MIT LIV

Minna Bjerg

København, 2001

Der har I 2017 vist sig problemer omkring de mange illustrationer, deres placeringer og titler

således at dette kun fungerer frem til midten af afsnittet om latinskolen.

Jeg har alligevel fastholdt versionen, ikke mindst fordi man her kan springe mellem kapitlerne. For en intakt version (hvor man må bladre sig frem gennem de ca 275 sider) skal man vælge fanen “Minnas Liv version B”

Indhold

(Klik herfra på kapitelnavne fører til kapitlerne. Klik fra kapiteloverskrifter fører tilbage til indholdsfortegnelsen her)

Indledning.................................................................................................................................................................................... 1

Ophav og første år i København..................................................................................................................................... 7

Århus............................................................................................................................................................................................ 16

Skoletid....................................................................................................................................................................................... 27

Om og Omkring Rylereden (1).......................................................................................................................................... 30

Latinskolen i Århus. 1918 - 1922........................................................................................................................................ 49

Vestrupgård............................................................................................................................................................................ 62

København - Gymnasiet....................................................................................................................................................... 66

STUDENT og Au-Pair i Frankrig........................................................................................................................................ 77

studietiden................................................................................................................................................................................ 87

Med Far til England.............................................................................................................................................. 94

Cambridge.................................................................................................................................................................................. 96

Juleferie i Stockholm......................................................................................................................................................... 97

Videre Studietid...................................................................................................................................................................... 99

De senere år på Rylereden............................................................................................................................................ 102

Geneve 1930............................................................................................................................................................................... 110

Den sidste studietid........................................................................................................................................................... 114

Cand. mag. Minna Mondrup............................................................................................................................................. 116

Johannes og Ålborg........................................................................................................................................................... 125

Ovengaden over vandet. ................................................................................................................................................ 136

Den forsinkede Bryllupsrejse.................................................................................................................................... 140

Lille Kresten........................................................................................................................................................................... 143

Lillerød...................................................................................................................................................................................... 152

Fredstid, Krigsudbrud og Flytning......................................................................................................................... 164

Krigstiden…………………………………………………………………………………………………………………………….171

Befrielsen................................................................................................................................................................................ 182

Paris-turen............................................................................................................................................................................. 186

MATERIALGÅRDEN ................................................................................................................................................................... 190

Til England med Jais Nielsen.......................................................................................................................................... 196

Glade timer.............................................................................................................................................................................. 198

Et hjerte-anfald -1950....................................................................................................................................................... 210

De sidste år med Johannes (1951 - 1955)..................................................................................................................... 211

Mod et nyt liv......................................................................................................................................................................... 218

Kvisten........................................................................................................................................................................................ 224

Skolen......................................................................................................................................................................................... 231

GSTADT........................................................................................................................................................................................ 233

Andebakken.............................................................................................................................................................................. 234

Else og apoteket i Saltum............................................................................................................................................... 247

Californien, 1962.................................................................................................................................................................... 251

RUSLAND –1964, 1967 og 1983................................................................................................................................................ 256

Kolonihaven, Jytte,............................................................................................................................................................. 262

Sydens sol – adskillige rejser..................................................................................................................................... 264

Efterskrift……………………………………………………………………………………………………… …………279

……………………………………………………………………………………………………

INDLEDNING

Minna skrev og valgte illustrationer til ”Minnas Liv” i 1991, og værket står således noget uafsluttet. Hun skrev imidlertid de følgende 3 sider i 1994, og de kan med rimelighed stå her som et orienterende resume. Et kort efterskrift er tilføjet af mig i 2010 .

Der er trykt et antal af bogen, - og der findes en dertil svarende word-fil.

Nærværende HTML-udgave skulle rumme al teksten og de fleste af billederne. Det har imidlertid vist sig meget meget vanskeligt at organisere de mange billeder og de dertil hørende billedtekster, så det har jeg valgt at lade flyde

Kresten Bjerg

_________________________________________________________________________________________

Frederiksholms Kanal. 28 C. 18-9-1994.

Minna B(irgitta). K(ristelle). Bjerg f, 28-1. 1906.

Nysproglig student. cand. mag (Fransk og Engelsk) Ansat på Ålborg Kathedralskole, senere N.Zahles Gymnasium. Datter af generaldirektør for Post og Telegrafvæsenet C. Mondrup (cand polit) og Mette f. Mogensen.

Gift med billedhuggeren Johannes C. Bjerg .

Een søn, Lektor i psykologi Kresten Bjerg , der har tre døtre, hvoraf de to er bosat i København.

Efter pensioneringen har jeg i nogle semestre studeret kunsthistorie på K.U.A. og som regel fulgt en eller to af Folkeuniversitetets kurser, også i andre fag. I øvrigt ivrigt medlem af A.3.A: Akademiet for den tredje alder, en udmærket forening af pensionister , der godt vil gøre et arbejde for at oplyse og underholde hinanden.

Uden at tænke på en udgivelse har jeg skrevet nogle biografier af mennesker og huse, jeg har kendt godt.

Da min mand døde, fik jeg indrettet en stor og god lejlighed i den øverste etage af Den gamle Materialgård, hvor vi havde boet siden 1946 og hvor jeg håber at få helbred til at blive boende til min død.

Et par sommermåneder bor jeg ved Vesterhavet, hvor allerede mine forældre havde bygget hus i 1915.

Min bedstemor havde efter sin mands død overladt deres gård til en datter og svigersøn, der var landmand. Hos dem boede hun til sin død, med undtagelse af een måned hver vinter, hvor hun boede hos os og een måned hver sommer, som hun tilbragte hos en anden datter, der var gift med en lærer på landet.

Mine forældre boede som pensionister i en god stuelejlighed i Upsalagade, ikke langt fra mit daværende hjem i Sølvgade. De havde en fastboende hushjælp, der tog sig af alt det daglige, så vi trådte kun til ved særlige anledningen Jeg ordnede regnskaber og bragte bøger, ellers var det bare hyggesnak. En af fars søstre, der var blevet enke og nu boede hos en datter i Århus, blev efter mors død en slags husbestyrerinde hos ham. Jeg var stærkt knyttet til min far og ked af ikke at have mere tid til at være hos ham, så jeg var meget glad for , at han i sine sidste år havde søsteren at dele sine barndomserindringer med.

Der var ingen gamle familiemedlemmer, da jeg var ung. Først efter pensionsalderen har der været tale om at støtte jævnaldrende venner, når de blev handikappede eller var syge. Jeg har dog ikke haft nogen fast ordning undtagen med en blind veninde, som jeg i flere år har lavet mad ti og læst højt for, en dag om ugen.

Min levevis har selvfølgelig forandret sig med årene, men ikke fundamentalt. Min mands professorat indebar ingen enkepension, men min egen lektor pension i forbindelse med en mindre opsparing og enkelte salg af min mands arbejde har muliggjort omtrent den samme levestandard.

Min bolig i det centrale København giver jo anledning til mange musæumsbesøg, teaterforestillinger og film. Koncerter går jeg ikke til, da jeg er ganske umusikalsk, men bibliotekerne har i mig en trofast låner.

Den mere officielle del af bekendtskabskredsen blev naturligvis indskrænket efter min mands død, og mange venner og fagfæller er efterhånden faldet fra.

Jeg har haft skiftende men stadigvæk hyggelige og hjælpsomme naboer og megen glæde af børn og børnebørn, både af mine egne og af min mands af første ægteskab. Deres forskellige uddannelser og professioner har givet mig mange impulser.

Det basale husarbejde tager en betalt hjælper sig af, 3-4 timer om ugen, men når de unge besøger mig, laver de ofte maden, og det er altid dem, der ordner opvask og køkken. Det er også dem, der løser husets mekanik og elektronikproblemer.

Mit helbred har været ualmindelig solidt. En sårbar ryg kan jeg måske takke de gammeldags, rygløse katederstole for, og den årlige efterårsforkølelse fulgte nok med skolelivets mange smittekilder. En brækket arm og et brækket ben var klart resultatet af min egen uopmærksomhed. Jeg bruger kun briller, når jeg læser eller syr, men min hørelse er dårlig. Det går godt nok på tomandshând, men selv med høreapparat kniber det, når der er baggrundsstøj i lokalet eller mange stemmer på een gang.

Som det fremgår af det foranstående, har jeg ikke selv haft brug for hjemmehjælpere, men mine venner siger, at de gennemgående er rare og hjælpsomme personer, at det er deres tid der er alt for sparsomt tildelt .På en time eller halvanden om ugen er det simpelthen umuligt at holde selv en beskeden lejlighed i orden, hvis man ikke selv kan deltage. Tid til at købe ind er der ikke tale om. Flere af mine venner har opgivet den kommunale middagsmad, de kalder den usund, fed og tung, alt andet end appetitvækkende De klarer sig med færdiglavede. frosne retter og gode venners bistand. Fra anden side har jeg hørt, at mange er glade for den. Det er nok meget et spørgsmål om vaner. Jeg må tilføje, at alle synes at være meget tilfredse med den personlige pleje, der ydes, og meget glade for den faste hjælpere daglige besøg, De unge i min familie vil meget gerne høre om fortidens skikke og forfædrenes bedrifter - også om mine oplevelser i et langt liv, men de har jo ikke rigtig noget at bruge vores erfaringer til, i et fundamentalt forandret samfund med helt andre værdinormer. Vores erindringer er og blir historie.

Ophav og første år i København

Kresten har temmelig mange gange sagt, at jeg skal berette om mit liv. Det er nok, fordi han mener, at det er sundt at foretage sig noget, som man kan se et resultat af, og det kan der jo godt være noget om, så hvorfor ikke?

Det første jeg husker er et synsbillede, et spil af skygger på fortovet af et stakit, som vi gik langs med. Hvem vi var, ved jeg ikke, det har nok været mor, eller måske Anna, der er ingen personer på mit billede, heller ikke haven eller stakittet, kun det solbeskinnede fortov med de skiftede skygger. Stedet placerer jeg som en gade i Rosenvænget, det vil være sandsynligt for en lille pige, der bor Odensegade 30.1.th. hvis port jeg også husker, den var stor og tung. Farven er lågerne til det skab under vinduet, hvor jeg havde mit legetøj, og hvor jeg efter sigende også placerede en Pelagonie, jeg havde fået. Ellers husker jeg intet fra den nybyggede lejlighed, vi var flyttet til fra Fiskedamsgade, hvor mine forældre var flyttet ind, da de blev gift i 1905. Heller ingen personers udseende, så alt hvad jeg kan berette om min tid i København er på anden hånd. Foruden far og mor stod Anna parat, da jeg kom til verden, den 28 November 1906.

Hun var datter af en færgekarl fra Møen, havde været ude at tjene fra hun var 14, sidst hos en familie i København, hvis navn jeg husker på grund af hendes svar på mors anvisninger : "Sådan gjorde vi ikke hos Fleurons" blev gentaget, indtil hun efter 40 års tro tjeneste kom på pension. Hun var en central skikkelse i hele min barndom. Efter sigende skal hun have båret rundt med mig på armen i timevis, hvis jeg skreg om natten og var altid parat til trøst

Hvordan hun så ud dengang, husker jeg ikke

Heller ikke mine forældre har jeg noget indre billede af fra den tid. De var begge høje og slanke med mørkt hår, mors næsten sort .

Som barn havde hun haft krøller, men de var forsvundet, da hun under en sygdom havde mistet håret. Af temperament var de meget forskellige,

det kunne ses på øjnene. Fars var rolige, gråblå, mors grønlige, der

gnistrede over i næsten gult, når hun blev vred. Deres baggrund var også på flere områder ret forskellige.

I mors slægt, der oprindelig havde ejet Bjerringgård, havde de i generationer været møllere. Hendes Bedstefar havde bygget bro over Gudenåen for at sikre sig kunder fra den anden side, lavet en

købmandshandel, da han jo nu i forvejen handlede med korn, og oprettet en kro, for uden vrøvl at kunne betjene møllegæsterne med mad og drikke.mens de ventede, og da der kom mange menneske til møllen, var det klart en god ide at bygge en længe til og leje ud til et par håndværkere.De store græsarealer langs åen var som skabt til opdræt af kvæg, så der kunne også tjenes penge på at drive stude til Hamburg, så det gjorde han og byggede en vindmølle for at forøge kapasiteten af den oprindelige vandmølle .

. Det fortælles, at han var usædvanlig stærk, og at han engang var kommet til at gå ud ad en ladeport uden at lukke den op. Nogen styr må han dog have haft på sig selv, der berettes om, hvordan han, når han blev vred, gik op i skoven og bankede løs på en træstamme til han svedte.Siden da var det gået meget tilbage, landbrugskrisen havde ramt hårdt, og købmandshandelen var blevet solgt fra.

Morbror Mogens, der havde overtaget møllerne, da morfar var død, havde ikke megen forstand på forretning eller landbrug, men det var dog en ret velhavende dame, der i julen 1905 i sit nybyggede stuehus kunne fejre sin yngste datter Mettes bryllup med Christen Mondrup (Kræn Ivsen).

De var ikke direkte i slægt med hinanden, men der var flere indgiftede i de to familier, så de har nok kendt hinanden i lang tid, ialt fald truffet hinanden hos fælles slægtninge dog vist ikke haft meget at gøre med hinanden, før han i den foregående sommerferie havde gjort stormkur til den "halvgamle" Mette, der havde sagt nej-tak til flere gode gårde, men nu altså ja til den jævnaldrene assistent i Finansministeriet, der ikke ejede andet end sin gode forstand.

Klart en mesalliance.men det var der ikke noget at gøre ved.

Mette vidste, hvad hun ville. Til gengæld havde hun ikke fået nogen egentlig uddannelse. Nogle måneder på højskole, et halvt år som husholdningselev på en herregård, det var alt. Af stor betydning for hende var venskabet med frøken Holm, præstens søster, der havde fået en seminarie uddannelse, og som vakte hendes interesse for litteratur, Hendes ældste søster, Nielsine, ville være diakonisse og boede ikke hjemme

Den næste i rækken, Agnes, der var gift med en gårdejer i nærheden, var død af tuberkulose fra to børn, en dreng og en pige, der også døde af samme sygdom, jeg tror inden mors giftermål.Hun havde været meget glad for dem og talte ofte om dem.Vi besøgte svogeren engang i min barndom, jeg tror ikke mor brød sig særligt om ham.

Far var så heldig, at læreren i Nøddelund var en usædvanlig begavet og forstående person. Han brugte helt moderne metoder, blandt andet anskuelses undervisning og dramatisering. Far fortalte, at han havde siddet i brændekassen det meste af en time, for at spille rollen som den ged som Vorherre "blev vár", da han skulle ofre sin søn på bålet. Unægtelig ikke nogen hovedrolle! Til gengæld kunne der blive en diskussion om, hvem af dem - læreren eller eleven - der skulle undervise, og hvem tage på fisketur. Til slut fik denne lærer, Pindborg, i forbindelse med Pastor Holstein hans forældre til at sende ham i pension i Silkeborg, hvor han kunne gå i skole og få en preleminæreksamen.

I flere år boede han hos en gammel væver, og på bænken ved siden af ham hørte han sagn og eventyr, som han kunne fortælle igen for sine børn.

Næste station på hans vej var Ulstrup, hvor han fik stilling som post-elev. Derfra som assistent til postkontoret i Nibe og som soldat til Ålborg, før han blev forflyttet til København. Her var han igen heldig og fik i Finansministeriet en kontorchef, der var så large, at han kunne følge undervisningen på Universitet. Kort efter min fødsel blev han cand polit. Studentereksamen havde han taget på kursus.og altså lært lidt fransk, omend ikke nok til at tale det, og det, mente han, var nødvendigt for at avancere indenfor postetaten, så næste mål var en transalatør eksamen i Fransk, som han dog ikke fik, før han blev udnævnt til postinspektør i Århus. Her tog han en overgang nogle timer i Engelsk hos min lærerinde på skolen. Det gik helt fint, så længe han læste med hende, men såsnart han holdt op, faldt han tilbage til den besynderlige accent, hans Silkeborglærer havde haft.

Mor delte ikke hans sproglige interesser, gjorde et håbløst forsøg på at lære sig selv engelsk og modsatte sig at få en fransk ung pige i huset til at tage sig af børnene og lære os alle sproget. Det var ikke ret klogt af min ellers meget intelligente mor.

Af temperament var mine forældere meget forskellige. Far var meget flegmatisk, tænkte længe før han svarede, drømte ikke om at afbryde. Han kunne virke lidt tung, næsten mut. Var han sur, kunne han blive helt stum, men i gode venners lag var han munter og morsom. Mig forkælede han efter sigende. Der går sagn om de mængder af "Avissuppe", han spiste i mit dukkekøkken.

Mor var mere impulsiv, kvik i replikken og med en livligere fantasi. Hvis hun blev vred, var det ikke noget, der blev skjult for omverden. Reaktionen var prompte og precis. Øjnene lynede gult, og stemmen gik over i diskant.

Hverken far eller mor var særlig musiske, Far nærmest tonedød. Jeg tvivler, om han har kunnet kende forskel på Marseillaisen og Dengang jeg drog afsted. Der var aldrig tale om at gå til en koncert eller lignende, og der blev aldrig sunget hjemme. Når vi børn fik timer i klaverspil, var det sikkert kun fordi “sådan gjorde man jo”. Hvordan og hvornår klaveret var kommet til, har jeg ikke nogen erindring om.

.Da Olaf Poulsen var på gæstespil, var jeg med i teateret, hvis svungne linjer og strålende forgyldninger gjorde voldsomt indtryk på mig. Hvad der foregik på scenen er fordampet i årenes løb, ligesom den forestilling, som Valborg Dahl havde inviteret mig til.

Hjemme var der reproduktioner af klassisk kunst på væggene, senere også enkelte malerier, købt af Axel P. Jensen og Karl Schou. Jeg tror dog nok, at mine kære forældre interesserede sig mere for malerne end for deres malerier.

Jeg husker ikke, at der blev læst eventyr og historier for os, men det gjorde der øjensynligt, hvis man skal tro på beretningen om Hans' replik, da mor fortalte om Hans og Grethe. "De havde ingen far og ingen mor" hvortil Hans skulle have spurgt "Havde de heller ingen kokkepige" som jo også kan fortælle om hans interesse for forplejningen- og Annas betydning for husets børn.

Samme Hans, min eneste bror, blev født kun halvandet år efter mig. Han optræder ellers i familiekrøniken kun i en for mig lidet smigrende episode. Jeg skulle overrække en fælles gave til Faster Helene, der efter endt skolegang, et halvt årstid boede hos os for at tage sig af børnene. Det gjorde jeg med følgende ord:" Paraplyen er fra mig, tvasten er fra Hans."

Mor og faster Helene

Min søster Grethe, kom til verden i 1909. Ligesom for Hans´ vedkomende, husker jeg ingen følelser i den anledning, hverken glæde eller jalousi. Hendes øgenavn "Poppeskrat" må jo nok være fra en senere periode.

Onkel Svendsen var bedstemors meget yngre bror. Han var landmand, meget politisk interesseret. Han var som en ældre bror for far og kom meget hjemme, dog næppe på denne tid før han blev folketingsmand. Hans søn Folmer, alle tiders legeonkel, var en central skikkelse i min første barndoms persongalleri. Han forærede mig mit livs første bamse, som - ak ! - var så stor, at jeg blev bange og satte i et vældigt hyl.

En af de første somre havde far af en kollega lejet et sommerhus, der havde en have med frugttræer, desværre jo ikke med frugter på grenene. En morgen bar det appelsiner ! Det var Folmer, der havde været i aktion. Han kunne også trylle. Tokronerne fløj, og for til slut

ind og ud af næserne på os. Han og hans kone Ingeborg var familiens trofaste venner så længe de levede.

Ja så var jo også onkel Carlt. Han havde sammen med far i et par år været pensionær hos

Tante Pim, en søster til fars elskede lærer Pindborg. Hun boede i Gammeltoftsgade og lejede sine to gadeværelser ud. (Jeg traf lugten af hendes toilet tyve år senere hos en veninde.)

Carl(t) Hansen var ungkarl og boede nu sammen med sin bror, der var enkemand. Han lignede ikke far meget, veg og letbevægelig, men også varm og forstående. Gjorde hvad han kunne for at forkæle mig og mine søskende livet igennem.

Fars bedste ven hed Rangel Nielsen og var magister i fransk. Jeg kender ham kun som fotografi. Han døde ung, mens vi var i Århus, og mor brød sig ikke om hans kone. Hans søn .blev inviteret nogle gange, da vi var flyttet til København. Han blev senere Amtmand i Ringkøbing, men jeg syntes nu ikke han var særlig spændende, så det gled ud

Maleren Poul Steffensen må have hørt til familiens omgangskreds. Han var min gudfar og forærede mig et af sine billeder til min konfirmation. Jeg syntes det var ret kedsommeligt, så det blev hængende hjemme, da jeg flyttede til Ålborg. Senere forærede jeg det videre til Faster Kirstine. Hun ville i alt fald sætte pris på dets pengeværdi. Han lavede tegningerne til den store sofa som far lod udføre til herreværelset i Århus af en egekævle fra møllegårdens mose, men ellers havde vi ikke noget med ham at gøre i den tid, jeg kan huske.

I 1911 blev far udnævnt til Postinspektør for Nørrejylland med kontor på Kystvejen i Århus. Det var fint! Både en forfremmelse og muligheden for at komme bort fra ministeriets tørre tal og ud i “det pulserende liv" i et stort distrikt. Men tidspunktet var alt andet end velvalgt. Mor var højgravid med Else. Hvordan flytte med kone og 3 børn, ikke bare til en anden lejlighed, men til en fremmed by. Man fandt dog på en udvej, som ganske vist splittede familien i et par måneder , men som ved slægt og venners hjælp gjorde det muligt for far at flytte og for mor at føde i fred i Bjerringbro. Mormor boede i den nye villa ved mølledammen og have god plads, men hun var altfor svag til at man kunne tænke på at indlogere familien hos hende. Fars mor var lige blevet enke og boede nu alene i det hus, de, efter Kristine havde overtaget gården, havde bygget ved siden af onkel Svendsens Skallemose. Det var et lille godt hus , men ikke stort nok til at huse alle. Faster Maren reddede situtionen ved at tilbyde at tage sig af Anna og de to mindste børn, så det kun var mor og mig , der kom til Bjerringbro.

Jeg husker, hvordan vi legede sammen på den store græsplæne mellem de to huse, indtil mor en skønne dag sagde fra , så kunne hun ikke løbe mer. Det var jeg lidt sur over, men jeg mindes ikke at have fået nogen forklaring på fænomenet. Kun at der en nat var en voldsom uro i huset, med folk som kom, og gik nedenunder, så man ikke kunne sove ovenpå i bedstemors soveværelse, hvor der heller ikke var nogen bedstemor til at sige, at man måtte vente til syvtoget kom, før man kunne stå op. Den næste morgen lå der så en lille ny i en vældig .fin vugge med hvide molsgardiner inde i stadsstuen, hvor der ellers aldrig kom nogen. Det syntes jeg nok var en smule overdrevet, at gøre så meget ud af hende, men forøvrigt husker jeg ikke meget om mine følelser, hverken at jeg var glad for hende eller jaloux. At jeg elskede bedstemor står klart: hvordan hun tumlede med gryderne på det sorte komfur, mens jeg sad og svingede med benene på høkassen ved siden af.

Mormor husker jeg ikke, kun at jeg en dag alene gik hen til hende, udstyret med en femøre til indkøb af en kage hos bageen, som jeg kom forbi undervejs.

Oldemor boede hos Onkel Svendsen sammen med hans to døtre, Tante Tine og Astrid. Hun havde sit private værelse med en dør ud til køkkenet. Den var i almindelighed lukket, når jeg var der, kun en enkelt gang fik jeg lov til at komme derind. Hun var vist ikke egentlig syg, kun gammel og svag, men altid sengeliggende. Jeg tror ikke, hun sagde noget til mig. En stor dyne, en lille hvid nathue, en stor rød næse og et par mægtige øren, det er alt. Et pibebræt med en række piber i forskellige størrelser og en glas- kiksdåse på en buffet, husker jeg, men nok i stuen ved siden af.

Århus.

Om rejsen til Århus husker jeg slet intet. Man skulle tro, at toget, som noget helt ukendt, ville have gjort stort indtryk, men nej. Først køreturen i droche, de mange mennesker foran stationen og et lokomotiv, der kom kørende med en mand spadserede foran svingende med en mælkeklokke, har sat sig varige spor.

Huset, vi kom til at bo i, var ikke helt nyt, men så moderne, at der var centralvarme og badeværelse, dog uden varmt vand, men med en stor kobberovn til opvarmning af vandet. Fra dagligstuen var der en spændende udsigt over havneterrænnet med bugten i baggrunden.

Hvordan lejligheden ellers var indrettet, kan jeg ikke huske, Jeg ved at det var nr.55 på Kystvejen og kan regne ud, at det var på første eller anden sal, og at der var elektrisk lys, fordi lysekronen blev bygget om fra gas.

Jeg tror ikke, at vi legede i gården, men at vi fik luft ved at gå tur med de skiftende frøkner. Mor havde ved Elses fødsel pådraget sig en årebetændelse i det ene ben, der plagede hende hele livet, så selvom hun stadigvæk havde Anna, var de fire børn for meget for hende, og der blev ansat en barnefrøken til at tage sig af os . Unge piger, der havde taget realeksamen, og nu skulle prøve at være hjemmefra. Jeg husker Fø-Sø, der kom fra Hadsten. Jeg var med hende hjemme og har et tydeligt billede af mig selv siddende på en havetrappe i færd med at kridte min hvide lærredsko. Også Frøken Jensen fra Ålborg, der havde en eller anden tilknytning til chocolade branchen. Senere Gunhild, onkel Carlts niece, som ret kort efter fik konstateret en tuberkulose, der på nogle måneder lagde hende i graven. Heldigvis uden at smitte nogen af os.

Indendøre legede vi med overboernes børn Palle og Lizzi. Ham husker jeg fra repliken, der faldt, da Hans’ og Palles klasse skulle flyttes: "Hvis De, fru Mondrup, vil tage Hans i hånden, og jeg tager Palle, så går det nok." Om Lizzi: "De må undskylde fru Mondrup, at Palle ikke er boskeden" da hendes ældre bror havde forsynet sig lidt rigeligt af kagefadet, der gik rundt.

Far var meget optaget af sit arbejde. Hele mandagen på kontoret, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag rundt i hele Nørrejylland på inspektion af postkontorene og på opmåling af budenes ruter. Hele Lørdagen på kontoret. Men så kom Søndagen, der til gengæld helt var børnenes. Den begyndte i fars og mors store dobbelt seng, som mor havde forladt og overladt mand og børn til tumleplads. Det var selvfølgelig slet ikke far, der kildrede pigerne, men den skikkelige grosserer Balle, der boede på etagen nedenunder. Det var et helt teater med samtaler med samme hr. Balle, om han nu måtte eller ikke måtte blande sig i legen. Det var lige morsomt hver gang, men højdepunktet var dog påsætningen af fars søndagshale, det kulørte papirsbånd, som vaskeriet satte om de fint sammenlagte skjorter. Det skulle naturligvis foregå i smug, og far længst muligt forhindres i at se sig i spejlet og opdage halen. Om eftermiddagen tog far os så med i skoven. Mors dårlige ben forhindrede hende i at være med.

Det skulle helst være Marselisborg skovene, for Riisskov var dagligdagens, som kunne nås til fods. Selvfølgelig var det meget mere spændende at begynde turen i sporvognen. Jeg nød også den spændende jagt på de særlige blomsterområder: anemoneland og skovmærkeland, hvem ser dem først? Helt sikkert var det jo ikke, i alt fald ikke sådan officielt, men der var jo muligheder både på Varna og på Silistria for for at få gule sodavander og måske en kage til. . En plakat med "Oprykning af planter er strengt forbudt. Straffes efter § et eller andet " benyttede far til at drille mig ved at lade som om, han ville forsøge at vælte et bøgetræ. Det var faktisk ret grusomt, for jeg var dybt ulykkelig blot ved tanken om min elskede far i politiets klør.

Den daglige husholdning og børnenes opførsel sorterede under mor, og det ordnede hun med fast og sikker hånd, ingen drømte om nogen form for protest. Når mor blev "gul" i øjnene, vidste man besked, ingen mukken i geledderne. En lidt ulige fordeling af rollerne, skulle man synes, men far var absolut loyal. Om de har været uenige om et eller andet os vedrørende, kom det aldrig til udtryk.

I almindelighed lavede vi ikke større ulykker, i al fald husker jeg kun nogle enkelte. Kystvejen en solbeskinnet eftrmiddag, Frøkenen med en af de små i hånden, Hans og mig i kølvandet. Et vældigt firspand. efterfulgt af et rødmalet .skrummel af en dampdrevet brandsluknings-pumpe svinger rundt om Mejlborg og ned ad gaden. Et pragtfuldt syn, som den lille Hans, der sædvanligvis ikke er særlig modig, henrykt styrter i møde. Det lykkedes frøkenen at gribe drengen i sidste sekund, hvordan det var muligt, forstår jeg ikke. Benene rystede under mig. Jeg kan mærke det endnu. Der var ingen, der fandt det opportunt at berette noget om dramaet, da vi kom hjem.

Grethe var derimod noget af en vildkat. Det må have været betydelig senere, at vi var alene ude, og Grethe klatrede op i et træ, hvor hun mistede grebet og kurede ned. I sikkerhed, men undervejs hang hendes arm fast i en knast, der rev et dybt sår i albuen. Det blødte voldsomt, og jeg var ved at kaste op af rædsel, men Grethe lod sig kun vanskeligt overtale til at gå hjem og "tilstå". Skønt det kom under lægebehandling, blev der et stort ar, som aldrig forsvandt.

Mit bedste nummer foregik på molen, hvor jeg legede med Nina Østergård, som boede på Kystvejen. Vi har nok været en halv snes år og havde vovet os ud på den ydre stensætning, hvor vandet slikkede de yderste sten. Naturligvis drejede det sig om at balancere så yderligt som muligt, og selvfølgelig var netop de sten særlig glatte. Pjask! Der lå frøkenen i baljen. Det var sådan set ikke farligt, der blev jo ikke pludseligt havnedybde, men våd var hver en trevl, det var ikke til at bortforklare. .At gå hjem var det samme som en bekendelse af at have været på forbudt territorium, så hellere søge tilflugt hos den rare fru Østergård, der havde et mere afslappet forhold til børns opdragelse end min mor, og som gerne inviterede mig til at blive hos dem, indtil mit tøj var blevet tørt på husets varmeaparater, og så i øvrigt holde tand for tunge. Jeg takker en god skæbne for, at det lykkedes mig at komme igennem min barndom og ungdom uden større kalamiteter, min mor ville have været den sidste, jeg havde søgt tilflugt hos. At hun ville have gjort, alt hvad hun kunne for at hjælpe mig, har jeg først forstået senere.

Hans var også en tur i baljen Vist dog det sidste år, vi boede i Århus, med vilje og uden selv at fortælle om begivenheden. En kammerat forklarede, at et barn var faldet i, og da Hans så det, var han sprunget i for at holde ham oppe, indtil de begge kunne blive fisket op. Så det var jo en meget anderledes historie.

Den eneste virkelige ulykke, som jeg oplevede, skete på et tidspunkt, hvor mine forældre øjensynligt var blevet accepteret af det Århusianske borgerskab. Der skulle være middagselskab, hvortil også vore overboere var indbudt. I den anledning skulle deres barnepige overnatte, og var sendt op på loftet for at hente en dyne, lige før "herskabet" begav sig nedenunder.

Alt vel indtil fisken var kommet på bordet, så bemærkede vi fra barneværelset et mærkeligt rødt lys, og et øjeblik efter var alt i vild forvirring, det brændte allerede godt i husets øverste etage. Gæsterne løb rundt, og de mest foretagsomme gav sig til at samle ting sammen, som de havde tænkt sig at redde. Jeg husker en af vennerne med en samling sølvbestik, både rent og snavset i et pudevår, en anden med mors yndlingsvase , uden blomsterne men stadig med vandet i. Jeg selv løb for at hente mit sælskinds tornyster, som jeg .havde vundet i en tombola under en udflugt , før jeg begyndte skolen, og som jeg var rævestolt af.

Jeg var selvfølgelig også lidt bange, og kom i den almindelige forvirring ud på hovedtrappen, hvor brandvæsenet hurtigt havde fået ført en kæmpe vandslange op til det brændende tag. En uniformeret herre, dog uden hjælm, tog sig kærligt af mig og forsikrede mig om, at så længe han og den store slange var der, behøvede jeg ikke at være bange. Jeg ved ikke, om det var ham eller en anden, der tog mig med ned på gaden, men jeg ser klart billedet af røgen og flammerne op mod den mørke himmel. Brandvæsenets tilstedeværelse havde selvfølgeligt bragt ro over feltet, også mere end der var grund til. Vores overbo havde nemlig erhvervet sig brugsret til alle cycleskurene og indrettet dem til lager for sin hamstrede benzin. En detalje, som jeg i alt fald først hørte om mange år senere. Jeg har ikke indtryk af, at jeg til slut var meget bange, men tilskriver alligevel aftenenes begivenheder min nuværende rædsel for brand.

Fars tætte arbejdsprogram gav i almindelighed ikke plads for større selskabelighed. Den store begivenhed var den årlige modtagelse af kongeparrets ankomst til havnen, med efterfølgende middag på Marselisborg. Naturligvis var vi ikke med hverken det ene eller det andet sted, men Fars iklædning var vældig spændende. Den sorte uniform med guldgallonerne blev halet ud af skabet, og der var en mulighed for at få lov til at holde kården eller prøve den trekantede hat. Om selve middagen fortalte far, som det væsentlige, at der ikke måtte ryges, men at man til gengæld fik udleveret en stor cigar, til at ryge på vejen hjem.

Det var gode tider, krigen gav det etablerede borgerskab rige muligheder for at tjene mange penge, så middagene "stod til hvidt slips." Det stod fars gage bare ikke til, så det var ikke nogen hverdags begivenhed og omgangs-kredsen var hovedsagelig distriktets post folk. Jeg husker dog et enkelt tilfælde.

Slaget startede dagen før, når kogekonen kom for at indlede forhandlingerne. Hvad skulle der laves, hvad og hvormeget skulle indkøbes, hvornår ville hun begynde på selve dagen. Mor foretog indkøbene, ledsaget af Anna, som i et par store kurve hjembar varene. Næste dag over frokost ankom så damen medbringende knive og diverse køkken-grej for straks at gå igang med bagningen og forberedelserne til isdesserten. Hun deltog ikke i serveringen .Jeg tror mor dækkede bord, stuepigen og en fremmed hjælp vartede op. For mig var denne middag een stor skuffelse, eller rettere sagt to. Middagen var lavet i anledning af trafikministerens besøg. Med al den hurlumhej, der omgav begivenheden, måtte en minister være noget meget fint, måske ikke helt en konge med krone, men sådan noget i den retning. Og så var han en ganske almindelig herre i jakkesæt! Og hummeren, der kom fra fiskehandleren, var slet ikke festlig rød men kedelig mørkeblå. Det var simpelthen for galt!

Mine forældre har, som sagt, næppe haft råd til, i større omfang, at omgåes det bedre borgerskab i byen, der under og efter første verdenskrig tjente styrtende mange penge. Det var en snæver og ret lukket kreds, der ikke gerne åbnede sig for tilflyttere, men embedsmændene var almindeligvis accepterede, så der havde nok havde været en mulighed.

Det blev mest distriktets postmestre, der kom på besøg. Søfeldt fra Horsens, som vi børn elskede. Han var ugift og havde ikke selv nogen børn, men havde megen forståelse, der blandt andet bevirkede, at han en gang forærede os et helt kilo fine chocolader, med den udtrykkelige klausul, at vi skulle have hele kassen på een gang og selv administrere fortæringen. Det forstår sig selv, at vi gerne tilgav ham, at hans snorken holdt hele huset vågen, når han besøgte os i Rylereden.

Postmester Tholl fra Silkeborg og hans kone Olga blev fars og mors trofaste venner hele livet. Han havde et bijob indenfor forsikrings branchen og blev udnævnt til Direktør i Hafnia omtrent samtidig med vores flytning til København. Deres to børn var nogle år ældre end vi, men vi brød os ikke meget om dem og omgikkes dem ikke meget, selv om vi som tilflyttere. havde godt brug for kontakter i København. Han var selv meget populær hos Anna, som han altid aflagde en lille visit i køkkenet efter middagen. Engang da mor fortalte hende, at den og den kom til middag, bemærkede hun forsigtigt: "Jeg synes det er længe siden Tholls har været her!" I København kom de meget ofte, spillede Bridge sammen hver 14.dag. I Rylereden havde vi megen spas af, at han påstod at vores lokum var bygget på hans jord. Han ejede nabogrunden, som hans børn, da han var død, var så gridske at sælge for en høj pris til en anden bag vores ryg, skønt de vidste, at vi meget gerne ville købe den.

Postmester Hansen fra Skanderborg. overalt kendt som "Den gamle mand" var et meget morsomt menneske med mange interesser. Han var parthaver i Århus kiosker og i det nybyggede Fotorama, hvis film han ivrigt kommenterede. De flyttede senere til Århus, hvor de købte en villa i Riis Skov. Som student var jeg et par måneder hos dem for at forsøge at lære fru Hansen en smule engelsk, dog uden større succes, men de var søde og vi havde det meget hyggeligt. Hendes hovedinteresse var et pragtfuldt rosenbed og min et ligeså pragtfuldt blommetræ, der stod midt i gården fuldt af sprængmodne reinecloder.

I den senere Århustid var den årlige pinsetur den store begivenhed. Far, mor, alle fire børn plus nogle af deres venner drog ud og boede nogle dage et eller andet sted i distriktet. Holsteins, Tholls og Søfeldt. Vi syntes det var mægtigt spændende at være sammen med de voksne, rundt på ukendte steder, f.eks. Mariager med Hohøj hvor der var en slags folkefest med en masse mennesker, karruseller, gynger og - mit livs første tombola. Jeg fik lov til at trække to lodder, og der var gevinst på dem begge. Et sælskinds tornyster på det ene og en cykellygte på det andet. At jeg endnu ikke gik i skole og ikke havde nogen cykel gjorde ikke noget skår i glæden.

Et andet år var målet Himmelbjerget. Vi boede på et meget fint hotel, i al fald set med mine øjne, hvor man klædte om til middag. Jeg husker en nyerhvervet blå fløjlskjole, som jeg var meget stolt af. Den var for en gang skyld syet, så den passede mig og ikke til at vokse i. Men der var nogle vanskeligheder med Grethes påklædning. Jeg husker ikke rigtig, hvordan det var gået til, men ved en manøvre med et stort kar med vand var hun blevet våd til skindet, og den daglige var alt andet end præsentabel. På en meget gammel kro, hvor vi boede et år, det må have været under krigen., var værten tyk som en tønde og ikke uden grund, for da far bad om en øl, sagde han "Næ. jeg får ikke mere, end jeg kan drikke selv."

Turen til Samsø var en omstændelig affære. men for os børn meget spændende.

Man kom dertil med Kalundborgbåden . Den så vi hver dag fra dagligstuens store vindue, når den sejlede ind og ud af havnen, men vi havde aldrig været ombord på andet end de små Molsbåde, så det var en stor oplevelse. Så i en hestevogn fra anløbstedet ind til Onsbjerg, hvor vi skulle bo.. Øens meget varierede landskaber husker jeg ikke, kun hotellets græsplæne, hvor vi hejsede flaget på en meget høj flagstang.

Holsteins var med på flere af disse ture men uden deres datter, som jeg først lærte at kende, da vi var flyttet til København. Hun var meget ældre end jeg og , som sin mor, ti år ældre end sin mand. De kom til at spille en rolle for mig, da jeg blev sluppet ud i den store verden uden et familienet til at vise mig, hvordan man teer sig.

Postmester Mørck fra Herning havde vi ikke nogen forbindelse med, før han blev Postinspektør og souschef på kontoret i Århus. Han var en lille tæt mand med tydelige spor af en grøndlandsk formoder. Hans kone var en høj, mager dame, med en tæt tilknytning til menigheden i Frue kirke.

Deres datter, som var på min alder, brød vi os ikke meget om. Hun var for artig. Hun ville hellere hjælpe sin mor med at pudse sølvtøj end at tage i skoven og lege.

Fars kolleger i Ålborg tror jeg ikke kom meget i huset, kun på kontoret. Senere traf jeg ofte Årup, når jeg trillede barnevogn på volden. Teisen mødte jeg igen i London, da jeg var med far til kongres, og senere i Ålborg, hvor han købte en lille skitse af Johannes. Noget af en støtteaktion tror jeg, han interesserede sig ikke for kunst. Han var forøvrigt den af min fars gamle venner, der til det sidste kom og så til ham, da han var gået helt i stå.

Så var der jo familien. Morbror Mogens var det lykkedes at køre Møllen helt i sænk. Han emigrerede med kone og børn til Chicago og var et par dage hos os på vejen. Deres datter Maren, der var nogle år ældre end jeg, imponerede mig meget ved at spille på det klaver, som ellers stod urørt i dagligstuen. På et senere tidspunkt skrev vi ind imellem til hinanden og udvekslede familienyt. Efter krigen sendte hun mig en vældig nødhjælpspakke. og kom også til København, desværre mens jeg var på stranden.De syntes at have mistet ethvert spor af hendes bror Chresten der var "Gone West".

Mors kusine Cecilie var hendes bedste veninde og vore højtelskede Tante kusine. Desværre var hun lærerinde på Møen, så vi sås kun alt for sjældent. Til gengæld var der altid fest, hvor hun kom frem. Alt hvad familien ejede af kultur, musikalitet og temperament syntes at være forenede i hendes, bestemt ikke særligt smukke, person.

Hendes far, mors morbroder Jens, der ejede Bro Mølle, var også noget for sig selv. Han gik for eksempel på sine ben, når han en sjælden gang skulle til Århus. Han lignede hende på mange måder, og var også umådelig populær blandt os børn

Mors søster Nielsine, senere kaldet Moster Kyse , var også noget for sig selv men på en helt anden måde, man kunne næsten sige. Tvært imod. Hun var meget from og ivrig for at gøre det rigtige, blandt andet at opdrage på sin kære søsters børn, hvad vi jo desværre ikke var særlig taknemmelige for. Hun gav os mange gaver, og selvfølgelig var vi spændte på Juleposens indhold og glade for de sirligt indpakkede julegaver, men alligevel! De mange små påmindelser om at gøre sådan og sådan, men aldrig sådan, som vi havde tænkt os, gik jo ikke af glemmebogen, og hvorfor søvn før tolv var Vorherre mere velbehageligt end efter, gik aldrig rigtig op for os. Men ret skal være ret, hun blev med årene mindre hård i filten, og vi fik vel også mere blik for

hendes gode vilje. Hun var uden tvivl meget glad for os allesammen, ikke mindst far, som hun forærede det gamle sølvkrus, der var tilfaldet hende som ældste datter, til trods for at der var tradition for, at det fulgte kvindelinjen.

