Minna v skrivebord 2001.jpg

 

 

        MIT  LIV

           Minna Bjerg

K¿benhavn, 2001

 

Der har I 2017 vist sig problemer omkring de mange illustrationer, deres placeringer og titler

sŒledes at dette kun fungerer frem til midten af afsnittet om latinskolen.

Jeg har alligevel fastholdt versionen, ikke mindst fordi man her kan springe mellem kapitlerne. For en intakt version (hvor man mŒ bladre sig frem gennem de ca 275 sider) skal man v¾lge fanen ÒMinnas Liv version BÓ

Indhold

(Klik herfra pŒ kapitelnavne f¿rer til kapitlerne. Klik fra kapiteloverskrifter f¿rer tilbage til indholdsfortegnelsen her)

 

Indledning.................................................................................................................................................................................... 1

Ophav og f¿rste Œr i K¿benhavn..................................................................................................................................... 7

rhus............................................................................................................................................................................................ 16

Skoletid....................................................................................................................................................................................... 27

Om og Omkring Rylereden (1).......................................................................................................................................... 30

Latinskolen i rhus.  1918 - 1922........................................................................................................................................ 49

VestrupgŒrd............................................................................................................................................................................ 62

K¿benhavn - Gymnasiet....................................................................................................................................................... 66

STUDENT og Au-Pair i Frankrig........................................................................................................................................ 77

studietiden................................................................................................................................................................................ 87

Med Far til England.............................................................................................................................................. 94

Cambridge.................................................................................................................................................................................. 96

Juleferie i Stockholm......................................................................................................................................................... 97

Videre Studietid...................................................................................................................................................................... 99

De senere Œr pŒ Rylereden............................................................................................................................................ 102

Geneve 1930............................................................................................................................................................................... 110

Den sidste studietid........................................................................................................................................................... 114

Cand. mag. Minna Mondrup............................................................................................................................................. 116

Johannes og lborg........................................................................................................................................................... 125

Ovengaden over vandet. ................................................................................................................................................ 136

Den forsinkede Bryllupsrejse.................................................................................................................................... 140

Lille Kresten........................................................................................................................................................................... 143

Liller¿d...................................................................................................................................................................................... 152

Fredstid, Krigsudbrud og Flytning......................................................................................................................... 164

KrigstidenÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉ.171

Befrielsen................................................................................................................................................................................ 182

Paris-turen............................................................................................................................................................................. 186

MATERIALGRDEN ................................................................................................................................................................... 190

Til England med Jais Nielsen.......................................................................................................................................... 196

Glade timer.............................................................................................................................................................................. 198

Et hjerte-anfald -1950....................................................................................................................................................... 210

De sidste Œr med Johannes (1951 - 1955)..................................................................................................................... 211

Mod et nyt liv......................................................................................................................................................................... 218

Kvisten........................................................................................................................................................................................ 224

Skolen......................................................................................................................................................................................... 231

GSTADT........................................................................................................................................................................................ 233

Andebakken.............................................................................................................................................................................. 234

Else og apoteket i Saltum............................................................................................................................................... 247

Californien, 1962.................................................................................................................................................................... 251

RUSLAND Ð1964, 1967 og 1983................................................................................................................................................ 256

Kolonihaven, Jytte,............................................................................................................................................................. 262

Sydens sol Ð adskillige rejser..................................................................................................................................... 264

EfterskriftÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉ ÉÉÉÉ279

ÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉÉ

 

INDLEDNING

 

Minna  skrev og valgte illustrationer til ÓMinnas LivÓ i 1991, og v¾rket stŒr sŒledes noget uafsluttet.  Hun skrev imidlertid de f¿lgende 3 sider i 1994, og de kan med rimelighed stŒ her som et orienterende resume. Et kort efterskrift er tilf¿jet af mig i 2010 .

Der er trykt et antal af bogen, - og der findes en dertil svarende word-fil.

N¾rv¾rende HTML-udgave skulle rumme al teksten og de fleste af billederne. Det har imidlertid vist sig meget meget vanskeligt at organisere de mange billeder og de dertil h¿rende billedtekster, sŒ det har jeg valgt at lade flyde

 

 Kresten Bjerg

_________________________________________________________________________________________

Frederiksholms Kanal. 28 C.                                                                              18-9-1994.

Minna B(irgitta). K(ristelle). Bjerg f, 28-1. 1906.

Nysproglig student. cand. mag (Fransk og Engelsk) Ansat pŒ lborg Kathedralskole, senere N.Zahles Gymnasium. Datter af generaldirekt¿r for Post og Telegrafv¾senet C. Mondrup (cand polit)  og Mette f. Mogensen.

Gift med billedhuggeren Johannes C. Bjerg .

Een s¿n, Lektor i psykologi Kresten Bjerg , der har tre d¿tre, hvoraf de to er bosat i K¿benhavn.

Efter pensioneringen har jeg i nogle semestre studeret kunsthistorie pŒ K.U.A. og som regel fulgt en eller to af Folkeuniversitetets kurser, ogsŒ i andre fag. I ¿vrigt ivrigt medlem af A.3.A: Akademiet for den tredje alder, en udm¾rket forening af pensionister , der godt vil g¿re et arbejde for at oplyse og underholde hinanden.

Uden at t¾nke pŒ en udgivelse har jeg skrevet nogle biografier af mennesker og huse, jeg har kendt godt.

Da min mand d¿de, fik jeg indrettet en stor og god lejlighed i den ¿verste etage af Den gamle MaterialgŒrd, hvor vi havde boet siden 1946 og hvor jeg hŒber at fŒ helbred til at blive boende til min d¿d.

 Et par sommermŒneder bor jeg ved Vesterhavet, hvor allerede mine for¾ldre havde bygget hus i 1915.

Min bedstemor havde efter sin mands d¿d overladt deres gŒrd til en datter og svigers¿n, der var landmand. Hos dem boede hun til sin d¿d, med undtagelse af een mŒned hver vinter, hvor hun boede hos os og een mŒned hver sommer, som hun tilbragte hos en anden datter, der var gift med en l¾rer pŒ landet.

Mine for¾ldre boede som pensionister i en god stuelejlighed i Upsalagade, ikke langt fra mit dav¾rende hjem i S¿lvgade. De havde en fastboende hushj¾lp, der tog sig af alt det daglige, sŒ vi trŒdte kun til ved s¾rlige anledningen Jeg ordnede regnskaber og bragte b¿ger, ellers var det bare hyggesnak. En af fars s¿stre, der var blevet enke og nu boede hos en datter i rhus, blev efter mors d¿d en slags husbestyrerinde hos ham. Jeg var st¾rkt knyttet til min far og ked af ikke at have mere tid til at v¾re hos ham, sŒ jeg var meget glad for , at han i sine sidste Œr havde s¿steren at dele sine barndomserindringer med.

Der var ingen gamle familiemedlemmer, da jeg var ung. F¿rst efter pensionsalderen har der v¾ret tale om at st¿tte j¾vnaldrende venner, nŒr de blev handikappede eller var syge. Jeg har dog ikke haft nogen fast ordning undtagen med en blind veninde, som jeg i flere Œr har lavet mad ti og l¾st h¿jt for, en dag om ugen.

Min levevis har selvf¿lgelig forandret sig med Œrene, men ikke fundamentalt. Min mands professorat indebar ingen enkepension, men min egen lektor pension i forbindelse med en mindre opsparing og enkelte salg af min mands arbejde har muliggjort omtrent den samme levestandard.

Min bolig i det centrale K¿benhavn giver jo anledning til mange mus¾umsbes¿g, teaterforestillinger og film. Koncerter gŒr jeg ikke til, da jeg er ganske umusikalsk, men bibliotekerne har i mig en trofast lŒner.

Den mere officielle del af bekendtskabskredsen blev naturligvis indskr¾nket efter min mands d¿d, og mange venner og fagf¾ller er efterhŒnden faldet fra.

Jeg har haft skiftende men stadigv¾k hyggelige og hj¾lpsomme naboer og megen gl¾de af b¿rn og b¿rneb¿rn, bŒde af mine egne og af min mands af f¿rste ¾gteskab. Deres forskellige uddannelser og professioner har givet mig mange impulser.

Det basale husarbejde tager en betalt hj¾lper sig af, 3-4 timer om ugen, men nŒr de unge bes¿ger mig, laver de ofte maden, og det er altid dem, der ordner opvask og k¿kken. Det er ogsŒ dem, der l¿ser husets mekanik og elektronikproblemer.

Mit helbred har v¾ret ualmindelig solidt. En sŒrbar ryg kan jeg mŒske takke de gammeldags, rygl¿se katederstole for, og den Œrlige efterŒrsfork¿lelse fulgte nok med skolelivets mange smittekilder. En br¾kket arm og et br¾kket ben var klart resultatet af min egen uopm¾rksomhed. Jeg bruger kun briller, nŒr jeg l¾ser eller syr, men min h¿relse er dŒrlig. Det gŒr godt nok pŒ tomandsh‰nd, men selv med h¿reapparat kniber det, nŒr der er baggrundsst¿j i lokalet eller mange stemmer pŒ een gang.

Som det fremgŒr af det foranstŒende, har jeg ikke selv haft brug for hjemmehj¾lpere, men mine venner siger, at de gennemgŒende er rare og hj¾lpsomme personer, at det er deres tid der er alt for sparsomt tildelt .PŒ en time eller halvanden om ugen er det simpelthen umuligt at holde selv en beskeden lejlighed i orden, hvis man ikke selv kan deltage. Tid til at k¿be ind er der ikke tale om. Flere af mine venner har opgivet den kommunale middagsmad, de kalder den usund, fed og tung, alt andet end appetitv¾kkende De klarer sig med f¾rdiglavede. frosne retter og gode venners bistand. Fra anden side har jeg h¿rt, at mange er glade for den. Det er nok meget et sp¿rgsmŒl om vaner. Jeg mŒ tilf¿je, at alle synes at v¾re meget tilfredse med den personlige pleje, der ydes, og meget glade for den faste hj¾lpere daglige bes¿g, De unge i min familie vil meget gerne h¿re om fortidens skikke og forf¾drenes bedrifter - ogsŒ om mine oplevelser i et langt liv, men de har jo ikke rigtig noget at bruge vores erfaringer til, i et fundamentalt forandret samfund med helt andre v¾rdinormer. Vores erindringer er og blir historie.



 


Ophav og f¿rste Œr i K¿benhavn

Kresten har temmelig mange gange sagt, at jeg skal berette om mit liv. Det er nok, fordi han mener, at det er sundt at foretage sig noget, som man kan se et resultat af, og det kan der jo godt v¾re noget om, sŒ hvorfor  ikke?

 

Det f¿rste jeg husker er et synsbillede, et spil af skygger pŒ fortovet af et stakit, som vi gik langs med. Hvem vi var, ved jeg ikke, det har nok v¾ret mor, eller mŒske Anna, der er ingen personer pŒ mit billede, heller ikke haven eller stakittet, kun det solbeskinnede fortov med de skiftede skygger. Stedet placerer jeg som en gade i Rosenv¾nget, det vil v¾re sandsynligt for en lille pige, der bor Odensegade 30.1.th. hvis port jeg ogsŒ husker, den var stor og tung. Farven er lŒgerne til det skab under vinduet, hvor jeg havde mit leget¿j, og hvor jeg efter sigende ogsŒ placerede en Pelagonie, jeg havde fŒet. Ellers husker jeg intet fra den nybyggede lejlighed, vi var flyttet til fra Fiskedamsgade, hvor mine for¾ldre var flyttet ind, da de blev gift i 1905.  Heller ingen personers udseende, sŒ alt hvad jeg kan berette om min tid i K¿benhavn er pŒ anden hŒnd. Foruden far og mor stod Anna parat, da jeg kom til verden, den 28 November 1906.

Hun var datter af en f¾rgekarl fra M¿en, havde v¾ret ude at tjene fra hun var 14, sidst hos en familie i K¿benhavn, hvis navn jeg husker pŒ grund af hendes svar pŒ mors anvisninger : "SŒdan gjorde vi ikke hos Fleurons" blev gentaget, indtil hun efter 40 Œrs tro tjeneste kom pŒ pension. Hun var en central skikkelse i hele min barndom. Efter sigende skal hun have bŒret rundt med mig pŒ armen i timevis, hvis  jeg skreg om natten og var altid parat til tr¿st

Hvordan hun sΠud dengang, husker jeg ikke

 

 

 

 

 

                      Heller ikke mine for¾ldre har jeg noget indre billede af fra den tid. De var begge h¿je og slanke med m¿rkt hŒr, mors n¾sten sort .


 

 

Text Box: Bjerringbro M¿lle (ca 1910) med det nye stuehus som mormor byggede og hvor mine for¾ldres bryllup fandt sted

 

 

 

Som barn havde hun haft kr¿ller, men de var forsvundet, da hun under en sygdom havde mistet hŒret. Af temperament var de meget forskellige,

det kunne ses pŒ ¿jnene. Fars var rolige, grŒblŒ, mors gr¿nlige, der

gnistrede over i n¾sten gult, nŒr hun blev vred. Deres baggrund var ogsŒ  flere omrŒder ret forskellige. 

 

I mors sl¾gt, der oprindelig havde ejet BjerringgŒrd, havde de i generationer v¾ret m¿llere. Hendes Bedstefar havde bygget bro over GudenŒen for at sikre sig kunder fra den anden side, lavet en

 

 

 

 

Text Box: Mormork¿bmandshandel, da han jo nu i forvejen handlede med korn, og oprettet en kro, for uden vr¿vl at kunne betjene m¿lleg¾sterne med mad og drikke.mens de ventede, og da der kom mange menneske til m¿llen, var det klart en god ide at bygge en l¾nge til og leje ud til et par hŒndv¾rkere.De store gr¾sarealer langs Œen var som skabt til opdr¾t af kv¾g, sŒ der kunne ogsŒ tjenes penge pŒ at drive stude til Hamburg, sŒ det gjorde han og byggede en vindm¿lle for at for¿ge kapasiteten  af den oprindelige vandm¿lle .

.  Det fort¾lles, at han var us¾dvanlig st¾rk, og at han engang var kommet til at gŒ ud ad en ladeport uden at lukke den op. Nogen styr mŒ han dog have haft pŒ sig selv, der berettes om,  hvordan han, nŒr han blev vred, gik op i skoven og bankede l¿s pŒ en tr¾stamme til han svedte.Siden da var det gŒet meget tilbage, landbrugskrisen havde ramt hŒrdt, og k¿bmandshandelen var blevet solgt fra.

 

Morbror Mogens, der havde overtaget m¿llerne, da morfar  var d¿d, havde ikke megen forstand pŒ forretning eller landbrug, men det var dog en ret velhavende dame, der i julen 1905 i sit nybyggede stuehus kunne fejre sin yngste datter Mettes bryllup med  Christen Mondrup (Kr¾n Ivsen).

 De var ikke direkte i sl¾gt med hinanden, men der var flere indgiftede i de to familier, sŒ de har nok kendt hinanden i lang tid, ialt fald truffet hinanden hos f¾lles sl¾gtninge dog vist ikke haft meget at g¿re med hinanden, f¿r han i den foregŒende sommerferie havde gjort stormkur  til den "halvgamle" Mette, der havde sagt nej-tak til flere gode gŒrde, men nu altsŒ ja til den j¾vnaldrene  assistent i Finansministeriet, der ikke ejede andet end sin gode forstand.

Klart en mesalliance.men det var der ikke noget at g¿re ved.

 

Mette vidste,  hvad hun ville. Til geng¾ld havde hun ikke fŒet nogen egentlig uddannelse. Nogle mŒneder pŒ h¿jskole, et halvt Œr som husholdningselev pŒ en herregŒrd, det var alt. Af stor betydning for hende var venskabet med fr¿ken Holm, pr¾stens s¿ster, der havde fŒet en seminarie uddannelse, og som vakte hendes interesse for litteratur, Hendes ¾ldste s¿ster, Nielsine, ville v¾re diakonisse og boede  ikke hjemme

 

 

 

 

Text Box: Mor med AgnesÕ b¿rn

Den n¾ste i r¾kken, Agnes, der var gift med en gŒrdejer i n¾rheden, var d¿d af tuberkulose fra to b¿rn, en dreng og en pige, der ogsŒ d¿de af samme sygdom, jeg tror inden mors giftermŒl.Hun havde v¾ret meget glad for dem og talte ofte om dem.Vi bes¿gte svogeren engang i min barndom, jeg tror ikke mor br¿d sig s¾rligt om ham.

 

 

Text Box: Nielsine (Moster Kyse)

 

Far var sŒ heldig, at l¾reren i N¿ddelund var en us¾dvanlig begavet og forstŒende person. Han brugte  helt moderne  metoder, blandt andet anskuelses undervisning og dramatisering. Far fortalte, at han havde siddet i br¾ndekassen det meste af en time, for at spille rollen som den ged som Vorherre "blev v‡r", da han skulle  ofre sin s¿n pŒ bŒlet. Un¾gtelig ikke nogen hovedrolle! Til geng¾ld kunne der blive en diskussion om, hvem af dem - l¾reren eller eleven -  der skulle undervise, og hvem tage pŒ fisketur. Til slut fik denne l¾rer, Pindborg, i forbindelse med Pastor Holstein hans for¾ldre til at sende ham i pension i Silkeborg, hvor han kunne gŒ i skole og fŒ en prelemin¾reksamen.

I flere Œr boede han hos en gammel v¾ver, og pŒ b¾nken ved siden af ham h¿rte han sagn og eventyr, som han kunne fort¾lle igen for sine b¿rn.

N¾ste station pŒ hans vej var Ulstrup, hvor han fik stilling som post-elev.  Derfra som assistent til postkontoret i Nibe og som soldat til lborg, f¿r han blev forflyttet til K¿benhavn. Her var han igen heldig og fik i Finansministeriet en kontorchef, der var sŒ large, at han kunne f¿lge undervisningen pŒ Universitet. Kort efter min f¿dsel blev han cand polit. Studentereksamen havde han taget pŒ kursus.og altsŒ l¾rt lidt fransk, omend ikke nok til at tale det, og det, mente han, var n¿dvendigt for at avancere indenfor postetaten, sŒ n¾ste mŒl var en transalat¿r eksamen i Fransk, som han dog ikke fik, f¿r han blev udn¾vnt til postinspekt¿r i rhus. Her tog han en overgang nogle timer i Engelsk hos min l¾rerinde pŒ skolen. Det gik helt fint, sŒ l¾nge han l¾ste med hende, men sŒsnart han holdt op, faldt han tilbage til den besynderlige accent, hans Silkeborgl¾rer havde haft.

Mor delte ikke hans sproglige interesser, gjorde et hŒbl¿st fors¿g pŒ at l¾re sig selv engelsk og modsatte sig at fŒ en fransk ung pige i huset til at tage sig af b¿rnene og l¾re os alle sproget. Det var ikke ret klogt af min ellers meget intelligente mor.

Af temperament var mine for¾ldere meget forskellige. Far var meget flegmatisk, t¾nkte l¾nge f¿r han svarede, dr¿mte ikke om at afbryde. Han kunne virke lidt tung, n¾sten mut. Var han sur, kunne han blive helt stum, men i gode venners lag var han  munter og morsom. Mig fork¾lede han efter sigende. Der gŒr sagn om de m¾ngder af "Avissuppe", han spiste i mit dukkek¿kken.

Mor var mere impulsiv, kvik i replikken  og med en livligere fantasi. Hvis hun blev vred, var det ikke noget, der blev skjult for omverden. Reaktionen var prompte og precis. ¯jnene lynede gult, og stemmen gik over i diskant. 

Hverken far eller mor var s¾rlig musiske, Far n¾rmest toned¿d. Jeg tvivler, om han har kunnet kende forskel pŒ Marseillaisen og Dengang jeg drog afsted. Der var aldrig tale om at gŒ til en koncert eller lignende, og der blev aldrig sunget hjemme. NŒr vi b¿rn fik timer i klaverspil, var det sikkert kun fordi ÒsŒdan gjorde man joÓ.  Hvordan og hvornŒr klaveret var kommet til, har jeg ikke nogen erindring om.

.Da Olaf Poulsen var pŒ g¾stespil, var jeg med i teateret, hvis svungne linjer og strŒlende forgyldninger gjorde voldsomt indtryk pŒ mig. Hvad der foregik pŒ scenen er fordampet i Œrenes l¿b, ligesom den forestilling, som Valborg Dahl havde inviteret mig til.

 

 

Text Box: Valborg Dahl

 

 

Hjemme var der reproduktioner af klassisk kunst pŒ v¾ggene, senere ogsŒ enkelte malerier, k¿bt af Axel P. Jensen og Karl Schou. Jeg tror dog nok, at mine k¾re for¾ldre interesserede sig mere for malerne end for deres malerier.

Jeg husker ikke, at der blev l¾st eventyr og historier for os, men det gjorde der ¿jensynligt, hvis man skal tro pŒ beretningen om Hans' replik, da mor fortalte om Hans og  Grethe. "De havde ingen far og ingen mor" hvortil Hans skulle have spurgt "Havde de heller ingen kokkepige" som jo ogsŒ kan fort¾lle om hans interesse for forplejningen- og Annas betydning for husets b¿rn.

 

Samme Hans, min eneste bror, blev f¿dt kun halvandet Œr efter mig. Han optr¾der ellers i familiekr¿niken kun i en for mig lidet smigrende episode. Jeg skulle overr¾kke en f¾lles gave til Faster Helene, der efter endt skolegang, et halvt Œrstid boede hos os for at tage sig af b¿rnene. Det gjorde jeg med f¿lgende ord:" Paraplyen er fra mig, tvasten er fra Hans."

 

Mor og faster Helene

 
Min s¿ster Grethe, kom til verden i 1909. Ligesom for Hans« vedkomende, husker jeg ingen f¿lelser i den anledning, hverken gl¾de eller jalousi. Hendes ¿genavn "Poppeskrat" mŒ jo nok v¾re fra en senere periode.

Onkel Svendsen var bedstemors meget yngre bror. Han var landmand, meget politisk interesseret. Han var som en ¾ldre bror for far og kom meget hjemme, dog n¾ppe pŒ denne tid f¿r han blev folketingsmand. Hans s¿n Folmer, alle tiders legeonkel, var en central skikkelse i min f¿rste barndoms persongalleri. Han for¾rede mig mit livs f¿rste bamse, som - ak ! - var sŒ stor, at jeg blev bange og satte i et v¾ldigt hyl.

En af de f¿rste somre havde far af en kollega lejet et sommerhus, der havde en have med frugttr¾er, desv¾rre jo ikke med frugter pŒ grenene.  En morgen bar det appelsiner !  Det var Folmer, der havde v¾ret i aktion. Han kunne ogsŒ trylle.  Tokronerne fl¿j, og for til slut

 

 

 

Text Box: Tante Pim ind og ud af n¾serne pŒ os. Han og hans kone Ingeborg var familiens trofaste venner sŒ l¾nge de levede.

 

 

 

Text Box: Onkel Carlt

 

Ja sŒ var jo ogsŒ onkel Carlt. Han havde sammen med far i et par Œr v¾ret pension¾r hos

 Tante Pim, en s¿ster til fars elskede l¾rer Pindborg.  Hun boede i Gammeltoftsgade og lejede sine to gadev¾relser ud. (Jeg traf lugten af hendes toilet tyve Œr senere hos en veninde.)

Carl(t)  Hansen var ungkarl og boede nu sammen med sin bror, der var enkemand. Han lignede ikke far meget, veg og letbev¾gelig, men ogsŒ varm og forstŒende. Gjorde hvad han kunne for at fork¾le mig og mine s¿skende livet igennem.

Fars bedste ven hed Rangel Nielsen og var magister i fransk. Jeg kender ham kun som fotografi. Han d¿de ung, mens vi var i rhus, og mor  br¿d sig ikke om hans kone. Hans s¿n .blev inviteret nogle gange, da vi var flyttet til K¿benhavn. Han blev senere Amtmand i Ringk¿bing, men jeg syntes nu ikke han var s¾rlig sp¾ndende, sŒ det gled ud

Maleren Poul Steffensen mŒ have h¿rt til familiens  omgangskreds. Han var min gudfar og for¾rede mig et af sine billeder til min konfirmation. Jeg syntes det var ret kedsommeligt, sŒ det blev h¾ngende hjemme, da jeg flyttede til lborg. Senere for¾rede jeg det videre til Faster Kirstine. Hun ville i alt fald s¾tte pris pŒ dets pengev¾rdi.   Han lavede tegningerne til den store sofa som far lod udf¿re til herrev¾relset i rhus af en egek¾vle fra m¿llegŒrdens mose, men ellers havde vi ikke noget med ham at g¿re i den tid, jeg kan huske.

I 1911 blev far udn¾vnt til Postinspekt¿r for N¿rrejylland med kontor pŒ Kystvejen i rhus. Det var fint! BŒde en forfremmelse og muligheden for at komme bort fra ministeriets t¿rre tal og ud i Òdet pulserende liv" i et stort distrikt. Men tidspunktet var alt andet end velvalgt. Mor var h¿jgravid med Else. Hvordan flytte med kone og 3 b¿rn, ikke bare til en anden lejlighed, men til en fremmed by. Man fandt dog pŒ en udvej, som ganske vist splittede familien i et par mŒneder , men som ved sl¾gt og venners hj¾lp gjorde det muligt for far at flytte og for mor at f¿de i fred i  Bjerringbro. Mormor boede i den nye villa ved m¿lledammen og have god plads, men hun var altfor svag til at man kunne t¾nke pŒ at indlogere familien hos hende. Fars mor var lige blevet enke og boede nu alene i det hus, de, efter Kristine havde overtaget gŒrden, havde bygget ved siden af onkel Svendsens Skallemose. Det var et lille godt hus , men ikke stort nok til at huse alle. Faster Maren reddede situtionen ved at tilbyde at tage sig af Anna og de to mindste b¿rn, sŒ det kun var mor og mig , der kom til Bjerringbro.

Jeg husker, hvordan vi legede sammen pŒ den store gr¾spl¾ne mellem de to huse, indtil mor en sk¿nne dag sagde fra , sŒ kunne hun ikke l¿be mer. Det var jeg lidt sur over, men jeg mindes ikke at have fŒet nogen forklaring pŒ f¾nomenet. Kun at der en nat var en voldsom uro i huset, med folk som kom, og gik nedenunder, sŒ man ikke kunne sove ovenpŒ i bedstemors sovev¾relse, hvor der heller ikke var nogen bedstemor til at sige, at man mŒtte vente til syvtoget kom, f¿r man kunne stŒ op. Den n¾ste morgen lŒ der sŒ en lille ny i en v¾ldig .fin vugge med hvide molsgardiner inde i stadsstuen, hvor der ellers aldrig kom nogen. Det syntes jeg nok var en smule overdrevet, at g¿re sŒ meget ud af hende, men for¿vrigt husker jeg ikke meget om mine f¿lelser, hverken at jeg var glad for hende eller jaloux. At jeg elskede bedstemor stŒr klart: hvordan hun tumlede med gryderne pŒ det sorte komfur, mens jeg sad og svingede med benene pŒ h¿kassen  ved siden af.

Mormor husker jeg ikke, kun at jeg en dag alene gik hen til hende, udstyret med en fem¿re til indk¿b af en kage hos bageen, som jeg kom forbi undervejs.

Oldemor boede hos Onkel Svendsen sammen med hans to d¿tre, Tante Tine og Astrid. Hun havde sit private v¾relse  med en d¿r ud til k¿kkenet. Den var i almindelighed lukket, nŒr jeg var der, kun en enkelt gang fik jeg lov til at komme derind. Hun var vist ikke egentlig syg, kun gammel og svag, men altid sengeliggende. Jeg tror ikke, hun sagde noget til mig. En stor dyne, en lille hvid nathue, en stor r¿d n¾se og et par m¾gtige ¿ren, det er alt.  Et pibebr¾t med en r¾kke piber i forskellige st¿rrelser og en glas- kiksdŒse pŒ en buffet, husker jeg, men nok i stuen ved siden af.

          


rhus.

 

Om rejsen til rhus husker jeg slet intet. Man skulle tro, at toget, som noget helt ukendt, ville have gjort stort indtryk, men nej. F¿rst k¿returen i droche, de mange mennesker foran stationen og et lokomotiv, der kom k¿rende med en mand spadserede foran svingende med en m¾lkeklokke, har sat sig varige spor.

 

Huset, vi kom til at bo i, var ikke helt nyt, men  moderne, at der var centralvarme og badev¾relse, dog uden varmt vand, men med en stor kobberovn til opvarmning af vandet. Fra dagligstuen var der  en sp¾ndende udsigt over havneterr¾nnet med bugten i baggrunden.

 

 

 

Hvordan lejligheden Text Box: Minna, ca 5 Œrellers var indrettet, kan jeg ikke huske, Jeg ved at det var nr.55 pŒ Kystvejen og kan regne ud, at det var pŒ f¿rste eller anden sal, og at  der var elektrisk lys, fordi lysekronen blev bygget om fra gas.

Jeg tror ikke, at vi legede i gŒrden, men at vi fik luft ved at gŒ tur med de skiftende fr¿kner. Mor havde ved Elses f¿dsel pŒdraget sig en Œrebet¾ndelse i det ene ben, der plagede hende hele livet, sŒ selvom hun stadigv¾k havde Anna, var de fire b¿rn for meget for hende, og der blev ansat en barnefr¿ken til at tage sig af os . Unge piger, der havde taget realeksamen, og nu skulle pr¿ve at v¾re hjemmefra. Jeg husker F¿-S¿, der kom fra Hadsten. Jeg var med hende hjemme og har et tydeligt billede af mig selv siddende pŒ en havetrappe i f¾rd med at kridte min hvide l¾rredsko. OgsŒ Fr¿ken Jensen fra lborg, der havde en eller anden tilknytning til chocolade branchen. Senere Gunhild, onkel Carlts niece, som ret kort efter fik konstateret en tuberkulose, der pŒ nogle mŒneder lagde hende i graven. Heldigvis uden at smitte nogen af os.

  Indend¿re legede vi med overboernes b¿rn Palle og Lizzi. Ham husker jeg fra repliken, der faldt, da HansÕ og Palles klasse skulle flyttes: "Hvis De, fru Mondrup, vil tage Hans i hŒnden, og jeg tager Palle, sŒ gŒr det nok."  Om Lizzi: "De mŒ undskylde fru Mondrup, at Palle ikke er boskeden" da hendes ¾ldre bror havde forsynet sig lidt rigeligt af kagefadet, der gik rundt.

Far var meget optaget af sit arbejde. Hele mandagen pŒ kontoret, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag rundt i hele N¿rrejylland pŒ inspektion af postkontorene og pŒ opmŒling af budenes ruter. Hele L¿rdagen pŒ kontoret.  Men sŒ kom S¿ndagen, der til geng¾ld helt var b¿rnenes. Den begyndte i fars og mors store dobbelt seng, som mor havde forladt og overladt mand og b¿rn til tumleplads. Det var selvf¿lgelig slet ikke far, der kildrede pigerne, men den skikkelige grosserer Balle, der boede pŒ etagen  nedenunder. Det var et helt teater med samtaler med samme hr. Balle, om han nu mŒtte eller ikke mŒtte blande sig i legen. Det var lige morsomt hver gang, men h¿jdepunktet var dog pŒs¾tningen af fars s¿ndagshale, det kul¿rte papirsbŒnd, som vaskeriet satte om de fint sammenlagte skjorter. Det skulle naturligvis foregŒ i smug, og far l¾ngst muligt forhindres i at se sig i spejlet og opdage halen. Om eftermiddagen tog far os sŒ med i skoven. Mors dŒrlige ben forhindrede hende i at v¾re med.

 Det skulle helst v¾re Marselisborg skovene, for Riisskov var dagligdagens, som kunne nŒs til fods. Selvf¿lgelig var det meget mere sp¾ndende at begynde turen i sporvognen. Jeg n¿d ogsŒ den sp¾ndende jagt pŒ de s¾rlige  blomsteromrŒder: anemoneland og skovm¾rkeland, hvem ser dem f¿rst? Helt sikkert var det jo ikke, i alt fald ikke sŒdan officielt, men der var jo muligheder bŒde pŒ Varna og pŒ Silistria for for at fŒ gule sodavander og mŒske en kage til. . En plakat med "Oprykning af planter er strengt forbudt. Straffes efter ¤ et eller andet " benyttede far til at drille mig ved at lade som om, han ville fors¿ge at v¾lte et b¿getr¾. Det var faktisk ret grusomt, for jeg var dybt ulykkelig blot ved tanken om min elskede far i politiets kl¿r.

 

   Den daglige husholdning og b¿rnenes opf¿rsel sorterede under mor, og det ordnede hun med fast og sikker hŒnd, ingen dr¿mte om nogen form for protest. NŒr mor blev "gul" i ¿jnene, vidste man besked, ingen mukken i geledderne. En lidt ulige fordeling af rollerne, skulle man synes, men far var absolut loyal. Om de har v¾ret uenige om et eller andet os vedr¿rende, kom det aldrig til udtryk.

I almindelighed lavede vi ikke st¿rre ulykker, i al fald husker jeg kun nogle enkelte. Kystvejen en solbeskinnet eftrmiddag, Fr¿kenen med en af de smŒ i hŒnden, Hans og mig i k¿lvandet. Et v¾ldigt firspand. efterfulgt af et r¿dmalet .skrummel af en dampdrevet brandsluknings-pumpe svinger rundt om Mejlborg og ned ad gaden. Et pragtfuldt syn, som den lille Hans, der s¾dvanligvis ikke er s¾rlig modig, henrykt styrter i m¿de. Det lykkedes fr¿kenen at gribe drengen i sidste sekund, hvordan det var muligt, forstŒr jeg ikke. Benene rystede under mig. Jeg kan m¾rke det endnu. Der var ingen, der fandt det opportunt at berette noget om dramaet, da vi kom hjem.

Grethe var derimod noget af en vildkat. Det mŒ have v¾ret betydelig senere, at vi var alene ude, og Grethe klatrede op i et tr¾, hvor hun mistede grebet og kurede ned. I sikkerhed, men undervejs hang hendes arm fast i en knast, der rev et dybt sŒr i albuen. Det bl¿dte voldsomt, og jeg var ved at kaste op af r¾dsel, men Grethe lod sig kun vanskeligt overtale til at gŒ hjem og "tilstŒ". Sk¿nt det kom under l¾gebehandling, blev der et stort ar, som aldrig forsvandt.

Mit bedste nummer foregik pŒ molen, hvor jeg legede med Nina ¯stergŒrd, som boede pŒ Kystvejen. Vi har nok v¾ret en halv snes Œr og havde vovet os ud pŒ den ydre stens¾tning, hvor vandet slikkede de yderste sten. Naturligvis  drejede det sig om at balancere sŒ yderligt som muligt, og selvf¿lgelig var netop de sten  s¾rlig glatte. Pjask! Der lŒ fr¿kenen i baljen. Det var sŒdan set ikke farligt, der blev jo ikke pludseligt havnedybde, men vŒd var hver en trevl, det var ikke til at bortforklare. .At gŒ hjem var det samme som en bekendelse af at have v¾ret pŒ forbudt territorium, sŒ hellere s¿ge tilflugt hos den rare fru ¯stergŒrd, der havde et mere afslappet forhold til b¿rns opdragelse end min mor, og som gerne  inviterede mig til at blive hos dem, indtil mit t¿j var blevet t¿rt pŒ husets varmeaparater, og sŒ i ¿vrigt holde tand for tunge. Jeg takker en god sk¾bne for, at det lykkedes mig at komme igennem min barndom og ungdom uden st¿rre kalamiteter, min mor ville have v¾ret den sidste, jeg havde s¿gt tilflugt hos. At hun ville have gjort, alt hvad hun kunne for at hj¾lpe mig, har jeg f¿rst forstŒet senere.

Hans var ogsŒ en tur i baljen Vist dog det sidste Œr, vi boede i rhus, med vilje og uden selv at fort¾lle om begivenheden. En kammerat forklarede, at et barn var faldet i, og da Hans sŒ det, var han sprunget i for at holde ham oppe, indtil de begge kunne blive fisket op. SŒ det var jo en meget anderledes historie.

Den eneste virkelige ulykke, som jeg oplevede, skete pŒ et tidspunkt, hvor mine for¾ldre ¿jensynligt var blevet accepteret af det rhusianske borgerskab. Der skulle v¾re middagselskab, hvortil ogsŒ vore overboere var indbudt. I den anledning skulle deres barnepige overnatte, og var sendt op pŒ loftet for at hente en dyne, lige f¿r "herskabet" begav sig nedenunder.

Alt vel indtil fisken var kommet pŒ bordet, sŒ bem¾rkede vi fra barnev¾relset et m¾rkeligt r¿dt lys, og et ¿jeblik efter var alt i vild forvirring, det br¾ndte allerede godt i husets ¿verste etage. G¾sterne l¿b rundt, og de mest foretagsomme gav sig til at samle ting sammen, som de havde t¾nkt sig at redde. Jeg husker en af vennerne med en samling s¿lvbestik, bŒde rent og snavset i et pudevŒr, en anden med mors yndlingsvase , uden blomsterne men stadig med vandet i. Jeg selv l¿b for at hente mit s¾lskinds tornyster, som jeg .havde vundet i en tombola under en udflugt , f¿r jeg begyndte skolen, og som jeg var r¾vestolt af.

Jeg var selvf¿lgelig ogsŒ lidt bange, og kom i den almindelige forvirring ud pŒ hovedtrappen, hvor brandv¾senet hurtigt havde fŒet f¿rt en k¾mpe vandslange op til det br¾ndende tag. En uniformeret herre, dog uden hj¾lm, tog sig k¾rligt af mig og forsikrede mig om, at sŒ l¾nge han og den store slange var der, beh¿vede jeg ikke at v¾re bange. Jeg ved ikke, om det var ham eller en anden, der tog mig med ned pŒ gaden, men jeg ser klart billedet af r¿gen og flammerne op mod den m¿rke himmel.                                                                                                Brandv¾senets tilstedev¾relse havde selvf¿lgeligt bragt ro over feltet, ogsŒ mere end der var grund til. Vores overbo havde nemlig erhvervet sig brugsret til alle cycleskurene og indrettet dem til lager for sin hamstrede benzin. En detalje, som jeg i alt fald f¿rst h¿rte om mange Œr senere. Jeg har ikke indtryk af, at jeg til slut var meget bange, men tilskriver alligevel aftenenes begivenheder min nuv¾rende r¾dsel for brand.

Fars t¾tte arbejdsprogram gav i almindelighed ikke plads for st¿rre selskabelighed. Den store begivenhed var den Œrlige modtagelse af kongeparrets ankomst til havnen, med efterf¿lgende middag pŒ Marselisborg.  Naturligvis var vi ikke med hverken det ene eller det andet sted, men Fars ikl¾dning var v¾ldig sp¾ndende. Den sorte uniform med guldgallonerne blev halet ud af skabet, og der var en mulighed for at fŒ lov til at holde kŒrden eller pr¿ve den trekantede hat. Om selve middagen fortalte far, som det v¾sentlige, at der ikke mŒtte ryges, men at man til geng¾ld fik udleveret en stor cigar, til at ryge pŒ vejen hjem.

 Det var gode tider, krigen gav det etablerede borgerskab rige muligheder for at tjene mange penge, sŒ middagene "stod til hvidt slips." Det stod fars gage bare ikke til, sŒ det var ikke nogen hverdags begivenhed og omgangs-kredsen var hovedsagelig distriktets post folk. Jeg husker dog et enkelt tilf¾lde.

Slaget startede dagen f¿r, nŒr kogekonen kom for  at indlede forhandlingerne. Hvad skulle der laves, hvad og hvormeget skulle indk¿bes, hvornŒr ville hun begynde pŒ selve dagen. Mor foretog indk¿bene, ledsaget af Anna, som i et par store kurve hjembar varene. N¾ste dag over frokost ankom sŒ damen medbringende  knive og diverse k¿kken-grej for straks at gŒ igang med bagningen og forberedelserne til isdesserten. Hun deltog ikke i serveringen .Jeg tror mor d¾kkede bord, stuepigen og en fremmed hj¾lp vartede op. For mig var denne middag een stor skuffelse, eller rettere sagt to. Middagen var lavet i anledning af trafikministerens bes¿g. Med al den hurlumhej, der omgav begivenheden, mŒtte en minister v¾re noget meget fint, mŒske ikke helt en konge med krone, men sŒdan noget i den retning. Og sŒ var han en ganske almindelig herre i jakkes¾t! Og hummeren, der kom fra fiskehandleren, var slet ikke festlig r¿d men kedelig m¿rkeblŒ. Det var simpelthen for galt!

Mine for¾ldre har, som sagt, n¾ppe haft rŒd til, i st¿rre omfang, at omgŒes det bedre borgerskab i byen, der under og efter f¿rste verdenskrig tjente styrtende mange penge. Det var en sn¾ver og ret lukket kreds, der ikke gerne Œbnede sig for tilflyttere, men embedsm¾ndene var almindeligvis accepterede, sŒ der havde nok havde v¾ret en mulighed.

Det blev mest distriktets postmestre, der kom pŒ bes¿g. S¿feldt fra Horsens, som vi b¿rn elskede. Han var ugift og havde ikke selv nogen b¿rn, men havde megen forstŒelse, der blandt andet bevirkede, at han en gang for¾rede os et helt kilo fine chocolader, med den udtrykkelige klausul, at vi skulle have hele kassen pŒ een gang og selv administrere fort¾ringen. Det forstŒr sig selv, at vi gerne tilgav ham, at hans snorken holdt hele huset vŒgen, nŒr han bes¿gte os i Rylereden.

 

 

 

 

 

 

 

 

Text Box: Tholl med Far, Else og Mor, langt senere

Text Box: Far, Tholls og Mor

 

 

 

Postmester Tholl fra Silkeborg og hans kone Olga blev fars og mors trofaste venner hele livet. Han havde et bijob indenfor forsikrings branchen og blev udn¾vnt til Direkt¿r i Hafnia omtrent samtidig med vores flytning til K¿benhavn. Deres to b¿rn var nogle Œr ¾ldre end vi, men vi br¿d os ikke meget om dem og omgikkes dem ikke meget, selv om vi som tilflyttere. havde godt brug for kontakter i K¿benhavn. Han var selv meget popul¾r hos  Anna, som han altid aflagde en lille visit i k¿kkenet efter middagen. Engang da mor fortalte hende, at den og den kom til middag, bem¾rkede hun forsigtigt: "Jeg synes det er l¾nge siden Tholls har v¾ret her!" I K¿benhavn kom de meget ofte, spillede Bridge sammen  hver 14.dag. I Rylereden havde vi megen spas af, at han pŒstod at vores lokum var bygget pŒ hans jord. Han ejede nabogrunden, som hans b¿rn, da han var d¿d,  var sŒ gridske at s¾lge for en h¿j pris til en anden bag vores ryg, sk¿nt de vidste, at vi meget gerne ville k¿be den.

Text Box: Postmester HansenPostmester Hansen fra Skanderborg. overalt kendt som "Den gamle mand" var  et meget morsomt menneske med mange interesser. Han var parthaver i rhus kiosker og i det nybyggede Fotorama, hvis film han ivrigt kommenterede. De flyttede senere til rhus, hvor de k¿bte en villa i Riis Skov. Som student var jeg et par mŒneder hos dem for at fors¿ge at l¾re fru Hansen en smule engelsk, dog uden st¿rre succes, men de var s¿de og vi havde det meget hyggeligt. Hendes hovedinteresse var et pragtfuldt rosenbed og min et ligesŒ pragtfuldt blommetr¾, der stod midt i gŒrden fuldt af spr¾ngmodne reinecloder.

 

I den senere rhustid var den Œrlige pinsetur den store begivenhed. Far, mor, alle fire b¿rn plus nogle af deres venner drog ud og boede nogle dage et eller andet sted i distriktet. Holsteins, Tholls og S¿feldt. Vi syntes det var m¾gtigt sp¾ndende at v¾re sammen med de voksne, rundt pŒ ukendte steder, f.eks. Mariager med Hoh¿j hvor der var en slags folkefest med en masse mennesker, karruseller, gynger og - mit livs f¿rste tombola. Jeg fik lov til at tr¾kke to lodder, og der var gevinst pŒ dem begge. Et s¾lskinds tornyster pŒ det ene og en cykellygte pŒ det andet. At jeg endnu ikke gik i skole og ikke havde nogen cykel gjorde ikke noget skŒr i gl¾den.

Et andet Œr var mŒlet Himmelbjerget. Vi boede pŒ et meget fint hotel, i al fald set med mine ¿jne, hvor man kl¾dte om til middag. Jeg husker en nyerhvervet blŒ fl¿jlskjole, som jeg var meget stolt af.  Den var for en gang skyld syet, sŒ den passede mig og ikke til at vokse i. Men der var nogle vanskeligheder med Grethes pŒkl¾dning. Jeg husker ikke rigtig, hvordan det var gŒet til, men ved en man¿vre med et stort kar med vand var hun blevet vŒd til skindet, og den daglige var alt andet end pr¾sentabel. PŒ en meget gammel kro, hvor vi boede et Œr, det mŒ have v¾ret under krigen., var v¾rten tyk som en t¿nde og ikke uden grund, for da far bad om en ¿l, sagde han  "N¾. jeg fŒr ikke mere, end jeg kan drikke selv."

Turen til Sams¿ var en omst¾ndelig aff¾re. men for os b¿rn meget sp¾ndende. 

Text Box: Minna,Hans,Grethe,Else pŒ Sams¿Man kom dertil med KalundborgbŒden . Den sŒ vi hver dag fra dagligstuens store vindue, nŒr den sejlede ind og ud af havnen, men vi havde aldrig v¾ret ombord pŒ andet end de smŒ MolsbŒde, sŒ det var en stor oplevelse. SŒ i en hestevogn fra anl¿bstedet ind til Onsbjerg, hvor vi skulle bo.. ¯ens meget varierede landskaber husker jeg ikke, kun hotellets gr¾spl¾ne, hvor vi hejsede flaget pŒ en meget h¿j flagstang.

 

  Holsteins  var med pŒ flere af disse ture men uden deres datter, som jeg f¿rst l¾rte at kende, da vi var flyttet til K¿benhavn. Hun var meget ¾ldre end jeg og , som sin mor, ti Œr ¾ldre end sin mand. De kom til at spille en rolle for mig, da jeg blev sluppet ud i den store verden uden et familienet til at vise mig, hvordan man teer sig.

Postmester M¿rck fra Herning havde vi ikke nogen forbindelse med, f¿r han blev Postinspekt¿r og souschef pŒ kontoret i rhus. Han var en lille t¾t mand med tydelige spor af en gr¿ndlandsk formoder. Hans kone var en h¿j, mager dame, med en t¾t tilknytning til menigheden i Frue kirke.

 Deres datter, som var pŒ min alder, br¿d vi os ikke meget om. Hun var for artig. Hun ville hellere hj¾lpe sin mor med at pudse s¿lvt¿j end at tage i skoven og lege. 

Text Box: Maren, i USAFars kolleger i lborg tror jeg ikke kom meget i huset, kun pŒ kontoret. Senere traf jeg ofte rup, nŒr jeg trillede barnevogn pŒ volden. Teisen m¿dte jeg igen i London, da jeg var med far til kongres, og senere i lborg, hvor han k¿bte en lille skitse af Johannes. Noget af en st¿tteaktion tror jeg, han interesserede sig ikke for kunst. Han var for¿vrigt den af min fars gamle venner, der til det sidste kom og sŒ til ham, da han var gŒet helt i stŒ.

Text Box: ?,  M¿rck, Far og Jacob Andersen SŒ var der jo familien. Morbror Mogens var det lykkedes at k¿re M¿llen helt i s¾nk. Han emigrerede med kone og b¿rn til Chicago og var et par dage hos os pŒ vejen. Deres datter Maren, der var nogle Œr ¾ldre end jeg, imponerede mig meget ved at spille pŒ det klaver, som ellers stod ur¿rt i dagligstuen. PŒ et senere tidspunkt skrev vi ind imellem til hinanden og udvekslede  familienyt. Efter krigen sendte hun mig en v¾ldig n¿dhj¾lpspakke. og kom ogsŒ til K¿benhavn, desv¾rre mens jeg var pŒ stranden.De syntes at have mistet ethvert spor af hendes bror Chresten der var "Gone West".

Mors kusine Cecilie var hendes bedste veninde og vore h¿jtelskede Tante kusine. Desv¾rre var hun l¾rerinde pŒ M¿en, sŒ vi sŒs kun alt for sj¾ldent. Til geng¾ld var der altid fest, hvor hun kom frem. Alt hvad familien ejede af kultur, musikalitet og temperament syntes at v¾re forenede i hendes, bestemt ikke s¾rligt smukke,  person.

Text Box: Tante Kusine Cecilie Hendes far, mors morbroder Jens, der ejede Bro M¿lle, var ogsŒ noget for sig selv. Han gik for eksempel pŒ sine ben, nŒr han en sj¾lden gang skulle til rhus. Han lignede hende pŒ mange mŒder, og var ogsŒ umŒdelig popul¾r blandt os b¿rn

Mors s¿ster Nielsine, senere kaldet Moster Kyse , var ogsŒ noget for sig selv men pŒ en helt anden mŒde, man kunne n¾sten sige. Tv¾rt imod. Hun var meget from og ivrig for at g¿re det rigtige, blandt andet at opdrage pŒ sin k¾re s¿sters b¿rn, hvad vi jo desv¾rre ikke var s¾rlig taknemmelige for. Hun gav os mange gaver, og selvf¿lgelig var vi sp¾ndte pŒ Juleposens indhold og glade for de sirligt indpakkede julegaver, men alligevel! De mange smŒ pŒmindelser om at g¿re sŒdan og sŒdan, men aldrig sŒdan, som vi havde t¾nkt os, gik jo ikke af glemmebogen, og hvorfor s¿vn f¿r tolv var Vorherre mere velbehageligt end efter, gik aldrig rigtig op for os. Men ret skal v¾re ret, hun blev med Œrene mindre hŒrd i filten, og vi fik vel ogsŒ mere blik for

 

hendes gode vilje. Hun var Text Box: Moster Kyseuden tvivl meget glad for os allesammen, ikke mindst far, som hun for¾rede det gamle s¿lvkrus, der var tilfaldet hende som ¾ldste datter, til trods for at der var tradition for, at det fulgte kvindelinjen.

( Hun for¾rede mig de sorte KŒre Klint stole til mit bryllop, og efterlod mig penge nok til at k¿be den store kommode i atelieret. Den anden gav Johannes mig, da vi flyttede ind i Frederiksholms  Kanal.) Hun havde meget sans for kvalitet, hvad hun jo som diakonisse ikke kunne vise i sin pŒkl¾dning, men hendes undert¿j --- det l¾kreste, der kunne fŒs.

Mors yngre s¿ster, Agnes blev gift med en landmand fra nabolaget. Hun og hendes to b¿rn, en dreng og en pige, var d¿de af tuberkulose, f¿r vi kom til rhus og svogeren, der senere giftede sig igen, havde vi ikke noget at g¿re med. Hun siges, at have v¾ret bŒde meget smuk og et meget s¿dt menneske. B¿rnene havde mor v¾ret knyttet meget n¾r til, i den tid hun boede alene sammen med mormor.

Fars familie var stor og talrig. Far havde 11 s¿skende. Chresten, almindeligvis kaldet "Den tykke fra lborg", for ikke at blive forvekslet med far, der var kaldt op efter sin morfar Christen Iversen , sŒ vi i alt fald et par gange om Œret, nŒr vi passerede pŒ vejen til Rylereden, men selv om han var togf¿rer, faldt hans vej ikke forbi rhus. De to d¿tre , Birthe og Elly bes¿gte os undertiden nogle dage, nŒr vi var pŒ stranden. Hans kone, Laurine, var fra Bjerringbro og hun .og mor mŒ have kendt hinanden i forvejen men var nok for forskellige, til at fŒ noget ud af af det

Vilhelm og S¿ren sŒ vi s¾rligt, nŒr de pŒ deres cykleture kom i n¾rheden af rhus. S¿ren l¾ste til dyrl¾ge i K¿benhavn, efter sigende i temmelig mange Œr. Vilhelm havde et eller andet skovjob i midtjylland, sŒ det h¾ndte da, at han kom forbi.

  Han forsynede familien med juletr¾er. Et Œr havde han pakket 4 smŒ t¾er rundt om det store, sŒ vi fik hvert sit private juletr¾ det Œr. Jeg husker tydeligt den fryd det var pŒ bare ben at snige sig ind og betragte det pŒ julemorgen.

  Mest mindev¾rdigt var nok Vilhelms bryllup. Efter vielsen og den pŒf¿lgende middŒg samledes alle i et lille v¾nge, ligeudenfor gŒrden for at legeÓTo mand frem for en enkeÓ, da vi blev afbrudt af et cyklende telegrafbud med en besked til far om ¿jeblikkelig at komme hjem til rhus. F¿rste vedenskrig var brudt ud, og far mŒtte straks tage sig af mulige problemer for postv¾senet i hans distrikt. Senere , da Vilhelm havde k¿bt M¿llen, kom han ret ofte, og der var altid  fest i gaden, nŒr hans lange n¾se og store Mondrup-¿rer dukkede op.

 

Text Box: Maren Vi sŒ ikke fars ¾ldste s¿ster Maren ret tit, men jeg holdt meget af hende. BŒde den gang og senere, hvor hun kun sj¾ldent kom til K¿benhavn, havde jeg en m¾rkelig fornemmelse af f¾llesskab med hende. Vi mŒ nok have haft nogle grundl¾ggende familiegener, som jeg ikke delte med andre, bortset fra far og bedstemor. Hendes begravelse var en stor oplevelse, selvom jeg var kommet med bange anelser om, hvad kaffe i forsamlingshuset vel kunne indeb¾re. Man glemte aldeles koppernes raslen og teskeernes klirren, nŒr den ene efter den anden af sognets beboere stod op og i enkle j¾vne ord fortalte om hendes f¾rden iblandt dem. Om hendes forstŒelse, om hendes hj¾lpsomhed.  Jeg var ikke ene om at elske hende. Hendes to d¿tre, Musse og Astrid var lidt ¾ldre end os . De spillede ikke nogen rolle for os, da vi var b¿rn, men senere havde vi megen forn¿jelse af hinanden. Grethe is¾r da hun kom til at bo i rhus. Musse var en vinter pŒ kursus i k¿benhavn, hvor vi havde megen forn¿jelse af hendes muntre sind og kvikke bem¾rkninger. Hun havde som ganske lille forbr¾ndt en hŒnd, sŒ der n¾sten ikke var noget tilbage af fingrene, men det tog hun i stiv arm, man anede ikke en skygge af bitterhed i hendes sind.

Fars yngste s¿ster Helene boede en tid hos os i K¿benhavn for at hj¾lpe mor med b¿rnene.  Hun var ugift l¾rerinde i S¿nderjylland.Vi havde ikke megen forbindelse med hende. Heller ikke fars yngre br¿dre: Peter og Herluf sŒ vi meget til, hverken i rhustiden eller senere.  De havde gŒrde i midtjylland, ikke s¾rlig smŒ, men magre. De kom ikke til byen, og vi ikke til dem,

Den ¾ldre Niels, der var l¾rer i Marens nabosogn, var den der lignede far mest, bŒde af ydre og indre. Han var som bŒde S¿ren og Vilhelm meget politisk interesseret og drev et mini-landbrug med h¿ns og grise ved siden af. Der var gode muligheder for en rask diskussion.


 

 

                      Skoletid

 

I  skole!  Elise Schmidts H¿jere Pigeskole naturligvis, den almindelige folkeskole kom overhovedet ikke pŒ tale, selvom Paradisgades lŒ n¾rmere. Jeg blev selvf¿lgelig ikke spurgt, set fra mit synspunkt havde den et stort forspring, den lŒ lige overfor kvarterets bedste slikmutter, der sogte enorme slikkepinde,  kr¾mmerhuse med st¿rknet karamel, for fem ¿re stykket. For at nŒ til Fr¿ken Schmidts gik man ikke ned ad Kystvejen men gennem gŒrden ud til Mejlgade for at krydse gennem den gamle by, omkring Konditoriets hj¿rne til Guldsmedgade, et lille stykke op og sŒ var man pŒ N¿rregade.

 Skolen lŒ i en ret ny bygning skabt til formŒlet. Den havde to etager med klassev¾relser rundt om en slags aula, hvor eleverne opholdt sig i frikvarterene, nŒr det regnede. Der var organiserede lege, jeg husker kun l¾renes favorit. Stilleleg eller Sardin. Den var meget enkel. Alle

 

Text Box: Minna,9Œr, Grethe 6 Œrb¿rnene lagde sig i r¾kker pŒ gulvet, med skiftevis hovedet eller benene i retning mod trappen, uden at r¿re sig og uden at sige et muk. Den var l¾rernes favorit, det er klart. Om den ogsŒ gik pŒ f¿rste sal, der husede mellemskolen, ved jeg ikke. Jeg  gik ud af skolen efter femte og husker ikke meget om lokaliteterne.

