fŒ metre fra haven. Han var gift med Karen af en velhavende K¿benhavnerfamilie og havde tre d¿tre, hvoraf den yngste d¿de som barn. Den ¾ldste,Ytte, havde jeg som elev pŒ Kathedralskolen, men har ikke senere haft nogen forbindelse med hende. Marianne blev uddannet som maler pŒ Akademiet. Kr¾sten Iversen sagde, at hun havde talent, men hun havde mange jern i ilden og gjorde ikke noget rigtigt ved det. Hun giftede sig med en tandl¾ge i K¿benhavn men bor nu hele Œret pŒ M¿llegŒrden., som hun fik ved Chresten Renb¾ks d¿d efter en ubehagelig arvesag, som ingen bryder sig om at snakke om.

 I nogle Œr holdt Georg en r¾kke m¿der i sin lade med foredrag for sognets beboere bŒde om moderne landbrug og moderne litteratur. Jeg husker kun B¿nnelykke, men der var flere. I al fald n¿d alle Karens overdŒdige kaffebord.


I mine lborgdage var de meget g¾stfrie, inviterede mig ogsŒ pŒ Week-end ophold pŒ Lunden. Det var meget sp¾ndende  at se egnen i vintervejr, og de var meget hyggelige og opm¾rksomme v¾rter.

Text Box: VestrupgŒrd: Niels Rendbeck, Karen Fahn¿e,S¿ster, Minna, Grethe,+?Georgs bror Chresten var landmand, i min tid ikke hjemme men bestyrer eller forpagter pŒ st¿rre gŒrde, En overgang ogsŒ som kompagnon til prins Erik, hvis bes¿g pŒ VestrupgŒrd huskes pŒ grund af den mislykkede middag. Fruen plejede at l¾gge de ting frem, der skulle bruges af kokkepigen, men havde i dagens almindelige forvirring stillet hele ®ggekurven pŒ K¿kkenbordet. Hvor langt Jomfruen nŒede med fabrikationen fort¾ller min version af historien ikke, men der er ingen tvivl om, at et kongeligt bes¿g har sat gŒrden pŒ den anden ende. Det var med vekslende held at Chresten drev sine ejendomme. Han sluttede med at erhverve M¿llegŒrden, som han mŒtte forlade pŒ grund af et svigtende helbred. Den f¿r sŒ muntre selskabsmand kunne til sidst slet ingenting, end ikke gŒ, men takket v¾re Annas aldrig svigtende omsorg kom han til at ende sine dage som g¾st pŒ VestrupgŒrd.

 

 

Den yngste bror, Niels var i en menneskealder den, der stod for  gŒrdens drift. Han var meget forskellig fra sine br¿dre, meget stilf¾rdig og beskeden, efter sigende en fin violinspiller. Hvis han havde nogen k¾rester, viste de sig i al fald ikke, nŒr vi var der. En overgang kom han meget sammen med Grethe, men det blev ikke til noget alvorligere, f¿rst efter den gamle frues d¿d giftede han sig med Anna, der pŒ det tidspunkt var husbesyrerinde hos dem. Hun stammede fra en gŒrd i Thy, var som skabt for jobbet og blev meget popul¾r i hele familien  (Mondrup--Bjerg.) Hun og hendes bror, der boede i Br¿nderslev, kom meget ofte pŒ visit om s¿ndagen hos Else, da hun var blevet svag og n¾sten blind. En nev¿ drriver nu VestrupgŒrd sammen med sit eget brug i ¯strup, Deres  jorder st¿der sammen, De har alle v¾ret hj¾lpsomme og s¿de imod mig  i denne sommer (1999), hvor jeg trods alle gebr¾kligheder havde vovet mig til Andebakken.

    Den eneste pige i flokken var S¿ster. Jeg ved ikke hvad hun egentlig hed, men faktisk var hun som en stores¿ster for mig, meget af et forbillede . Charmerende og strŒlende v¾rtinde, en glimrendde fort¾ller en virkelig dygtig husmor og f¿rst og sidst en trofast ven. Hendes d¿d ramte mig hŒrdt. 

Axel, som hun havde levet i et lykkeligt ¾gte skab med siden sin ungdom ,fik nogle hyggelige Œr, takket v¾re Per Iversen og hans kone Anna, der tog sig k¾rligt af ham, ogsŒ da han blev svag og hj¾lpel¿s.

 OgsŒ f¿r S¿sters d¿d havde  Per boet hos dem som deres  s¿n, oprindelig introduceret som elev hos Axel af f¾lles bekendte.    Hans for¾ldre var skilt, moderen en velhavende syrisk dame, faderen udlandsdansker med nogen tilknytning til Holland. De havde sat ham i en dansk kostskole og han ville nu v¾re maler. Efter kort tids forl¿b blev han optaget pŒ kademiet som elev hos Kresten Iversen

Anna (ikke at forveksle med Anna pŒ VestrupgŒrd) stammede fra Skagenkanten og talte et uforfalsket vendelbomŒl. Hun havde helt overtaget husf¿relsen under S¿sters sygdom og fŒet en meget famili¾r stilling, der senere f¿rte til ®gteskabet  med Per.


 

K¿benhavn - Gymnasiet.

Flytningen til K¿benhavn blev pŒ mange mŒder en revolution.  Ikke bare en ny by men ogsŒ en anderledes bolig, en anderledes skole og ingen af de gamle venner.

Det var jo godt nok at blive forfremmet, at blive post- og telegrafv¾senets generaldirekt¿r. Men ak og ve! Det nye embede indebar ingen tjenestebolig, og boligmarkedet var sŒ stramt som nogensinde. Der var jo ingen mulighed for at efterlade familien i den gamle tje nestebolig i rhus til der blev fundet een i K¿benhavn, sŒ far mŒtte tage mod tilbudet om at fŒ overladt nogle tilf¾ldige kontorlokaler i postv¾senets hovedbygning i Tietgensgade for at fŒ tag over hovedet.

Det blev ikke til nogen egentlig lejlighed. To store stuer i tilknytning til fars kontor pŒ 1.sal  og pŒ kvisten en r¾kke rum, hvor der var mulighed for at indrette et meget stort k¿kken og et udm¾rket badev¾relse. De lŒ ikke engang direkte ovenover men var adskilt med en lang gang og to d¿re, der var lŒst efter kontortid. Det blev til seks v¾relser af forskellig st¿rrelse (med forh¿jninger i nogle af dem for at komme op til mansardens vinduer )og tre-fire trappetrin midt i for at bringe rummene i samme niveau. Det blev selvf¿lgelig til at vi levede ovenpŒ og kun brugte stuerne efter middagen, og nŒr der var g¾ster. Der var masser af plads, og sŒ var det jo midlertidigt. At det skulle komme  til at vare 3-4 Œr, regnede ingen med.

Personlig var jeg bare henrykt over at fŒ et helt stort v¾relse for mig selv og, som en overraskelse, med nye hvidmalede m¿bler. En sofa lavet efter bedstefars slagb¾nk, to  stole, en bogreol og et lille ovalt bord. Foruden den indbyggede seng pŒ siden af forh¿jningen

Far og mor delte et stort godt sovev¾relse og beholdt de gamle maghonie m¿bler fra deres f¿rste lejlighed med dobbeltseng og toiletbord efter god gammel skik. Men  ved siden af spisestuen fik mor sin private lillestue, som dog ikke var mere privat end at vi alle drak the der, nŒr vi kom hjem fra skole og hun havde afsluttet sine indk¿b. Der mŒ nok have v¾ret lidt tilf¾ldigt m¿bleret. Herrev¾relsets og dagligstuens m¿bler, ogsŒ de gamle maghoniem¿bler, som far havde k¿bt i benrŒ, var anbragt i stuerne pŒ f¿rste sal, hvortil der blev blev k¿bt to store  "¾gte" t¾pper. Det ene har jeg endnu, mens det andet, som heller ikke var s¾rlig k¿nt, blev solgt, da far d¿de. Mors silkebetrukne "Rokoko" m¿bler, som Else senere fik, blev f¿rst anskaffet til Hellerup lejligheden.

Text Box: SpisestuenSpisestuens  m¿bler var efter min menig meget p¾nere end dem, de blev skiftet ud med. Men de var ganske lette og fyldte ikke meget i det store rum, sŒ mine for¾ldre lod sig friste til, af nogle bekendte, at k¿be nogle meget masive, udskŒrne egetr¾s m¿bler, som sŒdan set pŒssede bedre. Det var fint snedkerarbejde. At de var tunge og klodsede., fandt jeg f¿rst ud af meget senere.

Anna (ÓPeterÓ), der selvf¿lgelig var flyttet med, fik et stort v¾relse til sine egne ting ved siden af anretterv¾relset, mens stuepigen blev indlogeret i et mindre rum i den anden ende af lejligheden. Jeg ved ikke, om der var andre end de to damer, der t¾nkte pŒ de enorme afstande, der blev overalt. Det vanvittige i hver aften klokken 9. at sl¾be en m¾gtig anretning nedad trapper og henad lange gange for at servere the for far, mor og de to store. Det var i al fald ikke mig.

 

Skoleskift.

 

"Hvilke skoler skal jeg sende mine b¿rn i?" spurgte far sin ven J¿rgen Bergs¿e. "Ja for drengens vedkommende er det meget nemt: Metropolitanskolen. Den er ligefrem forpligtet til at modtage forflyttede embesm¾nds s¿nner." Om den nu ogsŒ var den bedste, kom ikke pŒ tale, det gik man bare ud fra. "For pigerne er der jo Fr¿ken Zahles, men den er nok for snobbet. Jeg tror din efterf¿lgers datter, Erna Broge, gik pŒ Karen Kj¾rs, sŒ mon ikke det var noget. Der mŒ jo v¾re en plads ledig i gymnasiet og der er ogsŒ underskole, sŒ de kan komme pŒ samme skole alle tre.Ó

For Hans vedkommende tror jeg ikke, det bet¿d noget. at der ikke var nogen piger. Det kom der for¿vrigt, jeg tror Œret efter, da han var i 1.g. Drengene var sure og n¾rmest uvenlige overfor Olga, men stemningen skiftede det f¿lgende Œr, da der kom en k¿n og smart pige i den ny 1.g. Hun blev uhyre popui¾r, for ikke at sige tilbedt og fork¾let.

Jeg ankom til Karen Kj¾rs skole i Gartnergade med mit melllemskoleeksamens bevis og blev meget forbavset over at blive sendt op pŒ 3.sal til en pr¿ve. Det viste sig at blive en samtale over en Blicher tekst med en meget sympatisk ¾ldre danskl¾rer. Vi snakkede om l¿st og fast, meget hyggeligt, sŒ da han sagde Tak! hoppede jeg muntert ned ad trappen. Da jeg var nŒet ned, l¿d en myndig stemme oppe fra. "Kom herop!"  Det gjorde jeg selvf¿lgelig, omend i mere moderat tempo, og blev modtaget med et: "SŒdan gŒr en ung dame ikke ned ad en trappeÓ. Det viste sig, at der var adskillige ting, som en ung dame ikke gjorde, som f.ex. at   over gaden uden hat og handsker, hvis man skulle lŒne k¿bmandens telefon for at ringe hjem, -den eneste lovlige grund man kunne have til at forlade skolens enem¾rker mellem 8 og 2.  I forhuset, gymnasiets hjemsted, var der en permanent vagt,  men hvis man var meget fr¾k, var der en mulighed for at komme i kontakt med omverdenen, in casu bageren, via et k¾ldervindue ud til Gartnergade. SŒ dristig var jeg aldrig, men beundrede de mere foretagsomme og spiste gerne med af byttet.