( Hun forærede mig de sorte Kåre Klint stole til mit bryllop, og efterlod mig penge nok til at købe den store kommode i atelieret. Den anden gav Johannes mig, da vi flyttede ind i Frederiksholms Kanal.) Hun havde meget sans for kvalitet, hvad hun jo som diakonisse ikke kunne vise i sin påklædning, men hendes undertøj --- det lækreste, der kunne fås.

Mors yngre søster, Agnes blev gift med en landmand fra nabolaget. Hun og hendes to børn, en dreng og en pige, var døde af tuberkulose, før vi kom til Århus og svogeren, der senere giftede sig igen, havde vi ikke noget at gøre med. Hun siges, at have været både meget smuk og et meget sødt menneske. Børnene havde mor været knyttet meget nær til, i den tid hun boede alene sammen med mormor.

Fars familie var stor og talrig. Far havde 11 søskende. Chresten, almindeligvis kaldet "Den tykke fra Ålborg", for ikke at blive forvekslet med far, der var kaldt op efter sin morfar Christen Iversen , så vi i alt fald et par gange om året, når vi passerede på vejen til Rylereden, men selv om han var togfører, faldt hans vej ikke forbi Århus. De to døtre , Birthe og Elly besøgte os undertiden nogle dage, når vi var på stranden. Hans kone, Laurine, var fra Bjerringbro og hun .og mor må have kendt hinanden i forvejen men var nok for forskellige, til at få noget ud af af det

Vilhelm og Søren så vi særligt, når de på deres cykleture kom i nærheden af Århus. Søren læste til dyrlæge i København, efter sigende i temmelig mange år. Vilhelm havde et eller andet skovjob i midtjylland, så det hændte da, at han kom forbi.

Han forsynede familien med juletræer. Et år havde han pakket 4 små tæer rundt om det store, så vi fik hvert sit private juletræ det år. Jeg husker tydeligt den fryd det var på bare ben at snige sig ind og betragte det på julemorgen.

Mest mindeværdigt var nok Vilhelms bryllup. Efter vielsen og den påfølgende middåg samledes alle i et lille vænge, ligeudenfor gården for at lege”To mand frem for en enke”, da vi blev afbrudt af et cyklende telegrafbud med en besked til far om øjeblikkelig at komme hjem til Århus. Første vedenskrig var brudt ud, og far måtte straks tage sig af mulige problemer for postvæsenet i hans distrikt. Senere , da Vilhelm havde købt Møllen, kom han ret ofte, og der var altid fest i gaden, når hans lange næse og store Mondrup-ører dukkede op.

Vi så ikke fars ældste søster Maren ret tit, men jeg holdt meget af hende. Både den gang og senere, hvor hun kun sjældent kom til København, havde jeg en mærkelig fornemmelse af fællesskab med hende. Vi må nok have haft nogle grundlæggende familiegener, som jeg ikke delte med andre, bortset fra far og bedstemor. Hendes begravelse var en stor oplevelse, selvom jeg var kommet med bange anelser om, hvad kaffe i forsamlingshuset vel kunne indebære. Man glemte aldeles koppernes raslen og teskeernes klirren, når den ene efter den anden af sognets beboere stod op og i enkle jævne ord fortalte om hendes færden iblandt dem. Om hendes forståelse, om hendes hjælpsomhed. Jeg var ikke ene om at elske hende. Hendes to døtre, Musse og Astrid var lidt ældre end os . De spillede ikke nogen rolle for os, da vi var børn, men senere havde vi megen fornøjelse af hinanden. Grethe især da hun kom til at bo i Århus. Musse var en vinter på kursus i københavn, hvor vi havde megen fornøjelse af hendes muntre sind og kvikke bemærkninger. Hun havde som ganske lille forbrændt en hånd, så der næsten ikke var noget tilbage af fingrene, men det tog hun i stiv arm, man anede ikke en skygge af bitterhed i hendes sind.

Fars yngste søster Helene boede en tid hos os i København for at hjælpe mor med børnene. Hun var ugift lærerinde i Sønderjylland.Vi havde ikke megen forbindelse med hende. Heller ikke fars yngre brødre: Peter og Herluf så vi meget til, hverken i Århustiden eller senere. De havde gårde i midtjylland, ikke særlig små, men magre. De kom ikke til byen, og vi ikke til dem,

Den ældre Niels, der var lærer i Marens nabosogn, var den der lignede far mest, både af ydre og indre. Han var som både Søren og Vilhelm meget politisk interesseret og drev et mini-landbrug med høns og grise ved siden af. Der var gode muligheder for en rask diskussion.

Om og Omkring Rylereden (1)

En far, en mor og fire unger holdt en sommeraften i 1915 deres indtog i den nybyggede Rylerede, mine forældres sommerhus ved Saltum Strand. I 1991 var første generation forlængst døde, og snart ville også anden generation være borte; men tredje og fjerde syntes at ville tage over, så til deres oplysning og min fornøjelse, satte jeg mig dengang for at skrive ned, hvad jeg kunne huske: facts, anekdoter og små i sig selv ligegyldige episoder.

Det blev til et lille - lidt dårligt illustreret - skrift på 30-40 sider, som stadig findes deroppe og rundt i familien. Jeg inkluderer dele af det, hvor det - i mit liv - hører hjemme

Fortiden

I begyndelsen var der et hav af grågrønne klitter med bølgende marehalm, en bred sandstrand og et blåt hav med brændingens tre hvide kamme. Ikke et hus, ikke et menneske, måske nogle får, ellers intet i det stærke lys under den mægtige himmel.

Far var kommet herud med sin soldaterkammerat Christian Nørgård, engang da han sammen med ham var på besøg hos hans familie i Alstrup. Han var bjergtagen og svor for sig selv, at her ville han komme tilbage og bygge sig et hus.

På dette tidspunkt var han postmedhjælper i Nibe (derfor soldat i Ålborg), så der var et stykke vej til at få ønsket opfyldt; men da han var blevet postinspektør i Århus, tilbragte han og mor, sammen med gode venner, i et par år nogle sommeruger på Klitgårds Badehotel i Blokhus. Det smagte allerede af fugl, selvom det ikke lå i hans ungdoms ørken og var en gammel købmandsgård, hvis ejere ved at modtage betalende sommergæster kunne supplere de faldende indtægter.

Det første og måske også det andet år, efter vi var flyttet til Århus, havde vi holdt sommerferie på Birkely, en lille aftægtsgård til "Kjællinghøl", ved Bjerringbro, Det havde været beboet af "bedstefar og bedstemor fra Birkely", som slet ikke var vores bedsteforældre, hun var søster til vores morfar. De havde ejet Kjællinghøl, som den ældste søn havde overtaget, men de var nu døde, og huset stod tomt. Jeg husker især omgivelserne; hvordan harekillingerne legede på græsmarken udenfor haven, og lugten i den lille stald på den anden side af gårdspladsen. Det var altså vore nære slægtninge, der ejede det dejlige sted i skovbrynet, andre boede på gårdene i omegnen, så hvorfor Far ikke tænkte på at erhverve det, forstår jeg ikke rigtig, men Vesterhavet blev altså foretrukket, (Folmer Svendsen, både fars og mors højtelskede fætter, boede der om sommeren i en årrække; om han havde købt det, ved jeg ikke .)

På egnen omkring Saltum kendte far, foruden Christian Nørgård, hans kusine Ane-Dorthe Rendbeck, der sad som enke på sognets største og bedste ejendom " Vestrupgård." Hendes yngste søn, Niels blev hjemme hele sit liv og overtog gården, da moderen døde. Den eneste datter, Søster begyndte en uddannelse som pianist, men opgav det, da hun giftede sig med maleren Axel P. Jensen. Georg, den ældste søn blev jurist; han boede i nogle år i København og blev mellemmand, da far sammen med 11 andre, venner og venners venner, i 1914 købte Møllegårdens 48 tønderlandstore klitareal.Det blev opdelt i 12 ganske smalle, næsten 1km.lange grunde. Alle skulle have udgang til stranden, der også var den eneste adgangsvej. Husene skulle naturligvis placeres rundt om i passende afstand fra hinanden. Det blev til 300.kr. for hver parcel på 4. tønder land. " At nogen ville give så meget for det sand !" Helt uforståeligt for den lokale befolkning.

De fleste af navnene pa det gamle kort er temmelig ulæselige, men jeg husker nogle af dem: Århus Amtstidendes redaktør K.Hansen, gift med forfatteren til utallige "Pigebøger" Valborg Dahl. Postinspektør Jørgen Bergsøe, Grosserer Bøgelund Jensen,Postmester Tholl, Arkitekt Hack Kampmann, Professor Arnold Krogh, Fru Borgmester Drechel

Rylereden blev opført af Saltum-håndværkere : Snedker Marius Jensen, næppe murer Skovsgård, der er tilflytter, snarere en murer Jensen, som jeg ikke husker. Det kan Ikke have været Jan-Murer, som senere, med ringe held, pudsede vestgavlen; han var mest hjælper eller reparerede. Det morsomste ved ham var navnet. Det viste sig, at han aldeles ikke hed Jan, det var et øgenavn, han havde fået, fordi han sagde "jen" både i betydningen af man, ligesom alle andre i Saltum, men også om sig selv.

Huset blev bygget i stil med egnens husmandshuse, simpelt og enkelt, men ikke dårligt: beregnet til at vare de ti år, indtil ungerne var blevet så gamle, at de hellere ville noget andet. Det ville de imidlertid ikke, da det kom så vidt, og det gav anledning til de forskellige til- og ombygninger, som jeg senere vil omtale.

Et kombineret lokum- og cycleskur lå i hullet bag østgavlen; tjærede brædder og et let skrånende paptag. Gulv var der kun i det nordøstre hjørne, der var skilt af og forsynet med en dør, som dog ingen lukkede; dels på grund af duften, dels på grund af den dejlige udsigt man havde, fordi skuret ikke havde nogen dør. Denne mangel indebar, at man skulle helt ned til åbningen før man kunne se, om huset var besat. Jeg tror, det var ingeniørene Buster og Fido( Frode Jensen og Viggo Engholm), der engang midt i 20erne konstruerede en semafor: et rødmalet dåselåg, nogle pinde og et enkelt seglgarnstræk, som så blev anbragt på taget. Der var blot den hage ved det, at når man glemte at forandre signalet, og det var jo, hvad der kunne hænde, havde ingen mulighed for at komme på do, før der havde været holdt mandtal.

Det var nok så besværligt at manøvrere cyklerne ind, for der var ikke meget plads, især ikke da moster, af hygieiniske grunde, krævede og fik anbragt en fiskekasse med et vandfad og en vandkande ovenpå. Denne "anordning" fik da heller ikke noget langt liv.

. Der var særlig frodigt i omegnen, nemlig der hvor spanden blev gravet ned. En have med kartofler og persille var ikke oprindelig. Den gik til af ukendte årsager, fortsættes nu af Sidsels krydderurtebed i den sprængte keddel fra dampbadet. Navnet "Rylereden" er symbolsk. Huset er som den lille fordybning i strandens sand, der lige kan rumme Rylens fire æg.

DE FØRSTE ÅR.

Var det den første gang, eller var det hver gang? Jeg husker opstandelsen på Kystvejen i Århus. Kufferterne, Anna og de fire børn måtte være parate, så man kunne nå 8-toget til Ålborg, hvor onkel Kresten, (populært kaldet "den tykke fra Ålborg") og hans kone Laurine ventede os med frokost, når vi ved 12- tiden nåede frem. Om jernbaneturen husker jeg kun fars geniale trick med at udlove en belønning på 5 øre til den, der først så en vejrmølle. Den virkede hver gang, 5 øre var mange penge, kupeen et billede på ro og koncentration . I Ålborg blev der så købt ind, før man ud på eftermiddagen satte sig i toget til Åbybro, hvor det efter et mindre ophold fortsatte til Pandrup. Her ventede to hestevogne. En caleche vogn til "herskabet" og en fladvogn til bagagen. (Mon Anna ikke også var med dén, jeg husker hende ikke fra vores vogn, hvor der vel heller ikke var plads til os alle.)

Det første, der blev gjort efter ankomsten, var anbringelsen af tørklæder om pigernes hår, efterfulgt af en diskussion om, hvem der skulle have lov at sidde på bukken ved siden af kusken, (Grethe påstod senere, at det altid blev mig,) Så gik det der-ud-ad, indtil vi, kort før Blokhus, stoppede op for at se havet, og videre ad stranden, til vi ved 8-tiden nåede frem til "Rylereden", det eneste hus der var at se på hele turen fra Blokhus . Fanøes hus kan have ligget der, men Axel P. Jensens og Sommer Larsens kom først til de følgende år. De to Pirupshvarre-gårde, som ikke kunne ses fra stranden, kom til at spille en stor rolle i børnenes sommertilværelse. Der skulle hver aften hentes forsyninger, mælk, æg, kartofler, rugbrød og smør. Anna kunne ikke forstå, hvad de sagde på gården, og ville ikke afsted, så det blev børnenes job at køre legevognen derned. Hun havde forøvrigt nok at gøre med sit : Den almindelige rengøring og madlavningen på et - ikke i alle vinde lige velvilligt -komfur, den trælse tur ned til brønden og op over klitten med den skvulpende vandspand, foruden den lille forretning med lokumspanden, der også sorterede under hende. På et senere tidspunkt slap hun helt fri. Generalen kunne ikke være alene i Hellerup, mente hun, og så kunne hun gøre hovedrent, mens han var på Stranden To gode argumenter, som man bøjede sig for. Der blev så i Rylereden engageret en lokal hushjælp, unge gårdmandsdøtre, der godt kunne undværes hjemme indtil høsten. De var vant til hårdt arbejde og fik jo en meget mindre isoleret tilværelse end Annas

Huset, der lå på den sidste bevoksede klit, næsten helt ud til stranden, var så godt som færdigt, da vi kom.

(Else fortalte dog, at hendes første minde om Rylereden var trappen i forstuen- uden gelænder. I det øjeblik hun sagde det, så jeg også den stejle trappe og hørte en formanende stemme, der udstedte et absolut forbud mod alle børns færdsel. på trinene)

Kun manglede den meste malning, så i den første tid kom Maler Knudsen fra Alstrup hver dag i sin Jumbe. Far hjalp til.

I gangen var der slået en række store søm i langvæggen til de voksnes overtøj og på den korte væg under trappen, fire mindre i aftagende højder til børnene. Sømmenes trip-trap-træsko får mig til at tænke på vores første badedragter. De var lys hummerfarvede i et næsten vandskyende, tætvævet bomuldsstof, seriefremstillede uden alders- eller kønsdiskrimination, med ben til knæet og knappet helt op til halsen. Om de havde ærmer, kan jeg ikke huske

Mor må have syet dem til at vokse i. Vi havde dem i flere år, indtil i al fald jeg fik en jersey dragt, som moster fandt så frivol, at hun syede en vid, rynket bomulsnederdel, som hun fandt mere passende for mine 14 år. At den, når den kom i vandet, aldes ikke forblev nede om benene men snoede sig tæt om hele overkroppen og iøvrigt forhindrede ethvert forsøg på svømning, havde hun ikke regnet med, kun med vanlig iver arbejdet for min "dyd".

Fars berømmelige "Gyldenspjæt", en badedragt, som bevaredes næsten til hans død, var opkaldt efter tegneseriefiguren, der altid bar en hvid, kortærmet undertrøje af samme konstruktion som fars mørkeblå, hvilket igen minder mig om en meget senere episode:

Far havde efterhånden erhvervet en frygtelig masse kors og stjerner, som han engang havde med til Rylereden, fordi han var kommet direkte fra en eller anden kongres. Det var noget, der fulgte med embedet, og far tog det i almindelighed meget overlegent. Men da hans uvorne afkom havde dekoreret hele forsiden af "Gyldenspjæt" med dem, var det alligevel et nummer for stærkt, og han var meget nær ved at blive gal i hovedet, så de blev hurtigt pillet af igen. Initiativet, tror jeg, var Grethes, hun havde en meget veludviklet sans for livets mere pudserlige sider. I dette tilfælde kunne spøgen måske have en lille-bitte brod; hun var i sine studenterdage meget "rød". (At hun senere var opstillet på den konservative liste til byrådsvalg i Århus, og bar sit eget ridderkors med megen tilfredshed, nævner jeg lige for at følge spøgen til dørs.)

Gård-værelset var børnenes. Foruden de to faste, var der to jernsenge, som endte deres dage under husets nordvestre hjørne, hvor sandet ville blæse bort. Derudover et fast bord til vandfadet og den sædvanlige høje hjørnehylde med kroge til at hænge tøjet i. Det var alt.

Det lille kammer var skabt til mors tidligere nævnte ugifte søster Nielsine, som var diakonisse, og som en respektløs ungdom senere døbte "Moster Kyse". Hun blev med tiden en rigtig rar gammel dame, men var dengang, hvad man idag nok ville kalde "en strid strigle".

Hun var hospitalsuddannet og havde en teori om, at operationsgangens hygiejne burde indføres overalt i privatlivet; dels fordi dette ville forhindre smitte, og dels fordi "Renhed var Gud velbehageligt" Dét var også stramtredte senge, og børn der var puttet i dem, længe før det blev mørkt. Hun gav os mange, fine gaver, sendte os altid til jul en stor pose med pakker, hvis åbning blev afventet med stor spænding. Der var sikkert megen god vilje bag hendes anstrengelser, men hun var nu ikke videre populær blandt os børn. Mor både elskede og frygtede hende. Far beundrede hun grænsrløst, var nok lidt forelsket i ham, i al ærbarhed.

Familien Tholl, som ejede nabogrunden mod nord, besøgte os hvert år nogle dage. T.H. som han blev kaldt, påstod hårdnakket, at lokumskuret stod på hans grund og forlangte leje af den. Det var morsomt hver gang.. Af andre gæster husker jeg især Postmester Søfeldt fra Horsens. Han snorkede så skillerummene rystede men var meget populær, fordi han kom med store æsker chocolade, som blev overgivet til os børn, med besked om at de ikke måtte rationeres.

Gæsterne i de første år husker jeg bedst i enkelte særlige situationer. Tante Tine (den omtalte onkel Svendsens ældste datter) var meget afholdt, så der var almindelig fortvivlelse, da hun i brændingen mistede fodfæstet og derefter sine forlorne tænder, som det selvfølgelig var umuligt at finde igen. Og alle de arrangementer der skulle til for at skaffe nogle nye !

Bedre gik det vores spillelærerinde, Frøken Alstrup, som i nogle år ferierede i Blokhus, og som mor så inviterede til at være en dag ude hos os. Da vi om eftermiddagen lagde os ud i en sandklit, var hun så uheldig at tabe sin uhrnøgle, som selvfølgelig var pist-væk. Da vi det følgende år tilfældigvis kom til at lægge os i den samme klit, sad hun og legede med sandet, da hun pludselig fik noget hårdt mellem fingrene: det var uhrnøglen.

Mors veninde, Fru Zahrtmann, husker jeg specielt for hendes evne til at dramatisere den mindste hverdagsbegivenhed. Svalerne fløj kvidrende mod sky. Bordet var holdt i lilla, når der i realiteten stod fem små forkrøblede ærteblomster i et bæger. Forøvrigt var Enkepastorinden en rar gammel dame, der ikke gjorde en kat fortræd.

Familien Mørck kom også et par gange på besøg. (det kan ikke have været i de allerførste år) Fru Mørck var en høj, mager dame, med en tæt tilknytning til menigheden i Frue kirke. ikke uden sans for humor. Det var hende der refererede sin samtale med den lille Grethe. Ladt alene med den fremmede dame syntes Grethe nok, at der måtte gøres noget for at etablere en samtale og bemærkede, at hun holdt så meget af Frue Kirke, som hun vitterligt aldrig havde set andet end fra gaden. " Hvordan det, min pige? " Der er sådan dejlig salmesang." lille pause "Kender De historien om anden, der skulle over en å, som den ikke måtte svømme over? " Da fru Mørck ikke mente, at hun havde hørt den, gik Grethe i gang med at fortælle den. De nåede igennem alle muligheder og nåede til afslutningen.” Jamen det måtte den jo ikke. ".“Det brød den sig da fanden om!”.

Om hr. Mørck kan jeg kun huske, at han var blevet Postinspektør, da far blev Overpostinspektør, lignede en eskimo og kørte i en Ford T. model, som han var meget stolt af; den kunne køre helt op til 30 km. i timen.

Bag rækværket i Pejsestuen gik en smal svalegang frem til en lille altan på vestgavlen, den fik af forståelige grunde en meget kort levetid, og døren blev erstattet med et vindue; bag væggen var der et tørverum, der havde en lem i gulvet. Meningen var, at tørvene skulle kastes ned i en kurv, der stod i den mikroskopiske gang mellem køkkenet od pigeværelset. Ideen var måske meget god, men i praksis gav det en masse smuld og støvede så meget, at lemmen meget hurtigt blev opgivet.

En anden fikshed var flueskabet, der hang på nordmuren udenfor køkkendøren, som det sig hør og bør. Der var bare den hage ved arrangementet, at selv den mindste blæst fyldte selv den bedst dækkede madskål med så meget sand, at det knasede mellem tænderne. Det kom hurtigt ned, men opfyldte senere sin mission i den nye kælder.

Anretterværelset havde ingen vindue og tjente hovedsagelig til fadebur, dog kan jeg huske, at der blev stillet mælk op til tykmælk på en af hylderne.

Køkkenet havde et komfur og et meget lille køkkenbord med en trævask Selve bordpladen kunne løftes op og gav adgang til en jordkælder, der kun var nogle få trin dyb, men som fungerede udmærket. Afløbet bestod i en tud gennem muren, ud i Guds fri natur. Her blev der så vådt, at det en overgang lykkedes at få lidt græs til at gro, mens man ellers vadede i løst sand rundt omkring huset .I .de første år var der lagt lyng på, ligesom i vejen; senere blev der lagt græstørv, men kun på sydsiden. hvor der nu er mursten.

Pigeværelset var så lille, at der, foruden servantebordet og den trekantede hylde, kun var plads til sengen og en lille pindestol. Anna opholdt sig mest i køkkenet; når vejret var godt, sad hun ofte på dørtrinet i den åbne køkkendør. Der var forøvrigt en pragtfuld udsigt op over stranden med Rubjergknude som baggrund; og nordhimlen er jo ikke den kedeligste.

Som små legede vi almindeligvis i sandet ved østgavlen, sjippede eller spillede bold op mod muren. Lidt længere nede langs vejen havde vi arrangret en købmandsbutik med en disk, lavet af brædder fra stranden. Sandet og kasserede genstande af forskellig art, fungerede som varer, mens betalingen blev erlagt i muslingeskaller i forskellige størrelser.

I øvrigt gravede vi naturligvis på stranden, lavede floder og byggede sandslotte Vi forsøgte os ikke med tennis men kastede med en gummiring i et selvkomponeret spil, hvor det drejede sig om at gribe medspillerens ring så ofte som muligt. En slags golf, med en hård bold og en gammel "udhængt" spadserestok som kølle, blev spillet mellem klitkanten og de småklitter, der dengang fandtes på østsiden af stranden.

Et andet godt legested var" den store gryde".

Det var et hul i den bevoksede klit, øst for brønden, den var næsten lige så stor som gryden ved Bredbjerg, så der kunne blive nogle eventyrlige rucheture .

Det var nu ikke hverdagskost; dels skulle der en særlig tilladelse til, og dels var udflgten betinget af, at man iførte sig fedtlæderstøvler, antageligt til værn mod eventuelle hugorme. Vi gik ellers altid med bare fødder, så vi var ikke meget for de store, stive støvler. Jeg husker endnu mine, de var oven i købet gule. Forøvrigt var det den eneste form for fodtøj, jeg kunne have på mine frosthærgede fødder. ( Jeg bar dem med fortvivlelse til en hvidprikket tylskjole ved Genforeningens festligheder på Dybbøl Banke.)

Huset lå som sagt ganske nær på stranden; nedenfor lå små lave klitter med en enkelt tot marehalm på, en helt anden facon end nu, hvor høje klitter med ret tæt bevoksning brat går over i den flade strand, og hvor det ser ud til, at havet om vinteren gnaver af klitten selvom kystlinien notorisk flytter vest på.

Mellem de små klitter var der fast og fladt og her spillede vi en slags "jord tennis- golf" med en lille fast bold, som vi slog til med kæppe; især en forhenværende spadserestok, der havde hængt sig ud, var en yndet kølle, Der var også et kroketspil, men af en eller anden grund blev det aldrig rigtig populært.

Skydning var også en af de idrætter, der aldrig rigtig blev til noget. Far var en overgang meget glad for at gå på jagt og tog blandt andet om efteråret op til Axels for at skyde agerhøns på Vestrupgårds marker. Axel drev en del strandjagt, men det mener jeg ikke far deltog i. Forøvrigt tror jeg ikke han var nogen særlig god skytte, men mere holdt af selskabet og naturen. For mit indre øje har jeg et herligt billede af ham, iført nogle iøvrigt meget smukke grønmelerede Tweed knæbukser, rullende alenvis af wiklers om benene. Dette flotte kostume bar han dog ikke om sommeren ved lerdueskydningen. Der var dengang ikke flere mennesker i klitten, end at man kunne tillade sig at skyde til måls med et almindeligt jagtgevær, så far havde flottet sig og købt en kastemaskine med en kasse lerduer. Det var dog lidt omstændeligt at få den og jægerne anbragt, så det nåede ikke at blive almindeligt, før det forbød sig af sig selv. Jeg husker dog tydeligt mit eget første forsøg. Ingen havde oplyst mig om, at en bøsse "slår igen", så resultatet blev at lerduen selvfølgelig ikke blev ramt, men at jeg blev så forskrækket, at jeg tabte balancen og tumlede ned ad klitten, til megen moro for de andre deltagere. Hans har nok været bedre til det, i alt fald kom han med far på jagt. Jeg husker ikke hvor, kun at mor fik tilsendt hans første hare- med en lyseblå sløjfe om halsen.

Mor må have haft det nok så ensomt udenfor fars korte ferie. Far ejede en slags uniforms kasket for at kunne færdes frit på baneterrainet, hvor han undertiden skulle inspicere postvognene. Den havde mor altid liggende i det lille vindue i gangen, for at eventuelle tyve og røvere skulle tro, at der var- om ikke en politimand- så dog en mand i huset. Jeg tror ikke hun var bange for at bo alene. Noget andet er, at hun aldrig rigtig brød sig om at være der, selvom huset på papiret var hendes ejendom. Hendes gigt plagede hende i det fugtige klima, hendes dårlige ben forhindrede hende i at gå lange ture, og ingen venner var der at snakke med.

Købmand Sørensen fra Saltum bragte varer ud en gang om ugen. Posten kom hver dag, han spiste frokost med d.v.s. kun de ting han kendte. Replikken "A æder int græs " er blevet stående i familien. Han var den samme gennem mange år- indtil han blev forfremmet til landpost, venlig og hjælpsom, bragte gerne - på trods af postloven- et og andet med ud. Højdepunktet nåedes, da han en dag kom med en stor lammesteg, og med lommerne fulde af sin haves persille forklarede: "I får fremmede i morgen, her er kortet!" Han havde været så forudseende at læse det, inden han forlod byen,

Selvom bevoksningen i den gamle klit i hovedsagen var den samme som idag, var der dog nogen forskel. Roserne kom først efter at far havde plantet nogle få stykker i Ryleredens gård. Husdyr kunne der selvfølgelig ikke være tale om i en så kort periode, men for at være sikker på at have mad i huset købte mor engang 4 kyllinger. Skønt de var besværlige, på grund af Mikkels stadige tilstedeværelse, overlevede de hele sommerferien. Først da man var begyndt at pakke sammen, slog skæbnens time . Det blev betroet posten at foretage eksekutionen, da ingen i huset anede, hvordan man hugger hovedet af en høne. Måske var han heller ikke nogen ekspert, i al fald husker jeg tydeligt, hvordan de hovedløse kræ løb afsted på huggepladsen ved køkkendøren. Også Elses reaktion, da de nåede frem til middagsbordet. Hun stak i et hulkende hyl:" Det ku være den lille gule!"

Stranden havde fra tidernes morgen været offentlig landevej, men den var just ikke stærkt trafikeret i de første år. Højst mødte man Strandfogeden, der samlede strandingsgods, eller en bonde i sin fjælevogn med et læs tørv. Engang da far og mor spadserede på stranden, kom en mand kørende i samme retning, han standsede og spurgte far: "Wel di kuen ha tjør nar", det var nu nok mindre et udslag af mandschauvenisme end af en traditionel omgangsform. Man har senere forklaret mig, at det ikke var passende at tiltale en fremmed kvinde. Til en arbejdende mand, man passerede, sagde man "Gud hjælp", men en kvinde så man ikke. I dette tilfælde var det nu ganske praktisk, for skønt hun selv var jyde, lærte mor aldrig at forstå egnens dialekt. Hvis der kom nogen til huset, råbte hun: "Anna, find et barn !" Vi havde selvfølgelig hurtigt lært sproget i Pirupshvarre.

Oven Lien boede Lars Lien, mest kendt for sit glasøje og sin skrappe kone, der til stadighed formanede ham med sit. "puf dit yv in, Laas! ".Ved siden af landbruget drev han, som andre klitbønder, noget fiskeri; hans båd lå på stranden mellem de nedsunkne rester af to strandede sklbe. Den var en god rasteplads, når vi skulle gå til Blokhus. Hans fisk så vi ikke noget til: det har nok mest været om efteråret han har fanget sild og "døjet maakrel."

Da vi kom til Stranden, var der ingen bebyggelse mellem Blokhus og Løkken, bortset fra et hus ved Grønhøj og et lignende ved Saltumvejen. Den var oprindelig kun et hjulspor og blev først senere udbygget af de byggespekulanter, der udstykkede klitten omkring den til "Millionærenes Paradis".

Den bedste vej til stranden gik fra Ejersted til Kvanbæks udløb.. Som den første, byggede købmanden i Manna, Lars Larsen her et " Sommerhus". Som børn husker jeg at vi legede med - og i - bækken. Engang var jeg faldet i et hul og mistede fodfæstet, Christian, Lars Larsens søn, der stod inde på bredden, hoppede ud og halede mig i land. Der var ingen større fare på færde, min uldne læggede nederdel havde samlet luft nok til at holde mig flydende, hvilket ikke forhindrede min Redningsmand i, hver gang vi senere i livet mødtes, at hævde, at han havde frelst mit liv. Det havde vi megen spas af. Han bar forøvrigt det maleriske øgenavn: Grev Knækæg, selvom det var daggamle kyllinger, han exporterede. Titlen, tror jeg, beroede på hans forkærlighed for Brd. Andersens skrædderkunst. Hans kone var bridge ekspert og spillede gerne med de mere kortglade medlemmer af vor familie. Gerda flyttede som pensionist til Saltum.

Samtidigt med far byggede dr.Fanøe fra København, i klitten nord for Pirupshvarre, et lille træhus med tjæret tag. Det var meget beskedent, et opholdsrum, et soveværelse og et køjerum til de tre børn. Der blev ulidelig varmt, når solen skinnede på det sorte tag, men så flyttede man køkkenaktiviteterne udenfor.

Børnene: Gregers, Vilhelm og Karen legede vi ikke med som små, selvom de var vores jævnaldrende, der var nok for langt mellem husene. Men som teen-agere drog vi i fællesskab til dans i Blokhus, hvor "Nordsøen" havde engageret en mand til at spille harmonika i Rullestuen. Det var jo nok så meningen, at man skulle gå over og nyde et eller andet på hotellet, men vi havde ingen penge og fik hverken vådt eller tørt, før vi gik hjem.

Dr. Fanøe var især kendt for sit "Frisæt", en slags kedeldragt i uldent "herretøj". Han barberede sig heller ikke i ferien, hvad der fik forkarlen på Vestrupgård til at foreslå ham som hjælp i roerne, engang han sad og hvilede sig i en grøft udenfor gården, før han gik ind til eftermiddags-kaffen.

Fru Fanøe kom jeg senere til at sætte stor pris på; hun elskede stedet, der havde en pragtfuld udsigt, både til søsiden og ind over dalen, men hverken hendes svigersøn eller de to svigerdøtre brød sig om det, så det blev solgt, efter hun nogle år havde boet der alene. Huset blev revet ned og erstattet med et mere moderne på det samme sted.

Kort efter far, byggede kornhandleren Konsul Hans Larsen et stenhus i halvanden etage, som meget hurtigt blev overtaget af sønnen, Christian Sommer Larsen ( senere kaldet Christian HYL, fordi hans forsøg på deres radio havde en skæbnesvanger indflydelse på vores. ).

Vist samme år, byggede Axel P.Jensen og Søster på Lien, også i sten og med stråtag. Stedet var nok Søsters valg: allerede som ung pige havde hun kørt sin lille jumbe fra Vestrupgård ned til det forladte teglværk under Lien for at bade fra stranden Jeg har for mit indre øje et dejligt billede af hende med det røde hår under en stor stråhat og med den lille gule hest som baggrund. Huset havde oprindeligt atelier og opholdsrum i den store stue, soveværelse i den lille. Kammeret bagved vår dels lokum (med adgang udefra) dels et lidt mislykket forsøg på en mini-veranda.

Som børn kom vi der kun, når vi var inviterede, men så var det til gengæld meget festligt. Vi kurede vores hvide lærreds-bukser grønne ned i den gamle lergrav. Søster bagte æbleskiver og lagde glasur på Rabarberkagen, mens Axel lavede bål. Det ku´ ikke være flottere.

Axel var mine pigedrømmes helt, og et af højdepunkterne i min tidligste ungdom var en kagetur til Blokhus . Jeg havde lovning på alle de kager, jeg kunne spise, og skulle sidde på stangen dertil ! .Hvordan jeg havde gjort mig fortjent til en sådan lykke, har jeg desværre glemt. Men det var en kærlighed, som aldrig rustede; til sin død var han en af mine bedste venner, og jeg vil altid huske lyden af hans rungende latter, som den dengang nåede op til mit værelse ovenpå.

Et portræt, han dengang malede af mig, blev ikke vellykket og lærredet genbrugt til noget andet, mens Hans´ og Grethes senere er foræret til familien; de hænger idag hos Else.

Sæsonens to vigtigste begivenheder var Generalforsamlingen og Løkkenturen. Den første var ganske vist en decideret voksen-affære, som ingen børn deltog i, men som der blev talt meget om, både før og efter, og så var man sikker på, at far ville komme til stranden, når man nærmede sig den sidste lørdag i Juli: datoen for den årlige generalforssamling i Grundejerforeningen for Saltum Strand. Denne var, såvidt jeg har forstået, foreningens egentlige og eneste formål . Man, d.v.s. Vestrupfolkene, Axels, Fanøes, Sommer Larsens, Manna Larsens og vore forældre samledes på badehotellet" Nordsøen " i Blokhus til det obligatoriske måltid: Hummer, stegt kylling og is, ledsaget af diverse drikkevarer og efterfulgt af et ubestemmeligt antal romtodyer; altsammen nødvendige ingredienser for at generalforsamlingen kunne få det tilsigtede kaotiske forløb. Overretten (Georg Rendbeck) ledede den efter alle kunstens regler, og man startede med at vælge en dirigent: hvet år en af de intetanende gæster, der var medbragt fra de forskellige huse. Alle gjorde deres bedste for at genere ham, hvergang han forsøgte at få ørenlyd- indtil han opgav ævret og lod sig afsætte. Man kunne synes, det var lidt grove løjer, men dirigenterne må vel have været kvikke nok til at bide fra sig, siden spøgen blev gentaget år efter år.

Løkkenturen var derimod klart en børnevenlig forestilling, hele udformningen var baseret på det faktum, at mor og børnene ikke kunne gå de 10 km., der skilte Rylereden fra det store kolde bord på Søndergårds Badehotel i Løkken .- Altså mobiliserede Axel sin nabo Lars Lien, der stillede med en fjælevogn foret med hø og forspændt med to små Nordbagger, der i skridtgang fulgtes med de spadserende, forat opsamle de trætte og de yngste årgange, der ikke kunne følge trop.

Jeg husker ikke Niels Rendbeck fra disse ture, han har nok passet sit arbejde derhjemme , men hans bror Christen spillede en meget aktiv rolle - han var god til børn..

Jeg tror ikke Fanøes var med og hellerikke Sommer Larsens, mens jeg tydeligt husker nogle sma Schouer, der nok lige var kommet hjem fra Frankrig og ikke rigtig kunne holde de to sprog ude fra hinanden, men badehotellets malerier studerede de med stor grundighed.

Et år fik turen et særlig dramatisk forløb. På vejen hjem observeredes lidt før Kvanbæk en ret stor genstand flydende i brændingen. De større børn soppede selvfølgelig ud og indbragte, med nogen besvær. en tung tønde der syntes at være fuld - af hvad ? Den var mærket med navnet på et engelsk bryggeri og det forjættende ord: "Porter", men det kunne jo også godt være vand, den var fuld af. Spørgsmålet kunne ikke afgøres på stående fod. Ved hjælp af et par planker blev tønden trillet op på vognen og fragtet til Rylereden, hvor vognen kørte et stykke op ad vejen. Der var ved vort kup den kedelige hage, at strandingsgods jo var offentlig eje, der skulle opsamles af Strandfogeden og oplagres indtil den årlige auktion. En usikker skæbne for et godt anker øl; det kunne risikere at blive tømt forinden, så hvorfor ikke lige så godt af de u-ærlige findere. Axel påtog sig det ansvarsfulde hverv, at slå spunsen af. Han anede ikke hvad han gik ind til. Tønden var jo blevet godt rystet, først af havets bølger og sidst af Lars Liens stive køretøj, så da der kom luft til, rejste der sig en geyser af skummende øl, hestene blev forskrækkede og satte vognen i gang, og da Søster trådte tilbage for ikke at blive kørt over, faldt hun baglæns ned ad klitten med benene i vejret. Axel viste sig som situationens herre, standsede ølstrømmen med en tommelfinger og holdt ud indtil der, af håndtaget på et sjippetov, var blevet fremstillet en slags hane eller spuns.. Hans hvide stadsbukser fik deres bekomst, men øllet var reddet. Den næste dag samledes strandfolket, med alt hvad der forefandtes af flasker, til den fælles aftapning. Lars Lien fik vist ikke meget af øllet, men blev medskyldig ved at køre det tømte anker hjem til sig selv . Det kunne med små midler omdannes til et par førsteklasses vaskebaljer. Manna Larsens var dem, der passede bedst på flaskerne. Vi drak den sidste hos Christian Bartholin for en halv snes år siden.

Historien minder mig om en anden, meget senere, og meget mindre dramatisk fangst. Far og jeg husker ikke hvor mange af hans poder gik tur på stranden, hvor de fandt en extra stor og svær fiskekasse. Den var vældig tung, så der måtte være noget i den. Måske bare sand, nej! der var noget, der bevægede sig i den. Da far fik kassen brækket op, viste det sig, at det var levende hummere. Også meget levende, for da de een for een var blevet lagt ud på stranden, pilede de af sted i alle retninger. De blev hurtigt indfangede. men da de var lagt pænt ved siden af hinanden, startede det mest pudsige væddeløb, man kan tænke sig. Det var selvfølgelig meget morsomt, men hurtigt rejste sig spørgsmålet om deres videre skæbne. Alle elskede kogt hummer, men ak! der stod navn på kassen, og der var telefon i huset. Vi var noget lange i ansigtet, da far fandt frem til fiskerens nummer og ringede ham op. Men det lysnede, da det fremgik af samtalen, at en tilsendt check på et meget rimeligt beløb kunne lovliggøre strandens største hummergilde.

Turen til Saltum var også en årlig tilbagevendende begivenhed ; den foregik til fods, oven i købet nødvendigvis ofte ad små stier, eller slet ingen. Efter Kampmanns kløft nåede man frem til et hjulspor, der svingede mod nord, (nu stien gennem roserne) for straks efter at gå stik øst(d.v.s. langs granerne), så holdt sporet op, og vi måtte gennem et meget moseagtigt terrain krydse os frem til Dommerborgvej, der også nærmest var et hjulspor. Gennem Fårup nåede vi frem til markerne nedenfor galgebakken, hvorfra vi fortsatte vest om Nols sø til vi nåede dr. Pedersens havegærde. Jeg husker den som en meget lang tur, men dr. Pedersen var alle anstrengelserne værd .

Far kendte ham fra Studentersamfundet i København, hvor de havde spillet kort sammen, og nu havde han, ved tilfældighedernes spil, truffet ham igen her i Saltum. Han var en lille tæt mand med et viltert, krøllet hår og små poliske øjne. Han havde en meget rap replik og sagde tingene meget ligeud, men så sjovt at folk morede sig og ikke blev fornærmede. Børnene var for små til at have nogen interesse. Hans kone var en frodig, evigt leende dame, som imponerede os ved at være det meste af en time om at lave kaffe ; det var dog uden større betydning, der var masser af gode sager i den store have.

Høbjergningen på Vestrupgård hører nok en senere tid til. Jeg husker os i al fald som teen-agere, sammen med Fanøerne, klavre op på hølæsset for at køre hjem til det veldækkede kaffebord i haven. Jeg synes også, mor var der sammen med Ane-Dorte; men det må først have været i bilens tid. Til Schous, husker jeg os gående med Else i legevognen.

Besøgene hos Christian Nørgård i Alstrup må også høre den lidt senere epoke til. Jeg husker specielt eet besøg. Vor vært, der var gammel ungkarl, havde en yngre, pæn husbestyrerinde, som sad med ved bordet. Hans replik: "Katrine, viis gæsterne dit nye gulduhr, du behøver ikke sige .hvem der har givet dig det." er aldrig blevet glemt. Næste år var de forøvrigt lovformeligt gift med hinanden. Sørgeligt nok, for Christian havde i flere år spøgt med, at jeg skulle arve gården, fordi han ingen børn havde. Han fik to, som Else stadig har forbindelse med; de skal være lige så storartede som forældrene.