 Der var en ikke ret stor gŒrd, hvor man legede undtagen i det store frikvarter, hvor man spiste ved sin pult i klassen. Der var en gymnastiksal, hvor vi gjorde de traditionelle ¿velser, if¿rt m¿rkeblŒ uldne pludderbukser og hvide l¾rredsbluser med matroskrave. De blev vasket to gange om Œret, - om vi blev det, er usikkert, jeg husker ikke nogen form for bad. Derimod har jeg ret tydeligt billede af f¿rste klasse. Der stod noget, der mindede om et billard med jord i, hvor vi dyrkede forskellige kornsorter, hvordan stŒr mere uklart. PŒ v¾ggene var der mange billeder med motiver fra landlivet, husdyrene i stort format. Jeg husker ingen fra bylivet, men det er mŒske, fordi de forudsattes bekendt, mŒske er det mig, der har glemt dem. 

 L¾rerstaben bestod nok hovedsageligt af borgerskabets ugifte d¿tre, udstyrede med en fagl¾rer uddannelse, n¾ppe nogen seminarieeksamen. Der var kun een mandlig l¾rer, han var bibliotekar og underviste kun i 10. klasse. Jeg husker ikke meget om undervisningen. Alt var nyt og sp¾ndende. Det var vanskeligt at skrive fÕer, men til geng¾ld var det ikke vanskeligt at f¿lge med i Engelsk, som klassen havde begyndt med i 4.klasse, mens jeg k¾mpede med en lungebet¾ndelse, der n¾r havde slŒet mig ihjel. Moster, der var sygeplejerske, var indkaldt til at pleje mig da det var v¾rst, og jeg mŒtte fors¿mme skolen i et halvt Œr.

Text Box: Grethe, Minna og HansJeg var en nem elev. Man passede sit arbejde og opf¿rte sig ordentligt. Det havde jeg l¾rt hjemmefra. Jeg kan ikke huske, at jeg udm¾rkede mig i noget fag, men fik dog et meget s¿dt lille ¾sel, som frk. Langemann, vores danskl¾rer, havde hjembragt fra Italien. Hvorfor ved jeg ikke. L¾rerne var meget forskellige, vi kunne godt lide dem og havde indtryk af, at det var gensidigt. En af dem gik sŒ vidt, at hun flyttede sin stol ned fra katederet, sŒ hun nemt kunne gŒ rundt i klassen og ikke var klistret til sin tronstol.  (Jeg huggede et ¾ble derhjemme for at l¾gge det pŒ den som en lille anonym gave; jeg kan ikke huske, hvem hun var, kun tyveriet, der var et absolut eengangs tilf¾lde.) Gymnastikl¾reren og gymnastikken er borte, men jeg har for mit indre ¿je et tydeligt billede af dragten. Sk¿rtebukser af marinefarvet uld i en tyk t¾tv¾vet kvalitet, dertil en lang¾rmet ulden sweater med en lille r¿d krave. Om sommeren dog en hvid bomuldsbluse med en blŒ s¿mandskrave Ved s¾rlige lejligheder legede vi ÒVandÓ, hvor det drejede sig om at bev¾ge sig rundt uden at r¿re gulvet., og det syntes vi var v¾ldig "fest", et udtryk, der bestemt ikke passede fr¿ken Darre.

     I 4. klasse fik vi engelsk med frk. HummelgŒrd. Takket v¾re en ondartet lungebet¾ndelse, der varede n¾sten et halvt Œr, var klassen godt igang inden jeg kom med. Far har nok hjulpet mig. Jeg husker faktisk ingenting som sv¾rt f¿r latin i fjerde mellem.

    Jeg havde ingen slyng-veninde, legede nok efter skoletid med mine s¿skende eller gik tur med barnefr¿kenen. PŒ f¿dselsdage inviterede nogen hele klassen. Jeg husker Hammericks hus i RiisSkov og Ellen Henriksens villa pŒ Holmevej n¾r ved Strandvejen, nok fordi de var udenfor byen  og havde  haver. Pigerne Minna og Ellen tabte jeg, da jeg blev optaget pŒ Latinskolen og de ikke kom ind. Der var ikke megen snak om karakterer, men jeg havde dem begge placeret som nogle af de dygtigste i klassen og blev meget forbavset over udfaldet af pr¿ven. Min egen stilling tror jeg aldrig jeg havde spekuleret over. Alle ting var bare selvf¿lgelige. At de kunne v¾re anderledes, faldt mig ikke ind. Jeg foretog ingen sammenligninger.

Hvad legede vi til daglig? Vi sjippede, spillede bold og hoppede i Paradis. F¿rst i mellemskolealderen legede vi pŒ havnen, ikke slet sŒ uskyldigt. Naturligvis kunne det h¾nde, at der gik hul pŒ en s¾k med jordn¿dder eller kokos, - hvis ikke mŒtte man jo hj¾lpe lidt til. Det blev ikke til store sager, men for os var det da farligt og sp¾ndende. At vi ikke var pŒ lovens grund, var vi ikke i tvivl om, sŒ det var ikke noget, der blev omtalt pŒ hjemmebane. Meget farligere var det at entre de jerbanevogne, der var rangeret ind pŒ havneterrainet, de kunne bringes til at bev¾ge sig lidt, sŒ man kunne komme i klemme. En enkelt gang gik det galt. Det lykkedes en pilfinger (ikke mig, jeg var ikke sŒ dristig) at fŒ slŒet en bremse fra, sŒ en hel vognr¾kke satte sig i gang.  Heldigvis gik den i stŒ af sig selv, mens vi r¾dselslagne flygtede fra valpladsen



 

Om og Omkring Rylereden (1)           

        En far, en mor og fire unger holdt en sommeraften i 1915 deres indtog i den nybyggede Rylerede, mine for¾ldres sommerhus ved Saltum Strand. I 1991 var f¿rste generation forl¾ngst d¿de, og snart ville ogsŒ anden generation v¾re borte; men tredje og fjerde syntes at ville tage over, sŒ til deres oplysning og min forn¿jelse, satte jeg mig dengang for at skrive ned, hvad jeg kunne huske: facts, anekdoter og smŒ i sig selv ligegyldige episoder.

     Det blev til et lille - lidt dŒrligt illustreret - skrift pŒ 30-40 sider, som stadig findes deroppe og rundt i familien. Jeg inkluderer dele af det, hvor det - i mit liv - h¿rer hjemme

      

                                     Fortiden

 

     I  begyndelsen var der et hav af grŒgr¿nne klitter med b¿lgende marehalm, en bred sandstrand og et blŒt hav med br¾ndingens tre hvide kamme. Ikke et hus, ikke et menneske, mŒske nogle fŒr, ellers intet i det st¾rke lys under den m¾gtige himmel.

     Far var kommet herud med sin soldaterkammerat Christian N¿rgŒrd, engang da han sammen med ham var pŒ bes¿g hos hans familie i Alstrup. Han var bjergtagen og svor for sig selv, at her ville han komme tilbage og bygge sig et hus.

      PŒ dette tidspunkt  var han postmedhj¾lper i Nibe (derfor soldat i lborg), sŒ der var et stykke vej til at fŒ ¿nsket opfyldt; men da han var blevet postinspekt¿r i rhus, tilbragte han og mor, sammen med gode venner, i et par Œr nogle sommeruger pŒ KlitgŒrds Badehotel i Blokhus. Det smagte allerede af fugl, selvom det ikke lŒ i hans ungdoms ¿rken og var en gammel k¿bmandsgŒrd, hvis ejere ved at modtage betalende sommerg¾ster kunne supplere de faldende indt¾gter.

 

     Det f¿rste og mŒske ogsŒ det andet Œr, efter vi var flyttet til rhus, havde vi holdt sommerferie  Birkely, en lille aft¾gtsgŒrd til "Kj¾llingh¿l", ved Bjerringbro, Det havde v¾ret beboet af "bedstefar og bedstemor fra Birkely", som slet ikke var vores bedstefor¾ldre, hun var s¿ster til vores morfar. De havde ejet Kj¾llingh¿l, som den ¾ldste s¿n havde overtaget, men de var nu d¿de, og huset stod tomt. Jeg husker is¾r omgivelserne; hvordan harekillingerne legede pŒ gr¾smarken udenfor haven, og lugten i den lille stald   den anden side af gŒrdspladsen. Det var altsŒ vore n¾re sl¾gtninge, der ejede det dejlige sted i skovbrynet, andre boede pŒ gŒrdene i omegnen, sŒ hvorfor Far ikke t¾nkte pŒ at erhverve det, forstŒr jeg ikke rigtig, men Vesterhavet blev altsŒ foretrukket, (Folmer Svendsen, bŒde fars og mors h¿jtelskede f¾tter, boede der om sommeren i en Œrr¾kke; om han havde k¿bt det, ved jeg ikke .)

     egnen  omkring Saltum kendte far, foruden Christian N¿rgŒrd, hans kusine Ane-Dorthe Rendbeck, der sad som enke pŒ sognets st¿rste og bedste ejendom " VestrupgŒrd." Hendes yngste s¿n, Niels blev hjemme hele sit liv og overtog gŒrden, da moderen d¿de. Den eneste datter, S¿ster begyndte en uddannelse som pianist, men opgav det, da hun giftede sig med maleren Axel P. Jensen. Georg, den ¾ldste s¿n blev jurist; han boede i nogle Œr i K¿benhavn og blev mellemmand,  da far sammen med 11 andre, venner og venners venner, i 1914 k¿bte M¿llegŒrdens 48 t¿nderlandstore klitareal.Det blev opdelt i 12 ganske smalle, n¾sten 1km.lange grunde. Alle skulle have udgang til stranden, der ogsŒ var den eneste adgangsvej. Husene skulle naturligvis placeres rundt om i passende afstand fra hinanden. Det blev til 300.kr. for hver parcel pŒ 4. t¿nder land. " At nogen ville give sŒ meget for det sand !" Helt uforstŒeligt for den lokale befolkning.

    De fleste af navnene pa det gamle kort er temmelig ul¾selige, men jeg husker nogle af dem: rhus Amtstidendes redakt¿r K.Hansen, gift med forfatteren til utallige "Pigeb¿ger" Valborg Dahl. Postinspekt¿r J¿rgen Bergs¿e, Grosserer B¿gelund Jensen,Postmester Tholl, Arkitekt Hack Kampmann, Professor Arnold Krogh, Fru Borgmester Drechel

      Rylereden blev opf¿rt af Saltum-hŒndv¾rkere : Snedker Marius Jensen,  n¾ppe  murer SkovsgŒrd, der er tilflytter, snarere en murer Jensen, som jeg ikke husker.  Det kan Ikke  have v¾ret Jan-Murer, som senere, med ringe held, pudsede vestgavlen; han var mest hj¾lper eller reparerede. Det morsomste ved ham var navnet. Det viste sig, at han aldeles ikke hed Jan, det var et ¿genavn, han havde fŒet, fordi han sagde "jen" bŒde i betydningen af man, ligesom alle andre i Saltum, men ogsŒ om sig selv.

 

     Huset blev bygget i  stil med egnens husmandshuse, simpelt og enkelt, men ikke dŒrligt: beregnet til at vare de ti Œr, indtil ungerne var blevet sŒ gamle, at de hellere ville noget andet. Det ville de imidlertid ikke, da det kom sŒ vidt, og det gav anledning til de forskellige til- og ombygninger, som jeg senere vil omtale.

     Et kombineret lokum- og cycleskur lŒ i hullet bag ¿stgavlen; tj¾rede br¾dder og et let skrŒnende paptag. Gulv var der kun i det nord¿stre hj¿rne, der var skilt af og forsynet med en d¿r, som dog ingen lukkede; dels pŒ grund af duften, dels pŒ grund af den dejlige udsigt man havde, fordi skuret ikke havde nogen d¿r. Denne mangel  indebar, at man skulle helt ned til Œbningen f¿r man kunne se, om huset var besat. Jeg tror, det var ingeni¿rene Buster og Fido( Frode Jensen og Viggo Engholm), der engang midt i 20erne konstruerede en semafor: et r¿dmalet dŒselŒg, nogle pinde og et enkelt seglgarnstr¾k, som sŒ blev anbragt pŒ taget. Der var blot den hage ved det, at nŒr man glemte at forandre signalet, og det var jo, hvad der kunne h¾nde, havde ingen mulighed for at komme pŒ do, f¿r der havde v¾ret holdt mandtal.

      Det var nok sŒ besv¾rligt at man¿vrere cyklerne ind, for der var ikke meget plads, is¾r ikke da moster, af hygieiniske grunde, kr¾vede  og fik anbragt en fiskekasse med et vandfad og en vandkande  ovenpŒ.  Denne "anordning" fik da heller ikke noget langt liv.


     . Der var s¾rlig frodigt i omegnen, nemlig der hvor spanden blev gravet ned. En have med kartofler og persille var ikke oprindelig. Den gik til af ukendte Œrsager, forts¾ttes nu af Sidsels krydderurtebed i den spr¾ngte keddel fra dampbadet.                                                                                                             Navnet "Rylereden" er symbolsk. Huset er som den lille fordybning i strandens sand, der lige kan rumme Rylens fire ¾g.   

                                                                                                                              

 

 

                                       DE F¯RSTE R.

    

           Var det den f¿rste gang, eller var det hver gang? Jeg husker opstandelsen pŒ Kystvejen i rhus. Kufferterne,  Anna og de fire b¿rn mŒtte v¾re parate, sŒ man kunne nŒ 8-toget til lborg, hvor onkel Kresten, (popul¾rt kaldet "den tykke fra lborg") og hans kone Laurine ventede os med frokost, nŒr vi ved 12- tiden nŒede frem. Om jernbaneturen husker jeg kun fars geniale trick med at udlove en bel¿nning pŒ 5 ¿re til den, der f¿rst sŒ en vejrm¿lle. Den virkede hver gang, 5 ¿re var mange penge, kupeen et billede pŒ ro og koncentration .                                            I lborg blev der sŒ k¿bt ind, f¿r man ud pŒ eftermiddagen satte sig i toget til bybro, hvor det efter et mindre ophold fortsatte til Pandrup. Her ventede to hestevogne. En caleche vogn til "herskabet" og en fladvogn til bagagen. (Mon Anna ikke ogsŒ var med dŽn, jeg husker hende ikke fra vores vogn, hvor der vel  heller ikke var plads til os alle.)

       Det f¿rste, der blev gjort efter ankomsten, var anbringelsen af t¿rkl¾der om pigernes hŒr, efterfulgt af en diskussion om, hvem der skulle have lov at sidde pŒ bukken ved siden af kusken, (Grethe pŒstod senere, at det altid blev mig,) SŒ gik det der-ud-ad, indtil vi, kort f¿r Blokhus, stoppede op for at se havet, og videre ad stranden, til vi ved 8-tiden nŒede frem til "Rylereden", det eneste hus der var at se pŒ hele turen fra Blokhus . Fan¿es hus kan have ligget der, men Axel P. Jensens og Sommer Larsens kom f¿rst til de f¿lgende Œr.                                                                      De to Pirupshvarre-gŒrde, som ikke kunne ses fra stranden, kom til at spille en stor rolle i b¿rnenes sommertilv¾relse. Der skulle hver aften hentes forsyninger, m¾lk, ¾g, kartofler, rugbr¿d og sm¿r. Anna kunne ikke forstŒ, hvad de sagde pŒ gŒrden, og ville ikke afsted, sŒ det blev b¿rnenes job at k¿re legevognen derned. Hun havde for¿vrigt nok at g¿re med sit : Den almindelige reng¿ring og madlavningen pŒ et - ikke i alle vinde lige velvilligt -komfur, den tr¾lse tur ned til br¿nden og op over klitten med den skvulpende vandspand, foruden den lille forretning med lokumspanden, der ogsŒ sorterede under hende. PŒ et senere tidspunkt slap hun helt fri. Generalen kunne ikke v¾re alene i Hellerup, mente hun, og sŒ kunne hun g¿re hovedrent, mens han var   Stranden  To gode argumenter, som man b¿jede sig for. Der blev sŒ i Rylereden engageret en lokal hushj¾lp, unge gŒrdmandsd¿tre, der godt kunne undv¾res hjemme indtil h¿sten. De var vant til hŒrdt arbejde og fik jo en meget mindre isoleret tilv¾relse end Annas

     Huset, der lŒ pŒ den sidste bevoksede klit, n¾sten helt ud til stranden, var sŒ godt som f¾rdigt, da vi kom.

(Else fortalte dog, at hendes f¿rste minde om Rylereden var trappen i forstuen- uden gel¾nder. I det ¿jeblik hun sagde det,  jeg ogsŒ den stejle trappe og h¿rte en formanende stemme, der udstedte et absolut forbud mod alle b¿rns f¾rdsel. pŒ trinene)

     Kun manglede den meste malning, sŒ i den f¿rste tid kom Maler Knudsen fra Alstrup hver dag i sin Jumbe. Far hjalp til.

 

         I gangen var der slŒet en r¾kke store s¿m i langv¾ggen til de voksnes overt¿j og pŒ den korte v¾g under trappen, fire mindre i aftagende h¿jder til b¿rnene.  S¿mmenes trip-trap-tr¾sko fŒr mig til at t¾nke pŒ vores f¿rste badedragter. De var lys hummerfarvede i et n¾sten vandskyende, t¾tv¾vet bomuldsstof, seriefremstillede uden alders- eller k¿nsdiskrimination, med ben til kn¾et og knappet helt op til halsen. Om de havde ¾rmer, kan jeg ikke huske

      Mor mŒ have syet dem til at vokse i. Vi havde dem i flere Œr, indtil i al fald jeg fik  en jersey dragt, som moster fandt sŒ frivol, at hun syede en vid, rynket bomulsnederdel, som hun fandt mere passende for mine 14 Œr. At den, nŒr den  kom i vandet, aldes ikke forblev nede om benene men snoede sig t¾t om hele overkroppen og i¿vrigt forhindrede ethvert fors¿g pŒ sv¿mning, havde hun ikke regnet med, kun med vanlig iver arbejdet for min "dyd".

        Fars ber¿mmelige "Gyldenspj¾t", en badedragt, som bevaredes n¾sten til hans d¿d, var opkaldt efter tegneseriefiguren, der altid bar en hvid, kort¾rmet undertr¿je af samme konstruktion som fars m¿rkeblŒ, hvilket igen minder mig om en meget senere episode:

      Far havde efterhŒnden erhvervet en frygtelig masse kors og stjerner, som han engang havde med til Rylereden, fordi han var kommet direkte fra en eller anden kongres. Det var noget, der fulgte med embedet, og far tog det i almindelighed meget overlegent. Men da hans uvorne afkom havde dekoreret hele forsiden af "Gyldenspj¾t" med dem, var det alligevel et nummer for st¾rkt, og han var meget n¾r ved at blive gal i hovedet, sŒ de blev hurtigt pillet af igen. Initiativet, tror jeg, var Grethes, hun havde en meget veludviklet sans for livets mere pudserlige sider. I dette tilf¾lde kunne sp¿gen mŒske have en lille-bitte brod; hun var i sine studenterdage meget "r¿d". (At hun senere var opstillet pŒ den konservative liste til byrŒdsvalg i rhus, og bar sit eget ridderkors med megen tilfredshed, n¾vner jeg lige for at f¿lge sp¿gen til d¿rs.)

     GŒrd-v¾relset var b¿rnenes. Foruden de to faste, var der to jernsenge, som endte deres dage under husets nordvestre hj¿rne, hvor sandet ville bl¾se bort. Derudover et fast bord til vandfadet og den s¾dvanlige h¿je hj¿rnehylde med kroge til at h¾nge t¿jet i. Det var alt.

        Det lille kammer var skabt til mors tidligere n¾vnte ugifte s¿ster Nielsine, som var diakonisse, og som en respektl¿s ungdom senere d¿bte "Moster Kyse". Hun blev med tiden en rigtig rar gammel dame, men var dengang, hvad man idag nok ville kalde "en strid strigle".

Hun var hospitalsuddannet og havde en teori om, at operationsgangens hygiejne burde indf¿res overalt i privatlivet; dels fordi dette ville forhindre smitte, og dels fordi "Renhed var Gud velbehageligt"  DŽt var ogsŒ stramtredte senge, og b¿rn der var puttet i dem, l¾nge f¿r det blev m¿rkt. Hun gav os mange, fine gaver, sendte os altid til jul en stor pose med pakker, hvis Œbning blev afventet med stor sp¾nding. Der var sikkert megen god vilje bag hendes anstrengelser, men hun var nu ikke videre popul¾r blandt os b¿rn. Mor bŒde elskede og frygtede hende. Far beundrede hun gr¾nsrl¿st, var nok lidt forelsket i ham, i al ¾rbarhed.

      Familien Tholl, som ejede nabogrunden mod nord,  bes¿gte os hvert Œr nogle dage. T.H. som han blev kaldt, pŒstod hŒrdnakket, at lokumskuret stod pŒ hans grund og forlangte leje af den. Det var morsomt hver gang.. Af andre g¾ster husker jeg is¾r Postmester S¿feldt fra Horsens. Han snorkede sŒ skillerummene rystede men var meget popul¾r, fordi han kom med store ¾sker chocolade, som blev overgivet til os b¿rn, med besked om at de ikke mŒtte rationeres.

        G¾sterne i de f¿rste Œr husker jeg bedst i enkelte s¾rlige situationer. Tante Tine (den omtalte onkel Svendsens ¾ldste datter) var meget afholdt, sŒ der var almindelig fortvivlelse, da hun i br¾ndingen mistede fodf¾stet og derefter sine forlorne t¾nder, som det selvf¿lgelig var umuligt at finde igen. Og alle de arrangementer der skulle til for at skaffe nogle nye !

       Bedre gik det vores spillel¾rerinde, Fr¿ken Alstrup, som i nogle Œr ferierede i Blokhus, og som mor sŒ inviterede til at v¾re en dag ude hos os. Da vi om eftermiddagen lagde os ud i en sandklit, var hun sŒ uheldig at tabe sin uhrn¿gle, som selvf¿lgelig var pist-v¾k. Da vi det f¿lgende Œr tilf¾ldigvis kom til at l¾gge os i den samme klit, sad hun og legede med sandet, da hun  pludselig  fik noget hŒrdt mellem fingrene: det var uhrn¿glen.

      Mors veninde, Fru Zahrtmann, husker jeg specielt for hendes evne til at dramatisere den mindste hverdagsbegivenhed. Svalerne fl¿j kvidrende mod sky. Bordet var holdt i lilla, nŒr der i realiteten stod fem smŒ forkr¿blede ¾rteblomster i et  b¾ger. For¿vrigt var Enkepastorinden en rar gammel dame, der ikke gjorde en kat fortr¾d.

      Familien M¿rck kom ogsŒ  et par gange pŒ bes¿g. (det kan ikke have v¾ret i de allerf¿rste Œr) Fru M¿rck var en h¿j, mager dame, med en t¾t tilknytning til menigheden i Frue kirke. ikke uden sans for humor. Det var hende der refererede sin samtale med den lille Grethe. Ladt alene med den fremmede dame syntes Grethe nok, at der mŒtte g¿res noget for at etablere en samtale og bem¾rkede, at hun holdt sŒ meget af Frue Kirke, som hun vitterligt aldrig havde set andet end fra gaden.      " Hvordan det, min pige? " Der er sŒdan dejlig salmesang." lille pause "Kender De historien om anden, der skulle over en Œ, som den ikke mŒtte sv¿mme over? " Da fru M¿rck ikke mente, at hun havde h¿rt den, gik Grethe i gang med at fort¾lle den. De nŒede igennem alle muligheder og nŒede til afslutningen.Ó Jamen det mŒtte den jo ikke. ".ÒDet br¿d den sig da fanden om!Ó.

Om hr. M¿rck kan jeg kun huske, at han var blevet Postinspekt¿r,  da far blev Overpostinspekt¿r, lignede en eskimo og k¿rte i en Ford T. model, som han var meget stolt af; den kunne k¿re helt op til 30 km. i timen.

       Bag r¾kv¾rket i Pejsestuen gik en smal svalegang frem til en lille altan pŒ vestgavlen, den fik af forstŒelige grunde en meget kort levetid, og d¿ren blev erstattet med et vindue; bag v¾ggen var der et t¿rverum, der havde en lem i gulvet. Meningen var, at t¿rvene skulle kastes ned i en kurv, der stod i den mikroskopiske gang mellem k¿kkenet od pigev¾relset. Ideen var mŒske meget god, men i praksis gav det en masse smuld og st¿vede sŒ meget, at lemmen meget hurtigt blev opgivet.

       En anden fikshed var flueskabet, der hang pŒ nordmuren udenfor k¿kkend¿ren, som det sig h¿r og b¿r. Der var bare den hage ved arrangementet, at selv den mindste bl¾st fyldte selv den bedst d¾kkede madskŒl med sŒ meget sand, at det knasede mellem t¾nderne. Det kom hurtigt ned, men opfyldte senere sin mission i den nye k¾lder.

       Anretterv¾relset havde ingen vindue og tjente hovedsagelig til fadebur, dog kan jeg huske, at der blev stillet m¾lk op til tykm¾lk pŒ en af hylderne.

      K¿kkenet havde et komfur og et meget lille k¿kkenbord med en tr¾vask Selve bordpladen kunne l¿ftes op og gav adgang til en jordk¾lder, der kun var nogle fŒ trin dyb, men som fungerede udm¾rket. Afl¿bet bestod i en tud gennem muren, ud i Guds fri natur. Her blev der sŒ vŒdt, at det en overgang lykkedes at fŒ lidt gr¾s til at gro, mens man ellers vadede i l¿st sand rundt omkring huset .I .de f¿rste Œr var der lagt lyng pŒ, ligesom i vejen; senere blev der lagt gr¾st¿rv, men kun pŒ sydsiden. hvor der nu er mursten.

      Pigev¾relset var sŒ lille, at der, foruden servantebordet og den trekantede hylde, kun var plads til sengen og en lille pindestol. Anna opholdt sig mest i k¿kkenet; nŒr vejret var godt, sad hun ofte pŒ d¿rtrinet i den Œbne k¿kkend¿r. Der var for¿vrigt en pragtfuld udsigt op over stranden med Rubjergknude som baggrund; og nordhimlen er jo ikke den kedeligste.         

 

        Som smŒ legede vi almindeligvis i sandet ved ¿stgavlen, sjippede eller spillede bold op mod muren. Lidt l¾ngere nede langs vejen havde vi arrangret en k¿bmandsbutik med en disk, lavet af br¾dder fra stranden. Sandet og kasserede genstande af forskellig art, fungerede som varer, mens betalingen blev erlagt i muslingeskaller i forskellige st¿rrelser.

I ¿vrigt gravede vi naturligvis pŒ stranden, lavede floder og byggede sandslotte Vi fors¿gte os ikke med tennis men kastede med en gummiring i et selvkomponeret spil, hvor det drejede sig om at gribe medspillerens ring sŒ ofte som muligt. En slags golf, med en hŒrd bold og en gammel "udh¾ngt" spadserestok som k¿lle, blev spillet mellem klitkanten og de smŒklitter, der dengang fandtes pŒ ¿stsiden af stranden.

       Et andet godt legested  var" den store gryde".

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var et hul i den bevoksede klit, ¿st for br¿nden, den var n¾sten lige sŒ stor som gryden ved Bredbjerg, sŒ der kunne blive nogle eventyrlige rucheture .

 

Text Box: Efter tilbygget kampanile, men stadig uden de senere h¿je klitterDet var nu ikke hverdagskost; dels skulle der en s¾rlig tilladelse til, og dels var udflgten betinget af, at man if¿rte sig fedtl¾derst¿vler, antageligt til v¾rn mod eventuelle hugorme. Vi  gik ellers altid med bare f¿dder, sŒ vi var ikke meget for de store, stive st¿vler. Jeg husker endnu mine, de var oven i k¿bet gule. For¿vrigt var det den eneste form for fodt¿j, jeg kunne have pŒ mine frosth¾rgede f¿dder. ( Jeg bar  dem med fortvivlelse til en hvidprikket tylskjole ved  Genforeningens festligheder pŒ Dybb¿l Banke.)

      Huset lŒ som sagt ganske n¾r pŒ stranden; nedenfor lŒ smŒ lave klitter med en enkelt tot marehalm pŒ, en helt anden facon end nu, hvor h¿je klitter med ret t¾t bevoksning brat gŒr over i den flade strand, og hvor det ser ud til, at havet om vinteren gnaver af klitten selvom kystlinien notorisk flytter vest pŒ.

 

Mellem de smŒ klitter var der fast og fladt og her spillede vi en slags "jord tennis- golf" med en lille fast bold, som vi slog til med k¾ppe; is¾r en forhenv¾rende spadserestok, der havde h¾ngt sig ud, var en yndet k¿lle, Der var ogsŒ et kroketspil, men af en eller anden grund blev det aldrig rigtig popul¾rt.

Text Box: Mor og Far (med wicklers)       Skydning var  ogsŒ en af de idr¾tter, der aldrig rigtig blev til noget. Far var en overgang meget glad for at gŒ pŒ jagt og tog blandt andet om efterŒret op til Axels for at skyde agerh¿ns pŒ VestrupgŒrds marker. Axel drev en del strandjagt, men det mener jeg ikke far deltog i. For¿vrigt tror jeg ikke han var nogen s¾rlig god skytte, men mere holdt af selskabet og naturen. For mit indre ¿je har jeg et herligt billede af ham, if¿rt nogle i¿vrigt meget smukke gr¿nmelerede Tweed kn¾bukser, rullende alenvis af wiklers om benene. Dette flotte kostume bar han dog ikke om sommeren ved lerdueskydningen. Der var  dengang ikke flere mennesker i klitten, end at man kunne tillade sig at skyde til mŒls med et almindeligt jagtgev¾r, sŒ far havde flottet sig og k¿bt en kastemaskine med en kasse lerduer. Det var dog lidt omst¾ndeligt at fŒ den og j¾gerne anbragt, sŒ det nŒede ikke at blive almindeligt, f¿r det forb¿d sig af sig selv. Jeg husker dog tydeligt mit eget f¿rste fors¿g. Ingen havde oplyst mig om, at en b¿sse "slŒr igen", sŒ resultatet blev at lerduen selvf¿lgelig ikke blev ramt, men at jeg blev sŒ forskr¾kket, at jeg tabte balancen og tumlede ned ad klitten, til megen moro for de andre deltagere. Hans har nok v¾ret bedre til det, i alt fald kom han med far pŒ jagt. Jeg husker ikke hvor, kun at mor fik tilsendt hans f¿rste hare- med en lyseblŒ sl¿jfe om halsen.

 

 

      Mor mŒ have haft det nok sŒ ensomt udenfor fars korte ferie. Far ejede en slags uniforms kasket for at kunne f¾rdes frit pŒ baneterrainet, hvor han undertiden  skulle inspicere postvognene. Den havde mor altid liggende i det lille vindue i gangen, for at eventuelle tyve og r¿vere skulle tro, at der var- om ikke en politimand- sŒ dog en mand i huset. Jeg tror ikke hun var bange for at bo alene. Noget andet er, at hun aldrig rigtig br¿d sig om at v¾re der, selvom huset pŒ papiret var hendes ejendom. Hendes gigt plagede hende i det fugtige klima, hendes dŒrlige ben forhindrede hende i at gŒ lange ture, og ingen venner var der at snakke med.

        K¿bmand S¿rensen fra Saltum bragte varer ud  en gang om ugen. Posten kom hver dag, han spiste frokost med d.v.s. kun de ting han kendte. Replikken "A ¾der int gr¾s " er blevet stŒende i familien. Han var den samme gennem mange Œr- indtil han blev forfremmet til landpost, venlig og hj¾lpsom, bragte gerne - pŒ trods af postloven- et og andet med ud. H¿jdepunktet nŒedes, da han en dag kom med en stor lammesteg, og med lommerne fulde af sin haves persille forklarede: "I fŒr fremmede i morgen, her er kortet!" Han havde v¾ret sŒ forudseende at l¾se det, inden han forlod byen,

      Selvom bevoksningen i den gamle klit i hovedsagen var den samme som idag, var der dog nogen forskel. Roserne kom f¿rst efter at far havde plantet nogle fŒ stykker i Ryleredens gŒrd.  Husdyr kunne der selvf¿lgelig ikke v¾re tale om i en sŒ kort periode, men for at v¾re sikker pŒ at have mad i huset k¿bte mor engang 4 kyllinger. Sk¿nt de var besv¾rlige, pŒ grund af Mikkels stadige tilstedev¾relse, overlevede de hele sommerferien. F¿rst da man var begyndt at pakke sammen,  slog sk¾bnens time . Det blev betroet posten at foretage eksekutionen, da ingen i huset anede, hvordan man hugger hovedet af en h¿ne. MŒske var han heller ikke nogen  ekspert, i al fald husker jeg tydeligt, hvordan de hovedl¿se kr¾ l¿b afsted pŒ huggepladsen ved k¿kkend¿ren. OgsŒ Elses reaktion, da de nŒede frem til middagsbordet. Hun stak i et hulkende hyl:" Det ku v¾re den lille gule!"

      

 

       Stranden havde fra tidernes morgen v¾ret offentlig landevej, men den var just ikke st¾rkt trafikeret i de f¿rste Œr. H¿jst m¿dte man Strandfogeden, der samlede strandingsgods, eller en bonde i sin fj¾levogn med  et l¾s t¿rv. Engang da far og mor spadserede pŒ stranden, kom en mand k¿rende i samme retning, han standsede og spurgte far: "Wel di kuen ha tj¿r nar", det var nu nok mindre et udslag af mandschauvenisme end af en traditionel omgangsform. Man har senere forklaret mig,  at det ikke var passende at tiltale en fremmed kvinde. Til en arbejdende mand, man passerede, sagde man "Gud hj¾lp", men en kvinde man ikke. I dette tilf¾lde var det nu ganske praktisk, for sk¿nt hun selv var jyde, l¾rte mor aldrig at forstŒ egnens dialekt. Hvis der kom nogen til huset, rŒbte hun: "Anna, find et barn !"  Vi havde selvf¿lgelig hurtigt l¾rt sproget i Pirupshvarre.

       

       Oven Lien boede Lars Lien, mest kendt for sit glas¿je og sin skrappe kone, der til stadighed formanede ham med sit. "puf dit yv in, Laas! ".Ved siden af landbruget drev han, som andre klitb¿nder, noget fiskeri; hans bŒd lŒ pŒ stranden mellem de nedsunkne rester af to  strandede sklbe. Den var en god rasteplads, nŒr vi skulle gŒ til Blokhus. Hans fisk sŒ vi ikke noget til: det har nok mest v¾ret om efterŒret han har fanget sild og "d¿jet maakrel."

Text Box: D         Da vi kom til Stranden, var der ingen bebyggelse mellem Blokhus og L¿kken, bortset fra et hus ved Gr¿nh¿j og et lignende ved Saltumvejen. Den var oprindelig kun et hjulspor og blev f¿rst senere udbygget af de byggespekulanter, der udstykkede klitten omkring  den til "Million¾renes Paradis".

       Den bedste vej til stranden gik fra Ejersted til Kvanb¾ks udl¿b.. Som den f¿rste, byggede k¿bmanden i Manna, Lars Larsen her et " Sommerhus".  Som b¿rn husker jeg at vi legede  med - og i -  b¾kken. Engang var jeg faldet i et hul og mistede fodf¾stet, Christian, Lars Larsens s¿n, der stod inde pŒ bredden, hoppede ud og halede mig i land. Der var ingen st¿rre fare pŒ f¾rde, min uldne l¾ggede nederdel havde samlet luft nok til at holde mig flydende, hvilket ikke forhindrede min Redningsmand i, hver gang vi senere i livet m¿dtes, at h¾vde, at han havde frelst mit liv. Det havde vi megen spas af. Han bar for¿vrigt det maleriske ¿genavn: Grev Kn¾k¾g, selvom det var daggamle kyllinger, han exporterede. Titlen, tror jeg, beroede pŒ hans fork¾rlighed for Brd. Andersens  skr¾dderkunst. Hans kone var bridge ekspert og spillede gerne med de mere kortglade medlemmer af vor familie.  Gerda flyttede som pensionist til Saltum.

 

      Samtidigt med far byggede dr.Fan¿e fra K¿benhavn, i klitten nord for Pirupshvarre, et lille tr¾hus med tj¾ret tag. Det var meget beskedent, et opholdsrum, et sovev¾relse og et k¿jerum til de tre b¿rn. Der blev ulidelig varmt, nŒr solen skinnede pŒ det sorte tag, men sŒ flyttede man k¿kkenaktiviteterne udenfor.

Text Box: Dr. Fan¿e       B¿rnene: Gregers, Vilhelm og Karen legede vi ikke med som smŒ, selvom de var vores j¾vnaldrende, der var nok for langt mellem husene. Men som teen-agere drog vi i f¾llesskab til dans i Blokhus, hvor "Nords¿en" havde engageret en mand til at spille harmonika  i Rullestuen. Det var jo nok sŒ meningen, at man skulle gŒ over og nyde et eller andet pŒ hotellet, men vi havde ingen penge og fik hverken vŒdt eller t¿rt, f¿r vi gik  hjem.

     Dr. Fan¿e var is¾r kendt for sit "Fris¾t", en slags kedeldragt i uldent "herret¿j". Han barberede sig heller ikke i ferien, hvad der fik forkarlen pŒ VestrupgŒrd til at foreslŒ ham som hj¾lp i roerne, engang han sad og hvilede sig i en gr¿ft udenfor gŒrden, f¿r han gik ind til eftermiddags-kaffen.

     Fru Fan¿e kom jeg senere til at s¾tte stor pris pŒ; hun elskede stedet, der havde en pragtfuld udsigt, bŒde til s¿siden og ind over dalen, men hverken hendes svigers¿n eller de to svigerd¿tre br¿d sig om det, sŒ det blev solgt, efter hun nogle Œr havde boet der alene. Huset blev revet ned og erstattet med et mere moderne pŒ det samme sted.

 

        Kort efter far, byggede kornhandleren Konsul Hans Larsen et stenhus i halvanden etage,  som meget hurtigt blev overtaget af s¿nnen, Christian Sommer Larsen  ( senere kaldet Christian HYL, fordi hans fors¿g pŒ deres radio havde en sk¾bnesvanger indflydelse pŒ vores. ).

          Vist samme Œr, byggede Axel P.Jensen og S¿ster pŒ Lien, ogsŒ i sten og med strŒtag. Stedet var nok S¿sters valg: allerede som ung pige havde hun k¿rt sin lille jumbe fra VestrupgŒrd ned til det forladte teglv¾rk under Lien for at bade fra stranden  Jeg har for mit indre ¿je et dejligt billede af hende med det r¿de hŒr under en stor strŒhat og med den lille gule hest som baggrund. Huset havde oprindeligt atelier og opholdsrum i den store stue, sovev¾relse i den lille. Kammeret bagved vŒr dels lokum (med adgang udefra) dels et lidt mislykket fors¿g pŒ en mini-veranda.

         Som b¿rn kom vi der kun, nŒr vi var inviterede, men sŒ var det til geng¾ld meget festligt. Vi kurede vores hvide l¾rreds-bukser gr¿nne ned i den gamle lergrav. S¿ster bagte ¾bleskiver og lagde glasur pŒ Rabarberkagen, mens Axel lavede bŒl. Det ku« ikke v¾re flottere.

          Axel var mine pigedr¿mmes  helt, og  et af h¿jdepunkterne i  min tidligste ungdom var en kagetur til Blokhus . Jeg havde lovning pŒ alle de kager, jeg kunne spise, og skulle sidde pŒ stangen dertil ! .Hvordan jeg havde gjort mig fortjent til en sŒdan lykke, har jeg desv¾rre glemt. Men det var en k¾rlighed, som aldrig rustede; til sin d¿d var han en af mine bedste venner, og jeg vil altid huske lyden af hans rungende latter, som den dengang nŒede op til mit v¾relse ovenpŒ.

        Et portr¾t, han dengang malede af mig, blev ikke vellykket og l¾rredet genbrugt til noget andet, mens Hans« og Grethes senere er for¾ret til familien; de h¾nger idag hos Else.                     

 

       S¾sonens to vigtigste begivenheder var Generalforsamlingen og L¿kkenturen. Den f¿rste var ganske vist en decideret voksen-aff¾re, som ingen b¿rn deltog i, men som der blev talt meget om, bŒde f¿r og efter, og sŒ var man sikker pŒ,  at far ville komme til stranden, nŒr man n¾rmede sig den sidste l¿rdag i Juli: datoen for den Œrlige generalforssamling i Grundejerforeningen for Saltum Strand. Denne var, sŒvidt jeg har forstŒet, foreningens egentlige og eneste formŒl . Man, d.v.s. Vestrupfolkene, Axels, Fan¿es, Sommer Larsens, Manna Larsens og vore for¾ldre  samledes pŒ badehotellet" Nords¿en " i Blokhus til det obligatoriske mŒltid: Hummer, stegt kylling og is, ledsaget af diverse drikkevarer og efterfulgt af et ubestemmeligt antal romtodyer; altsammen n¿dvendige ingredienser for at generalforsamlingen kunne fŒ det tilsigtede kaotiske forl¿b. Overretten (Georg Rendbeck) ledede den efter alle kunstens regler, og man startede med at v¾lge en dirigent: hvet Œr en af de intetanende g¾ster, der var medbragt fra de forskellige huse. Alle gjorde deres bedste for at genere ham, hvergang han fors¿gte at fŒ ¿renlyd- indtil han opgav ¾vret og lod sig afs¾tte. Man kunne synes, det var lidt grove l¿jer, men dirigenterne mŒ vel have v¾ret kvikke nok til at bide fra sig, siden sp¿gen blev gentaget Œr efter Œr.

         L¿kkenturen var derimod klart en b¿rnevenlig forestilling, hele udformningen var baseret pŒ det faktum, at mor og b¿rnene ikke kunne   de 10 km., der skilte Rylereden fra det store kolde bord pŒ S¿ndergŒrds Badehotel i L¿kken .- AltsŒ mobiliserede Axel sin nabo Lars Lien, der stillede med en fj¾levogn foret med h¿ og forsp¾ndt med to smŒ Nordbagger, der i skridtgang fulgtes med de spadserende, forat opsamle de tr¾tte og de yngste Œrgange, der ikke kunne f¿lge trop.

 

 

Jeg husker ikke Niels Rendbeck fra disse ture, han har nok passet sit arbejde derhjemme , men hans bror Christen spillede en meget aktiv rolle - han var god til b¿rn..

Jeg tror ikke Fan¿es var med og hellerikke Sommer Larsens, mens jeg tydeligt husker nogle sma Schouer, der nok lige var kommet hjem fra Frankrig og ikke rigtig kunne holde de to sprog ude fra hinanden,  men badehotellets malerier studerede de med stor grundighed.


        Et Œr fik turen et s¾rlig dramatisk forl¿b. PŒ vejen hjem observeredes lidt f¿r Kvanb¾k en ret stor genstand flydende i br¾ndingen. De st¿rre b¿rn soppede selvf¿lgelig ud og indbragte, med nogen besv¾r. en tung t¿nde der syntes at v¾re fuld - af hvad ? Den var m¾rket med navnet pŒ et engelsk bryggeri og det forj¾ttende ord: "Porter", men det kunne jo ogsŒ godt v¾re vand, den var fuld af. Sp¿rgsmŒlet kunne ikke afg¿res pŒ stŒende fod.  Ved hj¾lp af et par planker blev t¿nden trillet op pŒ vognen og fragtet til Rylereden, hvor vognen k¿rte et stykke op ad vejen.  Der var ved vort kup den kedelige hage, at strandingsgods jo var offentlig eje, der skulle opsamles af Strandfogeden og oplagres indtil den Œrlige auktion. En usikker sk¾bne for et godt anker ¿l; det kunne risikere at blive t¿mt forinden, sŒ hvorfor ikke lige sŒ godt af de u-¾rlige findere. Axel pŒtog sig det ansvarsfulde hverv, at slŒ spunsen af. Han anede ikke hvad han gik ind til. T¿nden var jo blevet godt rystet, f¿rst af havets b¿lger og sidst af Lars Liens stive k¿ret¿j, sŒ da der kom luft til, rejste der sig en  geyser af skummende ¿l, hestene blev forskr¾kkede og satte vognen i gang, og da S¿ster trŒdte tilbage for ikke at blive k¿rt over, faldt hun bagl¾ns ned ad klitten med benene i vejret. Axel viste sig som situationens herre, standsede ¿lstr¿mmen med en tommelfinger og holdt ud indtil der, af hŒndtaget pŒ et sjippetov, var blevet fremstillet en slags hane eller spuns.. Hans hvide stadsbukser fik deres bekomst, men ¿llet var reddet. Den n¾ste dag samledes strandfolket, med alt hvad der forefandtes af flasker, til den f¾lles aftapning. Lars Lien fik vist ikke meget af ¿llet, men blev  medskyldig ved at k¿re det t¿mte anker hjem til sig selv . Det kunne med smŒ midler omdannes til et par f¿rsteklasses vaskebaljer. Manna Larsens var dem, der passede bedst pŒ flaskerne. Vi drak den sidste hos Christian Bartholin for en halv snes Œr siden.                 

         Historien minder mig om en anden, meget senere, og meget mindre dramatisk fangst. Far og jeg husker ikke hvor mange af hans poder gik tur pŒ stranden, hvor de fandt en extra stor og sv¾r fiskekasse. Den var v¾ldig tung, sŒ der mŒtte v¾re noget i den. MŒske bare sand, nej! der var noget, der bev¾gede sig i den. Da far fik kassen br¾kket op, viste det sig, at det var levende hummere. OgsŒ meget levende, for da de een for een var blevet lagt ud pŒ stranden, pilede de af sted i alle retninger. De blev hurtigt indfangede. men da de var lagt p¾nt ved siden af hinanden, startede det mest pudsige v¾ddel¿b, man kan t¾nke sig. Det var selvf¿lgelig meget morsomt, men hurtigt rejste sig sp¿rgsmŒlet om deres videre sk¾bne. Alle elskede kogt hummer, men ak! der stod navn pŒ kassen, og der var telefon i huset. Vi var noget lange i ansigtet, da far fandt frem til fiskerens nummer og ringede ham op. Men det lysnede, da det fremgik af samtalen, at en tilsendt check pŒ et meget rimeligt bel¿b kunne lovligg¿re strandens st¿rste hummergilde.

Text Box: Dr. Pedersen , Saltum               Turen til Saltum var ogsŒ en Œrlig tilbagevendende begivenhed ; den foregik til fods, oven i k¿bet n¿dvendigvis ofte ad smŒ stier, eller slet ingen. Efter Kampmanns kl¿ft nŒede man frem til et hjulspor, der svingede mod nord, (nu stien gennem roserne) for straks efter at gŒ stik ¿st(d.v.s. langs granerne), sŒ holdt sporet op, og vi mŒtte gennem et meget moseagtigt terrain krydse os frem til Dommerborgvej, der ogsŒ n¾rmest var et hjulspor. Gennem FŒrup nŒede vi frem til markerne nedenfor galgebakken, hvorfra vi fortsatte vest om Nols s¿ til vi nŒede dr. Pedersens haveg¾rde. Jeg husker den som en meget lang tur, men dr. Pedersen var alle anstrengelserne v¾rd .

     Far kendte ham fra Studentersamfundet i K¿benhavn, hvor de havde spillet kort sammen, og nu havde han, ved tilf¾ldighedernes spil, truffet ham igen her i Saltum. Han var en lille t¾t mand med et viltert, kr¿llet hŒr og smŒ poliske ¿jne. Han havde en meget rap replik og sagde tingene meget ligeud, men sŒ sjovt at folk morede sig og ikke blev forn¾rmede. B¿rnene var for smŒ til at have nogen interesse. Hans kone var en frodig, evigt leende dame, som imponerede os ved at v¾re det meste af en time om at lave kaffe ; det var dog uden st¿rre betydning, der var masser af gode sager i den store have.

      H¿bjergningen pŒ VestrupgŒrd h¿rer nok en senere tid til. Jeg husker os i al fald som teen-agere, sammen med Fan¿erne, klavre  op pŒ h¿l¾sset for at k¿re hjem til det veld¾kkede kaffebord i haven. Jeg synes ogsŒ, mor var der sammen med Ane-Dorte; men det   f¿rst have v¾ret i bilens tid. Til Schous, husker jeg os gŒende med Else i legevognen.            

        Bes¿gene hos Christian N¿rgŒrd i Alstrup   ogsŒ h¿re den lidt senere epoke til. Jeg husker specielt eet bes¿g. Vor v¾rt, der var gammel ungkarl, havde en yngre, p¾n husbestyrerinde, som sad med ved bordet. Hans replik: "Katrine, viis g¾sterne dit nye gulduhr, du beh¿ver ikke sige .hvem der har givet dig det." er aldrig blevet glemt. N¾ste Œr var de for¿vrigt lovformeligt gift med hinanden. S¿rgeligt nok, for Christian havde i flere Œr sp¿gt med, at jeg skulle arve gŒrden, fordi han ingen b¿rn havde. Han fik to, som Else stadig har forbindelse med; de skal v¾re lige sŒ storartede som for¾ldrene.

        I de f¿rste Œr var det Walsted fra FŒrup, der havde opsyn med huset.    Hans rapport efter et uvejr: "Rylereden slap med skr¾kken." var undertegnet: "Med hilsen fra hjem til hjem" som jeg dengang fandt meget r¿rende, men som jeg senere har fŒet at vide er, eller var, den g¾ngse formel.  Vi bes¿gte hinanden een gang hver sommer. Om deres udflugt til stranden  husker jeg faktisk ikke andet end hans udseende. OvenpŒ hovedet havde han en fedtknude, som det var lidt sv¾rt at holde ¿jnene fra, hans skjorte var en "klipfisk", og det sorte Serges -t¿j, som han i dagens anledning  var if¿rt,  medf¿rte en umiskendelig duft af m¿lpose.

         Om vores ture til FŒrup,  husker jeg, at det var lidt sv¾rt at finde frem til gŒrden, og at vi,  engang da vi spurgte os for, fik det kryptiske rŒd  "at gŒ ¿sten om Jens Peters brogede ko" Selve bes¿get faldt i to afdelinger. F¿st et umŒdelig velforsynet Kaffebord; jeg husker kun m¾ngden af kagesorter og v¾rtindens venlige: "Ta«jen, iin den resser nar." SŒ skulle vi "SkŒŒt" i laden. Det bestod hovedsagelig i at gynge pŒ en luge,der var h¾ngt op i taget med et par tove. Den kunne gynge bŒde h¿jt og sk¾vt, jeg mener det ville have kunnet koste os om ikke liv sŒ lemmer, hvis der ikke havde ligget et bjerg af h¿ under den. Jeg var i al fald hunder¾d.

     

 


 

                 Latinskolen i rhus.  1918 - 1922

Klassekammeraterne: Grete Bang. Viggo Bruhn. Breum. Ernst Ribert, Valdemar Kruse, H¿jlund Carlsen, Thygesen, Ebba Hjort, Knud Kock, Claes Birk, Tage Dybdahl, Bent ¯rum Petersen, Ole Borck, Arne Stamp, Laurits Schr¿der, Ellen Margrete Lawets, Karen Dahl, Etty Hjort-Lorentsen, Jonna Fridericia, se Selmer, Minna Mondrup.

Nogle og tyve drenge og piger. De sidste en ret ny art af allumner i den ¾ldgamle institution. PŒ Metropolitanskolen i K¿benhavn kom Hans i 1924 til at gŒ i klasse med den f¿rste pige, der bestemt ikke var s¾rlig popul¾r. men  den slags var der, hos os, ikke noget tilbage af, selvom man holdt fast ved mange af de gamle ritualer

Der blev holdt Majfest med afsyngelse af Morten B¿rups Majvise, pŒ latin naturligvis,  og studenterne gik til eksamen if¿rt kjole og hvidt, i alt fald det f¿rste Œr, jeg gik der. Skoleballet var selvf¿lgelig af nyere dato, men ogsŒ her holdt man fast ved gamle skikke. Der var balkort, som blev uddelt en uge f¿r og det blev indledt med en Pollonaise, en defilering af alle skolens elever,   derefter bŒde lancier og forskellige runddanse.

Text Box: se SelmerForholdet mellem drengene og pigerne var meget kammeratligt, man legede dog ikke sammen i frikvarterene, drengene sloges sŒ voldsomt, som Kn¿v, inspektor Knudsen, nu tillod det. Kun i snevejr en organiseret kamp mellem to partier, hvor ogsŒ pigerne deltog. I almindelighed spadserede de omking, to og to. F¿rst i fjerde mellem var der et begyndende kispusseri mellem k¿nnene. M¾rkv¾rdigvis holdt ikke mindre end to af disse gymnasie sv¾rmerier. se Selmer og Arne Stamp, ligesom Jonna Friedericia og Valdemar Kruse  sammen til deres dages ende.

I mellemskoletiden havde de fleste vist een s¾rlig veninde og kom sammen med et par stykker mere lejlighedsvis. Ingen af mine klassekammerater fra mellemskolen var sluppet ind, sŒ jeg kendte ingen pŒ forhŒnd. Eleverne var rekruterede fra hele amtet. Marselisborg Gymnasiet var kommunalt og optog ikke omegnens ans¿gere.

 Hvad der gjorde se til min s¾rlige ven, aner jeg ikke. Vi var kammerater, trivedes i hinandens selskab, l¾ste de samme b¿ger fra skolens ugentlige udbud og diskuterede handlings-forl¿bet, -deres litter¾re kvaliteter var vi ikke nŒet til endnu. Heller ikke politik. Hendes far var dommer, sŒ socialt stod vi nok pŒ samme plan, men tonen i det Selmerske hus var betydelig mere konventionel end i mit. Jeg husker hendes mors replik til stuepigen. som hun havde ringet pŒ. "SŒ kan De godt tage Civildommerens kop ud."

Text Box: Klassen pŒ bes¿g hos KarenKarens for¾ldre havde en k¿bmandshandel i Sorring, hvor der var meget dŒrlige forbindelser til rhus, sŒ de havde fŒet hende i pension hos Dr. Fridericia, hvor hun for¿vrigt blev boende, til hun blev student, selvom Jonna ikke kom i Gymnasiet. Karen var nok mere moden, mŒske lidt ¾ldre end os andre og givet bedre begavet. Hun var meget popul¾r ikke mindst efter hun havde inviteret hele klassen pŒ en pinsetur til Sorring. Det var mellemskoletidens store begivenhed. Alle drengene inkvarteret pŒ et stort loft og pigerne rundt omkring i det store hus.

S¾rligt sp¾ndende var et bes¿g hos den stedlige, senere ret kendte pottemager, hvor vi ovenik¿bet fik lov til at fors¿ge os med drejehjulet. For mit vedkommende med et meget ynkeligt resultat. Om de andres var bedre, husker jeg ikke. Kun de mange lerspr¿jt der landede rundt omkring, hvor de ikke skulle have v¾ret. Naturligvis mŒtte vi hilse pinsesolen godmorgen pŒ en h¿j i nabolaget og udk¾mpe diverse sportskonkurencer med h¿jdepunkt i en fodboldkamp drenge contra piger, hvor vi selvf¿lgelig led et forsm¾deligt nederlag.

BŒde se og Jonna m¿dte jeg lejlighedsvis senere, s¾rlig i de f¿rste studieŒr, men noget livslangt venskab blev det ikke til.  Karen m¿dte jeg igen pŒ Christianshavn efter at vi begge var gift, men den historie gemmer jeg til senere.

L¾rerne var stort set de samme som gymnasieklassernes. Vi begyndte med at have Rektor i Dansk, sŒdan set en meget god ide, set fra hans side. Han l¾rte straks de nye elever at kende. Der var blot den hage ved det, at han var klassisk filolog og ikke kendte meget til nyere sprog, sŒ vi analyserede dansk, som om det var latin, for¿vrigt meget nyttigt ogsŒ for Tysk, som vi  lige var begynt pŒ. Hans kone, Rektorsken, svarede slet ikke til sit ¿genavn. Tv¾rtimod var hun i byens damekredse kendt for sin skrappe replik: "Han tog mig, fordi han troede, at jeg var rig, jeg tog ham, fordi jeg troede, han var klog. Vi tog fejl begge to.Ó

Jeg blev meget overrasket over den gavmilde levering af ¿ret¾ver til drengene i klassen, ikke bare for dŒrlig opf¿rsel men ogsŒ for forkerte svar. Jeg husker, at jeg fandt det bundkomisk, nŒr den lille fr¿ken Poulsen ligesom mŒtte tage till¿b for at lange et br¿d af en fjerde mellemer en pŒ kassen De gjorde vist ikke s¾rlig ondt, var nok n¾rmest en slags demonstration af, hvem der havde magten. Ingen t¾nkte pŒ muligheden af at g¿re indsigelser. Heller ikke nŒr vores mere raffinerede tyskl¾rer nev pigerne i enden eller l¿ftede drengene i en hŒrtot. (.Jeg har senere h¿rt, at han i gymnasiet var en fortrinlig og meget vellidt historie l¾rer) Mathis havde for vane at smide kridtstumper efter mindre opm¾rksomme elever. En gang greb han sit n¿glebundt, der lŒ foran ham pŒ katederet. og smed det efter en elev, der heldigvis havde Œndsn¾rv¾relse nok til at holde sit atlas op, sŒ det ikke ramte ham. Den ret hidsige V.R. var almindelig afholdt, sŒ alle tog det med et grin, da han engang med egen hŒnd smed en dreng udenfor med det resultat, at glasruden i d¿ren splintredes og fl¿j omkring.