Jeg havde v¾ret lidt nerv¿s ved udsigten til som en fremmed at komme ind i en klasse, der havde gŒet sammen fra 1. klasse, men det viste sig, at flere havde en fortid i det kommunale skolev¾sen, og at den oprindelige kerne var meget Œben og tog venligt imod de nye. Skellet kom n¾rmere til at gŒ mellem matematikerne og de sproglige, som jo ikke l¾ste alle fag sammen.

Text Box: Erna Broge Erna Broges gamle klassekam-merater, Vibeke Marcussen og Ella Durloe, tog sig p¾nt af mig, og Œret efter kom Erna tilbage, da hendes far pludselig d¿de. Vi fire sad sammen og holdt sammen pŒ skolen, men kom ikke meget i hinandens hjem, boede ogsŒ i hver sin ende af byen. se Ki¿rboe og Agnete Ellebye kom jeg nok s¾rlig sammen med,. efter vi var begyndt pŒ universitetet.

L¾rerne var jeg stort set meget tilfreds med, det morede mig simpelthen at l¾re, men de nye fag var selvf¿lgelig de mest sp¾ndende. Skolen var en gammel pigeskole, som f¿rst nu var ved at blive overtaget af staten, og k¿rte efter den gamle opskrift med en 10. Klasse, en sŒkaldt hvileklasse. De unge damer mŒtte ikke overanstrenges, sŒ de mŒtte have et extra Œr for at komme pŒ h¿jde med drengene. Pigerne i min klasse var gennemgŒende et Œr ¾ldre end jeg, uden at det syntes at g¿re nogen st¿rre forskel. Men de havde allerede l¾st fransk i to Œr! Det mŒtte der jo g¿res noget ved og det blev straks arrangeret at jeg deltog i fransktimerne, men ved siden af fik jeg tre gange om ugen extrahj¾p efter skoletid hos en udgŒet elev, der ganske vist ingen s¾rlig uddannelse havde, men som havde det store fortrin at bo lige om hj¿rnet. Det varede et par mŒneder,  blev jeg erkl¾ret pŒ niveau med klassen, hvad enten det skyldtes hendes evner og min iver eller mŒske min mors ulyst til en extra udgift. Hvorom alting er, sŒ gik det da nogenlunde, selvom  klassen blev undervist af diverse vikarer, et par p¾ne ¾ldre damer, der mŒske godt kunne fransk, men som ikke havde s¾rlige  evner til at v¾kke interesse for faget. Den havde jeg og desuden en far, der godt ville hj¾lpe, hvis det kneb. EfterhŒnden havde jeg dŒrligt nok tid til hans indsats, han var for grundig. PŒ et lidt senere tidspunkt havde jeg stort udbytte af at v¾re "sleeping partner" i fars fransktimer med en indf¿dt l¾rerinde.

Den af l¾rerne, jeg satte st¿rst pris pŒ, var lektor N¿rballe, der underviste i Engelsk. Det var ikke sŒdan, at vi blev s¾rlig dygtige, tv¾rtimod. En vikar, som vi havde et par mŒneder, syntes, at vi var helt umulige, og de f¿rste opgaver, jeg afleverede pŒ universitetet havde, da de var rettede, en f¾l lighed med Stockholms blodbad. Men hele Œnden i hans undervisning var alverdens r¿de rettelser v¾rd. Han var en helt igenem musisk person, med en solid viden pŒ mange forskellige felter. De v¾gtige tekster, han havde valgt, brugte han,ved sammenligninger med  andre kunstgrene, til at bringe sammenh¾nge i tid og rum. Jeg er ham umŒdelig taknemlig.

Danskl¾reren var ogsŒ bŒde velbegavet og venlig, men nok ikke sŒ alsidigt orienteret. Historiel¾reren fru Eriksen var en ret strix dame, hun havde sine egne meninger og br¿d sig ikke om diskussioner. Jeg husker hendes spotske mine, da vi var nŒet til samtidens Danmark og den moderne kunst. ÒStudie i r¿dt. H¿nsemotiv!Ó SŒ var der sagt, hvad der var at sige om hele det moderne gennembrud omkring f¿rste verdenskrig. Jeg t¾nker ofte pŒ hende , nŒr jeg gŒr forbi den studie til billedet, som Scharff senere for¾rede mig. Vi forfulgte ikke temaer, men l¾ste om lande mere end perioder, med masser af navne og Œrstal, bestemt ikke min st¾rke side, men jeg fik fine karakterer, vandt endog en k¾mpe Bismarcksklump, der engang var udlovet i pr¾mie, fordi jeg havde lavet mig en oversigt med en r¾kke kolonner, hvor begivenhederne var indtegnede, sŒ samtidige kom til at stŒ  i h¿jde med hinanden.

.Vi havde hende ogsŒ i oldtidskundskab. Olympia og Antigone kan vist ikke ¿del¾gges, og selv den  bedste analyse vil ikke kunne overgŒ selve oplevelsen. Det f¿rste m¿de med antikken. "Oh! s¿ster min Ismene, os har f¾lles sorg forenet".

En anden nyhed var naturfag. Det d¾kkede Geologi, Biologi og Kemi, jeg husker ikke i hvilken orden. Det mest sp¾ndende var Geologien, det optog mig meget, efter mors mening for meget. "Skal du vende hver sten?" nŒr jeg pŒ s¿ndagsturen  blev for l¾nge ude i en mark, mens der blev spist frokost ved vejkanten. Vores l¾rer, Sofie Petersen var en kendt figur i samtidens presse. Hun deltog i forskellige ekspeditioner til fjerne steder, skrev artikler og holdt foredrag. Danmarks Sofie. Hun sŒ farligt ud i t¿jet. Den samme grove nederdel og lange vindjakke  af ubestemmelig kul¿r, Œret rundt. Man sagde, hun holdt mus i lommerne. Det kunne godt v¾re sandt, det var i al fald ikke renseriet, der forstyrrede idylen. Jeg har dog kun set een enkelt skruptudse, der var helt stiv, da den blev halet op af lommen. Hun var bŒde elsket og hadet, jeg kunne nu godt lide hende og hendes ligefremme facon. Som den eneste af l¾rerne inviterede hun hele klassen til the hjemme hos sig selv i en smukt m¿bleret lejlighed oven over Mineralogisk Museum, hvor hun formodentlig havde en eller anden stilling. Jeg syntes, det var en god ide, som jeg efterlignede, da jeg selv blev l¾rer.

Den af l¾rerne, som jeg br¿d mig mindst om var latinl¾reren Laurids H¿egh. Ikke pŒ grund af hans undervisning, den var vist hverken v¾rre eller bedre end andres, men dels var der noget friskfyragtigt ved hans v¾sen, som virkede falsk og sŒ var han simpelthen ond mod de svage elever. ÓNu har ogsŒ Inger Marie forstŒet det. SŒ kan vi godt gŒ videre." Idag kan jeg ikke forstŒ, hvorfor ingen gjorde opr¿r.


PŒ et enkelt punkt var skolen pŒ forkant med udviklingen. Der blev arangeret klassebes¿g pŒ forskellige institutioner. Blandt andet en geologitur til Kullen  med et bes¿g i en jernmine i n¾rheden.Jeg har endnu i kroppen den modbydelige fornemmelse af at v¾re sp¾rret inde og mŒske blive k¿rt over af det lille grubetog, der k¿rte sŒ forbandet n¾r ved v¾ggen. Hvor mŒtte det v¾re r¾dselsfuldt at arbejde en hel dag dernede

En anden tur  var et bes¿g pŒ en chocoladefabrik. Et stort lyst lokale men fyldt af en s¿dlig lugt og larmen af to r¾kker hakkende maskiner, betjent af ligesŒ mange ganske unge piger. To, mŒske tre bev¾gelser med h¾nder og f¿dder, igen og igen. Hvordan skulle man holde til 8 timer uden at blive vanvittig? MŒske var det fordi det var vore  j¾vnalrende, der lagde ryg til foretagendet, at det gjorde sŒ st¾rkt indtryk. Om ikke f¿r sŒ her forstod jeg, hvor priviligerede vi var, selvom man i dagligdagen let kom til at opfatte tingene som selvf¿lgeligheder.

 

Af mine for¾ldres venners b¿rn var Tante Hennys to piger: Kylle og S¿ster, de eneste, som jeg kom til at knytte mig n¾rmere til. I begyndelsen var det nok egentlig Tante Henny, der tiltrak mig. Jeg beundrede hende meget, fandt hos hende nogle af de egenskaber, som jeg syntes, min mor manglede. En forstŒelse af den naturlige forskel mellem generationerne, der banede vej for en fortrolighed, en Œbenhed, som jeg savnede pŒ hjemmebane. Pigerne var nogle Œr ¾ldre end jeg, efterhŒnden kom vi mere pŒ b¿lgel¾ngde og blev meget gode venner, et venskab, der varede hele livet. Kylle giftede sig tidligt med en ung l¿jtnant: Per von Jessen, som knyttede sig meget til min far. Deres omgangskreds bragte nye folk pŒ banen, blandt andre den f¿rste unge mand, der gjorde seri¿se tiln¾rmelser. Jeg var absolut uinteresseret, sŒ den sag sluttede, f¿r den var begyndt.

Tholls b¿rn var ogsŒ ¾ldre end jeg, i og for sig ligegyldigt, fordi jeg ikke br¿d mig om dem. Datteren syntes jeg var for dum, s¿nnen en flabet sk¿rtej¾ger, som jeg var alt for umoden til at flirte med.

Larsens to d¿tre, som jeg beundrede, var altfor gamle til at .interessere sig for en s¿lle skolepige , ligesom  Bergs¿es to h¿jtbegavede d¿tre: Kirsten og Ulla, senere gift Kampmann.

Vores for¾ldre tog sig meget af os. Om s¿ndagen blev der arrangeret udflugter. PŒ den tid mŒtte tjenestebilerne ogsŒ bruges privat(et plaster pŒ de lave l¿nninger) og det benyttede far sŒ til at vise os byens n¾rmere omrŒder, som vi jo intet kendte til. Et par gange k¿rte vi helt til Sor¿, hvor en ven af familien var pr¾st i Slaglille .Jeg var meget imponeret af pr¾stegŒrden og den m¾gtige have, mindre af s¿nnen ge. som studerede teologi. Han var ¿jensynlig mere interesseret i mig, inviterede mig senere til bal pŒ Regensen, og skrev lange breve til mig, da han studerede i Strassbourg. Det blev ved det, da jeg ikke orkede at besvare dem. Var endnu ikke nŒet til at interessere mig for filosofi.

 

Vognen, Far fik, var betydelig bedre end den s¿nderjyske, bade af tilstand  og af udseende. En stor, tung amerikaner. Dog stadig en Œben vogn hvor pasagerene mŒtte if¿res et s¾rligt udstyr, selv om  der var anbragt en m¾gtig pelsforet k¿repose til dem pŒ bags¾det. Tykke fodlange kapper, briller og vajende sl¿r. Det var selvf¿lgelig helt n¿dvendigt, nŒr vidunderet kunne komme op pŒ 6o km. i timen. En almindelig Ford nŒede i almindelighed ikke over de 3o.

Den f¿rste chaufeur var en smart fartglad fyr, som kun fik en kort funktionstid, officielt fordi han havde k¿rt for hurtigt, men der blev hvisket om, at han en nat havde "lŒnt" vognen og, hvad v¾rre var, havde parkeret den i bet¾nkelig n¾rhed af en kendt natklub.