I de første år var det Walsted fra Fårup, der havde opsyn med huset. Hans rapport efter et uvejr: "Rylereden slap med skrækken." var undertegnet: "Med hilsen fra hjem til hjem" som jeg dengang fandt meget rørende, men som jeg senere har fået at vide er, eller var, den gængse formel. Vi besøgte hinanden een gang hver sommer. Om deres udflugt til stranden husker jeg faktisk ikke andet end hans udseende. Ovenpå hovedet havde han en fedtknude, som det var lidt svært at holde øjnene fra, hans skjorte var en "klipfisk", og det sorte Serges -tøj, som han i dagens anledning var iført, medførte en umiskendelig duft af mølpose.

Om vores ture til Fårup, husker jeg, at det var lidt svært at finde frem til gården, og at vi, engang da vi spurgte os for, fik det kryptiske råd "at gå østen om Jens Peters brogede ko" Selve besøget faldt i to afdelinger. Føst et umådelig velforsynet Kaffebord; jeg husker kun mængden af kagesorter og værtindens venlige: "Ta´jen, iin den resser nar." Så skulle vi "Skååt" i laden. Det bestod hovedsagelig i at gynge på en luge,der var hængt op i taget med et par tove. Den kunne gynge både højt og skævt, jeg mener det ville have kunnet koste os om ikke liv så lemmer, hvis der ikke havde ligget et bjerg af hø under den. Jeg var i al fald hunderæd.

Latinskolen i Århus. 1918 - 1922

Klassekammeraterne: Grete Bang. Viggo Bruhn. Breum. Ernst Ribert, Valdemar Kruse, Højlund Carlsen, Thygesen, Ebba Hjort, Knud Kock, Claes Birk, Tage Dybdahl, Bent Ørum Petersen, Ole Borck, Arne Stamp, Laurits Schrøder, Ellen Margrete Lawets, Karen Dahl, Etty Hjort-Lorentsen, Jonna Fridericia, Åse Selmer, Minna Mondrup.

Nogle og tyve drenge og piger. De sidste en ret ny art af allumner i den ældgamle institution. På Metropolitanskolen i København kom Hans i 1924 til at gå i klasse med den første pige, der bestemt ikke var særlig populær. men den slags var der, hos os, ikke noget tilbage af, selvom man holdt fast ved mange af de gamle ritualer

Der blev holdt Majfest med afsyngelse af Morten Børups Majvise, på latin naturligvis, og studenterne gik til eksamen iført kjole og hvidt, i alt fald det første år, jeg gik der. Skoleballet var selvfølgelig af nyere dato, men også her holdt man fast ved gamle skikke. Der var balkort, som blev uddelt en uge før og det blev indledt med en Pollonaise, en defilering af alle skolens elever, derefter både lancier og forskellige runddanse.

Forholdet mellem drengene og pigerne var meget kammeratligt, man legede dog ikke sammen i frikvarterene, drengene sloges så voldsomt, som Knøv, inspektor Knudsen, nu tillod det. Kun i snevejr en organiseret kamp mellem to partier, hvor også pigerne deltog. I almindelighed spadserede de omking, to og to. Først i fjerde mellem var der et begyndende kispusseri mellem kønnene. Mærkværdigvis holdt ikke mindre end to af disse gymnasie sværmerier. Åse Selmer og Arne Stamp, ligesom Jonna Friedericia og Valdemar Kruse sammen til deres dages ende.

I mellemskoletiden havde de fleste vist een særlig veninde og kom sammen med et par stykker mere lejlighedsvis. Ingen af mine klassekammerater fra mellemskolen var sluppet ind, så jeg kendte ingen på forhånd. Eleverne var rekruterede fra hele amtet. Marselisborg Gymnasiet var kommunalt og optog ikke omegnens ansøgere.

Hvad der gjorde Åse til min særlige ven, aner jeg ikke. Vi var kammerater, trivedes i hinandens selskab, læste de samme bøger fra skolens ugentlige udbud og diskuterede handlings-forløbet, -deres litterære kvaliteter var vi ikke nået til endnu. Heller ikke politik. Hendes far var dommer, så socialt stod vi nok på samme plan, men tonen i det Selmerske hus var betydelig mere konventionel end i mit. Jeg husker hendes mors replik til stuepigen. som hun havde ringet på. "Så kan De godt tage Civildommerens kop ud."

Karens forældre havde en købmandshandel i Sorring, hvor der var meget dårlige forbindelser til Århus, så de havde fået hende i pension hos Dr. Fridericia, hvor hun forøvrigt blev boende, til hun blev student, selvom Jonna ikke kom i Gymnasiet. Karen var nok mere moden, måske lidt ældre end os andre og givet bedre begavet. Hun var meget populær ikke mindst efter hun havde inviteret hele klassen på en pinsetur til Sorring. Det var mellemskoletidens store begivenhed. Alle drengene inkvarteret på et stort loft og pigerne rundt omkring i det store hus.

Særligt spændende var et besøg hos den stedlige, senere ret kendte pottemager, hvor vi ovenikøbet fik lov til at forsøge os med drejehjulet. For mit vedkommende med et meget ynkeligt resultat. Om de andres var bedre, husker jeg ikke. Kun de mange lersprøjt der landede rundt omkring, hvor de ikke skulle have været. Naturligvis måtte vi hilse pinsesolen godmorgen på en høj i nabolaget og udkæmpe diverse sportskonkurencer med højdepunkt i en fodboldkamp drenge contra piger, hvor vi selvfølgelig led et forsmædeligt nederlag.

Både Åse og Jonna mødte jeg lejlighedsvis senere, særlig i de første studieår, men noget livslangt venskab blev det ikke til. Karen mødte jeg igen på Christianshavn efter at vi begge var gift, men den historie gemmer jeg til senere.

Lærerne var stort set de samme som gymnasieklassernes. Vi begyndte med at have Rektor i Dansk, sådan set en meget god ide, set fra hans side. Han lærte straks de nye elever at kende. Der var blot den hage ved det, at han var klassisk filolog og ikke kendte meget til nyere sprog, så vi analyserede dansk, som om det var latin, forøvrigt meget nyttigt også for Tysk, som vi lige var begynt på. Hans kone, Rektorsken, svarede slet ikke til sit øgenavn. Tværtimod var hun i byens damekredse kendt for sin skrappe replik: "Han tog mig, fordi han troede, at jeg var rig, jeg tog ham, fordi jeg troede, han var klog. Vi tog fejl begge to.”

Jeg blev meget overrasket over den gavmilde levering af øretæver til drengene i klassen, ikke bare for dårlig opførsel men også for forkerte svar. Jeg husker, at jeg fandt det bundkomisk, når den lille frøken Poulsen ligesom måtte tage tilløb for at lange et brød af en fjerde mellemer en på kassen De gjorde vist ikke særlig ondt, var nok nærmest en slags demonstration af, hvem der havde magten. Ingen tænkte på muligheden af at gøre indsigelser. Heller ikke når vores mere raffinerede tysklærer nev pigerne i enden eller løftede drengene i en hårtot. (.Jeg har senere hørt, at han i gymnasiet var en fortrinlig og meget vellidt historie lærer) Mathis havde for vane at smide kridtstumper efter mindre opmærksomme elever. En gang greb han sit nøglebundt, der lå foran ham på katederet. og smed det efter en elev, der heldigvis havde åndsnærværelse nok til at holde sit atlas op, så det ikke ramte ham. Den ret hidsige V.R. var almindelig afholdt, så alle tog det med et grin, da han engang med egen hånd smed en dreng udenfor med det resultat, at glasruden i døren splintredes og fløj omkring.

Af undervisningen husker jeg kun, at han viste os en radio, mit livs første. Hvad det skulle udvikle sig til, havde hverken han eller vi fantasi til at forestille sig.

Jeg tror nærmest det var af kedsomhed, at vi en gang rottede os sammen og til hvert bord indkøbte en ballon, der på et givent signal blev sluppet løs midt i engelsktimen. Frøken Pouisen var ikke den, der havde humoristisk sans til at goutere den slags vittigheder, så Rektor blev tilkaldt. Han tog situationen i stiv arm, så sig lidt omkring. "Jeg vil blot gøre opmærksom på, at dette ikke er noget forlystelsesetablisement." Gjorde omkring og forsvandt uden yderlige kommentarer.

Særlig muntert gik det til i de såkaldte sangtimer, specielt i den ugenlige sammensang, hvor situationen blev så uoverskuelig for den arme sanglærer, at inspektor blev fast tilknyttet. Nogen egentlig undervisning, tror jeg ikke, det blev til. For mit eget vedkommmmende havde det nok ingen større betydning, jeg har altid sunget så falsk, at jeg selv kunne høre det og aldrig fæstet lid til Minna Hess´ teori, at hvis man kan kende dørklokken fra telefonen, kan man lære at synge.

Tegneundervisningen var noget for sig, d.v.s. for pigernes vedkommende var den simpelthen strøget af skemaet til fordel for håndarbejdet, som man øjensynlig ikke kunne undvære. En tegnekarakter skulle vi jo have til mellemkoleeksamen, men undervisningen kom man let og elegant udenom ved i slutningen af 4. mellem at give os en time til at tegne en til formålet opstillet stærekasse. Resultatet blev så bedømt af drengenes tegnelærer. Jeg, der aldrig har kunnet tegne, fik en høj karakter, mens en pige, der notorisk havde et pænt lille talent kun fik "godt", men det tog alle stort på. (Johannes påstod også, at alle kunne lære at tegne, omend selvfølgelig ikke at blive kunstnere.)

I håndarbejdstimerne forfærdigede vi diverse ubrugelige genstande. Jeg husker en strømpe i hæsligt, brunt krigsgarn, en broderet hvid bomuldskjole, der kunne passe et 4års barn og et par bukser med tunger, som ingen teenager, heller ikke dengang, ville drømme om at iføre sig,.

I det store og hele var jeg meget tilfreds med skolen. med lærerne og kammeraterne. Alt var jo nyt og spændende, så det kunne ikke gå for stærkt. Det var bare om at komme i gang.

Ved sammenlægningen af de to lejligheder var "Overpost-inspektoratet" kommet til at ligge midt i vores lejlighed, så at jeg måtte gå igennem et af kontorerne for at komme ind i mit værelse, det gamle soveværelse, for enden af den lange gang. Det gav mig en herlig mulighed for at smutte ind og snakke med kontoristen. Ellen Græpel, der trods aldersforskellen blev min bedste veninde og eneste fortrolige.

Et venskab der holdt trods adskillelsen ved forflyttelsen til København. Hun var en varm og glad sjæl, som lyste godt op i det tørre kontor, der overvågedes af den noget stramme fuldmægtig Østergård.

En dag, da han ikke var til stede, var frk.Græpel af uforklarlige årsager kommet op at stå på kopimaskinen, hvad de mandlige assistenter selvfølgelig benyttede til at "støtte" hende på alle måder, da far pludselig kom ind ad døren. Hendes "Gudskelov det ikke var fuldmægtigen".siger lidt om begge de herrer. Hun blev senere gift med en af støtterne. O.K. Rørsted, Postmester i Viborg.

Sommerferierne tilbragte vi stadigvæk i Rylereden, hvor vi jo havde alle muligheder for at komme i vandet men ikke for at svømme, så hele flokken med Frøkenen i Spidsen blev sendt til svømmeundervisning på en badeanstalt ude på Riisskovkanten. Det gik ret hurtigt for mig, så jeg blev sluppet løs uden korkbælte og uden sele, desværre med det resultat at der pludselig gik pånik i mig og jeg gav mig til at skrige i stedet for at svømme. Lærerinden hoppede i og fik mig hurtigt op på broen, men jeg mistede ligesom lysten og er aldrig blevet nogen god svømmer, selvom jeg dengang lærte både at springe i fra vippen og at dykke .

.Jeg husker ikke de andres bedrifter på badeanstalten, kun at Else havde samme mistillids forhold til vand som til hunde.

Grete valgte en anden måde at sætte sit unge liv på spil. Hun klatrede op i et træ, hvor en grenstump rev en dyb flænge i hendes arm, da en gren knækked , og hun rutchede ned. Hun skreg ikke , heller ikke da mor i badeværelset rensede såret, men jeg kastede op ved synet af det blodige kød.

I vores første barndom satte Verdenskrigen selvfølgelig sine spor. Vi sultede ikke, men kosten var præget af den almindelige mangel, rugbrød og kartofler var hoved ingredienserne. Det pyntede ikke på menuen, da en tilsendt sæk kartofler kom til at rejse sammen med en lidt utæt dunk petroleum. De voksne syntes næsten ikke, det kunne smages så der hjalp ingen kære mor. Morgenens.Øllebrød var ikke just nogen lækkerbidsken, når der hverken kom sukker eller fløde i. Kogt saltet fårekød vakte heller ikke.begejstring

Den største begivenhed i Århus-tiden var selvfølgelig genforeningen. Far var blevet udnævnt til Kommisær for at ordne det sønderjydske postvæsens overdragelse til Danmark og var i den anledning blevet installeret i en villa i Åbenrå sammen med et par andre danske embedsmænd og en husholderske og var med til alle festlighederne, dog ikke ridtet på den hvide hest.

Til embedet hørte også en bil og en chaufør, så der var mulighed for at komme rundt omkring i det nye land. Til Slusen med udsigt over det flade vand, så forskelligt fra vores kendte Vesterhav, til Tønder hvor vi dog ikke kom ind på Shackenborg, selvom Far var blevet ven med greven og senere kom der på jagtture. Løgumkloster kom vi igennem men fik kun lige et kig, lige som Sønderborg. som vi dog genså ved kongemodtagelsen på havnen, hvor vi som den kommiteredes børn havde fået plads i første parket.Den lille Else var nok blevet urolig uder den lange ventetid, i al fald tiltrak hun sig forsvarsminister Klaus Berntsens opmærksomhed. Han trak sit ur op af lommen og viste hende 12 tegnet. "Nu skal du bare se, hvad der sker, når viseren kommer dertil." Det var nu snarere høre, for på slaget bragede en kanon salut i ørene på os. Og så blev ialtfald jeg godt forskrækket.

Det allerfestligste var nok køreturen fra Åbenrå til Dybbøl. Vejret var fint, strålende sol. Overalt kom der blomstersmykkede vogne, med folk, der syngende svingede med de udsprungne bøgegrene til hilsen. På bankerne myldrede det med festklædte, der ventede på den store begivenhed: De hvidklædte kvinders overrækkelse af det store Dannebrog. Det hele var meget gribende, og det ødelagde ikke stemningen, at de mange mennesker og de store afstande, der blev mellem bankerne, gjorde afsyngelsen af fædrelandssangene aldeles kaotisk.

Helt i takt med sangene var min påklædning. Selvfølgelig skulle jeg have min fineste kjole på, hvidt tyl men ak og ve! også de gule fedtlædersstøvler. Som mange andre efter de hårde vintre med dårlig ernæring havde jeg frost i tæerne og ingen mulighed for at være i de hvide sommersko. Selvfølgelig var jeg frygtelig flov over min upassende påklædning men trøstede mig med , at der var så meget andet at se på

Jeg har et meget utydeligt billede både af det sagnomspundene "Folkehjem" og villa "Karpedam", hvor far boede, men tydeligt af deres husholderske den kedsommeligt udseende Kate. Måske på grund af følgende historie. En aften efter middagen, da de herrer helligede sig aviserne og de sønderjydske kaffepuncher, kom Kate, der var blevet færdig i Køkkenregionerne, ind i stuen, gik hen til far og sagde halvhøjt, men dog ganske tydeligt, "Nu vil jeg søge sengeleje!"Om far skulle underrettes om hendes planer for natten, eller hendes mangel på dansk-kundskaber forhindrede hende i at udtrykke sig mere enkelt, får stå hen. De herrer morede sig i alt fald, og historien cirkulerede hurtigt i distriktet.

En anden skelsættende begivenhed var mere personlig end genforeningen, min konfirmation, der kom til at betyde meget for mig.

Den ærværdige, hvidhårede Stiftprovst Lindhardt havde en vældig udstråling, og kunne nok have overbevist mig om hvad som helst. Hvordan det end var, lukkede han op for et åndernes rige, som. indtil da havde været et lukket land. Vi havde lært at bede aftenbøn, når vi var kommet i seng, og at synge julesalmer. I de første klasser på skolen havde jeg været begejstret over alle de spændende historier, som en elskelig religionslærer fortalte. Både det lille forladte Mosesbarn og den kæmpestærke Goliat kaldte på følelserne, men det var ligesom Vorherre forsvandt i skyerne, og den uinteresserede lærer, vi havde i mellemskolen, var ikke den, der tændte troens lys. Så stiftprovstens forkyndelse var noget af en åbenbaring,( som i tidens løb forandrede sig til en almen interesse for religionshistorie.)

Undervisningen fandt sted i skoletiden i Stiftprovstens bolig, der ligesom skolen lå på Kystvejen måske 5 minutters gang derfra. Af uransagelige årsager havde ingen på skolen gransket i stiftprovstens timeplan, så der var rige muligheder for at udvide turen ud på havnen, rundt om købmand Jaster eller til bageren i Mejlgade.(Jeg husker vores forargelse, da konditorkagerne steg fra 5.til 1o øre.) Pointen var, at ingen kom for tidligt tilbage, det hændte aldrig. Vi var ikke så mange, størstedelen af klassen må have søgt andre præster.

Her i 4.mellem begyndte nok lidt fiflerier blandt klassens mere avancerede. Nogen blandt pigerne havde fundet på, at vi skulle prente vores foretrukne drengs forbogstaver på et skjult sted på kroppen. Jeg havde ikke nogen flirt, det var jeg slet ikke nået til at interessere mig for, men jeg var fejg nok til ikke at ville skille mig ud og skrev en af klassens drenges. De blev forevist de indviede på skolegårdens pige -toilet. Jeg havde ikke engang fantasi til at opfinde en ukendt bejler.

Søndagene stod i familiens tegn, d.v.s. fars. Det var næsten den eneste dag, hvor han havde mulighed for at være sammen med os, men den blev også udnyttet. Efter frokosten når vejret var til det, startede vi ud i naturen. Sommetider ret langt , fortrinsvis i retning af Marselisborg. Riisskov kendte vi ligesom for godt fra dagligdagen, og så stank der af løg hele foråret. Den anden retning var noget helt andet. Dér var jo også muligheden for at begynde med en sporvognstur. Fra domkirken og helt ud til remisen. Friheden var dengang ikke noget Mini Tivoli, men blot et mere friseret stykke af skoven, så vi foretrak i regelen Strandvejen ud til Varna, hvorfra turen gik videre gennem højskoven, om foråret et tæppe af Anemoner med grønne øer af Skovmærkeland. Hvis kræfterne slog til måske ad stien langs kysten til Silistria, et gammelt traktørsted halvvejs til Ørnereden. Hvor eller hvornår der blev gjort holdt, stod altid i det uvisse. Om den stod på gul sodavand med kage til, eller det skulle være is, fik vi selv lov at bestemme. I forbindelse med Elses fødsel havde mor fået en årebetændelse, der forhindrede hende i at gå ret langt , så hun var aldrig med. Det dårlige ben generede hende hele livet, forhindrede hende i at drive nogen form for sport. Jeg spørger mig selv, om det var det der gjorde, at vi børn ikke kom i gang med f.eks tennis før vi blev voksne. Skøjteløb var også problematisk, når der ikke var nogen til at støtte de første forsøg. Den nærmeste skøjtemulighed var den lille sø i Friheden. Der var en lang tur derud på en kort vinterdag, og en sporvognsbillet til 1o øre var altfor dyr, så det blev aldrig rigtig til noget.

Men spille klaver var noget en ung pige af borgerskabet måtte lære, gehør eller ej. Så jeg fik en efter sigende udmærket lærerinde, selvom hun var kostbar. Da hun afslørede, hvor umusikalsk jeg var, blev jeg flyttet til frk.Alstrup, der så kom hjem og spillede med de

store. Men det blev aldrig blev til noget rigtigt.

Jeg prøver at huske familien på det tidspunkt, da vi flyttede fra Århus. Hvordan så vi ud? Far havde lagt sig ud, var blevet for tyk, så for at pynte på silhuetten gik han regelmæssigt i Dampbadet, der lå i en lav bygning ved anlægget, nogle huse længere henne ad gaden. Det hjalp, men dog ikke så meget, at han kunne arve generaldirektør Kiørboes galauniform, han måtte nøjes med broderierne.

Mor kan jeg huske iført en sort hat med abehår på skyggen; så stor, at fløjdøren til spisestuen måtte lukkes op for at hun kunne komme igennem. For een gangs skyld havde hun købt sig en fransk modelkjole i gylden natursilke med nogle meget rafinerede perlebroderede ornamenter på blusen. Jeg syntes, det var en knippelfin ide, men den blev ikke gentaget. Tøj interesserede hende øjensymlig ikke. Hun havde ingen forstand på at klæ sig. Først da hun på sine gamle dage kom i hænderne på fru Ståhl, viste det sig, at hun kunne komme til at se virkelig flot ud. Det kan næppe have været for at spare penge. Renterne af sin arv disponerede hun over, (påklædnings-penge for hende og børnene), en ganske pæn sum, men den blev måske brugt til at stoppe et hul i det almindelige husholdningsbudget. Forøvrigt interesserede hun sig dog så meget for sit udseende, at hun engang lod sit hår farve. Det blev desværre mere grønt end sort, så operationen blev aldrig gentaget.

Jeg har nok også været utilfreds med min egen påklædning, i al fald syede jeg for første gang selv en kjole. Meget enkelt i et

smukt ternet bomuldsstof i flere farver. Den blev heldigvis så vellykket, at jeg fortsatte og i årenes løb havde megen fornøjelse af at sy selv.

Hans lignede Morfar med meget store blå øjne og et tæt , lokket hår , som jeg ikke var langt fra at misunde ham, Hvad skal en dreng med en sådan fordel? Vi så ikke meget til ham, fritiden tilbragte han med sin ven Børge Melchiorsen på Galgebakken, hvor de spillede fodbold.

Da Grethe var mindre, havde hun haft nogle mærkelige anfald. Hvis et eller andet var gået hende imod, kunne hun smide sig ned på gulvet og ”gøre sig vanskelig”. (Jeg kan ikke lade være med at sammenligne dem med Mettes epilepsi agtige anfald) De forskrækkede mor så meget, at det blev forbudt at drille hende , så hun kunne te sig, som hun ville, uden at få svar på tiltale. Naturligvis var det særlig morsomt at lade det gå ud over mig: den store, så det gjorde hun. At det blev ved gennem årene, kan jeg takke mig selv for, om jeg var for fejg eller for skikkelig, ved jeg ikke. Grethe fik jo ikke noget nemt liv, men her de sidste år i Århus havde hun en god tid Hun var sød og sjov, meget populær, også blandt de voksne. O.K. kunne slet ikke stå for hedes rappe replik. Hun kom ofte hos lektor og forfatter Olaf Hansens, som boede i nabolaget. Der blev blandt andet spillet dukketeater, hvad hun dog ikke forsøgte at indføre på hjemmebane. Af udseende var hun en lang ranglet tøs, så mager at hun blev sat på en flødekur, et par lange daskende fletninger, og helt dominerende et par spillende grønlige øjne.

Else var den lille, efter søskendenes mening lidt forkælede efternøler. Grethe kaldte hende mors Chokoladefår, Sukkerlam var ligesom ikke stærkt nok. Det nære forhold mellem hende og Grethe hører en anden tid til. Jeg husker hende som en fornuftig, lidt forsigtig pige, der ikke gav sig af med noget så farligt som hunde, eller så koldt som et vesterhavsbad.

Sædvanligvis kom vi ret godt ud af det med hinanden, jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har været oppe at slås, men selvfølgelig var vi ikke altid enige. Loyale, men kyssen og krammen, som man kan se mellem søskende, var der ikke tale om. Jeg tror heller aldrig, jeg har set vores forældre kysse hinanden. Det er muligt, at man var mere blufærdig dengang, end man er idag, at man viste sine følelser mindre. De var meget forskellige af gemyt, bestemt ikke altid enige om børnenes opdragelse, hvad man ikke kunne undgå at mærke, men det kom aldrig til udtryk. Vi kunne godt spare os for at plage. Det var utænkeligt, at en af dem skulle omstøde den andens afgørelse.

København - Gymnasiet.

Flytningen til København blev på mange måder en revolution. Ikke bare en ny by men også en anderledes bolig, en anderledes skole og ingen af de gamle venner.

Det var jo godt nok at blive forfremmet, at blive post- og telegrafvæsenets generaldirektør. Men ak og ve! Det nye embede indebar ingen tjenestebolig, og boligmarkedet var så stramt som nogensinde. Der var jo ingen mulighed for at efterlade familien i den gamle tje nestebolig i Århus til der blev fundet een i København, så far måtte tage mod tilbudet om at få overladt nogle tilfældige kontorlokaler i postvæsenets hovedbygning i Tietgensgade for at få tag over hovedet.

Det blev ikke til nogen egentlig lejlighed. To store stuer i tilknytning til fars kontor på 1.sal og på kvisten en række rum, hvor der var mulighed for at indrette et meget stort køkken og et udmærket badeværelse. De lå ikke engang direkte ovenover men var adskilt med en lang gang og to døre, der var låst efter kontortid. Det blev til seks værelser af forskellig størrelse (med forhøjninger i nogle af dem for at komme op til mansardens vinduer )og tre-fire trappetrin midt i for at bringe rummene i samme niveau. Det blev selvfølgelig til at vi levede ovenpå og kun brugte stuerne efter middagen, og når der var gæster. Der var masser af plads, og så var det jo midlertidigt. At det skulle komme til at vare 3-4 år, regnede ingen med.

Personlig var jeg bare henrykt over at få et helt stort værelse for mig selv og, som en overraskelse, med nye hvidmalede møbler. En sofa lavet efter bedstefars slagbænk, to stole, en bogreol og et lille ovalt bord. Foruden den indbyggede seng på siden af forhøjningen

Far og mor delte et stort godt soveværelse og beholdt de gamle maghonie møbler fra deres første lejlighed med dobbeltseng og toiletbord efter god gammel skik. Men ved siden af spisestuen fik mor sin private lillestue, som dog ikke var mere privat end at vi alle drak the der, når vi kom hjem fra skole og hun havde afsluttet sine indkøb. Der må nok have været lidt tilfældigt møbleret. Herreværelsets og dagligstuens møbler, også de gamle maghoniemøbler, som far havde købt i Åbenrå, var anbragt i stuerne på første sal, hvortil der blev blev købt to store "ægte" tæpper. Det ene har jeg endnu, mens det andet, som heller ikke var særlig kønt, blev solgt, da far døde. Mors silkebetrukne "Rokoko" møbler, som Else senere fik, blev først anskaffet til Hellerup lejligheden.

Spisestuens møbler var efter min menig meget pænere end dem, de blev skiftet ud med. Men de var ganske lette og fyldte ikke meget i det store rum, så mine forældre lod sig friste til, af nogle bekendte, at købe nogle meget masive, udskårne egetræs møbler, som sådan set påssede bedre. Det var fint snedkerarbejde. At de var tunge og klodsede., fandt jeg først ud af meget senere.

Anna (”Peter”), der selvfølgelig var flyttet med, fik et stort værelse til sine egne ting ved siden af anretterværelset, mens stuepigen blev indlogeret i et mindre rum i den anden ende af lejligheden. Jeg ved ikke, om der var andre end de to damer, der tænkte på de enorme afstande, der blev overalt. Det vanvittige i hver aften klokken 9. at slæbe en mægtig anretning nedad trapper og henad lange gange for at servere the for far, mor og de to store. Det var i al fald ikke mig.

Skoleskift.

"Hvilke skoler skal jeg sende mine børn i?" spurgte far sin ven Jørgen Bergsøe. "Ja for drengens vedkommende er det meget nemt: Metropolitanskolen. Den er ligefrem forpligtet til at modtage forflyttede embesmænds sønner." Om den nu også var den bedste, kom ikke på tale, det gik man bare ud fra. "For pigerne er der jo Frøken Zahles, men den er nok for snobbet. Jeg tror din efterfølgers datter, Erna Broge, gik på Karen Kjærs, så mon ikke det var noget. Der må jo være en plads ledig i gymnasiet og der er også underskole, så de kan komme på samme skole alle tre.”

For Hans vedkommende tror jeg ikke, det betød noget. at der ikke var nogen piger. Det kom der forøvrigt, jeg tror året efter, da han var i 1.g. Drengene var sure og nærmest uvenlige overfor Olga, men stemningen skiftede det følgende år, da der kom en køn og smart pige i den ny 1.g. Hun blev uhyre popuiær, for ikke at sige tilbedt og forkælet.

Jeg ankom til Karen Kjærs skole i Gartnergade med mit melllemskoleeksamens bevis og blev meget forbavset over at blive sendt op på 3.sal til en prøve. Det viste sig at blive en samtale over en Blicher tekst med en meget sympatisk ældre dansklærer. Vi snakkede om løst og fast, meget hyggeligt, så da han sagde Tak! hoppede jeg muntert ned ad trappen. Da jeg var nået ned, lød en myndig stemme oppe fra. "Kom herop!" Det gjorde jeg selvfølgelig, omend i mere moderat tempo, og blev modtaget med et: "Sådan går en ung dame ikke ned ad en trappe”. Det viste sig, at der var adskillige ting, som en ung dame ikke gjorde, som f.ex. at gå over gaden uden hat og handsker, hvis man skulle låne købmandens telefon for at ringe hjem, -den eneste lovlige grund man kunne have til at forlade skolens enemærker mellem 8 og 2. I forhuset, gymnasiets hjemsted, var der en permanent vagt, men hvis man var meget fræk, var der en mulighed for at komme i kontakt med omverdenen, in casu bageren, via et kældervindue ud til Gartnergade. Så dristig var jeg aldrig, men beundrede de mere foretagsomme og spiste gerne med af byttet.

Jeg havde været lidt nervøs ved udsigten til som en fremmed at komme ind i en klasse, der havde gået sammen fra 1. klasse, men det viste sig, at flere havde en fortid i det kommunale skolevæsen, og at den oprindelige kerne var meget åben og tog venligt imod de nye. Skellet kom nærmere til at gå mellem matematikerne og de sproglige, som jo ikke læste alle fag sammen.

Erna Broges gamle klassekam-merater, Vibeke Marcussen og Ella Durloe, tog sig pænt af mig, og året efter kom Erna tilbage, da hendes far pludselig døde. Vi fire sad sammen og holdt sammen på skolen, men kom ikke meget i hinandens hjem, boede også i hver sin ende af byen. Åse Kiørboe og Agnete Ellebye kom jeg nok særlig sammen med,. efter vi var begyndt på universitetet.

Lærerne var jeg stort set meget tilfreds med, det morede mig simpelthen at lære, men de nye fag var selvfølgelig de mest spændende. Skolen var en gammel pigeskole, som først nu var ved at blive overtaget af staten, og kørte efter den gamle opskrift med en 10. Klasse, en såkaldt hvileklasse. De unge damer måtte ikke overanstrenges, så de måtte have et extra år for at komme på højde med drengene. Pigerne i min klasse var gennemgående et år ældre end jeg, uden at det syntes at gøre nogen større forskel. Men de havde allerede læst fransk i to år! Det måtte der jo gøres noget ved og det blev straks arrangeret at jeg deltog i fransktimerne, men ved siden af fik jeg tre gange om ugen extrahjæp efter skoletid hos en udgået elev, der ganske vist ingen særlig uddannelse havde, men som havde det store fortrin at bo lige om hjørnet. Det varede et par måneder, så blev jeg erklæret på niveau med klassen, hvad enten det skyldtes hendes evner og min iver eller måske min mors ulyst til en extra udgift. Hvorom alting er, så gik det da nogenlunde, selvom klassen blev undervist af diverse vikarer, et par pæne ældre damer, der måske godt kunne fransk, men som ikke havde særlige evner til at vække interesse for faget. Den havde jeg og desuden en far, der godt ville hjælpe, hvis det kneb. Efterhånden havde jeg dårligt nok tid til hans indsats, han var for grundig. På et lidt senere tidspunkt havde jeg stort udbytte af at være "sleeping partner" i fars fransktimer med en indfødt lærerinde.

Den af lærerne, jeg satte størst pris på, var lektor Nørballe, der underviste i Engelsk. Det var ikke sådan, at vi blev særlig dygtige, tværtimod. En vikar, som vi havde et par måneder, syntes, at vi var helt umulige, og de første opgaver, jeg afleverede på universitetet havde, da de var rettede, en fæl lighed med Stockholms blodbad. Men hele ånden i hans undervisning var alverdens røde rettelser værd. Han var en helt igenem musisk person, med en solid viden på mange forskellige felter. De vægtige tekster, han havde valgt, brugte han,ved sammenligninger med andre kunstgrene, til at bringe sammenhænge i tid og rum. Jeg er ham umådelig taknemlig.

Dansklæreren var også både velbegavet og venlig, men nok ikke så alsidigt orienteret. Historielæreren fru Eriksen var en ret strix dame, hun havde sine egne meninger og brød sig ikke om diskussioner. Jeg husker hendes spotske mine, da vi var nået til samtidens Danmark og den moderne kunst. “Studie i rødt. Hønsemotiv!” Så var der sagt, hvad der var at sige om hele det moderne gennembrud omkring første verdenskrig. Jeg tænker ofte på hende , når jeg går forbi den studie til billedet, som Scharff senere forærede mig. Vi forfulgte ikke temaer, men læste om lande mere end perioder, med masser af navne og årstal, bestemt ikke min stærke side, men jeg fik fine karakterer, vandt endog en kæmpe Bismarcksklump, der engang var udlovet i præmie, fordi jeg havde lavet mig en oversigt med en række kolonner, hvor begivenhederne var indtegnede, så samtidige kom til at stå i højde med hinanden.

.Vi havde hende også i oldtidskundskab. Olympia og Antigone kan vist ikke ødelægges, og selv den bedste analyse vil ikke kunne overgå selve oplevelsen. Det første møde med antikken. "Oh! søster min Ismene, os har fælles sorg forenet".

En anden nyhed var naturfag. Det dækkede Geologi, Biologi og Kemi, jeg husker ikke i hvilken orden. Det mest spændende var Geologien, det optog mig meget, efter mors mening for meget. "Skal du vende hver sten?" når jeg på søndagsturen blev for længe ude i en mark, mens der blev spist frokost ved vejkanten. Vores lærer, Sofie Petersen var en kendt figur i samtidens presse. Hun deltog i forskellige ekspeditioner til fjerne steder, skrev artikler og holdt foredrag. Danmarks Sofie. Hun så farligt ud i tøjet. Den samme grove nederdel og lange vindjakke af ubestemmelig kulør, året rundt. Man sagde, hun holdt mus i lommerne. Det kunne godt være sandt, det var i al fald ikke renseriet, der forstyrrede idylen. Jeg har dog kun set een enkelt skruptudse, der var helt stiv, da den blev halet op af lommen. Hun var både elsket og hadet, jeg kunne nu godt lide hende og hendes ligefremme facon. Som den eneste af lærerne inviterede hun hele klassen til the hjemme hos sig selv i en smukt møbleret lejlighed oven over Mineralogisk Museum, hvor hun formodentlig havde en eller anden stilling. Jeg syntes, det var en god ide, som jeg efterlignede, da jeg selv blev lærer.

Den af lærerne, som jeg brød mig mindst om var latinlæreren Laurids Høegh. Ikke på grund af hans undervisning, den var vist hverken værre eller bedre end andres, men dels var der noget friskfyragtigt ved hans væsen, som virkede falsk og så var han simpelthen ond mod de svage elever. ”Nu har også Inger Marie forstået det. Så kan vi godt gå videre." Idag kan jeg ikke forstå, hvorfor ingen gjorde oprør.

På et enkelt punkt var skolen på forkant med udviklingen. Der blev arangeret klassebesøg på forskellige institutioner. Blandt andet en geologitur til Kullen med et besøg i en jernmine i nærheden.Jeg har endnu i kroppen den modbydelige fornemmelse af at være spærret inde og måske blive kørt over af det lille grubetog, der kørte så forbandet nær ved væggen. Hvor måtte det være rædselsfuldt at arbejde en hel dag dernede

En anden tur var et besøg på en chocoladefabrik. Et stort lyst lokale men fyldt af en sødlig lugt og larmen af to rækker hakkende maskiner, betjent af ligeså mange ganske unge piger. To, måske tre bevægelser med hænder og fødder, igen og igen. Hvordan skulle man holde til 8 timer uden at blive vanvittig? Måske var det fordi det var vore jævnalrende, der lagde ryg til foretagendet, at det gjorde så stærkt indtryk. Om ikke før så her forstod jeg, hvor priviligerede vi var, selvom man i dagligdagen let kom til at opfatte tingene som selvfølgeligheder.

Af mine forældres venners børn var Tante Hennys to piger: Kylle og Søster, de eneste, som jeg kom til at knytte mig nærmere til. I begyndelsen var det nok egentlig Tante Henny, der tiltrak mig. Jeg beundrede hende meget, fandt hos hende nogle af de egenskaber, som jeg syntes, min mor manglede. En forståelse af den naturlige forskel mellem generationerne, der banede vej for en fortrolighed, en åbenhed, som jeg savnede på hjemmebane. Pigerne var nogle år ældre end jeg, efterhånden kom vi mere på bølgelængde og blev meget gode venner, et venskab, der varede hele livet. Kylle giftede sig tidligt med en ung løjtnant: Per von Jessen, som knyttede sig meget til min far. Deres omgangskreds bragte nye folk på banen, blandt andre den første unge mand, der gjorde seriøse tilnærmelser. Jeg var absolut uinteresseret, så den sag sluttede, før den var begyndt.

Tholls børn var også ældre end jeg, i og for sig ligegyldigt, fordi jeg ikke brød mig om dem. Datteren syntes jeg var for dum, sønnen en flabet skørtejæger, som jeg var alt for umoden til at flirte med.

Larsens to døtre, som jeg beundrede, var altfor gamle til at .interessere sig for en sølle skolepige , ligesom Bergsøes to højtbegavede døtre: Kirsten og Ulla, senere gift Kampmann.

Vores forældre tog sig meget af os. Om søndagen blev der arrangeret udflugter. På den tid måtte tjenestebilerne også bruges privat(et plaster på de lave lønninger) og det benyttede far så til at vise os byens nærmere områder, som vi jo intet kendte til. Et par gange kørte vi helt til Sorø, hvor en ven af familien var præst i Slaglille .Jeg var meget imponeret af præstegården og den mægtige have, mindre af sønnen Åge. som studerede teologi. Han var øjensynlig mere interesseret i mig, inviterede mig senere til bal på Regensen, og skrev lange breve til mig, da han studerede i Strassbourg. Det blev ved det, da jeg ikke orkede at besvare dem. Var endnu ikke nået til at interessere mig for filosofi.

Vognen, Far fik, var betydelig bedre end den sønderjyske, bade af tilstand og af udseende. En stor, tung amerikaner. Dog stadig en åben vogn hvor pasagerene måtte iføres et særligt udstyr, selv om der var anbragt en mægtig pelsforet kørepose til dem på bagsædet. Tykke fodlange kapper, briller og vajende slør. Det var selvfølgelig helt nødvendigt, når vidunderet kunne komme op på 6o km. i timen. En almindelig Ford nåede i almindelighed ikke over de 3o.

Den første chaufeur var en smart fartglad fyr, som kun fik en kort funktionstid, officielt fordi han havde kørt for hurtigt, men der blev hvisket om, at han en nat havde "lånt" vognen og, hvad værre var, havde parkeret den i betænkelig nærhed af en kendt natklub.

Den senere Renneberg blev næsten medlem af familien. Han deltog naturligvis i vores søndags-kaffe i vejgrøften og fik i lange tider sin Napoleonskage hver gang. Vi troede det var hans favorit, og der blev altid sørget for, at der såvidt muligt altid var et eksemplar af slagsen, indtil det blev opdaget, at han havde taget den første, fordi han mente, at den var der da ingen, der brød sig om. Jeg kan ikke huske, hvordan sandheden kom for en dag, men mindes tit episdoden som et billede på det gode forhold og den hyggelige atmosfære

Enkelte udflugter var gengangere. En tur ad de små veje rundt om Birkerød, Bloustrød, Hillerød mellem de blomstrende frugttræer på forårets første solskins-søndag. På Sct.Hans aften, ad strandvejen til Helsingør med såvel blussende som rygende bål op langs kysten, en vidunderlig oplevelse i de første år, dengang aftenen ikke som nu, altid ender i et uoverskueligt trafikkaos.

Gymnasietiden sluttede med en rimelig god eksamen og den traditionelle tur rundt om hesten. Vi var ikke flere, end vi kunne rummes i een Charabanc. Heldigvis var vi enige om kun at besøge nogle enkelte familier på vejen til Skodsborg, hvor der var ordnet en spisning for klassen med efterfølgende fælles bal for alle skoler.

Jeg husker kun, at jeg ikke morede mig særlig meget. Jeg kendte ingen af drengene og fandt ingen eventyrprins blandt de tilfældige dansepartnere, der nok var lige så lidt interesserende i mig som jeg i dem.

En efterfølgende fodtur var derimod meget vellykket.

Kort efter eksamen drog familien som sædvanligt afsted til Rylereden, og inden længe kom Erna, Ella og Vibeke for at tilbringe et par dage, inden vi påbegyndte den planlagte jyllandstur. Selvom det jo var en fodtur, var der ingen, der satte sig imod, da far tilbød, at vi kunne afkorte den første etape ved at køre med bilen sydpå ad stranden så langt, det kunne lade sig gøre. På den tid ikke helt til Rødhus. Vi havde fået nattelogi hos dr.Fredericia, der havde hus på Slettestrand, så vi vinkede farvel til far og chaufføren og begav os videre til fods, dels i vandkanten dels ad redningsstien, der fulgte kystlinjen lidt længere inde i landet. Det var ikke nogen imponerende afstand, men dog langt nok til at vi var godt trætte, da vi med ømme tæer nåede frem, så tidligt at vi efter middagen kunne blive kørt en tur ind i landet, for den næste dag at trave direkte til Bulbjerg badehotel.

Erna Broge, Ella Durloo, Minna og Vibeke Marcussen

Det var endnu helt i den klassiske stil med de samme familier, der kom år efter år, men de havde dog accepteret at huse os for en enkelt nat. Ingen af os havde været på de kanter, så vi nød det pragtfulde landskab og det overdådige aftensbord Vi var på forhånd blevet enige om, at vi ville skaffe os en seng hver nat, en madpakke til frokost og et solidt måltid, når vi nåede frem om aftenen. Ikke noget med telt og lejrbål, det var nok med at klare de ret lange gåture, som dog efterhånden blev mindre trættende.