Af undervisningen husker jeg kun, at han viste os en radio, mit livs f¿rste. Hvad det skulle udvikle sig til, havde hverken han eller vi fantasi til at forestille sig.

Jeg tror n¾rmest det var af kedsomhed, at vi en gang rottede os sammen og til hvert bord indk¿bte en ballon, der pŒ et givent signal blev sluppet l¿s midt i engelsktimen. Fr¿ken Pouisen var ikke den, der havde humoristisk sans til at goutere den slags vittigheder, sŒ Rektor blev tilkaldt. Han tog situationen i stiv arm, sŒ sig lidt omkring. "Jeg vil blot g¿re opm¾rksom pŒ,  at dette ikke er noget forlystelsesetablisement." Gjorde omkring og forsvandt uden yderlige kommentarer.

S¾rlig muntert gik det til i de sŒkaldte sangtimer, specielt i den ugenlige sammensang, hvor situationen blev sŒ uoverskuelig for den arme sangl¾rer, at inspektor blev fast tilknyttet. Nogen egentlig undervisning, tror jeg ikke, det blev til. For mit eget vedkommmmende havde det nok ingen st¿rre betydning, jeg har altid sunget sŒ falsk, at jeg selv kunne h¿re det og aldrig f¾stet lid til Minna Hess« teori, at hvis man kan kende d¿rklokken fra telefonen, kan man l¾re at synge.

Tegneundervisningen var noget for sig, d.v.s. for pigernes vedkommende var den simpelthen str¿get af skemaet til fordel for hŒndarbejdet, som man ¿jensynlig ikke kunne undv¾re. En tegnekarakter skulle vi jo have til mellemkoleeksamen, men undervisningen  kom man let og elegant udenom ved i slutningen af 4. mellem at give os en time til at tegne en til formŒlet opstillet st¾rekasse.  Resultatet blev sŒ bed¿mt af drengenes tegnel¾rer. Jeg, der aldrig har kunnet tegne, fik en h¿j karakter, mens en pige, der notorisk havde et p¾nt lille talent kun fik "godt", men det tog alle stort pŒ. (Johannes pŒstod ogsŒ, at alle kunne l¾re at tegne, omend selvf¿lgelig ikke at blive kunstnere.)

I hŒndarbejdstimerne forf¾rdigede vi diverse ubrugelige genstande. Jeg husker en str¿mpe i h¾sligt, brunt krigsgarn, en broderet hvid bomuldskjole, der kunne passe et 4Œrs barn og et par bukser med tunger, som ingen teenager, heller ikke dengang, ville dr¿mme om at if¿re sig,.

I det store og hele var jeg meget tilfreds med skolen. med l¾rerne og kammeraterne. Alt var jo nyt og sp¾ndende, sŒ det kunne ikke gŒ for st¾rkt. Det var bare om at komme i gang.

Text Box: ÒOver Ved sammenl¾gningen af de to lejligheder var "Overpost-inspektoratet" kommet til at ligge midt i vores lejlighed, sŒ at jeg mŒtte gŒ igennem et af kontorerne  for at komme ind i mit v¾relse, det gamle  sovev¾relse, for enden af den lange gang. Det gav mig en herlig mulighed for at smutte ind og snakke med kontoristen. Ellen Gr¾pel, der trods aldersforskellen blev min bedste veninde og eneste fortrolige.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Text Box: postinspektoratet Ò

 

 

 

 

 

Text Box: Minna og Ellen

 

Et venskab der holdt trods adskillelsen ved forflyttelsen til K¿benhavn. Hun var en varm og glad sj¾l, som lyste  godt op i det t¿rre kontor, der overvŒgedes af den noget stramme fuldm¾gtig ¯stergŒrd.

Text Box: Ellen som brudEn dag, da han ikke var til stede, var frk.Gr¾pel af uforklarlige Œrsager kommet op at stŒ pŒ kopimaskinen, hvad de mandlige assistenter selvf¿lgelig benyttede til at "st¿tte" hende pŒ alle mŒder, da far pludselig kom ind ad d¿ren. Hendes "Gudskelov det ikke var fuldm¾gtigen".siger lidt om begge de herrer. Hun blev senere gift med en af st¿tterne. O.K. R¿rsted, Postmester i Viborg.

 

 

Text Box: Med Ellen, ca 1990

Sommerferierne tilbragte vi stadigv¾k i Rylereden, hvor vi jo havde alle muligheder for at komme i vandet  men ikke for at sv¿mme, sŒ hele flokken med Fr¿kenen i Spidsen blev sendt til sv¿mmeundervisning pŒ en badeanstalt ude pŒ Riisskovkanten. Det gik ret hurtigt for mig, sŒ jeg blev sluppet l¿s uden korkb¾lte og uden sele, desv¾rre med det resultat  at der pludselig gik pŒnik  i mig  og jeg gav mig til at skrige i stedet for at sv¿mme. L¾rerinden hoppede i og fik mig hurtigt op pŒ broen, men jeg mistede ligesom lysten og er aldrig blevet nogen god sv¿mmer, selvom jeg dengang  l¾rte bŒde at springe i  fra vippen  og at  dykke .

.Jeg husker ikke de andres bedrifter pΠbadeanstalten, kun at Else havde samme mistillids forhold til vand som til hunde.

 Grete valgte en anden mŒde at s¾tte sit unge liv pŒ spil. Hun klatrede op i et tr¾, hvor en grenstump rev en dyb fl¾nge i hendes arm, da en gren kn¾kked , og hun rutchede ned. Hun skreg ikke , heller ikke da mor i badev¾relset rensede sŒret, men jeg kastede op ved synet af det blodige k¿d.

  I vores f¿rste barndom satte Verdenskrigen selvf¿lgelig  sine spor. Vi sultede ikke, men kosten var pr¾get af den almindelige mangel, rugbr¿d og kartofler var hoved ingredienserne. Det pyntede ikke pŒ menuen, da en tilsendt s¾k kartofler kom til at rejse sammen med en lidt ut¾t dunk petroleum. De voksne syntes n¾sten ikke, det kunne smages   der hjalp ingen k¾re mor. Morgenens.¯llebr¿d var ikke just  nogen l¾kkerbidsken, nŒr der hverken kom sukker eller fl¿de i.  Kogt saltet fŒrek¿d vakte heller ikke.begejstring

,

Den st¿rste begivenhed i rhus-tiden var selvf¿lgelig genforeningen. Far var blevet udn¾vnt til Kommis¾r for at ordne det s¿nderjydske  postv¾sens overdragelse til Danmark og var i den anledning  blevet installeret i en villa i benrŒ sammen med et par andre danske embedsm¾nd og en husholderske og var med til alle festlighederne, dog ikke ridtet pŒ den hvide hest.

 

Til embedet h¿rte ogsŒ en bil og en chauf¿r, sŒ der var mulighed for at komme rundt omkring i det nye land.  Til Slusen med udsigt over det flade vand, sŒ forskelligt fra vores kendte Vesterhav, til T¿nder hvor vi dog ikke kom ind pŒ Shackenborg, selvom Far var blevet ven med greven og senere kom  der pŒ jagtture. L¿gumkloster kom vi igennem men fik kun lige et kig, lige som S¿nderborg. som vi dog gensŒ ved kongemodtagelsen pŒ havnen, hvor vi som den kommiteredes b¿rn havde fŒet plads i f¿rste parket.Den lille Else var nok blevet urolig uder den lange ventetid, i al fald tiltrak hun sig forsvarsminister Klaus Berntsens opm¾rksomhed. Han trak sit ur op af lommen og viste hende 12 tegnet. "Nu skal du bare se, hvad der sker, nŒr viseren kommer  dertil." Det var nu snarere h¿re, for pŒ slaget bragede en kanon salut i ¿rene pŒ os. Og sŒ blev ialtfald jeg godt forskr¾kket.

 

Text Box: Far i S¿nderjylland i gul k¿rekŒbe Det allerfestligste var nok k¿returen fra benrŒ til Dybb¿l. Vejret var fint, strŒlende sol. Overalt kom der blomstersmykkede vogne, med folk, der syngende svingede med de udsprungne b¿gegrene til hilsen. PŒ bankerne myldrede det med festkl¾dte, der ventede pŒ den store begivenhed: De hvidkl¾dte kvinders overr¾kkelse af det store Dannebrog. Det hele var meget gribende, og det ¿delagde ikke stemningen, at de mange mennesker og de store afstande, der blev mellem bankerne, gjorde afsyngelsen af f¾drelandssangene aldeles kaotisk.

Helt i takt med sangene var min pŒkl¾dning. Selvf¿lgelig skulle jeg have min fineste kjole pŒ, hvidt tyl men ak og ve! ogsŒ de gule fedtl¾dersst¿vler. Som mange andre efter de hŒrde vintre med dŒrlig ern¾ring havde jeg frost i t¾erne og ingen mulighed for at v¾re i de hvide sommersko. Selvf¿lgelig var jeg frygtelig flov over min upassende pŒkl¾dning  men tr¿stede mig med , at der var sŒ meget andet at se pŒ

Jeg har et meget utydeligt billede bŒde af det sagnomspundene "Folkehjem" og villa "Karpedam", hvor far boede, men tydeligt af deres husholderske den kedsommeligt udseende Kate. MŒske pŒ grund af f¿lgende historie. En aften efter middagen, da de herrer helligede sig aviserne og de s¿nderjydske kaffepuncher, kom Kate, der var blevet f¾rdig i K¿kkenregionerne, ind i stuen, gik hen til far og sagde halvh¿jt, men dog ganske tydeligt, "Nu vil jeg s¿ge sengeleje!"Om far skulle underrettes om hendes planer for natten, eller hendes mangel pŒ dansk-kundskaber forhindrede hende i  at udtrykke sig mere enkelt, fŒr stŒ hen. De herrer morede sig i alt fald, og historien cirkulerede hurtigt i distriktet.

En anden skels¾ttende begivenhed var mere personlig end genforeningen, min konfirmation,  der kom til at betyde meget for mig.

Den ¾rv¾rdige, hvidhŒrede Stiftprovst Lindhardt havde en v¾ldig udstrŒling, og kunne nok have overbevist mig om hvad som helst. Hvordan det end var, lukkede han op for et Œndernes rige, som. indtil da havde v¾ret et lukket land. Vi havde l¾rt at bede aftenb¿n, nŒr vi var kommet i seng, og at synge julesalmer. I de f¿rste klasser pŒ skolen havde jeg v¾ret begejstret over alle de sp¾ndende historier, som en elskelig religionsl¾rer fortalte. BŒde det lille forladte Mosesbarn og den k¾mpest¾rke Goliat kaldte pŒ f¿lelserne, men  det var ligesom Vorherre forsvandt i skyerne,  og den uinteresserede  l¾rer, vi havde i mellemskolen, var ikke den, der t¾ndte  troens lys. SŒ stiftprovstens forkyndelse var noget af en Œbenbaring,( som i tidens l¿b forandrede sig til en almen interesse for religionshistorie.)

 

Undervisningen fandt sted i skoletiden i Stiftprovstens bolig, der ligesom skolen lŒ pŒ Kystvejen mŒske 5 minutters gang derfra. Af uransagelige Œrsager havde ingen pŒ skolen gransket i stiftprovstens timeplan, sŒ der var rige muligheder for at udvide turen ud pŒ havnen, rundt om k¿bmand Jaster  eller til bageren i Mejlgade.(Jeg husker vores forargelse, da konditorkagerne steg fra 5.til 1o ¿re.) Pointen var, at ingen kom for tidligt tilbage, det h¾ndte aldrig. Vi var ikke sŒ mange, st¿rstedelen af klassen mŒ have s¿gt andre pr¾ster.

Her i 4.mellem begyndte nok lidt fiflerier blandt klassens mere avancerede. Nogen blandt pigerne havde fundet pŒ, at vi skulle  prente vores foretrukne drengs forbogstaver pŒ et skjult sted  pŒ kroppen. Jeg havde ikke nogen flirt, det var jeg slet ikke nŒet til at interessere mig for, men jeg var fejg nok til ikke at ville skille mig ud og skrev en af klassens drenges. De blev forevist de indviede pŒ skolegŒrdens pige -toilet. Jeg havde ikke engang fantasi til at opfinde en ukendt bejler.

 

S¿ndagene stod i familiens tegn, d.v.s. fars. Det var n¾sten den eneste dag, hvor han havde mulighed for at v¾re sammen med os, men den blev ogsŒ udnyttet. Efter frokosten  nŒr vejret var til det, startede vi ud i naturen. Sommetider ret langt , fortrinsvis i retning af Marselisborg. Riisskov kendte vi ligesom for godt fra dagligdagen, og sŒ stank der af l¿g hele forŒret. Den anden retning var noget helt andet. DŽr var jo ogsŒ muligheden for at begynde med en sporvognstur. Fra domkirken og helt ud til remisen. Friheden var dengang ikke noget Mini Tivoli, men blot et mere friseret stykke af skoven, sŒ vi foretrak i regelen Strandvejen ud til Varna, hvorfra turen gik videre gennem h¿jskoven, om forŒret et t¾ppe af Anemoner med gr¿nne ¿er af Skovm¾rkeland.  Hvis kr¾fterne slog til mŒske ad stien langs kysten til Silistria, et gammelt trakt¿rsted halvvejs til ¯rnereden. Hvor eller hvornŒr der blev gjort holdt, stod altid i det uvisse. Om  den stod pŒ gul sodavand med kage til, eller det skulle v¾re is, fik vi selv lov at bestemme. I forbindelse med Elses f¿dsel havde mor fŒet en Œrebet¾ndelse, der forhindrede hende i at gŒ ret langt , sŒ hun var aldrig med. Det dŒrlige ben generede hende hele livet, forhindrede hende i at drive nogen form for sport. Jeg sp¿rger mig selv, om det var det der gjorde, at vi b¿rn ikke kom i gang med f.eks tennis f¿r vi blev voksne. Sk¿jtel¿b var ogsŒ problematisk, nŒr der ikke var nogen til at st¿tte de f¿rste fors¿g. Den n¾rmeste sk¿jtemulighed var den lille s¿ i Friheden. Der var en lang tur derud pŒ en kort vinterdag, og en sporvognsbillet til 1o ¿re var altfor dyr, sŒ det blev aldrig rigtig til noget.

Men spille klaver var noget en ung pige af borgerskabet mŒtte l¾re, geh¿r eller ej. SŒ jeg fik en efter sigende udm¾rket l¾rerinde, selvom hun var kostbar. Da hun afsl¿rede, hvor umusikalsk jeg var, blev jeg flyttet til frk.Alstrup, der sŒ kom hjem og spillede med de

Text Box: 4 mellem B  - 1922

store. Men det blev aldrig blev til noget rigtigt.

 

Jeg pr¿ver at huske familien pŒ det tidspunkt, da vi flyttede fra rhus. Hvordan sŒ vi ud? Far havde lagt sig ud, var blevet for tyk, sŒ for at pynte pŒ silhuetten gik han regelm¾ssigt i Dampbadet, der lŒ i en lav bygning ved anl¾gget, nogle huse l¾ngere henne ad gaden. Det hjalp, men dog ikke sŒ meget, at han kunne arve generaldirekt¿r Ki¿rboes galauniform, han mŒtte n¿jes med broderierne.

Text Box: Grethe og ElseMor kan jeg huske if¿rt en sort hat med abehŒr pŒ skyggen; sŒ stor, at fl¿jd¿ren til spisestuen mŒtte lukkes op for at hun kunne  komme igennem. For een gangs skyld havde hun k¿bt sig en fransk modelkjole i gylden natursilke med nogle meget rafinerede perlebroderede ornamenter pŒ blusen. Jeg syntes, det var en knippelfin ide, men den blev ikke gentaget. T¿j interesserede hende ¿jensymlig ikke. Hun havde ingen forstand pŒ at kl¾ sig. F¿rst da hun pŒ sine gamle dage kom i h¾nderne pŒ fru StŒhl, viste det sig, at hun kunne komme til at se virkelig flot ud. Det kan n¾ppe have v¾ret for at spare penge. Renterne af sin arv disponerede hun over, (pŒkl¾dnings-penge for hende og b¿rnene), en ganske p¾n sum, men den blev mŒske brugt til at stoppe et hul i det almindelige husholdningsbudget. For¿vrigt interesserede hun sig dog sŒ meget for sit udseende, at hun engang lod sit hŒr farve. Det blev desv¾rre mere gr¿nt end sort, sŒ operationen blev aldrig gentaget. 

Jeg har nok ogsŒ v¾ret utilfreds med min egen pŒkl¾dning, i al fald syede jeg for f¿rste gang selv en kjole. Meget enkelt i et                

smukt ternet bomuldsstof i flere farver. Den blev heldigvis sŒ vellykket, at jeg fortsatte og i Œrenes l¿b havde megen forn¿jelse af at sy selv.

 

Text Box: MinnaText Box: HansHans lignede Morfar med meget store blŒ ¿jne og et t¾t , lokket hŒr , som jeg ikke var langt fra at misunde ham, Hvad skal en dreng med en sŒdan fordel? Vi sŒ ikke meget til ham, fritiden tilbragte han med sin ven B¿rge Melchiorsen pŒ Galgebakken, hvor de spillede fodbold.

Text Box: Grethe Da Grethe var mindre, havde hun haft nogle m¾rkelige anfald. Hvis et eller andet var gŒet hende imod, kunne hun smide sig ned pŒ gulvet og Óg¿re sig vanskeligÓ. (Jeg kan ikke lade v¾re med at sammenligne dem med Mettes epilepsi agtige anfald) De forskr¾kkede mor sŒ meget, at det blev forbudt at drille hende , sŒ hun kunne te sig, som hun ville, uden at fŒ svar pŒ tiltale. Naturligvis var det s¾rlig morsomt at lade det gŒ ud over mig: den store, sŒ det gjorde hun. At det blev ved gennem Œrene, kan jeg takke mig selv for, om jeg var for fejg eller for skikkelig, ved jeg ikke. Grethe fik jo  ikke noget nemt liv, men her de sidste Œr i rhus havde  hun en god tid  Hun var  s¿d og sjov, meget popul¾r, ogsŒ blandt de voksne. O.K. kunne slet ikke stŒ for hedes rappe replik.  Hun kom ofte hos lektor og forfatter Olaf Hansens, som boede i nabolaget. Der blev blandt andet spillet dukketeater, hvad hun dog ikke fors¿gte at indf¿re pŒ hjemmebane. Af udseende var hun en lang ranglet t¿s, sŒ mager at hun blev sat pŒ en fl¿dekur, et par lange daskende fletninger, og helt dominerende et par spillende gr¿nlige ¿jne.

Text Box: Mondrupfamilien, 1920 Else var den lille, efter  s¿skendenes mening lidt fork¾lede eftern¿ler. Grethe kaldte hende mors ChokoladefŒr, Sukkerlam var ligesom ikke st¾rkt nok. Det n¾re forhold mellem hende og Grethe h¿rer en anden tid til. Jeg husker hende som en fornuftig, lidt forsigtig pige, der ikke gav sig af med noget sŒ farligt som hunde, eller sŒ koldt som et vesterhavsbad.

S¾dvanligvis kom vi ret godt ud af det med hinanden, jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har v¾ret oppe at slŒs, men selvf¿lgelig var vi ikke altid enige. Loyale, men kyssen og krammen, som man kan se mellem s¿skende, var der ikke tale om. Jeg tror heller aldrig, jeg har set vores for¾ldre kysse hinanden. Det er muligt, at man var mere bluf¾rdig dengang, end man er idag, at man viste sine f¿lelser mindre. De var meget forskellige af gemyt, bestemt ikke altid enige om b¿rnenes opdragelse, hvad man ikke kunne undgŒ at m¾rke, men det kom aldrig til udtryk. Vi kunne godt spare os for at plage.  Det var ut¾nkeligt, at en af dem skulle omst¿de den andens afg¿relse.

 

 

 

 

 

 


VestrupgŒrdText Box: I VestrupgŒrds have : Karls Skov, Sandholdt,Far, Mor ...  

 

VestrupgŒrd var og blev det faste punkt i vores sommer-tilv¾relse. AneDorte med sin lysegule ¾llingeflok eller for enden af et overdŒdigt kagebord pŒ den nyslŒede gr¾spl¾ne stŒr klart for mit indre ¿je. Hendes mand var d¿d, vistnok f¿r den yngste s¿ns f¿dsel, og hun havde med myndig hŒnd f¿rt den store bedrift videre, v¾ret den f¿rste pŒ egnen til at k¿be en mejet¾rsker og bygge k¿relade. Men ogsŒ med k¾rlig omsorg. Den lille ÓhjoredrengÓ (hyrdedreng)  sparede hun for folkestuens hŒrde tone ved at bestemme at han skulle spise med hende i k¿kkenet. Han forgudede hende og var stolt som en pave, nŒr han senere som kusk k¿rte hende pŒ bes¿g i den lukkede vogn .( At det en m¿rk aften lykkedes ham pŒ vej til Lien at k¿re den op i  en klit, sŒ den v¾ltede, hviskedes der kun om i krogene). En anden kom efter et langt liv pŒ Vestrup pŒ plejehjem i Hune, han skal efter sigende have sagt:Ó Her er fint, jeg kan se hjem.Ó

Hun havde fire b¿rn, som alle var ¾ldre end jeg. Georg, den ¾ldste, blev jurist, sagf¿rer i lborg og boede i en Œrr¾kke i en st¿rre villa i Hasseriis, om sommeren pŒ Vestruplund, en ejendom som nok var frasolgt fra VestrupgŒrd, og som ligger  nogle fŒ metre fra haven. Han var gift med Karen af en velhavende K¿benhavnerfamilie og havde tre d¿tre, hvoraf den yngste d¿de som barn. Den ¾ldste,Ytte, havde jeg som elev pŒ Kathedralskolen, men har ikke senere haft nogen forbindelse med hende. Marianne blev uddannet som maler pŒ Akademiet. Kr¾sten Iversen sagde, at hun havde talent, men hun havde mange jern i ilden og gjorde ikke noget rigtigt ved det. Hun giftede sig med en tandl¾ge i K¿benhavn men bor nu hele Œret pŒ M¿llegŒrden., som hun fik ved Chresten Renb¾ks d¿d efter en ubehagelig arvesag, som ingen bryder sig om at snakke om.

 I nogle Œr holdt Georg en r¾kke m¿der i sin lade med foredrag for sognets beboere bŒde om moderne landbrug og moderne litteratur. Jeg husker kun B¿nnelykke, men der var flere. I al fald n¿d alle Karens overdŒdige kaffebord.


I mine lborgdage var de meget g¾stfrie, inviterede mig ogsŒ pŒ Week-end ophold pŒ Lunden. Det var meget sp¾ndende  at se egnen i vintervejr, og de var meget hyggelige og opm¾rksomme v¾rter.

Text Box: VestrupgŒrd: Niels Rendbeck, Karen Fahn¿e,S¿ster, Minna, Grethe,+?Georgs bror Chresten var landmand, i min tid ikke hjemme men bestyrer eller forpagter pŒ st¿rre gŒrde, En overgang ogsŒ som kompagnon til prins Erik, hvis bes¿g pŒ VestrupgŒrd huskes pŒ grund af den mislykkede middag. Fruen plejede at l¾gge de ting frem, der skulle bruges af kokkepigen, men havde i dagens almindelige forvirring stillet hele ®ggekurven pŒ K¿kkenbordet. Hvor langt Jomfruen nŒede med fabrikationen fort¾ller min version af historien ikke, men der er ingen tvivl om, at et kongeligt bes¿g har sat gŒrden pŒ den anden ende. Det var med vekslende held at Chresten drev sine ejendomme. Han sluttede med at erhverve M¿llegŒrden, som han mŒtte forlade pŒ grund af et svigtende helbred. Den f¿r sŒ muntre selskabsmand kunne til sidst slet ingenting, end ikke gŒ, men takket v¾re Annas aldrig svigtende omsorg kom han til at ende sine dage som g¾st pŒ VestrupgŒrd.

 

 

Den yngste bror, Niels var i en menneskealder den, der stod for  gŒrdens drift. Han var meget forskellig fra sine br¿dre, meget stilf¾rdig og beskeden, efter sigende en fin violinspiller. Hvis han havde nogen k¾rester, viste de sig i al fald ikke, nŒr vi var der. En overgang kom han meget sammen med Grethe, men det blev ikke til noget alvorligere, f¿rst efter den gamle frues d¿d giftede han sig med Anna, der pŒ det tidspunkt var husbesyrerinde hos dem. Hun stammede fra en gŒrd i Thy, var som skabt for jobbet og blev meget popul¾r i hele familien  (Mondrup--Bjerg.) Hun og hendes bror, der boede i Br¿nderslev, kom meget ofte pŒ visit om s¿ndagen hos Else, da hun var blevet svag og n¾sten blind. En nev¿ drriver nu VestrupgŒrd sammen med sit eget brug i ¯strup, Deres  jorder st¿der sammen, De har alle v¾ret hj¾lpsomme og s¿de imod mig  i denne sommer (1999), hvor jeg trods alle gebr¾kligheder havde vovet mig til Andebakken.

    Den eneste pige i flokken var S¿ster. Jeg ved ikke hvad hun egentlig hed, men faktisk var hun som en stores¿ster for mig, meget af et forbillede . Charmerende og strŒlende v¾rtinde, en glimrendde fort¾ller en virkelig dygtig husmor og f¿rst og sidst en trofast ven. Hendes d¿d ramte mig hŒrdt. 

Axel, som hun havde levet i et lykkeligt ¾gte skab med siden sin ungdom ,fik nogle hyggelige Œr, takket v¾re Per Iversen og hans kone Anna, der tog sig k¾rligt af ham, ogsŒ da han blev svag og hj¾lpel¿s.

 OgsŒ f¿r S¿sters d¿d havde  Per boet hos dem som deres  s¿n, oprindelig introduceret som elev hos Axel af f¾lles bekendte.    Hans for¾ldre var skilt, moderen en velhavende syrisk dame, faderen udlandsdansker med nogen tilknytning til Holland. De havde sat ham i en dansk kostskole og han ville nu v¾re maler. Efter kort tids forl¿b blev han optaget pŒ kademiet som elev hos Kresten Iversen

Anna (ikke at forveksle med Anna pŒ VestrupgŒrd) stammede fra Skagenkanten og talte et uforfalsket vendelbomŒl. Hun havde helt overtaget husf¿relsen under S¿sters sygdom og fŒet en meget famili¾r stilling, der senere f¿rte til ®gteskabet  med Per.


 

K¿benhavn - Gymnasiet.

Flytningen til K¿benhavn blev pŒ mange mŒder en revolution.  Ikke bare en ny by men ogsŒ en anderledes bolig, en anderledes skole og ingen af de gamle venner.

Det var jo godt nok at blive forfremmet, at blive post- og telegrafv¾senets generaldirekt¿r. Men ak og ve! Det nye embede indebar ingen tjenestebolig, og boligmarkedet var sŒ stramt som nogensinde. Der var jo ingen mulighed for at efterlade familien i den gamle tje nestebolig i rhus til der blev fundet een i K¿benhavn, sŒ far mŒtte tage mod tilbudet om at fŒ overladt nogle tilf¾ldige kontorlokaler i postv¾senets hovedbygning i Tietgensgade for at fŒ tag over hovedet.

Det blev ikke til nogen egentlig lejlighed. To store stuer i tilknytning til fars kontor pŒ 1.sal  og pŒ kvisten en r¾kke rum, hvor der var mulighed for at indrette et meget stort k¿kken og et udm¾rket badev¾relse. De lŒ ikke engang direkte ovenover men var adskilt med en lang gang og to d¿re, der var lŒst efter kontortid. Det blev til seks v¾relser af forskellig st¿rrelse (med forh¿jninger i nogle af dem for at komme op til mansardens vinduer )og tre-fire trappetrin midt i for at bringe rummene i samme niveau. Det blev selvf¿lgelig til at vi levede ovenpŒ og kun brugte stuerne efter middagen, og nŒr der var g¾ster. Der var masser af plads, og sŒ var det jo midlertidigt. At det skulle komme  til at vare 3-4 Œr, regnede ingen med.

Personlig var jeg bare henrykt over at fŒ et helt stort v¾relse for mig selv og, som en overraskelse, med nye hvidmalede m¿bler. En sofa lavet efter bedstefars slagb¾nk, to  stole, en bogreol og et lille ovalt bord. Foruden den indbyggede seng pŒ siden af forh¿jningen

Far og mor delte et stort godt sovev¾relse og beholdt de gamle maghonie m¿bler fra deres f¿rste lejlighed med dobbeltseng og toiletbord efter god gammel skik. Men  ved siden af spisestuen fik mor sin private lillestue, som dog ikke var mere privat end at vi alle drak the der, nŒr vi kom hjem fra skole og hun havde afsluttet sine indk¿b. Der mŒ nok have v¾ret lidt tilf¾ldigt m¿bleret. Herrev¾relsets og dagligstuens m¿bler, ogsŒ de gamle maghoniem¿bler, som far havde k¿bt i benrŒ, var anbragt i stuerne pŒ f¿rste sal, hvortil der blev blev k¿bt to store  "¾gte" t¾pper. Det ene har jeg endnu, mens det andet, som heller ikke var s¾rlig k¿nt, blev solgt, da far d¿de. Mors silkebetrukne "Rokoko" m¿bler, som Else senere fik, blev f¿rst anskaffet til Hellerup lejligheden.

Text Box: SpisestuenSpisestuens  m¿bler var efter min menig meget p¾nere end dem, de blev skiftet ud med. Men de var ganske lette og fyldte ikke meget i det store rum, sŒ mine for¾ldre lod sig friste til, af nogle bekendte, at k¿be nogle meget masive, udskŒrne egetr¾s m¿bler, som sŒdan set pŒssede bedre. Det var fint snedkerarbejde. At de var tunge og klodsede., fandt jeg f¿rst ud af meget senere.

Anna (ÓPeterÓ), der selvf¿lgelig var flyttet med, fik et stort v¾relse til sine egne ting ved siden af anretterv¾relset, mens stuepigen blev indlogeret i et mindre rum i den anden ende af lejligheden. Jeg ved ikke, om der var andre end de to damer, der t¾nkte pŒ de enorme afstande, der blev overalt. Det vanvittige i hver aften klokken 9. at sl¾be en m¾gtig anretning nedad trapper og henad lange gange for at servere the for far, mor og de to store. Det var i al fald ikke mig.

 

Skoleskift.

 

"Hvilke skoler skal jeg sende mine b¿rn i?" spurgte far sin ven J¿rgen Bergs¿e. "Ja for drengens vedkommende er det meget nemt: Metropolitanskolen. Den er ligefrem forpligtet til at modtage forflyttede embesm¾nds s¿nner." Om den nu ogsŒ var den bedste, kom ikke pŒ tale, det gik man bare ud fra. "For pigerne er der jo Fr¿ken Zahles, men den er nok for snobbet. Jeg tror din efterf¿lgers datter, Erna Broge, gik pŒ Karen Kj¾rs, sŒ mon ikke det var noget. Der mŒ jo v¾re en plads ledig i gymnasiet og der er ogsŒ underskole, sŒ de kan komme pŒ samme skole alle tre.Ó

For Hans vedkommende tror jeg ikke, det bet¿d noget. at der ikke var nogen piger. Det kom der for¿vrigt, jeg tror Œret efter, da han var i 1.g. Drengene var sure og n¾rmest uvenlige overfor Olga, men stemningen skiftede det f¿lgende Œr, da der kom en k¿n og smart pige i den ny 1.g. Hun blev uhyre popui¾r, for ikke at sige tilbedt og fork¾let.

Jeg ankom til Karen Kj¾rs skole i Gartnergade med mit melllemskoleeksamens bevis og blev meget forbavset over at blive sendt op pŒ 3.sal til en pr¿ve. Det viste sig at blive en samtale over en Blicher tekst med en meget sympatisk ¾ldre danskl¾rer. Vi snakkede om l¿st og fast, meget hyggeligt, sŒ da han sagde Tak! hoppede jeg muntert ned ad trappen. Da jeg var nŒet ned, l¿d en myndig stemme oppe fra. "Kom herop!"  Det gjorde jeg selvf¿lgelig, omend i mere moderat tempo, og blev modtaget med et: "SŒdan gŒr en ung dame ikke ned ad en trappeÓ. Det viste sig, at der var adskillige ting, som en ung dame ikke gjorde, som f.ex. at   over gaden uden hat og handsker, hvis man skulle lŒne k¿bmandens telefon for at ringe hjem, -den eneste lovlige grund man kunne have til at forlade skolens enem¾rker mellem 8 og 2.  I forhuset, gymnasiets hjemsted, var der en permanent vagt,  men hvis man var meget fr¾k, var der en mulighed for at komme i kontakt med omverdenen, in casu bageren, via et k¾ldervindue ud til Gartnergade. SŒ dristig var jeg aldrig, men beundrede de mere foretagsomme og spiste gerne med af byttet.

Jeg havde v¾ret lidt nerv¿s ved udsigten til som en fremmed at komme ind i en klasse, der havde gŒet sammen fra 1. klasse, men det viste sig, at flere havde en fortid i det kommunale skolev¾sen, og at den oprindelige kerne var meget Œben og tog venligt imod de nye. Skellet kom n¾rmere til at gŒ mellem matematikerne og de sproglige, som jo ikke l¾ste alle fag sammen.

Text Box: Erna Broge Erna Broges gamle klassekam-merater, Vibeke Marcussen og Ella Durloe, tog sig p¾nt af mig, og Œret efter kom Erna tilbage, da hendes far pludselig d¿de. Vi fire sad sammen og holdt sammen pŒ skolen, men kom ikke meget i hinandens hjem, boede ogsŒ i hver sin ende af byen. se Ki¿rboe og Agnete Ellebye kom jeg nok s¾rlig sammen med,. efter vi var begyndt pŒ universitetet.

L¾rerne var jeg stort set meget tilfreds med, det morede mig simpelthen at l¾re, men de nye fag var selvf¿lgelig de mest sp¾ndende. Skolen var en gammel pigeskole, som f¿rst nu var ved at blive overtaget af staten, og k¿rte efter den gamle opskrift med en 10. Klasse, en sŒkaldt hvileklasse. De unge damer mŒtte ikke overanstrenges, sŒ de mŒtte have et extra Œr for at komme pŒ h¿jde med drengene. Pigerne i min klasse var gennemgŒende et Œr ¾ldre end jeg, uden at det syntes at g¿re nogen st¿rre forskel. Men de havde allerede l¾st fransk i to Œr! Det mŒtte der jo g¿res noget ved og det blev straks arrangeret at jeg deltog i fransktimerne, men ved siden af fik jeg tre gange om ugen extrahj¾p efter skoletid hos en udgŒet elev, der ganske vist ingen s¾rlig uddannelse havde, men som havde det store fortrin at bo lige om hj¿rnet. Det varede et par mŒneder,  blev jeg erkl¾ret pŒ niveau med klassen, hvad enten det skyldtes hendes evner og min iver eller mŒske min mors ulyst til en extra udgift. Hvorom alting er, sŒ gik det da nogenlunde, selvom  klassen blev undervist af diverse vikarer, et par p¾ne ¾ldre damer, der mŒske godt kunne fransk, men som ikke havde s¾rlige  evner til at v¾kke interesse for faget. Den havde jeg og desuden en far, der godt ville hj¾lpe, hvis det kneb. EfterhŒnden havde jeg dŒrligt nok tid til hans indsats, han var for grundig. PŒ et lidt senere tidspunkt havde jeg stort udbytte af at v¾re "sleeping partner" i fars fransktimer med en indf¿dt l¾rerinde.

Den af l¾rerne, jeg satte st¿rst pris pŒ, var lektor N¿rballe, der underviste i Engelsk. Det var ikke sŒdan, at vi blev s¾rlig dygtige, tv¾rtimod. En vikar, som vi havde et par mŒneder, syntes, at vi var helt umulige, og de f¿rste opgaver, jeg afleverede pŒ universitetet havde, da de var rettede, en f¾l lighed med Stockholms blodbad. Men hele Œnden i hans undervisning var alverdens r¿de rettelser v¾rd. Han var en helt igenem musisk person, med en solid viden pŒ mange forskellige felter. De v¾gtige tekster, han havde valgt, brugte han,ved sammenligninger med  andre kunstgrene, til at bringe sammenh¾nge i tid og rum. Jeg er ham umŒdelig taknemlig.

Danskl¾reren var ogsŒ bŒde velbegavet og venlig, men nok ikke sŒ alsidigt orienteret. Historiel¾reren fru Eriksen var en ret strix dame, hun havde sine egne meninger og br¿d sig ikke om diskussioner. Jeg husker hendes spotske mine, da vi var nŒet til samtidens Danmark og den moderne kunst. ÒStudie i r¿dt. H¿nsemotiv!Ó SŒ var der sagt, hvad der var at sige om hele det moderne gennembrud omkring f¿rste verdenskrig. Jeg t¾nker ofte pŒ hende , nŒr jeg gŒr forbi den studie til billedet, som Scharff senere for¾rede mig. Vi forfulgte ikke temaer, men l¾ste om lande mere end perioder, med masser af navne og Œrstal, bestemt ikke min st¾rke side, men jeg fik fine karakterer, vandt endog en k¾mpe Bismarcksklump, der engang var udlovet i pr¾mie, fordi jeg havde lavet mig en oversigt med en r¾kke kolonner, hvor begivenhederne var indtegnede, sŒ samtidige kom til at stŒ  i h¿jde med hinanden.

.Vi havde hende ogsŒ i oldtidskundskab. Olympia og Antigone kan vist ikke ¿del¾gges, og selv den  bedste analyse vil ikke kunne overgŒ selve oplevelsen. Det f¿rste m¿de med antikken. "Oh! s¿ster min Ismene, os har f¾lles sorg forenet".

En anden nyhed var naturfag. Det d¾kkede Geologi, Biologi og Kemi, jeg husker ikke i hvilken orden. Det mest sp¾ndende var Geologien, det optog mig meget, efter mors mening for meget. "Skal du vende hver sten?" nŒr jeg pŒ s¿ndagsturen  blev for l¾nge ude i en mark, mens der blev spist frokost ved vejkanten. Vores l¾rer, Sofie Petersen var en kendt figur i samtidens presse. Hun deltog i forskellige ekspeditioner til fjerne steder, skrev artikler og holdt foredrag. Danmarks Sofie. Hun sŒ farligt ud i t¿jet. Den samme grove nederdel og lange vindjakke  af ubestemmelig kul¿r, Œret rundt. Man sagde, hun holdt mus i lommerne. Det kunne godt v¾re sandt, det var i al fald ikke renseriet, der forstyrrede idylen. Jeg har dog kun set een enkelt skruptudse, der var helt stiv, da den blev halet op af lommen. Hun var bŒde elsket og hadet, jeg kunne nu godt lide hende og hendes ligefremme facon. Som den eneste af l¾rerne inviterede hun hele klassen til the hjemme hos sig selv i en smukt m¿bleret lejlighed oven over Mineralogisk Museum, hvor hun formodentlig havde en eller anden stilling. Jeg syntes, det var en god ide, som jeg efterlignede, da jeg selv blev l¾rer.

Den af l¾rerne, som jeg br¿d mig mindst om var latinl¾reren Laurids H¿egh. Ikke pŒ grund af hans undervisning, den var vist hverken v¾rre eller bedre end andres, men dels var der noget friskfyragtigt ved hans v¾sen, som virkede falsk og sŒ var han simpelthen ond mod de svage elever. ÓNu har ogsŒ Inger Marie forstŒet det. SŒ kan vi godt gŒ videre." Idag kan jeg ikke forstŒ, hvorfor ingen gjorde opr¿r.


PŒ et enkelt punkt var skolen pŒ forkant med udviklingen. Der blev arangeret klassebes¿g pŒ forskellige institutioner. Blandt andet en geologitur til Kullen  med et bes¿g i en jernmine i n¾rheden.Jeg har endnu i kroppen den modbydelige fornemmelse af at v¾re sp¾rret inde og mŒske blive k¿rt over af det lille grubetog, der k¿rte sŒ forbandet n¾r ved v¾ggen. Hvor mŒtte det v¾re r¾dselsfuldt at arbejde en hel dag dernede

En anden tur  var et bes¿g pŒ en chocoladefabrik. Et stort lyst lokale men fyldt af en s¿dlig lugt og larmen af to r¾kker hakkende maskiner, betjent af ligesŒ mange ganske unge piger. To, mŒske tre bev¾gelser med h¾nder og f¿dder, igen og igen. Hvordan skulle man holde til 8 timer uden at blive vanvittig? MŒske var det fordi det var vore  j¾vnalrende, der lagde ryg til foretagendet, at det gjorde sŒ st¾rkt indtryk. Om ikke f¿r sŒ her forstod jeg, hvor priviligerede vi var, selvom man i dagligdagen let kom til at opfatte tingene som selvf¿lgeligheder.

 

Af mine for¾ldres venners b¿rn var Tante Hennys to piger: Kylle og S¿ster, de eneste, som jeg kom til at knytte mig n¾rmere til. I begyndelsen var det nok egentlig Tante Henny, der tiltrak mig. Jeg beundrede hende meget, fandt hos hende nogle af de egenskaber, som jeg syntes, min mor manglede. En forstŒelse af den naturlige forskel mellem generationerne, der banede vej for en fortrolighed, en Œbenhed, som jeg savnede pŒ hjemmebane. Pigerne var nogle Œr ¾ldre end jeg, efterhŒnden kom vi mere pŒ b¿lgel¾ngde og blev meget gode venner, et venskab, der varede hele livet. Kylle giftede sig tidligt med en ung l¿jtnant: Per von Jessen, som knyttede sig meget til min far. Deres omgangskreds bragte nye folk pŒ banen, blandt andre den f¿rste unge mand, der gjorde seri¿se tiln¾rmelser. Jeg var absolut uinteresseret, sŒ den sag sluttede, f¿r den var begyndt.

Tholls b¿rn var ogsŒ ¾ldre end jeg, i og for sig ligegyldigt, fordi jeg ikke br¿d mig om dem. Datteren syntes jeg var for dum, s¿nnen en flabet sk¿rtej¾ger, som jeg var alt for umoden til at flirte med.

Larsens to d¿tre, som jeg beundrede, var altfor gamle til at .interessere sig for en s¿lle skolepige , ligesom  Bergs¿es to h¿jtbegavede d¿tre: Kirsten og Ulla, senere gift Kampmann.

Vores for¾ldre tog sig meget af os. Om s¿ndagen blev der arrangeret udflugter. PŒ den tid mŒtte tjenestebilerne ogsŒ bruges privat(et plaster pŒ de lave l¿nninger) og det benyttede far sŒ til at vise os byens n¾rmere omrŒder, som vi jo intet kendte til. Et par gange k¿rte vi helt til Sor¿, hvor en ven af familien var pr¾st i Slaglille .Jeg var meget imponeret af pr¾stegŒrden og den m¾gtige have, mindre af s¿nnen ge. som studerede teologi. Han var ¿jensynlig mere interesseret i mig, inviterede mig senere til bal pŒ Regensen, og skrev lange breve til mig, da han studerede i Strassbourg. Det blev ved det, da jeg ikke orkede at besvare dem. Var endnu ikke nŒet til at interessere mig for filosofi.

 

Vognen, Far fik, var betydelig bedre end den s¿nderjyske, bade af tilstand  og af udseende. En stor, tung amerikaner. Dog stadig en Œben vogn hvor pasagerene mŒtte if¿res et s¾rligt udstyr, selv om  der var anbragt en m¾gtig pelsforet k¿repose til dem pŒ bags¾det. Tykke fodlange kapper, briller og vajende sl¿r. Det var selvf¿lgelig helt n¿dvendigt, nŒr vidunderet kunne komme op pŒ 6o km. i timen. En almindelig Ford nŒede i almindelighed ikke over de 3o.

Den f¿rste chaufeur var en smart fartglad fyr, som kun fik en kort funktionstid, officielt fordi han havde k¿rt for hurtigt, men der blev hvisket om, at han en nat havde "lŒnt" vognen og, hvad v¾rre var, havde parkeret den i bet¾nkelig n¾rhed af en kendt natklub.

Den senere Renneberg blev n¾sten medlem af familien. Han deltog naturligvis i vores s¿ndags-kaffe i vejgr¿ften og fik i lange tider sin Napoleonskage hver gang. Vi troede det var hans favorit, og der blev altid s¿rget for, at der sŒvidt muligt altid var et eksemplar af slagsen, indtil det blev opdaget, at han havde taget den f¿rste, fordi han mente, at den var der da ingen, der br¿d sig om. Jeg kan ikke huske, hvordan sandheden kom for en dag, men mindes tit episdoden som et billede pŒ det gode forhold og den hyggelige atmosf¾re

Enkelte udflugter var gengangere. En tur ad de smŒ veje rundt om Birker¿d, Bloustr¿d, Hiller¿d mellem de blomstrende frugttr¾er pŒ forŒrets f¿rste solskins-s¿ndag. PŒ Sct.Hans aften, ad strandvejen til Helsing¿r med sŒvel blussende som rygende  bŒl  op langs kysten, en vidunderlig oplevelse i de f¿rste Œr, dengang aftenen ikke som nu, altid ender i et uoverskueligt trafikkaos.

Gymnasietiden sluttede med en rimelig god eksamen og den traditionelle tur rundt om hesten. Vi var ikke flere, end vi kunne rummes i een Charabanc. Heldigvis var vi enige om kun at bes¿ge nogle enkelte familier pŒ vejen til Skodsborg, hvor der var ordnet en spisning for klassen med efterf¿lgende f¾lles bal for alle skoler.

 

Jeg husker kun, at jeg ikke morede mig s¾rlig meget. Jeg kendte ingen af drengene og fandt ingen eventyrprins blandt de tilf¾ldige dansepartnere, der nok var lige sŒ lidt interesserende i mig som jeg i dem.

En efterf¿lgende fodtur var derimod meget vellykket.                 

Kort efter eksamen drog familien som s¾dvanligt afsted til Rylereden, og inden l¾nge kom Erna, Ella og Vibeke for at tilbringe et par dage, inden vi pŒbegyndte den planlagte jyllandstur. Selvom det jo var en fodtur, var der ingen, der satte sig imod, da far tilb¿d, at vi kunne afkorte den f¿rste etape  ved at k¿re med bilen sydpŒ ad stranden sŒ langt, det kunne lade sig g¿re. PŒ den tid ikke helt til R¿dhus. Vi havde fŒet nattelogi hos dr.Fredericia, der havde hus pŒ Slettestrand, sŒ vi vinkede farvel til far og chauff¿ren og begav os videre til fods, dels i vandkanten dels ad redningsstien, der fulgte kystlinjen lidt l¾ngere inde i landet. Det var ikke nogen imponerende afstand, men dog langt nok til at vi var godt tr¾tte, da vi med ¿mme t¾er nŒede frem, sŒ tidligt at vi efter middagen kunne blive k¿rt en tur ind i landet, for den n¾ste dag at trave direkte til Bulbjerg badehotel.

           Erna Broge, Ella Durloo, Minna og Vibeke Marcussen

Det var endnu helt i den klassiske stil med de samme familier, der kom Œr efter Œr, men de havde dog accepteret at huse os for en enkelt nat. Ingen af os havde v¾ret pŒ de kanter, sŒ vi n¿d det pragtfulde landskab  og det overdŒdige aftensbord Vi var pŒ forhŒnd blevet enige om, at vi ville skaffe os en seng hver nat, en madpakke til frokost og et solidt mŒltid, nŒr vi nŒede frem om aftenen. Ikke noget med telt og lejrbŒl, det var nok med at klare de ret lange gŒture, som dog efterhŒnden blev mindre tr¾ttende.

Text Box: Minna og Gregers Fahn¿eRuten var lagt pŒ forhŒnd. Over Limfjorden med f¾rge, ad den gamle oksevej ned gennem Jylland, med afstikkere til Viborg og kalkminerne ved Daubjerg, for senere at dreje ind over Silkeborgs¿erne mod Himmelbjerget, over rhus med bŒden til Mols, tilbage igen for at tage rhusdamperen  til K¿benhavn. Jeg husker ikke mange detaljer. Den uj¾vne redningsvej og de ¿mme t¾er pŒ den f¿rste dag, de vekslende temperaturer ved ned og opgang fra kalkminen og naturligvis den stadige skiften af landskabet omkring os. Men is¾r den venlighed og hj¾lpsomhed, vi m¿dte overalt, og det gode kammeratskab, der hjalp over sŒdan en turs  uundgŒelige genvordigheder.


class=Section11>

 

                           STUDENT og Au-Pair i Frankrig

Tilbage i K¿benhavn stod jeg sŒ som et stort sp¿rgsmŒlstegn. Hvad nu? Valget var frit, en uddannelse men ligemeget hvilken. Jeg havde ikke noget "kald" men lyst til meget forskelligt. MŒske var det dengang, mŒske f¿rst Œret efter, at jeg s¿gte ind pŒ Tandl¾geskolen uden at komme ind.

Med henblik pŒ st¿rrelsen af  det f¾drende tilskud til min pŒkl¾dning meldte jeg mig til et kursus i skr¾dersyning. Det var udm¾rket og resultatet af mine anstrengelser sŒ vellykket, at jeg indtil for fŒ Œr siden har syet det meste af mit t¿j selv.  Frk.Jensen overtog dog de mere indviklede opgaver.

Filosofikum var dengang obligatorisk for alle universitetets fakulteter, sŒ det kunne jeg jo lige sŒ godt gŒ igang med og meldte mig hos Professor Kuhr, der af de tre muligheder gik for at v¾re den morsomste og den der gav de bedste karakterer. Det holdt stik. Jeg morede mig godt nok og fik uden s¾rlig besv¾r et UG uden at f¿lge andre end efterŒrssemestrets forel¾sninger.                               

Mine k¾re for¾ldre indsŒ, at det - med min manglende deltagelse i det daglige husarbejde in mente- nok ville v¾re praktiskt at finde frem til en passende husholdningsskole. I realiteten havde de selvf¿lgelig ret, men en sŒdan ny pigeanstalt var ikke lige min kop the, sŒ hvorfor ikke pr¿ve en aux-pair plads i huset, en mode der lige var dukket op? Hvis jeg sŒ valgte et sted i Frankrig, blev det en mulighed for at rette op pŒ mine franskkundskabers s¿rgelige forfatning. Som sagt sŒ gjort. Familien Ellebyes sl¾gtning Elise Thomsen havde fŒet forbindelse med en fransk maler-familie, der s¿gte to unge piger som en slags husholdningselever til hj¾lp og underholdning pŒ deres landsted i en landsby nord¿st for Paris. Hun ville gerne have mig med, og det blev sŒ aftalt, at vi skulle m¿de op den f¿rste februar pŒ stationen, hvorfra vi ville blive k¿rt til Boullare, hvor familien boede.

Text Box: Lucie ThurwangerHeldigvis kunne det ordnes, sŒ jeg kun beh¿vede at rejse alene til Paris, hvor fars franskl¾rerinde, Lucie Thurwanger hentede mig og fulgte mig til det studenterhjem, hvor hun dengang havde et v¾relse, for et par dage efter at f¿lge mig til banegŒrden og putte mig i det rigtige tog. Resten af rejsen skulle sŒ gŒ af sig selv, for byernes navne blev rŒbt op ved hvert stop, Men jeg mŒ indr¿mme, at jeg var hunder¾d for at mine ringe evner til at opfatte talt fransk ikke ville slŒ til, sŒ jeg ikke kom af i tide.

PŒ den lille landstation var der ikke noget at tage fejl af. En enkel vogn med een hest og en mandsperson, der sŒ ud til at s¿ge sin passager. Jeg forstod ikke meget af, hvad han forklarede men dog nok til at opfatte navnet, Laugee, sŒ jeg entrede op og vi k¿rte en god tur, til han standsede vognen ved en lille d¿r i en stor mur. En grussti f¿rte gennem en stor have til et anseeligt hus i to etager, malet med besynderlige farver i et besynderligt m¿nster.

Det var bare camouflage. Huset havde ligget i krigszonen under verdenskrigen. Elise var kommet dagen f¿r, til et hus hvor alt stod pŒ hovedet. Madame var pŒ sit k¿kkenbord blevet opereret for et eller andet akut maveonde, og en sygeplejerske var installeret. Den halvblinde Monsieur var ude af sig selv, sŒ der var ingen til at tage sig af os. Det gik selvf¿lgelig alligevel, selvom det i ¿jeblikket forekom temmelig kaotisk.

 

Meningen med hele arrangementet var jo, at vi skulle v¾re en slags husholdningselever, sŒ familien mŒtte finde sig i vore sp¾de fors¿g pŒ at lave mad efter en fransk kogebog, med hj¾lp af Gyldendals lille r¿de. Den kone fra landsbyen, der plejede at tage sig af "det grove" benyttede sig af forvirringen til at sige op, men blev dog ved at vaske og stryge, ogsŒ vores t¿j. Rigtig morsomt blev det, da deres datter, for at erstatte sygeplejersken, med sine to smŒ piger kom hjem fra England, hvor hendes mand var ansat.

Text Box: Elise i BoullardI en fransk husholdning med 3-4 retter mad to gange om dagen, giver 7 mennesker en ret imponerende stabel tallerkener at vaske i et bryggers uden varmt vand, og med en god afstand til br¾ndekomfuret i k¿kkenet. Vandet var i det hele taget noget af et problem. Der kom vand ud af hanen, bŒde i bryggerset og i bad og toilet, vel at m¾rke nŒr Monsieur havde pumpet det op i en beholder pŒ loftet af h¿nsehuset i baggŒrden. Drikkevandet bar en ungersvend fra byen i to Lundstr¿mkander morgen og aften op i k¿kkenet fra kilden bag byens vaskebassiner. Det h¾ndte kun een gang, at han svigtede. Det var min k¿kkendag, sŒ det var mig, der mŒtte tage aff¾re. Der var kun Žn udvej: at hente vandet selv, sk¿nt jeg ikke n¿jagtigt vidste hvor det var. SŒ jeg bev¾bnede mig med den ene kande og drog ud i nattem¿rket. Det gik fint med at finde stedet. Men for at nŒ hen til selve kilden gik jeg langs kanten af det ene bassin uden at t¾nke pŒ, at man endnu vaskede pŒ den gammeldags facon med at l¾gge det inds¾bet t¿j pŒ kanten, f¿r man bankede l¿s pŒ det med et br¾dt. Resultatet af mine balance fors¿g var forudsigeligt, Pjask! der lŒ damen i det kolde vand. Gennembl¿dt og rystende af kulde  lykkedes det alligevel at hjembringe det meste af en kande kildevand. Jeg blev modtaget som noget af en helt, blev puttet i seng, og Monsieur serverede en m¾gtig Cognac pŒ sengekanten. At jeg havde optrŒdt som en k¾mpetorsk blev forbigŒet i tavshed.

De mere eller mindre vellykkede fors¿g i kogekunsten blev heller ikke kommenteret; jeg havde indtryk af, at b¿rnene havde fŒet strenge ordrer til ikke at g¿re vr¿vl over maden. Lise kom dog frem med en lille historie om h¿nsene, der skulle have vasket n¾bene omhyggeligt, efter at de havde fors¿gt sig med en af mine lettere brankede frembringelser. Til st¿tte for br¾ndekomfuret havde vi en h¿jbenet primus, der var meget lidt egnet til vores tunge k¿kkent¿j; det lykkedes mig da ogsŒ at v¾lte en pande af, sŒ omeletten havnede pŒ det nyskurede flisegulv, i hel tilstand, sŒ den kunne lempes over pŒ et fad og serveres, som om intet var h¾ndt.

B¿rnene var meget s¿de, og vi havde bŒde gavn og gl¾de af deres tilstedev¾relse. Deres enkle fransk var nemt at forstŒ og efterhŒnden kunne den ¾ldste af dem godt finde ud af at rette os, nŒr vi snakkede sammen pŒ den daglige spadseretur. Vi deltog ogsŒ i hendes time i Fransk. L¾ste og genfortalte en tekst og skrev diktat, som Madame sŒ rettede. Vi havde jo ikke i skolen pr¿vet at skrive fransk, sŒ det var nyttigt at begynde pŒ et beskedent plan.