Den senere Renneberg blev n¾sten medlem af familien. Han deltog naturligvis i vores s¿ndags-kaffe i vejgr¿ften og fik i lange tider sin Napoleonskage hver gang. Vi troede det var hans favorit, og der blev altid s¿rget for, at der sŒvidt muligt altid var et eksemplar af slagsen, indtil det blev opdaget, at han havde taget den f¿rste, fordi han mente, at den var der da ingen, der br¿d sig om. Jeg kan ikke huske, hvordan sandheden kom for en dag, men mindes tit episdoden som et billede pŒ det gode forhold og den hyggelige atmosf¾re

Enkelte udflugter var gengangere. En tur ad de smŒ veje rundt om Birker¿d, Bloustr¿d, Hiller¿d mellem de blomstrende frugttr¾er pŒ forŒrets f¿rste solskins-s¿ndag. PŒ Sct.Hans aften, ad strandvejen til Helsing¿r med sŒvel blussende som rygende  bŒl  op langs kysten, en vidunderlig oplevelse i de f¿rste Œr, dengang aftenen ikke som nu, altid ender i et uoverskueligt trafikkaos.

Gymnasietiden sluttede med en rimelig god eksamen og den traditionelle tur rundt om hesten. Vi var ikke flere, end vi kunne rummes i een Charabanc. Heldigvis var vi enige om kun at bes¿ge nogle enkelte familier pŒ vejen til Skodsborg, hvor der var ordnet en spisning for klassen med efterf¿lgende f¾lles bal for alle skoler.

 

Jeg husker kun, at jeg ikke morede mig s¾rlig meget. Jeg kendte ingen af drengene og fandt ingen eventyrprins blandt de tilf¾ldige dansepartnere, der nok var lige sŒ lidt interesserende i mig som jeg i dem.

En efterf¿lgende fodtur var derimod meget vellykket.                 

Kort efter eksamen drog familien som s¾dvanligt afsted til Rylereden, og inden l¾nge kom Erna, Ella og Vibeke for at tilbringe et par dage, inden vi pŒbegyndte den planlagte jyllandstur. Selvom det jo var en fodtur, var der ingen, der satte sig imod, da far tilb¿d, at vi kunne afkorte den f¿rste etape  ved at k¿re med bilen sydpŒ ad stranden sŒ langt, det kunne lade sig g¿re. PŒ den tid ikke helt til R¿dhus. Vi havde fŒet nattelogi hos dr.Fredericia, der havde hus pŒ Slettestrand, sŒ vi vinkede farvel til far og chauff¿ren og begav os videre til fods, dels i vandkanten dels ad redningsstien, der fulgte kystlinjen lidt l¾ngere inde i landet. Det var ikke nogen imponerende afstand, men dog langt nok til at vi var godt tr¾tte, da vi med ¿mme t¾er nŒede frem, sŒ tidligt at vi efter middagen kunne blive k¿rt en tur ind i landet, for den n¾ste dag at trave direkte til Bulbjerg badehotel.

           Erna Broge, Ella Durloo, Minna og Vibeke Marcussen

Det var endnu helt i den klassiske stil med de samme familier, der kom Œr efter Œr, men de havde dog accepteret at huse os for en enkelt nat. Ingen af os havde v¾ret pŒ de kanter, sŒ vi n¿d det pragtfulde landskab  og det overdŒdige aftensbord Vi var pŒ forhŒnd blevet enige om, at vi ville skaffe os en seng hver nat, en madpakke til frokost og et solidt mŒltid, nŒr vi nŒede frem om aftenen. Ikke noget med telt og lejrbŒl, det var nok med at klare de ret lange gŒture, som dog efterhŒnden blev mindre tr¾ttende.

Text Box: Minna og Gregers Fahn¿eRuten var lagt pŒ forhŒnd. Over Limfjorden med f¾rge, ad den gamle oksevej ned gennem Jylland, med afstikkere til Viborg og kalkminerne ved Daubjerg, for senere at dreje ind over Silkeborgs¿erne mod Himmelbjerget, over rhus med bŒden til Mols, tilbage igen for at tage rhusdamperen  til K¿benhavn. Jeg husker ikke mange detaljer. Den uj¾vne redningsvej og de ¿mme t¾er pŒ den f¿rste dag, de vekslende temperaturer ved ned og opgang fra kalkminen og naturligvis den stadige skiften af landskabet omkring os. Men is¾r den venlighed og hj¾lpsomhed, vi m¿dte overalt, og det gode kammeratskab, der hjalp over sŒdan en turs  uundgŒelige genvordigheder.


class=Section11>

 

                           STUDENT og Au-Pair i Frankrig

Tilbage i K¿benhavn stod jeg sŒ som et stort sp¿rgsmŒlstegn. Hvad nu? Valget var frit, en uddannelse men ligemeget hvilken. Jeg havde ikke noget "kald" men lyst til meget forskelligt. MŒske var det dengang, mŒske f¿rst Œret efter, at jeg s¿gte ind pŒ Tandl¾geskolen uden at komme ind.

Med henblik pŒ st¿rrelsen af  det f¾drende tilskud til min pŒkl¾dning meldte jeg mig til et kursus i skr¾dersyning. Det var udm¾rket og resultatet af mine anstrengelser sŒ vellykket, at jeg indtil for fŒ Œr siden har syet det meste af mit t¿j selv.  Frk.Jensen overtog dog de mere indviklede opgaver.

Filosofikum var dengang obligatorisk for alle universitetets fakulteter, sŒ det kunne jeg jo lige sŒ godt gŒ igang med og meldte mig hos Professor Kuhr, der af de tre muligheder gik for at v¾re den morsomste og den der gav de bedste karakterer. Det holdt stik. Jeg morede mig godt nok og fik uden s¾rlig besv¾r et UG uden at f¿lge andre end efterŒrssemestrets forel¾sninger.                               

Mine k¾re for¾ldre indsŒ, at det - med min manglende deltagelse i det daglige husarbejde in mente- nok ville v¾re praktiskt at finde frem til en passende husholdningsskole. I realiteten havde de selvf¿lgelig ret, men en sŒdan ny pigeanstalt var ikke lige min kop the, sŒ hvorfor ikke pr¿ve en aux-pair plads i huset, en mode der lige var dukket op? Hvis jeg sŒ valgte et sted i Frankrig, blev det en mulighed for at rette op pŒ mine franskkundskabers s¿rgelige forfatning. Som sagt sŒ gjort. Familien Ellebyes sl¾gtning Elise Thomsen havde fŒet forbindelse med en fransk maler-familie, der s¿gte to unge piger som en slags husholdningselever til hj¾lp og underholdning pŒ deres landsted i en landsby nord¿st for Paris. Hun ville gerne have mig med, og det blev sŒ aftalt, at vi skulle m¿de op den f¿rste februar pŒ stationen, hvorfra vi ville blive k¿rt til Boullare, hvor familien boede.

Text Box: Lucie ThurwangerHeldigvis kunne det ordnes, sŒ jeg kun beh¿vede at rejse alene til Paris, hvor fars franskl¾rerinde, Lucie Thurwanger hentede mig og fulgte mig til det studenterhjem, hvor hun dengang havde et v¾relse, for et par dage efter at f¿lge mig til banegŒrden og putte mig i det rigtige tog. Resten af rejsen skulle sŒ gŒ af sig selv, for byernes navne blev rŒbt op ved hvert stop, Men jeg mŒ indr¿mme, at jeg var hunder¾d for at mine ringe evner til at opfatte talt fransk ikke ville slŒ til, sŒ jeg ikke kom af i tide.

PŒ den lille landstation var der ikke noget at tage fejl af. En enkel vogn med een hest og en mandsperson, der sŒ ud til at s¿ge sin passager. Jeg forstod ikke meget af, hvad han forklarede men dog nok til at opfatte navnet, Laugee, sŒ jeg entrede op og vi k¿rte en god tur, til han standsede vognen ved en lille d¿r i en stor mur. En grussti f¿rte gennem en stor have til et anseeligt hus i to etager, malet med besynderlige farver i et besynderligt m¿nster.

Det var bare camouflage. Huset havde ligget i krigszonen under verdenskrigen. Elise var kommet dagen f¿r, til et hus hvor alt stod pŒ hovedet. Madame var pŒ sit k¿kkenbord blevet opereret for et eller andet akut maveonde, og en sygeplejerske var installeret. Den halvblinde Monsieur var ude af sig selv, sŒ der var ingen til at tage sig af os. Det gik selvf¿lgelig alligevel, selvom det i ¿jeblikket forekom temmelig kaotisk.

 

Meningen med hele arrangementet var jo, at vi skulle v¾re en slags husholdningselever, sŒ familien mŒtte finde sig i vore sp¾de fors¿g pŒ at lave mad efter en fransk kogebog, med hj¾lp af Gyldendals lille r¿de. Den kone fra landsbyen, der plejede at tage sig af "det grove" benyttede sig af forvirringen til at sige op, men blev dog ved at vaske og stryge, ogsŒ vores t¿j. Rigtig morsomt blev det, da deres datter, for at erstatte sygeplejersken, med sine to smŒ piger kom hjem fra England, hvor hendes mand var ansat.

Text Box: Elise i BoullardI en fransk husholdning med 3-4 retter mad to gange om dagen, giver 7 mennesker en ret imponerende stabel tallerkener at vaske i et bryggers uden varmt vand, og med en god afstand til br¾ndekomfuret i k¿kkenet. Vandet var i det hele taget noget af et problem. Der kom vand ud af hanen, bŒde i bryggerset og i bad og toilet, vel at m¾rke nŒr Monsieur havde pumpet det op i en beholder pŒ loftet af h¿nsehuset i baggŒrden. Drikkevandet bar en ungersvend fra byen i to Lundstr¿mkander morgen og aften op i k¿kkenet fra kilden bag byens vaskebassiner. Det h¾ndte kun een gang, at han svigtede. Det var min k¿kkendag, sŒ det var mig, der mŒtte tage aff¾re. Der var kun Žn udvej: at hente vandet selv, sk¿nt jeg ikke n¿jagtigt vidste hvor det var. SŒ jeg bev¾bnede mig med den ene kande og drog ud i nattem¿rket. Det gik fint med at finde stedet. Men for at nŒ hen til selve kilden gik jeg langs kanten af det ene bassin uden at t¾nke pŒ, at man endnu vaskede pŒ den gammeldags facon med at l¾gge det inds¾bet t¿j pŒ kanten, f¿r man bankede l¿s pŒ det med et br¾dt. Resultatet af mine balance fors¿g var forudsigeligt, Pjask! der lŒ damen i det kolde vand. Gennembl¿dt og rystende af kulde  lykkedes det alligevel at hjembringe det meste af en kande kildevand. Jeg blev modtaget som noget af en helt, blev puttet i seng, og Monsieur serverede en m¾gtig Cognac pŒ sengekanten. At jeg havde optrŒdt som en k¾mpetorsk blev forbigŒet i tavshed.

De mere eller mindre vellykkede fors¿g i kogekunsten blev heller ikke kommenteret; jeg havde indtryk af, at b¿rnene havde fŒet strenge ordrer til ikke at g¿re vr¿vl over maden. Lise kom dog frem med en lille historie om h¿nsene, der skulle have vasket n¾bene omhyggeligt, efter at de havde fors¿gt sig med en af mine lettere brankede frembringelser. Til st¿tte for br¾ndekomfuret havde vi en h¿jbenet primus, der var meget lidt egnet til vores tunge k¿kkent¿j; det lykkedes mig da ogsŒ at v¾lte en pande af, sŒ omeletten havnede pŒ det nyskurede flisegulv, i hel tilstand, sŒ den kunne lempes over pŒ et fad og serveres, som om intet var h¾ndt.

B¿rnene var meget s¿de, og vi havde bŒde gavn og gl¾de af deres tilstedev¾relse. Deres enkle fransk var nemt at forstŒ og efterhŒnden kunne den ¾ldste af dem godt finde ud af at rette os, nŒr vi snakkede sammen pŒ den daglige spadseretur. Vi deltog ogsŒ i hendes time i Fransk. L¾ste og genfortalte en tekst og skrev diktat, som Madame sŒ rettede. Vi havde jo ikke i skolen pr¿vet at skrive fransk, sŒ det var nyttigt at begynde pŒ et beskedent plan.