Ruten var lagt på forhånd. Over Limfjorden med færge, ad den gamle oksevej ned gennem Jylland, med afstikkere til Viborg og kalkminerne ved Daubjerg, for senere at dreje ind over Silkeborgsøerne mod Himmelbjerget, over Århus med båden til Mols, tilbage igen for at tage Århusdamperen til København. Jeg husker ikke mange detaljer. Den ujævne redningsvej og de ømme tæer på den første dag, de vekslende temperaturer ved ned og opgang fra kalkminen og naturligvis den stadige skiften af landskabet omkring os. Men især den venlighed og hjælpsomhed, vi mødte overalt, og det gode kammeratskab, der hjalp over sådan en turs uundgåelige genvordigheder.

class=Section11>

STUDENT og Au-Pair i Frankrig

Tilbage i København stod jeg så som et stort spørgsmålstegn. Hvad nu? Valget var frit, en uddannelse men ligemeget hvilken. Jeg havde ikke noget "kald" men lyst til meget forskelligt. Måske var det dengang, måske først året efter, at jeg søgte ind på Tandlægeskolen uden at komme ind.

Med henblik på størrelsen af det fædrende tilskud til min påklædning meldte jeg mig til et kursus i skrædersyning. Det var udmærket og resultatet af mine anstrengelser så vellykket, at jeg indtil for få år siden har syet det meste af mit tøj selv. Frk.Jensen overtog dog de mere indviklede opgaver.

Filosofikum var dengang obligatorisk for alle universitetets fakulteter, så det kunne jeg jo lige så godt gå igang med og meldte mig hos Professor Kuhr, der af de tre muligheder gik for at være den morsomste og den der gav de bedste karakterer. Det holdt stik. Jeg morede mig godt nok og fik uden særlig besvær et UG uden at følge andre end efterårssemestrets forelæsninger.

Mine kære forældre indså, at det - med min manglende deltagelse i det daglige husarbejde in mente- nok ville være praktiskt at finde frem til en passende husholdningsskole. I realiteten havde de selvfølgelig ret, men en sådan ny pigeanstalt var ikke lige min kop the, så hvorfor ikke prøve en aux-pair plads i huset, en mode der lige var dukket op? Hvis jeg så valgte et sted i Frankrig, blev det en mulighed for at rette op på mine franskkundskabers sørgelige forfatning. Som sagt så gjort. Familien Ellebyes slægtning Elise Thomsen havde fået forbindelse med en fransk maler-familie, der søgte to unge piger som en slags husholdningselever til hjælp og underholdning på deres landsted i en landsby nordøst for Paris. Hun ville gerne have mig med, og det blev så aftalt, at vi skulle møde op den første februar på stationen, hvorfra vi ville blive kørt til Boullare, hvor familien boede.

Heldigvis kunne det ordnes, så jeg kun behøvede at rejse alene til Paris, hvor fars fransklærerinde, Lucie Thurwanger hentede mig og fulgte mig til det studenterhjem, hvor hun dengang havde et værelse, for et par dage efter at følge mig til banegården og putte mig i det rigtige tog. Resten af rejsen skulle så gå af sig selv, for byernes navne blev råbt op ved hvert stop, Men jeg må indrømme, at jeg var hunderæd for at mine ringe evner til at opfatte talt fransk ikke ville slå til, så jeg ikke kom af i tide.

På den lille landstation var der ikke noget at tage fejl af. En enkel vogn med een hest og en mandsperson, der så ud til at søge sin passager. Jeg forstod ikke meget af, hvad han forklarede men dog nok til at opfatte navnet, Laugee, så jeg entrede op og vi kørte en god tur, til han standsede vognen ved en lille dør i en stor mur. En grussti førte gennem en stor have til et anseeligt hus i to etager, malet med besynderlige farver i et besynderligt mønster.

Det var bare camouflage. Huset havde ligget i krigszonen under verdenskrigen. Elise var kommet dagen før, til et hus hvor alt stod på hovedet. Madame var på sit køkkenbord blevet opereret for et eller andet akut maveonde, og en sygeplejerske var installeret. Den halvblinde Monsieur var ude af sig selv, så der var ingen til at tage sig af os. Det gik selvfølgelig alligevel, selvom det i øjeblikket forekom temmelig kaotisk.

Meningen med hele arrangementet var jo, at vi skulle være en slags husholdningselever, så familien måtte finde sig i vore spæde forsøg på at lave mad efter en fransk kogebog, med hjælp af Gyldendals lille røde. Den kone fra landsbyen, der plejede at tage sig af "det grove" benyttede sig af forvirringen til at sige op, men blev dog ved at vaske og stryge, også vores tøj. Rigtig morsomt blev det, da deres datter, for at erstatte sygeplejersken, med sine to små piger kom hjem fra England, hvor hendes mand var ansat.

I en fransk husholdning med 3-4 retter mad to gange om dagen, giver 7 mennesker en ret imponerende stabel tallerkener at vaske i et bryggers uden varmt vand, og med en god afstand til brændekomfuret i køkkenet. Vandet var i det hele taget noget af et problem. Der kom vand ud af hanen, både i bryggerset og i bad og toilet, vel at mærke når Monsieur havde pumpet det op i en beholder på loftet af hønsehuset i baggården. Drikkevandet bar en ungersvend fra byen i to Lundstrømkander morgen og aften op i køkkenet fra kilden bag byens vaskebassiner. Det hændte kun een gang, at han svigtede. Det var min køkkendag, så det var mig, der måtte tage affære. Der var kun én udvej: at hente vandet selv, skønt jeg ikke nøjagtigt vidste hvor det var. Så jeg bevæbnede mig med den ene kande og drog ud i nattemørket. Det gik fint med at finde stedet. Men for at nå hen til selve kilden gik jeg langs kanten af det ene bassin uden at tænke på, at man endnu vaskede på den gammeldags facon med at lægge det indsæbet tøj på kanten, før man bankede løs på det med et brædt. Resultatet af mine balance forsøg var forudsigeligt, Pjask! der lå damen i det kolde vand. Gennemblødt og rystende af kulde lykkedes det alligevel at hjembringe det meste af en kande kildevand. Jeg blev modtaget som noget af en helt, blev puttet i seng, og Monsieur serverede en mægtig Cognac på sengekanten. At jeg havde optrådt som en kæmpetorsk blev forbigået i tavshed.

De mere eller mindre vellykkede forsøg i kogekunsten blev heller ikke kommenteret; jeg havde indtryk af, at børnene havde fået strenge ordrer til ikke at gøre vrøvl over maden. Lise kom dog frem med en lille historie om hønsene, der skulle have vasket næbene omhyggeligt, efter at de havde forsøgt sig med en af mine lettere brankede frembringelser. Til støtte for brændekomfuret havde vi en højbenet primus, der var meget lidt egnet til vores tunge køkkentøj; det lykkedes mig da også at vælte en pande af, så omeletten havnede på det nyskurede flisegulv, i hel tilstand, så den kunne lempes over på et fad og serveres, som om intet var hændt.

Børnene var meget søde, og vi havde både gavn og glæde af deres tilstedeværelse. Deres enkle fransk var nemt at forstå og efterhånden kunne den ældste af dem godt finde ud af at rette os, når vi snakkede sammen på den daglige spadseretur. Vi deltog også i hendes time i Fransk. Læste og genfortalte en tekst og skrev diktat, som Madame så rettede. Vi havde jo ikke i skolen prøvet at skrive fransk, så det var nyttigt at begynde på et beskedent plan.

Livet i landsbyen kunne der skrives en lang historie om. Egnen havde været krigszone under første verdenskrig, vores hus, kaldet "le chateau" bar endnu sin kamouflage-farve fra dengang. Alle havde forladt den, og nyindvandrede øst-europæere af forskellig slags havde fået arbejde hos den godsejer, der havde købt jorden eller fået den som erstatning for anden tabt ejendom, på samme måde som min familie havde fået deres hus. De havde mistet deres gamle familie ejendom med alt inventar, og hvad der især harmede dem deriblandt en uerstattelig gammel bogsamling, som efter sigende var blevet anvendt som kaminbrænde. Disse landarbejdere var hurtigt kommet i gæld til stedets eneste købmand, i realiteten godsejeren. De var helt i lommen på ham og måtte finde sig i alt. Deres huse var usle rønner uden vand og elektricitet, selvom ledningerne til Gården gik lige forbi. De fik en minimal løn, som for en stor dels vedkommende blev omsat i brændevin, og arbejdede til langt ud på aftenen. Også børnene arbejdede. Når der skulle luges roer, lukkede man bare skolen. Godsejeren var formand for skolekommisionen, og alle klager skulle formidles gennem ham. Det var meget enkelt.

Den eneste, der vovede at sætte sig op imod ham, var stedets præst, men han havde jo ikke meget at skulle have sagt uden for kirken. Han demonstrerede ved at nægte at flytte kirkens uhr til sommertid. Det var ret latterligt, bidrog bare til at bringe forvirring i alle tidsaftaler

Efter et par måneders forløb fik jeg besøg af min kære fader, der meget passende skulle til en eller anden kongres i Paris. Han havde stor succes i familien, som var meget imponerede af hans elegante fransk. Han blev kun en enkelt dag, men tog mig med til Paris, hvor jeg blev installeret på hans hotel. Jeg blev der kun et par dage. Hvad vi besøgte af seværdigheder, har jeg lykkeligt glemt, kun husker jeg, at vi sammen med nogle af hans venner var i Moulin Rouge, hvor vi så Mistinguette danse i sit berømte banan kostume, sammen med Maurice Chevalier. Det var selvfølgelig meget imponerende, men jeg var nu næsten mere optaget af mit eget kostume end af hendes. Takket være det legemlige arbejde i forening med det dejlige Franskbrød og den fede olie havde jeg nemlig taget så meget på, at min eneste selskabskjole ikke havde nogen mulighed for at nå sammen i livet. Den gabte flere centimetre. To sikkerhedsnåle og et flot draperet rødt sjal gjorde sin virkning men krævede en permanent opmærksomhed. Mine aldrende kavalerer fandt mig meget elegant, de så nok mere på min ungdom end på min kjole.

Hjemme i Boullare gik livet så igen sin vante gang. Familien havde ingen omgang med omegnens beboere, og kun en enkelt gang fik vi besøg fra Paris. Til gengæld blev alle sejl så sat. En mægtig lammekølle blev sat i ovnen, og der blev tændt op i le petit salon, der ellers til daglig sov sin tornerose søvn i et fornemt halvmørke, af hensyn til de sarte betræk på de originale stilmøbler, som et barmhjertigt forsyn havde reddet ud af det almindelige kaos. Le grand salon, der officielt tjente til atelier for Monsieur, var hans private område, og blev heller ikke åbnet ved denne lejlighed. Men også den genstridige kakkelovn i forhallen fik en ekstra skovlfuld af komfurets kul, der bragte en behagelig varme til hele huset, også til gæsteværel-serne og toilettet på første sal. Badeværelset var der ingen grund til at opvarme, da karret var fyldt med gamle bøger.

(Jeg må lige tilføje, at Elise og jeg havde vores private toiletrum i tilknytning til vores værelser i stueetagen, godt køligt da vi ikke gad fyre i vores fælles kamin.)

Nå, efterhånden fik vi da alle feuerne til at marchere og kom igennem dagens måltider uden brug af koge- og ordbøger, men fars løfte om en måned i Paris skulle da ikke overhøres, så da der kunne skaffes en afløser, sagde jeg op. Lucie Thurwanger skaffede mig et værelse med kost på sit gamle kollegium og med taknemmelighed sagde jeg farvel til de to fine gamle mennesker, der efterhånden var blevet mine venner.

Jeg havde endnu ikke bestemt mig for at læse fransk, men søgt ind på Tandlægehøjskolen, hvor jeg ikke blev optaget til trods for Nina Bangs anbefaling. (Hvordan det var gået til, og hvorfor hun havde gjort det, forbliver en gåde. En analyse af optagelsesprocedurer, som Grethes hold foretog, viser rigtigheden af hendes indsats. Far kendte hende og kan have fortalt om mit kandidatur, men at han skulle have bedt hende anbefale mig forekommer aldeles usandsynligt.) Da der skulle antages lige mange mandlige og kvindelige ansøgere, var pigernes point-tal steget langt over mit meget pæne gennemsnit.

I Paris tænkte jeg slet ikke på at søge Universitet der, men blot at finde et kursus til en fornuftig anvendelse af min ene måned. Alliance Francaise’s. Det viste sig at være netop hvad jeg havde brug for. Forelæsningerne var udmærkede, navnlig kunsthistorielæreren var både belærende og underholdende. Bredere og fornøjeligere end den stive og højtidelige Professor Becket. som jeg havde forsøgt mig hos i København. Eleverne var af alle nationer og mange aldre. De tre-fire skandinaviske piger fandt hurtigt sammen. Det var selvfølgelig ikke særlig lærerigt sproglig set, men meget praktisk, når der skulle arrangeres udflugter. så turde vi godt for eksempel tage med nogle arabere til Versaille. De mandlige elever omgikkes vi meget forsigtigt, drak en kop kaffe eller en drink med dem på en cafe terrasse, men jeg tror ingen af os vovede at gå ud og danse med dem om aftenen Min særlige ven Jægerhorn, en finsk musiker, ville meget gerne spille for mig hjemme, hvor han boede, men det turde jeg skam ikke, så vi indskrænkede os til at bese Notre Dame og Clunymusæet.

Mit collegium, La Maison des Lycéennes, husede også gymnasie elever, så ordensreglerne var meget stramme. Hvis man ville forlade huset efter middagen, måtte man notere sit fravær med angivelse af navn og adressen på ens opholdssted, man kunne så komme ind til kl.24, derefter sov portneren. Mere avancerede studenter havde dog fundet en udvej, simpelthen at vente indtil kl.8, så var portneren vågen igen og porten åben.

Naturligvis var det forbudt at modtage mandlige gæster på sit værelse. Det måtte ske i en dertil indrettet salon, et lille trist og øde rum ved siden af spisestuen. Her måtte jeg så tage imod Hans og Tage Philipsen, da de var på cycletur i Frankrig. Bagefter gik vi selvfølgelig ud og dansede Charleston i en af de talrige studenter cafeer i kvarteret. Lidt mere larmende og proppet med mennesker end hjemme, men ikke meget anderledes. Et egentligt ægte fransk studenter miljø havde jeg ikke mulighed for at stifte bekendtskab med.

Kollegiets beliggenhed kunne ikke være bedre. Lige bag Pantheon og det store Bibliotheque Genevieve, få minutter fra La Sorbonne og til den anden side den folkerige Rue Mouftarde, hvor de højtråbende sælgere overdøvede hinanden i fantasirige tilbud. "Deux francs pour vos yeux bleus." Jeg ville meget gerne være blevet, men forstod godt, at vi var fire søskende, som alle skulle have en uddannelse, selvom jeg nok ikke gjorde mig klart, hvad det betød på dette tidspunkt—før opfindelsen af S.U.

Så jeg købte mig en enorm stor kuffert og bestilte plads på rutebåden fra Dunkerque til Esbjerg; dengang den foretrukne rute, når man skulle fra Frankrig til Danmark. Turen gik fint, med toget op gennem det frodige normanniske landskab: store flade marker afbrudt af æblelunde og gennemskåret af stille trækantede vandløb. Vejret var godt og søen rolig, så alt var perfekt, indtil vi nåede toldkontrollen på Esbjerg havn. Men her tog begivenheder-ne virkelig fart.

En tolder havde øjensynlig fattet mistanke til lille mig og min enorme nye kuffert, så den blev tømt ud på kajen. Stykke for stykke, ikke den mindste underbuks undgik at blive viftet op i øjenhøjde. En måneds uvaskede undertøj. Jeg var godt sur, og det var tolderen også, over ikke at have fundet noget ulovligt, så han pålagde mig -helt meningsløst- en ret stor afgift af en stor flaske parfume, som var åbnet, og som jeg havde brugt af, hvad i sig selv var ærgerligt, så meget mere som jeg ikke havde nogen danske penge. Far skulle være der med vognen for at køre mig til familien på Rylereden, så dem havde jeg ingen brug for. Heldigvis havde jeg på båden mødt en af Kates veninder, som lånte mig pengene, indtil jeg fandt frem til far, som ganske rigtigt ventede på mig på den anden side af afspærringen.

Det viste sig, at han havde en aftale med I.C.Christensen, så uden at gøre ophold tog vi vejen mod Stadil, hvor han boede. Jeg havde aldrig været på den egn i landet, så det var spændende at betragte landskabet, som jo var meget anderledes end her nordenfjords. men endnu mere spændende at møde den gamle venstre-fører, der havde sat skel i Danmarkshistorien. Han var gammel, meget gammel syntes jeg med mine 19 år, men imponerende med en naturlig værdighed og en venlig myndighed, der ikke efterlod nogen tvivl om hans fører egenskaber. Jeg lyttede med lange øren til hans og fars samtale, som jeg selvfølgelig ikke vovede at deltage i. Hans kone, som var en beskeden, tilbageholdende, gammel dame turde jeg godt snakke vanillekranse med, det var hvad hun takserede mig til.

Fra Stadil gik turen nordpå, over Fur til Thisted og videre over Vejlerne langs Limfjorden til Fjerritslev. Vi kendte endnu ikke muligheden af at krydse sig frem til Hune, så det var den lige vej til Blokhus og videre ad stranden til Rylereden, til den fugtige salte luft, og den timianduftende klit.

Dens farver forandrer sig, svinger i takt med regnmængden, men den balsamiske duft er man sikker på.

Livet gik så sin vante gang med badning og gå ture ad stranden eller ad de små klitstier, som fårene har skabt. Vognen, der sammen med chaufføren var installeret i Pirupsvarre hos Karl Nielsen, blev sjældent brugt til andet end fars ture til de omliggende postkontorer, hvor vi, som en selvfølge, ledsagede ham på besøgene hos de forskellige postmestre. Det var ikke nogen inspektion men en meget påskønnet visit for at snakke med medarbejderne om dagen og vejen, og udenom papir og paragraffer.

STUDIETIDEN

Efter et par ugers tid vendte hele familien så tilbage til København. De små skulle jo i skole og Hans begynde på Polyteknisk Læreanstalt.

Jeg begav mig til Studiestræde og fandt da også frem til Universitetets mere end beskedne kontor i Studiegården, hvor jeg erhvervede et årskort til det Humanistiske Fakultet og indskrev mig til Fransk som hovedfag og Engelsk som bifag.

En venlig garderobedame, der passede på de studerendes overtøj i hovedbygningens stueetage, viste mig op til laboratoriet på anden sal, hvor en mægtig opslagstavle bugnede af tilbud om forelæsninger i alle fakultetets fag, med angivelse af tid og sted for deres afholdelse. Det eneste. der manglede, var en vejledning. Det sørgelige faktum var, at den slet ikke fandtes. Der var simpelthen ingen til at underrette de studerende, om, hvordan de mest praktisk kunne tilrettelægge studierne. Nu var mine studier jo på ingen måde målrettede, jeg ville bare snuse. Men det havde unægtelig været fikst ikke at begynde med at læse oldfransk. Det gjorde jeg, fordi det var den berømte professor Nyrop, der holdt forelæsningerne, og det var det eneste navn, jeg kendte.

Alt var anderledes end idag. Et studentereksamensbevis var adgangsbillet, til gengæld var S.U. endnu ikke opfundet. Alle forelæsninger og de fleste af de få kurser, der fandtes, var gratis. Det meste foregik i form af forelæsninger, hvortil der ikke var knyttet eksaminatorier. Professoren kunne bede en af de ældre studerende om at gennemgå teksten i hans sted. Det var frivilligt, med en uges varsel, noget af en ære men også frygteligt. Flere af mine studiekammerater var meget dygtigere end jeg, så jeg var rædsomt nervøs de få gange, det hændte mig i mit sidste studieår. Man gik til de forelæsninger, man havde lyst til, men havde meget lidt kontakt med professorerne, før man skulle vælge specialet, som skulle være bedømt, inden man kunne indstille sig til Eksamen, der blev afholdt i samme termin for både hoved- og bifag. Skriftligt såvel som mundtligt. (Barbarisk og meningsløst.) Til specialet valgte man selv tema eller periode. mens en lærer bestemte den endelige formulering. Besvarelsen afleveredes efter tre uger. Jeg ved ikke hvorfor, der var så kort en frist, måske for at begrænse de unge menneskers skrivelyst.

. Disse dystre fremtidsudsigter gav ikke mig nogen hovedpine, jeg havde slet ikke tænkt mig at tage nogen eksamen, da jeg begyndte. Livet var dejligt, jeg boede hjemme hos mine forældre på posthuset i Hellerup lige ved stationen, hvor der bare blev sørget for alt. Der blev endogså hver den første udbetalt lommepenge, selvom det var under fars berømte motto: "Så lidt som muligt, og med så meget vrøvl som muligt". Med skam at melde tror jeg ikke, jeg tænkte over, hvor privilegeret jeg var.

Man mødte mange mennesker, og jeg fandt hurtigt venner både til forelæsningerne og i den sagnomspundne frokost stue, hvor man fortærede sine medbragte mellemmadder og, når det gik højt, en kop kaffe med et stykke Grundtvigianerkage. Her kom studerende fra alle fakulteter, men det blev selvfølgelig især ens fagfæller, man sluttede sig til, dem man havde truffet til forelæsningerne, eller som man var kommet til at sidde sammen med på laboratoriet. Det nuværende system med projekter og gruppe-arbejde var ganske ukendt, så det var først efterhånden, man fandt frem til nogle ligesindede.

Naturligt blev det især blandt franskstuderende, jeg fandt mine venner. Efterhånden blev det en lille kreds, der dannede en slags diskussionsklub, der mødtes privat om aftenen til the og boller. Øl og spiritus var der ikke råd til. Det hændte da, at vi gik udenom programmet. Et af de mere spektakulære var et møde i "Lumskebugten", der var kendt for sit fine smørrebrød og sit tvivlsomme klientel. Alle holdt taler og forsøgte at overdøve de tilstedeværende repræsentanter for Nyhavns lette garde og de muskelstærke mænd. Jeg må indrømme, at jeg ikke husker meget andet end mit fortvivlende forsøg på at finde havnens offentlige toilet. Værtshusets var øjensynlig forbeholdt stamgæsterne.

Et møde hos Kate var af en meget anden art. Secher og Rostrup havde i dagens anledning forfattet et middelalderligt spil i stil med Pathelin. Det havde hele stilen og delvis sproget, men persongalleriet dækkede tydeligt vores daglige omgivelser. Det havde været et mægtigt arbejde at udarbejde det, så det måtte fejres. Kates forældre var bortrejst. Jeg tror nok, at de efter hjemkomsten undrede sig over et mærkeligt svind i såvel Cognac-flasker som cigar-kasse.

Lærerne havde vi ikke megen kontakt med ud over forelæsningerne. Der var to professorer i hvert fag plus en undervisningsassistent. Nyrop var en kendt person, også i det bedre borgerskab, han gennemgik det, der dengang var moderne lyrik, og der var et stort tilløb af såkaldte hattedamer. Det var ikke lige hans efterfølger, Professor Brøndahls yndlings publikum, så han indledte med at meddele, at han ville begynde hver forelæsning med en eksamination. Efter nogle få ugers forløb så han sig om i lokalet og sagde: "Nå, så tror jeg, vi har renset ud."

Jeg fortsatte, men må indrømme, at hans sprogfilosofi lå på kanten af min formåen. Jeg tror ikke, han opfattede det. I al fald opfordrede han mig til at deltage i en række aften forelæsninger for en mindre kreds. Det var mægtig spændende selvom jeg manglede sprogkundskaber til virkelig at følge med.

Sandfelt var meget mindre fantasifuld, beholdt altid fødderne på jorden. Han lærte os værdien af præcision og det stædige arbejde med en sag. Med sin venlige værdighed står han stadig for mig som noget af et forbillede.

En ældre kvindelig magister Hedvig Olsen, der egentlig var ekspert i Rumænsk, kom til at forestå nogle øvelser i oldfransk og dermed i almindelig sproghistorie. Hendes hjælp var af uvurderlig betydning--- for mig i al fald. Hvis de moderne vejledere, der nu modtager de unge, er af samme kvalitet, må det kunne forkorte studietiden med år.

Engelsk havde ogsa to professorer, der var lige så forskellige som de franske. Brusendorf var et festligt menneske med et meget bredt interessefelt. Når han fik vind i sejlene, lod han sig rive med af sit personlige engagement og lod sig ikke bekymre af, at det var kommet til at blive en forelæsning i kunsthistorie. Ligesom i sin tid lektor Nørballe skabte han en slags helhedsbillede, der fik tingene til at hænge sammen. Bøgholms forelæsninger havde nærmest den modsatte virkning. Jeg syntes Brownings digte var ret utilgængelige, men efter hans udlægninger absolut uforståelige. Bodelsen underviste, før han overtog professoratet, i engelsk administration og historie. Det foregik i et obskurt lokale i Sct. Pederstræde klokken 8 morgen, hvad der nok i et vist omfang bidrog til auditoriets manglende interesse for den- sikkert fagligt korrrekte- men ludkedelige gennemgang.

Kammeraterne betød nok for de fleste mere end lærerne. De var alle nye for mig, ingen fra min klasse havde valgt mine fag. Åse og Agnete var ganske vist begyndt på engelsk, men var hurtigt hoppet af og havde giftet sig tidligt, som så mange piger på min tid. Erna var allerede godt igang med tysk og dansk, så hende mødte jeg kun på laboratoriet, hvor de fleste af os tilbragte dagen. Kate var den eneste, jeg kendte. Jeg havde mødt hende hos en fælles franskinteresseret ældre dame, der prøvede at skabe en slags klub for pigerne i hendes omgangskreds, som forøvrigt ikke blev til noget. Vi fandt hurtigt hinanden og har holdt sammen siden.

Den jeg ellers især knyttede mig til i de første år, var Cherie. Hendes mor var fransk og en kendt privatlærer. Hun var mildt sagt et despotisk temperament, og de kom meget dårligt ud af det med hinanden. Det endte med en latterlig episode, hvor Cherie havde fået en masse sennep på sin tallerken, og moderen forlangte, at hun skulle spise det, støttende sit krav med, at det var hende, der betalte maden, og den skulle ikke smides ud. Faderen var forlængt ude af billedet, så hun tog sit tøj og gik.

Hendes kæreste, Buster havde velhavende forældre, der sørgede for, at de kunne gifte sig og flytte sammen, selvom han ikke var færdiguddannet som ingeniør. Mor og hun havde det fint sammen, så hun boede hos os en ugestid ,og vi pyntede bruden og fæstede sløret, før vi drog af til bryllup i den katholske kirke. Her fik den gode Buster sin sag for. Der var ikke den pinsel i Helvede, som han ikke ville få at smage, hvis han forsøgte at omvende hende eller undlod at opdrage deres børn i den rette tro.

Buster havde hurtigt opdaget, at der var gode muligheder for at finde Cherie i Frokoststuen, når klokken nærmede sig 12, så han og hans gode ven Viggo dukkede ofte op der, i stedet for at spise deres madder hjemme på Polyteknisk Læreanstalt.

Samme Viggo traf man efterhånden så ofte i mit kølvand, at mine venner gav ham øgenavnet Fido. Han blev mig en meget trofast ven, og vi var så meget sammen, at man troede. at vi var kærester, hvad vi ikke var. Han kom ofte hjemme, og var også et par gange sammen med Buster og Cherie på ferie i Rylereden.

Det var umuligt at overbevise Johannes om, at der aldrig havde været et sexuelt forhold mellem os, så da han bad mig afbryde forbindelsen med ham, gjorde jeg det -- med virkelig beklagelse. Vi havde haft mange gode oplevelser sammen, og selvom han nok en gang havde håbet noget andet, vidste han godt, at det aldrig blev anderledes, så jeg havde ingen betænkeligheder ved at fortsætte, men det lod sig altså ikke gøre.

Cherie gik det meget sørgeligt, alt tegnede lyst og lykkeligt. Kort tid efter bryllupet fik Buster tilbudt et nyoprettet professorat i Chile. De var der et par år, før de fik hjemve og flyttede til Fåborg, hvor han fik en god stilling og et smukt hus, som de var meget lykkelige for. Men—Hun havde ret ofte haft nogle maveanfald, som nu forværredes. Der måtte opereres, og selvom alt tegnede vel, overlevede hun ikke. Frode flyttede igen til København, hvor jeg mistede forbindelsen med ham, men hvor Else stadig så ham med mellemrum.

Nærmest ved et tilfælde havde en lille flok af hovedfags-studerende skilt sig ud og sluttet sig sammen i en forening, en mellemting mellem en moderne projekt-gruppe og en 17- hundredetals salon. Den blev døbt "Sct .Come" efter Stiftelsesdagens helgen. Vi mødtes om aftenen hos hinanden og diskuterede efter et indlæg, forfattet af en anden end værten. Serveringen var meget enkel, i regelen the og smurte boller, måske en enkelt flaske vin, hvis mødet fandt sted hos een, der boede hjemme. Det var før S.U. var opfundet og mange af de studerende var ludfattige. Det var meget vanskeligt at skaffe sig nogen form for arbejde. Så svært, at det ikke var god latin at tage det, hvis man boede hjemme.

Den lille flok bestod at 5 piger : Kate, Gudrun Henriques, Emmy Willemoes, Cherie og mig, i slutningen også Gerd Schiøtz. og mandfolkene: Haavard Rostrup, Secker Marcussen, Poul Højbye, Fauerholdt, senere sporadisk også Nicolet.

Ligesom Kate blev Gudrun en ven for livet . Hun boede hos sine forældre på Bernstorfsvej meget nær ved mine, så vi havde gode muligheder for at mødes også udenfor universitetet. Blandt andet fulgtes vi tit ad i toget ind om morgenen.

Videre Studietid

Vel hjemme gik jeg igen i gang med det franske. Naturligvis havde jeg lige efter Studentereksamen gået til "Filosofikum" Dels hos Kuhr og dels hos Brandt.

Den mere matematiskt orienterede professor, hvis navn jeg har glemt, havde onde rygter på forhånd skræmt mig bort fra, men ingen af dem havde opmuntret mig til at gøre mere ved det end de obligatoriske kurser krævede det

Selvom jeg ikke fra begyndelsen havde tænkt mig at tage nogen eksamen. Hverken cand. mag. eller mag. art. var jeg en flittig student. Måske var det fordi de andre i vor lille kreds var det, måske bare fordi det faktisk morede mig. Hvorom alting er så vækkede Anna os troligt hver morgen så tidligt, at vi kunne nå at fortære morgenmaden, som hun havde parat til os ( sammen med de forskellige madpakker), inden Else skulle afsted til skolen og vi andre hoppede på S-toget til byen. Det var mægtig smart, vi boede jo næsten på stationen, og der var tog hver halve time i myldretiden, og jo ikke mange minutters gang fra Nørreport til Studiegården.

I almindelighed en ganske begivenhedsløs morgentur, men ved en enkelt lejlighed -, hvor jeg i øvrigt fulgtes med Gudrun- udviklede den sig nok så dramatisk. Der blev lidt puffen og støden på den åbne forperron og idet toget satte sig igang gav en medpassager mig et ordentligt skub, så jeg greb for mig, uheldigvis så jeg ramte kanten af den dør, der smækkede i. Min finger kom i klemme, og det yderste led næsten klemt af. Der var intet at gøre før toget nåede Østerport, så jeg puttede den blødende tommeltot i munden for ikke at få snavs i den og svine mig selv og andre til. Gudrun fandt hurtigt en taxa til hospitalet, hvor de trøstende sagde: Nå, ikke andet, da de så hvor al blodet kom fra. De havde troet at blødningen skyldtes en eller anden indvendig skade

Heldigvis prøvede de at klæbe tutten fast med tynde strimler hæfteplaster og det lykkedes, så jeg har stadig en nogenlunde pæn tommeltot med følenerverne i behold.

På den tid var der god plads på laboratoriet, så jeg installerede mig for dagen, kun afbrudt af en enkelt forelæsning, og naturligvis af mindst ét besøg på frokoststuen. Her var gode muligheder for at udveksle synspunkter og da også for en lille flirt med folk fra de andre fakulteter. Madvarer lå det lidt tungt med. Grundtvigianerkagen var solid, men hvis man ville have egentlig mad, måtte man ulejlige sig over i Nørregade, hvor der var mulighed for at få varm mad. Jeg husker, at der en dag gik rygter om at den stod på Andesteg, og det var rigtigt nok. Det var noget med et gammelt legat. Ellers var opskrifterne nok af en mere borgerlig karakter. Jeg kom der aldrig i min studietid.( Man påstod, at der fandtes studenter, som var begyndt på frokoststuen, og aldrig var kommet videre.)

Søndagen var familiens. På den tid kunne far disponere over sin tjenestevogn også til helt privat kørsel, og det benyttede han sig af til om søndagen at vise sine børn landet. Det blev til en række dejlige ture rundt på Sjælland, naturligvis oftest den nærmeste omegn. Jeg husker især de blomstrende frugttræer omkring Birkerød, der hvert forår annoncerede sommerens komme . Nok medvirkende til at jeg langt senere staks faldt for huset i Allerød med dets blomstrende kirsebærtrær.

Det hændte da også, at vi kom videre omkring blandt andet til Slaglille, hvor Pastor Jespersen, der havde viet mine forældre, nu havde kald. Det var spændende at se den gamle præstegård med dens pragtfulde have men ikke mindre at træffe deres søn, der studerede i København og boede på Regensen.:

Åge var nogle år ældre end jeg og snart færdig med sit teologiske studium. Han var rigtig hyggelig, kom af og til hjemme og inviterede mig i teateret. Jeg husker Den blå Fugl , ikke i detaljer men som noget meget avanceret.

Også Lindeballet på Regensen var meget spændende. Min første studenterfest! Dejligt at have succes, og så gjorde det ikke så meget, at jeg fik på pukkelen for at komme for sent hjem. Det var måske ikke helt urimeligt, at jeg fik besked om ikke at komme hjem kl.5, når vi skulle køre til stranden kl.9.

Åge rejste til Strasbourg, hvor han havde fået et års ophold, men da det af hans breve fremgik, at han havde tænkt sig både at omvende mig og gifte sig med mig, blev den historie ikke længere.

class=Section17>

De senere år på Rylereden

Flytningen til København i 1922 kom ikke til at betyde noget for anvendelsen af Rylereden; den havde aldrig været week-end hus, begrebet eksisterede vel næppe, vi boede der endnu i mange år, kun i skoleferien, først efter Else var kommet til Saltum, boede hun og Grethe der en tid, når de andre var flyttet hjem. I de seneste år holdt Hans og Sidsel ferie der til September, et enkelt forsøg med at holde Påske eller var det Pinse i huset, faldt så uheldigt ud, at det aldrig blev gentaget, og efterårsferie i oktober har vist ikke en gang været prøvet.

Bilen, derimod fik stor betydning, selvom den -og far-selvfølgelig ikke var der hele tiden. Forsyninger af alle arter voldte ikke de samme besværligheder, og fars ture på embedsvegne blev naturligt også til små familieudflugter.

En tur til Skagen, for at besøge den svenske Grev Hamilton står helt klart for mig. Det store øde landskab nord for Ålbæk og den elendige, hullede grusvej, som dog nu havde afløst den gamle færdselsvej i havstokken. Det mest spændende var dog "følgerne". Far glemte nemlig sine cigarer, men dagen efter landede en lille privat todækker på stranden, medbringende den efterladte kasse. En flyvemaskine var på det tidspunkt i sig selv en sensationel genstand, og landingen på stranden var et dristigt eksperiment, som aldrig var forsøgt før,- og forresten heller ikke siden. I løbet af et øjeblik dukkede de første naboer op, og inden længe vrimlede den ellers ret øde strand med mennesker. Hvem der førte maskinen, husker jeg ikke, men det var en dansker, og ikke Hamilton.

Detaljer fra disse ture er stort set gået i glemmebogen. Et enkelt træk står dog sikkert plantet i min hukommelse: en postmesters kone, der bad sin mand om en tiøre til at købe et franskbrød for! Et sådant beløb var hende øjensynlig ikke betroet. Chaufføren Thomsen kan jeg huske, boende i det gamle pigeværelse. Hvor pigen blev flyttet hen, mindes jeg ikke. Vognen stod på stranden, for der har aldrig været mulighed for at køre op til huset. Et særligt minde om den mægtige åbne Molly er billedet af Else, der fik lov at prøve at køre på stranden, selvom hun var så lille, at hun måtte se gennem rattet. Senere blev der lejet garage i Pirupshvarre. Renneberg kom i pension hos Carl Nielseen og indlogeret i hans havehus. Fars sønderjyske chauffør, Hansen med hans "gnädiges fraülein" og den faldefærdige bil, der evigt punkterede, kom aldrig så langt nordpå.

Som tiden gik, blev de små børn til teen-agere, der, sammen med deres gæster, fyldte pejsestuen med bordtennisboldenes ping-pong og ustandselig grammofonmusik. Jeg tror det var Billy-boy, der tilsidst drev mor til at sige :"Nu må her ske noget, der må være eet sted, hvor jeg kan få fred." Og så blev der altså bygget om til den form, huset har idag.

Det gamle køkken, fadeburet, køkkengangen og pigeværelset forsvandt og omdannedes til en stue med en kakkelovn på komfurets plads.

Tilbygningen med øgenavnet Campanilen, gav meget større plads; et meget bedre køkken, et større fadebur, et pigeværelse med plads til to senge, og en stor kælder, i stedet for det hul i jorden, der havde gemt sig under køkkenbordet. Den havde både viktualie- og brænderum, plus en forstue, der blev udstyret med en bænk og et par tønder og af Axel dekoreret med et kalkmaleri af en galende hane, omgivet med inskriptioner efter god gammel skik, her dog med navnene på de drinks, der tænktes serveret på stedet.

Den fungerede kun i få år, simpelthen fordi vejen sandede til, og adgangen til huset kom til at gå direkte ind i den nyskabte gård. Den blev et mægtigt plus, blev ude-opholdsstedet, hvor der ofte var læ, mens huset tidligere havde været omsuset af alle vinde. Der blev lagt murstensgulv, så der blev mulighed for at anbringe borde og stole, og både plantet en rigtig rose opad den nye mur og en række Ragusaroser ud mod klitten.

(Ingen forestillede sig, hvordan de skulle komme til at udvikle sig) Den yderste fliserække er kommet til senere, også rækværket mener jeg først er opsat efter "hullet" er opstået, selvom trappen er oprindelig. Stokroserne i kasserne under vinduerne overlevede alle isvintre, indtil de pludselig forsvandt for et par år siden. Ombygningen gav et vindue mindre i pejsestuen, da det måtte vige for en dør. Det trefags, der først er indsat senere, er selvfølgelig et stilbrud, men det gav meget bedre lys og virker hyggeligt indefra.

Hvornår det nye badehus afløste det gamle lokum- og cycleskur, husker jeg ikke præcist; men det må have været før far gik af, for intet menneske ved sine fulde fem, ville have hittet på et sådant arrangement, uden til sin disposition at have en chauffør, der ville møde op før gry og med kul fyre op under den gruekeddel, der fungerede som dampudvikler til badet i det tilstødende rum.

Mor og Far i klitten 1

Idéen i sig selv, var måske god nok, men med de forandrede omstændigheder kom saunaen ud af brug, og kun det kolde styrtebad var i orden, indtil Georg for nogle år siden tog sig på at lave et særligt styrtebadsrum, dér hvor kedlen havde stået. Jeg må tilstå, at jeg personligt har bidraget til dens endeligt ved at poste koldt vand i den på et tidspunkt, hvor en anden havde givet sig til at fyre op, -uden at have fyldt vand i den.

På stranden var det især Fanøerne, vi kom sammen med. Gregers blev, som jeg, student i 1925. Vi havde ikke mange fælles interesser men kunne dog finde ud af at spadsere til blokhus til "rullestuebal". Som navnet angiver dansede vi i en barakagtig bygning, der hørte til. badehotellet Nordsøen. Musikken leveredes af en lokal harmonika spiller, der vistnok blev betalt af hotellet, som vel forventede, at de dansende forsynede sig med drikkevarer i den nærliggende restaurant. Det var imidlertid hverken os eller vore medbragte gæster, der havde pengepungen med. Vi dansede bare indtil musikken standsede, for så at spadsere den lille time, det tog at gå hjem i Strandkanten.

Vore forældre var meget large, så en eller anden af os havde altid en kammerat boende. Jeg husker, at Buster, Cherie og Fido samtidig tilbragte en uge i Rylereden. Det var et pragtfuldt vejr, solen skinnede , så vi lignede en samling fedtindsmurte mulatter, selvom vi tilbragte store dele af dagen i vandet. Om aftenen blev grammofonen sat i gang og vi dansede i pejsestuen, til de få plader Rylereden ejede. Da det var de samme, som kørte hele dagen, når det regnede, er det nok ikke helt løgn, når man tilskriver "Billy Boy" æren af Campanilens opførelse. Navnet kan være vanskeligt forståeligt i dag, hvor sandet har samlet sig om huset, men den gang var der faktisk noget mærkeligt tårnagtigt ved køkkenfløjen.

Cand. mag. Minna Mondrup

Nu var jeg så blevet cand.mag. og havde dermed mulighed for at blive optaget på et Pædagogikum-hold med henblik på at få en stilling i Gymnasieskolen. Jeg måtte vel også tænke på engang at forsørge mig selv. Når der blev drøftet lommepenge, sagde far som sagt altid: "Så få som muligt, og med så meget vrøvl som muligt." og de havde faktisk også været meget beskedne, men der var aldrig blevet talt om, at det kunne være for meget at finansiere 4 ungers akademiske uddannelse. Med skam at melde havde vi nok betragtet det som noget af en selvfølge, men der måtte dog være en kant, og jeg meldte mig til.

Jeg husker ikke, hvad han hed den triste herre, der tog sig af den teoretiske del af sagen. Han var håbløst umulig, gjorde alle de fejl, han i sine foredrag advarede os imod. Vi kom, fremmøde var obligatorisk, men det virkede nærmest som et afskrækkende eksempel.