Livet i landsbyen kunne der skrives en lang historie om.  Egnen havde v¾ret krigszone under f¿rste verdenskrig, vores hus, kaldet "le chateau" bar endnu sin kamouflage-farve fra dengang. Alle havde forladt den, og nyindvandrede ¿st-europ¾ere af forskellig slags havde fŒet arbejde hos den godsejer, der havde k¿bt jorden eller fŒet den som erstatning for anden tabt ejendom, pŒ samme mŒde som min familie havde fŒet deres hus. De havde mistet deres gamle familie ejendom med alt inventar, og hvad der is¾r harmede dem deriblandt en uerstattelig gammel bogsamling, som efter sigende var blevet anvendt som kaminbr¾nde. Disse landarbejdere var hurtigt kommet i g¾ld til stedets eneste k¿bmand, i realiteten godsejeren. De var helt i lommen pŒ ham og mŒtte finde sig i alt. Deres huse var usle r¿nner uden vand og elektricitet, selvom ledningerne til GŒrden gik lige forbi. De fik en minimal l¿n, som for en stor dels vedkommende blev omsat i br¾ndevin, og arbejdede til langt ud pŒ aftenen. OgsŒ b¿rnene arbejdede. NŒr  der skulle luges roer, lukkede man bare skolen. Godsejeren var formand for skolekommisionen, og alle klager skulle formidles gennem ham. Det var meget enkelt.

Den eneste, der vovede at s¾tte sig op imod ham, var stedets pr¾st, men han havde jo ikke meget at skulle have sagt uden for kirken. Han demonstrerede ved at n¾gte at flytte kirkens uhr til sommertid. Det var ret latterligt, bidrog bare til at bringe forvirring i alle tidsaftaler

Efter et par mŒneders forl¿b fik jeg bes¿g af min k¾re fader, der meget passende skulle til en eller anden kongres i Paris. Han havde stor succes i familien, som var meget imponerede af hans elegante fransk. Han blev kun en enkelt dag, men tog mig med til Paris, hvor jeg blev installeret pŒ hans hotel. Jeg blev der kun et par dage. Hvad vi bes¿gte af sev¾rdigheder, har jeg lykkeligt glemt, kun husker jeg, at vi sammen med nogle af hans venner var i Moulin Rouge, hvor vi   Mistinguette  danse i sit ber¿mte banan kostume, sammen med Maurice Chevalier. Det var selvf¿lgelig meget imponerende, men jeg var nu n¾sten mere optaget af mit eget kostume end af hendes. Takket v¾re det legemlige arbejde i forening med det dejlige Franskbr¿d og den fede olie havde jeg nemlig taget sŒ meget pŒ, at min eneste selskabskjole ikke havde nogen mulighed for at nŒ sammen i livet. Den gabte flere centimetre. To sikkerhedsnŒle og et flot draperet r¿dt sjal gjorde sin virkning men kr¾vede en permanent opm¾rksomhed. Mine aldrende kavalerer fandt mig meget elegant, de sŒ nok mere pŒ min ungdom end pŒ min kjole.

 

Hjemme i Boullare gik livet sŒ igen sin vante gang. Familien havde ingen omgang med omegnens beboere, og kun en enkelt gang fik vi bes¿g fra Paris. Til geng¾ld blev alle sejl sŒ sat. En m¾gtig lammek¿lle blev sat i ovnen, og der blev t¾ndt op i le petit salon, der ellers til daglig sov sin tornerose s¿vn i et fornemt halvm¿rke, af hensyn til de sarte betr¾k pŒ de originale stilm¿bler, som et barmhjertigt forsyn havde reddet ud af det almindelige kaos. Le grand salon, der officielt tjente til atelier for Monsieur, var hans private omrŒde, og blev heller ikke Œbnet ved denne lejlighed. Men ogsŒ den genstridige kakkelovn i forhallen fik en ekstra skovlfuld af komfurets kul, der bragte en behagelig varme til hele huset, ogsŒ til g¾stev¾rel-serne og toilettet pŒ f¿rste sal. Badev¾relset var der ingen grund til at opvarme, da karret var fyldt med gamle b¿ger.

(Jeg mŒ lige tilf¿je, at Elise og jeg havde vores private toiletrum i tilknytning til vores v¾relser i stueetagen, godt k¿ligt da vi ikke gad fyre i vores f¾lles kamin.)

NŒ, efterhŒnden fik vi da alle feuerne til at marchere og kom igennem dagens mŒltider uden brug af koge- og ordb¿ger, men fars l¿fte om en mŒned i Paris skulle da ikke overh¿res, sŒ da der kunne skaffes en afl¿ser, sagde jeg op. Lucie Thurwanger skaffede mig et v¾relse med kost pŒ sit gamle kollegium og med taknemmelighed sagde jeg farvel til de to fine gamle mennesker, der efterhŒnden var blevet mine venner.

 

Jeg havde endnu ikke bestemt mig for at l¾se fransk, men s¿gt ind pŒ Tandl¾geh¿jskolen, hvor jeg ikke blev optaget til trods for Nina Bangs anbefaling. (Hvordan det var gŒet til, og hvorfor hun havde gjort det, forbliver en gŒde. En analyse af optagelsesprocedurer, som Grethes hold foretog, viser rigtigheden af hendes indsats. Far kendte hende og kan have fortalt om mit kandidatur, men at han skulle have bedt hende anbefale mig forekommer aldeles usandsynligt.) Da der skulle antages lige mange mandlige og kvindelige ans¿gere, var pigernes point-tal steget langt over mit meget p¾ne gennemsnit.

I Paris t¾nkte jeg slet ikke pŒ at s¿ge Universitet der, men blot at finde et kursus til en fornuftig anvendelse af min ene mŒned. Alliance FrancaiseÕs. Det viste sig at v¾re netop hvad jeg havde brug for. Forel¾sningerne var udm¾rkede, navnlig kunsthistoriel¾reren  var bŒde bel¾rende og underholdende. Bredere og forn¿jeligere end den stive og h¿jtidelige Professor Becket. som jeg havde fors¿gt mig hos i K¿benhavn.  Eleverne var af alle nationer og mange aldre.   De tre-fire skandinaviske piger fandt hurtigt  sammen. Det var selvf¿lgelig ikke s¾rlig  l¾rerigt sproglig set, men  meget praktisk, nŒr der skulle arrangeres udflugter. sŒ turde vi godt for eksempel tage med nogle arabere til Versaille. De mandlige elever omgikkes vi meget forsigtigt, drak en kop kaffe eller en drink med dem pŒ en cafe terrasse, men jeg tror ingen af os vovede at gŒ ud og danse med dem om aftenen Min s¾rlige ven J¾gerhorn,  en finsk musiker, ville meget gerne spille for mig  hjemme, hvor han boede, men det turde jeg skam ikke, sŒ vi indskr¾nkede os til at bese Notre Dame og Clunymus¾et.

Mit collegium, La Maison des LycŽennes,  husede ogsŒ gymnasie elever, sŒ ordensreglerne var meget stramme. Hvis man ville forlade huset efter middagen, mŒtte man notere sit frav¾r med angivelse af navn og adressen pŒ ens opholdssted, man kunne sŒ komme ind til kl.24, derefter sov portneren. Mere avancerede studenter havde dog fundet en udvej, simpelthen at vente indtil kl.8, sŒ var portneren vŒgen igen og porten Œben.    

   Naturligvis var det forbudt at modtage mandlige g¾ster pŒ sit v¾relse. Det mŒtte ske i en dertil indrettet salon, et lille trist og ¿de rum ved siden af spisestuen. Her mŒtte jeg sŒ tage imod Hans og Tage Philipsen, da de var pŒ cycletur i Frankrig. Bagefter gik vi selvf¿lgelig ud og dansede Charleston i en af de talrige studenter cafeer i kvarteret. Lidt mere larmende og proppet med mennesker end hjemme, men ikke meget anderledes. Et egentligt ¾gte fransk studenter milj¿ havde jeg ikke mulighed for at stifte bekendtskab med.

Kollegiets beliggenhed kunne ikke v¾re bedre. Lige bag Pantheon og det store Bibliotheque Genevieve, fŒ minutter fra La Sorbonne og til den anden side den folkerige Rue Mouftarde, hvor de h¿jtrŒbende s¾lgere overd¿vede hinanden i fantasirige tilbud. "Deux francs pour vos yeux bleus." Jeg ville meget gerne v¾re blevet, men forstod godt, at vi var fire s¿skende, som alle skulle have en uddannelse, selvom jeg nok ikke gjorde mig klart, hvad det bet¿d pŒ dette tidspunktÑf¿r opfindelsen af S.U.

SŒ jeg k¿bte mig en enorm stor kuffert og bestilte plads pŒ rutebŒden fra Dunkerque til Esbjerg; dengang den foretrukne rute, nŒr man skulle fra Frankrig til Danmark. Turen gik fint, med toget op gennem det frodige normanniske landskab: store flade marker afbrudt af ¾blelunde og gennemskŒret af stille tr¾kantede vandl¿b. Vejret var godt og s¿en rolig, sŒ alt var perfekt, indtil vi nŒede toldkontrollen pŒ Esbjerg havn. Men her tog begivenheder-ne virkelig fart.

En tolder havde ¿jensynlig fattet mistanke til lille mig og min enorme nye kuffert, sŒ den blev t¿mt ud pŒ kajen. Stykke for stykke, ikke den mindste underbuks undgik at blive viftet op i ¿jenh¿jde. En mŒneds uvaskede undert¿j. Jeg var godt sur, og det var tolderen ogsŒ, over ikke at have fundet noget ulovligt, sŒ han pŒlagde mig -helt meningsl¿st- en ret stor afgift af en stor flaske parfume,  som var Œbnet, og som jeg havde brugt af, hvad i sig selv var ¾rgerligt, sŒ meget mere som jeg ikke havde nogen danske penge. Far skulle v¾re der med vognen for at k¿re mig til familien pŒ Rylereden, sŒ dem havde jeg ingen brug for. Heldigvis havde jeg pŒ bŒden m¿dt en af Kates veninder, som lŒnte mig pengene, indtil jeg fandt frem til far, som ganske rigtigt ventede pŒ mig pŒ den anden side af afsp¾rringen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Text Box: Hos I C Christensen,  ego nr 2 fra venstre, IC og far yderst til h¿jreDet viste sig, at han havde en aftale med I.C.Christensen, sŒ uden at g¿re ophold tog vi vejen mod Stadil, hvor han boede. Jeg havde aldrig v¾ret pŒ den egn i landet, sŒ det var sp¾ndende at betragte landskabet, som jo var meget anderledes end her nordenfjords. men endnu mere sp¾ndende at m¿de den gamle venstre-f¿rer, der havde sat skel i Danmarkshistorien. Han var gammel, meget gammel syntes jeg med mine 19 Œr, men imponerende med en naturlig v¾rdighed og en venlig myndighed, der ikke efterlod nogen tvivl om hans f¿rer egenskaber. Jeg lyttede med lange ¿ren til hans og fars samtale, som jeg selvf¿lgelig ikke vovede at deltage i. Hans kone, som var en beskeden, tilbageholdende, gammel dame turde jeg godt snakke vanillekranse med, det var hvad hun takserede mig til.

Fra Stadil gik turen nordpŒ, over Fur til Thisted og videre over Vejlerne langs Limfjorden til Fjerritslev. Vi kendte endnu ikke muligheden af at krydse sig frem til Hune, sŒ det var den lige vej til Blokhus og  videre ad stranden til Rylereden, til den fugtige salte luft, og den timianduftende klit.

 

 

 

Dens  farver forandrer sig, svinger i takt med regnm¾ngden, men den balsamiske duft er man sikker pŒ.

Text Box: Hans         Livet gik sŒ sin vante gang med badning og gŒ ture ad stranden eller ad de smŒ klitstier, som fŒrene har skabt. Vognen, der sammen med chauff¿ren var installeret i Pirupsvarre hos Karl Nielsen, blev sj¾ldent brugt til andet end fars ture til de omliggende postkontorer, hvor vi, som en selvf¿lge, ledsagede ham pŒ bes¿gene hos de forskellige postmestre. Det var ikke nogen inspektion men en meget pŒsk¿nnet visit for at snakke med medarbejderne om dagen og vejen, og udenom papir og paragraffer.

         


STUDIETIDEN

Efter et par ugers tid vendte hele familien sŒ tilbage til K¿benhavn. De smŒ skulle jo i skole og Hans begynde pŒ  Polyteknisk L¾reanstalt. 

                                                                            Jeg begav mig til Studiestr¾de og fandt da ogsŒ frem til Universitetets mere end beskedne kontor i StudiegŒrden, hvor jeg erhvervede et Œrskort til det Humanistiske Fakultet og indskrev mig til Fransk som hovedfag og Engelsk som bifag.

En venlig garderobedame, der passede pŒ de studerendes overt¿j i  hovedbygningens stueetage, viste mig op til laboratoriet pŒ anden sal, hvor en m¾gtig opslagstavle bugnede af tilbud om forel¾sninger i alle fakultetets fag, med angivelse af tid og sted for deres afholdelse. Det eneste. der manglede, var en vejledning. Det s¿rgelige faktum var, at den slet ikke fandtes. Der var simpelthen ingen til at underrette de studerende, om, hvordan de mest praktisk kunne tilrettel¾gge studierne. Nu var mine studier jo pŒ ingen mŒde mŒlrettede, jeg ville bare snuse. Men det havde un¾gtelig v¾ret fikst ikke at begynde med at l¾se oldfransk. Det gjorde jeg, fordi det var den ber¿mte professor Nyrop, der holdt forel¾sningerne, og det var det eneste navn, jeg kendte.

Alt var anderledes end idag. Et studentereksamensbevis var adgangsbillet, til geng¾ld var S.U. endnu ikke opfundet. Alle forel¾sninger og de fleste af de fŒ kurser, der fandtes,  var gratis. Det meste foregik i form af forel¾sninger, hvortil der ikke var knyttet eksaminatorier. Professoren kunne bede en af de ¾ldre studerende om at gennemgŒ teksten i hans sted. Det var frivilligt, med en uges varsel, noget af en ¾re men ogsŒ frygteligt. Flere af mine studiekammerater var meget dygtigere end jeg, sŒ jeg var r¾dsomt nerv¿s de fŒ gange, det h¾ndte mig i mit sidste studieŒr. Man gik til de forel¾sninger, man havde lyst til, men havde meget lidt kontakt med professorerne, f¿r man skulle v¾lge specialet, som skulle v¾re bed¿mt, inden man kunne indstille sig til Eksamen, der blev afholdt i samme termin for bŒde hoved- og bifag. Skriftligt sŒvel som mundtligt. (Barbarisk og meningsl¿st.) Til specialet valgte man selv tema eller periode. mens en l¾rer bestemte den endelige formulering. Besvarelsen afleveredes efter tre uger. Jeg ved ikke hvorfor, der var sŒ kort en frist, mŒske for at begr¾nse de unge menneskers skrivelyst.

.      Disse dystre fremtidsudsigter gav ikke mig nogen hovedpine, jeg havde slet ikke t¾nkt mig at tage nogen eksamen, da jeg begyndte. Livet var dejligt, jeg boede hjemme hos mine for¾ldre pŒ posthuset i Hellerup lige ved stationen, hvor der bare blev s¿rget for alt. Der blev endogsŒ hver den f¿rste udbetalt lommepenge, selvom det var under fars ber¿mte motto: "SŒ lidt som muligt, og med sŒ meget vr¿vl som muligt".  Med skam at melde tror jeg ikke, jeg t¾nkte over, hvor privilegeret jeg var.

Man m¿dte mange mennesker, og jeg fandt hurtigt venner bŒde til forel¾sningerne og i den sagnomspundne frokost stue, hvor man fort¾rede sine medbragte mellemmadder og, nŒr det gik h¿jt, en kop kaffe med et stykke Grundtvigianerkage. Her kom studerende fra alle fakulteter, men det blev selvf¿lgelig is¾r ens fagf¾ller, man sluttede sig til, dem man havde truffet til forel¾sningerne, eller som man var kommet til at sidde sammen med pŒ laboratoriet. Det nuv¾rende system med projekter og gruppe-arbejde var ganske ukendt, sŒ det var f¿rst efterhŒnden, man fandt frem til nogle ligesindede.

Naturligt blev det is¾r blandt franskstuderende, jeg fandt mine venner. EfterhŒnden blev det en lille kreds, der dannede en slags diskussionsklub, der m¿dtes privat om aftenen til the og boller. ¯l og spiritus var der ikke rŒd til. Det h¾ndte da, at vi gik udenom programmet. Et af de mere spektakul¾re var et m¿de i    "Lumskebugten", der var kendt for sit fine sm¿rrebr¿d og sit tvivlsomme klientel. Alle holdt taler og fors¿gte at overd¿ve de tilstedev¾rende repr¾sentanter for Nyhavns lette garde og de muskelst¾rke m¾nd. Jeg mŒ indr¿mme, at jeg ikke husker meget andet end mit fortvivlende fors¿g pŒ at finde havnens offentlige toilet. V¾rtshusets var ¿jensynlig forbeholdt stamg¾sterne.

 

Et m¿de hos Kate var af en meget anden art. Secher og Rostrup havde i dagens anledning forfattet et middelalderligt spil i stil med Pathelin. Det havde hele stilen og delvis sproget, men persongalleriet d¾kkede tydeligt vores daglige omgivelser. Det havde v¾ret et m¾gtigt arbejde at udarbejde det, sŒ det mŒtte fejres. Kates for¾ldre var bortrejst. Jeg tror nok, at de efter hjemkomsten undrede sig over et m¾rkeligt svind i sŒvel Cognac-flasker som cigar-kasse.

L¾rerne havde vi ikke megen  kontakt med ud over forel¾sningerne. Der var to professorer i hvert fag plus en undervisningsassistent. Nyrop var en kendt person, ogsŒ i det bedre borgerskab, han gennemgik det, der dengang var moderne lyrik, og der var et stort till¿b af sŒkaldte hattedamer. Det var ikke lige hans efterf¿lger, Professor Br¿ndahls yndlings publikum, sŒ han indledte med at meddele, at han ville begynde hver forel¾sning med en eksamination. Efter nogle fŒ ugers forl¿b sŒ han sig om i lokalet og sagde: "NŒ, sŒ tror jeg, vi har renset ud."

Jeg fortsatte, men mŒ indr¿mme, at hans sprogfilosofi lŒ pŒ kanten af min formŒen. Jeg tror ikke, han opfattede det. I al fald opfordrede han mig til at deltage i en r¾kke aften forel¾sninger for en mindre kreds. Det var m¾gtig sp¾ndende selvom jeg manglede sprogkundskaber til virkelig at f¿lge med.

Sandfelt var meget mindre fantasifuld, beholdt altid f¿dderne pŒ jorden. Han l¾rte os v¾rdien af pr¾cision og det st¾dige arbejde med en sag. Med sin venlige v¾rdighed stŒr han stadig for mig som noget af et forbillede.

En ¾ldre kvindelig magister Hedvig Olsen, der egentlig var ekspert i Rum¾nsk, kom til at forestŒ nogle ¿velser i oldfransk og dermed i almindelig sproghistorie. Hendes  hj¾lp var af uvurderlig betydning--- for mig i al fald. Hvis de moderne vejledere, der nu modtager de unge, er af samme kvalitet, mŒ det kunne forkorte studietiden med Œr.

Engelsk havde ogsa to professorer, der var lige sŒ forskellige som de franske. Brusendorf var et festligt menneske med et meget bredt interessefelt. NŒr han fik vind i sejlene, lod han sig rive med af sit personlige engagement og lod sig ikke bekymre af,  at det var kommet til at blive en forel¾sning i kunsthistorie. Ligesom i sin tid lektor N¿rballe skabte han en slags helhedsbillede, der fik tingene til at h¾nge sammen. B¿gholms forel¾sninger havde n¾rmest den modsatte virkning. Jeg syntes Brownings digte var ret utilg¾ngelige, men efter hans udl¾gninger absolut uforstŒelige. Bodelsen underviste, f¿r han overtog professoratet, i engelsk administration og historie. Det foregik i et obskurt lokale i Sct. Pederstr¾de klokken 8 morgen, hvad der nok i et vist omfang  bidrog til auditoriets manglende interesse for den- sikkert fagligt korrrekte- men ludkedelige gennemgang.

Kammeraterne bet¿d nok for de fleste mere end l¾rerne. De var alle nye for mig, ingen fra min klasse havde valgt mine fag. se og Agnete var ganske vist begyndt pŒ engelsk, men var hurtigt hoppet af og havde giftet sig tidligt, som sŒ mange piger pŒ min tid. Erna var allerede godt igang med tysk og dansk, sŒ hende m¿dte jeg kun pŒ laboratoriet, hvor de fleste af os  tilbragte dagen. Kate var den eneste, jeg kendte. Jeg havde m¿dt hende hos en f¾lles franskinteresseret ¾ldre dame, der pr¿vede at skabe en slags klub for pigerne i hendes omgangskreds, som for¿vrigt ikke blev til noget. Vi fandt hurtigt hinanden og har holdt sammen siden.                                                

Text Box: CherieText Box: Kate

Text Box: Frode (Buster) og Cherie Den jeg ellers is¾r knyttede mig til i de f¿rste Œr, var Cherie. Hendes mor var fransk og en kendt privatl¾rer. Hun var mildt sagt et despotisk temperament, og de kom meget dŒrligt ud af det med hinanden. Det endte med en latterlig episode, hvor Cherie havde fŒet en masse sennep pŒ sin tallerken, og moderen forlangte, at hun skulle spise det, st¿ttende sit krav med, at det var hende, der betalte  maden, og den skulle ikke smides ud. Faderen var forl¾ngt ude af billedet, sŒ hun tog sit t¿j og gik.

 

Hendes k¾reste, Buster havde velhavende for¾ldre, der s¿rgede for, at de kunne gifte sig og flytte sammen, selvom han ikke var f¾rdiguddannet som ingeni¿r. Mor og hun havde det fint sammen, sŒ hun boede hos os en ugestid ,og vi pyntede bruden og f¾stede sl¿ret, f¿r vi drog af til bryllup i den katholske kirke. Her fik den gode Buster sin sag for. Der var ikke den pinsel i Helvede, som han ikke ville fŒ at smage, hvis han fors¿gte at omvende hende eller undlod at opdrage deres b¿rn i den rette tro.

Text Box: Cherie, Minna og Buster          Buster  havde hurtigt opdaget, at der var gode muligheder for at finde Cherie i Frokoststuen, nŒr klokken n¾rmede sig 12,  sŒ han og hans gode ven Viggo dukkede ofte op der, i stedet for at spise deres madder hjemme  pŒ Polyteknisk L¾reanstalt.

Text Box: Minna, Cherie og Fido Samme Viggo traf man efterhŒnden sŒ ofte i mit k¿lvand, at mine venner gav ham ¿genavnet Fido. Han blev mig en meget trofast ven, og vi var sŒ meget sammen, at man troede. at vi var k¾rester, hvad vi ikke var.  Han kom ofte hjemme, og var ogsŒ et par gange sammen med Buster og Cherie pŒ ferie i Rylereden.

Text Box: Str¿gtur med Fido Text Box: FidoDet var umuligt at overbevise Johannes om, at der aldrig havde v¾ret et sexuelt forhold mellem os, sŒ da han bad mig afbryde forbindelsen med ham, gjorde jeg det --  med virkelig beklagelse. Vi havde haft mange gode oplevelser sammen, og selvom han nok en gang havde hŒbet noget andet, vidste han godt, at det aldrig blev anderledes, sŒ jeg havde ingen bet¾nkeligheder ved at forts¾tte, men det lod sig altsŒ ikke g¿re.

Cherie gik det meget s¿rgeligt, alt tegnede lyst og lykkeligt. Kort tid efter bryllupet fik Buster tilbudt et nyoprettet professorat i Chile. De var der et par Œr, f¿r de fik hjemve og flyttede til FŒborg, hvor han fik en god stilling og et smukt hus, som de var meget lykkelige for. MenÑHun havde ret ofte haft nogle maveanfald, som nu forv¾rredes. Der mŒtte opereres, og selvom alt tegnede vel, overlevede hun ikke. Frode flyttede igen til K¿benhavn, hvor jeg mistede forbindelsen med ham, men hvor Else stadig sŒ ham med mellemrum.

N¾rmest ved et tilf¾lde havde en lille flok af hovedfags-studerende skilt sig ud og sluttet sig sammen  i en forening, en mellemting mellem en moderne projekt-gruppe og en 17- hundredetals salon. Den blev d¿bt "Sct .Come" efter Stiftelsesdagens helgen. Vi m¿dtes om aftenen hos hinanden og diskuterede efter et indl¾g, forfattet af en anden end v¾rten. Serveringen var meget enkel, i regelen the og smurte boller, mŒske en enkelt flaske vin, hvis m¿det fandt sted hos een, der boede hjemme. Det var f¿r S.U. var opfundet og mange af de studerende var ludfattige. Det var meget vanskeligt at skaffe sig  nogen form for arbejde. SŒ sv¾rt, at det ikke var god latin at tage det, hvis man boede hjemme.

 

Den lille flok bestod at 5 piger : Kate, Gudrun Henriques, Emmy Willemoes, Cherie og mig, i slutningen ogsŒ Gerd Schi¿tz. og mandfolkene: Haavard Rostrup, Secker Marcussen, Poul H¿jbye, Fauerholdt, senere sporadisk ogsŒ Nicolet.

Ligesom Kate blev Gudrun en ven for livet . Hun boede hos sine for¾ldre pŒ Bernstorfsvej meget n¾r ved mine, sŒ vi havde gode muligheder for at m¿des ogsŒ udenfor universitetet. Blandt andet fulgtes vi tit ad i toget ind om morgenen.

 

 

 

 

 

 

Text Box: Emmy og Gudrun

 

 

 

 


 

Med Far til England

 

Allerede tidligere havde jeg fŒet mulighed for en tur til England. Far skulle til en stor international post og telegraf kongres i London, og da mor ikke havde lyst til at ledsage ham, fik jeg den chance at komme med. Den f¿rste tid boede jeg pŒ hans dyre hotel lige midt i byen, hvor der var alle muligheder for sightseeing; fem minutter til National Gallery. Derefter flyttede jeg ud i pension hos en engelsk familie, som det danske Studenternes Rejsehj¾lp havde fundet frem til. Det viste sig, at herren i huset havde v¾ret generaldirekt¿r for Postv¾senet i de afrikanske kolonier og nu pyntede sin pension ved at tage mod betalende g¾ster. Det h¾ndte, at vi sŒ ham, men i  almindelighed tilbragte han dagene pŒ golfbanen; hans kone tog sig af alting. Huset var typisk engelsk; k¿kken og havestue i k¾lderen, de ¿vrige rum fordelt over fire etager med et eller to pŒ hver. Jeg havde det ¿verste og l¾rte hurtigt at v¾rds¾tte danske hustyper. Den diminutive have lŒ i kanten af en meget stor gr¾spl¾ne med i midten en tennisbane f¾lles for alle de omliggende huse. Det gav mig lejlighed til at stifte bekendtskab med engelsk h¿flighed, i overmŒl. Jeg var en ussel tennisspiller, hvad der ikke forhindrede vores nabo i at lade mig vinde. Han undervurderede ¿jensynlig mine Œndsevner.

Figure 1

 

Figure 2

 
Der var foruden mig et par andre danske studerende, De var meget venlige, og vi havde meget hyggelige mŒltider sammen, men ellers havde jeg ikke noget med dem at g¿re. Et par fyre, jeg kendte lidt til  hjemmefra, inviterede mig til frokost i deres f¾lles logi, hvordan og hvorfor ved jeg ikke. Jeg husker det kun, fordi jeg ikke kunne finde vej og kom en time for sent.

Text Box: Allan Hultman

Allan Hultman

 
Bortset herfra stod mit bes¿g helt i kongressens tegn. Der var den ene aftenfest efter den anden. Vore selskabskjoler sŒ efterhŒnden noget "tr¾tte" ud. Heldigvis havde jeg fra f¿rste f¾rd fundet en fast kavaler i sekret¾ren for den svenske delegation, Allan Hultman. Han tog sig af mig pŒ alle mŒder, hvad der var meget nyttigt, da min k¾re fader var mere optaget af at pleje sine forbindelser til fordel for en ny b¿lgel¾ngde. Jeg husker et specielt tilf¾lde pŒ den tur rundt i landet, der var arrangeret som afslutning.

Text Box: Skotlandsrejsen Vi var kommet forsinket til den by, hvor vi skulle overnatte, og havde kun lige haft tid til at kl¾de om, f¿r vi tog afsted til byens rŒdhus, hvor der skulle v¾re middag og bal. Jeg morede mig storartet og t¾nkte nok mere pŒ Allan end pŒ far, indtil tiden kom til at bryde op. Hvor var far blevet af? Vi s¿gte rundt i de tilst¿dende lokaler. Ingen far, hverken her eller der, og hvad v¾rre var, jeg anede ikke, hvilket hotel vi boede pŒ, kun at man kunne se kirkens tŒrn fra vort vindue. Vi startede sŒ pŒ en rundtur til de mulige hoteller og allerede i det f¿rste, hvem fandt vi der i loungen, ivrigt snakkende omkring et bord med glas og flasker? 3-4 ¾ldre herrer,  hvoraf een sŒ meget overrasket ud. Min k¾re fader havde ganske glemt min eksistens.

Der var andre "d¿tre" med end mig. Den eneste, jeg br¿d mig om, var den finske generaldirekt¿r Albrecks datter.  PŒ alle mŒder min mods¾tning. Gennemmusikalsk og temperamentsfuld, vittig og lynhurtig i replikken. Hun kom ogsŒ nogle gange med sin far til K¿benhavn, f¿r hun i et anfald af jalousi sk¿d bŒde sig selv og sin k¾reste.


                                           Cambridge


 

Efter turen til London havde jeg hjemmefra ordnet  et  mŒnedlangt  ophold hos en familie I Cambridge, hvor konen var dansk og manden underviste pŒ universitetet. Han havde ferie og det var meningen, at han skulle give mig enkelte privattimer. Han var en sjov fyr, men for ivrig i sin flirt  det forekom mig for usikkert at forts¾tte. SŒ det blev bare ikke til noget med privat-undervisningen. 

 


                                  Juleferie i Stockholm


Text Box: Med Lager og fru MŠrthaPŒ turen rundt i landet var vi meget sammen med den svenske kontorchef Lager og hans kone MŠrtha, som jeg kom til at s¾tte meget pris pŒ.

Det mŒ nok have v¾ret gensidigt,  siden de inviterede mig til at komme til Stockholm og tilbringe juleferien hos dem. Det gjorde jeg selvf¿lgelig med gl¾de, ogsŒ fordi det indebar muligheden for at m¿de Allan hos dem.

Det blev et meget vellykket bes¿g, hvor jeg blev frygtelig fork¾let og ogsŒ l¾rte noget om de smŒ forskelle mellem danske og svenske traditioner. Jeg husker endnu velv¾ret nŒr jeg blev v¾kket af hushj¾lpen, der kom ind for at fyre pŒ den m¾gtige porcel¾nsovn i mit v¾relse, som til daglig var datterens. Hun var nogle Œr yngre end jeg og derfor ganske uinteressant. Senere kom hun af og til hjemme og viste sig at v¾re bŒde s¿d og velbegavet. Hun traf Hans, der gjorde stormkur til hende, uden at det  blev til noget alvorligere, selvom han absolut mŒtte tage om ad Stockholm for at sige farvel til hende, da han rejste til Persien.

Lagers gjorde sig meget umage for at more mig. Foruden deres hjemlige arrangementer tog de mig med til en koncert og til noget ,der mindede om vores "The dansant" pŒ dÕAngleterre, men som foregik om aftenen, og hvor theen var erstattet af hvidvin med pindemadder. Jeg elskede at danse og syntes, det var sjovt at danse med ukendte partnere.

Allan var stadigv¾k et uafklaret sp¿rgsmŒl, han inviterede mig pŒ middag i "Gamle Staden" og vi havde det v¾ldigt hyggeligt sammen, men netop hyggeligt. Jeg indsŒ, at jeg nok holdt af ham, men ikke var forelsket i ham til et forhold pŒ livstid. PŒ den tid var der ikke nogen mellemvej, der var ikke tale om nogen form for fors¿gsordninger, for en "p¾n ung pige" var det ja eller nej, sŒ da han spurgte, om jeg ikke ville se, hvordan han boede, var jeg meget tr¾t og ville gerne hjem.

 

En anden af fars venner Grev Hamilton inviterede mig til at deltage i en stor julemiddag. Det t¿r siges, at den var noget anderledes, end de hjemlige.   Den begyndte ganske normalt med, at g¾sterne blev vist ind i salonen og anvist pladser, ialt fald tilsyneladende, ret tilf¾ldigt. Da alle var samlede, blev der bŒret mange forskellige kolde retter rundt. De var meget l¾kre, og jeg forsynede mig ganske bravt uden at ane urŒd, f¿r v¾rten klappede i h¾nderne, et par fl¿jd¿re blev slŒet op og afsl¿rede et pragtfuldt d¾kket middagsbord i den tilst¿dende spisestue med r¾kker af glas og nypudset s¿lvt¿j. V¾rten fulgte mig ind og anviste mig min plads, mens han hviskende forklarede mig, at min plads var ved den nederste bordende "da De jo ikke er gift og ikke er adelig." Det viste sig at var meget heldigt, jeg kom til at sidde mellem to unge s¿officerer, der bŒde var hyggelige og sjove. De havde ¿jensynlig ogsŒ v¾ret tilfredse med deres sk¾bne. Den ene af dem skrev til mig dagen efter og sagde "Tak for en hyggelig aften." Det er mŒske ogsŒ skik i de kredse.


                                          Videre Studietid

Vel hjemme gik jeg igen i gang med det franske. Naturligvis havde jeg lige efter Studentereksamen gŒet til "Filosofikum" Dels hos Kuhr og dels hos Brandt.

 Den mere matematiskt orienterede professor, hvis navn jeg har glemt, havde onde rygter pŒ forhŒnd skr¾mt mig bort fra, men ingen af dem havde opmuntret mig til at g¿re mere ved det end de obligatoriske kurser kr¾vede det

Selvom jeg ikke fra begyndelsen havde t¾nkt mig at tage nogen eksamen. Hverken cand. mag. eller mag. art. var jeg en flittig student. MŒske var det fordi de andre i vor lille kreds var det, mŒske bare fordi det faktisk morede mig. Hvorom alting er sŒ v¾kkede Anna os troligt hver morgen sŒ tidligt,  at vi kunne nŒ at fort¾re morgenmaden, som hun havde parat til os ( sammen med  de forskellige madpakker), inden Else skulle afsted til skolen og vi andre hoppede pŒ S-toget til byen. Det var m¾gtig smart, vi boede jo n¾sten pŒ stationen, og der var tog hver halve time i myldretiden, og jo ikke mange minutters gang fra N¿rreport til StudiegŒrden.

I almindelighed en ganske begivenhedsl¿s morgentur, men ved en enkelt  lejlighed -, hvor jeg i ¿vrigt fulgtes med Gudrun- udviklede den sig nok sŒ dramatisk. Der blev lidt puffen og st¿den pŒ den Œbne forperron og idet toget satte sig igang gav en medpassager mig et ordentligt skub, sŒ jeg greb for mig, uheldigvis sŒ jeg ramte kanten af den d¿r, der sm¾kkede i. Min finger kom i klemme, og det yderste led n¾sten klemt af. Der var intet at g¿re f¿r toget nŒede ¯sterport, sŒ jeg puttede den bl¿dende tommeltot i munden for ikke at fŒ snavs i den og svine mig selv og andre til. Gudrun fandt hurtigt en taxa til hospitalet, hvor de tr¿stende sagde: NŒ, ikke andet, da de sŒ hvor al blodet kom fra. De havde troet at bl¿dningen skyldtes en eller anden indvendig skade

Heldigvis pr¿vede de at kl¾be tutten fast med tynde strimler h¾fteplaster og det lykkedes, sŒ jeg har stadig en nogenlunde p¾n tommeltot med f¿lenerverne i behold.

PŒ den tid var der god plads pŒ laboratoriet, sŒ jeg installerede mig for dagen, kun afbrudt af en enkelt forel¾sning, og naturligvis af mindst Žt bes¿g pŒ frokoststuen.  Her var gode muligheder for at udveksle synspunkter og da ogsŒ for en lille flirt med folk fra de andre fakulteter. Madvarer lŒ det lidt tungt med. Grundtvigianerkagen  var solid, men hvis man ville have egentlig mad, mŒtte man ulejlige sig over i N¿rregade, hvor der var mulighed for at fŒ varm mad. Jeg husker, at der en dag gik rygter om at den stod pŒ Andesteg, og det var rigtigt nok. Det var noget med et gammelt legat. Ellers var opskrifterne nok af en mere borgerlig karakter. Jeg kom der aldrig i min studietid.( Man pŒstod, at der fandtes studenter, som var begyndt pŒ frokoststuen, og aldrig var kommet videre.)

S¿ndagen var familiens.  PŒ den tid kunne far disponere over sin tjenestevogn ogsŒ til helt privat k¿rsel, og det benyttede han sig af til om s¿ndagen at vise sine b¿rn landet. Det blev til en r¾kke dejlige ture rundt pŒ Sj¾lland, naturligvis oftest den n¾rmeste omegn. Jeg husker  is¾r de  blomstrende frugttr¾er omkring Birker¿d, der hvert forŒr annoncerede sommerens komme . Nok medvirkende til at jeg langt senere staks faldt for huset i Aller¿d med dets blomstrende kirseb¾rtr¾r.

Det h¾ndte da ogsŒ, at vi kom videre omkring blandt andet til Slaglille, hvor Pastor Jespersen, der havde viet mine for¾ldre, nu havde kald. Det var sp¾ndende at se den gamle pr¾stegŒrd med dens pragtfulde have men ikke mindre at tr¾ffe deres s¿n, der studerede  i K¿benhavn og boede pŒ Regensen.:

Text Box: Lindebal pŒ Regensen   ge var nogle Œr ¾ldre end jeg og snart f¾rdig med sit teologiske studium. Han var rigtig hyggelig,  kom af og til hjemme og inviterede mig i teateret. Jeg husker Den blŒ Fugl , ikke i detaljer men som noget meget avanceret.

 OgsŒ Lindeballet pŒ Regensen var meget sp¾ndende. Min f¿rste studenterfest! Dejligt at have succes, og sŒ gjorde det ikke sŒ meget, at jeg fik pŒ pukkelen for at komme for sent hjem. Det var mŒske ikke helt urimeligt, at jeg fik besked om ikke at komme hjem kl.5, nŒr vi skulle k¿re til stranden kl.9.

 ge rejste til Strasbourg, hvor han havde fŒet et Œrs ophold, men da det af hans breve fremgik, at han havde t¾nkt sig bŒde at omvende mig og gifte sig med mig, blev den historie ikke l¾ngere.

 


Text Box: Mor,Else,Minna,Grethe og se Ki¿rboe ca 1928


class=Section17>

De senere Œr pŒ Rylereden  

     Flytningen til K¿benhavn i 1922 kom ikke til at betyde noget for anvendelsen af Rylereden; den havde aldrig v¾ret week-end hus, begrebet eksisterede vel n¾ppe, vi boede der endnu i mange Œr, kun i skoleferien, f¿rst efter Else var kommet til Saltum, boede hun og Grethe der en tid, nŒr de andre var flyttet hjem. I de seneste Œr holdt Hans og Sidsel ferie der til September, et enkelt fors¿g med at holde PŒske eller var det Pinse i huset, faldt sŒ uheldigt ud, at det aldrig blev gentaget, og efterŒrsferie i oktober har vist ikke en gang v¾ret pr¿vet.

Text Box: Grethe, Mor, Minna og vores spillel¾rerinde frk AlstrupText Box: Hjemrejse fra Rylereden, 1927       Bilen, derimod fik stor betydning, selvom den -og far-selvf¿lgelig ikke var der hele tiden. Forsyninger af alle arter voldte ikke de samme besv¾rligheder, og fars ture pŒ embedsvegne blev naturligt ogsŒ til smŒ familieudflugter.


      En tur til Skagen, for at bes¿ge den svenske Grev Hamilton stŒr helt klart for mig. Det store ¿de landskab nord for lb¾k og den elendige, hullede grusvej, som dog nu havde afl¿st den gamle f¾rdselsvej i havstokken.  Det mest sp¾ndende var dog "f¿lgerne". Far glemte  nemlig sine cigarer, men dagen efter landede en lille  privat tod¾kker pŒ stranden, medbringende  den efterladte kasse.  En flyvemaskine var pŒ det tidspunkt  i sig selv en sensationel genstand, og landingen pŒ stranden var et dristigt eksperiment, som aldrig var fors¿gt f¿r,- og forresten heller ikke  siden. I l¿bet af et ¿jeblik dukkede  de f¿rste naboer op, og inden l¾nge vrimlede den ellers ret ¿de strand med mennesker. Hvem der f¿rte maskinen, husker jeg ikke, men det var en dansker, og ikke Hamilton.

       Detaljer fra disse ture er stort set gŒet i glemmebogen. Et enkelt tr¾k stŒr dog  sikkert plantet i min hukommelse: en postmesters kone, der bad sin mand om en ti¿re til at k¿be et franskbr¿d for! Et sŒdant bel¿b var hende ¿jensynlig ikke betroet.                                                        Chauff¿ren Thomsen kan jeg huske, boende i det gamle pigev¾relse. Hvor pigen blev flyttet hen, mindes jeg ikke. Vognen stod pŒ stranden, for der har aldrig v¾ret mulighed for at k¿re op til huset. Et s¾rligt minde om den  m¾gtige Œbne Molly  er billedet af Else, der fik lov at pr¿ve at k¿re pŒ stranden, selvom hun var sŒ lille, at hun mŒtte se  gennem rattet. Senere blev der lejet garage i Pirupshvarre. Renneberg kom i pension hos Carl Nielseen og indlogeret i hans havehus. Fars s¿nderjyske chauff¿r, Hansen med hans "gnŠdiges fraŸlein" og den faldef¾rdige bil, der evigt punkterede, kom aldrig sŒ langt nordpŒ.

 

 

Text Box: Grethe, Else, Mor, Jacob Andersen og Far       Som tiden gik, blev de smŒ b¿rn til teen-agere, der, sammen med deres g¾ster, fyldte pejsestuen med  bordtennisboldenes ping-pong og  ustandselig grammofonmusik. Jeg tror det var Billy-boy, der tilsidst drev mor til at sige :"Nu mŒ her ske noget, der mŒ v¾re eet sted, hvor jeg kan fŒ fred." Og sŒ blev der altsŒ bygget om til den form, huset har idag.   

 

Text Box: Mor, Far, Else og Minna                              Det gamle k¿kken, fadeburet, k¿kkengangen og pigev¾relset forsvandt og omdannedes til en stue med en kakkelovn pŒ komfurets plads.

 

Tilbygningen med ¿genavnet Campanilen, gav meget st¿rre plads; et meget bedre k¿kken, et st¿rre fadebur, et pigev¾relse med plads til to senge, og en stor k¾lder, i stedet for det hul i jorden, der havde gemt sig under k¿kkenbordet. Den havde bŒde viktualie- og br¾nderum, plus en forstue, der blev udstyret med en b¾nk og et par t¿nder og af Axel dekoreret med et kalkmaleri af en galende hane, omgivet med inskriptioner efter god gammel skik,  her dog med navnene pŒ de drinks, der t¾nktes serveret pŒ stedet.

 

Den fungerede kun i fŒ Œr, simpelthen fordi vejen sandede til, og adgangen til huset kom til at gŒ direkte ind i den nyskabte gŒrd. Den blev et m¾gtigt plus,  blev ude-opholdsstedet, hvor der ofte var l¾, mens huset Text Box: Mor, Fru Bergs¿e, Minna og Tante Kysetidligere havde v¾ret omsuset af alle vinde. Der blev lagt murstensgulv, sŒ der blev mulighed for at anbringe borde og stole, og bŒde plantet en rigtig rose opad den nye mur og en r¾kke Ragusaroser ud mod klitten.

 (Ingen forestillede sig, hvordan de skulle komme til at udvikle sig)  Den yderste fliser¾kke er kommet til senere, ogsŒ r¾kv¾rket mener jeg f¿rst er opsat efter "hullet" er opstŒet, selvom trappen er oprindelig. Stokroserne i kasserne under vinduerne overlevede alle isvintre, indtil de pludselig forsvandt for et par Œr siden. Ombygningen gav et vindue mindre i pejsestuen, da det mŒtte vige for en d¿r. Det trefags, der f¿rst er indsat senere, er selvf¿lgelig et stilbrud, men det gav meget bedre lys og virker hyggeligt indefra.

 

            HvornŒr det nye badehus afl¿ste det gamle lokum- og cycleskur, husker jeg ikke pr¾cist; men det mŒ have v¾ret f¿r far gik af, for intet menneske ved sine fulde fem, ville have hittet pŒ et sŒdant arrangement, uden til sin disposition at have en chauff¿r, der ville m¿de op f¿r gry og med kul fyre op under den gruekeddel, der fungerede som dampudvikler til badet i det tilst¿dende rum.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

          

 

Text Box: Mor, Fru Bergs¿e, Minna og Moster Kyse

Mor og Far i klitten 1

 
IdŽen i sig selv, var mŒske god nok, men med de forandrede omst¾ndigheder kom saunaen ud af brug, og kun det kolde styrtebad  var i orden, indtil Georg for nogle Œr siden tog sig pŒ at lave et s¾rligt styrtebadsrum, dŽr hvor kedlen havde stŒet. Jeg mŒ tilstŒ, at jeg personligt har bidraget til dens endeligt ved at poste koldt vand i den  et tidspunkt, hvor en anden havde givet sig til at fyre  op, -uden at have fyldt vand i den.

 PŒ stranden var det is¾r Fan¿erne, vi kom sammen med. Gregers blev, som jeg, student i 1925. Vi havde ikke mange f¾lles interesser men kunne dog finde ud af at spadsere til blokhus til "rullestuebal". Som navnet angiver dansede vi i en barakagtig bygning, der h¿rte til. badehotellet Nords¿en. Musikken leveredes af en lokal harmonika spiller, der vistnok blev betalt af hotellet, som   vel forventede, at de dansende forsynede sig med drikkevarer i den n¾rliggende restaurant. Det var imidlertid hverken os eller vore medbragte g¾ster, der havde pengepungen med. Vi dansede bare indtil musikken standsede, for sŒ at spadsere den lille time, det tog at gŒ hjem i Strandkanten.

 

Vore for¾ldre var meget large, sŒ en eller anden af os havde altid en kammerat boende. Jeg husker, at Buster, Cherie og Fido  samtidig tilbragte en uge i Rylereden. Det var et pragtfuldt vejr, solen skinnede , sŒ vi lignede en samling fedtindsmurte mulatter, selvom vi tilbragte store dele af dagen i vandet. Om aftenen blev grammofonen sat i gang  og vi dansede  i pejsestuen, til de fŒ plader Rylereden ejede. Da det var de samme, som k¿rte hele dagen, nŒr det regnede, er det nok ikke helt l¿gn, nŒr man tilskriver "Billy Boy" ¾ren af Campanilens opf¿relse. Navnet kan v¾re vanskeligt forstŒeligt i dag, hvor sandet har samlet sig om huset, men den gang var der faktisk noget m¾rkeligt tŒrnagtigt ved k¿kkenfl¿jen.

 


Geneve 1930

Jeg ved ikke mere hvordan, men Gudrun og jeg havde fŒet legat til et sommerferie-kursus pŒ L'Žcole des etudes internationales i Genve Jeg ved ikke, hvad der havde bragt os til at s¿ge, det var jo ikke lige vores fag, det var vel n¾rmest for at h¿re og tale fransk. Pudsigt nok begyndte jeg opholdet med en misforstŒelse. Det bankede pŒ min d¿r og en s¿d lille stuepige kom ind, kniksede og sagde: Swis! Det var dog ikke for at pr¾cisere  sit nationale tilh¿rs forhold men et meget hurtigt: "A votre service"       

Det var et udm¾rket sted med en smuk og praktisk beliggenhed,  n¾rmest luksusk¿kken, og hvad der var endnu vigtigere, med mulighed for at stifte bekendtskab med en r¾kke sjove piger.


Jeg  husker bŒde en stille poetisk, engelsk Nancy, som jeg delte v¾relse med, og en rapk¾ftet, r¿dhŒret skotte. En lille trind amerikaner med r¿dlakerede negle. Aldrig set f¿r, vi andre polerede i flere minutter pŒ vores. Hun sendte bud hjem om at fŒ tilsendt sin bedste balkjole, fordi hun var blevet inviteret til en fest, hvor der skulle komme en prins. Hvor vidunderligt! Vi n¾nnede ikke at fort¾lle hende, at sŒdanne (prinser) groede som gr¾s i det centrale Europa. Der var ogsŒ en meget energisk tysk pige, der blev betitllet: Madame. Hun var ikke gift men havde en doktorgrad, hvad der ¿jensynlig gav ret til den eftertragtede titel. Gudrun og jeg syntes jo nok, at et dr.phil. var mere tiltr¾kkende end et fru.

PŒ vores kursus var n¾sten alle m¾nd, de fleste med en juridisk eller polit eksamen, ingen sprogfolk. Vi blev meget popul¾re, dels var vi jo piger og dels kunne vi med vores tre-fire sprog fungere som tolke.

 

Navnlig i week-enderne gik det muntert til. Alt var hundedyrt i Genve, sŒ vi tog flere gange toget over gr¾nsen til Frankrig omkring Annecy s¿en, hvor der ogsŒ var muligheder for at bade. Man hoppede bare i fra en klippe. F¿rste gang blev jeg v¾ldig forskr¾kket. Jeg er ikke nogen god sv¿mmer og havde aldrig pr¿vet fersk vand, der jo slet ikke b¾rer oppe som vores salte vesterhavsvand. Dybt og koldt var det jo ogsŒ, sŒ jeg fik hurtigt nok. Men ikke af stedet, der var helt vidunderligt, og kammeraterne tog det p¾nt, grinede ad mig og kaldte mig en hare.

I ugens l¿b kunne det h¾nde, at vi fandt sammen pŒ et eller andet v¾rtshus i byen,  almindeligvis i al skikkelighed. En enkelt gang var det dog ved at gŒ over stregen. Vi var fem mand og den forhŒndenv¾rende bil n¾rmest en topersoners, som en i kompaniet havde lejet. Indskibningen foregik nok ikke lydl¿st, sŒ vi var ikke kommet ret langt, f¿r vi blev standset af en betjent, der ville have os med pŒ stationen og sigte os for gadeuorden. Heldigvis  var en af banden - en svejtser, der underviste pŒ vores kursus -  i stand til at forklare sig ud af det,  sŒ vi slap med at love, at vi nok skulle hjem.

Det h¾ndte da ogsŒ, at jeg blev inviteret ud at danse, blandt andet af en meget hyggelig svensker, der dansede godt, og som det var en lise at snakke med i al den sprogforbistrelse. Den eneste dansker var den senere teaterchef, Henning Rohde , som jeg nu og da spiste is sammen med pŒ en fortovscafe.

De mange forskellige nationaliteter skabte ingen vanskeligheder, selv tyskere, franskm¾nd og engl¾ndere, der for nylig havde ligget i skyttegrav overfor hinanden, kom udm¾rket ud af det. Kun ikke tyskerne indbyrdes. En lille, sjov og ivrig socialdemokrat, journalist og mŒske lidt j¿de og en stor brovtende Bajrer med ansigtet fuldt af monsur-ar r¿g uv¾gerligt i totterne pŒ hinanden. Det foregik pŒ tysk og i et rasende tempo, sŒ jeg kunne ikke finde ud af, hvad det egentlig gik ud pŒ. De nazistiske ideer var endnu ikke nŒet til Danmark. De andre tyskere syntes at tage parti for socialisten. Blandt andre den meget sympatisk Hamburger, som jeg fulgtes med pŒ hjemrejsen.



En af de flotteste fyre pŒ holdet var gr¾ker. Han interesserede sig ikke for politik, men meget for sejlads. Det kneb med sejlene, sŒ han indskr¾nkede sig til at invitere  mig pŒ en rotur pŒ "Genevers¿en", hvad da heller ikke var sŒ dŒrligt.

 

En af hans venner var sekret¾r for den kendte indiske digter Rabindranath Tagore, der ogsŒ malede og skulle udstille i byen. Han fik den gode ide at tage mig med til ferniseringen, hvor jeg fik lejlighed til at hilse pŒ digteren, men dog ikke tale med ham. Han malede pŒ papir, som han derefter foldede sammen, sŒ farven blev tv¾ret ud, valgte dem ud, som han syntes var lykkedes, og som han ville udstille. De ¿vrige blev smidt v¾k.

Gudrun og jeg lavede selvf¿lgelig ogsŒ arangementer alene sammen. Blandt andet satte vi os i forbindelse med det stedlige skolev¾sen og fik ordnet et bes¿g pŒ gymnasiet, hvor vi blev uhyre venligt modtaget af rektor, som til slut inviterede os hjem til middag den f¿lgende dag. BŒde han og hans kone var intelligente og velorienterede. sŒ alt tegnede til,  at det ville blive en hyggelig aften, indtil samtalen kom ind pŒ j¿desp¿rgsmŒlet. Jeg synes,  Gudrun sŒ ret sŒ j¿disk ud, men mŒske er m¿rke mere almindelige der, i al fald lagde de ikke skjul pŒ deres antisemittiske f¿lelser. Det var uhyre pinligt, pŒ den anden side havde de jo v¾ret ualmindelig elskv¾rdige imod os, sŒ jeg bem¾rkede, i overensstemmelse med sandheden, at der i Danmark slet ikke var noget j¿disk problem. HvorpŒ vi fik meget travlt med at sige farvel og tak for i dag

Vi rejste ikke hjem sammen, fordi Gudrun skulle bes¿ge sin s¿ster, der havde tuberkulose og n¾rmest boede fast pŒ et svejsisk kursted. Jeg husker, at hun indskrev sin kuffert, og at den f¿rst nŒede frem 6 mŒneder senere efter en tur rundt om Polen, Rusland og Finland. (Det var dog ikke slet sŒ galt som Villes s¿sters, der tilbragte hele krigen med bomber og brande pŒ en kaj i London, f¿r den velbeholden nŒede hjem til Ribe.)

Jeg allierede mig med en af de rare tyskere pŒ holdet, som skulle hjem til Hamburg og som ogsŒ havde t¾nkt sig at stoppe op i Munchen for at se pŒ Mus¾et. Jeg husker ikke enkeltheder fra vort bes¿g, kun Portieren pŒ det hotel, hvor vi skulle overnatte. Han havde ¿jensynlig misforstŒet situationen. Da han havde tildelt os et dobbeltv¾relse, var det mig, der var den hurtigste og sagde: Nej, to enkeltv¾relser, hvad jeg n¾ppe ville have husket, hvis ikke det var for hans opmuntrende bem¾rkning til min  kammerat, da jeg havde vendt ryggen til. "Hun blir nok god igen i morgen."


                                   Den sidste studietid

Hjemme var det ogsŒ studiekammerater, jeg sŒ mest til i fritiden. Bortset fra min pige-bridge sŒ jeg ikke mange udenfor vor lille franske klub, som Cherie selvf¿lgelig ogsŒ var medlem af. Jeg mŒ nok lige n¾vne Kaj Skibbyholm. Ligesom Allan kom han ind pŒ banen via Postv¾senet. Han var sekret¾r for en Post og Telefon-konference, hvor jeg virkede som en slags guide pŒ en tur til Jylland  Da han var tolk i fransk havde vi mange f¾lles interesser. Det kan godt v¾re, at det pyntede lidt pŒ mine opgaver, at han lige havde set pŒ dem. Nogen heksemester i Stavekunsten har jeg jo aldrig v¾ret. EfterhŒnden gled forbindelsen ud. Jeg helligede mig min specialeafhandling og  han forlovede sig med en mig ukendt dame.