Livet i landsbyen kunne der skrives en lang historie om.  Egnen havde v¾ret krigszone under f¿rste verdenskrig, vores hus, kaldet "le chateau" bar endnu sin kamouflage-farve fra dengang. Alle havde forladt den, og nyindvandrede ¿st-europ¾ere af forskellig slags havde fŒet arbejde hos den godsejer, der havde k¿bt jorden eller fŒet den som erstatning for anden tabt ejendom, pŒ samme mŒde som min familie havde fŒet deres hus. De havde mistet deres gamle familie ejendom med alt inventar, og hvad der is¾r harmede dem deriblandt en uerstattelig gammel bogsamling, som efter sigende var blevet anvendt som kaminbr¾nde. Disse landarbejdere var hurtigt kommet i g¾ld til stedets eneste k¿bmand, i realiteten godsejeren. De var helt i lommen pŒ ham og mŒtte finde sig i alt. Deres huse var usle r¿nner uden vand og elektricitet, selvom ledningerne til GŒrden gik lige forbi. De fik en minimal l¿n, som for en stor dels vedkommende blev omsat i br¾ndevin, og arbejdede til langt ud pŒ aftenen. OgsŒ b¿rnene arbejdede. NŒr  der skulle luges roer, lukkede man bare skolen. Godsejeren var formand for skolekommisionen, og alle klager skulle formidles gennem ham. Det var meget enkelt.

Den eneste, der vovede at s¾tte sig op imod ham, var stedets pr¾st, men han havde jo ikke meget at skulle have sagt uden for kirken. Han demonstrerede ved at n¾gte at flytte kirkens uhr til sommertid. Det var ret latterligt, bidrog bare til at bringe forvirring i alle tidsaftaler

Efter et par mŒneders forl¿b fik jeg bes¿g af min k¾re fader, der meget passende skulle til en eller anden kongres i Paris. Han havde stor succes i familien, som var meget imponerede af hans elegante fransk. Han blev kun en enkelt dag, men tog mig med til Paris, hvor jeg blev installeret pŒ hans hotel. Jeg blev der kun et par dage. Hvad vi bes¿gte af sev¾rdigheder, har jeg lykkeligt glemt, kun husker jeg, at vi sammen med nogle af hans venner var i Moulin Rouge, hvor vi   Mistinguette  danse i sit ber¿mte banan kostume, sammen med Maurice Chevalier. Det var selvf¿lgelig meget imponerende, men jeg var nu n¾sten mere optaget af mit eget kostume end af hendes. Takket v¾re det legemlige arbejde i forening med det dejlige Franskbr¿d og den fede olie havde jeg nemlig taget sŒ meget pŒ, at min eneste selskabskjole ikke havde nogen mulighed for at nŒ sammen i livet. Den gabte flere centimetre. To sikkerhedsnŒle og et flot draperet r¿dt sjal gjorde sin virkning men kr¾vede en permanent opm¾rksomhed. Mine aldrende kavalerer fandt mig meget elegant, de sŒ nok mere pŒ min ungdom end pŒ min kjole.

 

Hjemme i Boullare gik livet sŒ igen sin vante gang. Familien havde ingen omgang med omegnens beboere, og kun en enkelt gang fik vi bes¿g fra Paris. Til geng¾ld blev alle sejl sŒ sat. En m¾gtig lammek¿lle blev sat i ovnen, og der blev t¾ndt op i le petit salon, der ellers til daglig sov sin tornerose s¿vn i et fornemt halvm¿rke, af hensyn til de sarte betr¾k pŒ de originale stilm¿bler, som et barmhjertigt forsyn havde reddet ud af det almindelige kaos. Le grand salon, der officielt tjente til atelier for Monsieur, var hans private omrŒde, og blev heller ikke Œbnet ved denne lejlighed. Men ogsŒ den genstridige kakkelovn i forhallen fik en ekstra skovlfuld af komfurets kul, der bragte en behagelig varme til hele huset, ogsŒ til g¾stev¾rel-serne og toilettet pŒ f¿rste sal. Badev¾relset var der ingen grund til at opvarme, da karret var fyldt med gamle b¿ger.

(Jeg mŒ lige tilf¿je, at Elise og jeg havde vores private toiletrum i tilknytning til vores v¾relser i stueetagen, godt k¿ligt da vi ikke gad fyre i vores f¾lles kamin.)

NŒ, efterhŒnden fik vi da alle feuerne til at marchere og kom igennem dagens mŒltider uden brug af koge- og ordb¿ger, men fars l¿fte om en mŒned i Paris skulle da ikke overh¿res, sŒ da der kunne skaffes en afl¿ser, sagde jeg op. Lucie Thurwanger skaffede mig et v¾relse med kost pŒ sit gamle kollegium og med taknemmelighed sagde jeg farvel til de to fine gamle mennesker, der efterhŒnden var blevet mine venner.

 

Jeg havde endnu ikke bestemt mig for at l¾se fransk, men s¿gt ind pŒ Tandl¾geh¿jskolen, hvor jeg ikke blev optaget til trods for Nina Bangs anbefaling. (Hvordan det var gŒet til, og hvorfor hun havde gjort det, forbliver en gŒde. En analyse af optagelsesprocedurer, som Grethes hold foretog, viser rigtigheden af hendes indsats. Far kendte hende og kan have fortalt om mit kandidatur, men at han skulle have bedt hende anbefale mig forekommer aldeles usandsynligt.) Da der skulle antages lige mange mandlige og kvindelige ans¿gere, var pigernes point-tal steget langt over mit meget p¾ne gennemsnit.

I Paris t¾nkte jeg slet ikke pŒ at s¿ge Universitet der, men blot at finde et kursus til en fornuftig anvendelse af min ene mŒned. Alliance FrancaiseÕs. Det viste sig at v¾re netop hvad jeg havde brug for. Forel¾sningerne var udm¾rkede, navnlig kunsthistoriel¾reren  var bŒde bel¾rende og underholdende. Bredere og forn¿jeligere end den stive og h¿jtidelige Professor Becket. som jeg havde fors¿gt mig hos i K¿benhavn.  Eleverne var af alle nationer og mange aldre.   De tre-fire skandinaviske piger fandt hurtigt  sammen. Det var selvf¿lgelig ikke s¾rlig  l¾rerigt sproglig set, men  meget praktisk, nŒr der skulle arrangeres udflugter. sŒ turde vi godt for eksempel tage med nogle arabere til Versaille. De mandlige elever omgikkes vi meget forsigtigt, drak en kop kaffe eller en drink med dem pŒ en cafe terrasse, men jeg tror ingen af os vovede at gŒ ud og danse med dem om aftenen Min s¾rlige ven J¾gerhorn,  en finsk musiker, ville meget gerne spille for mig  hjemme, hvor han boede, men det turde jeg skam ikke, sŒ vi indskr¾nkede os til at bese Notre Dame og Clunymus¾et.

Mit collegium, La Maison des LycŽennes,  husede ogsŒ gymnasie elever, sŒ ordensreglerne var meget stramme. Hvis man ville forlade huset efter middagen, mŒtte man notere sit frav¾r med angivelse af navn og adressen pŒ ens opholdssted, man kunne sŒ komme ind til kl.24, derefter sov portneren. Mere avancerede studenter havde dog fundet en udvej, simpelthen at vente indtil kl.8, sŒ var portneren vŒgen igen og porten Œben.    

   Naturligvis var det forbudt at modtage mandlige g¾ster pŒ sit v¾relse. Det mŒtte ske i en dertil indrettet salon, et lille trist og ¿de rum ved siden af spisestuen. Her mŒtte jeg sŒ tage imod Hans og Tage Philipsen, da de var pŒ cycletur i Frankrig. Bagefter gik vi selvf¿lgelig ud og dansede Charleston i en af de talrige studenter cafeer i kvarteret. Lidt mere larmende og proppet med mennesker end hjemme, men ikke meget anderledes. Et egentligt ¾gte fransk studenter milj¿ havde jeg ikke mulighed for at stifte bekendtskab med.

Kollegiets beliggenhed kunne ikke v¾re bedre. Lige bag Pantheon og det store Bibliotheque Genevieve, fŒ minutter fra La Sorbonne og til den anden side den folkerige Rue Mouftarde, hvor de h¿jtrŒbende s¾lgere overd¿vede hinanden i fantasirige tilbud. "Deux francs pour vos yeux bleus." Jeg ville meget gerne v¾re blevet, men forstod godt, at vi var fire s¿skende, som alle skulle have en uddannelse, selvom jeg nok ikke gjorde mig klart, hvad det bet¿d pŒ dette tidspunktÑf¿r opfindelsen af S.U.

SŒ jeg k¿bte mig en enorm stor kuffert og bestilte plads pŒ rutebŒden fra Dunkerque til Esbjerg; dengang den foretrukne rute, nŒr man skulle fra Frankrig til Danmark. Turen gik fint, med toget op gennem det frodige normanniske landskab: store flade marker afbrudt af ¾blelunde og gennemskŒret af stille tr¾kantede vandl¿b. Vejret var godt og s¿en rolig, sŒ alt var perfekt, indtil vi nŒede toldkontrollen pŒ Esbjerg havn. Men her tog begivenheder-ne virkelig fart.

En tolder havde ¿jensynlig fattet mistanke til lille mig og min enorme nye kuffert, sŒ den blev t¿mt ud pŒ kajen. Stykke for stykke, ikke den mindste underbuks undgik at blive viftet op i ¿jenh¿jde. En mŒneds uvaskede undert¿j. Jeg var godt sur, og det var tolderen ogsŒ, over ikke at have fundet noget ulovligt, sŒ han pŒlagde mig -helt meningsl¿st- en ret stor afgift af en stor flaske parfume,  som var Œbnet, og som jeg havde brugt af, hvad i sig selv var ¾rgerligt, sŒ meget mere som jeg ikke havde nogen danske penge. Far skulle v¾re der med vognen for at k¿re mig til familien pŒ Rylereden, sŒ dem havde jeg ingen brug for. Heldigvis havde jeg pŒ bŒden m¿dt en af Kates veninder, som lŒnte mig pengene, indtil jeg fandt frem til far, som ganske rigtigt ventede pŒ mig pŒ den anden side af afsp¾rringen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Text Box: Hos I C Christensen,  ego nr 2 fra venstre, IC og far yderst til h¿jreDet viste sig, at han havde en aftale med I.C.Christensen, sŒ uden at g¿re ophold tog vi vejen mod Stadil, hvor han boede. Jeg havde aldrig v¾ret pŒ den egn i landet, sŒ det var sp¾ndende at betragte landskabet, som jo var meget anderledes end her nordenfjords. men endnu mere sp¾ndende at m¿de den gamle venstre-f¿rer, der havde sat skel i Danmarkshistorien. Han var gammel, meget gammel syntes jeg med mine 19 Œr, men imponerende med en naturlig v¾rdighed og en venlig myndighed, der ikke efterlod nogen tvivl om hans f¿rer egenskaber. Jeg lyttede med lange ¿ren til hans og fars samtale, som jeg selvf¿lgelig ikke vovede at deltage i. Hans kone, som var en beskeden, tilbageholdende, gammel dame turde jeg godt snakke vanillekranse med, det var hvad hun takserede mig til.

Fra Stadil gik turen nordpŒ, over Fur til Thisted og videre over Vejlerne langs Limfjorden til Fjerritslev. Vi kendte endnu ikke muligheden af at krydse sig frem til Hune, sŒ det var den lige vej til Blokhus og  videre ad stranden til Rylereden, til den fugtige salte luft, og den timianduftende klit.