Det samme kunne man sige om fransklæreren lektor Troensegård, som jeg selv havde valgt, fordi hans elever altid fik tårnhøje karakterer.Det var simpelthen gyseligt, eleverne blev ganske vist dygtige, men for hviken pris! Troensegård hallucinerede de arme elever. Store stærke mandfolk rystede af skræk og gik helt i stå, selvom de var umådelig velforberedte. De lærte fransk, men de lærte også at hade det. Et stort plus var mødet med Hal Kock, der også var spire på holdet. Desværre var han så optaget af sine mange foretagender, at han ikke gav sig tid til noget længere samvær efter skoletid.

Min entré på Metropolitanskolen, hvor jeg skulle forsøge mig i Engelsk, var virkelig dramatisk. Jeg stod meget ydmygt på gangen udenfor Rektors kontor og ventede på at præsentere mig for ham, der stod opstillet henne ved indgangsdøren, øjensynligt for at hilse på eventuelt forsinkede elever. Det gjorde han med fynd og klem. Den lange 3.g’er, der kom ind ad porten, fik en sådan en på skrinet, at han røg henad gangen. Uden et ord, forklaringer var øjensynlig unødvendige. Fast takst for at komme forsent. Mod mig var han meget elskværdig, ligesom det øvrige lærerkollgie, selvom det jo var et udpræget mandeforetagende, der hverken havde kvindelige elever eller lærere, eller havde haft piger som "spirer". Jeg hørte en samtale blandt nogle af lærerne. "Vi må vist se at få anskaffet et spejl, så frøken Mondrup kan se at sætte sin hat." Der var jo også det store spørgsmål om placeringen ved frokostbordet. For enden af bordet, der havde fået et "hvidt" voksdugsdække, sad rektor med de to ældste lektorer på siderne, resten af lærerstaben fordelt efter alder ned ad siderne, ”spirer” stående ved vindueskarmene. Se, det gik jo ikke at anbringe en "Dame" stående, så for een gangs skyld blev der gjort brud på traditionerne, og der blev fremskaffet en stol, der kunne skubbes ind ved den nederste bordende. Flere af lærerne vil være kendte fra Sherfigs bog ”Det forsømte forår", selvom tiden var et lille tiår tidligere. Beskrivelsen har uden tvivl været overdreven, set med en digters briller. Hans, der var samtidig med Sherfig, forklarede, at han blev betragtet som meget "sær". Jeg hørte på hos flere af lærerne uden at bemærke noget opsigts-vækkende, men selvfølgelig var deres undervisning gammeldags og vel også uden megen forståelse for den enkelte elevs behov.

Hvis jeg skulle have nogen mulighed for at skaffe mig et levebrød i skoleverdenen, måtte der gøres en indsats. Der var mange flere ledige kandidater end ledige embeder, så jeg tog fat fra en ende af og tog et kursus i "Skrivning". Om det forbedrede mine chancer i skoleverden, ved jeg ikke. Min egen skrift hjalp det i alt fald ikke på. Søgte eventuelt ledige vikariater, med mere og mindre udbytte. På Holte Gymnasium fik jeg i opdrag at undervise i alle mulige fag, blandt andet religion. Det var jo ikke lige min sag , men jeg gjorde mit bedste og undgik heldigvis det kaos, min forgænger havde kæmpet med. Det er jo ikke nemt med Jerikos mure, når far siger: "Det er bare løgn og pral!”

Min gamle skole Nørre G fik jeg at se fra en helt ny side. Da jeg den første dag kom ind på lærervarelset var der endnu ikke kommet nogen af mine gamle lærere, som jeg kunne snakke med, så jeg satte mig helt tilfældigt ved et af de to store borde i lokalet for at afvente begivenhedernes gang. Der kom hurtigt forskellige ukendte personer, der slog sig ned ved de to borde, også en jeg kendte. Hun hilste venligt på mig og fortsatte med et: ”Nå, du har valgt side." Jeg forstod ingenting, men hun forklarede, at der herskede et sådant fjendskab mellem to lejre, at jeg som gammel elev da måtte være orienteret. Jeg anede intet, det havde måske heller ikke været så dominerende i min tid. Heldigvis var det et ganske kort vikariat og jeg forsøgte ikke at hægte mig på.

At det ikke var enestående, fik jeg bevis på, da jeg mange år senere var censor i Vejle. Skolens rektor inviterede mig meget elskværdigt til middag, men uden at have bedt fransklæreren med. Jeg fik ingen forklaring og kunne jo ikke godt spørge, men manøvrerede på bedste beskub for ikke at gøre ondt værre. Den næste dag opklaredes det, at nogle private ægteskabelige vanskeligheder havde skabt to fjendtlige lejre, der bekrigede hinanden, så de kun nødtvunget var i stue sammen.

I Københavns Kommunes regie forsøgte jeg at undervise i engelsk handelskorrespondance. Det havde sine vanskeligheder, det stod mig jo ikke ganske klart, hvad sådan fine ord som kanossementer egentlig stod for, men jeg gjorde mig da hæderlige anstrengelser for at finde ud af det, inden klassen nåede så langt.

Et stort personligt udbytte havde jeg af at undervise et hold arbejdsløse på det, der senere blev Kofoeds Skole. Det foregik i en varmekælder på Christianshavn på en eller anden institution. Jeg har glemt navnet, men jeg vil aldrig glemme den brogede skare af ihærdige arbejdsomme mænd i alle aldre og med alle mulige forudsætninger, der virkelig gjorde noget for kulturen. Den lille sammenbidte fyr, der var gået i gynmastiksko gennem sneen fra Brønshøj til Christianshavn for at lære et fremmed sprog, som han endda ikke havde nogen direkte fordel af, havde krav på, at jeg gjorde mit yderste. Og det gjorde jeg bestemt også. Så hyggeligt og fornøjeligt som muligt. I alt fald lærte jeg meget.

Der blev selvfølgelig også regulære embeder ledige men alt for få i forhold til de mange ledige kandidater, så jeg var meget heldig med mit faste logi på Ryvangsalle. Mine kære forældre tog det roligt, syntes nærmest tilfreds med at jeg ikke søgte embede i en fjern provins, nu da Else og Hans var flyttet hjemmefra og Grethe boede mere og mindre på Christianshavn.

På universitetet var der ikke mange tilbage af den gamle Sct.Come kreds - kun Kate, der havde været så uheldig at dumpe på nogle almene spørgsmål i nyere politik. I tiden før eksamen havde hun simpelthen forsømt den almindelige avislæsning og dummede sig i starten uhjælpeligt. Vi havde læst sammen, så jeg vidste, at hun da nærmest var bedre end jeg. Hun fik da også sin eksamen et halvt år senere. Når jeg husker dagen så tydeligt, er det, tror jeg, fordi den viser en side af min mors væsen, som jeg gerne vil holde fast. Kate havde slet ikke fortalt sin familie at hun skulle op til eksamen, så hun fandt ingen grund til at gå hjem og meddele det mistrøstige resultat, men tog istedet med mig hjem til Hellerup, hvor mor med et snuptag vendte sagen på hovedet"."Er du bare dumpet? Det må da fejres, at det ikke er noget alvorligere, der er hændt" sagde hun med en Champagneflaske under armen. "Jeg tror også, at der skulle være en krukke gåseleverpostej ude i spisekammeret." Det må hertil bemærkes, at ingen af delene var almindelige i den Mondrupske husholdning, selv ved festlige lejligheder. Til gengæld var Kate nok mors yndling blandt børnenes kammerater. Hendes flaskebarn. Hun kom fint igennem i næste omgang og da hun havde gynmastik som bifag, varede det ikke længe, før hun også fik et embede til trods for den almindelige arbejdsløshed. Det var dog ikke i København, men et så upraktisk sted som Svendborg, hvor hun forøvrigt trivedes udmærket og hurtigt havde fået foden indenfor i det stedlige borgerskab. Når hun kun blev der et år, var det for at gifte sig med Tandlæge Sofus Zahle, der praktiserede i København og boede i Lyngby.

Emmy Willemoes havde søgt og fået job hjemme i Ribe. Af hensyn til sine meget gamle forældre havde hun droppet en videnskabelig karriere for at kunne bo sammen med dem. De var begge noget helt for sig, jeg besøgte dem ret ofte i årenes løb og kom til at holde meget af dem, især moderen som jeg beundrede meget. Højt oppe i firserne bevarede hun sit kloge hoved og sine brede sprogkundskaber ved en udstrakt korrespondance og en usvækket interesse i alt nyt på kulturfronten. Jeg husker specielt hendes kærlige omsorg, da jeg besøgte dem på vej hjem fra England. Der havde været storm og høj sø, og jeg havde været søsyg ligesom alle andre ombord og glædet mig til at få fast grund under fødderne, men ak! det gjorde ingen forskel at komme på skinner og heller ikke at komme under dynerne, gæste-værelsets møbler dansede kangkang. Men fru Willemoes satte sig på sengekanten og holdt mig i hånden, for at jeg skulle føle, at der dog var noget, der stod fast i denne verden.

Det gjorde venskabet med familien Willemoes. Hun blev meget gammel, mistede sin klare forstand, snød sig selv, når hun lagde kabale, men var stadig optaget af at hygge om gæsterne. "Men Emmy, er der ingen Champagne, når Minna er kommet?" (Hendes far havde været vinhandler, og de gode gamle vaner havde hun ikke glemt.) Emmy selv blev også meget gammel. Da jeg besøgte hende den sidste gang, havde hun glemt alt om, hvem jeg var, og hvem hendes trofaste veninde, der havde arrangeret vores møde, vel kunne være.

Cherie faldt hurtigt fra. Da Buster blev færdig som Ingeniør giftede de sig straks. Han fik et job på en farvefabrik i Fåborg, så der var ikke noget at vente på. De sidste dage før bryllupet boede hun hos mig i Hellerup, så jeg havde fornøjelsen at pynte hende. Selve ceremonien foregik i den katholske kirke, hvor den stakkels Buster fik både læst og påskrevet. Alverdens ulykker ville ramme ham , hvis hans børn ikke blev opdraget i den rette tro. Det syntes, at være det vigtigste af det hele. Forøvrigt levede de meget harmonisk sammen i de få år, der gik, før hun blev syg og måtte gennemgå en større maveoperation, som kostede hende livet.

I Fåborg fandt de et dejligt hus, som de indrettede meget ukonventionelt med lave bjælkelofter og badekarret inde i soveværelset. Fido og jeg tilbragte en herlig påskeferie hos dem med lange fodture ud i det sydfynske landskab, som ingen af os havde oplevet før. Også det fine musæum så jeg for første gang. Blev naturligvis passende imponeret af Kaj Nielsens store statue af grundlæggeren. En af deres venner, som vi besøgte havde en samling af Fajancer, navnlig Kællinghusen. Det var også helt nyt for mig

Efter få år fik Buster tilbud om et nyoprettet professorat i Chile, som han tog imod, men det blev en skuffelse, og de kom hjem igen efter et par års forløb. Fido fik et lignende tilbud, hvad der blev anledning til, at vi fik klaret vores forhold: Han fortalte mig om tilbuddet og tilføjede: ”Jeg tar imod det, hvis du vil følge med.” I dag kan jo godt se, at jeg havde været naiv og var gået ud fra, at han kun havde de samme kammeratlige følelser overfor mig, som jeg for ham. Nu fik jeg lejlighed til at fortælle, at den side af sagen ikke sagde mig noget. Han sagde blot ”Glem det" og så var den historie ikke længere.

Poul Høybye havde fået et job på Handelshøjskolen og fundet en anden kreds.

Håvard Rostrup havde fået et studenter job på Glyptoteket og have skiftet til Kunsthistorie, hvor han havde truffet malerinden Tut Fogh, som han senere giftede sig med.

Secker-Marcussen var kommet til Ålborg, hvor jeg jo senere var glad for at træffe en gammel kammerat. Jeg har en lumsk mistanke om at hans kone var mindre glad for at træffe mig, så vi sås især på skolen. Senere kom han til Rødovre, hvor vi genoptog det gamle bekendtskab

Henrik Abrahams havde efterhånden specialiseret sig så meget i Fonetik, at han, såvidt jeg husker, endte med en magistergrad. I al fald fik han ansættelse i Århus ved det institut, som han senere blev direktør for. Jeg traf ham igen nogle gange, når jeg besøgte Grethe Han boede med kone og børn i et hus i nærheden

Gerda Heilbuth havde aldrig været medlem af vores lille forening, men var selv noget af et midtpunkt for en kreds af danskstuderende, hvor også Stangerup og Alf Henriques spillede en dominerende rolle. Jeg satte meget pris på hende, hun var lynende intelligent, med en udpræget sans for humor og med en forståelse og finfølelse, så hendes rappe replikker ikke kom til at virke sårende. Jeg tror aldrig hun fik nogen eksamen. Hun var ubregnelig, svingende i så høj grad, at hun måtte under lægebe-handling. Jeg så hende ikke ofte. efter jeg havde forladt universi-tetet, men holdt forbindelsen bl.andet gennem Kate og Gudrun.

I denne periode spillede jeg en del Bridge. Ikke fordi jeg var særlig god til det, eller var særlig facineret af spillet. Det var bare den almindelige omgangsform, måske dansede man lidt efter smørebrødet, hvis der havde været to partier. Først spillede jeg med mine gamle klassekammerater, Åse Kiørboe og Agnethe Ellebye. Åses mor spillede ofte med, når vi var der. Jeg satte meget pris på hende, beundrede hendes dygtighed og hendes gode humør. Hun havde taget en jordemoder uddannelse, da hendes mand, der var læge, var død fra hende og deres tre små børn, og klarede fint at give dem alle en god uddannelse. Flemming gik på Sorø Akademi og blev senere læge. Åse giftede sig med en af hans kammerater og flyttede til Bornholm. hvor jeg aldrig besøgte dem. Det gled simpelthen ud. Åse havde holdt sommerferie i Rylereden, men det var kort etter studentereksamen.

Agnete Ellebye kom jeg sammen med til hun døde. Hun var hurtigt hoppet af studierne for at forlove sig med en ung løjtnant, hun havde truffet til rideunder-visning, Reesen-Steenstrup. Han var en frisk fyr, som jeg godt kunne lide, så vi kom ret ofte sammen med dem, især senere, efter vi fik barn næsten samtidigt.

Resen var ikke den eneste militære omgangsfælle. Kylle Suhr havde også fundet sig en soldat fra Officerskolen. Han faldt straks til i familien, var især meget begejstret for sin nye onkel Christen (min far), som han snakkede telefon og telegrafteknik med, indtil han fandt ud af, at samme onkel absolut ingen forstand havde på den side af sit embede. Vi havde mere fornøjelse af samarbejdet med oversættelsen af en lærebog iBallistik. Det så ret uoverskueligt ud i starten, men de ord, jeg ikke kunne klare, kendte han. At jeg ikke forstod meningen med det hele spillede jo ingen rolle.

De blev gift efter alle kunstens regler, vielsen fandt sted i Kastellet og middagen blev holdt i Søofficersforeningen, hvis usædvanlig smukke lokaler jeg aldrig havde set, så jeg var passende imponeret. Jeg kom ret ofte hos dem og havde megen fornøjelse af dem og deres "anderledes" kreds. Senere lærte jeg meget af Kylle og hendes håndtering af deres tvillinger. Hun var en frodig pige med et muntert sind og benene på jorden. Hun lignede sin mor, Tante Henny, meget og var som hun noget af et forbillede for mig.

Jeg spørger mig selv, hvad jeg ellers gik og lavede i denne mellemperiode mellem universitetet og et embede. Naturligvis blev jeg ved at læse meget, stadig nok mest på fransk, selvom jeg ikke kan huske, hvad der gjorde særligt indtryk, kun at jeg holdt en fransk ugeavis, som det dog kneb for mig at få tygget igennem, inden det næste nummer arriverede.

Mange timer brugte jeg på mit tøj. Påklædningspengene var meget beskedne, og den skrædder, der havde undervist på mit dyre sykursus, havde givet mig en smag for detaljerne, der var meget tidsrøvende.

Sport havde aldrig haft min store interesse, måske fordi jeg var så dårlig til det, eller måske omvendt. En undtagelse var gymnastikken. Jeg var med på et af Agnete Bertrams første studenterhold. De langsomme glidende bevægelser passede mig fortræffeligt, også det at det skulle se pænt ud. De hvide satin-dragters enkle form. Jeg var vildt imponeret af, at hun efter et par timer huskede alle de tyve deltageres navne, ikke mindst senere da jeg måtte bruge alle trick, for at lære navnene på mine elever, der dog sad pænt i ro og orden ved deres borde. Da jeg kom hjem fra Ålborg, gik jeg over til Mensendiech fordi jeg syntes, jeg fik mere ud af ene-undervisningen, der jo også kunne lægges i fortsættelse af skolens timer. Og det fortsatte jeg, så længe jeg underviste, for derefter at fortsætte på hjemmebane med et fast program hver aften på vej til dynerne.

Nogle af mine forældres venner blev også mine. Onkel Carlt måtte da have et lille besøg på kontoret nu og da. Det var meget hyggeligt for flere af hans kolleger syntes som han, at det var sjovere at snakke med den unge student, end at fordybe sig i de regnskaber, de var ansat til at revidere. Komponisten Riisager, der var gift med en maler og interesserede sig meget for nutidig kunst og Kates slægtning den gamle Budtz, der så gerne ville snakke lidt fransk. Marcus Wesenberg var så meget chef, at han ikke deltog i den almindelige kaffedrikning. Han kunne få en visit på vejen ud. Han var vist også mere interesseret i poesi end i tal og regnskaber.

En særlig plads fik Søster og Axel.P.Jensen. Det begyndte naturligvis på Stranden, men som årene gik, og vi flyttede til København, sås vi oftere, og da jeg blev voksen, var det ofte mig, der blev indbudt til at komme og spise med. Jeg var jo inde i byen og kunne nemt smutte over på Islads brygge, hvor de boede i en lille meget hyggelig atelierlejlighed. Jeg holdt meget af dem begge og nød den afslappede atmosfære, hvor vennerne kom og gik uden "teater"

Da mor ikke brød sig om officielle festligheder, blev det ofte mig, der ledsagede far, som i kraft af sit embede blev inviteret til alle større begivenheder. Sådan også Kommunnens fest for Joakim Skovgård på Københavns rådhus. Den afsluttedes med et stort bal i hallen, så da jeg elskede at danse og det jo ikke var fars yndlingssport, passede det mig rigtig udmærket, at vi havde mødt en af Axels venner, billedhuggeren Johannes Bjerg, som jeg havde truffet en enkelt gang på Bryggen, og som nu kom hen og spurgte, om jeg ville danse. Det ville jeg, og det blev vi ved med så længe musikken spillede. Lynet var slået ned. Jeg var en gammel pige, 28 år, og havde haft mange mandlige venner. Lidt kys og klem, men aldrig noget "Forhold". Dette her var noget helt andet, det var bare skønt, her og nu, uden een tanke på imorgen.

Johannes og Ålborg

Johannes, ca 1933

I vinterens løb havde jeg ofte tilbragt aftenen hos Axel og Søster og der truffet deres gode ven, billedhuggeren Johannes Bjerg, som ret ofte smuttede over broen, nu da han havde fået et atelier i Materialgården i Frederiksholms Kanal. Der var langt hjem til Skodsborg og svært hyggeligt på Islands Brygge.

Jeg syntes selvfølgelig at denne ældre berømte billedhugger var et spændende bekendtskab og var godt tilfreds med at se ham dukke op ved den store fest på Rådhuset for Joachim Skovgård, hvor far havde taget mig med. Vi dansede sammen og Verden var forandret, eller i al fald var jeg det.

Dagen efter Rådhusballet tilbragte jeg i hallen derhjemme,. belejrende husets bedst beskyttede telefonapparat. Ville han ringe? Hjertet hamrede helt oppe i halsen på mig. Jo, det gjorde han . Blot et "Tak for i aftes", men dog fulgt af et "Har De lyst at se udstillingen lørdag ved 3 tiden?" ”Jo, Tak, det vil jeg da gerne." Jeg syntes den grønne Rosengeranie i vinduet viftede Hurra!

Man kan ikke påstå, at det var nødvendigt at dække over den telefonsamtale og heller ikke de følgende. Hele foråret gentog det sig—Udstillinger og spadsereture, også lange ture i Dyrehaven. En enkelt frokost på Langelinje, men stadig på samme plan: ”De” og ”Frøken Mondrup”. Jeg var meget betaget, men hvor stod han? Bedst ikke at tænke på fremtiden. Han var jo gift med en anden og meget ældre end jeg. Det var altfor kompliceret, bedre at nyde det, som det var.

Man kunne jo også søge en stilling i Provinsen, så det gjorde jeg, og mirabile dictu fik jeg et brev fra Rektoren i Ålborg, om jeg ville komme og præsentere mig på Kathedralskolen snarest belejligt. Det fremgik ret hurtigt af samtalen, at han gerne ville finde en pige og een, der havde nok autoritet til at overtage en stilling som inspektor, med de kvindelige elever som særligt område, der ville blive ledig næste år: Jeg fandt ham ikke særlig sympatisk, men høflig og venlig var han da, og jeg kunne ikke undgå at føle mig lidt smigret over at han tilbød mig en stilling med indbygget avancement og lønforhøjelse, så jeg sagde ja. Jeg kendte jo også en af lærerne i forvejen, og der var den fine natforbindelse med damperen til København + week-end hus i Rylereden.

Der var så nu et par måneder til jeg skulle flytte til Ålborg. Jeg fik travlt med forberedelserne for jeg ville selvfølgelig gerne have sommerferien med i Rylereden, der som sædvanligt blev åbnet til Sct.Hans. Undervejs fik jeg ordnet et lejemål i Hasseris hos en enlig dame. To værelser med bad, meget sparsomt møbleret med nogle få ret grimme møbler, men det kunne der jo altid hjælpes på. Damen var venlig og villaen nær ved skolen, så det var godt nok. Det var blot at nyde ferien, inden skolen begyndte.

Det gik efter den gamle opskrift i en fjorten dages tid, da telefonen ringede. Det var Johannes, der gerne ville tale med mig, han var på et længere besøg hos Axel og Søster, og for ikke at ødelægge deres rutiner gik han tur tidligt om morgenen, så hvis jeg var på stranden ved 8-tiden, kunne vi måske slå følge. Det var for fristende, selvom det ikke var på den tid af dagen, jeg almindeligvis gik i gang. (Jeg måtte da også høre nogle spidse bemærkninger om årsagen til min pludselige interesse for morgenmotion, da det udviklede sig til en daglig foreteelse.)

Livet var skønt. Han var lige så forelsket som jeg, og det var bare det. Havet, stranden og de små klitter, hvor man kunne hvile sig i fred for alt og alle, hvad kunne man ønske sig mer? Jeg var henrykt, men min kære moder lagde ikke skjul på, at hun ikke syntes, dette her bekendtskab var nogen god ide. Det billede af Johannes, som Søster havde tegnet, var øjensynligt ret dramatiseret. Hun var kendt for sin evner til at fortælle, så der skulle ikke meget til, for at få en lille fjer til at blive til en hel hane. Men mor sagde ikke noget, trøstede sig vel med, at der ikke var længe til August, og at der var langt mellem Ålborg og København.

Johannes rejste hjem, og kort efter flyttede jeg ind på Hasserisvej. Det var meget enkelt, det var blot at pakke mine kufferter ud med tøj og bøger. Kost, sengetøj og linned var indbefattet i lejemålet og godt det samme, for jeg fik nok at gøre med skolen, hvor alt var nyt og uprøvet. Engelsk i en fjerde mellem og en 1.G, Fransk i to gymnasieklasser.

Heldigvis var der ingen vrøvl med eleverne; der var god diciplin på skolen og min unge alder var vist nærmest en fordel. Lærerstaben, de fleste ældre, var meget imødekommende. Rektor meget venlig overfor mig, selvom det hurtigt blev klart, at det ikke gjalt alle.

Een var ny lige som jeg. Jens Holt, der underviste i græsk og latin. Han var ugift og boede som jeg til leje i en villa i nabolaget, så det blev ham, jeg kom mest sammen med, selvom han var stok konservativ og nok så stiv i det. Vi kunne altid finde noget at være uenige om, og så var det jo rart nok at have følgeskab i biografen og hvor der ellers foregik. noget i byen. Jeg husker Josephine Baker med bananerne, syntes hun var vældig flot, men havde svært ved at finde det forargelige, som byens borgere øjensynlig så i hendes dans.

En af de kvikkeste var græsk og latinlæreren. Han var meget interesseret i kunst og moderne litteratur, så vi fik mangen god snak i det lange frikvarter, men han hittede ikke på at invitere mig hjem, Det gjorde kun den kvindelge matematiklærer, som en dag bad mig dele deres daglige middag. Jeg husker ikke bare hendes venlighed men også middagen: en mægtig portion bygvandgrød, der faktisk, ligesom sago vælling, var en ret, det var næsten umuligt for mig at få ned.

Heller ikke min gamle studiekammerat Secker Marcussen bad mig hjem. Han havde giftet sig med en ålborgenser, og jeg syntes godt, han havde kunnet præsentere mig for hende. Hun gik for at være meget jaloux, så det vår måske forklaringen. På skolen havde vi det hyggeligt.

Min anden fagkollega, Meulengracht, virkede ikke særlig spændende. Han havde ikke nogen forbindelse med de folk, jeg kendte af samme navn, hverken lægen eller landinspektøren.

Den gamle lektor Boye var især interesseret i antikviteter. Jeg har senere erfaret, at han var ekspert i gammelt sølvtøj og ovenikøbet er forfatter til registeret over danske mestermærker. Han havde et sjovt. skævt smil. Det havde sikkert været morsomt at lære ham at kende. men det kom jeg jo ikke til.

. Foreløbig havde jeg også for travlt. Stileretningen tog masser af tid, der var 24 elever i 4.mellem, og jeg var helt uøvet, -samt fagligt ikke alt for velfunderet.

”Overretten”, d.v.s. Georg Rendbæk, boede hele efteråret på Vestruplund, hvor jeg besøgte dem en weekend. De var meget søde imod mig, og jeg nød både deres venlighed og det dejlige landskab, som jeg aldrig havde set i andet end sommertøjet.

Johannes var vel ude af øje men bestemt ikke ude af sind. Brevene var godt men ikke godt nok. Oven i købet viste de, ikke blot. at han savnede mig, men at han havde forskellige vanske-ligheder og svært ved at koncentrere sig om arbejdet. Hvad om vi prøvede at holde week-end sammen på en kro i nærheden og slappede af? Den er let at lokke, som gerne vil hoppe. Det blev til Skørping. Mit tog kom først ind. En solbeskinnet bænk på peronen og et bankende hjerte. Hvad var det, jeg havde indladt mig på?. Spoleret mit gode navn og rygte, det var sikkert. Hvad ville han, og hvad ville jeg selv? Lige meget, solen skinnede, han kom om en halv time. Hvad vil du mer? Det var selvfølgelig skønt. At et jazzorkester bragede den halve nat på den anden side af væggen spillede ingen rolle

Det blev altfor hurtigt mandag og hverdag igen, men det kunne måske gentages. Johannes fandt et påskud til en enkelt dag i Ålborg. Det var godt nok, men bedre var en week-end i Mariager, hvor der heldigvis ikke var nogen bekendte på den udmærkede men velbesøgte kro.

Jeg vil ikke påstå, at jeg var særlig stolt af situationen i det hele taget. Han var jo gift, med en jævnaldrende kone, som oven i købet havde en alvorlig sukkersyge. Jeg vidste det godt, det så ikke særlig pænt ud, men jeg lukkede øjnene og nægtede at tænke på konsekvenserne af dette vidunderlige eventyr.

Efterårsferien nærmede sig og jeg var selvfølgelig ventet hjemme i Hellerup. Hvordan forene det med at møde Johannes? Det lå ret tungt, hans pandehår var altfor kendt fra diverse billeder og karikaturtegninger i aviserne. Jeg måtte nødvendigvis have et par fridage i Ålborg—så var den side af sagen klaret. Men hvor kunne vi tage hen? Malmø var den nærmeste udvej, og Johannes var ikke sen til at ordne billetter og hotel.

Det var dejligt, men.... Johannes gjorde det klart, at denne tilværelse var helt ubærlig for ham. Alt var forkert. Han kunne ikke arbejde, og det var en absolut nødvendig forudsætning for hans liv. Han måtte skilles fra Sigrid. Ville jeg gifte mig med ham, kunne han igen komme i gang med arbejdet, og alt ville være godt.

Det var bestemt ikke så ligetil. Mor ville sætte sig imod med hænder og fødder. ( Det kom faktisk så vidt, at jeg sagde, at ville de ikke se Johannes, ville de heller ikke komme til at se mig.) Endelig var jeg jo ansat på skolen i Ålborg og kontraktligt bundet der til skoleårets udløb. At han var 20 år ældre end jeg, følte jeg ikke som nogen hindring. Jeg var håbløst forelsket, alt ville ordne sig, og jeg sagde Ja.

Johannes fik fortalt Sigrid om vores forhold og bedt om hendes accept af en skilsmisse. Hun sagde Ja, men så måtte det være øjeblikkeligt. Han var selvfølgelig ked af at skilles så hovedkuls fra sine piger, men flyttede straks ind på det øverste atelier, hvor han så ofte havde overnattet og fik lavet et middags-arrangement i en forening i nærheden.

Jeg sagde ikke op med det samme, men søgte og fandt en lejlighed i nærheden, To delvis møblerede værelser med bad og telefon på 1’ sal i en villa—også i Hasseriis. Til leje pr.1. Januar 1933.

Bryllupet blev fastlagt til den 28.December, fjerde juledag, ligesom mine forældres, og skulle det være, måtte det fejres med maner. Der blev inviteret til stor middag. Kjole og hvidt, og nypudset sølvtøj. Grethe fra Århus , Claus fra Stenderup, som repræsentant for Johannes’ familie og hele familiens sædvanlige vennekreds. Så mange som der kunne være i spisestuen hos mine forældre.

Johannes havde regeret med atelieret og de tilstødende loftsrum, så han kunne huse sin kone for nogle dage. Der var malet overalt og lavet noget, der lignede et toiletrum. Indkøbt enkelte møbler, blandt andet den gamle franske seng. Køkken blev det ikke til, vi måtte nøjes med petroleumskogeren i det store atelier, men der var smukt i det gamle hus, så det var fint nok.

Alt var klappet og klart, men der var unægteligt reserveret os en overraskelse. Da vi på det fastsatte tidspunkt , escorteret af Claus og Grethe, indfandt os på Rådhuset, var der ingen, der ville vide af os. "Der er ingen vielser idag, der er lukket." Det var ikke, hvad Johannes havde i sinde at finde sig i. Han ville giftes - her og nu. Heldigvis havde han papirerne i inderlommen, og stillet ansigt til ansigt med beviset, satte man sig i bevægelse for at finde en eller anden, der havde fuldmagt til at skrive under, når der nu ingen borgmester var til stede. Johannes kom de ikke af med, det fremgik med al ønskelig tydelighed, så der blev sendt en staffet ud, der efter et kvarterstids forløb vendte tilbage medbringende et par kontorchefer, der i mangel af bedre kunne skrive deres navn på det fine papir, der erklærede os for rette Ægtefolk at være.

Beroliget drog vi alle hver til sit, for at skifte tøj til middagen Jeg havde fået syet en kjole, i en god facon og en smuk lyseblå farve men i et lidt for grovt uldstof, som Johannes havde valgt. Den havde jeg på om eftermiddagen og til Agnetes bryllup havde jeg, hos en god skrædder, fået syet en virkelig smuk kjole i hvidt silkesatin, der sad perfekt. Den var som skabt til middagen, der var meget festlig .og med en hyggelig stemning. Johannes var accepteret og blev efterhånden en god ven af hele famile, også mor faldt for hans charme. Jeg har Grethe mistænkt for også at have være lidt forelsket i ham.

Det blev kun til et par dage på vores kvist. Jeg skulle jo passe skolen og da også flytte. Johannes havde foræret mig et fint gammelt skrivebord til min fødselsdag, og hentede nu de to højryggede stole fra Skodsborg. Takket være en venligsindet kahytsjomfru havde de sejlet på 1.klasse fra København til Ålborg. Der var den udmærkede ordning, at man kunne tage alt muligt med som "håndbagage" (Mor var nået op på 14 colli, inklusiv en gyngestol.) dog almindeligvis anbragt i lasten. Det havde de næppe overlevet, men hun fik dem anbragt, formodentlig i en tom kahyt, og de kom over uden en skramme.

Johannes havde fundet sig et nedlagt fotografisk atelier, med en stue og noget, der forestillede et køkken. Ikke til at bo i, men et meget fint arbejdsrum. Mine to Kåre Klint stole og et lyseblåt gardin gjorde stuen til et meget hyggeligt rum, hvor Johannes kunne spise sin frokost, og hvor jeg da også undertiden fik en kop the efter skoletid. Det fik stor betydning—som logi for Johannes´ model fra København. Det viste sig umuligt at skaffe en nøgenmodel i Ålborg.. Johannes prøvede med en annonce, men ansøgerne havde alle komplet misforstået arbejdets art, så han måtte spørge sin trofaste Københavnermodel, om hun ville flytte til Ålborg i en månedstid. Han kunne huse hende på Atelieet. Hun kom og dermed var den sag klaret.

Men der var andre og endnu alvorligere vanskeligheder. Jeg vidste godt at Johannes havde vrøvl med skattevæsenet. Også, at han havde nogen gæld. Men jeg fik alligevel noget af et chock en eftermiddag kort efter at vi var blevet installerede, og Johannes var taget et ærinde til København. To fremmede herrer presenterede sig som "Kongens Foged" og forklarede, at de var kommet for at gøre udlæg i mit bo. Jeg var gift med skyldneren og hæftede for hans gæld! Det stod ret klart, at de to stole ikke var dækning for noget større beløb, så de lod dem stå og trak sig tilbage med mange høflighedsformularer, efter at jeg havde forklaret dem, at jeg ikke kendte detaljerne, men at det hele selvfølgelig ville blive ordnet.

Skattesagen blev senere opklaret. Sigrid havde betalt til den skatteopkræver, der sædvanligvis gik omkring og inkasserede pengene, men havde ikke fået nogen kvittering, han havde puttet dem i sin egen lomme, heldigvis sammen med flere andres. Han blev anklaget og dømt---uden at skattevæsenet opgav deres krav. Jeg havde et mindre beløb stående i reserve, og på længere sigt var der slet ingen ko på isen. Johannes havde ovenikøbet to kontrakter i gang. En med Århus kommune om et springvand til den nye svømmehal (Agnete og Havmanden) og een med Blida om måske 12 statuer, så blot han kom til at arbejde, skulle det nok gå. Det var en tilbagevendende situation. Han solgte meget lidt til private, så der kunne være meget længe mellem de til gengæld meget store udbetalinger. Der måtte fra begyndelsen sættes et beløb til side, så der var penge til at betale broncestøberen og til at leve af i den sidste ende.

Sigrid havde forkælet Johannes på alle leder og kanter, taget sig af alt, så da hun blev syg ,var alt kommet til at flyde. Han havde slet ikke styr på nogenting. (Til min skam må jeg melde. at jeg "natuligvis" overtog hendes rolle,) Johannes kom i arbejde, og der blev efterhånden igen bragt orden i sagerne.

Vi havde en vidunderlig tid sammen. Jeg havde fået styr på skolearbejdet, og Johannes tog fat på atelieret med fornyede kræfter. Allerede ved 6 tiden vågnede han, sprang ud af sengen og rullede gardinet op med et smæld, der ikke kunne undgå at vække mig, der er født dovendyr. Morgenmad serveret i Stuen og derpå en rask lille morgentur med mig til skolen og så videre til Algade. Efter skoletid fandt jeg undertiden vej til atelieret, hvor jeg kunne få en kop the og læse lektier, uden at forstyrre.

Jeg havde hurtigt fundet en model til Januar i en af gymnasieklasserne. Agnete var heldigvis endnu ikke nået længere end til papiret, mig kunne han nemlig ikke bruge til model. Modsat Henning der kun kunde bruge en model, han var forelsket i, påstod Johannes, at han ikke kunne arbejde, hvis han var forelsket i modellen. Jeg synes, man på en måde godt kan se det på deres skulpturer.

Middagsmaden behøvede jeg jo ikke at tænke på. Selvom den gamle hovedgade var fuld af gode butikker, var det skønt "at møde maden i entreen", når vi kom hjem. Den var god uden at være særlig spændende, Vi havde kun en enkelt mindre uoverensstemmelse, og det nærmest af sproglig karakter. Fru Ruge forstod Grøntsager som også dækkende Kartofler, så det forandrede jo lidt på vores aftale om grøntsager hver dag.

Livet gik sin stille gang. Selvom Johannes et par gange måtte en lille tur til København, var jeg bare lykkelig. Ubeskrivelig tilstand af tryghed og tillid. Hvor forskellige vi var, ikke blot af alder men også af temperament, skænkede jeg ikke en tanke. En lille episode kunne måske have advaret mig. Ikke sådan at forstå, at jeg nogensinde kom til at fortryde mit valg, men slet så rosenrødt kom tilværelsen jo ikke til at forme sig. På en spadsere-tur i det tidlige forår kom vi forbi en busk der allerede var sprunget ud. Den var pragtfuld og med et snuptag havde Johannes brækket en blomst af, som han højtideligt overrakte mig. Ingen tvivl om, at det var forbudt, og det varede da heller ikke mange øjeblikke, før vi blev standsede af en parkbetjent."De har brækket den blomst af. Det er forbudt." Det var altfor klart, men alligevel nægtede han. Selvfølgelig fortsatte manden indtil Johannes til slut sagde: "Den var ligeså smuk som min elskede. Hun måtte have den." Det blødgjorde manden, som med fornyede formaninger trak sig tilbage. For det første ville jeg ikke have brækket blomsten af, og for det andet ville jeg bestemt ikke have nægtet, at jeg havde taget den. På en måde lignede det egentlig ikke Johannes, der var meget puritansk opdraget og hadede alle former for uorden og uhæderlighed. På den anden side afslørede det hans stædighed og en tilbøjelighed til ikke at acceptere andres ret. Det må dog have gjort et vist indtryk, siden jeg husker det så mange år senere.

Inden skoleåret sluttede, og vi rejste hjem til København, arangerede Johannes en atelierudstillinnng med den næsten færdige Januar, den lille skitse til Agnete og Havmanden, plus nogle lånte eksemplareer af de tidligere statuetter. Sådan noget var ukendt i byen, og trods en pæn føromtale i Stiftstidende kom der ikke ret mange. Heller ikke af Rotary-brødrene, som Johannes på sin side ikke havde haft hverken tid eller lyst til at dyrke, men som jo var dem, der havde pengene, og derfor var blevet inviteret ved et frokost-møde. Der blev kun solgt en lille skitse til Postinspektør Theisen: en af fars gamle venner.

Johannes med Januar,1934 1

class=Section22>

Ovengaden over vandet. .

Det var klart, at Ålborg var en mellemstation, og at vi i København hurtigst muligt måtte finde noget varigt, selvom atelieret var nok så hyggeligt,og den færdiglavede mad absolut spiselig. Toilet forholdene var umulige på længere sigt og den stejle trappe blev jeg aldrig venner med, efter jeg en dag i farten var tumlet ned ad den og havde slået mig gul og grøn over hele kroppen. Heldigvis uden at brække noget

Lejligheder var der nok af. Sigrid havde fået en udmærket 4- værelses lejlighed på Østerbrogade til sig og de to piger, Hanna og Jinge, så jeg gik i gang med at bese de mange muligheder. Det var i sig selv meget spøgefuldt. Usandsynligt hvordan folk kan hitte på at indrette sig! Et sted stod der et par skaftestøvler på et stort sort flygel. Og udvalget af tapeter! Det var før de hvide vægge. Lejligheden skulle være billig, i gå-afstand fra atelieret og jo også helst med en god udsigt. En utraditionel lejlighed i et gammelt hus på Christianshavn. Ovengaden over vandet nr. 9o. Var det noget? Ja, bestemt. Det .kunne vi hurtigt blive enige om.

Johannes kom så med derud. En lille, ussel entre, et lille kabinet og en stor hjørnestue til kanalen, et godt soveværelse til gaden, til gården en spisestue til ti. Derfra gik man 3 trin ned i en mellembygning til en lille gang, der førte til badeværelset og et kammer for at ende i et toilet, der nok havde en fortid som kosteskab, ved siden af en dør til køkkenet. Derfra kom man til et loftsrum i baghuset med en trappe ned til gården. Alt meget forfaldent og meget charmerende.

Det var lige, hvad vi havde brug for, så vi opsøgte straks ejeren, som boede i stuen underneden og havde sit smedeværksted i baghuset, for at underskrive kontrakten med det samme.

Vi havde ikke fået nogen tegning af lejligheden, så vi måtte hurtigt derud igen for at få taget nogle mål. Vi ringede på flere gange, uden der blev lukket op, så vi fandt værten, der havde en nøgle, og som godt ville følge med derop. Heldigvis gik han foran os gennem lejligheden, så han kunne standse os, inden vi var nået ud i køkkenet. "Der er sket en ulykke, jeg synes ikke fruen skal gå med derud." Den dame, der havde lejligheden, havde skåret pulsåren over, formodentlig i det øjeblik vi ringede, og køkkenet sejlede i blod. Johannes standsede mig og ringede efter en ambulance, redede dermed hennes liv. Det viste sig senere, at hun, noger ulogiskt, havde villet slå sig selv i hjel, fordi hun var bange for en operation. Nu da de havde hende, opererede de hende. Det var gået godt og hun var lykkelig over at leve videre.

Der var nok at tage fat på. Alt for meget til at tænke på at gøre det selv, så Johannes bad en af sine Rotary kammerater, en malermester, om at se på sagen. Han nævnte en astronomisk sum men foreslog, at han kunne tage en statuette i bytte.Det var skønt, og ingen af os skænkede det en tanke, at det faktisk var skattefusk. Om maleren gjorde det ved jeg ikke, men heldigvis for os var der flere andre, der syntes, det var en god ide. Alt muligt køkkentøj, koste og spande, glas og porcelæn, et spisestel i kgl. porcelæn til 12. Et iskab fandt vi brugt og en gasovn fik vi senere i julegave.

Gardinerne måtte jeg påtage mig, og det var ingen lille opgave med de gammeldags, høje vinduer. Og så havde vi valgt nogle meget tynde voile-gardiner med flæser. Jeg husker dem endnu. Kilometervis af flæser. Også tungere grønne gardiner og sengetæpper til soveværelset.