Text Box: Kaj SkibbyholmDe fleste af mine samtidige var enten holdt op eller havde bestŒet eksamen, sŒ da jeg reddede mig et mg+ i specialet begyndte jeg at fundere pŒ, om jeg ikke skulle pr¿ve ogsŒ at fŒ en eksamen. Der var gŒet de stipulerede 5 Œr, siden jeg begyndte, sŒ selvom de fleste var meget l¾ngere om at gennemf¿re studiet sŒ hvorfor ikke? Der var jo gode chancer for at dumpe, for i min tid var der ingen form for pr¿ver f¿r den endelige. Tilmed gik man op i bŒde hoved- og bifag pŒ samme tid, - bŒde skriftligt og mundtligt. Hvordan ville den k¾re familie reagere? Grethe var lige skreden til sin f¿rstedel. For en sikkerheds skyld spurgte jeg forsigtigt far, hvad han mente om sagen. ÓDu kan da bare fors¿ge og betragte det som en generalpr¿ve!" SŒ det gjorde jeg. Jeg var hunder¾d for mundtlig fransk, ved sk¾bnens ugunst var eksaminator skiftet ud, sŒ det blev den meget fantasifulde professor Br¿ndahl, der kom til at stŒ  for seancen. Vi havde et m¾gtigt pensum, og ingen kunne ane, hvad han havde valgt, et middelalder spil, eller en helt moderne forfatter, men heldigvis blev jeg helt kold, da f¿rst jeg sad i stolen. SŒ det gik. Jeg havde bestemt mig til at tage den om, hvis jeg ikke fik f¿rste karakter, nŒr det hele blev lagt sammen, for nogen topkarakter dr¿mte jeg ikke om. Den ramte n¿jagtigt pŒ stregen, og jeg forlod universitetet. Far insisterede pŒ at fejre dagen med en luksus middag i festdragt hos Nimb. Det var meget  s¿dt af ham, men jeg var un¾gtelig mere tjenlig til at se dyner.


Jeg skylder Grethe at fort¾lle, at hun havde gode grunde til at dumpe. Hun havde m¿dt den senere sŒ bekendte Kordegn Kofoed og var blevet aldeles betaget af ham og hans ideer om hj¾lp til samfundets svageste. Hun gik helt op i arbejdet pŒ den institution, ÓKofoeds SkoleÓ, han fik stablet pŒ benene pŒ Christianshavn, tilbragte det meste af dagen der, deltog i deres forskellige arrangementer og endte med at flytte derud.


                       Cand. mag. Minna Mondrup

Nu var jeg sŒ blevet cand.mag. og havde dermed mulighed for at blive optaget pŒ et P¾dagogikum-hold med henblik pŒ at fŒ en stilling i Gymnasieskolen. Jeg mŒtte vel ogsŒ t¾nke pŒ engang at fors¿rge mig selv. NŒr der blev dr¿ftet lommepenge, sagde far som sagt altid: "SŒ fŒ som muligt, og med sŒ meget vr¿vl som muligt." og de havde faktisk ogsŒ v¾ret meget beskedne, men der var aldrig blevet talt om, at det kunne v¾re for meget at finansiere 4 ungers akademiske uddannelse. Med skam at melde havde vi nok betragtet det som noget af en selvf¿lge, men der mŒtte dog v¾re en kant, og jeg meldte mig til.

Jeg husker ikke,  hvad han hed den triste herre, der tog sig af den teoretiske del af sagen. Han var hŒbl¿st umulig, gjorde alle de fejl, han i sine foredrag advarede os imod. Vi kom, fremm¿de var obligatorisk, men det virkede n¾rmest som et afskr¾kkende eksempel.

Det samme kunne man sige om franskl¾reren lektor TroensegŒrd, som jeg selv havde valgt, fordi hans elever altid fik tŒrnh¿je karakterer.Det var simpelthen gyseligt, eleverne blev ganske vist dygtige, men for hviken pris!  TroensegŒrd hallucinerede de arme elever. Store st¾rke mandfolk rystede af skr¾k og gik helt i stŒ, selvom de var umŒdelig velforberedte. De l¾rte fransk, men de l¾rte ogsŒ at hade det. Et stort plus var m¿det med Hal Kock, der ogsŒ var spire pŒ holdet. Desv¾rre var han sŒ optaget af sine mange foretagender, at han ikke gav sig tid til noget l¾ngere samv¾r efter skoletid.

Min entrŽ pŒ Metropolitanskolen, hvor jeg skulle fors¿ge mig i Engelsk, var virkelig dramatisk. Jeg stod meget ydmygt pŒ gangen udenfor Rektors kontor og ventede pŒ at pr¾sentere mig for ham, der stod opstillet henne ved indgangsd¿ren, ¿jensynligt for at hilse pŒ eventuelt forsinkede elever. Det gjorde han med fynd og klem. Den lange 3.gÕer, der kom ind ad porten, fik en sŒdan en pŒ skrinet, at han r¿g henad gangen. Uden et ord, forklaringer var ¿jensynlig un¿dvendige. Fast takst for at komme forsent. Mod mig var han meget elskv¾rdig, ligesom det ¿vrige l¾rerkollgie, selvom det jo var et udpr¾get mandeforetagende, der hverken havde kvindelige elever eller l¾rere, eller havde haft piger som "spirer".  Jeg h¿rte en samtale blandt nogle af l¾rerne. "Vi mŒ vist se at fŒ anskaffet et spejl, sŒ fr¿ken Mondrup kan se at s¾tte sin hat." Der var jo ogsŒ det store sp¿rgsmŒl om placeringen ved frokostbordet. For enden af bordet, der havde fŒet et "hvidt" voksdugsd¾kke, sad rektor med de to ¾ldste lektorer pŒ siderne, resten af l¾rerstaben fordelt efter alder ned ad siderne, ÓspirerÓ stŒende ved vindueskarmene. Se, det gik jo ikke at anbringe en "Dame" stŒende, sŒ for een gangs skyld blev der gjort brud pŒ traditionerne, og der blev fremskaffet en stol, der kunne skubbes ind ved den nederste bordende. Flere af l¾rerne vil v¾re kendte fra Sherfigs bog ÓDet fors¿mte forŒr", selvom tiden var et lille tiŒr tidligere.  Beskrivelsen har uden tvivl v¾ret overdreven, set med en digters briller. Hans, der var samtidig  med Sherfig, forklarede, at han blev betragtet som meget "s¾r". Jeg h¿rte pŒ hos flere af l¾rerne uden at bem¾rke noget opsigts-v¾kkende, men selvf¿lgelig var deres undervisning gammeldags og vel ogsŒ uden megen forstŒelse for den enkelte elevs behov.

Hvis jeg skulle have nogen mulighed for at skaffe mig et levebr¿d i skoleverdenen, mŒtte der g¿res en indsats. Der var mange flere ledige kandidater end ledige embeder, sŒ jeg tog fat fra en ende af og tog et kursus i "Skrivning". Om det forbedrede mine chancer i skoleverden, ved jeg ikke. Min egen skrift hjalp det i alt fald ikke pŒ. S¿gte eventuelt ledige vikariater, med mere og mindre udbytte. PŒ Holte Gymnasium fik jeg i opdrag at undervise i alle mulige fag, blandt andet religion. Det var jo ikke lige min sag , men jeg gjorde mit bedste og undgik heldigvis det kaos, min forg¾nger havde k¾mpet med. Det er jo ikke nemt med Jerikos mure, nŒr far siger: "Det er bare l¿gn og pral!Ó

Min gamle skole N¿rre G fik jeg at se fra en helt ny side. Da jeg den f¿rste dag kom ind pŒ l¾rervarelset var der endnu ikke kommet nogen af mine gamle l¾rere, som jeg kunne snakke med, sŒ jeg satte mig helt tilf¾ldigt ved et af de to store borde i lokalet for at afvente begivenhedernes gang. Der kom hurtigt forskellige ukendte personer, der slog sig ned ved de to borde, ogsŒ en jeg kendte. Hun hilste venligt pŒ mig og fortsatte med et: ÓNŒ, du har valgt side." Jeg forstod ingenting, men hun forklarede, at der herskede et sŒdant fjendskab mellem to lejre, at jeg som gammel elev da mŒtte v¾re orienteret. Jeg anede intet, det havde mŒske heller ikke v¾ret sŒ dominerende i min tid. Heldigvis var det et ganske kort vikariat og jeg fors¿gte ikke at h¾gte mig pŒ.

At det ikke var enestŒende, fik jeg bevis pŒ, da jeg mange Œr senere var censor i Vejle. Skolens rektor inviterede mig meget elskv¾rdigt til middag, men uden at have bedt franskl¾reren med. Jeg fik ingen forklaring og kunne jo ikke godt sp¿rge, men  man¿vrerede pŒ bedste beskub for ikke at g¿re ondt v¾rre. Den n¾ste dag opklaredes det, at nogle private ¾gteskabelige vanskeligheder havde skabt to fjendtlige lejre, der bekrigede hinanden, sŒ de kun n¿dtvunget var i stue sammen.

I K¿benhavns Kommunes regie fors¿gte jeg at undervise i engelsk handelskorrespondance. Det havde sine vanskeligheder, det stod mig jo ikke ganske klart, hvad sŒdan fine ord som kanossementer egentlig stod for, men jeg gjorde mig da h¾derlige anstrengelser for at finde ud af det, inden klassen nŒede sŒ langt.

Et stort personligt udbytte havde jeg af at undervise et hold arbejdsl¿se pŒ det, der senere blev Kofoeds Skole. Det foregik i en varmek¾lder pŒ Christianshavn pŒ en eller anden institution. Jeg har glemt navnet, men jeg vil aldrig glemme den brogede skare af ih¾rdige arbejdsomme m¾nd i alle aldre og med alle mulige foruds¾tninger, der virkelig gjorde noget for kulturen. Den lille sammenbidte fyr, der var gŒet i gynmastiksko gennem sneen fra Br¿nsh¿j til Christianshavn for at l¾re et fremmed sprog, som han endda ikke havde nogen direkte fordel af, havde krav pŒ, at jeg gjorde mit yderste. Og det gjorde jeg bestemt ogsŒ. SŒ hyggeligt og forn¿jeligt som muligt. I alt fald l¾rte jeg meget.

Der blev selvf¿lgelig ogsŒ regul¾re embeder ledige men alt for fŒ i forhold til de mange ledige kandidater, sŒ jeg var meget heldig med mit faste logi pŒ Ryvangsalle. Mine k¾re for¾ldre tog det roligt, syntes n¾rmest tilfreds med at jeg ikke s¿gte embede i en fjern provins, nu da Else og Hans var flyttet hjemmefra og Grethe boede mere og mindre pŒ Christianshavn.

PŒ universitetet var der ikke mange tilbage af den gamle Sct.Come kreds - kun Kate, der havde v¾ret sŒ uheldig at dumpe pŒ nogle almene sp¿rgsmŒl i nyere politik. I tiden f¿r eksamen havde hun simpelthen fors¿mt den almindelige avisl¾sning og dummede sig i starten uhj¾lpeligt. Vi havde l¾st sammen, sŒ jeg vidste, at hun da n¾rmest var bedre end jeg. Hun fik da ogsŒ sin eksamen et halvt Œr senere. NŒr jeg husker dagen sŒ tydeligt, er det, tror jeg, fordi den viser en side af min mors v¾sen, som jeg gerne vil holde fast. Kate havde slet ikke fortalt sin familie at hun skulle op til eksamen, sŒ hun fandt ingen grund til at gŒ hjem og meddele det mistr¿stige resultat, men tog istedet med mig hjem til Hellerup, hvor mor med et snuptag vendte sagen pŒ hovedet"."Er du bare dumpet? Det mŒ da fejres, at det ikke er noget alvorligere, der er h¾ndt" sagde hun med en Champagneflaske under armen.  "Jeg tror ogsŒ, at der skulle v¾re en krukke gŒseleverpostej ude i spisekammeret." Det mŒ hertil bem¾rkes, at ingen af delene var almindelige i den Mondrupske husholdning, selv ved festlige lejligheder. Til geng¾ld var Kate nok mors yndling blandt b¿rnenes kammerater. Hendes flaskebarn. Hun kom fint igennem i n¾ste omgang og da hun havde gynmastik som bifag, varede det ikke l¾nge, f¿r hun ogsŒ fik et embede til trods for den almindelige  arbejdsl¿shed.  Det var dog ikke i K¿benhavn, men et sŒ upraktisk sted som Svendborg, hvor hun for¿vrigt trivedes udm¾rket og hurtigt havde fŒet foden indenfor i det stedlige borgerskab. NŒr hun kun blev der et Œr, var det for at gifte sig med Tandl¾ge Sofus Zahle, der praktiserede i K¿benhavn og boede i Lyngby.

Emmy Willemoes havde s¿gt og fŒet job hjemme i Ribe. Af hensyn til sine meget gamle for¾ldre havde hun droppet en videnskabelig karriere for at kunne bo sammen med dem. De var begge noget helt for sig, jeg bes¿gte dem ret ofte i Œrenes l¿b og kom til at holde meget af dem, is¾r moderen som jeg beundrede meget. H¿jt oppe i firserne bevarede hun sit kloge hoved  og sine brede sprogkundskaber ved en udstrakt korrespondance og en usv¾kket interesse i alt nyt pŒ kulturfronten. Jeg husker specielt hendes k¾rlige omsorg, da jeg bes¿gte dem pŒ vej hjem fra England. Der havde v¾ret storm og h¿j s¿, og jeg havde v¾ret s¿syg ligesom alle andre ombord og gl¾det mig til at fŒ fast grund under f¿dderne, men ak! det gjorde ingen forskel at komme pŒ skinner og heller ikke at komme  under dynerne, g¾ste-v¾relsets m¿bler dansede kangkang. Men fru Willemoes satte sig pŒ sengekanten og holdt mig i hŒnden, for at jeg skulle f¿le, at der dog var noget, der stod fast i denne verden.

Det gjorde venskabet med familien Willemoes. Hun blev meget gammel, mistede sin klare forstand, sn¿d sig selv, nŒr hun lagde kabale, men var stadig optaget af at hygge om g¾sterne. "Men Emmy, er der ingen Champagne, nŒr Minna er kommet?" (Hendes far havde v¾ret vinhandler, og de gode gamle vaner havde hun ikke glemt.) Emmy selv blev ogsŒ meget gammel. Da jeg bes¿gte hende den sidste gang, havde hun glemt alt om, hvem jeg var, og hvem hendes trofaste veninde, der havde arrangeret vores m¿de, vel kunne v¾re.

Cherie faldt hurtigt fra. Da Buster blev f¾rdig som Ingeni¿r giftede de sig straks. Han fik et job pŒ en farvefabrik i FŒborg, sŒ der var ikke noget at vente pŒ. De sidste dage f¿r bryllupet boede hun hos mig i Hellerup, sŒ jeg havde forn¿jelsen at pynte hende. Selve ceremonien foregik i den katholske kirke, hvor den stakkels Buster fik bŒde l¾st og pŒskrevet. Alverdens ulykker ville ramme ham , hvis hans b¿rn ikke blev opdraget i den rette tro. Det syntes, at v¾re det vigtigste af det hele. For¿vrigt levede de meget harmonisk sammen i de fŒ Œr, der gik, f¿r hun blev syg og mŒtte gennemgŒ en st¿rre maveoperation, som kostede hende livet.

I FŒborg fandt de et dejligt hus, som de indrettede meget ukonventionelt med lave bj¾lkelofter og badekarret inde i sovev¾relset. Fido og jeg tilbragte en herlig pŒskeferie hos dem med lange fodture ud i det sydfynske landskab, som ingen af os havde oplevet f¿r. OgsŒ det fine mus¾um sŒ jeg for f¿rste gang. Blev naturligvis passende imponeret af Kaj Nielsens  store statue af grundl¾ggeren. En af deres venner, som vi bes¿gte havde en samling af Fajancer, navnlig K¾llinghusen. Det var ogsŒ helt nyt for mig

Efter fŒ Œr fik Buster tilbud om et nyoprettet professorat i Chile, som han tog imod, men det blev en skuffelse, og de kom hjem igen efter et par Œrs forl¿b. Fido fik et lignende tilbud, hvad der blev anledning til, at vi fik klaret vores forhold: Han fortalte mig om tilbuddet og tilf¿jede: ÓJeg tar imod det, hvis du vil f¿lge med.Ó  I dag kan jo godt se, at jeg havde v¾ret naiv og var gŒet ud fra, at han kun havde de samme kammeratlige f¿lelser overfor mig, som jeg for ham. Nu fik jeg lejlighed til at fort¾lle, at den side af sagen ikke sagde mig noget. Han sagde blot ÓGlem det" og sŒ var den historie ikke l¾ngere.

Poul H¿ybye havde fŒet et job pŒ Handelsh¿jskolen  og fundet en anden kreds.

HŒvard  Rostrup havde fŒet et studenter job pŒ Glyptoteket og have skiftet til Kunsthistorie, hvor han havde truffet malerinden Tut Fogh, som han senere giftede sig med.

Secker-Marcussen var kommet til lborg, hvor jeg jo senere var glad for at tr¾ffe en gammel kammerat. Jeg har en lumsk mistanke om at hans kone var mindre glad for at tr¾ffe mig, sŒ vi sŒs  is¾r pŒ skolen. Senere kom han til  R¿dovre, hvor vi genoptog det gamle bekendtskab

Henrik Abrahams havde efterhŒnden specialiseret sig sŒ meget i Fonetik, at han, sŒvidt jeg husker, endte med en magistergrad. I al fald fik han ans¾ttelse i rhus ved det institut, som han senere blev direkt¿r for. Jeg traf ham igen nogle gange, nŒr jeg bes¿gte Grethe  Han boede med kone og b¿rn i et hus i n¾rheden

Gerda Heilbuth havde aldrig v¾ret medlem af vores lille forening, men var selv noget af et midtpunkt for en kreds af danskstuderende, hvor ogsŒ Stangerup og Alf Henriques spillede en dominerende rolle. Jeg satte meget pris pŒ hende, hun var lynende intelligent, med en udpr¾get sans for humor og med en forstŒelse og finf¿lelse, sŒ hendes rappe replikker ikke kom til at virke sŒrende. Jeg tror aldrig hun fik nogen eksamen.  Hun var ubregnelig, svingende i sŒ h¿j grad, at hun mŒtte under l¾gebe-handling. Jeg sŒ hende ikke ofte. efter jeg havde forladt universi-tetet, men holdt forbindelsen bl.andet gennem Kate og Gudrun.

I denne periode spillede jeg en del Bridge. Ikke fordi jeg var s¾rlig god til det, eller var s¾rlig facineret af spillet. Det var bare den almindelige omgangsform, mŒske dansede man lidt efter sm¿rebr¿det, hvis der havde v¾ret to partier. F¿rst  spillede jeg med mine gamle klassekammerater, se  Ki¿rboe og Agnethe Ellebye. ses mor spillede ofte med, nŒr vi var der. Jeg satte meget pris pŒ hende, beundrede hendes dygtighed og hendes gode hum¿r. Hun havde taget en jordemoder uddannelse, da hendes mand, der var l¾ge, var d¿d fra hende og deres tre  smŒ b¿rn, og klarede fint at give dem alle en god uddannelse. Flemming gik pŒ Sor¿ Akademi og blev senere l¾ge. se giftede sig med en af hans Text Box: se Kj¿rboe kammerater  og flyttede til Bornholm. hvor jeg aldrig bes¿gte dem. Det gled simpelthen ud. se havde holdt sommerferie i Rylereden, men det var kort etter studentereksamen.

Agnete Ellebye kom jeg sammen med til hun d¿de. Hun var hurtigt hoppet af studierne for at forlove sig med en ung l¿jtnant, hun havde truffet til rideunder-visning, Reesen-Steenstrup. Han var en frisk fyr, som jeg godt kunne lide, sŒ vi kom ret ofte sammen med dem, is¾r senere, efter vi fik barn n¾sten samtidigt.

Text Box: Agnete  Ellebye/Reesen SteenstrupResen var ikke den eneste milit¾re omgangsf¾lle. Kylle Suhr havde ogsŒ fundet sig en soldat fra Officerskolen. Han faldt straks til i familien, var is¾r meget begejstret for sin nye onkel Christen (min far), som han snakkede telefon og telegrafteknik med, indtil han fandt ud af, at samme onkel absolut ingen forstand havde pŒ den side af sit embede. Vi havde mere forn¿jelse af samarbejdet med overs¾ttelsen af en l¾rebog iBallistik. Det sŒ ret uoverskueligt ud i starten, men de ord, jeg ikke kunne klare, kendte han. At jeg ikke forstod meningen med det hele spillede jo ingen rolle.

De blev gift efter alle kunstens regler, vielsen fandt sted i Kastellet og middagen blev holdt i S¿officersforeningen, hvis us¾dvanlig smukke lokaler jeg aldrig havde set, sŒ jeg var passende imponeret. Jeg kom ret ofte hos dem og havde megen forn¿jelse af dem og deres "anderledes" kreds. Senere l¾rte jeg meget af Kylle og hendes hŒndtering af deres tvillinger. Hun var en frodig pige med et muntert sind og benene pŒ jorden. Hun lignede sin mor, Tante Henny, meget og var som hun noget af et forbillede for mig.

Jeg sp¿rger mig selv, hvad jeg ellers gik og lavede i denne mellemperiode mellem universitetet og et embede. Naturligvis blev jeg ved at l¾se meget, stadig nok mest pŒ fransk, selvom jeg ikke kan huske, hvad der gjorde s¾rligt indtryk, kun at jeg holdt en fransk ugeavis, som det dog kneb for mig at fŒ tygget igennem, inden det n¾ste nummer arriverede.

Mange timer brugte jeg pŒ mit t¿j. PŒkl¾dningspengene var meget beskedne, og den skr¾dder, der havde undervist pŒ mit  dyre  sykursus, havde  givet mig en smag for detaljerne, der var meget tidsr¿vende.

Sport havde aldrig haft min store interesse, mŒske fordi jeg var sŒ dŒrlig til det, eller mŒske omvendt. En undtagelse var gymnastikken. Jeg var med pŒ et af Agnete Bertrams f¿rste studenterhold. De langsomme glidende bev¾gelser passede mig fortr¾ffeligt, ogsŒ det at det skulle se p¾nt ud. De hvide satin-dragters enkle form. Jeg var vildt imponeret af, at hun efter et par timer huskede alle de tyve deltageres navne, ikke mindst senere da jeg mŒtte bruge alle trick, for at l¾re navnene pŒ mine elever, der dog sad p¾nt i ro og orden ved deres borde. Da jeg kom hjem fra lborg, gik jeg over til Mensendiech fordi jeg syntes, jeg fik mere ud af ene-undervisningen, der jo ogsŒ kunne l¾gges i forts¾ttelse af skolens timer. Og det fortsatte jeg, sŒ l¾nge jeg underviste, for derefter at forts¾tte pŒ hjemmebane med et fast program hver aften pŒ vej til dynerne.

Text Box: Axel P. med Grethe og mig, noget senere Nogle af mine for¾ldres venner blev ogsŒ mine. Onkel Carlt mŒtte da have et lille bes¿g pŒ kontoret nu og da. Det var meget hyggeligt for flere af hans kolleger syntes som han, at det var sjovere at snakke med den unge student, end at fordybe sig i de regnskaber, de var ansat til at revidere. Komponisten Riisager, der var gift med en maler og interesserede sig meget for nutidig kunst  og Kates sl¾gtning den gamle Budtz, der sŒ gerne ville snakke lidt fransk. Marcus Wesenberg var sŒ meget chef, at han ikke deltog  i den almindelige kaffedrikning. Han kunne fŒ en visit pŒ vejen ud. Han var vist ogsŒ mere interesseret i poesi end i tal og regnskaber.

En s¾rlig plads fik S¿ster og Axel.P.Jensen. Det begyndte naturligvis pŒ Stranden, men som Œrene gik, og vi flyttede til K¿benhavn, sŒs vi oftere, og da jeg blev voksen, var det ofte mig, der blev indbudt til at komme og spise med. Jeg var jo inde i byen og kunne nemt smutte over pŒ Islads brygge, hvor de boede i en lille meget hyggelig atelierlejlighed. Jeg holdt meget af dem begge og n¿d den afslappede atmosf¾re, hvor vennerne kom og gik uden "teater"

Da mor ikke br¿d sig om officielle festligheder, blev det ofte mig, der ledsagede far, som i kraft af sit embede blev inviteret  til alle st¿rre begivenheder. SŒdan ogsŒ Kommunnens fest  for Joakim SkovgŒrd pŒ K¿benhavns rŒdhus. Den afsluttedes med et stort bal i hallen, sŒ da jeg elskede at danse og det jo ikke var fars yndlingssport,  passede det mig rigtig udm¾rket, at vi havde m¿dt en af Axels venner, billedhuggeren Johannes Bjerg, som jeg havde truffet en enkelt gang pŒ Bryggen, og som nu kom hen og spurgte, om jeg ville danse. Det ville jeg, og det blev vi ved med sŒ l¾nge musikken spillede. Lynet var slŒet ned. Jeg var en gammel pige, 28 Œr, og havde haft mange mandlige venner. Lidt kys og klem, men aldrig noget "Forhold". Dette her var noget helt andet, det var bare sk¿nt, her og nu, uden een tanke pŒ imorgen.

 


                                 Johannes og lborg

Johannes, ca 1933

 
I vinterens l¿b havde jeg ofte tilbragt  aftenen hos Axel og S¿ster og der truffet deres gode ven, billedhuggeren Johannes Bjerg, som ret ofte  smuttede over broen, nu da han havde fŒet et atelier i MaterialgŒrden i Frederiksholms Kanal. Der var langt hjem til Skodsborg og sv¾rt hyggeligt pŒ Islands Brygge.

Jeg syntes selvf¿lgelig at denne ¾ldre ber¿mte billedhugger var et sp¾ndende bekendtskab og var godt tilfreds med at se ham dukke op ved den store fest pŒ RŒdhuset for Joachim SkovgŒrd, hvor far havde taget mig med. Vi dansede sammen og Verden var forandret, eller i al fald var jeg det. 

Dagen efter RŒdhusballet tilbragte jeg i hallen derhjemme,. belejrende husets bedst beskyttede telefonapparat. Ville han ringe? Hjertet hamrede helt oppe i halsen pŒ mig. Jo, det gjorde han . Blot et "Tak for i aftes", men dog fulgt af et "Har De lyst at se udstillingen l¿rdag ved 3  tiden?" ÓJo, Tak, det vil jeg da gerne."  Jeg syntes den gr¿nne Rosengeranie i vinduet viftede Hurra!

Man kan ikke pŒstŒ, at det var n¿dvendigt at d¾kke over den telefonsamtale og heller ikke de f¿lgende. Hele forŒret gentog det sigÑUdstillinger og spadsereture, ogsŒ lange ture i Dyrehaven. En enkelt frokost pŒ Langelinje, men stadig pŒ samme plan: ÓDeÓ og ÓFr¿ken MondrupÓ. Jeg var meget betaget, men hvor stod han?   Bedst ikke at t¾nke pŒ fremtiden. Han var jo gift med en anden og meget ¾ldre end jeg. Det var altfor kompliceret,  bedre at nyde det, som det var.

Man kunne jo ogsŒ s¿ge en stilling i Provinsen, sŒ det gjorde jeg, og mirabile dictu fik jeg et brev fra Rektoren i lborg, om jeg ville komme og pr¾sentere mig pŒ Kathedralskolen snarest belejligt. Det fremgik ret hurtigt af samtalen, at han gerne ville finde en pige og een, der havde nok autoritet til at overtage en stilling som inspektor, med de kvindelige elever som s¾rligt omrŒde, der ville blive ledig n¾ste Œr: Jeg fandt ham ikke s¾rlig sympatisk, men h¿flig og venlig var han da, og jeg kunne ikke undgŒ at f¿le mig lidt smigret over at han tilb¿d mig en stilling med indbygget avancement og l¿nforh¿jelse, sŒ jeg sagde ja. Jeg kendte jo ogsŒ  en af l¾rerne  i forvejen, og der var den fine natforbindelse med damperen til K¿benhavn + week-end hus i Rylereden.

Der var sŒ nu et par mŒneder til jeg skulle flytte til lborg. Jeg fik travlt med forberedelserne for jeg ville selvf¿lgelig gerne have sommerferien med i Rylereden, der  som s¾dvanligt blev Œbnet til Sct.Hans. Undervejs fik jeg ordnet et lejemŒl i Hasseris hos en enlig dame. To v¾relser med bad, meget sparsomt m¿bleret med nogle fŒ ret grimme m¿bler, men det kunne der jo altid hj¾lpes pŒ. Damen  var venlig og villaen n¾r ved skolen, sŒ det var godt nok. Det var blot at nyde ferien, inden skolen begyndte.

Det gik efter den gamle opskrift i en fjorten dages tid, da telefonen ringede. Det var Johannes, der gerne ville tale med mig, han var pŒ et l¾ngere bes¿g hos Axel og S¿ster, og for ikke at ¿del¾gge deres rutiner gik han tur tidligt om morgenen, sŒ hvis jeg var pŒ stranden ved 8-tiden, kunne vi mŒske slŒ f¿lge. Det var for fristende, selvom det ikke var pŒ den tid af dagen, jeg almindeligvis gik i gang. (Jeg mŒtte da ogsŒ h¿re nogle spidse bem¾rkninger om Œrsagen til min pludselige interesse for  morgenmotion, da det udviklede sig til en daglig foreteelse.)

Livet var sk¿nt.  Han var lige sŒ forelsket som jeg, og det var bare det. Havet, stranden og de smŒ klitter, hvor man kunne hvile sig i fred for alt og alle, hvad kunne man ¿nske sig mer? Jeg var henrykt, men min k¾re moder lagde ikke skjul pŒ, at hun ikke syntes, dette her bekendtskab var nogen god ide. Det billede af Johannes, som S¿ster havde tegnet, var ¿jensynligt ret dramatiseret. Hun var kendt for sin evner til at fort¾lle, sŒ der skulle ikke meget til, for at fŒ en lille fjer til at blive til en hel hane. Men mor sagde ikke noget, tr¿stede sig vel med, at der ikke var l¾nge til August, og at der var langt mellem lborg og K¿benhavn.

Johannes rejste hjem, og kort efter flyttede jeg ind pŒ Hasserisvej. Det var meget enkelt, det var blot at pakke mine kufferter ud med t¿j og b¿ger. Kost, senget¿j og linned var indbefattet i lejemŒlet og godt det samme, for jeg fik nok at g¿re med skolen, hvor alt var nyt og upr¿vet. Engelsk  i en fjerde mellem og en 1.G, Fransk i to gymnasieklasser.

Heldigvis var der ingen vr¿vl med eleverne; der var god diciplin pŒ skolen og min unge alder var vist n¾rmest en fordel. L¾rerstaben, de fleste ¾ldre, var meget im¿dekommende. Rektor meget venlig overfor mig, selvom det hurtigt blev klart, at det ikke gjalt alle.

Een var ny lige som jeg. Jens Holt, der underviste i gr¾sk og latin. Han var ugift og boede som jeg til leje i en villa i nabolaget, sŒ det blev ham, jeg kom mest sammen med, selvom han var stok konservativ og nok sŒ stiv i det. Vi kunne altid finde noget at v¾re uenige om, og sŒ var det jo rart nok at have f¿lgeskab i biografen og hvor der ellers foregik. noget i byen. Jeg husker Josephine Baker med bananerne, syntes hun var v¾ldig flot, men havde sv¾rt ved at finde det forargelige, som byens borgere ¿jensynlig sŒ i hendes dans.

Text Box: Klasse fra lborgtidenEn af de kvikkeste var gr¾sk og latinl¾reren. Han var meget interesseret i kunst og moderne litteratur, sŒ vi fik mangen god snak i det lange frikvarter, men han hittede ikke pŒ at invitere mig hjem, Det gjorde kun den kvindelge matematikl¾rer, som en dag bad mig dele deres daglige middag. Jeg husker ikke bare hendes venlighed men ogsŒ middagen: en m¾gtig portion bygvandgr¿d, der faktisk, ligesom sago v¾lling, var en ret, det var n¾sten umuligt for mig at fŒ ned.

Heller ikke min gamle studiekammerat Secker Marcussen bad mig hjem. Han havde giftet sig med en Œlborgenser, og jeg syntes godt, han havde kunnet pr¾sentere mig for hende. Hun gik for at v¾re meget jaloux, sŒ det vŒr mŒske forklaringen. PŒ skolen havde vi det hyggeligt.

Min anden fagkollega, Meulengracht, virkede ikke s¾rlig sp¾ndende. Han havde ikke nogen forbindelse med de folk, jeg kendte af samme navn, hverken l¾gen eller landinspekt¿ren.  

Den gamle lektor Boye var is¾r interesseret i antikviteter. Jeg har senere erfaret, at han var ekspert i gammelt s¿lvt¿j og ovenik¿bet er forfatter til registeret over danske mesterm¾rker. Han havde et sjovt. sk¾vt smil. Det havde sikkert v¾ret morsomt at l¾re ham at kende. men det kom jeg jo ikke til.

. Forel¿big havde jeg ogsŒ for travlt. Stileretningen tog masser af tid, der var 24 elever i 4.mellem, og jeg var helt u¿vet, -samt fagligt ikke alt for velfunderet.

ÓOverrettenÓ, d.v.s. Georg Rendb¾k, boede hele efterŒret pŒ Vestruplund, hvor jeg bes¿gte dem en weekend. De var meget s¿de imod mig, og jeg n¿d bŒde deres venlighed og det dejlige landskab, som jeg aldrig havde set i andet end sommert¿jet.

Johannes var vel ude af ¿je men bestemt ikke ude af sind. Brevene var godt men ikke godt nok. Oven i k¿bet viste de, ikke blot. at han savnede mig, men at han havde forskellige vanske-ligheder og sv¾rt ved at koncentrere sig om arbejdet. Hvad om vi pr¿vede at holde week-end sammen pŒ en kro i n¾rheden og slappede af?  Den er let at lokke, som gerne vil hoppe. Det blev til Sk¿rping. Mit tog kom f¿rst ind. En solbeskinnet b¾nk pŒ peronen og et bankende hjerte. Hvad var det, jeg havde indladt mig pŒ?. Spoleret mit gode navn og rygte, det var sikkert. Hvad ville han, og hvad ville jeg selv? Lige meget, solen skinnede, han kom om en halv time. Hvad vil du mer?  Det var selvf¿lgelig sk¿nt. At et jazzorkester bragede den halve nat pŒ den anden side af v¾ggen spillede ingen rolle

Det blev altfor hurtigt mandag og hverdag igen, men det kunne mŒske gentages. Johannes fandt et pŒskud til en enkelt dag i lborg. Det var godt nok, men bedre var en week-end i Mariager, hvor der heldigvis ikke var nogen bekendte pŒ den udm¾rkede men velbes¿gte kro.

Jeg vil ikke pŒstŒ, at jeg var s¾rlig stolt af situationen i det hele taget. Han var jo gift, med en j¾vnaldrende kone, som oven i k¿bet havde en alvorlig sukkersyge. Jeg vidste det  godt, det sŒ ikke s¾rlig p¾nt ud, men jeg lukkede ¿jnene og n¾gtede at t¾nke pŒ konsekvenserne af dette vidunderlige eventyr.

EfterŒrsferien n¾rmede sig og jeg var selvf¿lgelig ventet hjemme i Hellerup. Hvordan forene det med at m¿de Johannes? Det lŒ ret tungt, hans pandehŒr var altfor kendt fra diverse billeder og karikaturtegninger i aviserne. Jeg mŒtte n¿dvendigvis have et par fridage i lborgÑsŒ var den side af sagen klaret. Men hvor kunne vi tage hen? Malm¿ var den n¾rmeste udvej, og Johannes var ikke sen til at ordne billetter og hotel.

Det var dejligt, men.... Johannes gjorde det klart, at denne tilv¾relse var helt ub¾rlig for ham. Alt var forkert. Han kunne ikke arbejde, og det var en absolut n¿dvendig foruds¾tning for hans liv. Han mŒtte skilles fra Sigrid. Ville jeg gifte mig med ham, kunne han igen komme i gang med arbejdet, og alt ville v¾re godt.

Det var bestemt ikke sŒ ligetil. Mor ville s¾tte sig imod med h¾nder og f¿dder. ( Det kom faktisk sŒ vidt, at jeg sagde, at ville de ikke se Johannes, ville de heller ikke komme til at se mig.) Endelig var jeg jo ansat pŒ skolen i lborg og kontraktligt bundet der til skoleŒrets udl¿b. At han var 20 Œr ¾ldre end jeg, f¿lte jeg ikke som nogen hindring. Jeg var Text Box: Fr.Holms Kanal kvisten hŒbl¿st forelsket, alt ville ordne sig, og jeg sagde Ja.


Johannes fik fortalt Sigrid om vores forhold og bedt om hendes accept af en skilsmisse. Hun sagde Ja, men sŒ mŒtte det v¾re ¿jeblikkeligt. Han var selvf¿lgelig ked af at skilles sŒ hovedkuls fra sine piger, men flyttede straks ind pŒ det ¿verste atelier, hvor han sŒ ofte havde overnattet og fik lavet et middags-arrangement i en forening i n¾rheden.


Jeg sagde ikke op med det samme, men s¿gte og fandt en lejlighed i n¾rheden, To delvis m¿blerede v¾relser med bad og telefon pŒ 1Õ sal i en villaÑogsŒ i Hasseriis. Til leje pr.1. Januar 1933.

                  Bryllupet blev fastlagt til den 28.December, fjerde juledag, ligesom mine for¾ldres, og skulle det v¾re, mŒtte det fejres med maner. Der blev inviteret til stor middag. Kjole og hvidt, og nypudset s¿lvt¿j. Grethe fra rhus , Claus fra Stenderup, som repr¾sentant for JohannesÕ familie og hele familiens s¾dvanlige vennekreds. SŒ mange som der kunne v¾re i spisestuen hos mine for¾ldre.

Johannes havde regeret med atelieret og de tilst¿dende loftsrum, sŒ han kunne huse sin kone for nogle dage. Der var malet overalt og lavet noget, der lignede et toiletrum. Indk¿bt enkelte m¿bler, blandt andet den gamle franske seng. K¿kken blev det ikke til, vi mŒtte n¿jes med petroleumskogeren i det store atelier, men der var smukt i det gamle hus, sŒ det var fint nok.

Alt var klappet og klart, men der var un¾gteligt reserveret os en overraskelse. Da vi pŒ det fastsatte tidspunkt , escorteret af Claus og Grethe, indfandt os pŒ RŒdhuset, var der ingen, der ville vide af os. "Der er ingen vielser idag, der er lukket." Det var ikke, hvad Johannes havde i sinde at finde sig i. Han ville giftes - her og nu. Heldigvis havde han papirerne i inderlommen, og stillet ansigt til ansigt med beviset, satte man sig i bev¾gelse for at finde en eller anden, der havde fuldmagt til at skrive under, nŒr der nu ingen borgmester var til stede. Johannes kom de ikke af med, det fremgik med al ¿nskelig tydelighed, sŒ der blev sendt en staffet ud, der efter et kvarterstids forl¿b vendte tilbage medbringende et par kontorchefer, der i mangel af bedre kunne skrive deres navn pŒ det fine papir, der erkl¾rede os for rette ®gtefolk at v¾re.

Beroliget drog vi alle hver til sit,  for at skifte t¿j til middagen   Jeg havde fŒet syet en kjole, i en god facon og en smuk lyseblŒ farve men i et lidt for grovt uldstof, som Johannes havde valgt. Den havde jeg pŒ om eftermiddagen og til Agnetes bryllup havde jeg, hos en god skr¾dder, fŒet syet en virkelig smuk kjole i hvidt silkesatin, der sad perfekt. Den var som skabt til middagen, der var meget festlig .og med en hyggelig stemning. Johannes var accepteret og blev efterhŒnden en god ven af hele famile, ogsŒ mor faldt for hans charme. Jeg har Grethe mist¾nkt for ogsŒ at have v¾re lidt forelsket i ham.

Det blev kun til et par dage pŒ vores kvist. Jeg skulle jo passe skolen og da ogsŒ flytte. Johannes havde for¾ret mig et fint gammelt skrivebord til min f¿dselsdag, og hentede nu de to h¿jryggede stole fra Skodsborg. Takket v¾re en venligsindet kahytsjomfru havde de sejlet pŒ 1.klasse fra K¿benhavn til lborg. Der var den udm¾rkede ordning, at man kunne tage alt muligt med som "hŒndbagage" (Mor var nŒet op pŒ 14 colli, inklusiv en gyngestol.) dog almindeligvis anbragt i lasten. Det havde de n¾ppe overlevet, men hun fik dem anbragt, formodentlig i en tom kahyt, og de kom over uden en skramme.

 

Johannes havde fundet sig et nedlagt fotografisk atelier, med en stue og noget, der forestillede et k¿kken. Ikke til at bo i, men et meget fint arbejdsrum. Mine to KŒre Klint stole og et lyseblŒt gardin gjorde stuen til et meget hyggeligt rum, hvor Johannes kunne spise sin frokost, og hvor jeg da ogsŒ undertiden fik en kop the efter skoletid. Det fik stor betydningÑsom logi for Johannes« model fra K¿benhavn. Det viste sig  umuligt at skaffe en n¿genmodel i lborg.. Johannes pr¿vede med en annonce, men ans¿gerne havde alle komplet misforstŒet arbejdets art, sŒ han mŒtte sp¿rge sin trofaste K¿benhavnermodel, om hun ville flytte til lborg i en mŒnedstid. Han kunne huse hende pŒ Atelieet. Hun kom og dermed var den sag klaret.

Men der var andre og endnu alvorligere vanskeligheder. Jeg vidste godt at Johannes havde vr¿vl med skattev¾senet. OgsŒ, at han havde nogen g¾ld. Men jeg fik alligevel noget af et chock en eftermiddag kort efter at vi var blevet installerede, og Johannes var taget et ¾rinde  til K¿benhavn. To fremmede herrer presenterede sig som "Kongens Foged" og forklarede, at de var kommet for at g¿re udl¾g i mit bo. Jeg var gift med skyldneren og h¾ftede for hans g¾ld! Det stod ret klart, at de to stole ikke var d¾kning for noget st¿rre bel¿b, sŒ de lod dem stŒ og trak sig tilbage med mange h¿flighedsformularer, efter at jeg havde forklaret dem, at jeg ikke kendte detaljerne, men at det hele selvf¿lgelig ville blive ordnet.

Skattesagen blev senere opklaret. Sigrid havde betalt til den skatteopkr¾ver, der s¾dvanligvis gik omkring og inkasserede pengene, men havde ikke fŒet nogen kvittering, han havde puttet dem i sin egen lomme, heldigvis sammen med flere andres. Han blev anklaget og d¿mt---uden at skattev¾senet opgav deres krav.  Jeg havde et mindre bel¿b stŒende i reserve, og pŒ l¾ngere sigt var der slet ingen ko pŒ isen. Johannes havde ovenik¿bet to kontrakter i gang. En med rhus kommune om et springvand til den nye sv¿mmehal (Agnete og Havmanden)  og een med Blida om mŒske 12 statuer, sŒ blot han kom til at arbejde, skulle det nok gŒ.  Det var en tilbagevendende situation. Han solgte meget lidt til private, sŒ der kunne v¾re meget l¾nge mellem de til geng¾ld  meget store udbetalinger. Der mŒtte fra begyndelsen s¾ttes et bel¿b til side, sŒ der var penge til at betale broncest¿beren  og til at leve af i den sidste ende.

Sigrid havde fork¾let Johannes pŒ alle leder og kanter, taget sig af alt, sŒ da hun blev syg ,var alt kommet til at flyde. Han havde slet ikke styr pŒ nogenting. (Til min skam mŒ jeg melde. at jeg "natuligvis" overtog hendes rolle,) Johannes kom i arbejde, og der blev efterhŒnden igen bragt orden i sagerne.

Vi havde en vidunderlig tid sammen. Jeg havde fŒet styr pŒ skolearbejdet, og Johannes tog fat pŒ atelieret med fornyede kr¾fter. Allerede ved 6 tiden vŒgnede han, sprang ud af sengen og rullede gardinet op med et sm¾ld, der ikke kunne undgŒ at v¾kke mig, der er f¿dt dovendyr. Morgenmad serveret i Stuen og derpŒ en rask lille morgentur med mig til skolen og sŒ videre til Algade.  Efter skoletid fandt jeg undertiden vej til atelieret, hvor jeg  kunne fŒ en kop the og l¾se lektier, uden at forstyrre.

Jeg havde hurtigt fundet en model til Januar i en af gymnasieklasserne. Agnete var  heldigvis endnu ikke nŒet l¾ngere end til papiret, mig kunne han nemlig ikke bruge til model. Modsat Henning  der kun kunde bruge en model, han var forelsket i,  pŒstod Johannes, at han ikke kunne arbejde, hvis han var forelsket i modellen. Jeg synes, man pŒ en mŒde godt kan se det pŒ deres skulpturer.

Middagsmaden beh¿vede jeg jo ikke at t¾nke pŒ. Selvom den gamle hovedgade var fuld af gode butikker, var det sk¿nt "at m¿de maden i entreen", nŒr vi kom hjem. Den var god uden at v¾re s¾rlig sp¾ndende, Vi havde kun en enkelt mindre uoverensstemmelse, og det n¾rmest af sproglig karakter. Fru Ruge forstod Gr¿ntsager som ogsŒ d¾kkende Kartofler, sŒ det forandrede jo lidt pŒ vores aftale om gr¿ntsager hver dag.

Livet gik sin stille gang. Selvom Johannes et par gange mŒtte en lille tur til K¿benhavn, var jeg bare lykkelig. Ubeskrivelig tilstand af tryghed og tillid. Hvor forskellige vi var, ikke blot af alder men ogsŒ af temperament, sk¾nkede jeg ikke en tanke. En lille episode kunne mŒske have advaret mig. Ikke sŒdan at forstŒ, at jeg nogensinde kom til at fortryde mit valg, men slet sŒ rosenr¿dt kom tilv¾relsen jo ikke til at forme sig.  PŒ en spadsere-tur i det tidlige forŒr kom vi forbi en busk der allerede var sprunget ud. Den var pragtfuld og med et snuptag havde Johannes br¾kket en blomst af, som han h¿jtideligt overrakte mig. Ingen tvivl om, at det var forbudt, og det varede da heller ikke mange ¿jeblikke, f¿r vi blev standsede af en parkbetjent."De har br¾kket den blomst af. Det er forbudt." Det var altfor klart, men alligevel n¾gtede han. Selvf¿lgelig fortsatte manden indtil Johannes til slut sagde: "Den var ligesŒ smuk som min elskede. Hun mŒtte have den." Det bl¿dgjorde manden, som med fornyede formaninger trak sig tilbage. For det f¿rste ville jeg ikke have br¾kket blomsten af, og for det andet ville jeg bestemt ikke have n¾gtet, at jeg havde taget den. PŒ en mŒde lignede det egentlig ikke Johannes, der var meget puritansk opdraget og hadede alle former for uorden og uh¾derlighed. PŒ den anden side afsl¿rede det hans st¾dighed og en tilb¿jelighed til ikke at acceptere andres ret.  Det mŒ dog have gjort et vist indtryk, siden jeg husker det sŒ mange Œr senere.

Inden skoleŒret sluttede, og vi rejste hjem til K¿benhavn, arangerede Johannes en atelierudstillinnng med den n¾sten f¾rdige Januar, den lille skitse til Agnete og Havmanden, plus nogle lŒnte eksemplareer af de tidligere statuetter.  SŒdan noget var ukendt i byen, og trods en p¾n f¿romtale i Stiftstidende kom der ikke ret mange. Heller ikke af Rotary-br¿drene, som Johannes pŒ sin side ikke havde haft hverken tid eller lyst til at dyrke, men som jo var dem, der havde pengene, og  derfor var blevet inviteret ved et frokost-m¿de. Der blev kun solgt en lille skitse til Postinspekt¿r Theisen: en af fars gamle venner.

Text Box: Johannes, 1933, med figuren ÓJanuarÓ i ler. Den blev opstillet i bronze i ÓBlidahparkenÓ et byggeri i Hellerup. 
D

Johannes med Januar,1934 1

 
Billedst¿ttemappe/image203.png

class=Section22>

Ovengaden over vandet. .

Det var klart, at lborg var en mellemstation, og at vi i K¿benhavn hurtigst muligt mŒtte finde noget varigt, selvom atelieret var nok sŒ hyggeligt,og den f¾rdiglavede mad absolut spiselig. Toilet forholdene var umulige pŒ l¾ngere sigt og den stejle trappe blev jeg aldrig venner med, efter jeg en dag i farten var tumlet ned ad den og havde slŒet mig gul og gr¿n over hele kroppen. Heldigvis uden at br¾kke noget

Lejligheder var der nok af. Sigrid havde fŒet en udm¾rket 4- v¾relses lejlighed pŒ ¯sterbrogade til sig og de to piger, Hanna og Jinge, sŒ jeg gik i gang med at  bese de mange muligheder. Det var i sig selv meget sp¿gefuldt. Usandsynligt hvordan folk kan hitte pŒ at indrette sig!  Et sted stod der et par skaftest¿vler pŒ et stort sort flygel. Og udvalget af tapeter! Det var f¿r de hvide v¾gge. Lejligheden skulle v¾re billig, i gŒ-afstand fra atelieret og jo ogsŒ helst med en god udsigt. En utraditionel lejlighed i et gammelt hus pŒ Christianshavn. Ovengaden over vandet nr. 9o. Var det noget? Ja, bestemt. Det .kunne vi hurtigt blive enige om.

Johannes kom sŒ med derud. En lille, ussel entre, et lille kabinet og en stor hj¿rnestue til kanalen, et godt sovev¾relse til gaden, til gŒrden en spisestue til ti. Derfra gik man 3 trin  ned i en mellembygning til en lille gang, der f¿rte til badev¾relset og et kammer for at ende i et toilet, der nok havde en fortid som kosteskab, ved siden af en d¿r til k¿kkenet. Derfra kom man til et loftsrum  i baghuset med en trappe ned til gŒrden. Alt meget forfaldent og meget charmerende.                                                                                                                                                                                           

Det var lige, hvad  vi havde brug for, sŒ vi ops¿gte straks ejeren, som boede i stuen underneden og havde sit smedev¾rksted i baghuset, for at underskrive kontrakten med det samme.

Vi havde ikke fŒet nogen tegning af lejligheden, sŒ vi mŒtte hurtigt derud igen for at fŒ taget nogle mŒl. Vi ringede pŒ flere gange, uden der blev lukket op, sŒ vi fandt v¾rten, der havde en n¿gle, og som godt ville f¿lge med derop. Heldigvis gik han foran os gennem lejligheden, sŒ han kunne standse os, inden vi var nŒet ud i k¿kkenet. "Der er sket en ulykke, jeg synes ikke fruen skal gŒ med derud." Den dame, der havde lejligheden, havde skŒret pulsŒren over, formodentlig i det ¿jeblik vi ringede, og k¿kkenet sejlede i blod. Johannes standsede mig og ringede efter en ambulance, redede dermed hennes liv. Det viste sig senere, at hun, noger ulogiskt,  havde villet slŒ sig selv i hjel, fordi hun var bange for en operation. Nu da de havde hende, opererede de hende. Det var gŒet godt og hun var lykkelig over at leve videre.

Der var nok at tage fat pŒ. Alt for meget til at t¾nke pŒ at g¿re det selv, sŒ Johannes bad en af sine Rotary kammerater, en malermester, om at se pŒ sagen. Han n¾vnte en astronomisk  sum men foreslog, at han kunne tage en statuette i bytte.Det var sk¿nt, og ingen af os sk¾nkede det en tanke, at det faktisk var skattefusk. Om maleren gjorde det ved jeg ikke, men heldigvis for os  var der flere andre, der syntes, det var en god ide. Alt muligt k¿kkent¿j, koste og spande, glas og porcel¾n, et spisestel i kgl. porcel¾n til 12.  Et iskab fandt vi brugt og en gasovn fik vi senere i julegave.

Gardinerne mŒtte jeg pŒtage mig, og det var ingen lille opgave med de gammeldags, h¿je vinduer. Og sŒ havde vi valgt nogle meget tynde voile-gardiner med fl¾ser. Jeg husker dem endnu. Kilometervis af fl¾ser. OgsŒ tungere gr¿nne gardiner og senget¾pper til  sovev¾relset.

Fra Skodsborg fik vi en del m¿bler. De forgyldte, som jeg endnu har, og et spisestuem¿blement, som Sigrid havde tegnet. Det var p¾nt nok, men det var tungt og stift i det, sŒ efterhŒnden skilte vi os af med det. En n¾rmest Christian den ottende sofa, som Hannah v¾vede et meget smukt betr¾k til, tjente os i mange Œr.  Johannes fandt en fransk seng i stil med min. Den jeg sover i nu. Suhr for¾rede os nogle brugte m¿bler, han havde stŒende pŒ loftet. To clubstole, som endte i Aller¿d og derfra gik, videre til H¿gsma plus en stor ¿reklapstol, som Hannah ogsŒ v¾vede betr¾k til i h¿r, enkelt og smukt. Jeg har en stump i kludeposen, det kan ikke bruges til nogen verdens ting, men jeg n¾nner ikke at smide det i skraldekassen. Hvor stolen er endt, husker jeg ikke. Der var ogsŒ et klaver, efter Oxenvads mening med en stor og grim tone; det gik videre til Jinge. De m¿nstrede linoleumsgulve var blevet malede, sŒ det medf¿lgende Smyrnat¾ppe var meget velkomment. Det endte under spisebordet i Frederiksholms Kanal, hvor det blev slidt til trevler og smidt ud.

Af billederne husker jeg Scharfs store Nature Morte og Rudes meget tidlige Opstilling. De to smŒ Kresten Iversen og Johannes tegninger fra entreen. Muligvis Axels VestrupgŒrds M¿dding.  Af skulpturer : Pompejus i vinduskarmen,  statuetterne pŒ de h¿je sokler og to relieffer i Spisestuen.

De forhŒndenv¾rende farver var helt umulige Badev¾relset var, for eksempel, violet med guldstjerner, sŒ der var ingen tvivl om, at de skulle fornys. Det blev n¾sten overalt til en kn¾kket hvid, dog vores s¾dvanlige Louis Seize gr¿nne i spisesuen, som baggrund for gipsreliefferne.

Vi flyttede ind sŒ hurtigt som muligt og tog fat pŒ vores nye liv. Johannes havde kun en lille morgentur for at nŒ frem til sine atelierer. Han arbejdede pŒ livet l¿s fra tidlig morgen til sen eftermiddag med de to store, forsinkede bestillinger, i h¿jt hum¿r og uden spor af de sygdomme, der senere kom til at plage ham.

Text Box: Johannes med Artemis pΠhjorten

 

Jeg havde ikke fŒet noget nyt job, sk¿nt H¿jberg Christensen, da jeg forlod skolen i lborg, havde forsikret mig om, at han nok skulle finde noget til mig i K¿benhavn eller omegnen. Det kunne han sŒ bare ikke, der var ikke noget ledigt. MŒske var det alligevel ham, der stod bag det tilbud jeg fik efter ferien om nogle enkelte timer pŒ Zahles s¾rlige, eksamensl¿se kursus for unge piger, der af en eller anden grund ikke havde fŒet en pigeskole-eksamen og godt ville l¾re noget mere sprog og almindeligt kultur. Senere ogsŒ nogle fŒ aftenskoletimer. Men nu var jeg jo ogsŒ blevet hjemmegŒende husmor. Det var jeg faktisk ikke s¾rlig god til, men fandt en kone i nabolaget, som gerne ville give et nap med engang imellem, nŒr der blev for snavset.

Vi havde det bare dejligt. Kristianshavn var noget helt s¾rligt, som en lille provinsby, hvor alle kender hinanden. Gr¿nthandleren i k¾lderen og slagteren om hj¿rnet, for ikke at tale om den lange r¾kke af sk¾ggede arbejdsl¿se, der slikkede solskin pŒ kajen med en flaske af en art under armen og benene dinglende over vandet. Kvarterets b¿rn legede naturligvis ogsŒ der; de store i bŒdenes tovv¾rk, de smŒ inde pŒ kanten af bolv¾rket. En af de f¿rste dage efter vi var flyttet ind, gik vi tur  langs kanalen, og Johannes kom i snak med et par s¿folk, der r¿g deres pibe i solen. Han spurgte dem, om de unger da ikke faldt i vandet, Jo da, men der er altid en, der fisker dem op. Lidt efter l¿d der et plask og - ganske rigtigt var der en mand med en bŒdshage, der fiskede en af de mindreŒrige op pŒ Kajen.

Viktualiedamen mŒ dog have v¾ret noget af en detektiv. Da Hannah, der var inviteret til middag, skulle k¿be koteletter med pŒ vejen,  indvendte hun: "Nej, fru Bjerg vil altid have mellemkam i stedet for egentlige koteletter." Man mŒ sige, at hun fulgte godt med fra sin k¾lderbutik. Hun har n¾ppe set os sammen mere end nogle fŒ gange

De patruljerende betjente holdt m¿nsterv¾rdig orden pŒ de undertiden noget overforfriskede gemytter. De syntes da ikke, det var n¿dvendigt at sl¾be nogen i kasjotten, nŒr man ku« be« kammeraterne om at f¿lge ham hjem til konen. En aften sent kom Johannes dog lidt pŒ kant med en af dem, der ville forhindre en m¾lkedreng i at underholde omegnens beboere pŒ den tid af natten. Han sad pŒ trappestenen til den gamle borgmestergŒrd i Strandgade og sang af fuld hals. "Jeg kender en k¾rlighedshave, det er der, hvor min elskede bor." Det syntes Johannes, han skulle have lov til. Han var ganske enig og indlemmede den i sit personlige repertoire.