 

 

 

Dens  farver forandrer sig, svinger i takt med regnm¾ngden, men den balsamiske duft er man sikker pŒ.

Text Box: Hans         Livet gik sŒ sin vante gang med badning og gŒ ture ad stranden eller ad de smŒ klitstier, som fŒrene har skabt. Vognen, der sammen med chauff¿ren var installeret i Pirupsvarre hos Karl Nielsen, blev sj¾ldent brugt til andet end fars ture til de omliggende postkontorer, hvor vi, som en selvf¿lge, ledsagede ham pŒ bes¿gene hos de forskellige postmestre. Det var ikke nogen inspektion men en meget pŒsk¿nnet visit for at snakke med medarbejderne om dagen og vejen, og udenom papir og paragraffer.

         


STUDIETIDEN

Efter et par ugers tid vendte hele familien sŒ tilbage til K¿benhavn. De smŒ skulle jo i skole og Hans begynde pŒ  Polyteknisk L¾reanstalt. 

                                                                            Jeg begav mig til Studiestr¾de og fandt da ogsŒ frem til Universitetets mere end beskedne kontor i StudiegŒrden, hvor jeg erhvervede et Œrskort til det Humanistiske Fakultet og indskrev mig til Fransk som hovedfag og Engelsk som bifag.

En venlig garderobedame, der passede pŒ de studerendes overt¿j i  hovedbygningens stueetage, viste mig op til laboratoriet pŒ anden sal, hvor en m¾gtig opslagstavle bugnede af tilbud om forel¾sninger i alle fakultetets fag, med angivelse af tid og sted for deres afholdelse. Det eneste. der manglede, var en vejledning. Det s¿rgelige faktum var, at den slet ikke fandtes. Der var simpelthen ingen til at underrette de studerende, om, hvordan de mest praktisk kunne tilrettel¾gge studierne. Nu var mine studier jo pŒ ingen mŒde mŒlrettede, jeg ville bare snuse. Men det havde un¾gtelig v¾ret fikst ikke at begynde med at l¾se oldfransk. Det gjorde jeg, fordi det var den ber¿mte professor Nyrop, der holdt forel¾sningerne, og det var det eneste navn, jeg kendte.

Alt var anderledes end idag. Et studentereksamensbevis var adgangsbillet, til geng¾ld var S.U. endnu ikke opfundet. Alle forel¾sninger og de fleste af de fŒ kurser, der fandtes,  var gratis. Det meste foregik i form af forel¾sninger, hvortil der ikke var knyttet eksaminatorier. Professoren kunne bede en af de ¾ldre studerende om at gennemgŒ teksten i hans sted. Det var frivilligt, med en uges varsel, noget af en ¾re men ogsŒ frygteligt. Flere af mine studiekammerater var meget dygtigere end jeg, sŒ jeg var r¾dsomt nerv¿s de fŒ gange, det h¾ndte mig i mit sidste studieŒr. Man gik til de forel¾sninger, man havde lyst til, men havde meget lidt kontakt med professorerne, f¿r man skulle v¾lge specialet, som skulle v¾re bed¿mt, inden man kunne indstille sig til Eksamen, der blev afholdt i samme termin for bŒde hoved- og bifag. Skriftligt sŒvel som mundtligt. (Barbarisk og meningsl¿st.) Til specialet valgte man selv tema eller periode. mens en l¾rer bestemte den endelige formulering. Besvarelsen afleveredes efter tre uger. Jeg ved ikke hvorfor, der var sŒ kort en frist, mŒske for at begr¾nse de unge menneskers skrivelyst.

.      Disse dystre fremtidsudsigter gav ikke mig nogen hovedpine, jeg havde slet ikke t¾nkt mig at tage nogen eksamen, da jeg begyndte. Livet var dejligt, jeg boede hjemme hos mine for¾ldre pŒ posthuset i Hellerup lige ved stationen, hvor der bare blev s¿rget for alt. Der blev endogsŒ hver den f¿rste udbetalt lommepenge, selvom det var under fars ber¿mte motto: "SŒ lidt som muligt, og med sŒ meget vr¿vl som muligt".  Med skam at melde tror jeg ikke, jeg t¾nkte over, hvor privilegeret jeg var.

Man m¿dte mange mennesker, og jeg fandt hurtigt venner bŒde til forel¾sningerne og i den sagnomspundne frokost stue, hvor man fort¾rede sine medbragte mellemmadder og, nŒr det gik h¿jt, en kop kaffe med et stykke Grundtvigianerkage. Her kom studerende fra alle fakulteter, men det blev selvf¿lgelig is¾r ens fagf¾ller, man sluttede sig til, dem man havde truffet til forel¾sningerne, eller som man var kommet til at sidde sammen med pŒ laboratoriet. Det nuv¾rende system med projekter og gruppe-arbejde var ganske ukendt, sŒ det var f¿rst efterhŒnden, man fandt frem til nogle ligesindede.

Naturligt blev det is¾r blandt franskstuderende, jeg fandt mine venner. EfterhŒnden blev det en lille kreds, der dannede en slags diskussionsklub, der m¿dtes privat om aftenen til the og boller. ¯l og spiritus var der ikke rŒd til. Det h¾ndte da, at vi gik udenom programmet. Et af de mere spektakul¾re var et m¿de i    "Lumskebugten", der var kendt for sit fine sm¿rrebr¿d og sit tvivlsomme klientel. Alle holdt taler og fors¿gte at overd¿ve de tilstedev¾rende repr¾sentanter for Nyhavns lette garde og de muskelst¾rke m¾nd. Jeg mŒ indr¿mme, at jeg ikke husker meget andet end mit fortvivlende fors¿g pŒ at finde havnens offentlige toilet. V¾rtshusets var ¿jensynlig forbeholdt stamg¾sterne.

 

Et m¿de hos Kate var af en meget anden art. Secher og Rostrup havde i dagens anledning forfattet et middelalderligt spil i stil med Pathelin. Det havde hele stilen og delvis sproget, men persongalleriet d¾kkede tydeligt vores daglige omgivelser. Det havde v¾ret et m¾gtigt arbejde at udarbejde det, sŒ det mŒtte fejres. Kates for¾ldre var bortrejst. Jeg tror nok, at de efter hjemkomsten undrede sig over et m¾rkeligt svind i sŒvel Cognac-flasker som cigar-kasse.

L¾rerne havde vi ikke megen  kontakt med ud over forel¾sningerne. Der var to professorer i hvert fag plus en undervisningsassistent. Nyrop var en kendt person, ogsŒ i det bedre borgerskab, han gennemgik det, der dengang var moderne lyrik, og der var et stort till¿b af sŒkaldte hattedamer. Det var ikke lige hans efterf¿lger, Professor Br¿ndahls yndlings publikum, sŒ han indledte med at meddele, at han ville begynde hver forel¾sning med en eksamination. Efter nogle fŒ ugers forl¿b sŒ han sig om i lokalet og sagde: "NŒ, sŒ tror jeg, vi har renset ud."

Jeg fortsatte, men mŒ indr¿mme, at hans sprogfilosofi lŒ pŒ kanten af min formŒen. Jeg tror ikke, han opfattede det. I al fald opfordrede han mig til at deltage i en r¾kke aften forel¾sninger for en mindre kreds. Det var m¾gtig sp¾ndende selvom jeg manglede sprogkundskaber til virkelig at f¿lge med.

Sandfelt var meget mindre fantasifuld, beholdt altid f¿dderne pŒ jorden. Han l¾rte os v¾rdien af pr¾cision og det st¾dige arbejde med en sag. Med sin venlige v¾rdighed stŒr han stadig for mig som noget af et forbillede.

En ¾ldre kvindelig magister Hedvig Olsen, der egentlig var ekspert i Rum¾nsk, kom til at forestŒ nogle ¿velser i oldfransk og dermed i almindelig sproghistorie. Hendes  hj¾lp var af uvurderlig betydning--- for mig i al fald. Hvis de moderne vejledere, der nu modtager de unge, er af samme kvalitet, mŒ det kunne forkorte studietiden med Œr.

Engelsk havde ogsa to professorer, der var lige sŒ forskellige som de franske. Brusendorf var et festligt menneske med et meget bredt interessefelt. NŒr han fik vind i sejlene, lod han sig rive med af sit personlige engagement og lod sig ikke bekymre af,  at det var kommet til at blive en forel¾sning i kunsthistorie. Ligesom i sin tid lektor N¿rballe skabte han en slags helhedsbillede, der fik tingene til at h¾nge sammen. B¿gholms forel¾sninger havde n¾rmest den modsatte virkning. Jeg syntes Brownings digte var ret utilg¾ngelige, men efter hans udl¾gninger absolut uforstŒelige. Bodelsen underviste, f¿r han overtog professoratet, i engelsk administration og historie. Det foregik i et obskurt lokale i Sct. Pederstr¾de klokken 8 morgen, hvad der nok i et vist omfang  bidrog til auditoriets manglende interesse for den- sikkert fagligt korrrekte- men ludkedelige gennemgang.

Kammeraterne bet¿d nok for de fleste mere end l¾rerne. De var alle nye for mig, ingen fra min klasse havde valgt mine fag. se og Agnete var ganske vist begyndt pŒ engelsk, men var hurtigt hoppet af og havde giftet sig tidligt, som sŒ mange piger pŒ min tid. Erna var allerede godt igang med tysk og dansk, sŒ hende m¿dte jeg kun pŒ laboratoriet, hvor de fleste af os  tilbragte dagen. Kate var den eneste, jeg kendte. Jeg havde m¿dt hende hos en f¾lles franskinteresseret ¾ldre dame, der pr¿vede at skabe en slags klub for pigerne i hendes omgangskreds, som for¿vrigt ikke blev til noget. Vi fandt hurtigt hinanden og har holdt sammen siden.                                                

Text Box: CherieText Box: Kate

Text Box: Frode (Buster) og Cherie Den jeg ellers is¾r knyttede mig til i de f¿rste Œr, var Cherie. Hendes mor var fransk og en kendt privatl¾rer. Hun var mildt sagt et despotisk temperament, og de kom meget dŒrligt ud af det med hinanden. Det endte med en latterlig episode, hvor Cherie havde fŒet en masse sennep pŒ sin tallerken, og moderen forlangte, at hun skulle spise det, st¿ttende sit krav med, at det var hende, der betalte  maden, og den skulle ikke smides ud. Faderen var forl¾ngt ude af billedet, sŒ hun tog sit t¿j og gik.

 

Hendes k¾reste, Buster havde velhavende for¾ldre, der s¿rgede for, at de kunne gifte sig og flytte sammen, selvom han ikke var f¾rdiguddannet som ingeni¿r. Mor og hun havde det fint sammen, sŒ hun boede hos os en ugestid ,og vi pyntede bruden og f¾stede sl¿ret, f¿r vi drog af til bryllup i den katholske kirke. Her fik den gode Buster sin sag for. Der var ikke den pinsel i Helvede, som han ikke ville fŒ at smage, hvis han fors¿gte at omvende hende eller undlod at opdrage deres b¿rn i den rette tro.

Text Box: Cherie, Minna og Buster          Buster  havde hurtigt opdaget, at der var gode muligheder for at finde Cherie i Frokoststuen, nŒr klokken n¾rmede sig 12,  sŒ han og hans gode ven Viggo dukkede ofte op der, i stedet for at spise deres madder hjemme  pŒ Polyteknisk L¾reanstalt.

Text Box: Minna, Cherie og Fido Samme Viggo traf man efterhŒnden sŒ ofte i mit k¿lvand, at mine venner gav ham ¿genavnet Fido. Han blev mig en meget trofast ven, og vi var sŒ meget sammen, at man troede. at vi var k¾rester, hvad vi ikke var.  Han kom ofte hjemme, og var ogsŒ et par gange sammen med Buster og Cherie pŒ ferie i Rylereden.