Fra Skodsborg fik vi en del møbler. De forgyldte, som jeg endnu har, og et spisestuemøblement, som Sigrid havde tegnet. Det var pænt nok, men det var tungt og stift i det, så efterhånden skilte vi os af med det. En nærmest Christian den ottende sofa, som Hannah vævede et meget smukt betræk til, tjente os i mange år. Johannes fandt en fransk seng i stil med min. Den jeg sover i nu. Suhr forærede os nogle brugte møbler, han havde stående på loftet. To clubstole, som endte i Allerød og derfra gik, videre til Høgsma plus en stor øreklapstol, som Hannah også vævede betræk til i hør, enkelt og smukt. Jeg har en stump i kludeposen, det kan ikke bruges til nogen verdens ting, men jeg nænner ikke at smide det i skraldekassen. Hvor stolen er endt, husker jeg ikke. Der var også et klaver, efter Oxenvads mening med en stor og grim tone; det gik videre til Jinge. De mønstrede linoleumsgulve var blevet malede, så det medfølgende Smyrnatæppe var meget velkomment. Det endte under spisebordet i Frederiksholms Kanal, hvor det blev slidt til trevler og smidt ud.

Af billederne husker jeg Scharfs store Nature Morte og Rudes meget tidlige Opstilling. De to små Kresten Iversen og Johannes tegninger fra entreen. Muligvis Axels Vestrupgårds Mødding. Af skulpturer : Pompejus i vinduskarmen, statuetterne på de høje sokler og to relieffer i Spisestuen.

De forhåndenværende farver var helt umulige Badeværelset var, for eksempel, violet med guldstjerner, så der var ingen tvivl om, at de skulle fornys. Det blev næsten overalt til en knækket hvid, dog vores sædvanlige Louis Seize grønne i spisesuen, som baggrund for gipsreliefferne.

Vi flyttede ind så hurtigt som muligt og tog fat på vores nye liv. Johannes havde kun en lille morgentur for at nå frem til sine atelierer. Han arbejdede på livet løs fra tidlig morgen til sen eftermiddag med de to store, forsinkede bestillinger, i højt humør og uden spor af de sygdomme, der senere kom til at plage ham.

Jeg havde ikke fået noget nyt job, skønt Højberg Christensen, da jeg forlod skolen i Ålborg, havde forsikret mig om, at han nok skulle finde noget til mig i København eller omegnen. Det kunne han så bare ikke, der var ikke noget ledigt. Måske var det alligevel ham, der stod bag det tilbud jeg fik efter ferien om nogle enkelte timer på Zahles særlige, eksamensløse kursus for unge piger, der af en eller anden grund ikke havde fået en pigeskole-eksamen og godt ville lære noget mere sprog og almindeligt kultur. Senere også nogle få aftenskoletimer. Men nu var jeg jo også blevet hjemmegående husmor. Det var jeg faktisk ikke særlig god til, men fandt en kone i nabolaget, som gerne ville give et nap med engang imellem, når der blev for snavset.

Vi havde det bare dejligt. Kristianshavn var noget helt særligt, som en lille provinsby, hvor alle kender hinanden. Grønthandleren i kælderen og slagteren om hjørnet, for ikke at tale om den lange række af skæggede arbejdsløse, der slikkede solskin på kajen med en flaske af en art under armen og benene dinglende over vandet. Kvarterets børn legede naturligvis også der; de store i bådenes tovværk, de små inde på kanten af bolværket. En af de første dage efter vi var flyttet ind, gik vi tur langs kanalen, og Johannes kom i snak med et par søfolk, der røg deres pibe i solen. Han spurgte dem, om de unger da ikke faldt i vandet, Jo da, men der er altid en, der fisker dem op. Lidt efter lød der et plask og - ganske rigtigt var der en mand med en bådshage, der fiskede en af de mindreårige op på Kajen.

Viktualiedamen må dog have været noget af en detektiv. Da Hannah, der var inviteret til middag, skulle købe koteletter med på vejen, indvendte hun: "Nej, fru Bjerg vil altid have mellemkam i stedet for egentlige koteletter." Man må sige, at hun fulgte godt med fra sin kælderbutik. Hun har næppe set os sammen mere end nogle få gange

De patruljerende betjente holdt mønsterværdig orden på de undertiden noget overforfriskede gemytter. De syntes da ikke, det var nødvendigt at slæbe nogen i kasjotten, når man ku´ be´ kammeraterne om at følge ham hjem til konen. En aften sent kom Johannes dog lidt på kant med en af dem, der ville forhindre en mælkedreng i at underholde omegnens beboere på den tid af natten. Han sad på trappestenen til den gamle borgmestergård i Strandgade og sang af fuld hals. "Jeg kender en kærlighedshave, det er der, hvor min elskede bor." Det syntes Johannes, han skulle have lov til. Han var ganske enig og indlemmede den i sit personlige repertoire.

Og rundt om vores Lilleby snoede kanalerne sig, voldgraven med bastionernes træer og buske fortsatte videre, over det nuværende Kristiania, helt ud til havet. Den friske vind havde frit spil i de smalle gader, ligesom solen over de lave tage.

Alt var fuldendt- eller næsten. Vi var selvfølgelig ivrige for at få nogen at dele vores lykke med, men nej !-hver måned. Min doktor grinede lidt ad mig og anbefalede en smule tålmodighed. Det var ikke altid kabalen gik op med det samme. Det gjorde den først ved juletid, hvor vi begyndte at glæde os til den lille ny.

Lille Kresten

Jeg var ikke bange for fødselen. Fru Kjørboe havde foreslået, at jeg skulle føde hjemme, der har man kun sine egne bakterier, og det var vi helt enige om, indtil der, et par uger før den dato, vi regnede med, viste sig at være æggehvide i vandet. Så synes jeg hellere, vi må få dig ind på den klinik, jeg arbejder på. Så det blev det så til. Men ikke lige med det samme. Først den 27. August, 14 dage over tiden, blev veerne så voldsomme, at Johannes fik fat i en Taxa og kørte mig derud. Man siger almindeligvis, at kvinder glemmer, hvor ondt det gør at føde et barn, og det er der nok noget om. Jeg mener dog, at jeg kan huske, at jeg tænkte: ”Nu kan det ikke gøre mere ondt, for i så fald dør du af det, og så kan det være lige meget”. Som bekendt overlevede jeg. Og kunne efter mere end 12 timers arbejde præsentere en dreng på 9 pund, som det dengang hed. Lykkelig over at han var sund og rask. Johannes var meget glad over at det blev en dreng, da han jo havde to piger i forvejen, og jeg tror da også,. det på nogen måde har gjort det nemmere med de to kuld. Han glimrede forøvrigt med sin fraværelse under mit ophold på klinikken, men sådan var det jo skik og brug dengang. En visit eller to i dagens løb, og ellers fred og ro til den trætte moder. Heldigvis havde jeg fru Kjørboe, som jeg holdt meget af, og som støttede mig som nogen moder.

Og så begyndte den lykkelige tid med den lille Kresten. Jo, sådan måtte han jo hedde, når både min far og Johannes bedste ven hed det. Jeppe var og blev en dårlig ide, og han blev da heller aldrig kaldt det, efter han blev født. Det var ubeskrivelig dejligt at amme ham, bare at føle varmen fra hans lille krop. Jeg kunne slet ikke blive træt af at kikke på hvert lille trin i udviklingen.

Og så havde jeg oveni købet tid til at nyde det. Med henblik på et muligt heldags-job havde jeg engageret en husassistent til den fabelagtige betaling af 4o kr. om måneden Vi havde dårligt råd til det og måtte spare på alle leder og kanter, selvom der kom mange penge ind for statuen. Der fulgte jo også store udgifter med, og det varede et år før jeg fik et egentligt job på Zahles eksamensfrie kursus for unge piger, og så var det ikke engang full time. Først året efter fik jeg et egentligt adjunkt embede med fransk i 1o. klasse, samt fransk og engelsk i Gymnasiet.

Kresten var heldigvis hvad man kalder ”et nemt barn”, for der var intet barneværelse, så han måtte sove i soveværelset. Min doktor og fru Kiørboe havde begge rådet mig til ikke at lade mig tyrannisere af hans gråd, hvis og når jeg var sikker på, at han var rask, og bleen var tør. Han lærte hurtigt, at han ikke fik nogen opmærksomhed, når han hylede, men ubarmhjertigt blev flyttet ind i den tilstødende dagligstue. Om dagen var det jo bare hyggeligt at have ham lige ved hånden og der var god plads til hans kravlen omkring i den store hjørnestue. Johannes var hele dagen på atelieret, som forøvrigt hurtigt blev udvidet med endnu et rum i stuen

Den første sommer var vi så heldige at låne Harald Hansens sommerhus i Asserbo i hele forsommeren. Der var dejlige ture, hvor jeg kunne trille rundt med barnevognen og huset var så stort, at begge pigerne kunne bo hos os en uges tid, det var meget hyggeligt lige med undtagelse af en dag, hvor de på en cykletur var faret vild i plantagen, og kom timer for sent hjem, og endda ikke i samlet trop.

Men der var lune aftner om brændeilden i kaminen og ikke langt til vandet. Jeg husker, hvor flov jeg var over mine manglende evner i svømning. I Vesterhavet var det aldrig blevet muligt at lære det ordentligt, mens Johannes og pigerne boltrede sig som sæler i de mere fredelige farvande. Kresten kom endnu kun i karret. Vi havde en dejlig tid, og jeg var og er Henny taknemmelig for hendes tilbud.

Hen på sommeren. tog vi så en lille tur til Rylereden. Mor havde inviteret os under forudsætning af, at vi medbragte vores meget søde og håbløs enfoldige husassistent, som Kresten var meget glad for. Det var jeg selvfølgelig også og det blev da også en

meget vellykket begyndelse på en lang række somre på stranden. Grethe var der samtidigt. Hun faldt pladask for den lille fyr, som hun elskede livet igennem, synd at hun ikke selv fik nogen børn.

Kresten lærte at gå på stranden, hvor han halede af sted med hende, fortrinsvis med kurs mod havet, uden hensyn til fodbeklædningen.

Cherie og Buster, Rylereden 1937?

Rylereden var dejligt men det var jo for langt fra atelieret til at vi kunne være der hele sommeren, og forøvrigt var det jo ikke vores hus, så vi måtte se os om efter noget nærmere ved byen,

Far med Kresten, 1938-39

Kresten v. ryleredegavl, 1939

Valdemar den Store statuen blev opstillet i Ringsted 1937

class=Section25>

Lillerød

Det næste forår havde vi det held, at Tove Olafsens tante ikke ville bo i sit sommerhus i Lillerød, hvor hendes mand var død, og derfor ville leje det billigt ud. Vi så på det, mens kirsebær-træerne blomstrede, der var ikke noget at betænke sig på.

Ti minutters gang fra stationen , på en markvej langs skovkanten, meget primitivt, men det var jeg jo vant til.

Det viste sig, at der ikke var vand i brønden, så der blev etablere en stikledning fra vejen ind til en hane i græsplænen.

De andre morsomheder som komfur, petroleumslamper og lokum i skuret måtte vi affinde os med, det var fint nok for en sommerferie. Året efter blev det til salg, og vi købte det for 6ooo kr. som vi ganske vist ikke havde, men som tildels kunne afdrages med 5oo kr om året, og dels skulle forrentes med, jeg tror 5%.

Jeg begav mig så ud i arbejdet med den store grund, der hørte til. Der blev ikke forandret meget i anlæget, kun fældet et kastanietræ, der blev alt for stort, og et af de 5 vandslugende birketrær. Til gengæld blev der plantet et par frugttræer, et herligt blommetræ såede sig selv og blev lynhurtigt meget givtigt, -en ukendt art, jeg tror en krydsning mellem sveskeblommen og den gule blomme, der stod i samme græsplæne. Der var både sure og søde kirsebær, der bar overdådigt. Dog ikke Krøk der engang var kravlet så langt ud, at næsten halvdelen af træet knækkede af, heldigvis uden at han kom noget alvorligt til. Fuglene havde deres egne træer i sydskellet, så vi gjorde, hvad vi kunne, for at beholde spisebærrene for os selv. Vi gik så vidt at vi mobiliserede kromanden, som var en kendt jæger, til at nedlægge en skovskade, der så blev hængt op i træet til skræk og advarsel. Det virkede for så vidt, skovskaderne skulle ikke nyde noget, men solsortene var ikke så kloge, så de fortsatte uanfægtet, godt hjulpet af vores næsten tamme egern, der tilmed havde den frækhed at spytte frugtkødet ud, uden at tage hensyn til nyvaskede skjorter, der var hængt til tørring i haven. De var nogen grådige fyre og stod tilmed først op, så det mest var dem, der høstede nødderne i den lange alle, der kantede haven.

Jordbær behøvede vi ikke at dyrke. Vores nabo, folketings-manden Oluf Steen, havde flere end de kunne spise. Hækken var ikke højere, end at man kunne skræve over den, og heldigvis havde han takt nok til selv at foreslå denne fremgangsmåde. Kartoflerne gik det lidt mere forretningsmæssigt til med. Dem kom vi i 5-kilokurve, som blev talt og, når vi flyttede ind, afregnet til dagens engros -pris.

Jordbær og kartofler var dog det mindste udbytte af naboskabet, som udviklede sig til et venskab for livet. De var et sådan set meget umage par der levede i et meget harmonisk ægteskab med deres tre børn. De var begge stærkt præget af deres opvækst. Hun var præstens datter med alt hvad det indebærer Han den unge forpagter, som hun giftede sig med, opdraget hos sine ludfattige bedsteforældre, som dog havde fundet midler til at betale skole- mulkt, fordi hans arbejds-indsats ikke kunne und-væres på deres magre jord. Med hendes hjælp og sit sikre politiske instinkt var det lykkedes ham at skabe sig en fremtrædende stilling indenfor det radikale parti. Nu drev de også biografen i Allerød, og boede i den tilstødende bolig, uden have og havde derfor købt en grund ved siden af vor, for at kunne dyrke deres grøntsager der. Vi kom til at sætte stor pris på dem begge, og de var blandt andet til megen støtte for mig efter Johannes død. (De var også så søde at huse vores lille Kresten i de lidt for spændende dage omkring befrielsen i 1945.)

Huset blev udbedret efterhånden, et stykke af det tilstødende skur blev gjort til et regulært værelse for husassistenten. Der blev lavet toilet og brusebad i det gamle lokum, og der blev lagt elektricitet og vand ind. Dermed mulighed for varmeapparater og et køleskab.

Oprindelig var der kælder under en lem i køkkengulver og isskabet stod udenfor i haven.

Køjesengene i Krestens værelse blev forlænget så meget som muligt og en væg i soveværelset forsynet med et stort fast skab. Den tidligere ejer var møbelarkitekt og havde selv lavet de forhåndenværende møbler, rigtig pæne, en kraftig empire-agtig stil, som jeg i årenes løb forsynede med diverse bomuldsbetræk. Nu spredt for alle vinde. I de sidste år blev de suppleret med den lille tremmesofa, der nu står på Andebakken sammen med de tilsvarende lænestole. De var aldrig kommet i produktion fordi dampbøjning af træ på det tidspunkt ikke var nået så vidt: de står stadig med splintrede armlæn med hæfteplaster- forbindinger.

Huset solgte jeg efter Thorlacius død for 6oo,000 kr. Det betalte min husleje i en årrække, men jeg savner det stadigvæk.

På den anden side af den Steenske kartoffelmark boede familien Villesen, hvis tre børn blev Krestens trofaste lege-kammerater i alle hans drengeår, specielt hans jævnaldrende Bo, der deltog i alle hans mer og mindre halsbrækkende foretagender. De havde etableret sig en fast telefon ledning, for ikke at gå glip af nogen lejlighed til eventyr, i almindelighed dog i al skikkelighed. Jeg var dog ikke nogen ven af deres cyclekørsel i skoven, det gik over stok og sten, også ned ad Kratbjerg. De havde også et foretagende med at klatre op i ganske unge træer og få dem til at svaje, så man kunne hoppe over i det ved siden af. Det gik godt, og et forsøg med at lave krudt, slap de da også fra med svedne øjenbryn.. De havde mange herlige timer sammen, men var nok for forskellige til at det kunne holde i det lange løb. De voksne var vi kun "på hat" med, men Kresten var meget glad for Bo`s mor. Hun var en kærlig og forstående sjæl, hvor man kunne søge trøst, hvis livet gik een imod,.

Jinge 1

I forhold til huset var haven meget stor, og til trods for naboskabet med de store bøgetrær trivedes både buske og blomster, dog fordrede især roserne en masse vand. Der var i den første tid ingen haveslange, så det var spandevis, det drejede sig om. Jeg gad vide, om min skæve ryg skulle have fået sit første knæk ved den lejlighed. Det blev også til nogle store græsplæner, der jo helst skulle klippes en gang om ugen, dog i de senere år var det en havemand, der tog sig af det og eventuelt gravearbejde. Johannes holdt meget af haven, når solen skinnede og liggestolene var fremme, men syntes han fik motion nok på atelieret. Kresten kunne selvfølgelig ikke lide at skuffe havegangene, så han fik et skævt forhold til "jorden", takket være hans forældres manglende pædagogiske sans.

Havde han fået sit eget lille radisebed, var det nok gået bedre. Bortset fra Persille blev der forøvrigt slet ikke dyrket grøntsager. De kunne fås billigt og friske i byen, som forøvrigt i starten var mere en landsby med gadekær, smedje og diverse håndværkere, hvor alle kendte alle, og hvor man i al fald sagde Goddag, når man mødtes hos slagteren, bageren eller i Brugsen. En skomager var der da også i den eneste, rigtige gade.

Livet formede sig meget forskelligt i de mange år, jeg ejede huset. Johannes arbejdede altid i byen, hans store figurer skulle jo vandes, helst hver dag, før plastikkens tid. Han blev hentet på stationen om aftenen. Den lille Kresten blev indfanget, badet, i begyndelsen i haven, når vejret var godt, fik rent tøj på, og når jeg så var klædt om, gik turen ned gennem skoven til byen. Der var låge igennem kampestens gærdet, så om morgenen kunne jeg nå toget på 8 minutter, hvis det var nødvendigt, men om aftenen gav vi os god tid. Jeg var jo så heldig at have en fast hushjælp, der kunne sørge for, at maden var færdig, når vi kom hjem. Når drengen var kommet i seng, kunne vi så gå eller cycle en tur, før det blev mørkt. Almindeligvis holdt vi efterarsferie som slut på sæsonen og flyttede ud igen efter Hannahs fødselsdag, den 14 maj. Så blomstrede den vilde Kørvel..

I bøgeskoven, lige på den anden side af kampestens-gærdet begynde et mærkeligt system af stier omgivet af resterne af nogen lave jordvolde, der efterhånden blev nedbrudt og omformet til en reel cycle og gåsti, der var ret befærdet. Vi søgte en forklaring, og den mest plausible var, at den oprindelige landsbys bønder havde drevet deres grise den vej ind i skoven for at søge olden. Nu var der selvfølgelig ingen grise, men mærkeligt nok , heller ikke mange mennesker, selv om søndagen. Forklaringen er nok, at folk i stor stil var ansatte på stolefabrikken. De havde hus med have, der skulle passes, og havde ikke tid til at "gå tur" i deres fritid. En følge var, at der var meget få, der tog sig af de mange svampe. Jeg havde kun een konkurrent, doktorens kone. Vi nikkede venligt til hinanden, men vogtede os vel for at samle noget op, når den anden var i nærheden, man skulle da ikke afsløre et godt sted, især ikke hvis det var kantareller, der var meget sjældnere end Carl Johannerne. som fandtes i store mængder og i forskellige variationer.

Nogle få skridt ind i skoven nåede man ud til et åbent terrain, der var fuldt af træstabler. Det ejedes af møbelfabrikken "Fritz Hansen". Der var mange forskellige sorter, også Cuba Maghonie. som var stablet til tørring, før det indgik i produktionen. Pladsen gik lige over i det område, der husede firmaets mange forskellige bygninger, nærmest den dejlige have, der hørte til direktørens d.v.s. ejerens villa. Jeg ved ikke hvordan vi kom i forbindelse med den gamle Kristian G., Chefen for hele foretagendet, men han blev en god ven, som vi begge glædede os til at træffe igen hvert forår. Af ukendte årsager omgikkedes vi ikke meget om vinteren, Jeg mindes dog en enkelt lejlighed, hvor han besøgte os.. Dér hændte det pudserlige, at han, da han så ud ad vinduet for at beundre udsigten, fik øje på en bil, der holdt lige overfor på kajen "Det er firmaets vogn, der blev stjålet i går i Lillerød!" De fik bilen men fandt ikke tyven, der var klog nok til ikke at hente den.

Jeg delte den lille bys beundring for den store mand. For mig at se var han den ideale arbejdgiver med en ubeskrivelig interesse og omsorg for alle, men også med et absolut krav på nøjagtighed og orden. Han gik hver dag gennem alle fabrikkens afdelinger, så medarbejderne alle havde fornemmelsen af, at han hilste på dem hver og een, holdt øje med dem, men også var parat til at rose veludført arbejde, Når bøgen sprang ud, blev alle lokaler smykket med de lysegrønne grene og maskinerne slukkede, Det var en fabrik men med mange snedkere, kun det, der kunne laves lige så godt, blev udført på maskine, og intet møbel kom ud af huset, før det var synet af en af de gamle håndværkere.

Alle arbejdernes ve og vel lå ham stærkt på sinde.Jeg husker, at han var grædefærdig, da en gammel medarbejder blev grebet i at have stjålet en spand tjære for at reparere sit tag. Det var alvorligt nok, tjære kunne ikke købes for penge. "Hvorfor kom han dog ikke til mig ?" var Mesters kommentar.

Han var nærmest en smuk mand, høj og slank, nok lidt ældre end Johannes. Enkemand med en slægtning som værtinde i det store hus, Hun var en nydelig velbegavet dame, nok lidt yngre end han. Sønnerne, der var uddannet som henholdsvis forstmand, snedker og forretningsmand var flyttet hjemmefra, Den ældste var næstkommanderende i firmaet og havde sit eget hus i byen. Dem kendte vi ikke meget til.

Jeg holdt meget af ham, og det var jeg ikke ene om, til hans begravelse, mange år senere, var kirken fyldt, og der lå blomster fra kisten, gennem kirken, over kirkegården helt ud til landevejen.

Ved en gennemfotografering af huset – med vidvinkeloptik -i 1979 fik Kresten følgende billeder ud af det

Billedstøttemappe/image291.png

Figure 3

class=Section26>

Fredstid, Krigsudbrud og Flytning.

Vi levede i disse første år af vores ægteskab et hyggeligt og stilfærdigt familieliv med vores lille Kresten, som trivedes på alle måder.

Vi var lykkelige for ham, ligesom mine forældre og søskende, og Johannes store døtre, der elskede at lege med ham og kappedes om at forkæle ham.

Mine forældre var jo begge noget til års, men man kunne da ride ranke og lege med bedstefars store gulduhr, selvom det ikke var slet så spændende som fars, der var et trylleuhr, der sprang op, når man pustede på det. Noget trolleri var der også ved mormor. I haven i Allerød vrimlede det med chocoladefrøer i grøften, når hun var på besøg. Søndags dyrene fra den gamle bondegård, som var noget skrøbelige og kun kom frem , når der var voksne til stede, kunne hun fortælle om, for hun havde jo boet på en gård, da hun var en lille pige.

Johannes havde store bestillinger, og jeg fik efterhånden et regulært job, som jeg var meget glad for, så vi havde ingen økonomiske bekymringer. men måtte passe meget på, for at få det til at løbe rundt.

Der var mange udgifter på atelieret, de store figurer havde en kedelig tendens til at spise sig selv op, så det lød flottere , end det var i realiteten. Og Sigrid skulle jo også have sin check, der var lige så stor, som den jeg fik fra Zahles Skole.

Billedstøttemappe/image301.png

Mens vi hyggede os i et fredeligt familieliv, så det ellers broget nok ud i en større sammenhæng. Jeg havde jo allerede i Genéve fået en lille forsmag på, hvad der ventede os. Medierne havde i store opsætninger underrettet om nazisternes sejr og krigens udbrud, og vi havde aftenen før længe diskuteret udsigterne. Men vi fik noget af et chok, da vi i den tidlige morgen blev vækket af telefonens kimen. Det var Kaj, der fra Flakfortet, hvor han var udstationeret som militærlæge, ringede for at advare os. I må bort øjeblikkeligt. En tysk eskadre står ind i havnen, og I ligger lige i skudlinjen, hvis vi skal skyde på dem. Det skulle de som bekendt ikke, men det var klart, at vi, i krigstilfælde, lå i en farezone mellem Bådsmandsstrædes kaserne, Orlogsværftet og B&W skibsværft. Hvordan Kaj havde beregnet det, og hvordan han havde kunnet telefonere til os, var der ikke tid til at tænke på, det var bare med at få fat i en taxa, putte Kresten og hushjælpen i vognen og komme afsted mod Hellerup, hvor vi ville søge asyl hos far og mor.

Turen blev meget dramatisk, Det lykkedes os at køre ind i det eneste sted i byen, hvor der blev skudt i gaderne. Da vi var nået omtrent til enden af Bredgade begyndte skyderiet. Chauføren standsede vognen, og vi løb alle ind i en opgang, som mærkeligt nok ikke var aflåst. Da de efter nogle minutters forløb holdt op at skyde, og vi vovede os ud på gaden, så vi, at der var skudhuller i taxaen og ikke et menneske at se, så det var bare om at komme videre. Heldigvis var alt nu roligt, og vi kunne fortsætte uden forhindringer. I radioen hos mor og far hørte vi så regeringens beslutning om overgivelsen, og vendte næsen hjemad igen.

”Over gaden over vandet” var ikke alene et udsat sted militært, men havde forskellige andre ulemper. Det var et meget koldt sted, åbent for alle vinde og da der var centralvarme, var vi ganske afhængige af værtens vilje og muligheder for at skaffe brændsel. Kresten havde haft altfor mange forkølelsessygdomme, så vi besluttede at søge en lejlighed under mildere himmelstrøg med mindre vind og mere sol, selv om vi var glade for stedet, og Kresten var meget stolt af at kunne gå alene hen til sin børnehave. Det var mig, der skulle finde den.

Inden længe havde jeg fundet to attraktive boliger. Den ene var en villa på Andebakken, lige op ad Frederiksberg Have. Den var dejlig, men den måtte straks opgives. Haven var for lille til, at der kunne bygges et stort atelier til, og så var det også yderst problematiskt med at skaffe lån til finansieringen. Men nr. to var virkelig sagen. Maleren Tuxens enke var blevet for svag til at bebo sin lejlighed i Sølvgade 2o, 2,sal. med udsigt over Kongens Have, og havde sagt op. Jeg var straks fyr og flamme og ilede hjem for at få Johannes til at komme og se på den med det samme: "Tag det roligt, malerierne følger ikke med".

Han sagde dog straks Ja, da han havde set den. En stor og en lille stue til gaden. Til gården et lille "kontor", som vi brugte som entré, - den oprindelige indgang havde været til den store stue, men den var allerede blændet. Derfra var adgang til en stor spisestue til gården, som også havde døre til den lille dagligstue, til en lang fordelingsgang og til det ene kammer, hvorfra der også var adgang til det andet kammer. For enden af gangen lå et lille WC, og en dør ud til Køkkenet, der også havde dør til køkkentrappen, til et hæderligt pigeværelse og til et meget stort spisekammer. Der var kakkelovn i den store stue, i den lille, nærmest til pynt, i spisestuen og i Frøkenens værelse. Der var ingen badeværelse og ingen varmt vand, men inden vi flyttede ind, blev der installeret et siddebadekar på W.C. og en gasvarmer til bad og køkken. Ulemperne var den mørke gårdside og kamrenes størrelse, Ingen af dem store nok til at rumme vore to senge, altså umuligt at lave et særligt børneværelse. Kresten måtte sove hos mig i det første og varmeste kammer og lege i stuen. Hans legetøj blev installeret i et lille skabsrum, der var indbygget mellem spisestuen og den lille stue til gaden. Til gengæld for badekarret fik vi en lejeforøgelse op til ialt 5oo kr om måneden.

Billederne her på siden er godt nok meget senere, ca 1945 men de eneste vi har fundet fra lejligheden.

Krigstiden.

Det store spørgsmål var ikke ”for eller imod nazismen?”. Der var meget få for, og de der var, indenfor vores horizont, var ubetydelige tåber, som ingen indflydelse havde, - bortset fra professor Wanscher.

Spørgsmålet var graden af det samarbejde, regeringen var gået ind for. Blandt venner og bekendte var der heldigvis enighed om ”så lidt som muligt”. Måske med undtagelse af Onkel Claus, der som så mange andre danske bønder, havde meldt sig ind i L.S. med den begrundelse, at hvis vi ikke leverede madvarer godvilligt, ville de tage dem med magt. De var absolut nødvendige for deres krigsførelse. Så måtte man se, hvor meget man kunne læmpe ud ad bagdøren udenom rationeringen.

Johannes og jeg havde været enige om ikke at hamstre, men i den strengeste isvinter faldt vi for fristelsen og aftalte med Claus, at han godt måtte forære os en halv gris. Vi sendte en stor pakkasse, som havde været brugt til transport af gipsskulpturer, som han returnerede indeholdende grisen og en hel del indmad, og med et tydeligt malet Skulptur på flere sider.Så langt, så godt. Men hvad ingen havde tænkt på hændte. Isen lukkede alle farvande, og grisen strandede på kajen i Korsør. Nu var skulptur jo ikke det, man havde mest travlt med at få ekspederet, da isen lettede, så der gik en rum tid, inden kassen nåede frem til København. Jeg havde allieret mig med min rare slagter, som efter lukketid kom med sine bedste knive for, om muligt, at redde noget af flæsket. Det lugtede fælt, da kassen blev åbnet, for al den dejlige indmad var gået helt i opløsning og havde da også smittet grisen. Men ved at barbere den rensede slagteren den, så meget lidt gik tabt. Heller ikke affaldet. Det bad slagteren om for at koge sæbe af det, også en strengt rationeret mangelvare på det tidspunkt.

Flere af Johannes’ kammerater fra Rotary stod i spidsen for store mange penge på handlen med Tyskland, uden på nogen måde at nære sympati for systemet. De undskyldte sig, den gang og senere, med at regeringens politik ville have tabt enhver mening, hvis krigen havde efterladt landet med et knust produktions apparat og et opløst netværk af handelsforbindelser i udlandet.

Efter sit "nederlag" i Oder kommisionen , en international kommission, der skulle have ordnet fastlæggelsen af Europas østgrænse, hvor far var kommet ind, var han en meget skuffet mand. Han havde tabt troen på, at alting ordnedes med det gode, men han var for gammel og for træt til at gå aktivt ind for modstand, nøjedes med at sende afbud til de officielle sammenkomster.

Johannes var jo ikke sønderjyde for ingenting men deltog ikke aktivt i modstands bevægelsen, måtte undertiden standse billedhuggerskolens elevers iver, f.eks, da de ville gemme våben i skolens lergrav. Det var simpelhen for dumt. Ideen med at rigge en sender til på Akademiets tagetage, lige for næsen af tyskerne, var sådan set storartet, men risikoen for, at de ville sprænge Charlottenborg i luften var for stor. "I har min velsignelse til at bygge alle de antenner I vil, men ikke i det hus, det er for dyrt.” Wanschers forelæsninger, vidste alle, ville give anledning til en masse ballade, de måtte stoppes. Men hvordan? De blev almindeligvis holdt i den store foredragssal, da de var beregnede for alle eleverne og det gav Johannes anledning til beklageligvis at måtte lukke lokalet af hensyn til brændselssituationen. Ingen lod sig narre, heller ikke Wancher.Han opsøgte Johannes og forklarede, at han nok skulle sørge for, at det nummer kom til at koste ham og Kresten Iversen dyrt. Hvad den arme Kresten skulle have med sagen at gøre, er temmelig gådefuldt, men det står klart, at ingen af de to kunne huske noget om den sag, da Wancher, efter krigen kom til at stå til ansvar for sine gerninger. Han har betydet for meget for os og for mange unge kunstnere. Han blev afskediget og mistede sin pension men gik ellers fri.

På min skole var holdningen ganske klar. Meddelelser, som ikke skulle falde i forkerte hænder, blev anbragt i den store gamle bibel, der stod i hylden på gymnasiets lærerværelse. Der var ikke tale om, at der blev dannet nogen modstandsgruppe. Men til almindelig underretning blev der arrangeret møder på de københavnske gymnasier med en repræsentant fra hvert af dem, så man kunne være forberedt på, hvad der kunne hænde. Jeg blev valgt hos os. Det var ganske ufarligt. Hvad hver enkelt lavede var på egen regning.

Det mest dramatiske, der hændte, var bombningen af Shellhuset. Et par dage før var størstedelen af skolens bygninger blevet beslaglagt til kaserne for et kompani nyindkaldte tyske soldater, rene drenge, og vi var blevet stuvet sammen i seminarieskolens lokaler, så jeg underviste en 1.G., da luftalarmen lød. Ingen af os havde været der før, og ingen vidste, hvor og hvordan man fandt frem til beskyttelsesrummet. At opholde sig på 2.sal var i al fald ikke nogen god ide, så jeg sagde, så roligt jeg kunne: ”Gå hurtigt ned i kælderen.” Alle var selvfølgelig forskrækkede, men een gik helt amok og satte i et vældigt hyl. Uden at tøve greb jeg hende og ruskede hende som en ulydig hundehvalp, og heldigvis blev hun så forskrækket, at hun holdt op og fulgte med ned ad trappen, hvor vi fandt frem til et kælderrum, hvor der allerede var en masse børn og en lærer, der øjensynlig var stedkendt og fik os ind der. Det varede ikke længe, før vi hørte flyverne og derefter en række brag af bombenedslagene. Det lød som om det var lige i nærheden, og i realiteten var det jo heller ikke langt borte. Det blev en lang eftermiddag, før der blev blæst af, og jeg var dødtræt af at være underholdende og beroligende, da jeg nåede hjem og fandt alle mine i god behold. Hvor godt og hvor forkert, de havde ramt, hørte vi så i radioens aftenavis.

Bombningen af Sukkerfabrikken og B.&W var for mig en af de værste oplevelser. Johannes var på atelieret, Kresten og jeg var kommet hjem fra skole, da der pludseligt lød et vældigt brag, og det gamle hus ligesom tog et hop, mens sirenerne hylede. Vi gik næsten aldrig i beskyttelsesrum, det var for farligt i den gamle vaskekælder med både gas og vandledninger. Men som vi plejede, gik vi ud i den vinduesløse køkkengang for at undgå eventuelle strejfskud. Efter en lille tid vovede vi os tilbage i stuen for at se, hvor i byen de havde ramt, og til min store forfærdelse så jeg, at det, efter røgens retning at dømme, netop kunne være i Frederiksholms Kanal. Det var et par frygtelige timer, indtil alarmen blev blæst af, og Johannes endelig dukkede op. De havde jo ramt lige ved siden af, men på den anden side af havnen. Materialgården havde også rystet, men kun ruderne var blæst ud.

En enkelt gang var jeg på nippet til at blive sat fast. Jeg var på vej hjem fra skole med en stak illegale blade i mappen, da jeg ud for Garderkasernen blev stoppet af en tysk soldat, der heldigvis ikke interesserede sig for, hvad jeg havde i den tunge mappe, men blot meget venligt bad mig huske, at det var forbudt at færdes på det fortov, der stødte op til kassernen. Så da jeg straks meget hurtigt drejede af, genoptog han sin patrolering, og jeg trak vejret meget lettet, for selv om jeg jo ikke risikerede livet, kunne et forhør nemt føre til en række meget pinlige spørgsmål.

Vi havde henimod slutningen af krigen en meget sympatisk hushjælp og havde ikke været meget forsigtige med, hvad vi sagde i hendes nærværelse, så jeg tør antyde, at jeg fik noget af et chok, da jeg en aften under middagen tilfældigvis havde et ærinde i køkkenet og der fandt en af de grønne, der i al gemytlighed var i gang med middagsmaden. Det var virkelig en meget pinlig situation. Heldigvis reagerede jeg lynhurtigt og tog døren til W.C. der var lige ved siden af den åbentstående køkkendør. Da jeg kom ud igen, havde han fået tid til at forsvinde ind i pigekammeret, så der var mulighed for at lade som ingenting og stole på, at hun var god nok, som vi var gået ud fra.

Den sidste tid, da Johannes var direktør for Akademiet, var jeg meget urolig for, hvad der kunne ske. Mit hjerte hamrede, når vi i den kulsorte, nattestille gade hørte en smækkende bildør. Det kunne kun være DEM.

Hans var heldigvis forlængst rejst til Persien så det var først efter freden vi hørte om hans giftermål og alle deres dramatiske oplevelser. Else var klog nok til intet at sige om sine forehavender. Grete vidste vi var stærkt engageret, men ikke at hun husede et trykkeri i det rum, som Gudrun var flygtet fra, kun at tyskerne havde besat villaen ved siden af hendes hus.

Det viste sig, at mange af vore venner og bekendte var jøder, hvad vi jo sådan set godt vidste, men som ingen havde hæftet sig ved. Kate var allerede, efter sit ulykkelige ægteskab, flyttet med sine forældre til Stockholm. Hendes far, der var importør af især engelske maskiner, havde opgivet det og var flyttet tilbage til sit hjemland, hvor han havde fået en stilling i det firma, hvor han i sin tid var blevet uddannet, og var med hendes heljødiske mor flyttet til Stockholm.

Alle ville gerne hjælpe, da det rygtedes, at jøderne skulle fanges og sendes til Tyskland. Den eneste udvej var at komme til Sverige. At skaffe både og nå frem til dem var det, som det drejede sig om. Hospitalerne gjorde en stor indsats med deres ambulancer og pludselige indlæggelser. Krøk, der var tilknyttet Bispebjerg hospital, forsvandt og optrådte som landvæsenselev for at hjælpe til på Falster, hvor der var skabt en sydrute. Den arme Hannah hørte ikke fra ham i flere dage.

Vi havde ingen muligheder for at gøre andet end at lægge hus til en hjælpeorganisations møder med nogen jøder, som jeg kendte. Abrahams og GerdaHeilbudt foruden andre, som de havde givet addressen. Ved mødets slutning viste det sig, at forskellige arrangementer var gået i hak, men at det ikke havde været muligt at finde en plads til en af de for mig ukendte. Hvorpå Gerda roligt sagde: Du kan få min. Jeg kan altid få en plads på 6’afdeling.(de sindsyges). Det var nok ikke helt løgn. Hun var og blev noget af en skør kugle og havde været til en eller anden behandling. Men det lignede hende godt nok, hun kendte ikke til mellemveje og fik også lavet noget underligt rod af sin tilværelse, trods sin usædvalige intelligens og sine mange muligheder. Gudrun, der på det tidspunkt delte lejlighed med Grete i Århus, kom ad andre veje til Gøteborg, hvor hun senere blev rektor for det danske gymnasiuum. som blev oprettet dér. Her mødte hun Alf Henriques, som hun kendte fra universitetstiden og blev senere gift med ham, der en tid var dansk lektor i Sverige. Efter krigen kom de begge til København og blev mine nærmeste venner.

Det varede som bekendt længe, inden der blev organiseret en egentlig modstands bevægelse. Næsten alle .vi kendte, var imod et samarbejde med tyskerne."Så lidt som muligt, og så dårligt som muligt". Lidt sukker i cementen havde en dejlig virkning, og jo langsommere der blev arbejdet, des bedre. Mange lærte det kun alt for godt, og respekten for love og forordninger havde dårlige tider. Hvordan forklare sine børn, at man bliver nødt til at lyve, eller foretage sig noget, som loven forbyder ? Da jeg en dag spaserede med Kresten i Ørstedsparken, og han blev ved med at marchere ind på græsplænerne, blev jeg vred og sagde: "Kan du ikke læse; det er forbudt", fik jeg svaret: ”Og hvad så med den herre, som bor i huset i Allerød, og som der ikke må tales om?”

Enkelte af Johannes´ bekendte i Rotary havde lidt svært ved at forklare, at det var nødvendigt for Danmark, at de tjente millioner på deres aktiviteter i Tyskland, og ikke for deres egen skyld. Jeg ved, at Johannes forsvarede Hempel, da sagen efter krigen blev taget op i klubben. Far havde svært ved at acceptere sin tidligere medarbejder Knutzens håndtering af D.S.B.s . samarbejde med besættelsesmagten. Til en vis grad var det jo nødvendigt, men far kunne ikke lide ham og hans facon, så han morede sig herligt, da spaden knækkede ved det første spadestik.

En af de mange vanskeligheder i den almindelige mangel på varer var fremskaffelsen af brændsel i de iskolde krigsvintre. I fars ejendom i Upsalagade slukkede man simpelthen fyret, så han og faster Kirstine, der efter mors død havde overtaget husførelsen, måtte flytte ud i hendes datter Grethes lille lejlighed på Amager. Jeg var dem meget taknemmelig for at de ville påtage sig det smadder der var ved at huse de to gamle mennesker. Hvor deres hushjælp kom hen, ved jeg ikke, hos os var det ret umuligt, vi havde god plads men meget lidt brændsel til at holde liv i vores tre kakkelovne. Lidt koks, nogle såkaldte tørv, som ikke ville brænde, og som vi måtte betale for at få kørt væk, plus noget stødbrænde, som viceværten heldigvis var skikkelig nok til at kløve for os. Det var så vådt, at det måtte stables rundt om kakkel-ovnen i dagligstuen for at det kunne blive så tørt, at der kunne gå ild i det.

Der var nogen fordele ved at bo i et gammelt hus: Der var en skorsten til køkkenet, så der var mulighed for at opstille et lille brændekomfur, som vi havde fået fat i, da gasrationeringen blev indført. Frøkenen måtte så finde sig i en åben dør til køkkenet, der til gengæld blev et hyggeligt og lunt rum, til trods for den iskolde køkkentrappe, der i Johannes soveværelse gav rimfrost på den væg, som hans seng nødvendigvis måtte stå op ad.

Det var ikke just nogen Don Juan han mindede om, når han iførte sig skisokker, islandsk sweater og nissehue for at gå i seng, men det var simpelthen nødvendigt. Det var så koldt, at vi måtte lade vandet løbe, for at det ikke skulle fryse lisssom det udvendige afløb fra køkkenet. Et par dage, da det var værst, frøs overboernes W.C. så de måtte bruge vores. Gasvandvarmeren måtte naturligvis slukkes tit – på grund af rationeringen - så vi var lykkelige for komfuret og stuens kakkelovn, der også havde en koge-mulighed.