Og rundt om vores Lilleby snoede kanalerne sig, voldgraven med bastionernes tr¾er og buske fortsatte videre, over det nuv¾rende Kristiania, helt ud til havet. Den friske vind havde frit spil i de smalle gader, ligesom solen over de lave tage.

Alt var fuldendt- eller n¾sten. Vi var selvf¿lgelig ivrige for at fŒ nogen at dele vores lykke med, men nej !-hver mŒned. Min doktor grinede lidt ad mig og anbefalede en smule tŒlmodighed. Det var ikke altid kabalen gik op med det samme. Det gjorde den f¿rst ved juletid, hvor vi begyndte at gl¾de os til den lille ny.


                              Den forsinkede Bryllupsrejse.

Det var ikke det eneste, vi havde at gl¾de os til. Johannes havde fŒet en ny, stor bestilling til Torvet i Ringsted. En statue af Valdemar den Store. En middelalder konge i selskab med den fine gamle kirke, men ogsŒ Steen-Eiler Rasmussens nye, moderne RŒdhus. Den fordrede mange studier men indebar ogsŒ penge til en rejse. F¿rst og fremmest til de gothiske kathedraler i  Frankrig. Johannes havde boet l¾nge i Italien, men jeg havde aldrig v¾ret der, sŒ det syntes han, at der burde rettes op pŒ, og at der her var en lejlighed

Det blev sommer (1935), inden vi kom afsted, sŒ jeg fik god tid til at sy nye kjoler til det voksende taljemŒl. Jeg syntes selvf¿lgelig, at jeg sŒ forf¾rdelig ud, og var ret nerv¿s for JohannesÕ reaktion, men heldigvis syntes han, at det frodige aspekt var et ekstra-plus.( Han havde da ogsŒ flere gange arbejdet med gravide modeller.)

Men afsted kom vi da, med tog direkte til Italien. Verona var en Œbenbaring. Sol og sommer, alt blomstrede og groede, st¿jede og larmede. SlagsmŒl og svineri. Latter og livsgl¾de. Det boblede simpelthen over. En overdŒdig frodighed. Det vrimlede med piger, der var lige sŒ tykke som jeg selv.

 De smŒ gaders finurlige forl¿b ud mod den store, Œbne plads med dens pludselige lyshav var ikke karakteristisk for Verona med de brede lige gader. Dem m¿dte vi f¿rst i Pisa, hvor der til geng¾ld var skabt et v¾ldigt rum omkring det ber¿mte sk¾ve tŒrn. I Verona sŒ jeg min f¿rste antikke arena, der selvf¿lgelig var en stor oplevelse, selvom vi ikke havde det held, at der blev spillet pŒ den, mens vi var i byen. Og sŒ den f¿rste af de ber¿mte , italienske rytterstatuer. Jeg var helt overv¾ldet, og Johannes mere end henrykt over at vise mig alle sider af den kunst, han elskede.

I Venedig var vi sŒ uheldige, at det ¿sregnede fra morgen til aften de fŒ dage, vi havde afsat til vores ophold. Det var for meget vand, men selvf¿lgelig sp¾ndende alligevel med en by n¾sten uden gader og paladserne, der ligesom groede op af vandet, - og Marcuspladsen ikke at forglemme. Her som overalt, hvor vi kom frem, havde Johannes den skuffelse ikke at m¿de sine s¾rlige favoritter pŒ mus¾erne men  en tom v¾g med et "UdlŒnt" i stedet. Det viste sig at v¾re til den store udstilling i Paris, hvor vi sŒ m¿dte dem pŒ hjemturen.

I Firenze var det nok ogsŒ byen som sŒdan,. der gjorde st¿rst indtryk. Floden med broerne og varmen, der hyllede sig om een, sŒ snart man kom ud af skyggen. Farverne der skiftede med lyset og den permanente larm i de smalle gader. Jeg tror, det har v¾ret her, vi havde den forf¾rdende oplevelse af m¿det med en folkeforf¿rer. Mussolini. Det var selvf¿lgelig ogsŒ pragtfuldt, en kogende menneskemasse, der hujede og skreg for sŒ at Œbne sig for et indmarcherende musikkorps i spidsen for en afdeling  af den facistiske ungdomsbev¾gelse, og sŒ stilheden i det ¿jeblik HAN begyndte at tale, og den endel¿se jubel efter hver s¾tning. Johannes kunne heller ikke forstŒ, hvad han sagde, men som han t¿rt bem¾rkede, da der var faldet lidt ro over gemytterne: ÓGodt det samme, vi ku have risikeret ogsŒ at blive facisterÓ.

Johannes havde ingen lyst til at bes¿ge Fiezole, hvor han jo havde boet et halvt Œrs tid med Sigrid og pigerne, sŒ jeg insisterede ikke, selvom jeg meget gerne ville have set den sagnomspundne Villa Linda.

Norditalien var dejligt, men vores egentlige ¾rinde var jo forarbejde til Valdemar den Store, sŒ det var snarere fransk gotik end italiensk renaissance, der stod pŒ dagsordenen. Vi overvejede at hoppe af i Lyon, men valgte til slut at koncentrere os om Nordfrankrig og fortsatte til Paris, hvor Johannes havde bestilt plads pŒ det gamle familiehotel, hvor den engelske forfatter  Oscar Wilde var d¿d i landflygtighed. Alene kvarteret var en oplevelse for mig,  helt bortset fra den store kunstudstilling, som i mere end een forstand virkede aldeles overv¾ldende. Min tykke mave blev i varmen meget tr¾ttende, sŒ min stadige tanke var n¾rmere k¿lige lagner end malede l¾rreder. Det gik bedre i Chartres, hvor vi omsider fandt et hotel, der ikke lugtede af v¾ggelus.  Domkirken var selvf¿lgelig en oplevelse, der ikke blev mindre af at ledsages af Johannes sagkyndige kommentarer. Den var ved at blive endnu dejligere end Sainte Chapelle i Paris, der ellers stod for mig som indbegrebet af  ydmyg storhed.

PŒ vejen til Reims kom vi til at k¿re i kupe med en meget stiligt udseende franskmand, der ligesom Johannes pyntede sit knŒphul med et Rotarym¾rke, hvad der gav en naturlig indledning til en samtale. Det viste sig, at han var ejer eller i al fald leder af et af de store champagne-firmaer, og at han ofte kom til K¿benhavn for at hilse pŒ deres repr¾sentant i Danmark, en vinhandler, som ogsŒ var Rotarymedlem og en af fars bekendte. Til trods for JohannesÕ Óv¾ddel¿bsbane-franskÓ udviklede det sig til en indbydelse til at bese vinlageret den n¾ste dag, hvor vi ikke bare bes¿gte de v¾ldige, k¿lige k¾ldre med deres tusindvis af flasker, der ustandseligt blev drejet, men ogsŒ fortsatte med middag i hans hjem i udkanten af byen.

         Det var sjovt og hyggeligt, men det var jo kirken, vi var kommet for, og det var da ogsŒ pŒ kirkepladsen, vi begyndte dagen med champagne til morgenmaden. Det var ¿jensynligt god latin pŒ stedet,  selvom det nok ikke lige var det m¾rke, vi havde fŒet om aftenen. Der var en herlig udsigt fra kafeens terrasse, sŒ den tjente os til hovedkvarter, den korte tid vi var i byen. Kirkens figurer var selvf¿lgelig endnu mere vidunderlige i virkelighedens verden end i billedernes, mens den moderne Jeanne dÕArc sŒ lidt banal ud ved siden af den gotiske inderlighed.


En vidunderlig tur. Men alligevel gl¾dede jeg mig til at komme hjem og fŒ den lille Jeppe frem i dagens lys og fŒ afsl¿ret, om han skulle vise sig at v¾re en lille Lise.

 


                                              Lille Kresten

 Jeg var ikke bange for f¿dselen. Fru Kj¿rboe havde foreslŒet, at jeg skulle f¿de hjemme, der har man kun sine egne bakterier, og det var vi helt enige om, indtil der, et par uger f¿r den dato, vi regnede med, viste sig at v¾re ¾ggehvide i vandet. SŒ synes jeg hellere, vi mŒ fŒ dig ind pŒ den klinik, jeg arbejder pŒ.  SŒ det blev det sŒ til. Men ikke lige med det samme. F¿rst den 27. August, 14 dage over tiden, blev veerne sŒ voldsomme, at  Johannes fik fat i en Taxa og k¿rte mig derud. Man siger almindeligvis, at kvinder glemmer, hvor ondt det g¿r at f¿de et barn, og det er der nok noget om. Jeg mener dog, at jeg kan huske, at jeg t¾nkte: ÓNu kan det ikke g¿re mere ondt, for i sŒ fald d¿r du af det, og sŒ kan det v¾re lige megetÓ. Som bekendt overlevede jeg. Og kunne efter mere end 12 timers arbejde pr¾sentere en dreng pŒ 9 pund, som det dengang hed. Lykkelig over at han var sund og rask. Johannes var meget glad over at det blev en dreng, da han jo havde to piger i forvejen, og jeg tror da ogsŒ,. det pŒ nogen mŒde har gjort det nemmere med de to kuld.  Han glimrede for¿vrigt med sin frav¾relse under mit ophold pŒ klinikken, men sŒdan var det jo skik og brug dengang. En visit eller to i dagens l¿b, og ellers fred og ro til den tr¾tte moder. Heldigvis havde jeg fru Kj¿rboe, som jeg holdt meget af, og som st¿ttede mig som nogen moder.

       Og sŒ begyndte den lykkelige tid med den lille Kresten. Jo, sŒdan mŒtte han jo hedde, nŒr bŒde min far og Johannes bedste ven hed det.  Jeppe var og blev en dŒrlig ide, og han blev da heller aldrig kaldt det, efter han blev f¿dt. Det var ubeskrivelig dejligt at amme ham, bare at f¿le varmen fra hans lille krop. Jeg kunne slet ikke blive tr¾t af at kikke pŒ hvert lille trin i udviklingen. 

Og sŒ havde jeg oveni k¿bet tid til at nyde det. Med henblik pŒ et muligt heldags-job havde jeg engageret en husassistent til den fabelagtige betaling af 4o kr. om mŒneden Vi havde dŒrligt rŒd til det og mŒtte spare pŒ alle leder og kanter, selvom der kom mange penge ind for statuen. Der fulgte jo ogsŒ store udgifter med, og det varede et Œr f¿r jeg fik et  egentligt job  pŒ Zahles eksamensfrie kursus for unge piger, og sŒ var det ikke engang full time. F¿rst Œret efter fik jeg et egentligt adjunkt embede med fransk i 1o. klasse, samt fransk og engelsk i Gymnasiet.

Kresten var heldigvis hvad man kalder Óet nemt barnÓ, for der var intet barnev¾relse, sŒ han mŒtte sove i sovev¾relset. Min doktor og fru Ki¿rboe havde begge rŒdet mig til ikke at lade mig tyrannisere af hans grŒd, hvis og nŒr jeg var sikker pŒ, at han var rask, og bleen var t¿r. Han l¾rte hurtigt, at han ikke fik nogen opm¾rksomhed, nŒr han hylede, men ubarmhjertigt blev flyttet ind i den tilst¿dende dagligstue.  Om dagen var det jo bare hyggeligt at have ham lige  ved hŒnden og der var god plads til hans kravlen omkring i den store hj¿rnestue. Johannes var hele dagen pŒ atelieret, som for¿vrigt hurtigt blev udvidet med endnu et rum i stuen

Den f¿rste sommer var vi sŒ heldige at lŒne Harald Hansens sommerhus i Asserbo i hele forsommeren. Der var dejlige ture, hvor jeg kunne trille rundt med barnevognen og huset var sŒ stort, at begge pigerne kunne bo hos os en uges tid, det var meget hyggeligt lige med undtagelse af en dag, hvor de pŒ en cykletur var faret vild i plantagen, og kom timer for sent hjem, og endda ikke i samlet trop.

Men der var lune aftner om br¾ndeilden i kaminen og ikke langt til vandet. Jeg husker, hvor flov jeg var over mine manglende evner i sv¿mning.  I Vesterhavet var det aldrig blevet muligt at l¾re det ordentligt, mens Johannes og pigerne boltrede sig som s¾ler i de mere fredelige farvande. Kresten kom endnu  kun i karret. Vi havde en dejlig tid, og jeg var og er Henny taknemmelig for hendes tilbud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Text Box: Asserbo 1936, med Jinge
Text Box: I Asserbo. Hannah med lille Kresten, Minna, Johannes og Jinge.
Hen pŒ sommeren. tog vi sŒ en lille tur til Rylereden. Mor havde inviteret os under foruds¾tning af, at vi medbragte vores meget s¿de og hŒbl¿s enfoldige husassistent, som Kresten var meget glad for.
Text Box: Rylereden, 1936 Det var jeg selvf¿lgelig ogsŒ og det blev da ogsŒ en

 

Text Box: Vesterhavet 1937


Text Box: Faster Kristine med Kresten, 1936Text Box: Grethe med Kresten, 1936  meget vellykket begyndelse pŒ en lang r¾kke somre  stranden. Grethe var der samtidigt. Hun faldt pladask for den lille fyr, som hun elskede livet igennem, synd at hun ikke selv fik nogen b¿rn.                      


Kresten l¾rte at gŒ pŒ stranden, hvor han halede af sted med hende, fortrinsvis med kurs mod havet, uden hensyn til fodbekl¾dningen.

Text Box: Hanna,Grethe,Minna,Rylereden 1936

Cherie og Buster, Rylereden 1937?

 


 


Text Box: Johannes,Renneberg og Buster, 1937Rylereden var dejligt men det var jo for langt fra atelieret til at vi kunne v¾re der hele sommeren, og for¿vrigt var det jo ikke vores hus, sŒ vi mŒtte se os om efter noget n¾rmere ved byen,

 

Text Box: Rylereden, 1937

 


 

 

Far med Kresten, 1938-39

 

Kresten v. ryleredegavl, 1939

 

 

 

 

 


.

 

Valdemar den Store statuen blev opstillet i Ringsted 1937

 


class=Section25>

 

 

 

 

Liller¿d

     Det n¾ste forŒr havde vi det held, at Tove Olafsens tante ikke ville bo i sit sommerhus i Liller¿d, hvor hendes mand var d¿d, og derfor ville leje det billigt ud. Vi sŒ pŒ det, mens kirseb¾r-tr¾erne blomstrede, der var ikke noget at bet¾nke sig pŒ.

Ti minutters gang fra stationen , pΠen markvej langs skovkanten, meget primitivt, men det var jeg jo vant til.

Det viste sig, at der ikke var vand i br¿nden, sŒ der blev etablere en stikledning fra vejen ind til en hane i gr¾spl¾nen.

           

     De andre morsomheder som komfur, petroleumslamper og lokum i skuret mŒtte vi affinde os med, det var fint nok for en Text Box: Kr¿k og Hannah pŒ bes¿gsommerferie. ret efter blev det til salg, og vi k¿bte det for 6ooo kr. som vi ganske vist ikke havde, men som tildels kunne afdrages med 5oo kr om Œret, og dels skulle forrentes med, jeg tror 5%.

 

Text Box: Jinge og Kaj pŒ bes¿gJeg begav mig sŒ ud i arbejdet med den store grund, der h¿rte til. Der blev ikke forandret meget i anl¾get, kun f¾ldet et kastanietr¾, der blev alt for stort, og et af de 5 vandslugende birketr¾r. Til geng¾ld blev der plantet et par frugttr¾er, et herligt blommetr¾ sŒede sig selv og blev lynhurtigt meget givtigt, -en ukendt art, jeg tror en krydsning mellem sveskeblommen og den gule blomme, der stod i samme gr¾spl¾ne. Der var bŒde sure og s¿de kirseb¾r, der bar overdŒdigt. Dog ikke Kr¿k der engang var kravlet sŒ langt ud, at n¾sten halvdelen af tr¾et kn¾kkede af, heldigvis uden at han kom noget alvorligt til. Fuglene havde deres egne tr¾er i sydskellet, sŒ vi gjorde, hvad vi kunne, for at beholde spiseb¾rrene for os selv. Vi gik sŒ vidt at vi mobiliserede kromanden, som var en kendt j¾ger, til at nedl¾gge en skovskade, der sŒ blev h¾ngt op i tr¾et til skr¾k og advarsel. Det virkede for sŒ vidt, skovskaderne skulle ikke nyde noget, men solsortene var ikke sŒ kloge, sŒ de fortsatte uanf¾gtet, godt hjulpet af vores n¾sten tamme egern, der tilmed havde den fr¾khed at spytte frugtk¿det ud, uden at tage hensyn til nyvaskede skjorter, der var h¾ngt til t¿rring i haven. De var nogen grŒdige fyre og stod tilmed f¿rst op, sŒ det mest var dem, der h¿stede n¿dderne i den lange alle, der kantede haven.

Jordb¾r beh¿vede vi ikke at dyrke. Vores nabo, folketings-manden Oluf Steen, havde flere end de kunne spise. H¾kken var ikke h¿jere, end at man kunne skr¾ve over den, og heldigvis havde han takt nok til selv at foreslŒ denne fremgangsmŒde. Kartoflerne gik det lidt mere forretningsm¾ssigt til med. Dem kom vi i 5-kilokurve, som blev talt og, nŒr vi flyttede ind,  afregnet til dagens engros -pris.

Jordb¾r og kartofler var dog det mindste udbytte af naboskabet, som udviklede sig til et venskab for livet. De var et sŒdan set meget umage par der levede i et meget harmonisk ¾gteskab med deres tre b¿rn. De var begge st¾rkt pr¾get af deres opv¾kst. Hun var pr¾stens datter med alt hvad det indeb¾rer Han den unge forpagter, som hun giftede sig med, opdraget hos sine ludfattige bedstefor¾ldre, som dog havde fundet midler til at betale skole- mulkt, fordi hans arbejds-indsats ikke kunne und-v¾res pŒ deres magre jord. Med hendes hj¾lp og sit sikre politiske instinkt var det lykkedes ham at skabe sig en fremtr¾dende stilling indenfor det radikale parti. Nu drev de ogsŒ biografen i Aller¿d, og boede i den tilst¿dende bolig, uden have og havde derfor k¿bt en grund ved siden af vor, for at kunne dyrke deres gr¿ntsager der. Vi kom til at s¾tte stor pris pŒ dem begge, og de var blandt andet til megen st¿tte for mig efter Johannes d¿d. (De var ogsŒ sŒ s¿de at huse vores lille Kresten i de lidt for sp¾ndende dage omkring befrielsen i 1945.)

      Huset blev udbedret efterhŒnden, et stykke af det tilst¿dende skur blev gjort til et regul¾rt v¾relse for husassistenten. Der blev lavet toilet og brusebad i det gamle lokum, og der blev lagt elektricitet og vand ind. Dermed mulighed for varmeapparater og et k¿leskab.

Oprindelig var der k¾lder under en lem i k¿kkengulver og isskabet stod udenfor i haven.

K¿jesengene i Krestens v¾relse blev forl¾nget sŒ meget som muligt og en v¾g i sovev¾relset forsynet med et stort fast skab. Den tidligere ejer var m¿belarkitekt og havde selv lavet de forhŒndenv¾rende m¿bler, rigtig p¾ne, en kraftig empire-agtig stil, som jeg i Œrenes l¿b forsynede med diverse bomuldsbetr¾k. Nu spredt for alle vinde. I de sidste Œr blev de suppleret med den lille tremmesofa, der nu stŒr pŒ Andebakken sammen med de tilsvarende l¾nestole. De var aldrig kommet i produktion fordi dampb¿jning af tr¾ pŒ det tidspunkt ikke var nŒet sŒ vidt: de stŒr stadig med splintrede arml¾n med h¾fteplaster- forbindinger.

Huset solgte jeg efter Thorlacius d¿d for 6oo,000 kr. Det betalte min husleje i en Œrr¾kke, men jeg savner det stadigv¾k.

Text Box: Bo's mor-Fru Villesen Text Box: Kresten,Finn,Bo og Ingerlise    PŒ den anden side af den Steenske kartoffelmark boede familien Villesen, hvis tre b¿rn blev Krestens trofaste lege-kammerater i alle hans drengeŒr, specielt hans j¾vnaldrende Bo, der deltog i alle hans mer og mindre halsbr¾kkende foretagender. De havde etableret sig en fast telefon ledning, for ikke at gŒ glip af nogen lejlighed til eventyr, i almindelighed dog i al skikkelighed. Jeg var dog ikke nogen ven af deres cyclek¿rsel i skoven, det gik over stok og sten, ogsŒ ned ad Kratbjerg. De havde ogsŒ et  foretagende med at klatre op i ganske unge tr¾er og fŒ dem til at svaje, sŒ man kunne hoppe over i det ved siden af. Det gik godt, og et fors¿g med at lave krudt, slap de da ogsŒ fra med svedne ¿jenbryn.. De havde mange herlige timer sammen, men var nok for forskellige til at det kunne holde i det lange l¿b. De voksne var vi kun "pŒ hat" med, men Kresten var meget glad for Bo`s mor. Hun var en k¾rlig og forstŒende sj¾l, hvor man kunne s¿ge tr¿st, hvis livet gik een imod,.

Text Box: Fr¿ken Svarre med Kresten, ca 1940Text Box: Jinge, med luftb¿ssen

Jinge 1

 
I forhold til huset var haven meget stor, og til trods for naboskabet med de store b¿getr¾r trivedes bŒde buske og blomster, dog fordrede is¾r roserne en masse vand. Der var i den f¿rste tid ingen haveslange, sŒ det var spandevis, det drejede sig om. Jeg gad vide, om min sk¾ve ryg skulle have fŒet sit f¿rste kn¾k ved den lejlighed. Det blev ogsŒ til nogle store gr¾spl¾ner, der jo helst skulle klippes en gang om ugen, dog i de senere Œr var det en havemand, der tog sig af det og eventuelt gravearbejde. Johannes holdt meget af haven, nŒr solen skinnede og liggestolene var fremme, men syntes  han fik motion nok pŒ atelieret. Kresten kunne selvf¿lgelig ikke lide at skuffe havegangene, sŒ han fik et sk¾vt forhold til "jorden", takket v¾re hans for¾ldres manglende p¾dagogiske sans.

Havde han fŒet sit eget lille radisebed, var det nok gŒet bedre. Bortset fra Persille blev der for¿vrigt slet ikke dyrket gr¿ntsager. De kunne fŒs billigt og friske i byen, som for¿vrigt i starten var mere en landsby med gadek¾r, smedje og diverse hŒndv¾rkere, hvor alle kendte alle, og hvor man i al fald sagde Goddag, nŒr man m¿dtes hos slagteren, bageren eller i Brugsen. En skomager var der da ogsŒ i den eneste, rigtige gade.

     Livet formede sig meget forskelligt i de mange Œr, jeg ejede huset. Johannes arbejdede altid i byen, hans store figurer skulle jo vandes, helst hver dag, f¿r plastikkens tid. Han blev hentet pŒ stationen om aftenen. Den lille Kresten blev indfanget, badet, i begyndelsen i haven, nŒr vejret var godt, fik rent t¿j pŒ, og nŒr jeg sŒ var kl¾dt om, gik turen ned gennem skoven til  byen. Der var lŒge igennem kampestens g¾rdet, sŒ om morgenen kunne jeg nŒ toget pŒ 8 minutter, hvis det var n¿dvendigt, men om aftenen gav vi os god tid. Jeg var jo sŒ heldig at have en fast hushj¾lp, der kunne s¿rge for, at maden var f¾rdig, nŒr vi kom hjem. NŒr drengen var kommet i seng, kunne vi sŒ gŒ eller cycle en tur, f¿r det blev m¿rkt.  Almindeligvis holdt vi efterarsferie som slut pŒ s¾sonen og flyttede ud igen efter Hannahs f¿dselsdag,  den 14 maj. SŒ blomstrede den vilde K¿rvel..

 

       I b¿geskoven, lige pŒ den anden side af kampestens-g¾rdet begynde et m¾rkeligt system af stier omgivet af resterne af nogen lave jordvolde, der efterhŒnden blev nedbrudt og omformet til en reel cycle og gŒsti, der var ret bef¾rdet. Vi s¿gte en forklaring, og den mest plausible var, at den oprindelige landsbys b¿nder havde drevet deres grise den vej ind i skoven for at s¿ge olden. Nu var der selvf¿lgelig ingen grise, men m¾rkeligt nok , heller ikke mange mennesker, selv om s¿ndagen. Forklaringen er nok, at folk i stor stil var ansatte pŒ stolefabrikken. De havde hus med have, der skulle passes, og havde ikke tid til at "gŒ tur" i deres fritid. En f¿lge var, at der var meget fŒ, der tog sig af de mange svampe. Jeg havde kun een konkurrent, doktorens kone. Vi nikkede venligt til hinanden, men vogtede os vel for at samle noget op, nŒr den anden var i n¾rheden, man skulle da ikke afsl¿re et godt sted, is¾r ikke hvis det var kantareller, der var meget sj¾ldnere end Carl Johannerne. som fandtes i store m¾ngder og i forskellige variationer.

     


Nogle fŒ skridt ind i skoven nŒede man ud til et Œbent terrain, der var fuldt af tr¾stabler. Det ejedes af  m¿belfabrikken "Fritz Hansen". Der var mange forskellige sorter, ogsŒ Cuba Maghonie. som var stablet til t¿rring, f¿r det indgik i produktionen. Pladsen gik lige over i det omrŒde, der husede firmaets mange forskellige bygninger, n¾rmest den dejlige have, der h¿rte til direkt¿rens d.v.s. ejerens villa. Jeg ved ikke hvordan vi kom i forbindelse med den gamle Kristian G., Chefen for hele foretagendet, men han blev en god ven, som vi begge gl¾dede os til at tr¾ffe igen hvert forŒr. Af ukendte Œrsager omgikkedes vi ikke meget om vinteren, Jeg mindes dog en enkelt lejlighed, hvor han bes¿gte os.. DŽr h¾ndte det pudserlige, at han, da han sŒ ud ad vinduet for at beundre udsigten, fik ¿je pŒ en bil, der holdt lige overfor pŒ kajen "Det er firmaets vogn, der blev stjŒlet i gŒr i Liller¿d!" De fik bilen men fandt ikke tyven, der var klog nok til ikke at hente den.

Text Box: S¿ndagsthebord i liller¿d-haven:  Minna, Jinge, Mor, Johannes og Far. Forrest Kajs to br¿dre. (Deres far var byens slagter).

Jeg delte den lille bys beundring for den store mand. For mig at se var han den ideale arbejdgiver med en ubeskrivelig interesse og omsorg for alle, men ogsŒ med et absolut krav pŒ n¿jagtighed  og orden. Han gik hver dag gennem alle fabrikkens afdelinger, sŒ medarbejderne alle havde fornemmelsen af, at han hilste pŒ dem hver og een, holdt ¿je med dem, men ogsŒ var parat til at rose veludf¿rt arbejde, NŒr b¿gen sprang ud, blev alle lokaler smykket med de lysegr¿nne grene og maskinerne slukkede, Det var en fabrik men med mange snedkere, kun det, der kunne laves lige sŒ godt, blev udf¿rt pŒ maskine, og intet m¿bel kom ud af huset, f¿r det var synet af en af de gamle hŒndv¾rkere. 

 

 

Text Box: Det er Jinge pŒ TrapezenText Box: Hans pŒ bes¿g, med MetteAlle arbejdernes ve og vel lŒ ham st¾rkt pŒ sinde.Jeg husker, at han var gr¾def¾rdig, da en gammel medarbejder blev grebet i at have stjŒlet en spand tj¾re for at reparere sit tag. Det var alvorligt nok, tj¾re kunne ikke k¿bes for penge. "Hvorfor kom han dog  ikke til mig ?" var Mesters kommentar.

Text Box: Johannes spuler Mette. Det er vist Hannahs Peter, der deltager.   Han var n¾rmest en smuk mand, h¿j og slank, nok lidt ¾ldre end Johannes. Enkemand med en sl¾gtning som v¾rtinde i det store hus, Hun var en nydelig velbegavet dame,  nok lidt yngre end han.  S¿nnerne, der var uddannet som henholdsvis forstmand, snedker og forretningsmand var flyttet hjemmefra, Den ¾ldste var n¾stkommanderende i firmaet og havde sit eget hus i byen. Dem kendte vi ikke meget til.

   Jeg holdt meget af ham, og det var jeg ikke ene om, til hans begravelse, mange Œr senere, var kirken fyldt, og der lŒ blomster fra kisten, gennem kirken, over kirkegŒrden helt ud til landevejen.

Text Box: Aller¿d ca 1950

 

 

Ved en gennemfotografering af huset Ð med vidvinkeloptik -i 1979 fik Kresten f¿lgende billeder ud af det

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billedst¿ttemappe/image291.pngText Box: Med Nana i Aller¿d, 1979
Text Box: Det tidligere b¿rnev¾relse,hvor der oprindelig var k¿jesengeText Box: Sovev¾relset

Figure 3

 

Text Box: Med Anna, min gamle barnepige (ÒPeterÓ) og hendes s¿ster Johanne , som hjalp mig med syarbejde igennem mange Œr

class=Section26>

Fredstid, Krigsudbrud og Flytning.

 


Text Box: Frederiksholms Kanal 28,hvor JohannesÕ atelierÕer Ð og senere billedhuggerskolen - lŒ


            

Vi levede i disse f¿rste Œr af vores ¾gteskab et hyggeligt og  stilf¾rdigt familieliv med vores lille Kresten,  som trivedes pŒ alle mŒder.

Vi var lykkelige for ham, ligesom mine for¾ldre og  s¿skende, og Johannes store d¿tre, der elskede at lege med ham og kappedes om at fork¾le ham.

Mine for¾ldre var jo begge noget til Œrs, men man kunne da ride ranke og lege med bedstefars  store gulduhr, selvom det ikke var slet sŒ sp¾ndende som fars, der var et trylleuhr, der sprang op, nŒr man pustede pŒ det.  Noget trolleri var der ogsŒ ved mormor. I haven i Aller¿d vrimlede det med chocoladefr¿er i gr¿ften, nŒr hun var pŒ bes¿g. S¿ndags dyrene  fra den gamle bondegŒrd, som var noget skr¿belige og kun kom frem  , nŒr der var  voksne til stede, kunne hun fort¾lle om, for hun havde jo boet pŒ en gŒrd, da hun var en lille pige.

Text Box: Johannes med Voss-monumentet, der blev stillet op foran Industribygningen pŒ RŒdhuspladsen I K¿benhavn (Men senere er blevet flyttet til en mere ydmyg position ved Madame Toussauds)

       Johannes havde store bestillinger, og jeg fik efterhŒnden  et regul¾rt job, som jeg var meget glad for, sŒ vi havde ingen ¿konomiske bekymringer.  men mŒtte passe meget pŒ, for at fŒ det til at l¿be rundt.

 Der var  mange udgifter pŒ atelieret, de store figurer havde en kedelig tendens til at spise sig selv op, sŒ det l¿d flottere , end det var i realiteten. Og Sigrid skulle jo ogsŒ have sin check, der var lige sŒ stor, som den  jeg fik fra  Zahles Skole.

 

 

 

 

Billedst¿ttemappe/image301.png

 

 

 

 

Text Box: Johannes med sin bror Niels, ved Agnete  og Havmanden ca 1940

Mens vi hyggede os i et fredeligt familieliv, sŒ det ellers broget nok ud i en st¿rre sammenh¾ng. Jeg havde jo allerede i GenŽve fŒet en lille forsmag pŒ, hvad der ventede os. Medierne havde  i store ops¾tninger underrettet om nazisternes sejr og krigens udbrud, og vi havde aftenen f¿r l¾nge diskuteret  udsigterne.  Men vi fik noget af et chok, da vi i den tidlige  morgen blev v¾kket af telefonens kimen. Det var Kaj, der fra Flakfortet, hvor han var udstationeret som milit¾rl¾ge, ringede  for at advare os. I mŒ bort ¿jeblikkeligt. En tysk eskadre stŒr ind i havnen, og I ligger lige i skudlinjen, hvis vi skal skyde pŒ dem. Det skulle de som bekendt ikke, men det var klart, at vi, i krigstilf¾lde, lŒ i en farezone mellem BŒdsmandsstr¾des kaserne, Orlogsv¾rftet og B&W skibsv¾rft.  Hvordan Kaj havde beregnet det, og hvordan han havde kunnet telefonere til os, var der ikke tid til at t¾nke pŒ, det var bare med at fŒ fat i en taxa, putte Kresten og hushj¾lpen i vognen og komme afsted mod Hellerup, hvor vi ville s¿ge asyl hos far og mor.

 

 

 

 

 

Text Box: Johannes hos bronzest¿beren med statuen af Anders Sand¿e ¯rsted Ð til Rudk¿bing


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turen blev meget dramatisk, Det lykkedes os at k¿re ind i det eneste sted i byen, hvor der blev skudt i gaderne. Da vi var nŒet omtrent til enden af Bredgade begyndte skyderiet. Chauf¿ren standsede vognen, og vi l¿b alle ind i en opgang, som m¾rkeligt  nok ikke var aflŒst. Da de efter nogle minutters  forl¿b  holdt op at skyde, og vi vovede os ud pŒ gaden, sŒ vi, at der var skudhuller i taxaen og ikke et menneske at se,  sŒ det var bare om at komme videre.  Heldigvis var alt nu roligt,  og vi kunne forts¾tte uden forhindringer.  I radioen hos mor og far h¿rte vi sŒ regeringens beslutning om overgivelsen, og vendte n¾sen hjemad igen.

      ÓOver gaden over vandetÓ var ikke alene et udsat sted milit¾rt,  men havde forskellige andre ulemper. Det var et meget koldt sted, Œbent for alle vinde og da der var centralvarme, var vi ganske afh¾ngige af v¾rtens vilje og muligheder for at  skaffe  br¾ndsel. Kresten havde haft altfor mange fork¿lelsessygdomme, sŒ vi besluttede at s¿ge en lejlighed under mildere himmelstr¿g med mindre vind og mere sol, selv om vi var glade for stedet, og Kresten var meget stolt af at kunne gŒ alene hen til sin b¿rnehave.    Det var mig, der skulle finde den.

    Inden l¾nge havde jeg fundet to attraktive boliger. Den ene var en villa pŒ Andebakken, lige op ad Frederiksberg Have. Den var dejlig, men den mŒtte straks opgives.  Haven var for lille til, at der kunne  bygges et stort atelier til, og sŒ var det ogsŒ yderst problematiskt med at skaffe lŒn til finansieringen. Men nr. to var virkelig sagen. Maleren Tuxens enke var blevet for svag til at bebo sin lejlighed i S¿lvgade 2o, 2,sal. med udsigt over Kongens Have, og havde sagt op.  Jeg var straks fyr og flamme og ilede hjem for at fŒ Johannes til at komme og se pŒ den med det samme: "Tag det roligt, malerierne f¿lger ikke med".

    Han sagde dog straks Ja, da han havde set den. En stor og en lille stue til gaden. Til gŒrden et lille "kontor", som vi brugte som entrŽ, - den oprindelige indgang havde v¾ret til den store stue, men den var allerede bl¾ndet.  Derfra var adgang til en stor spisestue til gŒrden, som ogsŒ havde d¿re til den lille dagligstue, til en lang fordelingsgang og til det ene kammer, hvorfra der ogsŒ var adgang til det andet kammer. For enden af gangen lŒ et lille WC, og en d¿r ud til K¿kkenet, der ogsŒ havde d¿r til k¿kkentrappen, til  et h¾derligt pigev¾relse og til et meget stort spisekammer.  Der var kakkelovn i den store stue, i den lille, n¾rmest til pynt, i spisestuen og i Fr¿kenens v¾relse. Der var ingen badev¾relse og ingen varmt vand, men inden vi flyttede ind, blev der installeret et siddebadekar pŒ W.C. og en gasvarmer til bad og k¿kken. Ulemperne var den m¿rke gŒrdside og kamrenes st¿rrelse, Ingen af dem store nok til at rumme vore to senge, altsŒ umuligt at lave et s¾rligt b¿rnev¾relse. Kresten mŒtte sove hos mig i det f¿rste og varmeste kammer og lege i stuen. Hans leget¿j blev  installeret i et lille skabsrum, der var indbygget mellem spisestuen og den lille stue til gaden. Til geng¾ld for badekarret fik vi en lejefor¿gelse op til ialt 5oo kr om mŒneden.

Billederne her pΠsiden er godt nok meget senere, ca 1945 men de eneste vi har fundet fra lejligheden.

     


   

        Krigstiden.

Det store sp¿rgsmŒl var ikke Ófor eller imod nazismen?Ó. Der var meget fŒ for, og de der var, indenfor vores horizont, var ubetydelige tŒber, som ingen indflydelse havde, - bortset fra professor Wanscher.

Text Box: Gry Ð 1940-42Sp¿rgsmŒlet var graden af det samarbejde, regeringen var gŒet ind for. Blandt venner og bekendte var der heldigvis enighed om ÓsŒ lidt som muligtÓ.  MŒske med undtagelse af Onkel Claus, der som sŒ mange andre danske b¿nder, havde meldt sig ind i L.S. med den begrundelse, at hvis vi ikke leverede madvarer godvilligt, ville de tage dem med magt. De var absolut n¿dvendige for deres krigsf¿relse. SŒ mŒtte man se, hvor meget man kunne l¾mpe ud ad bagd¿ren udenom rationeringen.

Johannes og jeg havde v¾ret enige om ikke at hamstre, men i den strengeste isvinter faldt vi for fristelsen og aftalte med Claus, at han godt mŒtte for¾re os en halv gris. Vi sendte en stor pakkasse, som havde v¾ret brugt til transport af gipsskulpturer, som han returnerede indeholdende grisen og en hel del indmad, og med  et tydeligt malet Skulptur pŒ flere sider.SŒ langt, sŒ godt. Men hvad ingen havde t¾nkt pŒ h¾ndte. Isen lukkede alle farvande, og grisen strandede pŒ kajen i Kors¿r. Nu var skulptur jo ikke det, man havde mest travlt med at fŒ ekspederet, da isen lettede, sŒ der gik en rum tid, inden kassen nŒede frem til K¿benhavn. Jeg havde allieret mig med min rare slagter, som efter lukketid kom med sine bedste knive for, om muligt, at redde noget af fl¾sket. Det lugtede f¾lt, da kassen blev Œbnet, for al den dejlige indmad var gŒet helt i opl¿sning og havde da ogsŒ smittet grisen. Men ved at barbere den rensede slagteren den, sŒ meget lidt gik tabt. Heller ikke affaldet. Det bad slagteren om for at koge s¾be af det, ogsŒ en strengt rationeret mangelvare pŒ det tidspunkt.

Text Box: Biskop Mynster Ð Opstillet foran Marmorkirken, 1941Flere af JohannesÕ kammerater fra Rotary stod i spidsen for store mange penge pŒ handlen med Tyskland, uden pŒ nogen mŒde at n¾re sympati for systemet. De undskyldte sig, den gang og senere, med at regeringens politik ville have tabt enhver mening, hvis krigen havde efterladt landet med et knust produktions apparat og et opl¿st netv¾rk af handelsforbindelser i udlandet.

Efter sit "nederlag" i Oder kommisionen , en international kommission, der skulle have ordnet fastl¾ggelsen af Europas ¿stgr¾nse, hvor far var kommet ind, var han en meget skuffet mand. Han havde tabt troen pŒ, at alting ordnedes med det gode, men han var for gammel og for tr¾t til at gŒ aktivt ind for modstand, n¿jedes med at sende afbud til de officielle sammenkomster.

Johannes var jo ikke s¿nderjyde for ingenting men deltog ikke aktivt i modstands bev¾gelsen, mŒtte undertiden standse billedhuggerskolens elevers iver, f.eks, da de ville gemme vŒben i skolens lergrav. Det var simpelhen for dumt. Ideen med at rigge en sender til pŒ Akademiets tagetage, lige for n¾sen af tyskerne, var sŒdan set storartet, men risikoen for, at de ville spr¾nge Charlottenborg i luften var for stor. "I har min velsignelse til at bygge alle de antenner I vil, men ikke i det hus, det er for dyrt.Ó Wanschers forel¾sninger, vidste alle, ville give anledning til en masse ballade, de mŒtte stoppes. Men hvordan? De blev almindeligvis holdt i den store foredragssal, da de var beregnede for alle eleverne og det gav Johannes anledning til beklageligvis at mŒtte lukke lokalet af hensyn  til br¾ndselssituationen. Ingen lod sig narre, heller ikke Wancher.Han ops¿gte Johannes og forklarede, at han nok skulle s¿rge  for, at det nummer kom til at koste ham og Kresten Iversen dyrt. Hvad den arme Kresten skulle have med sagen at g¿re, er temmelig gŒdefuldt, men det stŒr klart, at ingen af de to kunne huske noget om den sag, da Wancher, efter krigen kom til at stŒ til ansvar for sine gerninger. Han har betydet for meget for os og for mange unge kunstnere. Han blev afskediget og mistede sin pension men gik ellers fri.

PŒ min skole var holdningen ganske klar. Meddelelser, som ikke skulle falde i forkerte h¾nder, blev anbragt i den store gamle bibel, der stod i hylden pŒ gymnasiets l¾rerv¾relse. Der var ikke tale om, at der blev dannet nogen modstandsgruppe.  Men til almindelig underretning blev der arrangeret m¿der pŒ de k¿benhavnske gymnasier med en repr¾sentant fra hvert af dem, sŒ man kunne v¾re forberedt pŒ, hvad der kunne h¾nde. Jeg blev valgt hos os. Det var ganske ufarligt. Hvad hver enkelt lavede var pŒ egen regning.

Det mest dramatiske, der h¾ndte, var bombningen af Shellhuset. Et par dage f¿r var st¿rstedelen af skolens bygninger blevet beslaglagt til kaserne for et kompani nyindkaldte tyske soldater, rene drenge, og vi var blevet stuvet sammen i seminarieskolens lokaler, sŒ jeg underviste en 1.G., da luftalarmen l¿d. Ingen af os havde v¾ret der f¿r, og ingen vidste, hvor og hvordan man fandt frem til beskyttelsesrummet.  At opholde sig pŒ 2.sal var i al fald ikke nogen god ide, sŒ jeg sagde, sŒ roligt jeg kunne: ÓGŒ hurtigt ned i k¾lderen.Ó Alle var selvf¿lgelig forskr¾kkede, men een gik helt amok og satte i et v¾ldigt hyl. Uden at t¿ve greb jeg hende og ruskede hende som en ulydig hundehvalp, og heldigvis blev hun sŒ forskr¾kket, at hun holdt op og fulgte med ned ad trappen, hvor vi fandt frem til et k¾lderrum, hvor der allerede var en masse b¿rn og en l¾rer, der ¿jensynlig var stedkendt og fik os ind der. Det varede ikke l¾nge, f¿r vi h¿rte flyverne og derefter en r¾kke brag af bombenedslagene. Det l¿d som om det var lige i n¾rheden, og i realiteten var det jo heller ikke langt borte. Det blev en lang eftermiddag, f¿r der blev bl¾st af, og jeg var d¿dtr¾t af at v¾re underholdende  og beroligende, da jeg nŒede hjem og fandt alle mine i god behold. Hvor godt og hvor forkert, de havde ramt, h¿rte vi sŒ i radioens aftenavis.

Text Box: I 1943 fejrede vi Kajs dktordisputatse ved en stor fest i Johannes ateljeBombningen af Sukkerfabrikken og B.&W var for mig en af de v¾rste oplevelser. Johannes var pŒ atelieret, Kresten og jeg var kommet hjem fra skole, da der pludseligt l¿d et v¾ldigt brag, og det gamle hus ligesom tog et hop, mens sirenerne hylede. Vi gik n¾sten aldrig i beskyttelsesrum, det var for farligt i den gamle vaskek¾lder med bŒde gas og vandledninger. Men som vi plejede, gik vi ud i den vinduesl¿se k¿kkengang for at undgŒ eventuelle strejfskud. Efter en lille tid vovede vi os tilbage i stuen for at se, hvor i byen de havde ramt, og til min store forf¾rdelse sŒ jeg, at det, efter r¿gens retning at d¿mme,  netop kunne v¾re i Frederiksholms Kanal. Det var et par frygtelige timer, indtil alarmen blev bl¾st af, og Johannes endelig dukkede op. De havde jo ramt lige ved siden af, men pŒ den anden side af havnen. MaterialgŒrden havde ogsŒ rystet, men kun ruderne var bl¾st ud.



En enkelt gang var jeg pŒ nippet til at blive sat fast. Jeg var pŒ vej hjem fra skole med en stak illegale blade i mappen, da jeg ud for Garderkasernen blev stoppet af en tysk soldat, der heldigvis ikke interesserede sig for, hvad jeg havde i den tunge mappe, men blot meget venligt bad mig huske, at det var forbudt at f¾rdes pŒ det fortov, der st¿dte op til kassernen. SŒ da jeg straks meget hurtigt drejede af, genoptog han sin patrolering, og jeg trak vejret meget lettet, for selv om jeg jo ikke risikerede livet, kunne et forh¿r nemt f¿re til en r¾kke meget pinlige sp¿rgsmŒl.

Text Box: Kresten, Marmor, 1943Vi havde henimod slutningen af krigen en meget sympatisk hushj¾lp og havde ikke v¾ret meget forsigtige med, hvad vi sagde i hendes n¾rv¾relse, sŒ jeg t¿r antyde, at jeg fik noget af et chok, da jeg en aften under middagen tilf¾ldigvis havde et ¾rinde i k¿kkenet og der fandt en af de gr¿nne, der i al gemytlighed var i gang med middagsmaden. Det var virkelig en meget pinlig situation. Heldigvis reagerede jeg lynhurtigt og tog d¿ren til W.C. der var lige ved siden af den ŒbentstŒende k¿kkend¿r. Da jeg kom ud igen, havde han fŒet tid til at forsvinde ind i pigekammeret, sŒ der var mulighed for at lade som ingenting og stole pŒ, at hun var god nok, som vi var gŒet  ud fra.

Den sidste tid, da Johannes var direkt¿r for Akademiet, var jeg meget urolig for, hvad der kunne ske. Mit hjerte hamrede, nŒr vi i den kulsorte, nattestille gade h¿rte en sm¾kkende bild¿r. Det kunne kun v¾re DEM.

Hans var heldigvis forl¾ngst  rejst til Persien sŒ det var f¿rst efter freden vi h¿rte om hans giftermŒl og alle deres dramatiske oplevelser. Else var klog nok til intet at sige om sine forehavender. Grete vidste vi var st¾rkt engageret, men ikke at hun husede et trykkeri i det rum, som Gudrun var flygtet fra, kun at tyskerne havde besat villaen ved siden af hendes hus.

Det viste sig, at mange af vore venner og bekendte var j¿der, hvad vi jo sŒdan set godt vidste, men som ingen havde h¾ftet sig ved. Kate var allerede, efter sit ulykkelige ¾gteskab, flyttet med sine for¾ldre til Stockholm. Hendes far, der var import¿r af is¾r engelske maskiner, havde opgivet det og var flyttet tilbage til sit hjemland, hvor han havde fŒet en stilling i det firma, hvor han i sin tid var blevet uddannet, og var med hendes helj¿diske mor flyttet til Stockholm. 

 Alle ville gerne hj¾lpe, da det rygtedes, at j¿derne skulle fanges og sendes til Tyskland. Den eneste udvej var at komme til Sverige. At skaffe bŒde og nŒ frem til dem var det, som det drejede sig om. Hospitalerne gjorde en stor indsats med deres ambulancer og pludselige indl¾ggelser. Kr¿k, der var tilknyttet Bispebjerg hospital, forsvandt og optrŒdte som landv¾senselev for at hj¾lpe til pŒ Falster, hvor der var skabt en sydrute. Den arme Hannah h¿rte ikke fra ham i flere dage.

Vi havde ingen muligheder for at g¿re andet end at l¾gge hus til en hj¾lpeorganisations m¿der med nogen j¿der, som jeg kendte. Abrahams og GerdaHeilbudt foruden andre, som de havde givet addressen. Ved m¿dets slutning viste det sig, at forskellige arrangementer var gŒet i hak, men at det ikke havde v¾ret muligt at finde en plads til en af de for mig ukendte. HvorpŒ Gerda roligt sagde: Du kan fŒ min. Jeg kan altid fŒ en plads pŒ 6Õafdeling.(de sindsyges). Det var nok ikke helt  l¿gn. Hun var og blev noget af en sk¿r kugle og havde v¾ret til en eller anden behandling. Men det lignede hende godt nok, hun kendte ikke til mellemveje og fik ogsŒ lavet noget underligt rod af sin tilv¾relse, trods sin us¾dvalige intelligens og sine mange muligheder. Gudrun, der pŒ det tidspunkt delte lejlighed med Grete i rhus, kom ad andre veje til G¿teborg, hvor hun senere blev rektor for det danske gymnasiuum. som blev oprettet dŽr. Her m¿dte hun Alf Henriques, som hun kendte fra universitetstiden og blev senere gift med ham, der en tid var dansk lektor i Sverige. Efter krigen kom de begge til K¿benhavn og blev mine n¾rmeste venner.

Det varede som bekendt l¾nge, inden der blev organiseret en egentlig modstands bev¾gelse. N¾sten alle .vi kendte, var imod et samarbejde med tyskerne."SŒ lidt som muligt, og sŒ dŒrligt som muligt". Lidt sukker i cementen havde en dejlig virkning, og jo langsommere der blev arbejdet, des bedre. Mange l¾rte det kun alt for godt, og respekten for love og forordninger havde dŒrlige tider. Hvordan forklare sine b¿rn, at man bliver n¿dt til at lyve, eller foretage sig noget, som loven forbyder ? Da jeg en dag spaserede med Kresten i ¯rstedsparken, og han blev ved med at marchere ind pŒ gr¾spl¾nerne, blev jeg vred og sagde: "Kan du ikke l¾se; det er forbudt", fik jeg svaret: ÓOg hvad sŒ med den herre, som bor i huset i Aller¿d, og som der ikke mŒ tales om?Ó

Enkelte af Johannes« bekendte i Rotary havde lidt sv¾rt ved at forklare, at det var n¿dvendigt for Danmark, at de tjente millioner pŒ deres  aktiviteter i Tyskland, og ikke for deres egen skyld. Jeg ved, at Johannes forsvarede Hempel, da sagen efter krigen blev taget op i klubben.  Far havde sv¾rt ved at acceptere sin tidligere medarbejder Knutzens hŒndtering af D.S.B.s . samarbejde med bes¾ttelsesmagten. Til en vis grad var det jo n¿dvendigt, men far kunne ikke lide ham og hans facon, sŒ han morede sig herligt, da spaden kn¾kkede ved det f¿rste spadestik.

En af de mange vanskeligheder i den almindelige mangel pŒ varer var fremskaffelsen af br¾ndsel i de iskolde krigsvintre. I fars ejendom i Upsalagade slukkede man simpelthen fyret, sŒ han og faster Kirstine, der efter mors d¿d havde overtaget husf¿relsen, mŒtte flytte ud i hendes datter Grethes lille lejlighed pŒ Amager. Jeg var dem meget taknemmelig for at de ville pŒtage sig det smadder der var ved at huse de to gamle mennesker. Hvor deres hushj¾lp kom hen, ved jeg ikke, hos os var det ret umuligt, vi havde god plads men meget lidt br¾ndsel til at holde liv i vores tre kakkelovne. Lidt koks, nogle sŒkaldte t¿rv, som ikke ville br¾nde, og som vi mŒtte betale for at fŒ k¿rt v¾k, plus noget st¿dbr¾nde, som vicev¾rten heldigvis var skikkelig nok til at kl¿ve for os. Det var sŒ vŒdt, at det mŒtte stables rundt om kakkel-ovnen i dagligstuen for at det kunne blive sŒ t¿rt, at der kunne gŒ ild i det.

Der var nogen fordele ved at bo i et gammelt hus: Der var en skorsten til k¿kkenet, sŒ der var mulighed for at opstille et lille br¾ndekomfur, som vi havde fŒet fat i, da gasrationeringen blev indf¿rt. Fr¿kenen mŒtte sŒ finde sig i en Œben d¿r til k¿kkenet, der til geng¾ld blev et hyggeligt og lunt rum, til trods for den iskolde k¿kkentrappe, der i Johannes sovev¾relse gav rimfrost pŒ den v¾g, som hans seng n¿dvendigvis mŒtte stŒ op ad.

Det var ikke just nogen Don Juan han mindede om, nŒr han if¿rte sig skisokker, islandsk sweater og nissehue for at gŒ i seng, men det var simpelthen n¿dvendigt. Det var sŒ koldt, at vi mŒtte lade vandet l¿be, for at det ikke skulle fryse lisssom det udvendige afl¿b fra k¿kkenet. Et par dage, da det var v¾rst, fr¿s overboernes W.C. sŒ de mŒtte bruge vores.  Gasvandvarmeren mŒtte naturligvis slukkes tit Ð pŒ grund af rationeringen - sŒ vi var lykkelige for komfuret og stuens kakkelovn, der ogsŒ havde en koge-mulighed.

Alt var mangelvarer, men vi sultede ikke som nordm¾ndene. Man kunne stadig fŒ rugbr¿d, kartofler - og roer!  De smagte ikke ret godt, men det fik v¾re, de m¾ttede. Takket v¾re rationeringen fik man ogsŒ smŒ m¾ngder sm¿r og sukker, og her var vi begunstiget af Johannes sukkersyge. Han fik ingen sukkerm¾rker men til geng¾ld extra sm¿rm¾rker;  det pyntede meget pŒ den magre kost.

I Aller¿d lykkedes det af og til pŒ gŒrdene at tiltuske sig en kurv ¾g. Jeg pr¿vede at forl¾nge holdbarheden ved at opbevare dem i vandglas, men jeg vil ikke pŒstŒ, det var nogen succes. ¯llebr¿den og frugtgr¿den genkendte jeg fra f¿rste verdenskrig. The og kaffe var gŒet helt ud, sŒ man fors¿gte sig, bŒde privat og mere industrielt, med allehŒnde forskellige urter. NŒr roerne var passende hakket, br¾ndt og malet, sŒ kaldte man det bare kaffe, det smagte afskyeligt, sŒ jeg drak det ikke. Theen var mere acceptabel. Tobak var ogsŒ rationeret, i begyndelsen fik Jinge sin fars cigaretration, men da cigarerene  gik helt ud af markedet, forsvandt hans godg¿renhed; den inkarnerede cigarryger fandt ud af,  at cigaretter godt kunne ryges og gik aldrig tilbage til sin f¿rste k¾rlighed.

Text Box: Fl¿jne Fugle, statuette, 1943Alt t¿j af kvalitet var selvf¿lgelig hurtigt ude af butikkerne, og de nye kunststoffer havde kronede dage. Til at begynde med var de r¾dselsfulde, sŒ man reparerede og syede om pŒ det gamle. Suhr for¾rede os en gammei l¾nestol med et godt uldent betr¾k i en kedelig beige farve med en stump portiere af samme stof; det hele blev farvet i en smuk r¿dlig tone og en dygtig - og dyr - skr¾dder forvandlede de mange stumper til en f¿rsteklasses spadseredragt, som varede mange Œr efter krigen. Det var en virkelig katastrofe, da m¿llene Œd Johannes bedste jakkes¾t.  Da t¿jet blev taget ud , erkl¾rede Grethe, at penneviskere var det eneste, der kunne laves af resterne.   

Min sidst bevarede, heluldne kjole fik ogsa en s¿rgelig sk¾bne.  Naturligt medf¿rte den almindelige mangel en masse tyverier, sŒ selvf¿lgelig havde der v¾ret indbrud, da vi kom ud til Aller¿d pŒ pinseferie. Et par dage f¿r havde vi fŒet en kuffert ud indeholdende blandt andet den omtalte hjemmev¾vede kjole; v¾k var den, med dens meget s¾rpr¾gede b¾lte. V¾k var ogsŒ hvad huset indeholdt af textiler. Et persisk senget¾ppe, et p¾nt forh¾ng fra sovev¾relset og fra stuen et kostbart h¿rl¾rredstryk af  Schrader, som jeg havde vundet i Den Fries medlemslotteri og brugte som bordt¾ppe. Desuden alt hvad der fandtes af smŒting. Gardinerne  havde tyvene ikke taget, nok for ikke at v¾kke mistanke.