Text Box: Str¿gtur med Fido Text Box: FidoDet var umuligt at overbevise Johannes om, at der aldrig havde v¾ret et sexuelt forhold mellem os, sŒ da han bad mig afbryde forbindelsen med ham, gjorde jeg det --  med virkelig beklagelse. Vi havde haft mange gode oplevelser sammen, og selvom han nok en gang havde hŒbet noget andet, vidste han godt, at det aldrig blev anderledes, sŒ jeg havde ingen bet¾nkeligheder ved at forts¾tte, men det lod sig altsŒ ikke g¿re.

Cherie gik det meget s¿rgeligt, alt tegnede lyst og lykkeligt. Kort tid efter bryllupet fik Buster tilbudt et nyoprettet professorat i Chile. De var der et par Œr, f¿r de fik hjemve og flyttede til FŒborg, hvor han fik en god stilling og et smukt hus, som de var meget lykkelige for. MenÑHun havde ret ofte haft nogle maveanfald, som nu forv¾rredes. Der mŒtte opereres, og selvom alt tegnede vel, overlevede hun ikke. Frode flyttede igen til K¿benhavn, hvor jeg mistede forbindelsen med ham, men hvor Else stadig sŒ ham med mellemrum.

N¾rmest ved et tilf¾lde havde en lille flok af hovedfags-studerende skilt sig ud og sluttet sig sammen  i en forening, en mellemting mellem en moderne projekt-gruppe og en 17- hundredetals salon. Den blev d¿bt "Sct .Come" efter Stiftelsesdagens helgen. Vi m¿dtes om aftenen hos hinanden og diskuterede efter et indl¾g, forfattet af en anden end v¾rten. Serveringen var meget enkel, i regelen the og smurte boller, mŒske en enkelt flaske vin, hvis m¿det fandt sted hos een, der boede hjemme. Det var f¿r S.U. var opfundet og mange af de studerende var ludfattige. Det var meget vanskeligt at skaffe sig  nogen form for arbejde. SŒ sv¾rt, at det ikke var god latin at tage det, hvis man boede hjemme.

 

Den lille flok bestod at 5 piger : Kate, Gudrun Henriques, Emmy Willemoes, Cherie og mig, i slutningen ogsŒ Gerd Schi¿tz. og mandfolkene: Haavard Rostrup, Secker Marcussen, Poul H¿jbye, Fauerholdt, senere sporadisk ogsŒ Nicolet.

Ligesom Kate blev Gudrun en ven for livet . Hun boede hos sine for¾ldre pŒ Bernstorfsvej meget n¾r ved mine, sŒ vi havde gode muligheder for at m¿des ogsŒ udenfor universitetet. Blandt andet fulgtes vi tit ad i toget ind om morgenen.

 

 

 

 

 

 

Text Box: Emmy og Gudrun

 

 

 

 


 

Med Far til England

 

Allerede tidligere havde jeg fŒet mulighed for en tur til England. Far skulle til en stor international post og telegraf kongres i London, og da mor ikke havde lyst til at ledsage ham, fik jeg den chance at komme med. Den f¿rste tid boede jeg pŒ hans dyre hotel lige midt i byen, hvor der var alle muligheder for sightseeing; fem minutter til National Gallery. Derefter flyttede jeg ud i pension hos en engelsk familie, som det danske Studenternes Rejsehj¾lp havde fundet frem til. Det viste sig, at herren i huset havde v¾ret generaldirekt¿r for Postv¾senet i de afrikanske kolonier og nu pyntede sin pension ved at tage mod betalende g¾ster. Det h¾ndte, at vi sŒ ham, men i  almindelighed tilbragte han dagene pŒ golfbanen; hans kone tog sig af alting. Huset var typisk engelsk; k¿kken og havestue i k¾lderen, de ¿vrige rum fordelt over fire etager med et eller to pŒ hver. Jeg havde det ¿verste og l¾rte hurtigt at v¾rds¾tte danske hustyper. Den diminutive have lŒ i kanten af en meget stor gr¾spl¾ne med i midten en tennisbane f¾lles for alle de omliggende huse. Det gav mig lejlighed til at stifte bekendtskab med engelsk h¿flighed, i overmŒl. Jeg var en ussel tennisspiller, hvad der ikke forhindrede vores nabo i at lade mig vinde. Han undervurderede ¿jensynlig mine Œndsevner.

Figure 1

 

Figure 2

 
Der var foruden mig et par andre danske studerende, De var meget venlige, og vi havde meget hyggelige mŒltider sammen, men ellers havde jeg ikke noget med dem at g¿re. Et par fyre, jeg kendte lidt til  hjemmefra, inviterede mig til frokost i deres f¾lles logi, hvordan og hvorfor ved jeg ikke. Jeg husker det kun, fordi jeg ikke kunne finde vej og kom en time for sent.

Text Box: Allan Hultman

Allan Hultman

 
Bortset herfra stod mit bes¿g helt i kongressens tegn. Der var den ene aftenfest efter den anden. Vore selskabskjoler sŒ efterhŒnden noget "tr¾tte" ud. Heldigvis havde jeg fra f¿rste f¾rd fundet en fast kavaler i sekret¾ren for den svenske delegation, Allan Hultman. Han tog sig af mig pŒ alle mŒder, hvad der var meget nyttigt, da min k¾re fader var mere optaget af at pleje sine forbindelser til fordel for en ny b¿lgel¾ngde. Jeg husker et specielt tilf¾lde pŒ den tur rundt i landet, der var arrangeret som afslutning.

Text Box: Skotlandsrejsen Vi var kommet forsinket til den by, hvor vi skulle overnatte, og havde kun lige haft tid til at kl¾de om, f¿r vi tog afsted til byens rŒdhus, hvor der skulle v¾re middag og bal. Jeg morede mig storartet og t¾nkte nok mere pŒ Allan end pŒ far, indtil tiden kom til at bryde op. Hvor var far blevet af? Vi s¿gte rundt i de tilst¿dende lokaler. Ingen far, hverken her eller der, og hvad v¾rre var, jeg anede ikke, hvilket hotel vi boede pŒ, kun at man kunne se kirkens tŒrn fra vort vindue. Vi startede sŒ pŒ en rundtur til de mulige hoteller og allerede i det f¿rste, hvem fandt vi der i loungen, ivrigt snakkende omkring et bord med glas og flasker? 3-4 ¾ldre herrer,  hvoraf een sŒ meget overrasket ud. Min k¾re fader havde ganske glemt min eksistens.

Der var andre "d¿tre" med end mig. Den eneste, jeg br¿d mig om, var den finske generaldirekt¿r Albrecks datter.  PŒ alle mŒder min mods¾tning. Gennemmusikalsk og temperamentsfuld, vittig og lynhurtig i replikken. Hun kom ogsŒ nogle gange med sin far til K¿benhavn, f¿r hun i et anfald af jalousi sk¿d bŒde sig selv og sin k¾reste.


                                           Cambridge


 

Efter turen til London havde jeg hjemmefra ordnet  et  mŒnedlangt  ophold hos en familie I Cambridge, hvor konen var dansk og manden underviste pŒ universitetet. Han havde ferie og det var meningen, at han skulle give mig enkelte privattimer. Han var en sjov fyr, men for ivrig i sin flirt  det forekom mig for usikkert at forts¾tte. SŒ det blev bare ikke til noget med privat-undervisningen. 

 


                                  Juleferie i Stockholm


Text Box: Med Lager og fru MŠrthaPŒ turen rundt i landet var vi meget sammen med den svenske kontorchef Lager og hans kone MŠrtha, som jeg kom til at s¾tte meget pris pŒ.

Det mŒ nok have v¾ret gensidigt,  siden de inviterede mig til at komme til Stockholm og tilbringe juleferien hos dem. Det gjorde jeg selvf¿lgelig med gl¾de, ogsŒ fordi det indebar muligheden for at m¿de Allan hos dem.

Det blev et meget vellykket bes¿g, hvor jeg blev frygtelig fork¾let og ogsŒ l¾rte noget om de smŒ forskelle mellem danske og svenske traditioner. Jeg husker endnu velv¾ret nŒr jeg blev v¾kket af hushj¾lpen, der kom ind for at fyre pŒ den m¾gtige porcel¾nsovn i mit v¾relse, som til daglig var datterens. Hun var nogle Œr yngre end jeg og derfor ganske uinteressant. Senere kom hun af og til hjemme og viste sig at v¾re bŒde s¿d og velbegavet. Hun traf Hans, der gjorde stormkur til hende, uden at det  blev til noget alvorligere, selvom han absolut mŒtte tage om ad Stockholm for at sige farvel til hende, da han rejste til Persien.

Lagers gjorde sig meget umage for at more mig. Foruden deres hjemlige arrangementer tog de mig med til en koncert og til noget ,der mindede om vores "The dansant" pŒ dÕAngleterre, men som foregik om aftenen, og hvor theen var erstattet af hvidvin med pindemadder. Jeg elskede at danse og syntes, det var sjovt at danse med ukendte partnere.

Allan var stadigv¾k et uafklaret sp¿rgsmŒl, han inviterede mig pŒ middag i "Gamle Staden" og vi havde det v¾ldigt hyggeligt sammen, men netop hyggeligt. Jeg indsŒ, at jeg nok holdt af ham, men ikke var forelsket i ham til et forhold pŒ livstid. PŒ den tid var der ikke nogen mellemvej, der var ikke tale om nogen form for fors¿gsordninger, for en "p¾n ung pige" var det ja eller nej, sŒ da han spurgte, om jeg ikke ville se, hvordan han boede, var jeg meget tr¾t og ville gerne hjem.

 

En anden af fars venner Grev Hamilton inviterede mig til at deltage i en stor julemiddag. Det t¿r siges, at den var noget anderledes, end de hjemlige.   Den begyndte ganske normalt med, at g¾sterne blev vist ind i salonen og anvist pladser, ialt fald tilsyneladende, ret tilf¾ldigt. Da alle var samlede, blev der bŒret mange forskellige kolde retter rundt. De var meget l¾kre, og jeg forsynede mig ganske bravt uden at ane urŒd, f¿r v¾rten klappede i h¾nderne, et par fl¿jd¿re blev slŒet op og afsl¿rede et pragtfuldt d¾kket middagsbord i den tilst¿dende spisestue med r¾kker af glas og nypudset s¿lvt¿j. V¾rten fulgte mig ind og anviste mig min plads, mens han hviskende forklarede mig, at min plads var ved den nederste bordende "da De jo ikke er gift og ikke er adelig." Det viste sig at var meget heldigt, jeg kom til at sidde mellem to unge s¿officerer, der bŒde var hyggelige og sjove. De havde ¿jensynlig ogsŒ v¾ret tilfredse med deres sk¾bne. Den ene af dem skrev til mig dagen efter og sagde "Tak for en hyggelig aften." Det er mŒske ogsŒ skik i de kredse.


                                          Videre Studietid

Vel hjemme gik jeg igen i gang med det franske. Naturligvis havde jeg lige efter Studentereksamen gŒet til "Filosofikum" Dels hos Kuhr og dels hos Brandt.

 Den mere matematiskt orienterede professor, hvis navn jeg har glemt, havde onde rygter pŒ forhŒnd skr¾mt mig bort fra, men ingen af dem havde opmuntret mig til at g¿re mere ved det end de obligatoriske kurser kr¾vede det

Selvom jeg ikke fra begyndelsen havde t¾nkt mig at tage nogen eksamen. Hverken cand. mag. eller mag. art. var jeg en flittig student. MŒske var det fordi de andre i vor lille kreds var det, mŒske bare fordi det faktisk morede mig. Hvorom alting er sŒ v¾kkede Anna os troligt hver morgen sŒ tidligt,  at vi kunne nŒ at fort¾re morgenmaden, som hun havde parat til os ( sammen med  de forskellige madpakker), inden Else skulle afsted til skolen og vi andre hoppede pŒ S-toget til byen. Det var m¾gtig smart, vi boede jo n¾sten pŒ stationen, og der var tog hver halve time i myldretiden, og jo ikke mange minutters gang fra N¿rreport til StudiegŒrden.