Alt var mangelvarer, men vi sultede ikke som nordmændene. Man kunne stadig få rugbrød, kartofler - og roer! De smagte ikke ret godt, men det fik være, de mættede. Takket være rationeringen fik man også små mængder smør og sukker, og her var vi begunstiget af Johannes sukkersyge. Han fik ingen sukkermærker men til gengæld extra smørmærker; det pyntede meget på den magre kost.

I Allerød lykkedes det af og til på gårdene at tiltuske sig en kurv æg. Jeg prøvede at forlænge holdbarheden ved at opbevare dem i vandglas, men jeg vil ikke påstå, det var nogen succes. Øllebrøden og frugtgrøden genkendte jeg fra første verdenskrig. The og kaffe var gået helt ud, så man forsøgte sig, både privat og mere industrielt, med allehånde forskellige urter. Når roerne var passende hakket, brændt og malet, så kaldte man det bare kaffe, det smagte afskyeligt, så jeg drak det ikke. Theen var mere acceptabel. Tobak var også rationeret, i begyndelsen fik Jinge sin fars cigaretration, men da cigarerene gik helt ud af markedet, forsvandt hans godgørenhed; den inkarnerede cigarryger fandt ud af, at cigaretter godt kunne ryges og gik aldrig tilbage til sin første kærlighed.

Alt tøj af kvalitet var selvfølgelig hurtigt ude af butikkerne, og de nye kunststoffer havde kronede dage. Til at begynde med var de rædselsfulde, så man reparerede og syede om på det gamle. Suhr forærede os en gammei lænestol med et godt uldent betræk i en kedelig beige farve med en stump portiere af samme stof; det hele blev farvet i en smuk rødlig tone og en dygtig - og dyr - skrædder forvandlede de mange stumper til en førsteklasses spadseredragt, som varede mange år efter krigen. Det var en virkelig katastrofe, da møllene åd Johannes bedste jakkesæt. Da tøjet blev taget ud , erklærede Grethe, at penneviskere var det eneste, der kunne laves af resterne.

Min sidst bevarede, heluldne kjole fik ogsa en sørgelig skæbne. Naturligt medførte den almindelige mangel en masse tyverier, så selvfølgelig havde der været indbrud, da vi kom ud til Allerød på pinseferie. Et par dage før havde vi fået en kuffert ud indeholdende blandt andet den omtalte hjemmevævede kjole; væk var den, med dens meget særprægede bælte. Væk var også hvad huset indeholdt af textiler. Et persisk sengetæppe, et pænt forhæng fra soveværelset og fra stuen et kostbart hørlærredstryk af Schrader, som jeg havde vundet i Den Fries medlemslotteri og brugte som bordtæppe. Desuden alt hvad der fandtes af småting. Gardinerne havde tyvene ikke taget, nok for ikke at vække mistanke.

De nærmere omstændigheder omkring generalstrejken er faldet ud af min hukommelse. Tyskerne havde besat Politigården og overtaget alle politiets funktioner; det var simpelthen for meget. Alt, hvad der kunne krybe og gå, forlod byen, jeg ved ikke egentlig hvorfor; folk trak deres gamle og syge på ladvogn ud ad landevejen, de unge cyklede eller fyrede op i de brænde-generator-drevne biler. Kaj kom, selvom han var syg, ud til os i Allerød. Han måtte dog fortsætte til hospitalet i Hillerød, hvor man konstaterede, at han havde Gulsot; en farlig sygdom, der forøvrigt ramte kvinder særlig hårdt, blandt andre skolens matematiklærer, den gamle frk.Bentzen, der var sygemeldt i mange måneder.

class=Section28> Befrielsen

Omsider lysnede det jo. Først Stalingrad, så sammenbruddet i Italien og endelig landgangen i Normandiet. Alle radioer permanent indstillet på B.B.C. Det var næsten for godt til at være sandt, men jo! en dag kom budskabet: Alle tyske tropper har overgivet sig i Holland og i Danmark

Russernes fremrykning i Østtyskland fik for Danmark også ubehagelige konsekvenser; den pressede en tusindtallig flygtningeskare foran sig, hvoraf alt for mange nåede til Danmark, hvor der hverken var mad eller husrum nok. Besættelsesmagten tog ansvaret for dem og beslaglagde alle tænkelige lokaler, både offentlige og private. Rylereden fik nye beboere, der for hårdt frem og bortførte, hvad der manglede andre steder. Enhver art af tekstiler, også betrækket på divanen, så fyldet flød rundt om i huset sammen med alle slags uhumskheder. Alle kopper var væk, kun under-kopperne stod tilbage til minde om de bortdragne. Det var selvfølgelig småting, bare ærgerligt. Jeg må indrømme, at vi ikke havde rigtig medlidenhed med de stakkels mennesker, uden at sige direkte, at det havde de selv været ude om. Efter krigen måtte de danske myndigheder tage sig af dem og det kom til at vare flere år, før de sidste var ude af landet..

Omsider blev det helt sikkert, at det gik den rigtige vej. Ægypten, Syditalien og ikke mindst Rusland talte sit tydelige sprog, og da Italien så oven i købet skiftede side, stod det helt klart. De har tabt! Spørgsmålet blev nu, hvordan kommer det til at forme sig her hos os, hvad med russerne, vil de eventuelt slå det sidste slag på dansk jord? I København? Et par dage før den endelige overgivelse blev vi så nervøse. at vi tog mod familien Steens tilbud om at give Kresten husly, indtil det var sket. Han har senere bebrejdet mig, at han ikke fik lov at opleve den jubel, der greb alt og alle, og jeg forstår ham sådan set godt, det var eventyrligt. En uudsigelig lettelse, en hel by der var grebet af glæden uden tanke for den meget problematiske fremtid.

Kaj og Jinge bad os fejre dagen på Instituttet hos Professor Lundsgårds, og det blev en virkelig festlig aften. Efterhånden samledes en masse mennesker og til lejligheden gemte flasker, så stemningen var høj, da der pludseligt lød et voldsom skyderi lige udenfor. Lundsgård sprang op."Det må være mig, der går ud og ser, hvad der foregår." Heldigvis var det ikke tyskerne, der ville sige tak for Instituttets indsats under besættelsen, men en flok fra den svenske brigade, der, da vi omsider kom i seng, fyrede en æressalut. Det blev en herlig og meget lang aften, ingen blev trætte og søvnige, heller ikke da vi kom i seng. Vi havde spist masser af flyverchocolade.

Ligesom vi var kommet ind i de først skyderier i Bredgade den 9 april 1940, blev vi også vidne til nogle af de sidste i Kongens Have. Kommandanten på Garderkasernen nægtede at overgive sig, så medens alt ellers var fredeligt, lød der pludseligt skud lige overfor hvor vi boede i Sølvgade. Kresten Iversen var på besøg. Han og Johannes foer hen til vinduerne, for at se hvem det var, der for rundt og dækkede sig bag de store stenkugler nede i Kongens Have, men da en geværkugle ramte muren lige ved siden af, var begge de herrer meget rappe til at komme ned på maven. Det så så morsomt ud, at jeg glemte, at det stadigt kunne være farligt.

Noget af det som jeg husker bedst fra efterkrigstiden, er den fornemmelse af rigdom og luksus, der knyttede sig til mangel-varernes genkomst. Helt tydeligt: smagen af det første stykke franskbrød. .Det gik langsomt, men vi fik en forsmag på det i Sverige. Et af de første ”Kunstmøder” fandt sted i Gøteborg, hvor Johannes udstillede sin ”Gry”. Den blev solgt til skibsreder Onstad, der inviterede os til et besøg på sin ejendom, lidt nord for byen. Han var en meger særpræget person, der havde ført et meget aktivt liv. Oprindeligt nordmand i fattige kår, havde han begyndt sin karriere som handelsmand med at sælge sin lommekniv og investere i noget andet. Han var nu nået til at købe så meget skov i Sverige, at det kunne betale sig at bygge en havn for transporten til Amerika og lægge en jernbane gennem arealet. Næste nummer var at gå i kompani med en bror, der havde en import-forretning, og købe et skib, der kunne brige hans træ til U.S.A. og tage broderens varer med tilbage. Det blev til flere skibe og mange ansatte, som der måtte gøres noget for, så han byggede både en kirke og en biograf.

Hans eget hus var en fornem gammel herskabsbygning, ikke særlig stor men meget specielt udstyret med meget fine gamle møbler. f.ex. et klavinet dekoreret af Wateaux. Plus naturligvis det allersidste i mekanisk køkkenudstyr. Min første opvaskemaskine.

For at kunne have gæster var der, i passende afstand, opført et stort komfortabelt hus i engelsk stil, hvor vi var inlogeret. Både han og hans hushovmester, sekretær og ven var meget fornøjelige, så vi havde et par hyggelige dage med at finde en passende plads til statuen ude på klipperne, hvor den kunne blive patineret af havvandet. Vi blev så glade for bekendtskabet, at han og hans meget elegante kone/kæreste senere et par gange besøgte os i København.( Dog uden at bo hos os.) Han giftede sig senere med den berømte skøjtedronnig Sonja Hennie og de åbnede i forening en stor moderne kunst samling. Gry kom for nogle år siden på auktion og blev købt af vakeriejer Christensens kone og opstillet i deres have i Ishøj. Nabo til Arken.

Af de mange rare svenske kroner forblev en mindre andel i et varehus i Gøteborg, hvor vi kunne købe alle de ”ægte” varer, der var forsvundet fra København. Jeg fik to heluldne kjoler, som jeg husker endnu.

Hans var ved krigens udbrud ansat i Kampsax med kontor i Teheran men tænkte på at danne eget firma sammen med en kammerat, da Russerne nærmede sig og han og hans kone Sidsel blev nødt til at flygte til Ægypten. Her fandt de logi i en pension i Kairo, mens han arbejdede rundt omkring i det nordlige Afrika. Han havde skrevet hjem, at han havde giftet sig med en jævnaldrende norsk dame, der var søster til en af Kampsax' ingeniører.så vi ventede ikke en "persienne", da. han meddelte, at hun ville komme i forvejen til København på Fars fødselsdag cirka til middagen. Den stakkels pige havde haft en meget besværlig tur, og så dumpede hun ned i en stor sammenspist kreds af ukendte mennesker, uden sin mand til støtte. Hun blev efterhånden et meget værdsat medlem af familien, men det har måttet være en rædselsfuld debut.

Grethe havde begyndt sin karriere i Trafikministeriet, hvor hun kedede sig så bravt, at hun sagde op og tog stillingen som leder af den på det tidspunkt private Mødrehjælp i Århus. Det blev hendes livsopgave. Under krigen havde hun boet i en villa i sammen med Gudrun Henriques. Lige ved siden af et tysk hovedkontor, hvad der ikke forhindrede de damer i ved nat at køre et meget nyttigt trykkeri ved hjælp af en gammel duplikator. Det gik fint, men det gjorde hendes helbred ikke. Hun var faktisk aldrig rigtig rask, havde en stor rygoperation, et længere anfald af tuberkulose og senere flere mindre vellykkede operationer af brysterne.

class=Section29>

Paris-turen

Efter de mange års indespærring følte alle en voldsom trang til igen at se andre himmelstrøg, så skønt vi jo havde haft en lille forsmag med turen til Sverige, slog vi straks til, da Kaj og Jinge foreslog, at vi skulle køre med dem til Paris, ledsaget af Hennings i deres betydeligt yngre bil. Det blev et på alle måder meget spændende foretagende. For det første fulgte vi ikke den sædvanlige route sydpå men krydssede Sønderjylland og fulgte kysten ned gennem Friesland. Et helt ukendt landskab med vidtstrakte flade græsmarker gennemskåret af grøfter og kanaler og alle huse bygget på jordvolde, såkaldte Verfter. De havde stråtag, som de gamle danske, men var meget bredere og lå mere spredt, så det virkede meget fremmedartede med deres enorme ladeporte og lange vinduesrækker. Den høje himmel kendte jeg fra stranden.Vi overnattede hos Kresten Iversens svigersøn Sigurd og Grethe Franck, uden at jeg husker andet, end at vi var glade for deres venlighed

Vi kom på den måde nordfra ind i Holland og ligesom sprang Tyskland over. Vi nåede sent til en lille by, hvor vi overnattede på et hotel midt i byen. Det var tilfældigt men kunne ikke være bedre valgt. Næste morgen da vi så ud, fandt vi os midt i et festligt torveliv med masser af mennesker i fuld gang med dagens dont. Det mest opsigtsvækkende var den stedlige "pølsevogn". Det viste sig, at det de solgte var sild, som de tilsyneladende slugte hele, for derefter at trække skelettet op af halsen. Nordtyskland havde været en forfærdelig oplevelse. Selvom vi selvfølgelig havde set mange billeder fra de bomberamte byer, så var dette virkelighedens verden, her boede rigtige levende mennesker for enden af det stigesystem der førte op til 4.salen af en ellers ubeboelig ruin. Ufatteligt at det overhoedet kunne lade sig gøre. Her i Holland var det som om ruinerne var mindre iøjefaldende, måske fordi byer var reducerede til grusbunker med et enkelt skilt til at angive navnet.

Jeg havde været meget spændt på, hvordan Henning ville være som rejsefælle. Det gik vældig fint, han demonstrede sin stædighed ved at spise en ostindisk ret op, som han af en fejltagelse havde fyldt med en masse ukendte kryderier, og han blev endda ikke dårlig af det. En anden lille morsomhed var hans ængstelse for at motoren skulle mangle vand.Derfor havde han forsynet sig med en stor stendunk, oprindelig til genever, hvorfra han hældte vand på vognen med jævne mellemrum, til nogen undren for andre vejfarende, der øjensynlig troede, at manden var gal.

Efter en enkelt dag rundt i det hollandske landskab gik turen straks videre til Belgien for efter en enkelt dag i Bryssel at fortsætte til Paris, rejsens endelige mål

I Bryssel fik Johannes og jeg set det meste af byen, ganskevis ved en misforståelse. Efter at alle behørigt havde beundret den berømte plads, der ganske rigtigt var usædvanlig dejlig, ville vi fortsætte turen lidt endnu, forvildede os, men fik øje på en bus, vi vidste gik forbi vores hotel. Ganske rigtigt, efter en mere end rum tids forløb dukkede det tilsidst op; det var en ringlinie, som vi havde taget i den forkerte retning, hvad der havde bragt os ud gennem et folkeligt og fornøjeligt kvarter, som vi ellers aldrig ville have fået at se.

I Paris, som de to vogne mirakuløst nåede i samlet trop, tog vi ind på det gammelkendte hotel, hvor Oscar Wilde døde, og hvor Johannes havde boet allerede i sin første parisertid og heldigvis syntes de andre også, det var et spændende kvarter, selvom det selvfølgelig ikke kunne måle sig med den gamle atelier-suite på Montmartre, som jeg nok en gang undrede mig over havde tjent til menneske-bolig.

Hidtil var turen gået uden uheld, ingen var blevet sure på de andre, og Kajs gamle vogn havde endnu ikke afsløret sin svage bagaksel, men inden vi var nået ud af Frankrig begyndte den at foretage nogle underlige rejehop og give nogle uheldsvarslende lyde fra sig, der til sidst tvang os til at søge ind hos en garageiste, der heldigvis var af den gamle solide slags der viste sig at stå mål med franskmændenes ry for fint håndværk. Efter at have underrettet os om, at der nok ville gå en tre dage med at fremskaffe de nødvendige reservedele, foreslog han, at vi kunne få ly for regnen i hans p. t. tomme garage, mens han simpelthen smedede en ny del. I løbet af nogle timer var vognen køreklar, og de imponerede og taknemmelige danskere igen på vej hjemad. At vognen "kørte lidt mærkeligt" på den sidste del af turen, havde andre årsager, men hjem kom vi da.

class=Section30>

Til England med Jais Nielsen

Hvad der egentlig fik os afsted, husker jeg ikke; det må vel have været et eller andet særligt, for det var aldrig lysten til at komme ud i verden, der manglede; men i regelen både tid og penge. Om sommeren, når jeg havde fri, skulle Johannes bruge lyset og sin skoles lukning til et særlig intenst arbejde med sit eget, så i regelen blev det ved planer_ne.

England bar stadig mange spor af Krigen, og ernæringssituationen var klart dårligere end i Danmark. Jeg husker tydeligt Jais Nielsens ansigt, da han en gang blev præsenteret for "stegt klipfisk" som morgenmad, i stedet for et af morgenbordets få æg, han tidligere havde reddet sig.

Johannes havde aldrig været i London før, så alt var nyt og spændende. Selve byens atmosfære, de store busser i den tætte trafik og de stille, grønne Squares; de hyggelige restauranter i Soho og naturligvis museerne. For Johannes var det først og fremmest British Museums græske marmor; han sad der gerne fra museet lukkede op til det luk_kede igen; så var han lykkelig, blev aldrig træt, og for hans skyld kunne vi andre tilbringe dagen, hvor vi ville.

Det blev for vores vedkommende til lidt "folkeliv" rundt i byen, når vi havde fået museum nok. Johannes tog dog nu og da en afstikker over til Benin hoved_erne. Han havde helt fra Parisertiden været meget interesseret i afrikansk kunst, og disse hoveder, der var så anderledes, fængslede ham. Også spørgsmålet om hvem der havde lavet dem og hvornår. Bortset fra en lille udflugt til Oxford, måtte vi lade det øvrige England ligge til en anden gang, - som aldrig kom.

class=Section33>

Glade timer

Omkring og navnlig lige efter freden benyttede man alle anledninger til at feste.

Man fej_rede de runde fødselsdage. Erik Struckmanns 70 år, Willam Scharffs og Axel P. Jensens 60 år.

Johannes og Kræsten Iversens fælles fødselsdag blev fejret på Den Frie, med 100 gæster; lys og blomster, taler og sange, mange buteljer og dans langt hen på natten. Ingen "Spærretid " i Kongens København !

De åbne grænser fejrede man med nordiske udstillinger. Dansk Kunst på Vikingberg i Helsingborg og i Liljevalks Konsthal i Stockholm. Den norske udstilling i Danmark og en stor officiel udstilling af dansk kunst i Oslo.

Denne sidste fik et for Johannes højst glædeligt resultat. Han solgte "Gry" til den norsk-svenske skibsreder Onstad for 12.000 svenske kroner og blev inviteret til at besøge ham på hans gods nord for Gøteborg, når statuen var stillet op. Den kom til at stå helt ideelt i et åbent terræn, ud mod havet.

Det fine gamle hus havde en udsøgt samling moderne malerier og antikke franske møbler i museumsklassen. Det var et eventyr! At han også havde en opvaske_maskine, nævner jeg blot, fordi vi aldrig havde set sådan en genstand før. Det fortsatte i Gøteborg; vi gik i butikker, hvor der var masser af varer, hvis eksistens man næsten havde glemt hjemme i Danmark. Jeg fik to uldne kjoler; efter de sidste par år, at have båret en dragt, der var fremstillet af en gammel portiere og det kasserede betræk på en stor lænestol. Johannes, der satte stor pris på smukt, velsyet tøj, må også have købt noget til sig selv. Han havde letsindigt bragt sit eneste anstændige sæt tøj til Allerød, nogle dage før vi flyttede ind i huset, og da vi kom derud, havde tyve tømt det for køkken_tøj og alle arter af tekstiler.

Nordmændene fejrede vi i Danmark, så godt som gørligt. Der var først en stor officiel fest, senere samlede de enkelte kunstnere deres venner og bekendte blandt ud_stillerne til ret løsslupne gilder. Johannes benyttede lejligheden og vort store hus til at gense en lang række af de norske kunstnere, så mange som det store atelier kunne rumme: Ulriksen, Per Krogh, Rolfsen, Revold, Storstein, Palle Storm, Stinius Frederiksen. m.fl.

Carl Jensen havde en herlig tegning i Politiken med titlen: "Kjæmperne drar hjem. " den forestiller Per Krogh i færd med at male en stor dekoration: "Oslodamper_ens afgang, " hvor en skare vinkende danskere råber farvel til en række genkendelige nordmænd, der bæres ombord på bårer. Den blev der grint godt af på begge sider af Skagerak.

Det var naturligvis ikke fester altsammen. August 1947 foreviste Johannes sin store gipsmodel af den statue af Søren Kanne, som Grenå byråd og Ny Carlsberg Fondet havde bestilt, allerede i 1942. Den var blevet stærkt forsinket, både på grund af sygdom og på grund af flytningen. Den var forøvrigt årsag til, at Johannes i Frederiksholms Kanal tog ateliererne i brug, før den lejlighed var gjort istand, som vi skulle flytte ind i efter Anne Marie Carl Nielsens død.

Jeg husker meget tydeligt festlighederne, der foregik i Juli måned, hvor vi bo_ede i det gamle familiehus "Rylereden" nord for Blokhus. Det var for indviklet at komme med tog til Grenå, så vi lejede Niels Højen, ejeren af egnens eneste taxa, til at køre os derned og hjem igen samme dag. Det blev mig betroet, at trække i snoren ved afdæk_ningen: det fungerede fint, og jeg blev belønnet med en stor buket blomster, som jeg pænt bar rundt på det meste af eftermiddagen.

Nogle år senere, i 1949, ville en kreds af beundrere hædre Poul Reumert ved at opstille en marmorbuste af ham i Det kongelige Teaters foyer. De bad Johannes lave den, hvad han med glæde sagde ja til; han havde altid beundret Reumerts kunst og syntes hans stærke træk egnede sig udmærket til marmor. Det blev et meget fornøjeligt foretagende.

Reumert kunne slet ikke lade være med at spille komedie, og når han var gået, kunne Johannes modellere i fred, -og i højt humør. Det blev da også til en, efter min mening, udmærket buste udstillet på Den Frie i 1949; men opstillingen på teatret var, og synes at forblive, uheldig. På en sokkel af samme højde som en række andre, gør den lille drej_ede plint den endnu højere og, hvad værre er, for højt placeret i forhold til publikum. Gipsmodellen kom til at stå meget bedre på Teatermusæet.

David statuen blev opstillet i Almindingen og afsløret i August 1950.

Johannes lå endnu på" Blegdammen" efter sit hjerteanfald og kunne ikke være med, men han havde skrevet en smuk tale, som jeg holdt på hans vegne. I 30 graders varme og for en talrig forsamling med en sveddryppende Amtmand i uniform på første række. I fri luft, men dog med mi_krofon. Undervejs faldt en mand af det opstillede æreskompagni om, ramt af et he_deslag, men heldigvis sad mange ned, og jeg kunne fortsætte talen.

Mod et nyt liv

Straks efter begravelsen gik jeg i gang med mit skolearbejde; der var meget at se til, så jeg fik nok at gøre. Psykologisk nok en udmærket kur mod sortsyn, men ret hårdt efter de sidste svære år.

Det tog nogen tid, inden det blev ordnet, så jeg kunne overlade mit lejemål til den nye professor, Gottfred Eickhoff, mod at der blev lavet en lejlighed til mig på l. sal. I mellemtiden lånte Hugo Liisberg det øvre atelier, Oluf Steen og hans kone nogle måneder et par rum nedenunder

I sommerens løb havde Kresten giftet sig og var flyttet hjemmefra, så det var alene, da jeg i Oktoberferien flyttede ind ovenpå. Atelier'ets værktøj og kavaletter blev over_ladt venner og elever, med undtagelse af en kasse små, fine redskaber, som jeg ville beholde, både som minde og til brug; den forsvandt sporløst under flytningen.

Thorlacius-Ussing tog sig af anbringelsen af de store gipsmodeller, ordnede afviklingen af løbende forretninger og fik også enkelte ting solgt. bl. a. en statue til Randers og en statuette til Århus Kunstmuseum. At han efterhånden også tog sig af mig, er en helt anden historie.

Kresten og Beth fik en lille god lejlighed ved Strandboulevarden men Kresten måtte få måneder efter bryllupet ind som soldat: 18 mdr. 1 1/2 år !!!!

Beth aborterede, uden at jeg dengang fik det at vide Jeg så dem ikke så ofte, som jeg gerne havde villet, havde indtryk af at Beth var bange for, at jeg ville blande mig for meget, og at jeg ikke brød mig om hende, en misforståelse der nok beroede på, at jeg var ked af at miste Harriet, som vi kendte og holdt af, til fordel for den ukendte.

Kræsten Iversen hjalp mig, hvor han kunne, men han var slet ikke rask og døde kort efter Johannes .

En virkelig støtte fandt jeg hos Gudrun og Alf Henriques. De kom hos mig og jeg hos dem, så ofte at jeg havde min natkjole hængende for altid at være parat til en weekend hos dem. Gudrun havde været min ven siden studietiden, og jeg savnede hende meget, da hun fik job i Århus.. Krigen bragte hende til Sverig, hvor hun traf Alf, som hun havde kendt fra studietiden., og som nu var dansk rejselektor i svenske gymnasier. Han var lige blevet enkemand og hun glemte lykkeligvis hurtigt sin umulige ”ven” i Århus , så mødet førte til et meget lykkeligt Ægteskab og to dejlige drenge.

De kom til at betyde meget for mig. Jeg var meget ude hos dem og blev også meget glad for Mik og Allan.

.Men det var nok forholdet til Thorlacius der efterhånden blev centralt. Det begyndte med, at han hjalp mig med indretningen af min nye kvist, som jeg havde fået, fordi man ikke kunne smide en enke ud af hendes bolig, selvom hendes navn ikke stod på skødet, og Eickoffs slet ikke var interesserede i så stor en lejlighed. Han kom så ofte ud til Allerød, hvor det morede ham at nusse i haven og især at at slås med noget vanskeligt brænde, som jeg ikke kunne klare. Vi havde mange fælles interesser og fulgtes ofte ad på udstillingerne. Han inviterede mig med til Glyptotekets arrangementer og efterhånden også til Pederstrup, som jeg fandt meget spændende.

Allerede før han blev skilt var han flyttet fra villaen på Frederiksberg til en lejlighed på H.C. Andersens Boulevard, så han kom næsten forbi min dør, når han cyklede hjem fra sit daglige arbejde på Kunstakademiets fotografisamling. Hans datter, Gytha boede hos sin mor. Hun kunne selvfølgelig ikke lide mig, der havde taget hendes beundrede fader fra hende, og jeg brød mig ikke om hendes krakilske gemyt, så vi sås næsten aldrig. Sønnerne Niels og Hans så vi også kun sjældent. Han var derimod stærkt knyttet til søsteren Agnes, der dekorerede porcelæn og øjensynlig ikke var jaloux på mig.

Efterhånden tilbragte vi næsten al vor fritid sammen og boede sammen i ferien. Han var uhyre opmærksom, om jeg havde det godt, om han kunne gøre noget for mig, Jeg kom til at holde meget af ham.

Thorlacius' mange gøremål gav mig mange nye bekendte og nye oplevelser. Som direktør for Ny Carlsberg fondet ﬁk han mulighed for at invitere mig til Glyptotekets udstillinger og de dertil knyttede festiviteter, som de små soupeer for dagens optrædende. Som leder af Akademiets billedarkiv lukkede han op for en kilde, som af en eller anden grund havde været mig ukendt.

På Skagen, hvor vi besøgte vores fælles venner Hågen Møllers, ﬁk

jeg en grundig gennemgang af ”hans” musæum, hvor han dog ikke

længere var direktør. Særligt husker jeg Anna Anker, både hendes

billeder og Noack's strålende statue. Om aftenen, i Krøjers hus, alle de gamle Skagen-historier!

Pederstrup var Thorlacius andet hjem Jeg besøgte ham ﬂere gange

og fulgte med i indretningen. Han havde et soverum og et thekøkken og restauranten, der hørte til musæet var udmærket, men der var ingen sovemulighed for mig, så vi måttte overnatte i en kro i nærheden, når jeg var med.

Thorlacius' far var præst i Ørbæk, langt fra alle skole muligheder, så han var begyndt med ”Herremandens” hjemmelærer for derefter at blive optaget på Sorø Akademi, hvor han havde fundt sig godt til rette, bortset fra at han havde savnet sin elskede mor (faren talte han aldrig om). Han følte sig stadig meget knyttet til Sorø og deltog i alt hvad Soranerne arangerede. Han var skaberen af det lille fine kunstmuæum med dets usædvanlige skulpturafdeling, som man stadig ikke har fundet noget hus til.

Nogle af hans gamle skolekammerater, som var landet i København, tog han også med i Kanalen. En specielt xxx mødtes han næsten daglig med -for at ordne verden - på cafe Brønnum. - inden han besteg sin gamle cykel og i alt slags vejr trampede hjem til Boulevarden.

I Sorø besøgte vi den daværenden Amtmand Wedell i hans smukke

embedsbolig med de mange antikviteter og den dejlige have. Han var blandt andet, en fortrinlig kok. Jeg tror dog ikke han havde lavet maden, da han inviterede os til frokost sammen med Dronning Ingrid, der var i Sorø for at fejre et eller andet jubilæum.

Akademiets tegnelærer, maleren Råschau-Nielsen boede ude i

skoven i en nedlagt skovridder bolig, hvor udhuset var ombygget til

atelier. Både han og hans kone var meget sympatiske så vi var meget glade for at tilbringe nogle hyggelige timer hos dem, når lejligheden bød sig.

Musæets daglige leder Fru. Munck Petersen glædede jeg mig altid til at træffe, når jeg ved særlige lejligheder kom med der ned.

En af Thorlacius yngre soranervenner var maleren Viktor Hågen-

Møller. Han og hans kone Marie blev også mine meget gode venner.

Foruden huset i Skagen havde de en dejlig ejendom i Tisvilde, hvor der også var plads til liggende gæster, så vi sås ofte. Navnlig efter hun var blevet enke havde jeg megen fornøjelse af Marie. Foruden at være maler var hun også forfatter, skrev en god kogebog og havde en fast klumme i Politiken.” Fra min halvdør”, der kørte i mange år. Hun var en morsom fortæller, meget forskellig fra mine kolleger på Zahle, hvad der ikke forhindrede mig i at tage en tur til Paris med hende, Karen Neiindam og AnneLise Schwarts.

Familien.

Mens Johannes levede , havde jeg i ny og næ truffet Thorlacius'

kone, en venlig, ret almindelig dame, som han ikke var skilt fra, men ikke længere boede sammen med. Deres ægteskab havde nok længe knaget i fugerne efter hvad navnlig Skagens rygter kunne berette. Hun var uddannet massøse og havde arbejdet hårdt for at hjælpe på den lave musæums løn, der dårligt strakte til tre børn.

Nu læste den ældste, Niels stadig medicin, blev gift med en

sygeplejerske og ﬁk tvillinger. Inden den tid havde han inviteret os på at køre os en tur gennem Tyskland til Amsterdam. Den blev meget vellykket, Niels var som altid opmærksom og hjælpsom. Jeg ved ikke,hvorfor jeg ikke kunne lide ham. Den yngre søn Hans var forretningsmand og ﬂyttede rundt i verden, med sine landbrugsmaskiner, giftede sig med en skotsk dame og ﬁk to

børn. En tid boede de i et meget hyggeligt hus udenfor Roskilde, hvor det var nemt at besøge dem, hvad vi gjorde indtil han ﬁk sin egen forretning med tobak i Skotland. Jeg kom til at sætte meget pris på ham, holder stadig forbindelsen vedlige og ser dem, når de kommer til Danmark. Det er nu nogle år siden, men han sender mig stadig meget flotte fødselsdagsgaver.

Datteren Gytha kunne selvfølgelig ikke lide mig, hvad hun heller

ikke lagde skjul på. Det var gensidigt, hun lignede ganske Jinge af

Billedstøttemappe/image401.png

karakter, men jeg prøvede at focusere på de gode sider, som de for øvrigt også havde fælles. Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at lægge låg på. Vi sås ikke så tit, ordnede boet i fordragelighed og har ikke besøgt hinanden siden.

class=Section37>

Kvisten

Et af de væsentligste spørgsmål, der rejste sig, ved Johannes død, var selvfølgelig lejligheden .Det var jo en billedhugger-bolig, og altfor stor, så hvad så nu ? Det skulle vise sig at blive et virkeligt problem. At jeg ikke kunne blive boende, var klart. Men hvem skulle bestemme hvem der skulle bo der. Akademiet eller Ministeriet ? Det varede længe, inden bare det problem blev løst, men at den måtte gøres grundigt i stand, kunne der ikke være tvivl om, og der kom jeg jo vejen.; en enke kan, ifølge loven, ikke smides ud, selvom hendes navn ikke står i lejekontrakten. Det drejede sig altså om at finde noget, som jeg kunne og ville flytte ind i. Det var bestemt ikke nemt at finde, og da man endelig fandt et af de mindre huse omkring Rosenborg ledigt, viste det sig, at Dronningen havde en veninde, som gerne ville bo der, så det duede altså ikke.

En eller anden. jeg ved ikke hvem, fandt ud af, at det var muligt at lave en lejlighed ud af atelieret, badeværelset og de forskellige loftsrum i det gamle hus i Frederiksholms Kanal, jeg boede i.

Et projekt som jeg straks approberede. Den nye professor var billedhuggeren Gotfred Eickoff, Hverken han eller hans kone malerinden Gerda var interesserede i at få en så stor lejlighed og helt tilfredse med en halv have, så man gik straks igang med ombygningen. Badeværelset lå i forvejen på 1.sal, så det klaredes med en mindre ombygning af adgangen og en nødtørftig anbringelse af en stak hvide fliser, der blandt andet kom til at dække det gamle jernkars romantiske løvefødder.

Et stort ovenlys gjorde det muligt at skabe en lang bred gang til forbindelse mellem trappen og atelieret , med adgang til de rum der dækkede det gamle gæsteværelse og de tidligere pulterkamre

.Sammen med materiale-rummet, der havde huset fars gamle billiard (som jeg skænkede til Kofods skole) blev det ved en dispensation til en meget stor stue med lavt til loftet og synlige bjælker

Desværre lykkedes det ikke at slå de to kviste sammen som Bissen havde gjort det så smukt i værelset mod gården.

Det øverste atelier blev til en ganske dejlig stor stue, med masser af sol, og grønt fra den store plantekasse vi havde startet tilbage i 1946.

Et helt bekvemt lille køkken kom der også ud af det.

Jeg indledte ganske vist mit liv på kvisten med at holde en fest for alle mine og Thorlacius’s venner. men i almindelighed fik jeg jo ikke brug for megen hushjælp, så jeg fortsatte med fru Juel,der så bekvemt boede i Foderknægtens Hus ved siden af.. Hun blev ved

med at hjælpe mig indtil hendes mand døde, så hun måtte flytte og forbindelsen efter de mange års samarbejde gik over til almindelige kaffe-komsammener.

Jeg var så heldig at finde en udmærket afløser: fru Pedersen. Hun var bestemt ikke hvem som helst. Med en anden opvækst i en anden tid, kunne hun have siddet på kateterstolen og hendes barske væsen dækkede over et kærligt sind. Med usvækket interesse fulgte hun hele familiens færden, også med nok så skrappe bemærkninger. Jeg husker:”Jeg synes , den herre efterhånden bestemmer ret meget her i huset”,- om Thorlacius. Jeg har nok ikke haft nogen mere trofast ven.

Haven skulle jo efter aftalen deles, Det var i realiteten ikke ret fikst, så vi besluttede os til i stedet at være fælles om den, det var meget bedre, styrkede det venskab, der efterhånden voksede op af vores tidligere ret flygtige bekendtskab. Navnlig Gerda havde jeg meget glæde af, i de senere år sås vi næsten daglig, når jeg kom hjem fra skole .Hendes død var et stort tab for mig. Gotfred var en mere indesluttet natur. Da han blev gammel og svagelig., kom hans meget søde niece :Anne Hald næsten daglig hos ham og hjalp ham med hans erindringer .Det må have været en god støtte for hendes bog om ham og hans værk.

class=Section38>

SkolenEfter Johannes død slap jeg som sagt ikke skolen, Få dage efter begravelsen var jeg igang igen. Selve undervisningen har altid moret mig; og forholdet til eleverne har været godt. Nogle dumme og nogle dovne, selvfølgeligt: men ingen frække eller kontrære, som jeg efter min afsked oplevede det i et vikariat. (Jeg sagde til Rektor Kaj Olsen, at det ville jeg ikke være med til. Jeg mente: en anden gang , men han troede, at det var på stedet og meddelte eleverne, at han ville underrette deres forældre om, at der ikke ville blive undervist i fransk og hvorfor. Det virkede. Jeg fik en undskyldning og kunne fotrtsætte i ro og orden, men tænkte med medlidenhed på den unge og uerfarne lærer, der ikke havde kunnet stille sig på bagbenene.

Heldigvis havde jeg ellers kun mødt venlighed fra både elever og lærere. Den hyggelige atmosfære på lærerværelset var en støtte i denne tid. Skolen havde, i den lange periode, jeg var der, en lang række udmærkede lærere, hvor jeg havde fundet mange gode venner .(Det var dog senere, sammen med Secher Marcussen, jeg lavede noter og gloser til en letlæselig roman. En genre der senere er blevet almindelig og da også forbedret.)

3 g på Zahles, ca 1956

De ydre forhold var langt fra idealet. Hver afdeling havde sit lærerværelse, Gymnasiet havde sit på 1.sal, hvor vi nærmest sad på skødet af hinanden. Med hvert sit uaflåste skab til vore private bøger, men uden opslagsbøger eller skrivepladser. Garderoben lå i underetagen og bestod af en række knager og en hylde til hatte. ikke altid uden nedsivende vand.

Skolen blev selvfølgelig noget meget centralt for mig, da jeg var kommet over de praktiske gøremål. Frøken Friis viste sig fra sin smukkeste side, som sædvanligt, når der var vanskeligheder. Hendes moderlige følelser kom til sin ret, det var vanskeligere for hende at acceptere for meget succes. Hun skulle nok have holdt ved grundskolen, istedet for at rode sig ind i alle et rektorats vanskeligheder, som hun ikke havde format til at klare. Jeg havde virkelig medlidenhed med hende, da det til sidst gik helt galt og hun blev tvunget til at forlade skolen.

Andebakken

Ditte må nok siges at være den første begyndelse. Hun sad på gulvet i ryleredens pejsestue og hylede gudsjammerligt, ville absolut lukke lågen op til glasskabet; hvad vi andre ikke syntes var nogen god ide, for en lille et-årig dame. Men hjemme lå hendes legetøj i et lignende skab, så øjensynligt, eller snarere ørenhørligt, kunne hun ikke overbevises om, at detteher var noget andet, og at glas og flasker ikke var egnede til at lege med. Hun hylede bare videre og måtte bæres bort,

Thorlacius, som også holdt ferie i Rylereden, syntes nok, at dette her var lidt rigeligt, selvom han var ret tunghør, og da vi var blevet alene foreslog han, at vi i forening byggede et lille egoisthus på den grund nord for Tholls, han året før havde købt .

Meget talte for den ide og det næste forår aftalte vi med murer Skovsgård, at han skulle bygge et lille hus efter min skitse men uden arkitekt. Billigst muligt, i ubehandlet beton og et lavt eternittag En stor stue og to kamre, bad og køkken plus et tilbygget skur. De to kamre skulle være bygget over modulet: en lang seng og en smal dør (desværre viste det sig, at hans dør var 10 cm smallere end jeg havde beregnet, ærgerligt, men det måtte vi så leve med, ligesom den hvide betonsten, der var altfor hård i landskabet.

Vi havde betinget os, at huset skulle være færdigt til indflytnig ved feriens begyndelse, og en god måned før ringede min telefon en morgen, før kl. 8. Det var Skovsgård, der måtte fortælle mig, at der lå en and og rugede på det sted, han skulle bygge huset, så dermed var det døbt “Andebakken”.

Vi var meget glade for huset, selvom det jo var meget primitivt uden vand og uden el. Vi klarede os med petroleumslamper og gas i køkkenet. Pumpe med tank på loftet og en trille fløjte til at advare ”pumpisten”, når vandet steg for meget, en manøvre der vanskeliggjordes af den store afstand til brøndpumpen, der var blevet foreskrevet os. Det må have virket nok så komisk. men vi trøstede os med, at der dengang ikke var nogen til at grine ad os . Peter skaffede en gammel brændeovn i en karrikatur af Bindesbøl-stil, som virkede udmærket med det drivtømmer, vi kunne slæbe op fra stranden ,og som har holdt til i år,(1998?) hvor den er blevet erstattet af en mere moderne udgave. Varmt vand i rørene var noget man længe drømte om og iøvrigt klarede sig med en kæmpe keddel, vi fandt frem til på købmand Sørensens loft. Den mest iøjefaldende fejl var det manglende lys i forstuen. Det klaredes ved at få lavet en sommerdør med glas i den øverste halvdør. Efter et par års forløb opdagede vi, at elektrikeren fra Saltum, der ejede den senere dyrlæges hus, havde fundet ud af at etablere et måske ikke helt lovformeligt stik ind til hovedledningen. Der var ikke uoverkommelig langt derover, og for gode ord og betaling formåedes han til at grave en rende og lægge et .kabel over til os .Voila! Det gav både lys, vand og varme

Det store fortræk i stuen havde givet et meget godt gæsteværelse for en enkelt nat. men Grethe var glad for stedet og for Tol A ,så hun ville gerne holde en del af sin sommerferie hos os, hvad der faktisk krævede et mere regulært rum, Hun foreslog så, at jeg kunne få et rentefrit lån hos hende, så der kunne bygges et værelse, med egen indgang for enden af skuret, hvad der både gav det ønskede rum og mere læ i gården, som så også blev forstørret og til dels flisebelagt! Der blev lagt koldt og varmt vand ind til en pæn kumme og møbler flyttet ind fra Allerød, både sengen og det lille chatol. Noget skab blev der ikke plads til, en hylde med et fortræk måtte gøre det. Vanskeligheden var det manglende toilet, men det var der ikke noget at gøre ved.

Kristian Nørgård fra Alstrup var død omtrent samtidigt med far .Han havde giftet sig med sin meget søde husbestyrerinde Inger og fået to sønner, så det blev ikke til noget, med at jeg skulle arve gården, Dem nåede jeg aldrig, at komme sammen med, mens Else og Grethe stadig holdt en forbindelse med Inger og deres datter som kom en enkelt gang på Andebakken, bragt med af deres nabo, Karen Christensen.

Da Peter døde havde hun overtaget rengøringen, fordi hans kone Karen, der havde passet huset for os, ikke kunne køre. Den nye Karen blev jeg meget glad for, hun var ikke blot en fortrinlig hushjælp, men blev en god ven. Jeg glædede mig altid til at hun om onsdagen bragte sig selv og allehånde rengøringsmidler samt sin nabo med.en hjemmebagt kage til eftermiddagskaffen. Nyttigt og fornøjeligt.