Text Box: Den tungsindige atlet, 1944De n¾rmere omst¾ndigheder omkring generalstrejken er faldet ud af min hukommelse. Tyskerne havde besat PolitigŒrden og overtaget alle politiets funktioner; det var simpelthen for meget. Alt, hvad der kunne krybe og gŒ, forlod byen, jeg ved ikke egentlig hvorfor; folk trak deres gamle og syge pŒ ladvogn ud ad landevejen, de unge cyklede eller fyrede op i de br¾nde-generator-drevne biler. Kaj kom, selvom han var syg, ud til os i Aller¿d. Han mŒtte dog forts¾tte til hospitalet i Hiller¿d, hvor man konstaterede, at han havde Gulsot; en farlig sygdom, der for¿vrigt ramte kvinder s¾rlig hŒrdt, blandt andre skolens matematikl¾rer, den gamle frk.Bentzen, der var sygemeldt i mange mŒneder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

class=Section28> Befrielsen

 

 

 

   Omsider lysnede det jo. F¿rst Stalingrad, sŒ sammenbruddet i Italien og  endelig landgangen i Normandiet. Alle radioer permanent indstillet pŒ B.B.C. Det var n¾sten for godt til at v¾re sandt, men jo! en dag kom budskabet: Alle tyske tropper har overgivet sig i Holland og i Danmark

Russernes fremrykning i ¯sttyskland fik for Danmark ogsŒ ubehagelige konsekvenser; den pressede en tusindtallig flygtningeskare foran sig, hvoraf alt for mange nŒede til Danmark, hvor der hverken var mad eller husrum nok. Bes¾ttelsesmagten tog ansvaret for dem og beslaglagde alle t¾nkelige lokaler, bŒde offentlige og private. Rylereden fik nye beboere, der for hŒrdt frem og bortf¿rte, hvad der manglede andre steder. Enhver art af tekstiler, ogsŒ betr¾kket pŒ divanen, sŒ fyldet fl¿d rundt om i huset sammen med alle slags uhumskheder. Alle kopper var v¾k, kun under-kopperne stod tilbage til minde om de bortdragne. Det var selvf¿lgelig smŒting, bare ¾rgerligt. Jeg mŒ indr¿mme, at vi ikke havde  rigtig medlidenhed med de stakkels mennesker, uden at sige direkte, at det havde de selv v¾ret ude om. Efter krigen mŒtte de danske myndigheder tage sig af dem og det kom til at vare flere Œr, f¿r de sidste var ude af landet..

Omsider blev det helt sikkert, at det gik den rigtige vej. ®gypten, Syditalien og ikke mindst Rusland talte sit tydelige sprog, og da Italien sŒ oven i k¿bet skiftede side, stod det helt klart. De har tabt! Sp¿rgsmŒlet blev nu, hvordan kommer det til at forme sig her hos os, hvad med russerne, vil de eventuelt slŒ det sidste slag pŒ dansk jord? I K¿benhavn? Et par dage f¿r den endelige overgivelse blev vi sŒ nerv¿se. at vi tog mod familien Steens tilbud om at give Kresten husly, indtil det var sket. Han har senere bebrejdet mig, at han ikke fik lov at opleve den jubel, der greb alt og alle, og jeg forstŒr ham sŒdan set godt, det var eventyrligt. En uudsigelig lettelse, en hel by der var grebet af gl¾den uden tanke for den meget problematiske fremtid.

Kaj og Jinge bad os fejre dagen pŒ Instituttet hos Professor LundsgŒrds, og det blev en virkelig festlig aften. EfterhŒnden samledes en masse mennesker og til lejligheden gemte flasker, sŒ stemningen var h¿j, da der pludseligt l¿d et voldsom skyderi lige udenfor. LundsgŒrd sprang op."Det mŒ v¾re mig, der gŒr ud og ser, hvad der foregŒr." Heldigvis var det ikke tyskerne, der ville sige tak for Instituttets indsats under bes¾ttelsen, men en flok fra den svenske brigade, der, da vi omsider kom i seng, fyrede en ¾ressalut. Det blev en herlig og meget lang aften, ingen blev tr¾tte og s¿vnige, heller ikke da vi kom i seng. Vi havde spist masser af flyverchocolade. 

 

Text Box: Pomona, 1946Ligesom vi var kommet ind i de f¿rst skyderier i Bredgade den 9 april 1940, blev vi ogsŒ vidne til nogle af de sidste i Kongens Have. Kommandanten pŒ Garderkasernen n¾gtede at overgive sig, sŒ medens alt ellers var fredeligt, l¿d der pludseligt skud lige overfor hvor vi boede i S¿lvgade. Kresten Iversen var pŒ bes¿g. Han og Johannes foer hen til vinduerne, for at se hvem det var, der for rundt og d¾kkede sig bag de store stenkugler nede i Kongens Have, men da en gev¾rkugle ramte muren lige ved siden af, var begge de herrer meget rappe til at komme ned pŒ maven. Det sŒ sŒ morsomt ud, at jeg glemte, at det stadigt kunne v¾re farligt.

 

Noget af det som jeg husker bedst fra efterkrigstiden, er den fornemmelse af rigdom og luksus, der knyttede sig til mangel-varernes genkomst. Helt tydeligt: smagen af det f¿rste stykke franskbr¿d. .Det gik langsomt, men vi fik en forsmag pŒ det i Sverige. Et af de f¿rste ÓKunstm¿derÓ fandt sted i G¿teborg, hvor Johannes udstillede sin ÓGryÓ. Den blev solgt til skibsreder Onstad, der inviterede os til et bes¿g pŒ sin ejendom, lidt nord  for byen. Han var en meger s¾rpr¾get person,  der havde f¿rt et meget aktivt liv. Oprindeligt nordmand i fattige kŒr, havde han begyndt sin karriere som handelsmand med at s¾lge sin lommekniv og investere i noget andet. Han var nu nŒet til at k¿be sŒ meget skov i Sverige, at det kunne betale sig at bygge en havn for transporten til Amerika og l¾gge en jernbane gennem arealet. N¾ste nummer var at gŒ i kompani  med en bror, der havde en import-forretning, og k¿be et skib, der kunne brige hans tr¾ til U.S.A. og tage broderens varer med tilbage. Det blev til flere skibe og mange ansatte, som der mŒtte g¿res noget for, sŒ han byggede bŒde en  kirke og en biograf.                                                                                      

Hans eget hus var en fornem gammel herskabsbygning, ikke s¾rlig stor men meget specielt udstyret med meget fine gamle m¿bler. f.ex. et klavinet dekoreret af Wateaux. Plus naturligvis det allersidste i mekanisk k¿kkenudstyr. Min f¿rste opvaskemaskine.

For at kunne have g¾ster var der, i passende afstand, opf¿rt et stort komfortabelt hus i engelsk stil, hvor vi var inlogeret. BŒde han og hans hushovmester, sekret¾r og ven var meget forn¿jelige, sŒ vi havde et par hyggelige dage med at finde en passende plads til statuen ude pŒ klipperne, hvor den  kunne blive patineret af havvandet. Vi blev sŒ glade for bekendtskabet, at han og hans meget elegante kone/k¾reste senere et par gange bes¿gte os i K¿benhavn.( Dog uden at bo hos os.) Han giftede sig senere med den ber¿mte sk¿jtedronnig Sonja Hennie og de Œbnede i forening en stor moderne kunst samling.  Gry kom for nogle Œr siden pŒ auktion og blev k¿bt af vakeriejer Christensens kone og opstillet i deres have i Ish¿j. Nabo til Arken.

Af de mange rare svenske kroner forblev en mindre andel i et varehus i G¿teborg, hvor vi kunne k¿be alle de Ó¾gteÓ varer, der var forsvundet fra K¿benhavn. Jeg fik to heluldne kjoler, som jeg husker endnu.

 

Text Box: Hans og Sidsel, dog betydeligt senere (1979)Hans var ved krigens udbrud  ansat i Kampsax med kontor i Teheran men t¾nkte pŒ at danne eget firma sammen med en kammerat, da Russerne n¾rmede sig og han og hans kone Sidsel blev n¿dt til at flygte til ®gypten. Her fandt de logi i en pension i Kairo, mens han arbejdede rundt omkring i det nordlige Afrika. Han havde skrevet hjem, at han havde giftet sig med en j¾vnaldrende norsk dame, der var s¿ster til en af Kampsax' ingeni¿rer.sŒ vi ventede ikke en "persienne", da. han meddelte, at hun ville komme i forvejen til K¿benhavn pŒ Fars f¿dselsdag cirka til middagen. Den stakkels pige havde haft en  meget besv¾rlig tur, og sŒ dumpede hun ned i en stor sammenspist kreds af ukendte mennesker, uden sin mand til st¿tte. Hun blev efterhŒnden et meget v¾rdsat medlem af familien, men det har mŒttet v¾re en r¾dselsfuld debut.

Text Box: Grethe I m¿drehj¾lpssammenh¾ngGrethe havde begyndt sin karriere i Trafikministeriet, hvor hun kedede sig sŒ bravt, at hun sagde op og tog stillingen som leder af den pŒ det tidspunkt private M¿drehj¾lp i rhus. Det blev hendes livsopgave. Under krigen havde hun boet i en villa i sammen med Gudrun Henriques. Lige ved siden af et tysk hovedkontor, hvad der ikke forhindrede de damer i ved nat at k¿re et meget nyttigt trykkeri ved hj¾lp af en gammel duplikator. Det gik fint, men det gjorde hendes helbred ikke. Hun var faktisk aldrig rigtig rask, havde en stor rygoperation, et l¾ngere anfald af tuberkulose og senere flere mindre vellykkede operationer af brysterne.

class=Section29>

                                            Paris-turen

 

Efter de mange Œrs indesp¾rring f¿lte alle en voldsom trang til igen at se andre himmelstr¿g, sŒ sk¿nt vi jo havde haft en lille forsmag med turen til Sverige, slog vi straks til, da Kaj og Jinge foreslog, at vi skulle k¿re med dem til Paris, ledsaget af Hennings i deres betydeligt yngre bil. Det blev et pŒ alle mŒder meget sp¾ndende foretagende. For det f¿rste fulgte vi ikke den s¾dvanlige route sydpŒ men krydssede S¿nderjylland og fulgte kysten ned gennem Friesland. Et helt ukendt landskab med vidtstrakte flade gr¾smarker gennemskŒret af gr¿fter og kanaler og alle huse bygget pŒ jordvolde, sŒkaldte Verfter. De havde strŒtag, som de gamle danske, men var  meget bredere  og lŒ mere spredt, sŒ det virkede meget fremmedartede med deres enorme ladeporte og lange vinduesr¾kker. Den h¿je himmel kendte jeg fra stranden.Vi overnattede hos Kresten Iversens svigers¿n Sigurd og Grethe Franck, uden at jeg husker andet, end at vi var glade for deres venlighed

  

Vi kom pŒ den mŒde nordfra ind i Holland og ligesom sprang Tyskland over. Vi nŒede sent til en lille by, hvor vi overnattede pŒ et hotel midt i byen. Det var tilf¾ldigt men kunne ikke v¾re bedre valgt. N¾ste morgen da vi sŒ ud, fandt vi os midt i et festligt torveliv med masser af mennesker i fuld gang med dagens dont. Det mest opsigtsv¾kkende var den stedlige "p¿lsevogn". Det viste sig, at det de solgte var sild, som de tilsyneladende slugte hele, for derefter at tr¾kke skelettet op af halsen. Nordtyskland havde v¾ret en forf¾rdelig oplevelse. Selvom vi selvf¿lgelig havde set mange billeder fra de bomberamte byer, sŒ var dette virkelighedens verden, her boede rigtige levende mennesker for enden af det stigesystem der f¿rte op til 4.salen af en ellers ubeboelig ruin. Ufatteligt at det overhoedet kunne lade sig g¿re.  Her i Holland var det som om ruinerne var mindre i¿jefaldende, mŒske fordi byer var reducerede til grusbunker med et enkelt skilt til at angive navnet.

  Jeg havde v¾ret meget sp¾ndt pŒ, hvordan Henning ville v¾re som rejsef¾lle. Det gik v¾ldig fint, han demonstrede sin st¾dighed ved at spise en ostindisk ret op, som han af en fejltagelse havde fyldt med en masse ukendte kryderier, og han blev endda ikke dŒrlig af det.  En anden lille morsomhed var hans ¾ngstelse for at motoren skulle mangle vand.Derfor havde han forsynet sig med en stor stendunk, oprindelig til genever, hvorfra han h¾ldte vand pŒ vognen med j¾vne mellemrum, til nogen undren for andre vejfarende, der ¿jensynlig troede, at manden var gal.

Efter en enkelt dag rundt i det hollandske landskab gik turen straks videre til Belgien for efter en enkelt dag i Bryssel at forts¾tte til Paris, rejsens endelige mŒl

 

I Bryssel fik Johannes og jeg set det meste af byen, ganskevis ved en misforstŒelse. Efter at alle beh¿rigt havde beundret den ber¿mte plads, der ganske rigtigt var us¾dvanlig dejlig, ville vi forts¾tte turen lidt endnu, forvildede os, men fik ¿je pŒ en bus, vi vidste gik forbi vores hotel. Ganske rigtigt, efter en mere end rum tids forl¿b dukkede det tilsidst op; det var en ringlinie, som vi havde taget i den forkerte retning, hvad der havde bragt os ud gennem et folkeligt og forn¿jeligt kvarter, som vi ellers aldrig ville have fŒet at se.

I  Paris, som de to vogne  mirakul¿st nŒede i samlet trop, tog vi ind pŒ det gammelkendte hotel, hvor Oscar Wilde d¿de, og hvor Johannes havde boet allerede i sin f¿rste parisertid og heldigvis syntes de andre ogsŒ, det var et sp¾ndende kvarter, selvom  det selvf¿lgelig ikke kunne mŒle sig med den gamle atelier-suite pŒ Montmartre, som jeg nok en gang undrede mig over havde tjent til menneske-bolig.

  Hidtil var turen gŒet uden uheld, ingen var blevet sure pŒ de andre, og Kajs gamle vogn havde endnu ikke afsl¿ret sin svage bagaksel, men inden vi var nŒet ud af Frankrig begyndte den at foretage nogle underlige rejehop og give nogle uheldsvarslende lyde fra sig, der til sidst tvang os til at s¿ge ind hos en garageiste, der heldigvis var af den gamle  solide slags der viste sig at stŒ mŒl med franskm¾ndenes ry for fint hŒndv¾rk. Efter at have underrettet os om, at der nok ville gŒ en tre dage med at fremskaffe de n¿dvendige reservedele, foreslog han, at vi kunne fŒ ly for regnen i hans p. t. tomme garage, mens han simpelthen smedede en ny del. I l¿bet af nogle timer var vognen k¿reklar, og de imponerede og taknemmelige danskere igen pŒ vej hjemad. At vognen "k¿rte lidt m¾rkeligt" pŒ den sidste del af turen, havde andre Œrsager, men hjem kom vi da.

class=Section30>


MATERIALGRDEN .

 

 

 

Allerede f¿r jeg l¾rte Johannes at kende, havde han haft  et af de gamle billedhugger atelierer i MaterialgŒrden, senere udvidet med rummet ved siden af og atelieret pŒ 1.sal., sŒ  da lejligheden I den anden ende af huset, med et meget stort og to mindre atelierer ved  billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsens d¿d blev. ledig, var han selvf¿lgelig lykkelig over at fŒ den tilbudt, sŒ meget mere som han omtrent samtidigt var blevet udn¾vnt til professor. Men - dens  tilstand ! Den havde n¾ppe set en hŒndv¾rker siden Carl Nielsen familien var flyttet ind, og i perioden efter Bissen-familien, havde den en tid  v¾ret lejet ud til tilf¾ldige formŒl, sŒ der var kun resterne tilbage af Freunds vidunderlige bolig.

Johannes flyttede hurtigst muligt ind i det store atelier, hvor han bŒde kunne arbejde og overvŒge restaureringen,som han fulgte med stor interesse. Det drejede sig for ham om at f¿re huset tilbage til den oprindelige tilstand og n¾nsomt forny malingen. Jeg fulgte det jo mere pŒ afstand, men med stor interesse, og har senere forfattet en beskrivelse af dets historie.

 

 

Text Box: Den store stue, med gibsafst¿bninger af Parthenonfrisen og den udsmykning pŒ v¾gge, paneler og d¿re, - i pompeiansk stil, som Freund havde foretaget

Allerede i Carl Nielsens tid var der blevet lavet et badev¾relse med toilet pŒ 1. sal og indlagt centralvarme i stuerne. Begge dele blev nu udvidede og fornyede.

Text Box:        MidterstuenDen oprindelige ÓsalÓ var opdelt i tre rum, som nu igen blev slŒet sammen.

Kresten Iversen bistod med restaureringen af de gamle dekorationer, hvor det lod sig g¿re. Og en lysekrone blev lavet specielt til den lave h¿jde i stuen.

 Desv¾rre mŒtte stjernerne i sovev¾relset og de s¿de smŒ dyr i det andet v¾relse til haven opgives til fordel for et nyt loft.«--Summa summarum .En dejlig bolig. Man kommer ind fra den brolagte gŒrd, hvor et par trin f¿rer  op til et repos med adgang til k¿kkenet ,en lille m¿rk entre og det,, der nu igen var blevet en sal med tre h¿je vinduer til kanalen, forts¾tter gennem  et tofagsrum til den inderste stue der har adgang til den lille trappe, der f¿rer til det mindre atelier, gennem hvilket man nŒr frem til det store atelier, der nu er gŒet over til Akademiet

 


En meget smuk oprindelige trappe,  f¿rer op til f¿rstesalen med, til venstre, en d¿r til badev¾relset, hvor det gamle badekar

med l¿vef¿dder blev d¾kket med fliser ligesom v¾ggen ovenover. Til h¿jre et stort godt v¾relse med et dobbelt vindue ud til morgensolen. Det tjente som husassistentens v¾relse i mange Œr. Siden blev det Krestens v¾relse. Og det er nu mit sovev¾relse,- men herom senere.  Ligefrem  en ret  bred vinduesl¿s gang til en r¾kke rum- tildels uden loft, hvorfra man kom frem til et regul¾rt  atelier med et stort sidelys  der hurttigt blev udstyret med en blomster kasse i den fulde bredde. Det udg¿r idag min store stue,- og blomsterkassen pryder stadig rummet med gr¿nt 55 Œr senere!

 

 

      


 

I det lille hus ved gavlen, senere restaureret og domicil for ÓKirkelig KunstÓ boede et gammelt ¾gtepar med en hund

 

Grunden bagved, hvor der senere blev bygget en b¿rnehave, lŒ brak. Der havde tidligere ligget nogle stenhuggerier. Billederne her er fra ca 1947.


                        Til England med Jais Nielsen

Hvad der egentlig fik os afsted, husker jeg ikke; det mŒ vel have v¾ret et eller andet s¾rligt, for det var aldrig lysten til at komme ud i verden, der manglede; men i regelen bŒde tid og penge. Om sommeren, nŒr jeg havde fri, skulle Johannes bruge lyset og sin skoles lukning til et s¾rlig intenst arbejde med sit eget, sŒ i regelen blev det ved planer_ne.

England bar stadig mange spor af Krigen, og ern¾ringssituationen var klart dŒrligere end i Danmark. Jeg husker tydeligt Jais Nielsens ansigt, da han en gang blev pr¾senteret for "stegt klipfisk" som morgenmad, i stedet for et af morgenbordets fŒ ¾g, han tidligere havde reddet sig.

Johannes havde aldrig v¾ret i London f¿r, sŒ alt var nyt og sp¾ndende. Selve byens atmosf¾re, de store busser i den t¾tte trafik og de stille, gr¿nne Squares; de hyggelige restauranter i Soho og naturligvis museerne. For Johannes var det f¿rst og fremmest British Museums gr¾ske marmor; han sad der gerne fra museet lukkede op til det luk_kede igen; sŒ var han lykkelig, blev aldrig tr¾t, og for hans skyld kunne vi andre tilbringe dagen, hvor vi ville.

         Det blev for vores vedkommende til lidt "folkeliv" rundt i byen, nŒr vi havde fŒet museum nok. Johannes tog dog nu og da en afstikker over til Benin hoved_erne. Han havde helt fra Parisertiden v¾ret meget interesseret i afrikansk kunst, og disse hoveder, der var sŒ anderledes, f¾ngslede ham. OgsŒ sp¿rgsmŒlet om hvem der havde lavet dem og hvornŒr. Bortset fra en lille udflugt til Oxford, mŒtte vi lade det ¿vrige England ligge til en anden gang, - som aldrig kom.

class=Section33>

 

                            Glade timer

Omkring og navnlig lige efter freden benyttede man alle anledninger til at feste.

Text Box: NytŒrsfest hos Grosserer Suhr Text Box: Fest hos Struckmanns for Skandinaviske Kunstnere

Man fej_rede de runde f¿dselsdage. Erik Struckmanns 70 Œr, Willam Scharffs og Axel P. Jensens 60 Œr.

Text Box: Med Johannes og Far ved den f¾lles f¿dselsdag pŒ den Frie, 1946

Text Box: Fru Brandt Rehberg, Johannes og Kr¿k ved Kr¿ks disputatsfest, 1950


Johannes og Kr¾sten Iversens f¾lles f¿dselsdag blev fejret pŒ Den Frie, med 100 g¾ster; lys og blomster, taler og sange, mange buteljer og dans langt hen pŒ natten. Ingen "Sp¾rretid " i Kongens K¿benhavn !

 

 

Text Box: Kresten Iversens kone Anna, Anna og Hans-Peter samt S¿ster, Axel P. Jensens kone.

 


         De Œbne gr¾nser fejrede man med nordiske udstillinger. Dansk Kunst pŒ Vikingberg i Helsingborg og i Liljevalks Konsthal i Stockholm. Den norske udstilling i Danmark og en stor officiel udstilling af dansk kunst i Oslo.

 

 

Text Box: Helle Bendtsen, Brandt Rehberg, ?, Johannes,? Hanna og Axel P. JensenText Box: Johannes med norsk kunstnerrep¾sentant Ulrik Henriksen

 

 

Denne sidste fik et for Johannes h¿jst gl¾deligt resultat. Han solgte "Gry" til den norsk-svenske skibsreder Onstad for 12.000 svenske kroner og blev inviteret til at bes¿ge ham pŒ hans gods nord for G¿teborg, nŒr statuen var stillet op. Den kom til at stŒ helt ideelt i et Œbent terr¾n, ud mod havet.

Text Box: Anna Iversen,  Anker og Hans-Peter, S¿ster (fru Axel P)Det fine gamle hus havde en uds¿gt samling moderne malerier og antikke franske m¿bler i museumsklassen. Det var et eventyr! At han ogsŒ havde en opvaske_maskine, n¾vner jeg blot, fordi vi aldrig havde set sŒdan en genstand f¿r. Det fortsatte i G¿teborg; vi gik i butikker, hvor der var masser af varer, hvis eksistens man n¾sten havde glemt hjemme i Danmark. Jeg fik to uldne kjoler; efter de sidste par Œr, at have bŒret en dragt, der var fremstillet af en gammel portiere og det kasserede betr¾k pŒ en stor l¾nestol. Johannes, der satte stor pris pŒ smukt, velsyet t¿j, mŒ ogsŒ have k¿bt noget til sig selv. Han havde letsindigt bragt sit eneste anst¾ndige s¾t t¿j til Aller¿d, nogle dage f¿r vi flyttede ind i huset, og da vi kom derud, havde tyve t¿mt det for k¿kken_t¿j og alle arter af tekstiler.


         Nordm¾ndene fejrede vi i Danmark, sŒ godt som g¿rligt. Der var f¿rst en stor officiel fest, senere samlede de enkelte kunstnere deres venner og bekendte blandt ud_stillerne til ret l¿sslupne gilder. Johannes benyttede lejligheden og vort store hus til at gense en lang r¾kke af de norske kunstnere, sŒ mange som det store atelier kunne rumme: Ulriksen, Per Krogh, Rolfsen, Revold, Storstein, Palle Storm, Stinius Frederiksen. m.fl.


Text Box: K¾mperne drager hjem. Dette mŒ med i RŒdhusudsmykningen
Efter de norske kunstneres forn¿jelige bes¿g I K¿benhavn

Text Box: 3 br¿dre: Niels, Claus og JohannesText Box: Struckmann, Minna og norske kunstnere


        


Text Box: Fru Stinus Frederiksen og Kr¾sten Iversen

 

Text Box: Stinus Frederiksen, Kresten, Jais  Nielsen, Lundstr¿mCarl Jensen havde en herlig tegning i Politiken med titlen: "Kj¾mperne drar hjem. " den forestiller Per Krogh i f¾rd med at male en stor dekoration: "Oslodamper_ens afgang, " hvor en skare vinkende danskere rŒber farvel til en r¾kke genkendelige nordm¾nd, der b¾res ombord pŒ bŒrer. Den blev der grint godt af pŒ begge sider af Skagerak.

Text Box: Endnu en fest: Thorlacius Ussings 50Œrsdag, hvor Ð foruden hans familie - ogsŒ vores f¾lles venner bl.a. Kr¾sten Iversen og hans Anna, samt Godtfred Eichof og Gerda var med. Forrest: Johannes, Fru Ussing, Datteren, Thorlacius, Gerda og  ThorlaciusÕ s¿ster Agnes Ussing.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var naturligvis ikke fester altsammen. August 1947 foreviste Johannes sin store gipsmodel af den statue af S¿ren Kanne, som GrenŒ byrŒd og Ny Carlsberg Fondet havde bestilt, allerede i 1942. Den var blevet st¾rkt forsinket, bŒde pŒ grund af sygdom og pŒ grund af flytningen. Den var for¿vrigt Œrsag til, at Johannes i Frederiksholms Kanal tog ateliererne i brug, f¿r den lejlighed var gjort istand, som vi skulle flytte ind i efter Anne Marie Carl Nielsens d¿d. 

         Jeg husker meget tydeligt festlighederne, der foregik i Juli mŒned, hvor vi bo_ede i det gamle familiehus "Rylereden" nord for Blokhus. Det var for indviklet at komme med tog til GrenŒ, sŒ vi lejede Niels H¿jen, ejeren af egnens eneste taxa, til at k¿re os derned og hjem igen samme dag. Det blev mig betroet, at tr¾kke i snoren ved afd¾k_ningen: det fungerede fint, og jeg blev bel¿nnet med en stor buket blomster, som jeg p¾nt bar rundt pŒ det meste af eftermiddagen.

 

 

 

 

Nogle Œr senere, i 1949, ville en kreds af beundrere h¾dre Poul Reumert ved at opstille en marmorbuste af ham i Det kongelige Teaters foyer. De bad Johannes lave den, hvad han med gl¾de sagde ja til; han havde altid beundret Reumerts kunst og syntes hans st¾rke tr¾k egnede sig udm¾rket til marmor. Det blev et meget forn¿jeligt foretagende.

 

Reumert kunne slet ikke lade v¾re med at spille komedie, og nŒr han var gŒet, kunne Johannes modellere i fred, -og i h¿jt hum¿r. Det blev da ogsŒ til en, efter min mening, udm¾rket buste udstillet pŒ Den Frie i 1949; men opstillingen pŒ teatret var, og synes at forblive, uheldig. PŒ en sokkel af samme h¿jde som en r¾kke andre, g¿r den lille drej_ede plint den endnu h¿jere og, hvad v¾rre er, for h¿jt placeret i forhold til publikum. Gipsmodellen kom til at stŒ meget bedre pŒ Teatermus¾et.

.

 

David statuen blev opstillet i Almindingen og afsl¿ret i August 1950.

 

Johannes lŒ endnu pŒ" Blegdammen" efter sit hjerteanfald og kunne ikke v¾re med, men han havde skrevet en smuk tale, som jeg holdt pŒ hans vegne. I 30 graders varme og for en talrig forsamling med en sveddryppende Amtmand i uniform pŒ f¿rste r¾kke. I fri luft, men dog med mi_krofon. Undervejs faldt en mand af det opstillede ¾reskompagni om, ramt af et he_deslag, men heldigvis sad mange ned, og jeg kunne forts¾tte talen.


 

 

 

                             Et hjerte-anfald -1950.

Johannes skulle selvf¿lgelig have David ud af huset, f¿r han kunne s¾tte en stor, ny figur op; men der h¾ndte noget meget mere fatalt end det, at en tidligere figur endnu ikke var f¾rdig. I sommerferien 1950 var vi, som s¾dvanlig, en tid i Rylereden. Johannes havde det godt, og vi gik lange ture; en dag ad stranden op til Saltumvejen og tilbage over land, i et ret besv¾rligt terrain, blandt andet med mange plantehuller, som endnu var uden planter. Det var f¿r FŒrup Klitvejs tid. Den n¾ste dag gik vi frem og til_bage til Blokhus, selvom vi senere skulle til aften hos Georg Renbechs pŒ Vestruplund. Der var som altid, meget god og fed mad, sŒ efter mŒltidet gik alle en tur rundt i mar_kerne. Pludselig blev Johannes utilpas; jeg tog det meget let og sagde; "Du har forspist dig i Karens gode leverpostej ". Min s¿ster Grethe havde mere medf¿lelse, hankede op i ham og fulgte ham ind pŒ gŒrden. Han blev nu virkelig dŒrlig, og Johannes svigers¿n, Hannahs mand Poul Kruh¿ffer, der er l¾ge, konstaterede et hjerteanfald; der gik bud til Apoteket efter medicin, og Johannes blev forsigtigt k¿rt hjem til Rylereden. Her lŒ han pŒ sin ryg et par dage f¿r en ambulance bragte ham til Amtssygehuset i lborg. Det var rig_tig galt, og han mŒtte blive der i to mŒneder, f¿r han kunne overf¿res til "Blegdammen" i K¿benhavn, hvor hans anden svigers¿n, Kaj Kjerulf og overl¾ge Niels Krarup tog sig af ham.

         Min gode ven, Emmy Willemoes havde en s¿ster, kaldet "Lillemus", som bo_ede i en villa, lige i n¾rheden af hospitalet. Hun havde ret god plads og var vant til at tage sig af "Herrel¿se Hunde", sŒ jeg fik ogsŒ husly og kunne v¾re hos Johannes det meste af dagen. Jeg var meget bange for at miste ham; den dag idag kan jeg ikke lide den ellers meget p¾ne kaffedug, jeg broderede i de lange timer, hvor Johannes d¿sede i sin morfinrus. Man troede ¿jensynligt ikke pŒ, at han ville komme sig og fyldte ham med morfin. Da han alligevel kom sig sŒ meget, at han skulle flyttes hjem, holdt det meget brat op med morfinen. Han havde det forf¾rdeligt, gr¾d som et lille barn; men der var ikke noget at g¿re. "Vi kan da ikke sende en morfinist ud af huset, det mŒ De kunne forstŒ. "


 

 

De sidste Œr med Johannes (1951 - 1955)

Text Box: Med billedhuggerskolens elever,ca 1951

 

 

 

                                                                                                                    


Som sagt var han pŒ hospitalet i August, og ikke med til afsl¿ringen af David pŒ Born_holm; men sŒ snart han kom hjem, gik han i gang. I Oktoberferien, husker jeg, var han pŒ atelier'et igen. Det tog sin tid med monumentet I.C. Christensen til Ringk¿bing; f¿rst i 1952 stod det f¾rdigt i Bronzest¿ber Rasmussens gŒrd, hvor det blev forevist for en indbudt kreds, inden det, i Ringk¿bing, blev opstillet pŒ den sokkel, der allerede ventede pŒ det. Omkring den var tegnet et cirkelslag og fire radier i flade granitfliser, med slidte brosten lagt imellem.

Byen var flagsmykket, S¿nderborgs milit¾rorkester spillede, alt hvad der kunne krybe og gŒ havde samlet sig pŒ torvet, man sang, og Statsminister Knud Kris_tensen holdt tale. Det var fuldendt.

         Der kunne kun rummes 350 personer pŒ H¿jskolehjemmet, hvor der skulle v¾re "Kaffebord" med en r¾kke talere. Medlemmerne af l. C. Christensens familie tegnede sig for 70 pladser, sŒ man havde mŒttet uddele adgangskort til "Inderkredsen". Resten af forsamlingen mŒtte n¿jes med at nyde regimentsmusikken udenfor. Jeg tror, vi var inviteret til middag privat, hos en sl¾gtning af I. C. eller mŒske var det hos Amtmanden; jeg kan intet huske om det, mens torvet og kaffebordet stŒr meget klart.

To andre store opgaver fulgte:

En portr¾tbuste af Dronning Ingrid

Og et stort relief til Handelsbankens hoveds¾de


Text Box: ForŒr, 1952 Ð i Den Danske Banks Hoveds¾de

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Text Box: Dronning Ingrid, 1952

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 


          

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Text Box: Ca 1952

 

 


I 1953 blev Kresten klassisk sproglig student fra ¯stre Borgerdyd.

Text Box: Rylereden 1953. Helle Bendtsen og Krestens  n¾rmeste ven Paul Pedersen samt Hannas Peter.

Text Box: Til festligholdelse af den sk¾ggede student havde Kr¿k, Johannes og Kaj udstyret sig med formidable sk¾g

Vi havde lovet ham et Œrs studieophold i Paris, sŒ han tog derned i efterŒret, og kom f¿rst hjem igen i sommeren 54.

Han skrev mange breve hjem, som vi var meget glade for. Hans far var meget stolt af hans evner til at formulere sig pŒ; spŒede ham en fremtid som forfatter. Han selv arbejdede snarere mod teateret, hvad jo heller ikke blev til noget. Han havde fundet sig en fransk ven, som han l¾ste Kierkegaard med.

Text Box: Med Kresten og hans n¾re ven PaulHans danske veninde Beth glemte han at fort¾lle noget om

 

Text Box: Johannes sidste arbejde, den lille statuette: ÓSejrherrenÓHeldigvis kom Johannes ikke til at leve sine sidste dage pŒ et hospital Han havde ligget i sengen et par dage; ikke mere syg end at Kr¾sten Iversen havde siddet og snakket med ham det meste af eftermiddagen; om aftenen blev han tr¾t af at ligge ned og satte sig i badekŒbe ind i stuen, hvor jeg var. Vi havde siddet og snakket nogen tid, da han pludselig blev dŒrlig; jeg l¿b ud for at hente noget vand og en skŒl, han kunne kaste op i. Da jeg kom ind igen, var han faldet bag over i stolen. Jeg var helt ude af mig selv, og anede ikke, hvad jeg skulle g¿re; vidste ikke bedre end at ringe til Kaj: Min sta_dige st¿tte. Han og Jinge kom ¿jeblikkelig og fik Johannes lagt ind pŒ sengen. Han var d¿d.

         De og Kr¾sten Iversen hjalp mig pŒ alle mŒder; jeg var helt stiv indeni, men klarede at holde en rolig facade, for der var mange ting, der skulle ordnes. F¿rst begrav_elsen. Johannes havde forl¾ngst meldt sig ud af Folkekirken, br¿d sig bestemt ikke om pr¾ster og pr¾dikener; men han var et religi¿st gemyt, og elskede kirker og kirkemusik, sŒ en kirkelig begravelse var pŒ mange mŒder det mest n¾rliggende. Jeg talte med Pastor ¯rsted, Holmens Kirke, der med stor forstŒelse havde set pŒ, at Kresten, som havde gŒet til forberedelse hos ham, alligevel ikke ville konfirmeres. Han foreslog, at han sagde et Fadervor og foretog jordpŒkastelsen, at en af vennerne holdt mindetalen, og at vi i¿vrigt ordnede salmer og musik, som vi ville. Akademiets Administrator mente, det var naturligt, at de ordnede begravelsen. Jeg sagde, Ja tak ! Det passede godt nok til Johannes med en stor officiel begravelse, og jeg var kun glad for at slippe for de prak_tiske sider. Det blev meget smukt. Hans elever, i hvide kitler, stod ¾resvagt om kisten, der var d¾kket af et Dannebrogsflag. Der var et hav af blomster og levende lys overalt i kirken. Thorvald Nielsen spillede Mozart og bŒde Kr¾sten og Axel talte. Jeg husker ikke, hvad de sagde, jeg tror knap, jeg h¿rte det, men jeg husker billedet af den fyldte kirke og h¿rer violinen. Det hele kom mig ikke rigtig ved; jeg havde taget afsked med Johannes den foregŒende aften, da en lille kreds af gode venner havde bŒret kisten ud af hans at_elier og fulgt ham over i kirken.

         Han blev begravet pŒ Garnisons KirkegŒrd og Niels Frandsen huggede en flad liggesten i en marmorblok, som stod i atelier'et; det var en s¾rlig fin gr¾sk sten, der ikke beh¿vede nogen udsmykning, kun hans navn og data i den smukke skrift fra Trajans¿jlen. Han blev lagt under et tr¾, som han havde ¿nsket det. "SŒ kan jeg h¿re regnen pŒ bladene". Kongen og Dronningen havde sendt en pragtfuld dekoration og en Adjudant til at repr¾sentere sig i Kirken; sŒ jeg drog i audiens for at takke, som det sig h¿r og b¿r.


                                           Mod et nyt liv

Straks efter begravelsen gik jeg i gang med mit skolearbejde; der var meget at se til, sŒ jeg fik nok at g¿re. Psykologisk nok en udm¾rket kur mod sortsyn, men ret hŒrdt efter de sidste sv¾re Œr.

         Det tog nogen tid, inden det blev ordnet, sŒ jeg kunne overlade mit lejemŒl til den nye professor, Gottfred Eickhoff, mod at der blev lavet en lejlighed til mig pŒ l. sal. I mellemtiden lŒnte Hugo Liisberg det ¿vre atelier, Oluf Steen og hans kone nogle mŒneder et par rum nedenunder

         I sommerens l¿b havde Kresten giftet sig og var flyttet hjemmefra, sŒ det var alene, da jeg i Oktoberferien flyttede ind ovenpŒ. Atelier'ets v¾rkt¿j og kavaletter blev over_ladt venner og elever, med undtagelse af en kasse smŒ, fine redskaber, som jeg ville beholde, bŒde som minde og til brug; den forsvandt sporl¿st under flytningen.

         Thorlacius-Ussing tog sig af anbringelsen af de store gipsmodeller,  ordnede afviklingen af l¿bende forretninger og fik ogsŒ enkelte ting solgt. bl. a. en statue til Randers og en statuette til rhus  Kunstmuseum. At han efterhŒnden ogsŒ tog sig af mig, er en helt anden historie.

Kresten og Beth fik en lille god lejlighed ved Strandboulevarden men Kresten mŒtte fŒ mŒneder efter bryllupet ind som soldat: 18 mdr. 1 1/2 Œr !!!!

Beth aborterede, uden at jeg dengang fik det at vide Jeg sŒ dem ikke sŒ ofte, som jeg gerne havde villet, havde indtryk af at Beth var bange for, at jeg ville blande mig for meget, og at jeg ikke br¿d mig om hende, en misforstŒelse der nok beroede pŒ, at jeg var ked af at miste Harriet,  som vi kendte og holdt af, til fordel for den ukendte.

Kr¾sten Iversen hjalp mig, hvor han kunne, men han var slet ikke rask og d¿de kort efter Johannes .

        En virkelig st¿tte fandt jeg hos Gudrun og Alf  Henriques. De kom hos mig og jeg hos dem, sŒ ofte at jeg havde min natkjole h¾ngende for altid at v¾re parat til en weekend hos dem. Gudrun havde v¾ret min ven siden studietiden, og jeg savnede hende meget, da hun fik job i rhus.. Krigen bragte hende til Sverig, hvor hun traf Alf, som hun havde kendt fra studietiden., og som nu var dansk rejselektor i svenske gymnasier. Han var lige blevet enkemand og hun glemte lykkeligvis hurtigt sin umulige ÓvenÓ i rhus , sŒ m¿det f¿rte til et meget lykkeligt ®gteskab og to dejlige drenge.

De kom til at betyde meget for mig. Jeg var meget ude hos dem og blev ogsΠmeget glad for Mik og Allan.

Text Box: Alf og Gudrun Henriques.Men det var nok forholdet til Thorlacius der efterhŒnden blev centralt. Det begyndte  med, at han hjalp mig med indretningen af min nye kvist, som jeg havde fŒet, fordi man ikke kunne smide en enke ud af hendes bolig, selvom hendes navn ikke stod pŒ sk¿det, og Eickoffs slet ikke var interesserede i sŒ stor en lejlighed. Han kom sŒ ofte ud til Aller¿d, hvor det morede ham at nusse i haven og is¾r at at slŒs med noget vanskeligt br¾nde, som jeg ikke kunne klare. Vi havde mange f¾lles interesser og fulgtes ofte ad pŒ udstillingerne. Han inviterede mig med til Glyptotekets arrangementer og efterhŒnden ogsŒ til Pederstrup, som jeg fandt meget sp¾ndende.

Allerede f¿r han blev skilt var han flyttet fra villaen pŒ Frederiksberg til en lejlighed pŒ H.C. Andersens Boulevard, sŒ han kom n¾sten forbi min d¿r, nŒr han cyklede hjem fra sit daglige arbejde pŒ Kunstakademiets fotografisamling. Hans datter, Gytha boede hos sin mor. Hun kunne selvf¿lgelig ikke lide mig, der havde taget hendes beundrede fader fra hende, og jeg br¿d mig ikke om hendes krakilske gemyt, sŒ vi sŒs n¾sten aldrig. S¿nnerne Niels og Hans sŒ vi ogsŒ kun sj¾ldent. Han var derimod st¾rkt knyttet til s¿steren Agnes, der dekorerede porcel¾n og ¿jensynlig ikke var jaloux pŒ mig.

EfterhŒnden tilbragte vi n¾sten al vor fritid  sammen og boede sammen i ferien. Han var uhyre opm¾rksom, om jeg havde det godt, om han kunne g¿re noget for mig, Jeg kom til at holde meget af ham.

 

 

 

                                                                                                                                      

 

Thorlacius' mange g¿remŒl gav mig mange nye bekendte og nye oplevelser. Som direkt¿r for Ny Carlsberg fondet Þk han mulighed for at invitere mig til Glyptotekets udstillinger og de dertil knyttede festiviteter, som de smŒ soupeer for dagens optr¾dende. Som leder af Akademiets billedarkiv lukkede han op for en kilde, som af en eller anden grund havde v¾ret mig ukendt.

PŒ Skagen, hvor vi bes¿gte vores f¾lles venner HŒgen M¿llers, Þk

jeg en grundig gennemgang af  ÓhansÓ mus¾um, hvor han dog ikke

l¾ngere var direkt¿r.  S¾rligt husker jeg Anna Anker, bŒde hendes

billeder og Noack's strŒlende statue. Om aftenen, i Kr¿jers hus, alle de gamle Skagen-historier!

Pederstrup var Thorlacius andet hjem Jeg bes¿gte ham ßere gange

og fulgte med i indretningen. Han havde et soverum og et thek¿kken og restauranten, der h¿rte til mus¾et var udm¾rket, men der var ingen sovemulighed for mig, sŒ vi mŒttte overnatte i en kro i n¾rheden, nŒr jeg var med.

Thorlacius' far var pr¾st i ¯rb¾k, langt fra alle skole muligheder, sŒ han var begyndt med ÓHerremandensÓ hjemmel¾rer for derefter at blive optaget pŒ Sor¿ Akademi, hvor han havde fundt sig godt til rette, bortset fra at han havde savnet sin elskede mor (faren talte han aldrig om). Han f¿lte sig stadig meget knyttet til Sor¿ og deltog i alt hvad Soranerne arangerede. Han var skaberen af det lille fine kunstmu¾um med dets us¾dvanlige skulpturafdeling, som man stadig ikke har fundet noget hus til.

Nogle af hans gamle skolekammerater, som var landet i K¿benhavn, tog han ogsŒ med i Kanalen. En specielt xxx m¿dtes han n¾sten daglig med -for at ordne verden - pŒ cafe Br¿nnum. - inden han besteg sin gamle cykel og i alt slags vejr trampede hjem til Boulevarden.

I Sor¿ bes¿gte vi den dav¾renden Amtmand Wedell i hans smukke

embedsbolig med de mange antikviteter og den dejlige have. Han var blandt andet, en fortrinlig kok. Jeg tror dog ikke han havde lavet maden, da han inviterede os til frokost sammen med Dronning Ingrid, der var i Sor¿ for at fejre et eller andet jubil¾um.

Akademiets tegnel¾rer, maleren RŒschau-Nielsen boede ude i

skoven i en nedlagt skovridder bolig, hvor udhuset var ombygget til

atelier. BŒde han og hans kone var meget sympatiske sŒ vi var meget glade for at tilbringe nogle hyggelige timer hos dem, nŒr lejligheden b¿d sig.

Mus¾ets daglige leder Fru. Munck Petersen gl¾dede jeg mig altid til at tr¾ffe, nŒr jeg ved s¾rlige lejligheder kom med der ned.

En af Thorlacius yngre soranervenner var maleren Viktor HŒgen-

M¿ller. Han og hans kone Marie blev ogsŒ mine meget gode venner.

Foruden huset i Skagen havde de en dejlig ejendom i Tisvilde, hvor der ogsŒ var plads til liggende g¾ster, sŒ vi sŒs ofte. Navnlig efter hun var blevet enke havde jeg megen forn¿jelse af Marie. Foruden at v¾re maler var hun ogsŒ forfatter, skrev en god kogebog og havde en fast klumme i Politiken.Ó Fra min halvd¿rÓ, der k¿rte i mange Œr. Hun var en morsom fort¾ller, meget forskellig fra mine kolleger pŒ Zahle, hvad der ikke forhindrede mig i at tage en tur til Paris med hende, Karen Neiindam og AnneLise Schwarts.

 

Familien.

Mens Johannes levede , havde jeg i ny og n¾ truffet Thorlacius'

kone, en venlig, ret almindelig dame, som han ikke var skilt fra, men ikke l¾ngere boede sammen med. Deres ¾gteskab havde nok l¾nge knaget i fugerne efter hvad navnlig Skagens rygter kunne berette. Hun var uddannet mass¿se og havde arbejdet hŒrdt for at hj¾lpe pŒ den lave mus¾ums l¿n, der dŒrligt strakte til tre b¿rn.


                                                    Nu l¾ste den ¾ldste, Niels stadig medicin, blev gift med en

Text Box: Hos Axel P. pŒ Lien, 1956sygeplejerske og Þk tvillinger. Inden den tid havde han inviteret os pŒ at k¿re os en tur gennem Tyskland til Amsterdam. Den blev meget vellykket, Niels var som altid opm¾rksom og hj¾lpsom. Jeg ved ikke,hvorfor jeg ikke kunne lide ham. Den yngre s¿n Hans var forretningsmand og ßyttede rundt i verden, med sine landbrugsmaskiner, giftede sig med en skotsk dame og Þk to

b¿rn. En tid boede de i et meget hyggeligt hus udenfor Roskilde, hvor det var nemt at bes¿ge dem, hvad vi gjorde indtil han Þk sin egen forretning med tobak i Skotland. Jeg kom til at s¾tte meget pris pŒ ham, holder stadig forbindelsen vedlige og ser dem, nŒr de kommer til Danmark. Det er nu nogle Œr siden, men han sender mig stadig meget flotte f¿dselsdagsgaver.

Datteren Gytha kunne selvf¿lgelig ikke lide mig, hvad hun heller

ikke lagde skjul pŒ. Det var gensidigt, hun lignede ganske Jinge af

Billedst¿ttemappe/image401.png

 

karakter, men jeg pr¿vede at focusere pŒ de gode sider, som de for ¿vrigt ogsŒ havde f¾lles. Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at l¾gge lŒg pŒ. Vi sŒs ikke sŒ tit, ordnede boet i fordragelighed og har ikke bes¿gt hinanden siden.

Text Box: Carl Jensen, Thorlacius, Minna, Grethe, Hugo og Inger Lisberg,1956

 


Text Box: Hugo og Inger LisbergText Box: Med Else, Grethe og Hans, ca 1956

class=Section37>

Kvisten

 

Et af de v¾sentligste sp¿rgsmŒl, der rejste sig, ved Johannes d¿d, var selvf¿lgelig lejligheden .Det var jo en billedhugger-bolig, og altfor stor, sŒ hvad sŒ nu ? Det skulle vise sig at blive et virkeligt problem. At jeg ikke kunne blive boende, var klart. Men hvem skulle bestemme hvem der skulle bo der. Akademiet eller Ministeriet ? Det varede l¾nge, inden bare det problem blev l¿st, men at den mŒtte g¿res grundigt i stand, kunne der ikke v¾re tvivl om, og der kom jeg jo vejen.; en enke kan, if¿lge loven, ikke smides ud, selvom hendes navn ikke stŒr i lejekontrakten. Det drejede sig altsŒ om at finde noget, som jeg kunne og ville flytte ind i. Det var bestemt ikke nemt at finde, og da man endelig fandt et af de mindre huse omkring Rosenborg ledigt, viste det sig, at Dronningen havde en veninde, som gerne ville bo der, sŒ det duede altsŒ  ikke.

En eller anden. jeg ved ikke hvem, fandt ud af, at det var muligt at lave en lejlighed ud af atelieret, badev¾relset og de forskellige loftsrum i det gamle hus i Frederiksholms Kanal, jeg boede i.

 Et projekt som jeg straks approberede. Den nye professor var billedhuggeren Gotfred Eickoff,  Hverken han eller hans kone malerinden Gerda var interesserede i at fŒ en sŒ stor lejlighed og helt tilfredse med en halv have, sŒ man gik straks igang med ombygningen. Badev¾relset lŒ i forvejen  1.sal, sŒ det klaredes med en mindre ombygning af adgangen og en n¿dt¿rftig anbringelse af en stak hvide fliser, der blandt andet kom til at d¾kke det gamle jernkars romantiske l¿vef¿dder.

 

 

 

 

Et stort ovenlys gjorde det muligt at skabe en lang bred gang til  forbindelse mellem trappen og atelieret , med adgang til de rum der d¾kkede det gamle g¾stev¾relse og de tidligere pulterkamre

 

 

 

 

 

 

 

 


.Sammen med materiale-rummet, der havde huset fars gamle billiard (som jeg sk¾nkede til Kofods skole) blev det ved en dispensation til en meget stor stue med  lavt til loftet og synlige bj¾lker

 


 

 

 

 

 


Desv¾rre lykkedes det ikke at slŒ de to kviste sammen som Bissen havde gjort det sŒ smukt i v¾relset mod gŒrden.

       


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 Det ¿verste atelier blev til en ganske dejlig stor stue, med masser af sol, og gr¿nt fra den store plantekasse vi havde startet tilbage i 1946.

 

 

Et helt bekvemt lille k¿kken kom der ogsŒ ud af det.

 

 

 

 


 

Jeg indledte ganske vist mit liv pŒ kvisten med at holde en fest for alle mine og ThorlaciusÕs venner. men i almindelighed fik jeg jo ikke brug for megen hushj¾lp, sŒ jeg fortsatte med fru Juel,der sŒ bekvemt boede i Foderkn¾gtens Hus ved siden af.. Hun blev ved

med at hj¾lpe mig indtil hendes mand d¿de, sŒ hun mŒtte flytte og forbindelsen efter de mange Œrs samarbejde gik over til almindelige kaffe-komsammener.

  Jeg var sŒ heldig at finde en udm¾rket afl¿ser: fru Pedersen. Hun var bestemt ikke hvem som helst. Med en anden opv¾kst i en anden tid, kunne hun have siddet pŒ kateterstolen og hendes barske v¾sen d¾kkede over et k¾rligt sind. Med usv¾kket interesse fulgte hun hele familiens f¾rden, ogsŒ med nok sŒ skrappe bem¾rkninger. Jeg Text Box: Fru Pedersen serverer.
Marie Haagen M¿ller      Ð         Niels Thorlacius Ussing
husker:ÓJeg synes , den herre efterhŒnden bestemmer ret meget her i husetÓ,- om Thorlacius.  Jeg har nok ikke haft  nogen mere trofast ven.

Text Box: Gottfred EichoffText Box: Gerda Eichoff         Haven skulle jo efter aftalen deles,  Det var i realiteten ikke ret fikst, sŒ vi besluttede os til i stedet at v¾re f¾lles om den, det var meget bedre, styrkede det venskab, der efterhŒnden voksede op af vores tidligere ret flygtige bekendtskab.  Navnlig Gerda havde jeg meget gl¾de af, i de senere Œr sŒs vi n¾sten daglig, nŒr jeg kom hjem fra skole .Hendes d¿d var et stort tab for mig. Gotfred var en mere indesluttet natur. Da han blev gammel og svagelig., kom hans meget s¿de niece :Anne Hald n¾sten daglig hos ham og hjalp ham med hans erindringer .Det mŒ have v¾ret en god st¿tte for hendes bog om ham og hans v¾rk.


class=Section38>

 

SkolenEfter Johannes d¿d slap jeg som sagt ikke skolen, FŒ dage efter begravelsen var jeg igang igen. Selve undervisningen har altid moret mig; og forholdet til eleverne  har v¾ret godt. Nogle dumme og nogle dovne, selvf¿lgeligt: men ingen fr¾kke eller kontr¾re, som jeg efter min afsked oplevede det i et vikariat.   (Jeg sagde til Rektor Kaj Olsen, at det ville jeg ikke v¾re med til. Jeg mente: en anden gang , men han troede, at det var pŒ stedet og meddelte eleverne, at han ville underrette deres for¾ldre om, at der ikke ville blive undervist i fransk og hvorfor. Det virkede. Jeg fik en undskyldning og kunne fotrts¾tte  i ro og orden, men t¾nkte med medlidenhed pŒ den unge og uerfarne l¾rer, der ikke havde kunnet stille sig pŒ bagbenene.

Heldigvis havde jeg ellers kun m¿dt venlighed fra bŒde elever og l¾rere. Den hyggelige atmosf¾re pŒ l¾rerv¾relset var en st¿tte i denne tid. Skolen havde, i den lange periode, jeg var der, en lang r¾kke udm¾rkede l¾rere, hvor jeg havde fundet mange gode venner .(Det var dog senere, sammen med Secher Marcussen, jeg lavede noter og gloser til en letl¾selig roman. En genre der senere er blevet almindelig og da ogsŒ forbedret.)


3 g pΠZahles, ca 1956

De ydre forhold var langt fra idealet. Hver afdeling havde sit l¾rerv¾relse, Gymnasiet havde sit pŒ 1.sal, hvor vi n¾rmest sad pŒ sk¿det af hinanden. Med hvert sit uaflŒste skab til vore private b¿ger, men uden opslagsb¿ger eller skrivepladser. Garderoben lŒ i underetagen og bestod af en r¾kke knager og en hylde til hatte. ikke altid uden nedsivende vand.

Skolen blev selvf¿lgelig noget meget centralt for mig, da jeg var kommet over de praktiske g¿remŒl. Fr¿ken Friis  viste sig fra sin smukkeste side, som s¾dvanligt, nŒr der var vanskeligheder. Hendes moderlige f¿lelser kom til sin ret, det var vanskeligere for hende at acceptere for meget succes. Hun skulle nok have holdt ved grundskolen, istedet for at rode sig ind i alle et rektorats vanskeligheder, som hun ikke havde format til at klare. Jeg havde virkelig medlidenhed med hende, da det til sidst gik helt galt og hun blev tvunget til at forlade skolen.


 

 

GSTADTDet mŒ nok have v¾ret Michelle, der stod bag min deltagelse i et internationalt seminar om den nye tekniks betydning for b¿rn og unge i deres skolearbejde og deres fritid. Et emne, som jeg faktisk ikke havde  s¾rlige foruds¾tninger for at udtale mig om, og som pŒ det tidspunkt endnu var i sin sp¾de vŒr.

Text Box: Michelle  pŒ en senere rejse vi gjorde sammen til Sicilien Det foregik  i Gstadt i de Svejtsiske alper, et vidunderligt smukt landskab og hyggelige og venlige deltagere, som jeg dog ikke knyttede mig s¾rligt til eller bevarede forbindelsen  med, bortset fra Michelle.  U.S.A. var ¿jensynlig pŒ forkant, men i¿vrigt var tendensen overalt den samme. En almindelig ¾ngstelse for udviklingens betydning for bŒde indl¾ring og fritid. Vi pr¿vede de nyeste maskiner til sprogindl¾ring, som jo oplagt gav mulighed for en meget mere personlig undervisning end den gamle klasseundervisning, men jo ogsŒ indebar organisatoriske og pekuni¾re vanskeligheder----som det senere viste sig i den virkelige verden.

Det, der gjorde mest indtryk pŒ mig, var ÓvejretÓ, den faste dag-rytme. Klokken slŒr 12, nŒ, sŒ har vi det f¿rste tordenbrag med efterf¿lgende skylregn, sŒ er det med at finde en cafe til eftermiddagsm¿derne begynder.Vi var indlogerede pŒ en privat skole, hvor man kunne tage alle arter af examiner og fŒ alle arter af undervisning, indrette sig, som man havde lyst, bare der blev betalt for det. Dyrke sport. Der var endogsŒ mulighed for at holde hest.