I almindelighed en ganske begivenhedsl¿s morgentur, men ved en enkelt  lejlighed -, hvor jeg i ¿vrigt fulgtes med Gudrun- udviklede den sig nok sŒ dramatisk. Der blev lidt puffen og st¿den pŒ den Œbne forperron og idet toget satte sig igang gav en medpassager mig et ordentligt skub, sŒ jeg greb for mig, uheldigvis sŒ jeg ramte kanten af den d¿r, der sm¾kkede i. Min finger kom i klemme, og det yderste led n¾sten klemt af. Der var intet at g¿re f¿r toget nŒede ¯sterport, sŒ jeg puttede den bl¿dende tommeltot i munden for ikke at fŒ snavs i den og svine mig selv og andre til. Gudrun fandt hurtigt en taxa til hospitalet, hvor de tr¿stende sagde: NŒ, ikke andet, da de sŒ hvor al blodet kom fra. De havde troet at bl¿dningen skyldtes en eller anden indvendig skade

Heldigvis pr¿vede de at kl¾be tutten fast med tynde strimler h¾fteplaster og det lykkedes, sŒ jeg har stadig en nogenlunde p¾n tommeltot med f¿lenerverne i behold.

PŒ den tid var der god plads pŒ laboratoriet, sŒ jeg installerede mig for dagen, kun afbrudt af en enkelt forel¾sning, og naturligvis af mindst Žt bes¿g pŒ frokoststuen.  Her var gode muligheder for at udveksle synspunkter og da ogsŒ for en lille flirt med folk fra de andre fakulteter. Madvarer lŒ det lidt tungt med. Grundtvigianerkagen  var solid, men hvis man ville have egentlig mad, mŒtte man ulejlige sig over i N¿rregade, hvor der var mulighed for at fŒ varm mad. Jeg husker, at der en dag gik rygter om at den stod pŒ Andesteg, og det var rigtigt nok. Det var noget med et gammelt legat. Ellers var opskrifterne nok af en mere borgerlig karakter. Jeg kom der aldrig i min studietid.( Man pŒstod, at der fandtes studenter, som var begyndt pŒ frokoststuen, og aldrig var kommet videre.)

S¿ndagen var familiens.  PŒ den tid kunne far disponere over sin tjenestevogn ogsŒ til helt privat k¿rsel, og det benyttede han sig af til om s¿ndagen at vise sine b¿rn landet. Det blev til en r¾kke dejlige ture rundt pŒ Sj¾lland, naturligvis oftest den n¾rmeste omegn. Jeg husker  is¾r de  blomstrende frugttr¾er omkring Birker¿d, der hvert forŒr annoncerede sommerens komme . Nok medvirkende til at jeg langt senere staks faldt for huset i Aller¿d med dets blomstrende kirseb¾rtr¾r.

Det h¾ndte da ogsŒ, at vi kom videre omkring blandt andet til Slaglille, hvor Pastor Jespersen, der havde viet mine for¾ldre, nu havde kald. Det var sp¾ndende at se den gamle pr¾stegŒrd med dens pragtfulde have men ikke mindre at tr¾ffe deres s¿n, der studerede  i K¿benhavn og boede pŒ Regensen.:

Text Box: Lindebal pŒ Regensen   ge var nogle Œr ¾ldre end jeg og snart f¾rdig med sit teologiske studium. Han var rigtig hyggelig,  kom af og til hjemme og inviterede mig i teateret. Jeg husker Den blŒ Fugl , ikke i detaljer men som noget meget avanceret.

 OgsŒ Lindeballet pŒ Regensen var meget sp¾ndende. Min f¿rste studenterfest! Dejligt at have succes, og sŒ gjorde det ikke sŒ meget, at jeg fik pŒ pukkelen for at komme for sent hjem. Det var mŒske ikke helt urimeligt, at jeg fik besked om ikke at komme hjem kl.5, nŒr vi skulle k¿re til stranden kl.9.

 ge rejste til Strasbourg, hvor han havde fŒet et Œrs ophold, men da det af hans breve fremgik, at han havde t¾nkt sig bŒde at omvende mig og gifte sig med mig, blev den historie ikke l¾ngere.

 


Text Box: Mor,Else,Minna,Grethe og se Ki¿rboe ca 1928


class=Section17>

De senere Œr pŒ Rylereden  

     Flytningen til K¿benhavn i 1922 kom ikke til at betyde noget for anvendelsen af Rylereden; den havde aldrig v¾ret week-end hus, begrebet eksisterede vel n¾ppe, vi boede der endnu i mange Œr, kun i skoleferien, f¿rst efter Else var kommet til Saltum, boede hun og Grethe der en tid, nŒr de andre var flyttet hjem. I de seneste Œr holdt Hans og Sidsel ferie der til September, et enkelt fors¿g med at holde PŒske eller var det Pinse i huset, faldt sŒ uheldigt ud, at det aldrig blev gentaget, og efterŒrsferie i oktober har vist ikke en gang v¾ret pr¿vet.

Text Box: Grethe, Mor, Minna og vores spillel¾rerinde frk AlstrupText Box: Hjemrejse fra Rylereden, 1927       Bilen, derimod fik stor betydning, selvom den -og far-selvf¿lgelig ikke var der hele tiden. Forsyninger af alle arter voldte ikke de samme besv¾rligheder, og fars ture pŒ embedsvegne blev naturligt ogsŒ til smŒ familieudflugter.


      En tur til Skagen, for at bes¿ge den svenske Grev Hamilton stŒr helt klart for mig. Det store ¿de landskab nord for lb¾k og den elendige, hullede grusvej, som dog nu havde afl¿st den gamle f¾rdselsvej i havstokken.  Det mest sp¾ndende var dog "f¿lgerne". Far glemte  nemlig sine cigarer, men dagen efter landede en lille  privat tod¾kker pŒ stranden, medbringende  den efterladte kasse.  En flyvemaskine var pŒ det tidspunkt  i sig selv en sensationel genstand, og landingen pŒ stranden var et dristigt eksperiment, som aldrig var fors¿gt f¿r,- og forresten heller ikke  siden. I l¿bet af et ¿jeblik dukkede  de f¿rste naboer op, og inden l¾nge vrimlede den ellers ret ¿de strand med mennesker. Hvem der f¿rte maskinen, husker jeg ikke, men det var en dansker, og ikke Hamilton.

       Detaljer fra disse ture er stort set gŒet i glemmebogen. Et enkelt tr¾k stŒr dog  sikkert plantet i min hukommelse: en postmesters kone, der bad sin mand om en ti¿re til at k¿be et franskbr¿d for! Et sŒdant bel¿b var hende ¿jensynlig ikke betroet.                                                        Chauff¿ren Thomsen kan jeg huske, boende i det gamle pigev¾relse. Hvor pigen blev flyttet hen, mindes jeg ikke. Vognen stod pŒ stranden, for der har aldrig v¾ret mulighed for at k¿re op til huset. Et s¾rligt minde om den  m¾gtige Œbne Molly  er billedet af Else, der fik lov at pr¿ve at k¿re pŒ stranden, selvom hun var sŒ lille, at hun mŒtte se  gennem rattet. Senere blev der lejet garage i Pirupshvarre. Renneberg kom i pension hos Carl Nielseen og indlogeret i hans havehus. Fars s¿nderjyske chauff¿r, Hansen med hans "gnŠdiges fraŸlein" og den faldef¾rdige bil, der evigt punkterede, kom aldrig sŒ langt nordpŒ.

 

 

Text Box: Grethe, Else, Mor, Jacob Andersen og Far       Som tiden gik, blev de smŒ b¿rn til teen-agere, der, sammen med deres g¾ster, fyldte pejsestuen med  bordtennisboldenes ping-pong og  ustandselig grammofonmusik. Jeg tror det var Billy-boy, der tilsidst drev mor til at sige :"Nu mŒ her ske noget, der mŒ v¾re eet sted, hvor jeg kan fŒ fred." Og sŒ blev der altsŒ bygget om til den form, huset har idag.   

 

Text Box: Mor, Far, Else og Minna                              Det gamle k¿kken, fadeburet, k¿kkengangen og pigev¾relset forsvandt og omdannedes til en stue med en kakkelovn pŒ komfurets plads.

 

Tilbygningen med ¿genavnet Campanilen, gav meget st¿rre plads; et meget bedre k¿kken, et st¿rre fadebur, et pigev¾relse med plads til to senge, og en stor k¾lder, i stedet for det hul i jorden, der havde gemt sig under k¿kkenbordet. Den havde bŒde viktualie- og br¾nderum, plus en forstue, der blev udstyret med en b¾nk og et par t¿nder og af Axel dekoreret med et kalkmaleri af en galende hane, omgivet med inskriptioner efter god gammel skik,  her dog med navnene pŒ de drinks, der t¾nktes serveret pŒ stedet.

 

Den fungerede kun i fŒ Œr, simpelthen fordi vejen sandede til, og adgangen til huset kom til at gŒ direkte ind i den nyskabte gŒrd. Den blev et m¾gtigt plus,  blev ude-opholdsstedet, hvor der ofte var l¾, mens huset Text Box: Mor, Fru Bergs¿e, Minna og Tante Kysetidligere havde v¾ret omsuset af alle vinde. Der blev lagt murstensgulv, sŒ der blev mulighed for at anbringe borde og stole, og bŒde plantet en rigtig rose opad den nye mur og en r¾kke Ragusaroser ud mod klitten.

 (Ingen forestillede sig, hvordan de skulle komme til at udvikle sig)  Den yderste fliser¾kke er kommet til senere, ogsŒ r¾kv¾rket mener jeg f¿rst er opsat efter "hullet" er opstŒet, selvom trappen er oprindelig. Stokroserne i kasserne under vinduerne overlevede alle isvintre, indtil de pludselig forsvandt for et par Œr siden. Ombygningen gav et vindue mindre i pejsestuen, da det mŒtte vige for en d¿r. Det trefags, der f¿rst er indsat senere, er selvf¿lgelig et stilbrud, men det gav meget bedre lys og virker hyggeligt indefra.

 

            HvornŒr det nye badehus afl¿ste det gamle lokum- og cycleskur, husker jeg ikke pr¾cist; men det mŒ have v¾ret f¿r far gik af, for intet menneske ved sine fulde fem, ville have hittet pŒ et sŒdant arrangement, uden til sin disposition at have en chauff¿r, der ville m¿de op f¿r gry og med kul fyre op under den gruekeddel, der fungerede som dampudvikler til badet i det tilst¿dende rum.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

          

 

Text Box: Mor, Fru Bergs¿e, Minna og Moster Kyse

Mor og Far i klitten 1

 
IdŽen i sig selv, var mŒske god nok, men med de forandrede omst¾ndigheder kom saunaen ud af brug, og kun det kolde styrtebad  var i orden, indtil Georg for nogle Œr siden tog sig pŒ at lave et s¾rligt styrtebadsrum, dŽr hvor kedlen havde stŒet. Jeg mŒ tilstŒ, at jeg personligt har bidraget til dens endeligt ved at poste koldt vand i den  et tidspunkt, hvor en anden havde givet sig til at fyre  op, -uden at have fyldt vand i den.