Billederne her er ganske vist fra Rylereden, men vistnok fra efter at vi havde fået Andebakken og boede der.

textforsøg

Californien, 1962

Hos Kresten, Beth og Ditte i Amerika.

Det var en meget stolt moder, der sagde farvel til ”Den lille familie”, da de i 1961 drog afsted til Amerika.

Kresten havde som næsten færdig student fået den opgave at geleide den store amerikanske kanon Professor Henry A Murray under hans ophold i København. Det blev en stor succes. Det begyndte med, at han kom til morgenkaffe hjemme hos Beth og blev der resten af dagen, for at slutte med at spørge Kresten om han havde lyst til at komme over til ham på Harvard som forsknings-assistant. Om han havde! Der var bare det i vejen, at hans konferens afhandling ikke var antaget, så den sag måtte ordnes før de kunne leje deres lejlighed ud og komme afsted

Så blev det alvor og det blev til et år på Harvard, hvorfra jeg havde jeg den glæde at få en række gode breve. Så var de hjemme i den næste sommerferie, og tog så til Los Angeles, hvor Kresten havde fået en (vellønnet) forskerstilling på verdens første center for selvmordsforebyggelse, og da julen nærmede sig, fik jeg en invitation til at komme derover på juleferie.

Det blev et ophold med mange spændende oplevelser, Først selve rejsen, For første gang på Grønland. Kulden der går een til marv og ben på den korte tur fra flyet til ventesalen med dens udstilling af brugskunsten, som jeg altid har beundret. Også de stærke farver på himmelen, den snedækkede jord og de brogede perlebroderier Det blev kun til et glimt, men selve turen var en stor oplevelse. Desværre blev det aldrig til noget med et længere ophold i Grønland.

Selve ankomsten var noget for sig, der var et eller andet i vejen med startbanerne, så vi kom ind på en anden end almindeligt og foruden den forsinkelse kom så tolden. Jeg vidste alt om, at spegepølse og julelys ikke var velkomne i Californien, men jeg spillede rollen som den totalt forvildede bedste-moder enhver godhjertet toldmand måtte have forståelse for. De sirligt indpakkede pakker kunne der da ikke være tale om at løse op for, det var jo bare julegaver. Hvem kunne tænke på at spolere den fine indpakning?

Det var et dejligt lille hus, de havde fundet sig. En villa med have, som de andre i kvarteret, Ud til en palmealle, forrest i en ”drive way” med to andre huse bagved. Ditte var mærkeligt bange for biler, jeg tror det var hendes forældre, der med god grund havde skræmt hende. Hun var ellers meget dristig. Jeg husker hende i mylderet i et stormagasin, hvor jeg var hunderæd for, at hun skulle blive borte. ”Du skal ikke være bange, hun er bange for at miste os, hun skal nok holde sig til”.

Huset var let og smukt møbleret. jeg tror ”second hand” Specielt husker jeg en slags ligge stol.som jeg drømte om at arve, men selvfølgelig kom den ikke med hjem.

De havde en god stor bil, og vi foretog mange udflugter. Jeg glemmer ikke juleaften, noget af et særpræg, liggende i sandet på stranden, med udsigt til Stillehavet, så langt fra Danmark og Saltum Strand. Eller det glade gadeliv i Hollywood, hvor jeg for første - og sidste - gang smagte mexikansk krydret mad. Af en eller anden grund kom vi ikke til Mexiko, men på en lang tur kom vi igennem Mohave ørkenen. Navnlig når man kom ud af bilen virkede sandet uendeligt. Ikke een blomst ikke et træ. ikke et dyr ikke en fugl. Sand og atter sand. Senere kom vi til Palm Springs og Las Vegas; dog uden at sætte familieformuen over styr.

Selve byen var forsåvidt ogsa spændende uden at have noget af de europæiske byers særpræg. Det mest iøjefaldende.var nok de mange olie pumper, der ragede op i gadebilledet , som forøvrigt sommetider mindede mest om Køge landevej med bensinstationer og ubebyggede grunde. Der var et centralt område med meget høje huse men intet, der kunne minde om strøget med de mange butikker. Hvor man købte luxus varer må katten kende.

Det eneste sted med en tæt forretningsliv var i Chinatown med dens myldrende vrimmel af mennesker og de brogede kinesiske plakater. Trafikken var tæt i de brede gader og der blev kørt stærkt med de mange store vogne. Jeg prøvede at køre med bus; der var ikke mange passagerer, men som jeg havde hørt fortalt, sad der ikke sorte og hvide på samme bænk.

I villakvartererne var der brede alleer med palmetræer, I vort med små haver og mini-græsplæner. Ikke noget med juletræer udenfor de ikke særlig velbyggede huse, når det gik højt med en række kulørte lamper rundt om vinduesindfatningerne-

Et billede står den dag i dag helt klart for mit indre øje. Den stopfyldte kirke i et negerkvarter, de mange pyntede børn, den hårdtpumpede, kvindelige kordegn, iført stramtsidende spadseredragt og hat plus en mandsperson, der steg op på en sceneagtig forhøjning og annoncerende som i en bedre natklub: ”I will blow my horn to God!” Øjensynlig ikke alene til gud men også for en samling teenagers, der dansede lystigt på kirke pladsen .Om det også var til guds ære ved jeg ikke. Der var ingen altergang, men en fælles spisning, som en venlig kirketjener inviterede os til at deltage i. Desværre havde vi en aftale der forhindrede os i at deltage, så vi måtte desværre takke nej. En væsentlig sag var pengeindsamlingen En mægtig plakat viste størrelsen af denne og forrige søndags med kulørte søjler. Dittes baby-sitter fortalte, at uden kirkens hjælp ville hendes familie ikke have overlevet et sammenfald af sygdom og arbejdsløshed. Man forstår, at de amerikanske forsikrings-udgifter kan komme på højde med det danske velfærdssamfunds skatter.

Det var selvfølgelig ret begrænset, hvad jeg så af amerikanere i den korte tid, jeg var i Los Angeles, og de detaljer jeg husker er nok så usammenhængende. Jeg mindes en biltur op langs kysten i en jagt på nogen legende sæler, som vi slet ikke fandt. Et besøg hos en familie, hvor jeg undrede mig over de skandinaviske møbler. som indehaverne var meget stolte af. Og en fantastisk nytårsaften, hvor vi kørte rundt i byen fra hjem til hjem med en fart som på en motorvej. Et sted havde de en stor hund med en busket hale, som det lykkede at vælte alle glassene ned fra et lille lavt bord. Billedet er dog ikke af denne hund, men een jeg fandt, da vi besøgte Disneyland.

RUSLAND –1964, 1967 og 1983

Det var Kunstforeningen og Foreningen for Fransk Kunst, der - i Maj 1964 - havde arrangeret rejsen, hvad nok var forklaringen på de mange kendte ansigter.

Vibeke Rørvig, Eva Falck, Dragsted, Ingrid Struckmann, Inger Hjort Nielsen, Poul og Inger Hannover, Alex Christiani, der også her viste sig ualmindelig hjælpsom, Håvard Rostrup, Else Wiinsted, Gudrun Philip, der senere skaffede mig den lækre gråværkspels, Familien Dessau, der stadig slæbte rundt på deres billige champagne fra Kastrup, min fagfælle Anna Scheppelern, for ikke at glemme Thorlacius

Af nye må jeg nævne lederen Sten Tulinius, Dan Fink og først og fremmest min trofaste ”kammerat” Liza Dirs, som jeg også fik glæde af, da vi kom hjem.

Hun må siges, at have haft en omtumlet skæbne. Hun var datter af en tysk gesandt, som var blevet hentet af nazisterne og derefter forsvundet, ligesom hendes broder formodenlig henrettet. Hendes mand var en af de officerer, der blev hængt, efter deres attemtat på Hitler, Hun selv havde reddet sig fra deres gods i østtyskland til Berlin. Den danske gesandt Zahle havde så smuglet hende til Danmark, hvor hun knyttede sig til modstands bevægelse

Rejsen til Kaukasus var arrangeret af Kunstforeningen i 1983. Vi var 30 mand ,som jeg kendte flere af i forvejen.

Indtrykkene blander sig mellem mine to rejser, begge karakteristiske ved et endeløst bureakrati. Papirer på alting. Penge og smykker. Kontrol til det latterlige. En datter kunne ikke få adgang til forældrenes værelse, før der var en tilladelse pr. telefon. Kontrol på kontrol. Det eneste sted, man fandt en antydning af protest,var i Dukketeatret, der til gengæld var uimodståeligt morsomt. Teatrene både i Leningrad og Moskwa var imponerende, meget anderledes end andre steder i Europa. Der var altid fuldt hus, selvom forestillingerne begyndte om eftermiddagen. Hvordan folk fik det til at gå op med arbejdstid og måltider, ved jeg ikke. Der var en meget lang mellemakt og en stor restaurant, hvor man kunne få mad. Hotellerne havde særordninger med en sen middag efter teatertid. Jeg husker en meget imponerende Boris Godonof med vældige solo-stemmer og et kor, der fyldte den kollosale scene. Til gengæld en lidt gammeldags iscenesættelse.

Moskva--Uendelige rækker af ensartede huse og mennesker af begge køn iført den samme kedsommelige grå frakke. Men i omegnen langs floden landsbyagtige forstæder, hvor små rutebåde sætter moskovitterne af ved de stedlige Tivolier med harmonika-musik og duften af oliestegte pølser.

Og så selvfølgelig den Røde Plads. Den ene gang, vi var der, havde vi udsigt til dens maleriske klokketårne fra vinduerne i vores hotelværelse. Det var helt moderne med minibar og varmt vand i badeværelsets haner. Møblementet dog ret gammeldags med et fatastisk plydstæppr på bordet.

Kreml var meget anderledes end den middelalderlige fæstning, jeg havde forestillet mig. Intet fængselagtigt, nærmest en bydel med mange forskellige bygninger, kirker og musæer foruden administrations kontorer, omgivet af buske og træer. Blandt bygningerne et historisk musæum, hvor kronjuvelerne strålede i al deres glans. Om det var for at vise Zarens grådighed og pragtglæde eller Ruslands rigdom være usagt

Et eksempel på den nyere tids formåen var undergrunds-banen med dens dekorationer. Forskellige i stil for hver station, og så kostede det kun en femøre at køre med den.

Leningrad var noget helt forskelligt fra Moskva. Let og lys med brede gader og vand allevegne. Befolkningen virkede også meget anderledes. Bedre klædt og gladere selvom de hang i klaser udenpå de stopfyldte sporvogne .Den friske luft fra Østersøen og de mange birketræer gav den en meget nordisk kolorit.

Krigen med dens lange belejring havde taget hårdt på byen og tsarens sommerslot ved kysten var blevet sønderbombet, kun en grusbunke var tilbage. Heldigvis var byen jo aldrig blevet erobret, så da tegningerne til slottet var bevaret, var det muligt at genopføre det, sten for sten, nøjagtigt som det havde været. Kun de forgyldte rokokofigurer så noget nye ud, da jeg var der. Møblementet var det oprindelige, der havde været bragt i sikkerhed under krigen

De to byer lignede hinanden i deres mangel på forlystelser. Næsten ingen små butikker. Store magasiner med tarvelige varer, luksus kun i dollars- forretningerne og til astronomiske priser. Alt syntes dyrere end hjemme undtagen bøger og grammofonplader, der til gengæld var rørende billige. Handelen syntes at være koncentreret om de store torve med deres duftende, farverige boder. Restauranter glimrede ved deres fravær. Man kunne spise på hotellerne, hæderligt men uendelig langsommeligt. Retterne blev båret ind af een, som ikke havde kompetance til at bære dem ud igen, en opgave som øjensynligt tilkom en anden kategori af serveringspersonale. Der må vel have været en art af små værtshuse, men det fremgik ikke af gadebilledet. Heller ikke biografer gjorde sig meget synlige, til trods for russernes kendte plakatkunst. Meget få biler i forhold til byernes størrelse, enkelte store sorte lukkede vogne, men ellers små og nedslidte.

Jeg har nu fundet gamle papirer, hvoraf det fremgår, at vi så forestillinger på Bolshoi og i Kongrespalæet foruden to forestillinger.på Kirov i Leningrad .Vi overværede Don Carlos på Kongrespalæet samt Spardame, Carmen, Boris Gudonov og en balletforestilling, som jeg ikke husker, hvad hed, kun at den var fuld af voldsomme spring og uendelige pirouetter, meget langt fra Bournonville.

Den sidste rejse - til Kaukasus –var i oktober 1983. Også her kendte jeg mange af deltagerne.

Vi fløj til Moskva og til Erevan, efter en lille rundtur.

Her så vi et musæum-bibliotek med 15.000 håndskrifter, hvor dog kun ret få udstillede. Derimod mange messebøger med alle former for indbinding. Et musæum med russisk kunst,som jeg slet intet kendte til.

I Armenien indførtes kristendommen i 3o1 og der byggedes mange kirker og klostre, som vi beså flere af rundt i den pragtfulde natur, jeg husker ingen navne men bestemt stilen med de mange kuppel-tårne.

.Det var meget interessant at overvære gudstjenesten, så meget forskellig fra vores. Med den dominerende deltagelse af menigheden, mens præsterne holdt sig tilbage bag væggen med de mange helgenbilleder. Det mest fremmede var ofringerne udenfor kirken, hvor adskillige høns og kaniner måtte lade livet. Jeg husker speciel en stor hvid høne, som slap ud af hænderne på en kone og baskede blødende rundt, inden den døde. I en by i bjergene blev der ved særlige højtideligheder ofret lam, som gik blødende fra en offerplads ned til kirken, men det så vi heldigvis ikke noget til.

Naturen selv var nok det mest imponerende: fra de vilde klippebjerge med Arrarats snedækte tinder til det maleriske vindistrikt, der mindede om et middelhavslandskab med olivenlunde, cypresser og citrontræer. Befolkningen ligeså forskelligartede, fra de magre senede bjergfolk til de muntre buttede typer blandt frugtavlerne. Der var bryllup på vort hotel og inden længe blev nogle stykker inviteret indenfor i balsalen for at deltage . Vi sagde selvfølgelig ja tak og jeg dansede da også med en rødmusset fyr, der kun kunne snakke armensk, men var god nok til at danse.

Thilitse i Georgien og Erevan i Armenien er ligeså forskellige.som deres historie. I Armenien blev en million mennesker myrdet af tyrkerne. Georgien var især præget af Stalin som der var en mægtig statue af. Jeg tvivler på, at den står der idag.

Erevan ligger på en stejl bjergside Kaskader af vand løber gennem byen, hvor det ene springvand afløser det andet, som i en kæmpeudgave af en rendesten. Thiblisi ligger i et storslået, flodlandskab med husene bygget ind i de omliggende bjerge, så nogle rum lå bag andre uden vinduer - efter sigende af hensyn til varmen og kulden. Det lyder mærkeligt og vi fik desværre ikke mulighed for at bese fænomenet i virkeligheden.

Vores udmærkede fører havde mange vanskeligheder. Der var afgivet en rejseplan og den mindste forandring skulle indberettes til Moskva og godkendes. En anden lille morsomhed var at Steen talte udmærket russisk, men det gjorde befolkningen bare ikke og de kunne heller ikke læse det russiske alfabet. Da vi skulle videre var vores gode fly desværre blevet beslaglagt af en flok russiske V.I.P.’er, så vi måtte pænt nøjes med en lokal rutemaskine, der kom een time senere. Det var nu godt for noget. For een gangs skyld var det ikke turister men et udsnit af den lokale befolkning, belæsset med frugt og grønt. Meget fikst, flyture var rørende billige og grøntsager hundedyre i Leningrad..

Kolonihaven og Jytte

class=Section45>

Sydens sol – adskillige rejser

Med Sidsel i Bankok

Sidsels søster og svoger var flyttet fra Iran til Bankok, som det kan hænde for de ansatte i de store internationale ingeniørfirmaer og fået den fine ide at invitere os på et besøg. Egentlig var det nok nærmest Sidsel, men da hun ikke brød sig om at rejse alene, fulgte jeg med som det tynde øl. Det var nu heller ikke helt ligetil. Der var ingen maskine direkte til Bangkok så vi overnattede i Frankfurt for at komme med en sweizisk maskine, der kun landede et par steder for at tanke op. Det gav 8 timers

flyvning, med udsigt til himmelen og et par frisk spulede landingsbaner og ringe muligheder for at strække benene. Men med et dejligt køligt klima---indtil dørene blev slået op i Bangkok Det var et chok, indtil jeg fik hevet strømperne af.

Ricard og Motta var i lufthavnen og kørte os hjem til et dejligt hus, i udkanten af byen, som havde tilhørt en nu afdød prinsesse, hvis ånd endnu dvælede på førstesalen, så tjeneste-folkene ikke turde komme der efter mørkets frembrud.

Vi havde en meget spændende tid især for mig, der aldrig havde været i Østen.

Alt var nyt og anderledes. Den tætte trafik i midtbyen og det stille liv langs floden. Vore værtsfolk sørgede for, at vi fik det hele med, de store templers ro og det brogede grønt-marked på bådene. Man levede meget på gaden, futtede rundt på de sjove små motorcycler med sidevogn, der fungerede som taxaer, købte ind hos gadehandlerne eller spiste stående foran et af de talrige gadekøkkener.

Efter nogle dage i byen blev der arrangeret en sejltur med motor båd, der gav os et levende billede af det enkle liv man levede på kanten af floden, en broget sari som eneste beklædningsgenstand. Føden fik man ved at sænke en ruse ned i vandet om aftenen for om morgenen at vælge de bedste fisk ud til middagsmaden og hive resten ud igen.

Turen endte ved et fashionabelt badehotel ved kysten, hvor vi nød det varme vand og palmernes stille susen. Herlige fuldmodne ananas blev solgt på stranden og skrællet på stedet. Møblementet var skandinavisk, sidste skrig, maden meget lækker, europæisk. Hjemme i Bangkok var kokkepigen efter sigende bedre til et indfødt køkken, men Rickard kunne ikke lide det, så det blev ikke serveret, når han var hjemme

Mange ting var anderledes. Badet med de store trækar til vandet og viften i loftet i dagligstuen. I vores soveværelse var der air-condition, men den slukkede vi, for hverken Sidsel eller jeg kunne lide lyden og den kolde træk. Haven var dårende dejlig. Tingene bare groede mens man så på, dog nok hjulpet af en fast gartner og vagtmand. Orkideerne vældede frem, men i stuerne var blomsterne kunstige.

I byen kunne man købe antikviteter meget billigere end hjemme, især porcelæn. Transportvanskelighederne fik mig dog til at vælge at købe en safirring til minde om turen. Den blev senere stjålet

Jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig for at købe nogle af de dejlige stoffer, man så blive farvet og vævet og da også at få syet en kjole.

Man lagde øjensynlig meget vægt på sit udseende. Mottas klædeskab var som en stue, man gik ind i, og på grund af varmen var et dagligt besøg hos frisøren næsten en nødvendighed. Noget kunne man selvfølgelig hjælpe på det ved at medbringe sine parykker og få dem ordnet samtidigt.

Foruden turen ud til stranden var vi en anden gang med båd et langt stykke op ad floden, hvor man lige havde hævet en båd med porcelæn, der havde ligget urørt i flere hundrede år. Noget blev nu solgt, så jeg købte en lille skål for sjov, den er ikke noget særligt. Det var selve turen, skoven og elefanterne, der stadig blev brugt som trækkraft. Jeg prøvede dog ikke at ride på den lille ”altan”, der kunne anbringes på ryggen af dem.

Vi kunne have lånt vognen til en tur ind i Cambodia, men chaufføren havde ingen visum, så jeg måtte alliere mig med et rejseselskab for at se det berømte Ankor Vat. Det lykkedes at få mig booket ind på et fransk flyselskab og få en plads med pension på et nedlagt missionstation og deltage i deres udflugter. Sidsel havde ingen lyst til at være med,

Det var så fint som det kunne være. Der var udmærkede rundvisninger med forklaringer på fransk om hvordan den gamle vandingskultur var blevet ødelagt ved fjendtlige naboers erobring og aldrig genoprettet. Tilbage var resterne af de gamle helligdomme med uendelige rækker af relieffer, for ikke at tale om det store Vat med de høje tårne.

Her var jeg lige ved at komme galt afsted. Hotellet lå lige ved og en morgen var jeg gået derover for at kikke nærmere på reliefferne. Jeg var kommet højere og højere op uden rigtig at blive klar over det, da jeg pludselig opdagede, at jeg ikke kunne få fodfæste nedad. Der blev nogle meget ubehagelige minutter uden mulighed for at skaffe hjælp, før det lykkedes at få fodfæste ved at glide på halen

Vi havde det store held, at den kongelige ballet afholdt en stor danseforestilling på pladsen foran det store tempel, en illustration af de gamle sagn, som jeg jo ikke kendte. Dragterne var de gamle, som kun blev brugt ved særlige lejligheder. Vist også de mange forskellige musikinstrumenter, som ledsagede de dansende. Det var som et eventyr, en enestående oplevelse.

En dag drog vi i en lang kolonne af motorcycler på udflugt til en nærliggende stor sø. Befolkningen her ernærede sig som fiskere og boede i pælehuse dels på bredden dels ude i søen, en meget malerisk billede med de mange lodrette linjer og de hængende net.

Da vi nåede hjem, syntes jeg, der nok var lidt tid til det blev mørkt og bad min chauffeur køre en lille tur rundt om det store tempel, dertil svarede han: ”Mais oui madame” og satte maskinen igang igen. Efter nogle minutter kunne jeg ikke genkende omgivelserne og blev klar over, at der måtte være en eller anden misforståelse, men chaufeuren blev ved med sit ”Mais oui, madame” Det var øjensynlig det eneste fransk, han kunne - og forstået hvad jeg sagde, havde han altså heller ikke. Han blev bare ved med at køre, bort fra al bebyggelse og ud i junglen. Vejen blev smallere og tilsidst kørte vi som mellem to grønne mure af tæt grønt løv. Jeg var skrækslagen, hvor kørte han hen ? Ville han stjæle mine penge og sætte mig af et eller andet sted i junglen fjernt fra alt og alle, eller tage mig til fange og kræve løsepenge? Han forstod ikke, hvad jeg sagde, det var klart. Hjertet hamrede helt oppe i halsen, skønt han så meget skikkelig ud. Efter nogen tids forløb nåede vi frem til en åben plads med en lille tempelbygning og, vidunderligt!, en besøgende turist, som talte fransk og som nåede frem til en forklaring. Det hele beroede på en oversættelses fejl. Mit ”Autour du Vat” havde han slet ikke opfattet men måske på grund af en gestus forstået noget med rundt om og hvad kunne det være andet end hans store rundtur i junglen, der skulle indbringe ham en betragtelig sum penge. Forøvrigt var vi kommet så langt bort, at jeg lige så godt kunne fortsætte med turen, som at vende om og køre tilbage. Det havde været en rystende forskrækkelse, så jeg var lykkelig over at slippe med en forsinket middag og nogle pengesedler til den arme mand, der bare havde gjort det så godt som han kunne.

Vejen fra Ancor til flyvepladsen gik ikke gennem junglen men gennem et ret vidt klippelandskab med så usle broer, at vi et par gange blev bedt om at stå af og gå over for at lette vægten. Det virkede ikke særlig beroligende men da for øvrigt endnu stærkere end set gennem bussens rude.

Selve hovedstaden virkede meget som en sydfransk provinsby. med en lav hvid bebyggelse uden nogen form for monumentalt byggeri, vi kørte kun lige igennem den.

Med Alf og Gudrun til Athen.

Allerede i skoletiden havde jeg været grebet af den græske kulturog Johannes beretninger om sin rejse til Grækenland havde yderligere forøget min interesse, så det lå ligefor, at Lacius og jeg valgte det som vores første rejsemål.

Alf og Gudrun var hurtigt blevet vore fælles venner, så det faldt helt naturligt, at vi foreslog dem at slå følge med os til Grækenland og det blev da også en virkelig succes, så det var ikke på grund af nogen uoverensstemmelse, at vi fortsatte alene videre til øerne.

Vores ankomst til Grækenland blev så dramatisk. som nogen kunne ønske sig. Vi fulgtes med et kolossalt tordenvejr indover det nordlige bjerglandskab, hvis klipper belystes af det ene lyn efter det andet. Det ruskede voldsomt i maskinen, men endelig ﬁk hjulene fat og vi landede i en mudderpøl, der øjensynlig tjente til landingsbane og blev kørt op til en meget beskeden lufthavns bygning, hvor vi efter meget skrig og skrål blev sat ombord i en af de busser, som skulle fragte os ind til byen.

Vejret var stilnet af, da vi nåede frem til , hvad der så ud som et helt nybygget hotel, Her ﬁk vi noget af en forskrækkelse ved at ﬁnde forhallen fuld af splitternye W.C. kummer, Vi blev dog hurtigt beroliget, med oplysningen om, at de var tiltænkt en påbegyndt ombygning af hotellet, som viste sig at være udmærket og centralt placeret, ikke langt fra Omnia pladsen. Det havde måske været mere folkeligt, mere græsk at bo i kvarteret neden for Parthenon, nu nøjedes vi med nogle enkelte besøg.

Templet var selvfølgelig en stor oplevelse, selvom London jo havde givet en forsmag på skulpturen. Landskabet, den besværlige tur op ad bjerget, duften og lyset gav en helt anden baggrund.

Gadelivet var selvfølgelig præget af sydens sol, handelen gik livligt, navnlig den åbne transport af nyslagtede får og fjerkræ virkede fremmed og ret ubehagelig, mens menneskene forekom mig smukkere og gladere end hjemme, navnlig de unge mænd. Elegante damer så man ikke meget til udenfor udstillings-vinduerne, de har nok ikke gået så meget som kørt. Flottest af alle var soldaterne, der gik vagt foran parlamentet i deres farvestrålende dragter. De stod mål med de mest fantastiske opera opsætninger. Påsken blev fejret ved at man med tændte lys i hænderne gik gennem gaderne for at samles i kirkerne, hvor præsterne fortsatte deres uendelige procession. Som de eneste i den stedlige kirke var vi uden lys og det mente præsten med vievandskosten øjensynligt, at der burde gøres

noget ved, så hver gang han nåede frem til os, blev det til et ordentligt slag med kosten i vores retning.

Ved en anden lejlighed havde vi det held at komme til at overvære et fashionabelt bryllup, en veritabel modeopvisning med den traditionelle uddeling af franske mandler til alle tilstedeværende.

Det gik dog ikke så vidt som en gang senere, jeg tror det var ude på een af øerne, hvor vi blev inviteret med hjem for at deltage i festmåltidet, selvom det indebar at en mand blev sendt afsted til nabohuset for at låne et par stole til os.

Vores manglende kendskab til græsk var selvfølgelig generende, når vi vovede os ud på vores egen bolgade. Thorlacius’ gamle græsk duede ikke til noget, men hans tysk var perfekt, og det var der flere, der talte; måske havde de arbejdet i Tyskland. Engelsk duede ikke til noget i den almindelige befolkning.

Da vi i Piræus skulle ﬁnde frem til båden til Ægina, var det simpel hen trykkets fordeling der afstedkom vanskelighederne.

Da henriqueserne var taget hjem, sluttede vi os til et rejseselskab, der havde organiseret en rundrejse i den østlige del af middelhavet således at man besøgte en ø eller et sted på asienkysten om dagen for at sejle videre til næste landgang om natten. Det begyndte ganske forfærdeligt, med et usandsynligt uvejr, en bølgegang så man dårligt vidste, hvad der var op og hvad der var ned, så vi blev hurtigt søsyge begge to ; dog ikke længere end til vi var nået i læ af kysten, hvor vi kunne more os over installationerne i vort badeværelse. De bestod simpelthen i et hul i loftet, hvor vandet kom ind og et andet i gulvet, hvor det efterhånden forsvandt igen, men uden at ramme noget andet end væggene; det var en gammel rutebåd, som nogle af deltagerne genkendte fra deres barndom i England og havde megen spas af at gå på opdagelse i.

Bortset fra den dramatiske færd i starten var det en helt igennem vellykket tur. Guiden var en meget berejst og belæst ældre dame, som havde mistet sin formue og nu brugte sine kundskaber til at delagtiggøre os barbarer i sit lands gamle kultur. Hun var græker opdraget i en klosterskole i Konstantinopel og talte fem sprog, de tre jeg kunne bedømme, aldeles fremragende. Kokken var også fremragende og personalet usædvanlig venlige. De sang og dansede for os om aftenen og behandlede os som kære gæster i deres elskede fædreland.

Hvor og hvornår mine oplevelser fandt sted er det meget vanskeligt at holde rede på.

Kreta

På Kreta har jeg været tre gange. En gang med Hans og Sidsel og Gudrun Ussing, en anden alene med Thorlacius , foruden denne sejltur rundt på øerne. Men både et alment indtryk og enkelte begivenheder står klart nok.

F.eks. mit første forsøg på at holde mig fast på et æsel, der bevægede sig på en smal sti på kanten af en afgrund og så tæt på klippesiden, at jeg ustandseligt rev benene, eller det herlige billede af en ﬂok kvinder, deri en lille sø vaskede deres får med tøjet klæbende til kroppen. De mange vindmøller, både de store og de mange små, som pumpede vand til markerne. Flere steder nogle meget interessante mosaikgulve, som skulle stamme fra romerske rigmænd, der også har sat pris på øernes milde klima.

Knossos var det selvfølgelig også meget spændende at møde i virkelighedens verden, både bygningerne og de farvestrålende dekorationer. I kældrene mængden og størrelsen af krukkerne til opbevaring af fødevarer.

Øens byer virkede meget forskellige. Thetymon langt den mest orientalske med dens mange tyrkiske huses til gitrede balkoner, Chania, den typiske havneby, og Heraklion med de mange Kaffehuse, hvor byens mandlige beboere syntes at tilbringe størstedelen af dagens timer. Overalt mange eksempler på en bebyggelse helt fra antikken, kirker og klostre helt fra den første kristne tid.

På den sidste tur boede vi udenfor den egentlige sæson på noget der mindede om et badehotel i Kania, jeg mindes herlige formiddage på havnen, hvor det gik meget muntert til, selv ældre mænd dansede på bordene.

Der var svenske arkæologer igang med nogle nyfundne gravpladser, som vi ﬁk adgang til, også en forhenværende moské, hvor de nye resultater blev opbevarede, Det mest spændende for dem var at ﬁnde frem til den by, der en gang må have ligget deri nærheden, Om det er lykkedes ved jeg ikke.

Vi blev efterhånden ﬂinke til at benytte rutebilerne, der fungerede ﬁnt, uden helgenbilleder, og taxa var rørende billige, så vi kom også godt omkring på vest siden af øen.

file://localhost/Users/Kresten/Desktop/Minnasliv%20for%20upload/Billedstøttemappe/503.png

Med Thorlacius i Delfi

Rhodos.1961

Jeg ved ikke, hvad der bragte os derti1, om det var de mange beretninger om tempelherrene og deres bedrifter i middelalderen, eller det blot var lys og varme, der trak. Jeg husker ikke mange enkeltheder, kun at det var morsomt at se borgen, hestene og de gamle faner. Dejligt, alene at gå rundt og nyde lyset og udsigten over havet.

Malta.

Hvornår det var husker jeg ikke, stedet og turen tror jeg aldrig, jeg glemmer. Ankomsten var nok så dramatisk. da samlebåndet med kufferterne var standset og de sidste af deltagerne var gået, stod vi ensomt tilbage med en kuffert, der godt nok lignede min men ikke var det. Den havde ingen mærke og ejeren var pist væk! Det måtte vel opklares når vedkommende ikke kunne åbne min. Det var blot at følge med guiden til hotellet, hvor det viste sig, at der ikke var reserveret nogen plads til os, plus at der var booket fuldt op og at der kun var ledigt pa det allerdyreste.

Det var vi jo ikke så kede af, da det var bureauet , der skulle betale. så da man i mellemtiden havde fundet frem til min kuffert( ”tyven”havde jo hurtigt opdaget, at selvom kufferterne lignede, passede nøglen ikke) var sorgen hurtig vendt til glæde.

Hotellet, der la udenfor byen, ved siden af byens eneste haveanlæg, var et virkeligt luksus foretagende med et fremragende køkken. Det eneste aber dabei var, at man klædte om til middagen, og det var vores kufferter jo ikke pakket til . Never mind, man må gerne smile ad min paklædning til det akkompagnement.

Alt på øen var præget af turismen, alle talte engelsk, og der var et netværk af buslinjer, der gjorde det nemt at komme omkring.

En tur til månen

Tenerifa. Ikke hovedbyen Sct,Cruz, men en sydligere, hvis navn jeg har glemt.

Det var ikke den eneste gang, at en fejltagelse førte til et godt resultat. Vi havde på forhånd hørt om de nye gode hotellet på promenaden langs kysten, så vi var noget misfornøjede, da vi blev sat af midt inde i byen . Hotellet var gammelt men havde dog en dejlig pool på taget og en storartet udsigt over byens gader fra vore vinduer, så vi kunne følge med i det store påske optog og til daglig nyde udsigten over byens røde tage. Turen ud til vandet var ikke længere end vi kunne klare og lige rundt om hjørnet lå torvet, hvor vi tilbragte aftenen sammen med byens borgerskab. De unge piger spadserede rundt arm i arm , mens de unge mænd i ﬂok syntes at kommentere de udstillede yndigheder. De ældre årgange sad ved store plankeborde og forfriskede sig med diverse drikkevarer, fortrinsvis cognac sjusser af forskellig styrke. Det var vældig hyggeligt. så selvom bænkene var nok så ubekvemme, sluttede vi os til hver aften.

Om eftermiddagen kunne vi finde frem til en kurvestol og en kop the foran Promenadens mere mondæne hoteller. her var turistet men meget dejligt med masser af blomster og en ﬁn udsigt over havet.

En dag tog vi med på en udﬂugt til det vulkanske bagland. Det var en meget spændende oplevelse, lignede på en prik en TV-optagelse af en tur på månen. Selve vulkanen, et af de højeste bjerge i verden, kom vi ikke op til, det var et meget uvejsomt terræn og ikke tilgængeligt for almenheden.

På restauranterne morede vi os over den pudsige form for kærlighedserklæring, som bestod i omhyggeligt at ﬁnde frem til den bedste bid, for derefter at stoppe den i munden på den udvalgte, - uden at vi dog prøvede at efterligne manøvren.

Med Leif og en klasse til Paris.

Inden vi tog afsted havde vi haft et møde med de involverede forældre og gjort klart, at enhver som ikke ”lystrede” ville blive sendt hjem på forældrenes regning og risiko. Der havde været så megen ballade på disse skolerejser, at vi godt ville sikre os, selvom det var en rar klasse, vi havde med. Der blev heller ikke nogen vanskeligheder.

Hotellet var ret stort , indgik i det Tjæreborg-arangement vi var i tilsluttet, og som i ugens løb førte os rundt på alle de gængse seværdigheder

l mindre partier husker jeg en søndagmorgen i rue Mouftarde, med en anden gruppe et besøg i moskeen , og i Arenaen, hvor nogle store drenge legede tyrefægtere mens nogle ganske små forestillede at spille fodbold. En aften havde en fransk bekendt af en af pigerne inviteret på en splendid middag i Eifeltårnet. Den var så ﬂot som udsigten. Novo havde inviteret hele bundtet til frokost på deres nye fabrik, den var meget imponerende, arbejdede med danske betingelser for personalet, bedre end de franske, efter sigende med et udmærket resultat.

En dag til Versaille en anden til Compiegne skoven, ganske kort Louvre, Cluny og Arts moderne _. Trætte men glade nåede elever og lærere hjem til Nørre Vold.

SYDFRANKRIG:1965.

Fransk Kunst havde arangeret en rejse til Sydfrankrig i Efterårsferien, så da Th.A jo var sin egen herre, lå det lige for, at vi meldte os til, selvom vi ikke kendte lederen, Marianne Marcussen. Christiani havde arrangeret turen, ham havde jeg truffet af og til, syntes han virkede lidt overlegen, hvad der viste sig at være helt forkert. Han tog sig af alt, veg ikke tilbage for at slæbe afsted med nogle fortabte kufferter.

Blandt deltagerne mange bekendte. Turen begyndte i Marseille. Det var nat, da vi landede, men vi gik dog et lille vend for at nyde den lune sydlandske luft, der mødte os så snart døren blev åbnet. Byen var stadig vågen, så det var herligt bare at ﬁnde den nærmeste cafestol og nyde den. Om morgen med bussen til Aix, med dens romanske domkirke, hvis ældste del skulle stamme fra slutningen af det fjerde århundrede. Derfra til Nimes med det antikke tempel og arenaen.

Næste dag den antikke Pont du Gard, der var endnu mere imponerende end på billeder, når man får hele landskabet med. Her havde vi det pudselige indslag, at en af deltagerne -forgæves - spurgte efter banegården (la gare), jeg har lykkeligt glemt, hvem det var. Videre til Montpellier og langs havet til Carcassone og dets musæum med mange Goya er. Senere Toulouse-Lautrec musæet i Albi.

Et kloster, vist i Moissac, en basilika i Toulouse. Paveslottet i Avignon. De vilde heste med vajende manker, en borg fra middelalderen med en storslået udsigt over havet . I det hele, en meget vellykket tur. Måske lige med undtagelse af det choc, jeg fik på en spadseretur i Marseille, da Th.A. af uudgrundelige årsager pludselig trådte ud på kørebanen, et hårsbred fra at blive kørt ned. Jeg kan mærke det i ryggen den dag i dag.

Portugal.( 1971 )

Det har nok været via Thorlacius tilknytning til Kunstindustri- musæet at jeg var blevet medlem af ”Vennerne” selvom jeg kendte ﬂere

af dem.

I fællesskab meldte vi os til en tur de havde arrangeret til Portugal, specielt Lissabon. Jeg husker ikke mange detaljer, men som helhed et meget vellykket foretagende, meget velorganiseret.

Sagkyndige guider og et udmærket hotel, ﬂere kategorier over, hvad jeg var vant til . Blandt deltagerne var mange bekendte, Poul og Inger Hannover., med søn og svigerdatter, Marie. Jeanne Gruut. Grethe Jerichow. Ellen Poulsen. Helen Schou + lederen Erik Lassen. Ikke mindre end 6 godsejere, som dog ikke satte noget særligt præg på foretagendet.

Den første dag besøgte vi det stedlige kunstindustrimusæum, der udmærkede sig ved sine arbejdende værksteder. Senere en kirke med pragtfulde ﬂiser og et tilhørende musæum. Et musæum for folkekunst var en ﬁn illustration til en underholdning med musik og dans på et af hotellerne. En aften var vi til en koncert i Goulbelkian fondets sal, men gav ellers afkald på de forestillinger, som hotellerne arrangerede om aftenen. Til gengæld nød vi busturene ud til slotte og kirker i omegnen. Byen, noget af det smukkeste, jeg har set, ligger på en slette langs den meget levende ﬂodhavn og stiger i en række højder op mod bjergene bagved. Der er mange spor af dens arabiske fortid, men dominerende er de brede boulevarder og parkanlæg, der giver byen en åben og luftig karakter. Ved et tilfælde var vi en dag kommet ud i en udkant , hvor det viste sig, at det ikke var den rene idyl. Faldefærdige rønner og udsultede, lasede bøm, der nærmest forfulgte os med deres tiggeri. Vi havde hørt om den store arbejdsløshed, men kontrasten til midtbyens luksus gjorde et voldsom indtryk, så jeg glæder mig nu, nar jeg i aviserne læser om de store forbedringer.

Der var arrangeret en meget hyggelig modtagelse i ambassaden, hvor Bodil Begstrup var vært. Jeg havde truffet hende tidligere, og hun havde været til middag hos os, da Johannes’ Gry blev opstillet pa Island.

.leg traf også XXX, enke, efter Johannes skolekammerat, som vi ikke havde nået at besøge, da de boede i Cintra, men som jeg nu var glad for at møde igen. Musæets billeder husker jeg ikke, men en række pragtfulde karosser på et særligt vognmusæum.

ANDRE REJSER

Der var i den trykte udgave en halv snes billeder fra Terecina, Tenerifa, Malta, Sorrento, Ægypten og Israel, der er udeladte i denne udgave, da hun ikke nåede at skrive text om disse rejser

EFTERSKRIFT

Minna stoppede arbejdet med selvbiografien i begyndelsen af 90’erne .

Hun blev optaget af andre skriveprojekter.:

En 30 siders tekst om Ryleredens historie,

En 100 siders tekst om Materialgårdens historie med udgangs-punkt i en slags "specialeopgave" hun havde lavet i 1987, da hun fulgte nogle forelæsninger i kunsthistorie.

Og en biografi om sin far, som Mette Mondrup hjalp hende med at færdiggøre i 2003.

Hendes største værk er imidlertid biografien "Billedhuggeren Johannes C Bjerg", der blev færdig i 2001. Et værk på 168 sider, der er baseret på de tiårs af arbejde hun udførte med først at lave en total værkfortegnelse over alle hans værker på kartotekskort, og siden at indføje hele dette materiale i en umådelig detailleret database.

Både denne biografi og databasen er, sammen med yderligere materiale fra kunsthistorikeren Therese Nielsen offentligt tilgængeligt på www.johannesbjerg.com. (Muligvis vil det senere overgå til Danmarks Kunstbibliotek).

Hun har jo altså ikke fået skrevet noget om de sidste mange år af sit liv.

Hun var så heldig at få en nabo og nær veninde i Ina Munck, enke efter multikunstneren Viktor IV, som Ina havde boet med på en husbåd i Amsterdam i et langt liv.

Ina flyttede ind i ”Foderknægtens Hus” ved siden af, og blev en væsentlig tryghedsfaktor i Minnas liv. De såes jævnligt, og i de sidste år var hun en stor støtte, også med de praktiske ting.

Men boligen i Materialgården stod for at renoveres, og Minna fik i 2002 så vanskeligt ved at gå op og ned ad trappen at tiden blev moden til at flytte til en mindre og mere velegnet lejlighed i Guldbergshave på Nørrebro.

Her fik hun kommunal hjemmehælp og rengøring, samt måltider bragt

Hun nåede endnu nogle somre at komme til Vesterhavet, og den årlige uge i Kresten og Beths ”Skrivergård” i Skåne, og levede interesseret med i børnebørns og oldebørns liv, var med til juleaftener og fødselsdage og fortsatte med at læse franske romaner til det sidste.

Der var nogle hospitalsophold, og hun døde 12 april 2005