 PŒ stranden var det is¾r Fan¿erne, vi kom sammen med. Gregers blev, som jeg, student i 1925. Vi havde ikke mange f¾lles interesser men kunne dog finde ud af at spadsere til blokhus til "rullestuebal". Som navnet angiver dansede vi i en barakagtig bygning, der h¿rte til. badehotellet Nords¿en. Musikken leveredes af en lokal harmonika spiller, der vistnok blev betalt af hotellet, som   vel forventede, at de dansende forsynede sig med drikkevarer i den n¾rliggende restaurant. Det var imidlertid hverken os eller vore medbragte g¾ster, der havde pengepungen med. Vi dansede bare indtil musikken standsede, for sŒ at spadsere den lille time, det tog at gŒ hjem i Strandkanten.

 

Vore for¾ldre var meget large, sŒ en eller anden af os havde altid en kammerat boende. Jeg husker, at Buster, Cherie og Fido  samtidig tilbragte en uge i Rylereden. Det var et pragtfuldt vejr, solen skinnede , sŒ vi lignede en samling fedtindsmurte mulatter, selvom vi tilbragte store dele af dagen i vandet. Om aftenen blev grammofonen sat i gang  og vi dansede  i pejsestuen, til de fŒ plader Rylereden ejede. Da det var de samme, som k¿rte hele dagen, nŒr det regnede, er det nok ikke helt l¿gn, nŒr man tilskriver "Billy Boy" ¾ren af Campanilens opf¿relse. Navnet kan v¾re vanskeligt forstŒeligt i dag, hvor sandet har samlet sig om huset, men den gang var der faktisk noget m¾rkeligt tŒrnagtigt ved k¿kkenfl¿jen.

 


Geneve 1930

Jeg ved ikke mere hvordan, men Gudrun og jeg havde fŒet legat til et sommerferie-kursus pŒ L'Žcole des etudes internationales i Genve Jeg ved ikke, hvad der havde bragt os til at s¿ge, det var jo ikke lige vores fag, det var vel n¾rmest for at h¿re og tale fransk. Pudsigt nok begyndte jeg opholdet med en misforstŒelse. Det bankede pŒ min d¿r og en s¿d lille stuepige kom ind, kniksede og sagde: Swis! Det var dog ikke for at pr¾cisere  sit nationale tilh¿rs forhold men et meget hurtigt: "A votre service"       

Det var et udm¾rket sted med en smuk og praktisk beliggenhed,  n¾rmest luksusk¿kken, og hvad der var endnu vigtigere, med mulighed for at stifte bekendtskab med en r¾kke sjove piger.


Jeg  husker bŒde en stille poetisk, engelsk Nancy, som jeg delte v¾relse med, og en rapk¾ftet, r¿dhŒret skotte. En lille trind amerikaner med r¿dlakerede negle. Aldrig set f¿r, vi andre polerede i flere minutter pŒ vores. Hun sendte bud hjem om at fŒ tilsendt sin bedste balkjole, fordi hun var blevet inviteret til en fest, hvor der skulle komme en prins. Hvor vidunderligt! Vi n¾nnede ikke at fort¾lle hende, at sŒdanne (prinser) groede som gr¾s i det centrale Europa. Der var ogsŒ en meget energisk tysk pige, der blev betitllet: Madame. Hun var ikke gift men havde en doktorgrad, hvad der ¿jensynlig gav ret til den eftertragtede titel. Gudrun og jeg syntes jo nok, at et dr.phil. var mere tiltr¾kkende end et fru.

PŒ vores kursus var n¾sten alle m¾nd, de fleste med en juridisk eller polit eksamen, ingen sprogfolk. Vi blev meget popul¾re, dels var vi jo piger og dels kunne vi med vores tre-fire sprog fungere som tolke.

 

Navnlig i week-enderne gik det muntert til. Alt var hundedyrt i Genve, sŒ vi tog flere gange toget over gr¾nsen til Frankrig omkring Annecy s¿en, hvor der ogsŒ var muligheder for at bade. Man hoppede bare i fra en klippe. F¿rste gang blev jeg v¾ldig forskr¾kket. Jeg er ikke nogen god sv¿mmer og havde aldrig pr¿vet fersk vand, der jo slet ikke b¾rer oppe som vores salte vesterhavsvand. Dybt og koldt var det jo ogsŒ, sŒ jeg fik hurtigt nok. Men ikke af stedet, der var helt vidunderligt, og kammeraterne tog det p¾nt, grinede ad mig og kaldte mig en hare.

I ugens l¿b kunne det h¾nde, at vi fandt sammen pŒ et eller andet v¾rtshus i byen,  almindeligvis i al skikkelighed. En enkelt gang var det dog ved at gŒ over stregen. Vi var fem mand og den forhŒndenv¾rende bil n¾rmest en topersoners, som en i kompaniet havde lejet. Indskibningen foregik nok ikke lydl¿st, sŒ vi var ikke kommet ret langt, f¿r vi blev standset af en betjent, der ville have os med pŒ stationen og sigte os for gadeuorden. Heldigvis  var en af banden - en svejtser, der underviste pŒ vores kursus -  i stand til at forklare sig ud af det,  sŒ vi slap med at love, at vi nok skulle hjem.

Det h¾ndte da ogsŒ, at jeg blev inviteret ud at danse, blandt andet af en meget hyggelig svensker, der dansede godt, og som det var en lise at snakke med i al den sprogforbistrelse. Den eneste dansker var den senere teaterchef, Henning Rohde , som jeg nu og da spiste is sammen med pŒ en fortovscafe.

De mange forskellige nationaliteter skabte ingen vanskeligheder, selv tyskere, franskm¾nd og engl¾ndere, der for nylig havde ligget i skyttegrav overfor hinanden, kom udm¾rket ud af det. Kun ikke tyskerne indbyrdes. En lille, sjov og ivrig socialdemokrat, journalist og mŒske lidt j¿de og en stor brovtende Bajrer med ansigtet fuldt af monsur-ar r¿g uv¾gerligt i totterne pŒ hinanden. Det foregik pŒ tysk og i et rasende tempo, sŒ jeg kunne ikke finde ud af, hvad det egentlig gik ud pŒ. De nazistiske ideer var endnu ikke nŒet til Danmark. De andre tyskere syntes at tage parti for socialisten. Blandt andre den meget sympatisk Hamburger, som jeg fulgtes med pŒ hjemrejsen.



En af de flotteste fyre pŒ holdet var gr¾ker. Han interesserede sig ikke for politik, men meget for sejlads. Det kneb med sejlene, sŒ han indskr¾nkede sig til at invitere  mig pŒ en rotur pŒ "Genevers¿en", hvad da heller ikke var sŒ dŒrligt.

 

En af hans venner var sekret¾r for den kendte indiske digter Rabindranath Tagore, der ogsŒ malede og skulle udstille i byen. Han fik den gode ide at tage mig med til ferniseringen, hvor jeg fik lejlighed til at hilse pŒ digteren, men dog ikke tale med ham. Han malede pŒ papir, som han derefter foldede sammen, sŒ farven blev tv¾ret ud, valgte dem ud, som han syntes var lykkedes, og som han ville udstille. De ¿vrige blev smidt v¾k.

Gudrun og jeg lavede selvf¿lgelig ogsŒ arangementer alene sammen. Blandt andet satte vi os i forbindelse med det stedlige skolev¾sen og fik ordnet et bes¿g pŒ gymnasiet, hvor vi blev uhyre venligt modtaget af rektor, som til slut inviterede os hjem til middag den f¿lgende dag. BŒde han og hans kone var intelligente og velorienterede. sŒ alt tegnede til,  at det ville blive en hyggelig aften, indtil samtalen kom ind pŒ j¿desp¿rgsmŒlet. Jeg synes,  Gudrun sŒ ret sŒ j¿disk ud, men mŒske er m¿rke mere almindelige der, i al fald lagde de ikke skjul pŒ deres antisemittiske f¿lelser. Det var uhyre pinligt, pŒ den anden side havde de jo v¾ret ualmindelig elskv¾rdige imod os, sŒ jeg bem¾rkede, i overensstemmelse med sandheden, at der i Danmark slet ikke var noget j¿disk problem. HvorpŒ vi fik meget travlt med at sige farvel og tak for i dag

Vi rejste ikke hjem sammen, fordi Gudrun skulle bes¿ge sin s¿ster, der havde tuberkulose og n¾rmest boede fast pŒ et svejsisk kursted. Jeg husker, at hun indskrev sin kuffert, og at den f¿rst nŒede frem 6 mŒneder senere efter en tur rundt om Polen, Rusland og Finland. (Det var dog ikke slet sŒ galt som Villes s¿sters, der tilbragte hele krigen med bomber og brande pŒ en kaj i London, f¿r den velbeholden nŒede hjem til Ribe.)

Jeg allierede mig med en af de rare tyskere pŒ holdet, som skulle hjem til Hamburg og som ogsŒ havde t¾nkt sig at stoppe op i Munchen for at se pŒ Mus¾et. Jeg husker ikke enkeltheder fra vort bes¿g, kun Portieren pŒ det hotel, hvor vi skulle overnatte. Han havde ¿jensynlig misforstŒet situationen. Da han havde tildelt os et dobbeltv¾relse, var det mig, der var den hurtigste og sagde: Nej, to enkeltv¾relser, hvad jeg n¾ppe ville have husket, hvis ikke det var for hans opmuntrende bem¾rkning til min  kammerat, da jeg havde vendt ryggen til. "Hun blir nok god igen i morgen."


                                   Den sidste studietid

Hjemme var det ogsŒ studiekammerater, jeg sŒ mest til i fritiden. Bortset fra min pige-bridge sŒ jeg ikke mange udenfor vor lille franske klub, som Cherie selvf¿lgelig ogsŒ var medlem af. Jeg mŒ nok lige n¾vne Kaj Skibbyholm. Ligesom Allan kom han ind pŒ banen via Postv¾senet. Han var sekret¾r for en Post og Telefon-konference, hvor jeg virkede som en slags guide pŒ en tur til Jylland  Da han var tolk i fransk havde vi mange f¾lles interesser. Det kan godt v¾re, at det pyntede lidt pŒ mine opgaver, at han lige havde set pŒ dem. Nogen heksemester i Stavekunsten har jeg jo aldrig v¾ret. EfterhŒnden gled forbindelsen ud. Jeg helligede mig min specialeafhandling og  han forlovede sig med en mig ukendt dame.

Text Box: Kaj SkibbyholmDe fleste af mine samtidige var enten holdt op eller havde bestŒet eksamen, sŒ da jeg reddede mig et mg+ i specialet begyndte jeg at fundere pŒ, om jeg ikke skulle pr¿ve ogsŒ at fŒ en eksamen. Der var gŒet de stipulerede 5 Œr, siden jeg begyndte, sŒ selvom de fleste var meget l¾ngere om at gennemf¿re studiet sŒ hvorfor ikke? Der var jo gode chancer for at dumpe, for i min tid var der ingen form for pr¿ver f¿r den endelige. Tilmed gik man op i bŒde hoved- og bifag pŒ samme tid, - bŒde skriftligt og mundtligt. Hvordan ville den k¾re familie reagere? Grethe var lige skreden til sin f¿rstedel. For en sikkerheds skyld spurgte jeg forsigtigt far, hvad han mente om sagen. ÓDu kan da bare fors¿ge og betragte det som en generalpr¿ve!" SŒ det gjorde jeg. Jeg var hunder¾d for mundtlig fransk, ved sk¾bnens ugunst var eksaminator skiftet ud, sŒ det blev den meget fantasifulde professor Br¿ndahl, der kom til at stŒ  for seancen. Vi havde et m¾gtigt pensum, og ingen kunne ane, hvad han havde valgt, et middelalder spil, eller en helt moderne forfatter, men heldigvis blev jeg helt kold, da f¿rst jeg sad i stolen. SŒ det gik. Jeg havde bestemt mig ti