 


 

 

 Andebakken

Ditte mŒ nok siges at v¾re den f¿rste begyndelse. Hun sad pŒ gulvet i ryleredens pejsestue og hylede gudsjammerligt, ville absolut lukke lŒgen op til glasskabet; hvad vi andre ikke syntes var nogen god ide, for en lille et-Œrig dame. Men hjemme lŒ hendes leget¿j i et lignende skab, sŒ ¿jensynligt, eller snarere ¿renh¿rligt, kunne hun ikke overbevises om, at detteher var noget andet, og at glas og flasker ikke  var egnede til at lege med. Hun hylede bare videre og mŒtte b¾res bort,

Text Box: Her er Ditte vist blevet 4 Œr

Thorlacius, som ogsŒ holdt ferie  i Rylereden, syntes nok, at dette her var lidt rigeligt, selvom han var ret tungh¿r, og da vi var blevet alene foreslog han, at vi i forening byggede et lille egoisthus pŒ den grund nord for Tholls, han Œret f¿r havde k¿bt .

Meget talte for den ide  og det n¾ste forŒr aftalte vi med murer SkovsgŒrd, at  han skulle bygge et lille hus efter min skitse men uden arkitekt. Billigst muligt, i ubehandlet beton og et lavt eternittag  En stor stue og to kamre, bad og k¿kken  plus et tilbygget skur. De to kamre skulle v¾re bygget over modulet: en lang seng  og en smal d¿r (desv¾rre viste det sig, at hans d¿r var 10 cm smallere end jeg havde beregnet, ¾rgerligt, men det mŒtte vi sŒ leve med, ligesom den hvide betonsten, der var altfor hŒrd i landskabet.

Vi havde betinget os, at huset skulle v¾re f¾rdigt til indflytnig ved feriens begyndelse, og en god mŒned f¿r ringede min telefon en morgen, f¿r kl. 8. Det var SkovsgŒrd, der mŒtte fort¾lle mig, at der lŒ en and og rugede pŒ det sted, han skulle bygge huset, sŒ dermed var det d¿bt ÒAndebakkenÓ.   

Vi var meget glade for huset, selvom det jo var meget primitivt uden vand og uden el. Vi klarede os med petroleumslamper og gas i k¿kkenet. Pumpe med tank pŒ loftet og en trille fl¿jte til at advare ÓpumpistenÓ, nŒr vandet steg for meget, en man¿vre der vanskeliggjordes af den store afstand til br¿ndpumpen, der var blevet foreskrevet os. Det mŒ have virket nok sŒ komisk. men vi tr¿stede os med, at der  dengang  ikke var nogen til at grine ad os . Peter skaffede en gammel br¾ndeovn i en karrikatur af Bindesb¿l-stil, som virkede udm¾rket med det drivt¿mmer, vi kunne sl¾be op fra stranden ,og som har holdt til i Œr,(1998?) hvor den er blevet erstattet af en mere moderne udgave. Varmt vand i r¿rene var noget man l¾nge dr¿mte om og i¿vrigt klarede sig med en k¾mpe keddel, vi fandt frem til pŒ k¿bmand  S¿rensens loft. Den mest i¿jefaldende fejl var det manglende lys i forstuen. Det klaredes ved at fŒ lavet en sommerd¿r med glas i den ¿verste halvd¿r. Efter et par Œrs forl¿b opdagede vi, at elektrikeren fra Saltum, der ejede den senere dyrl¾ges hus, havde fundet ud af at etablere et mŒske ikke helt lovformeligt stik ind til hovedledningen. Der var ikke uoverkommelig langt derover, og for gode ord og betaling formŒedes han til at grave en rende og l¾gge et .kabel over til os .Voila!  Det gav bŒde lys, vand og varme

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det store fortr¾k i stuen havde givet et meget godt g¾stev¾relse for en enkelt nat. men Grethe var glad for stedet og for Tol  A ,sŒ hun ville gerne holde en del af sin  sommerferie hos os, hvad der faktisk kr¾vede et mere regul¾rt rum, Hun foreslog sŒ, at jeg kunne fŒ et rentefrit lŒn hos hende, sŒ der kunne bygges et v¾relse, med egen indgang for enden af skuret, hvad der bŒde gav det ¿nskede rum og mere l¾ i gŒrden, som sŒ ogsŒ blev forst¿rret og til dels flisebelagt!   Der blev lagt koldt og varmt vand ind til en p¾n kumme og m¿bler flyttet ind fra Aller¿d, bŒde sengen og det lille chatol. Noget skab blev der ikke plads til, en hylde med et fortr¾k mŒtte g¿re det. Vanskeligheden var det manglende toilet, men det var der ikke noget at g¿re ved.

Kristian N¿rgŒrd fra Alstrup var d¿d omtrent samtidigt med far .Han havde giftet sig med sin meget s¿de husbestyrerinde Inger og fŒet to s¿nner, sŒ det blev ikke til noget, med at jeg skulle arve gŒrden, Dem nŒede jeg aldrig, at komme sammen med, mens Else og Grethe stadig holdt en forbindelse med Inger og deres datter som kom en enkelt gang pŒ Andebakken, bragt med af deres nabo, Karen Christensen.

 Da Peter d¿de havde hun overtaget reng¿ringen, fordi hans kone Karen, der havde passet huset for os, ikke kunne k¿re. Den nye Karen blev jeg meget glad for, hun var ikke blot en fortrinlig hushj¾lp, men blev en god ven. Jeg gl¾dede mig altid til at hun om onsdagen bragte sig selv og allehŒnde reng¿ringsmidler samt sin nabo med.en hjemmebagt kage til eftermiddagskaffen. Nyttigt og forn¿jeligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Text Box: Med Thorlacius pΠstranden, 1963

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

Billederne her er ganske vist fra Rylereden, men vistnok fra efter at vi havde fŒet Andebakken og boede der.

 
 


 


Text Box: 1975Text Box: Med Sanne ved Rylereden, 1974


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

Text Box: Med Beth og Nana, Rylereden, 1981

 

 

 

 

 

 

Text Box: Med Nana pΠAndebakken, 1985

 

 

Text Box: Med Fritse og Bente Kruh¿ffer


 

 

 

 

 

                                


Text Box: 1988

 

Text Box: Else, 1988


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Text Box: Med Kresten og Nana, 1986

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Text Box: Med Beth og Nana, 1986

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Text Box: Med Britta og Beth, 1993 Text Box: Med Alex, Beth og Britta 1993

 

 

 

Text Box: Med Ditte og Anton, 2001


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

textfors¿g

 

 

 

 

Text Box: Andebakken, Vinterlukket

 

 


 


Else og apoteket i Saltum

    Omtrent samtidigt med Johannes d¿d fik Else apotek i Saltum. Efter rygtet fordi hendes bror havde en stor gŒrd i sognet! Det rene vr¿vl, formodentlig pŒ grund af familiens venskab med VestrupgŒrds Renbecker.

Den f¿rste tid boede hun hos os i Rylereden og gik hver morgen ind til byen. Jeg fulgte hende halvvejs, til k¿bmanden i FŒrup. Det var rigtig hyggeligt, med lakrids pŒ hans b¾nk i den sŒkaldte have.

Elses flytning kom til at betyde meget for mit forhold til hende. Det blev meget k¾rligere, selvom Grethe stadig var hendes n¾rmeste ven. Som Œrene gik kom hun meget pŒ Andebakken. Hun og Thol A var fine venner, sŒ der var fest, nŒr hun dukkede op, oftest med en buket blomster i favnen og en kurv ¾g pŒ bagageb¾reren. Navnlig husker jeg selvf¿lgelig den ene gang, hvor hun var v¾ltet i den sandede sti og havde fŒet en snes ¾g fordelt rundt pŒ sin ellers nette person.  

 

 

                 

 

Med Else fulgte selvf¿lgelig ogsŒ hendes venner og bekendte. Hun havde arvet den forrige apotekers hushj¾lp Stinne, som boede i sine for¾ldres gamle hus, lige ved siden af. Hun blev hos Else til sin d¿d, fork¾lede hende og regerede huset med fast og k¾rlig hŒnd. Hvem kunne dr¿mme om at komme for sent til middagen? Jo, der var da den gang Ditte og Morten uden egen skyld nŒede frem et kvarter efter maden, og Morten, til alles moro, flirtede sig til en tilgivelse. Vi holdt alle meget af hende, og hun betragtede sig bestemt som medlem af vores familie.  Hendes s¿ster, som boede lige ved pŒ FŒrupvej, inviterede mig gerne pŒ kaffe, nŒr jeg kom derop i de senere Œr, hun var Stinnes faste banko-kammerat.

 

PŒ det faglige plan havde Else ogsŒ det held at fŒ en udm¾rket  provisor Thorlander, der var meget interesseret i alt det nye indenfor kemien. Sammen med sin kone Vera, blev han  en trofast ven, ogsŒ for familiens andre medlemmer, der i de senere Œr samledes pŒ Apoteket, is¾r til jul. Jeg husker mange festlige stunder. Men som s¾dvanligt specielt det, der var lige ved at gŒ galt: En jul gik der ild i tr¾et, der heldigvis var t¾ndt i k¾lderen. Hans pr¿vede i forvirringen at slukke ved at puste pŒ den br¾ndende gren. Og uden at se mig for fyldte jeg en spand  klemmer med vand og h¾ldte det hele ud over det br¾ndende tr¾, som andre dog var sŒ fornuftige at v¾lte og trampe pŒ.

 

Gennem Else stiftede vi bekendtskab med flere af byens beboere. Hendes naboer Peter og Karen (som jeg allerede har omtalt i andebakke-afsnittet) tog sig af reng¿ring og k¿rsel.

Peter - ogsŒ kaldet ÓVaskepeterÓ havde en stor varevogn, som han nu brugte til at k¿re aviser og altsŒ ogsŒ eventuelle passagerer. Han talte et uforfalsket vendelbomŒl og kunne fort¾lle mangt og meget om gamle skikke. Han og Karen blev vores gode venner, som gennem Œrene modtog os med et rengjort Andebakken og en stor buket fra deres lille have.

 Apotekets altmuligmand Back var ogsŒ altid parat, nŒr et eller andet kiksede pŒ Andebakken eller Rylereden. Han var i besiddelse af et maleriskt fort¾lletalent, som han udfoldede til alles forn¿jelse, nŒr Saltumnitterne hvert efterŒr kom pŒ afskedskedsfest med meget ¿l og mange snapse.

OgsŒ naboerne til den anden side, kom til at h¿re til den kreds, som vi hvert Œr gl¾dede os til at gense: Elektrikeren Arne og hans kone Inger. De havde en meget stor have , hvis produkter ogsŒ fandt vej til Andebakken.

PŒ den anden side af gaden havde en tidligere medarbejder pŒ Apoteket::Aht en Skot¿jsbutik, sammen med sin mand Kris, der oprindelig var tr¾skomand. Hun var datter af dyrl¾gen, og de og deres b¿rn var et smukt eksempel pŒ, hvor godt et socialt ÓuligeÓ ¾gteskab kan udvikle sig.                               

Deres nabo var ÓPostmesterenÓ, som vi pŒ Stranden ikke kom til at kende s¾rlig godt, men som fik stor betydning for Else og hendes samarbejde med byens folk. Han var konservativt medlem af  sognerŒdet og gjorde, hvad han kunne for at drage Else ind i partiarbejdet. Jeg tror ikke, at hun egentlig interesserede sig for partiet i almindelighed, men nok for de lokale aspekter og jeg har en lumsk mistanke om, at det var Grethe, der skrev de taler, hun holdt ved partim¿derne i K¿benhavn.                               Postmesterens s¿n var en meget besynderlig personage, fork¾let bŒde af faderen og sin tante. Han k¿rte post, men havde en for jobbet  uheldig sympati for flasker. Han var i¿vrigt en meget s¿d fyr og delte gerne en bajer med Else, der s¿rgede for, at det aldrig blev til mere end een.

 

I Elses senere Œr pŒ apoteket, da hun var pensionist og efterhŒnden totalt blind, havde hun gl¾de af fru xxxs hyppige bes¿g. Da hun og hendes mand havde nedlagt deres  manufakturbutik, havde hun god tid til at passe deres dejlige have og altsŒ ogsa til at tage sig lidt af en handikappet nabo. Hun var et meget k¾rligt menneske, sŒ det gjorde ikke noget, at de ikke havde sŒ mange f¾lles interesser, Else var glad for, at hun sad sammen med hende.

Byens hŒndv¾rkere var meget i familie med hinanden, S¿nnerne fulgte efter f¾drene, Elektriker, T¿mrer, Snedker, Murer. En malerenke fortsatte som farvehandler. Murermester SkovsgŒrd havde to s¿nner, der fortsatte  i forretningen.

 Som et eksempel pŒ Œnden i kredsen kan jeg fort¾lle om Axels mur. Det drejede sig om et mindre arbejde, som den gamle havde v¾ret alene om, men en af s¿nnerne kom ned for at k¿re ham hjem og sŒ, at det ikke var sŒ pr¾cist lavet, som man plejede, sŒ ganske stille kom de i nattens l¿b tilbage og satte muren om.Text Box: 1969, Minna med Sanne i Elses have

 


                                      

 

 

 

 

 

 

 

Californien, 1962

 

Hos Kresten, Beth og Ditte i Amerika.

 

Det var en meget stolt moder, der sagde farvel til ÓDen lille familieÓ, da de i 1961 drog afsted til Amerika.

Kresten havde som n¾sten f¾rdig student fŒet den opgave at geleide den store amerikanske kanon Professor Henry A Murray        under hans ophold i K¿benhavn. Det blev en stor succes. Det begyndte med, at han kom til morgenkaffe hjemme hos Beth og blev der resten af dagen, for at slutte med at sp¿rge Kresten om han havde lyst til at komme over til ham pŒ Harvard som forsknings-assistant. Om han havde! Der var bare det i vejen, at hans konferens afhandling ikke var antaget, sŒ den sag mŒtte ordnes f¿r de kunne leje deres lejlighed ud og komme afsted

SŒ blev det alvor og det blev til et Œr pŒ Harvard, hvorfra jeg havde jeg den gl¾de at fŒ en r¾kke gode breve. SŒ var de hjemme i den n¾ste sommerferie, og tog sŒ til Los Angeles, hvor Kresten havde fŒet en (vell¿nnet) forskerstilling pŒ verdens f¿rste center for selvmordsforebyggelse, og da julen  n¾rmede sig, fik jeg en invitation til at komme derover pŒ juleferie.

Det blev et ophold med mange sp¾ndende oplevelser,  F¿rst selve rejsen, For f¿rste  gang pŒ Gr¿nland. Kulden der gŒr een til marv og ben pŒ den korte tur fra flyet til ventesalen med dens udstilling af brugskunsten, som jeg altid har beundret. OgsŒ de st¾rke farver pŒ himmelen, den sned¾kkede jord og de brogede perlebroderier   Det blev kun til et glimt, men selve turen var en stor oplevelse. Desv¾rre blev det aldrig til noget med et l¾ngere ophold i Gr¿nland.

Selve ankomsten var noget for sig, der var et eller andet i vejen med startbanerne, sŒ vi kom ind pŒ en anden end almindeligt og foruden den forsinkelse kom sŒ tolden. Jeg vidste alt om, at spegep¿lse og julelys ikke var velkomne i Californien, men jeg spillede rollen som den totalt forvildede bedste-moder enhver godhjertet toldmand mŒtte have forstŒelse for. De sirligt indpakkede pakker kunne der da ikke v¾re tale om at l¿se op for, det var jo bare julegaver. Hvem kunne t¾nke pŒ at spolere den fine indpakning?

 

 

                                    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var et dejligt lille hus, de havde fundet sig. En villa med have, som de andre i kvarteret, Ud til en palmealle, forrest i en Ódrive wayÓ med to andre huse bagved. Ditte var m¾rkeligt bange for biler, jeg tror  det var hendes for¾ldre, der med god grund  havde skr¾mt hende. Hun var ellers meget dristig. Jeg husker hende i mylderet i et stormagasin, hvor jeg var hunder¾d for, at hun skulle blive borte. ÓDu skal ikke v¾re bange, hun er bange  for at miste os, hun skal nok holde sig tilÓ.

Huset var let og smukt m¿bleret. jeg tror Ósecond handÓ Specielt husker jeg en slags ligge stol.som jeg dr¿mte om at arve, men selvf¿lgelig kom den ikke med hjem.

De havde en god stor bil, og vi foretog mange udflugter. Jeg glemmer ikke juleaften, noget af et s¾rpr¾g, liggende i sandet pŒ stranden, med udsigt til Stillehavet, sŒ langt fra Danmark og Saltum  Strand. Eller det  glade gadeliv i Hollywood, hvor jeg for f¿rste - og sidste - gang smagte mexikansk krydret mad. Af en eller anden grund kom vi ikke til Mexiko, men pŒ en lang tur kom vi igennem Mohave ¿rkenen. Navnlig nŒr man kom ud af bilen virkede sandet uendeligt. Ikke een blomst ikke et tr¾. ikke et  dyr ikke  en fugl.  Sand og atter sand.  Senere kom vi til Palm Springs og Las Vegas; dog uden at s¾tte familieformuen over styr.

Selve byen var forsŒvidt ogsa sp¾ndende uden at have noget af de europ¾iske byers  s¾rpr¾g. Det mest i¿jefaldende.var nok de mange olie pumper, der ragede op i gadebilledet , som for¿vrigt sommetider mindede mest om K¿ge landevej med bensinstationer og ubebyggede grunde. Der var et centralt omrŒde med meget h¿je huse men intet, der kunne minde om str¿get med de mange butikker. Hvor man k¿bte luxus varer mŒ katten kende.

 

 

Det eneste sted med en t¾t forretningsliv var i Chinatown med dens myldrende vrimmel af mennesker og de brogede kinesiske  plakater. Trafikken var t¾t i de brede gader og der blev k¿rt st¾rkt med de mange store vogne. Jeg pr¿vede at k¿re med bus; der var ikke mange passagerer, men som jeg havde h¿rt fortalt, sad der ikke sorte og hvide pŒ samme b¾nk.

 I villakvartererne var der brede alleer med palmetr¾er, I vort med smŒ haver og mini-gr¾spl¾ner. Ikke noget med juletr¾er udenfor de ikke s¾rlig velbyggede huse, nŒr det gik h¿jt med en r¾kke kul¿rte lamper rundt om vinduesindfatningerne-

Et  billede stŒr den dag i dag helt klart for mit indre ¿je. Den stopfyldte kirke i et negerkvarter, de mange pyntede b¿rn, den hŒrdtpumpede, kvindelige kordegn, if¿rt stramtsidende spadseredragt og hat plus en mandsperson, der steg op pŒ en sceneagtig forh¿jning og annoncerende som i en bedre natklub: ÓI will blow my horn to God!Ó ¯jensynlig ikke alene til gud men ogsŒ for en samling teenagers, der dansede lystigt pŒ kirke pladsen .Om det ogsŒ var til guds ¾re ved jeg ikke. Der var ingen altergang, men en f¾lles spisning, som en venlig kirketjener inviterede os til at deltage i. Desv¾rre havde vi en aftale der forhindrede os i at deltage, sŒ vi mŒtte desv¾rre takke nej. En v¾sentlig sag var pengeindsamlingen En m¾gtig plakat viste st¿rrelsen af denne og forrige s¿ndags  med kul¿rte s¿jler. Dittes baby-sitter fortalte, at uden kirkens hj¾lp ville hendes familie ikke have overlevet et sammenfald af sygdom og arbejdsl¿shed. Man forstŒr, at de amerikanske forsikrings-udgifter kan komme pŒ h¿jde med det danske velf¾rdssamfunds skatter.

Det var selvf¿lgelig ret begr¾nset, hvad jeg sŒ af amerikanere i den korte  tid, jeg var i Los Angeles, og de detaljer jeg husker er nok sŒ usammenh¾ngende. Jeg mindes en biltur op langs kysten i en jagt pŒ nogen legende s¾ler, som vi slet ikke fandt. Et bes¿g hos en familie, hvor jeg undrede mig over de skandinaviske m¿bler. som indehaverne var meget stolte af. Og en fantastisk nytŒrsaften, hvor vi k¿rte rundt i byen fra hjem til hjem med en fart som pŒ en motorvej. Et sted havde de en stor hund med en busket hale, som det lykkede at v¾lte alle glassene ned fra et lille lavt bord. Billedet er dog ikke af denne hund, men een jeg fandt, da vi bes¿gte Disneyland.

 


 

 

 

 

RUSLAND Ð1964, 1967 og 1983

 

 

            Det var Kunstforeningen og Foreningen for Fransk Kunst, der - i Maj 1964 - havde arrangeret rejsen, hvad nok var forklaringen pŒ de mange kendte ansigter.

Vibeke R¿rvig, Eva Falck, Dragsted, Ingrid Struckmann, Inger Hjort Nielsen,  Poul og Inger Hannover, Alex Christiani, der ogsŒ her viste sig ualmindelig hj¾lpsom, HŒvard Rostrup, Else Wiinsted, Gudrun Philip, der senere skaffede mig den l¾kre grŒv¾rkspels, Familien Dessau, der stadig sl¾bte rundt pŒ deres billige champagne fra Kastrup, min fagf¾lle Anna Scheppelern, for ikke at glemme Thorlacius

 

Af nye mŒ jeg n¾vne  lederen Sten Tulinius, Dan Fink og f¿rst   og fremmest min trofaste ÓkammeratÓ Liza Dirs, som jeg ogsŒ fik gl¾de af, da vi kom  hjem.

Hun mŒ siges, at have haft en omtumlet sk¾bne. Hun var datter af en tysk gesandt, som var blevet hentet  af nazisterne  og derefter forsvundet, ligesom hendes broder formodenlig henrettet. Hendes mand var en af de officerer, der blev h¾ngt, efter deres attemtat  Hitler, Hun selv havde reddet sig fra deres gods i ¿sttyskland til Berlin. Den danske gesandt Zahle havde sŒ smuglet hende til Danmark, hvor hun knyttede sig til modstands bev¾gelse

Rejsen til Kaukasus var arrangeret af Kunstforeningen i 1983. Vi var 30 mand ,som jeg kendte flere af i forvejen.                                      

 

 Indtrykkene blander sig mellem mine to rejser, begge karakteristiske ved et endel¿st bureakrati. Papirer pŒ alting.  Penge og smykker. Kontrol til det latterlige. En datter kunne ikke fŒ adgang til for¾ldrenes v¾relse, f¿r der var  en tilladelse pr. telefon. Kontrol pŒ kontrol. Det eneste sted, man fandt en antydning af protest,var i Dukketeatret, der til geng¾ld var uimodstŒeligt morsomt. Teatrene bŒde i Leningrad og Moskwa var imponerende,  meget anderledes end andre steder i Europa. Der var altid fuldt hus, selvom forestillingerne  begyndte om eftermiddagen. Hvordan folk fik det til at gŒ op med arbejdstid  og mŒltider, ved jeg ikke. Der var en meget lang mellemakt og en stor restaurant, hvor man kunne fŒ mad. Hotellerne havde s¾rordninger med en sen middag efter teatertid. Jeg husker en meget imponerende Boris Godonof med  v¾ldige solo-stemmer  og  et kor,  der fyldte den kollosale scene. Til geng¾ld  en lidt  gammeldags iscenes¾ttelse.

Moskva--Uendelige r¾kker af ensartede huse og mennesker af begge k¿n if¿rt den samme kedsommelige grŒ frakke. Men i omegnen langs floden landsbyagtige forst¾der, hvor smŒ rutebŒde s¾tter moskovitterne af ved de stedlige Tivolier med harmonika-musik og duften af oliestegte p¿lser.

 

 

 

Og sŒ selvf¿lgelig den R¿de Plads. Den ene gang, vi var der, havde vi udsigt til dens maleriske klokketŒrne  fra vinduerne i vores hotelv¾relse. Det var helt moderne med minibar og varmt vand i badev¾relsets haner. M¿blementet dog ret gammeldags med et fatastisk plydst¾ppr pŒ bordet.

 

   Kreml var meget anderledes end den middelalderlige f¾stning, jeg havde forestillet mig. Intet f¾ngselagtigt, n¾rmest en bydel med mange forskellige bygninger, kirker og mus¾er foruden  administrations kontorer, omgivet af buske og tr¾er. Blandt  bygningerne et historisk mus¾um, hvor kronjuvelerne strŒlede i al deres glans. Om det var for at vise  Zarens grŒdighed og pragtgl¾de eller Ruslands rigdom v¾re usagt

 Et eksempel pŒ den nyere tids formŒen var undergrunds-banen med dens dekorationer. Forskellige i stil for hver station, og sŒ kostede det kun en fem¿re at k¿re med den.

  Leningrad var noget helt forskelligt fra Moskva. Let og lys med brede gader og vand allevegne. Befolkningen virkede ogsŒ meget anderledes. Bedre kl¾dt og gladere selvom de hang i klaser udenpŒ  de stopfyldte sporvogne .Den friske luft fra ¯sters¿en og de mange birketr¾er gav den en meget nordisk kolorit.

Krigen med dens lange belejring havde taget hŒrdt pŒ byen og tsarens sommerslot ved kysten var blevet s¿nderbombet, kun en grusbunke var tilbage. Heldigvis var byen jo aldrig blevet erobret, sŒ da tegningerne til slottet var bevaret,  var det muligt at genopf¿re det, sten for sten, n¿jagtigt som det havde v¾ret. Kun de forgyldte rokokofigurer sŒ noget nye ud, da jeg var der. M¿blementet var det oprindelige, der havde v¾ret bragt i sikkerhed under krigen

De to byer lignede hinanden i deres mangel pŒ forlystelser. N¾sten ingen smŒ butikker. Store magasiner med tarvelige varer, luksus kun i dollars- forretningerne og til astronomiske priser. Alt syntes dyrere end hjemme undtagen b¿ger og grammofonplader, der til geng¾ld var r¿rende billige. Handelen syntes at v¾re koncentreret om de store torve med deres duftende, farverige boder. Restauranter glimrede ved deres frav¾r. Man kunne spise pŒ hotellerne, h¾derligt men uendelig langsommeligt. Retterne blev bŒret ind af een, som ikke havde kompetance til at b¾re dem ud igen, en opgave  som ¿jensynligt tilkom en anden kategori af serveringspersonale. Der mŒ vel have v¾ret en art af smŒ v¾rtshuse, men det fremgik ikke af gadebilledet. Heller ikke biografer gjorde sig meget synlige, til trods for russernes kendte plakatkunst. Meget fŒ biler i forhold til byernes st¿rrelse, enkelte store sorte lukkede vogne, men ellers smŒ og nedslidte.

Jeg har nu fundet gamle papirer, hvoraf det fremgŒr, at vi sŒ forestillinger pŒ Bolshoi og i Kongrespal¾et foruden to forestillinger.pŒ Kirov i Leningrad .Vi overv¾rede Don Carlos pŒ Kongrespal¾et samt Spardame, Carmen, Boris Gudonov  og en balletforestilling, som jeg ikke husker, hvad hed, kun at den var fuld af voldsomme spring og uendelige pirouetter, meget langt fra Bournonville.

 Den sidste rejse - til Kaukasus Ðvar i oktober 1983. OgsŒ her kendte jeg mange af deltagerne.  

 Vi fl¿j til Moskva og til Erevan, efter en lille rundtur.

 

Her sŒ vi et mus¾um-bibliotek med 15.000 hŒndskrifter, hvor dog kun ret fŒ udstillede. Derimod mange messeb¿ger med alle former for indbinding. Et mus¾um med russisk kunst,som jeg slet intet kendte til. 

I Armenien indf¿rtes kristendommen i 3o1 og der byggedes mange kirker og klostre, som vi besŒ flere af rundt i den pragtfulde natur, jeg husker ingen navne men bestemt stilen med de mange  kuppel-tŒrne.

 .Det var meget interessant at overv¾re gudstjenesten, sŒ meget forskellig fra vores. Med den dominerende deltagelse af menigheden, mens pr¾sterne holdt sig tilbage bag v¾ggen med de mange helgenbilleder. Det mest fremmede var ofringerne udenfor kirken, hvor adskillige h¿ns og kaniner mŒtte lade livet. Jeg husker speciel en stor hvid h¿ne, som slap ud af h¾nderne pŒ en kone og baskede bl¿dende rundt, inden den d¿de. I en by i bjergene blev der ved s¾rlige h¿jtideligheder ofret lam, som gik bl¿dende fra en offerplads ned til kirken, men det sŒ vi heldigvis ikke noget til.

 

Naturen selv var nok det mest imponerende: fra de vilde klippebjerge med Arrarats sned¾kte tinder til det maleriske vindistrikt, der mindede om et middelhavslandskab med olivenlunde, cypresser og citrontr¾er. Befolkningen ligesŒ forskelligartede, fra de magre senede bjergfolk til de muntre buttede typer blandt frugtavlerne. Der var bryllup pŒ vort hotel og inden l¾nge blev nogle stykker inviteret indenfor i balsalen for at deltage . Vi sagde selvf¿lgelig ja tak og jeg dansede da ogsŒ med en r¿dmusset fyr, der kun kunne snakke armensk, men var god nok til at danse.

Thilitse i Georgien og Erevan i Armenien er ligesŒ forskellige.som deres historie.  I Armenien blev en million mennesker myrdet af tyrkerne. Georgien var is¾r pr¾get af Stalin som der var en m¾gtig statue af. Jeg tvivler pŒ, at den stŒr der idag.

Erevan ligger pŒ en stejl bjergside  Kaskader af vand l¿ber gennem byen, hvor det ene springvand afl¿ser det andet, som i en k¾mpeudgave af en rendesten. Thiblisi ligger i et storslŒet,  flodlandskab med husene bygget ind i de omliggende bjerge, sŒ nogle rum lŒ bag andre uden vinduer - efter sigende af hensyn til varmen og kulden. Det lyder m¾rkeligt og vi fik desv¾rre ikke mulighed for at bese f¾nomenet i virkeligheden. 

Vores udm¾rkede f¿rer havde mange vanskeligheder. Der var afgivet en rejseplan og den mindste forandring skulle indberettes til Moskva og godkendes. En anden lille morsomhed var at Steen talte udm¾rket russisk, men det gjorde befolkningen bare ikke og de kunne heller ikke l¾se det russiske alfabet. Da vi skulle videre var vores gode fly desv¾rre blevet beslaglagt af en flok russiske V.I.P.Õer, sŒ vi mŒtte p¾nt n¿jes med en lokal rutemaskine, der kom een time senere. Det var nu godt for noget. For een gangs skyld var det ikke turister men et udsnit af den lokale befolkning, bel¾sset med frugt og gr¿nt. Meget fikst, flyture var r¿rende billige og gr¿ntsager  hundedyre i Leningrad..

 


Kolonihaven og Jytte

 

 


 

 


 

 

 

 


Text Box: Med Jytte, 1991


class=Section45>

Sydens sol Ð adskillige rejser

 

    Med Sidsel i Bankok

Sidsels s¿ster og svoger var flyttet fra Iran til Bankok, som det kan h¾nde for de ansatte i de store internationale ingeni¿rfirmaer og fŒet den fine ide at invitere os pŒ et bes¿g. Egentlig var det nok n¾rmest Sidsel, men da hun ikke br¿d sig om at rejse alene, fulgte jeg med som det tynde ¿l. Det var nu heller ikke helt ligetil. Der var ingen maskine direkte til Bangkok sŒ vi overnattede i Frankfurt for at komme med en sweizisk maskine, der kun landede et par steder for at tanke op. Det gav 8 timers

 

Text Box: Sidsel med vores v¾rtsfolk I Bangkokflyvning, med udsigt til himmelen og et par frisk spulede landingsbaner og ringe muligheder for at str¾kke benene. Men med et dejligt k¿ligt klima---indtil d¿rene blev slŒet op i Bangkok  Det var et chok, indtil jeg fik hevet str¿mperne af.

Ricard og Motta var i lufthavnen og k¿rte os hjem til et dejligt hus, i udkanten af byen, som havde tilh¿rt en nu afd¿d prinsesse, hvis Œnd endnu dv¾lede pŒ f¿rstesalen, sŒ tjeneste-folkene ikke turde komme der efter m¿rkets frembrud.

Vi havde en meget sp¾ndende tid is¾r for mig, der aldrig havde v¾ret i ¯sten.

Alt var nyt og anderledes. Den  t¾tte trafik i midtbyen og det stille liv langs floden. Vore v¾rtsfolk s¿rgede for, at vi fik det hele med, de store templers ro og det brogede gr¿nt-marked pŒ bŒdene. Man levede meget pŒ gaden, futtede rundt pŒ de sjove smŒ motorcycler med sidevogn, der fungerede som taxaer, k¿bte ind hos gadehandlerne eller spiste stŒende foran et af de talrige gadek¿kkener.

Efter nogle dage i byen blev der arrangeret en sejltur med motor bŒd, der gav os et levende billede af det enkle liv man levede pŒ kanten af floden, en broget sari som eneste bekl¾dningsgenstand. F¿den fik man ved at s¾nke en ruse ned i vandet om aftenen for om morgenen at v¾lge de bedste fisk ud til middagsmaden og hive resten ud igen.

Turen endte ved et fashionabelt badehotel ved kysten, hvor vi n¿d det varme vand og palmernes stille susen. Herlige fuldmodne ananas blev solgt pŒ stranden og skr¾llet pŒ stedet. M¿blementet var skandinavisk, sidste skrig, maden meget l¾kker, europ¾isk. Hjemme i Bangkok var kokkepigen efter sigende bedre til et indf¿dt k¿kken, men Rickard kunne ikke lide det, sŒ det blev ikke serveret, nŒr han var hjemme

 Mange ting var anderledes. Badet med de store tr¾kar til vandet og viften i loftet i dagligstuen. I vores sovev¾relse var der air-condition, men den slukkede vi, for hverken Sidsel eller jeg kunne lide lyden og den kolde tr¾k. Haven var dŒrende dejlig. Tingene bare groede mens man sŒ pŒ, dog nok hjulpet af en fast gartner og vagtmand. Orkideerne v¾ldede frem, men i stuerne var blomsterne kunstige.

I byen kunne man k¿be antikviteter meget billigere end hjemme, is¾r porcel¾n. Transportvanskelighederne fik mig dog til at v¾lge at k¿be en safirring til minde om turen. Den blev senere stjŒlet

Jeg kunne selvf¿lgelig ikke n¾re mig for at k¿be nogle af de dejlige stoffer, man sŒ blive farvet og v¾vet og da ogsŒ at fŒ syet en kjole.

Man lagde ¿jensynlig meget v¾gt pŒ sit udseende. Mottas kl¾deskab var som en stue, man gik ind i, og pŒ grund af varmen var et dagligt bes¿g hos fris¿ren n¾sten en n¿dvendighed. Noget kunne man selvf¿lgelig hj¾lpe pŒ det ved at medbringe sine parykker og fŒ dem ordnet samtidigt.

Foruden turen ud til stranden var vi en anden gang med bŒd  et langt stykke op ad floden, hvor man lige havde h¾vet en bŒd med porcel¾n, der havde ligget ur¿rt i flere hundrede Œr. Noget blev nu solgt, sŒ jeg k¿bte en lille skŒl for sjov, den er ikke noget s¾rligt. Det var selve turen, skoven og elefanterne, der stadig blev brugt som tr¾kkraft. Jeg pr¿vede dog ikke at ride pŒ den lille ÓaltanÓ, der kunne anbringes pŒ ryggen af dem.

Vi kunne have lŒnt vognen til en tur ind i Cambodia, men chauff¿ren havde ingen visum, sŒ jeg mŒtte alliere mig med et rejseselskab for at se det ber¿mte Ankor Vat. Det lykkedes at fŒ mig booket ind pŒ et fransk flyselskab og fŒ en plads med pension pŒ et nedlagt missionstation og deltage i deres udflugter. Sidsel havde ingen lyst til at v¾re med, 

Det var sŒ fint som det kunne v¾re. Der var udm¾rkede rundvisninger med forklaringer pŒ fransk om hvordan den gamle vandingskultur var blevet ¿delagt ved fjendtlige naboers erobring og aldrig genoprettet. Tilbage var resterne af de gamle helligdomme med uendelige r¾kker af relieffer, for ikke at tale om det store Vat med de h¿je tŒrne.

Her var jeg lige ved at komme galt afsted. Hotellet lŒ lige ved og en morgen var jeg gŒet derover for at kikke n¾rmere pŒ reliefferne. Jeg var kommet h¿jere og h¿jere op uden rigtig at blive klar over det, da jeg pludselig opdagede, at jeg ikke kunne fŒ fodf¾ste nedad. Der blev nogle meget ubehagelige minutter uden mulighed for at skaffe hj¾lp, f¿r det lykkedes at fŒ fodf¾ste ved at glide pŒ halen

Vi havde det store held, at den kongelige ballet afholdt en stor danseforestilling pŒ pladsen foran det store tempel, en illustration af de gamle sagn, som jeg jo ikke kendte. Dragterne var de gamle, som kun blev brugt ved s¾rlige lejligheder. Vist ogsŒ de mange forskellige musikinstrumenter, som ledsagede de dansende. Det var som et eventyr, en enestŒende oplevelse.

En dag drog vi i en lang kolonne af motorcycler pŒ udflugt til en n¾rliggende stor s¿. Befolkningen her ern¾rede sig som fiskere og boede i p¾lehuse dels pŒ bredden dels ude i s¿en, en meget malerisk billede med de mange lodrette linjer og de h¾ngende net.

Da vi nŒede hjem, syntes jeg, der nok var lidt tid til det blev m¿rkt og bad min chauffeur k¿re en lille tur rundt om det store tempel, dertil svarede han: ÓMais  oui madameÓ og satte maskinen igang igen. Efter nogle minutter kunne jeg ikke genkende omgivelserne og blev klar over, at der mŒtte v¾re en eller anden misforstŒelse, men chaufeuren blev ved med sit ÓMais oui, madameÓ Det var ¿jensynlig det eneste fransk, han kunne - og forstŒet hvad jeg sagde, havde han altsŒ heller ikke. Han blev bare ved med at k¿re, bort fra al bebyggelse og ud i junglen. Vejen blev smallere og tilsidst k¿rte vi som mellem to gr¿nne mure af t¾t gr¿nt l¿v. Jeg var skr¾kslagen, hvor k¿rte han hen ? Ville han stj¾le mine penge og s¾tte mig af et eller andet sted i  junglen fjernt fra alt og alle, eller tage mig til fange og kr¾ve l¿sepenge? Han forstod ikke, hvad jeg sagde, det var klart. Hjertet hamrede helt oppe i halsen, sk¿nt han sŒ meget skikkelig ud. Efter nogen tids forl¿b nŒede vi frem til en Œben plads med en lille tempelbygning og, vidunderligt!,  en bes¿gende turist, som talte fransk og som nŒede frem til en forklaring. Det hele beroede pŒ en overs¾ttelses fejl. Mit ÓAutour du VatÓ  havde han slet ikke opfattet men mŒske pŒ grund af en gestus forstŒet noget med rundt om og hvad kunne det v¾re andet end hans store rundtur i junglen, der skulle indbringe ham en betragtelig sum penge. For¿vrigt var vi kommet sŒ langt bort, at jeg lige sŒ godt kunne forts¾tte med turen, som at vende om og k¿re tilbage. Det havde v¾ret en rystende forskr¾kkelse, sŒ jeg var lykkelig over at slippe med en forsinket middag og nogle pengesedler til den arme mand, der bare havde gjort det sŒ godt som han kunne.

Vejen fra Ancor til flyvepladsen gik ikke gennem junglen men gennem et ret vidt klippelandskab med sŒ usle broer, at vi et par gange blev bedt om at stŒ af og gŒ over for at lette v¾gten. Det virkede ikke s¾rlig beroligende men da for ¿vrigt endnu st¾rkere end set gennem bussens rude.

 Selve hovedstaden virkede meget som  en sydfransk provinsby. med en lav hvid bebyggelse uden nogen form for monumentalt byggeri, vi k¿rte kun lige igennem den.

 

 


Med Alf og Gudrun til Athen.

 

Allerede i skoletiden havde jeg v¾ret grebet af den gr¾ske kulturog  Johannes beretninger om sin rejse til Gr¾kenland havde yderligere for¿get min interesse, sŒ det lŒ ligefor, at Lacius og jeg valgte det som vores f¿rste rejsemŒl.

Alf og Gudrun var hurtigt blevet vore f¾lles venner, sŒ det faldt helt naturligt, at vi foreslog dem at slŒ f¿lge med os til Gr¾kenland og det blev da ogsŒ en virkelig succes, sŒ det var ikke pŒ grund af nogen uoverensstemmelse, at vi fortsatte alene videre til ¿erne.

 

Vores ankomst til Gr¾kenland blev sŒ dramatisk. som nogen kunne  ¿nske  sig. Vi fulgtes med et kolossalt tordenvejr indover det nordlige bjerglandskab, hvis klipper belystes af det ene lyn efter det andet. Det ruskede voldsomt i maskinen, men endelig Þk hjulene fat og vi landede i en mudderp¿l, der ¿jensynlig tjente til landingsbane og blev k¿rt op til en meget beskeden lufthavns bygning, hvor vi efter meget skrig og skrŒl blev sat ombord i en af de busser, som skulle fragte os ind til byen.

Vejret var stilnet af, da vi nŒede frem til , hvad der sŒ ud som et helt nybygget hotel, Her Þk vi noget af en forskr¾kkelse ved at Þnde forhallen fuld af splitternye W.C. kummer, Vi blev dog hurtigt beroliget, med oplysningen om, at de var tilt¾nkt en pŒbegyndt ombygning af hotellet, som viste sig at v¾re udm¾rket og centralt placeret, ikke langt fra Omnia pladsen.  Det havde mŒske v¾ret mere folkeligt, mere gr¾sk at bo i kvarteret neden for Parthenon, nu n¿jedes vi med nogle enkelte bes¿g.

Templet var selvf¿lgelig en stor oplevelse, selvom London jo havde givet en forsmag pŒ skulpturen. Landskabet, den besv¾rlige tur op ad bjerget, duften og lyset gav en helt anden baggrund.

Gadelivet var selvf¿lgelig pr¾get af sydens sol, handelen gik livligt, navnlig den Œbne transport af nyslagtede fŒr og fjerkr¾ virkede fremmed og ret ubehagelig, mens menneskene forekom mig smukkere og gladere end hjemme, navnlig de unge m¾nd. Elegante damer sŒ man ikke meget til udenfor udstillings-vinduerne, de har nok ikke gŒet sŒ meget som k¿rt. Flottest af alle var soldaterne, der gik vagt foran parlamentet i deres farvestrŒlende dragter. De stod mŒl med de mest fantastiske opera ops¾tninger. PŒsken blev fejret ved at man med t¾ndte lys i h¾nderne gik gennem gaderne for at samles i kirkerne, hvor pr¾sterne fortsatte deres uendelige procession. Som de eneste i den stedlige kirke var vi uden lys og det mente pr¾sten med vievandskosten ¿jensynligt, at der burde g¿res

noget ved, sŒ hver gang han nŒede frem til os, blev det til et ordentligt slag med kosten i vores retning.

Ved en anden lejlighed havde vi det held at komme til at overv¾re et fashionabelt bryllup, en veritabel modeopvisning med den traditionelle uddeling af franske mandler til alle tilstedev¾rende.

Det gik dog ikke sŒ vidt som en gang senere, jeg tror det var ude pŒ een af ¿erne, hvor vi blev inviteret med hjem for at deltage i festmŒltidet, selvom det indebar at en mand blev sendt afsted til nabohuset for at lŒne et par stole til os.

Vores manglende kendskab til gr¾sk var selvf¿lgelig generende, nŒr vi vovede os ud pŒ vores egen bolgade. ThorlaciusÕ gamle gr¾sk duede ikke til noget, men hans tysk var perfekt, og det var der flere, der talte; mŒske havde de arbejdet i Tyskland. Engelsk duede ikke til noget i den almindelige befolkning.

Da vi i Pir¾us skulle Þnde frem til bŒden til ®gina, var det simpel hen trykkets fordeling der afstedkom vanskelighederne.

Da henriqueserne var taget hjem, sluttede vi os til et rejseselskab, der havde organiseret en rundrejse i den ¿stlige del af middelhavet sŒledes at man bes¿gte en ¿ eller et sted pŒ asienkysten om dagen for at sejle videre til n¾ste landgang om natten. Det begyndte ganske forf¾rdeligt, med et usandsynligt uvejr, en b¿lgegang sŒ man dŒrligt vidste, hvad der var op og hvad der var ned, sŒ vi blev hurtigt s¿syge begge to ; dog ikke l¾ngere end til vi var nŒet i l¾ af kysten, hvor vi kunne more os over installationerne i vort badev¾relse. De bestod simpelthen i et hul i loftet, hvor vandet kom ind og et andet i gulvet, hvor det efterhŒnden forsvandt igen, men uden at ramme noget andet end v¾ggene; det var en gammel rutebŒd, som nogle af deltagerne genkendte fra deres barndom i England og havde megen spas af at gŒ pŒ opdagelse i.

Bortset fra den dramatiske f¾rd i starten var det en helt igennem vellykket tur. Guiden var en meget berejst og bel¾st ¾ldre dame, som havde mistet sin formue og nu brugte sine kundskaber til at delagtigg¿re os  barbarer i sit lands gamle kultur. Hun var gr¾ker opdraget i en klosterskole i Konstantinopel og talte fem sprog, de tre jeg kunne bed¿mme, aldeles fremragende. Kokken var ogsŒ fremragende og personalet us¾dvanlig venlige. De sang og dansede for os om aftenen og behandlede os som k¾re g¾ster i deres elskede f¾dreland.

Hvor og hvornŒr mine oplevelser fandt sted er det meget vanskeligt at holde rede pŒ.

 

 

 

Kreta

 

 

 

 

PŒ Kreta har jeg v¾ret tre gange. En gang med Hans og Sidsel og Gudrun Ussing, en anden alene med Thorlacius , foruden denne sejltur rundt pŒ ¿erne. Men bŒde et alment indtryk og enkelte begivenheder stŒr klart nok.

F.eks. mit f¿rste fors¿g pŒ at holde mig fast pŒ et ¾sel, der bev¾gede sig pŒ en smal sti pŒ kanten af en afgrund og sŒ t¾t pŒ klippesiden, at jeg ustandseligt rev benene, eller det herlige billede af en ßok kvinder, deri en lille s¿ vaskede deres fŒr med t¿jet kl¾bende til kroppen. De mange vindm¿ller, bŒde de store og de mange smŒ, som pumpede vand til markerne. Flere steder nogle meget interessante mosaikgulve, som skulle stamme fra romerske rigm¾nd, der ogsŒ har sat pris pŒ ¿ernes milde klima.

Knossos var det selvf¿lgelig ogsŒ meget sp¾ndende at m¿de i virkelighedens verden, bŒde bygningerne og de farvestrŒlende dekorationer. I k¾ldrene m¾ngden og st¿rrelsen af krukkerne til opbevaring af f¿devarer.

¯ens byer virkede meget forskellige. Thetymon langt den mest orientalske med dens mange tyrkiske huses til gitrede balkoner, Chania, den typiske havneby, og Heraklion med de mange Kaffehuse, hvor byens mandlige beboere syntes at tilbringe st¿rstedelen af dagens timer. Overalt mange eksempler pŒ en bebyggelse helt fra antikken, kirker og klostre helt fra den f¿rste kristne tid.

PŒ den sidste tur boede vi udenfor den egentlige s¾son pŒ noget der mindede om et badehotel i Kania, jeg mindes herlige formiddage pŒ havnen, hvor det gik meget muntert til, selv ¾ldre m¾nd dansede pŒ bordene.

Der var svenske ark¾ologer igang med nogle nyfundne gravpladser, som vi Þk adgang til, ogsŒ en forhenv¾rende moskŽ, hvor de nye resultater blev opbevarede, Det mest sp¾ndende for dem var at Þnde frem til den by, der en gang mŒ have ligget deri n¾rheden, Om det er lykkedes ved jeg ikke.

Vi blev efterhŒnden ßinke til at benytte rutebilerne, der fungerede Þnt, uden helgenbilleder, og taxa var r¿rende billige, sŒ vi kom ogsŒ godt omkring pŒ vest siden af ¿en.

 

 

 

 

 

 

 

file://localhost/Users/Kresten/Desktop/Minnasliv%20for%20upload/Billedst¿ttemappe/503.png

 

                                               


 

 

 

 

 

Med Thorlacius i Delfi

 

 

Rhodos.1961

Jeg ved ikke, hvad der bragte os derti1, om det var de mange beretninger om tempelherrene og deres bedrifter i middelalderen, eller det blot var lys og varme, der trak. Jeg husker ikke mange enkeltheder, kun at det var morsomt at se borgen, hestene og de gamle faner. Dejligt, alene at gΠrundt og nyde lyset og udsigten over havet.

 

Malta.

HvornŒr det var husker jeg ikke, stedet og turen tror jeg aldrig, jeg glemmer. Ankomsten var nok sŒ dramatisk. da samlebŒndet med kufferterne var standset og de sidste af deltagerne var gŒet, stod vi ensomt tilbage med en kuffert, der godt nok lignede min men ikke var det. Den havde ingen m¾rke og ejeren var pist v¾k! Det mŒtte vel opklares nŒr vedkommende ikke kunne Œbne min. Det var blot at f¿lge med guiden til hotellet, hvor det viste sig, at der ikke var reserveret nogen plads til os, plus at der var booket fuldt op og at der kun var ledigt pa det allerdyreste.

Det var vi jo ikke sŒ kede af, da det var bureauet , der skulle betale. sŒ da man i mellemtiden havde fundet frem til min kuffert( ÓtyvenÓhavde jo hurtigt opdaget, at selvom kufferterne lignede, passede n¿glen ikke) var sorgen hurtig vendt til gl¾de.

Hotellet, der la udenfor byen, ved siden af byens eneste haveanl¾g, var et virkeligt luksus foretagende med et fremragende k¿kken. Det eneste aber dabei var, at man kl¾dte om til middagen, og det var vores kufferter jo ikke pakket til . Never mind, man mŒ gerne smile ad min pakl¾dning til det akkompagnement.

Alt pŒ ¿en var pr¾get af turismen, alle talte engelsk, og der var et netv¾rk af buslinjer, der gjorde det nemt at komme omkring.

 

En tur til mŒnen

Tenerifa. Ikke hovedbyen Sct,Cruz, men en sydligere, hvis navn jeg har glemt.

Det var ikke den eneste gang, at en fejltagelse f¿rte til et godt resultat. Vi havde pŒ forhŒnd h¿rt om de nye gode hotellet pŒ promenaden langs kysten, sŒ vi var noget misforn¿jede, da vi blev sat af midt inde i byen . Hotellet var gammelt men havde dog en dejlig pool pŒ taget og en storartet udsigt over byens gader fra vore vinduer, sŒ vi kunne f¿lge med i det store pŒske optog og til daglig nyde udsigten over byens r¿de tage. Turen ud til vandet var ikke l¾ngere end vi kunne klare og lige rundt om hj¿rnet lŒ torvet, hvor vi tilbragte aftenen sammen med byens borgerskab. De unge piger spadserede rundt arm i arm , mens de unge m¾nd i ßok syntes at kommentere de udstillede yndigheder. De ¾ldre Œrgange sad ved store plankeborde og forfriskede sig med diverse drikkevarer, fortrinsvis cognac sjusser af forskellig styrke. Det var v¾ldig hyggeligt. sŒ selvom b¾nkene var nok sŒ ubekvemme, sluttede vi os til hver aften.

 Om eftermiddagen kunne vi finde frem til en kurvestol og en kop the foran Promenadens mere mond¾ne hoteller. her var turistet men meget dejligt med masser af blomster og en Þn udsigt over havet.

En dag tog vi med pŒ en udßugt til det vulkanske bagland. Det var en meget sp¾ndende oplevelse, lignede pŒ en prik en TV-optagelse af en tur pŒ mŒnen. Selve vulkanen, et af de h¿jeste bjerge i verden, kom vi ikke op til, det var et meget uvejsomt terr¾n og ikke tilg¾ngeligt for almenheden.

PŒ restauranterne morede vi os over den pudsige form for k¾rlighedserkl¾ring, som bestod i omhyggeligt at Þnde frem til den bedste bid, for derefter at stoppe den i munden pŒ den udvalgte, - uden at vi dog pr¿vede at efterligne man¿vren.   

 

 

Med Leif og en klasse til Paris.

 

Inden vi tog afsted havde vi haft et m¿de med de involverede for¾ldre og gjort klart, at enhver som ikke ÓlystredeÓ ville blive sendt hjem pŒ for¾ldrenes regning og risiko. Der havde v¾ret sŒ megen ballade pŒ disse skolerejser, at vi godt ville sikre os, selvom det var en rar klasse, vi havde med. Der blev heller ikke nogen vanskeligheder.

Hotellet var ret stort , indgik i det Tj¾reborg-arangement vi var i tilsluttet, og som i ugens l¿b f¿rte os rundt pŒ alle de g¾ngse sev¾rdigheder

l mindre partier husker jeg en s¿ndagmorgen i rue Mouftarde, med en anden gruppe et bes¿g i moskeen , og i Arenaen, hvor nogle store drenge legede tyref¾gtere mens nogle ganske smŒ forestillede at spille fodbold. En aften havde en fransk bekendt af en af pigerne inviteret pŒ en splendid middag i EifeltŒrnet. Den var sŒ ßot som udsigten. Novo havde inviteret hele bundtet til frokost pŒ deres nye fabrik, den var meget imponerende, arbejdede med danske betingelser for personalet, bedre end de franske, efter sigende med et udm¾rket resultat.

En dag til Versaille en anden til Compiegne skoven, ganske kort Louvre, Cluny og Arts moderne _. Tr¾tte men glade nŒede elever og l¾rere hjem til N¿rre Vold.

 

SYDFRANKRIG:1965.

Fransk Kunst havde arangeret en rejse til Sydfrankrig i EfterŒrsferien, sŒ da Th.A jo var sin egen herre, lŒ det lige for, at vi meldte os til, selvom vi ikke kendte lederen, Marianne Marcussen. Christiani havde arrangeret turen, ham havde jeg truffet af og til, syntes han virkede lidt overlegen, hvad der viste sig at v¾re helt forkert. Han tog sig af alt, veg ikke tilbage for at sl¾be afsted med nogle fortabte kufferter.

Blandt deltagerne mange bekendte. Turen begyndte i Marseille. Det var nat, da vi landede, men vi gik dog et lille vend for at nyde den lune sydlandske luft, der m¿dte os sŒ snart d¿ren blev Œbnet. Byen var stadig vŒgen, sŒ det var herligt bare at Þnde den n¾rmeste cafestol og nyde den. Om morgen med bussen til Aix, med dens romanske domkirke, hvis ¾ldste del skulle stamme fra slutningen af det fjerde Œrhundrede. Derfra til Nimes med det antikke tempel og arenaen.

N¾ste dag den antikke Pont du Gard, der var endnu mere imponerende end pŒ billeder, nŒr man fŒr hele landskabet med. Her havde vi det pudselige indslag, at en af deltagerne -forg¾ves - spurgte efter banegŒrden (la gare), jeg har lykkeligt glemt, hvem det var. Videre til Montpellier og langs havet til Carcassone og dets mus¾um med mange Goya er. Senere Toulouse-Lautrec mus¾et i Albi.

Et kloster, vist i Moissac, en basilika i Toulouse. Paveslottet i Avignon. De vilde heste med vajende manker, en borg fra middelalderen med en storslŒet udsigt over havet . I det hele, en meget vellykket tur. MŒske lige med undtagelse af det choc, jeg fik pŒ en spadseretur i Marseille, da Th.A. af uudgrundelige Œrsager pludselig trŒdte ud pŒ k¿rebanen, et hŒrsbred fra at blive k¿rt ned. Jeg kan m¾rke det i ryggen den dag i dag.

 

Portugal.( 1971 )

Det har nok v¾ret via Thorlacius tilknytning til Kunstindustri- mus¾et at jeg var blevet medlem af ÓVennerneÓ selvom jeg kendte ßere

af dem.

I f¾llesskab meldte vi os til en tur de havde arrangeret til Portugal, specielt Lissabon. Jeg husker ikke mange detaljer, men som helhed et meget vellykket foretagende, meget velorganiseret.

 

Text Box: Portugal

 

 

 

Sagkyndige guider og et udm¾rket hotel, ßere kategorier over, hvad jeg var vant til . Blandt deltagerne var mange bekendte, Poul og Inger Hannover., med s¿n og svigerdatter, Marie. Jeanne Gruut. Grethe Jerichow. Ellen Poulsen. Helen Schou + lederen Erik Lassen. Ikke mindre end 6 godsejere, som dog ikke satte noget s¾rligt pr¾g pŒ foretagendet.

Den f¿rste dag bes¿gte vi det stedlige kunstindustrimus¾um, der udm¾rkede sig ved sine arbejdende v¾rksteder. Senere en kirke med pragtfulde ßiser og et tilh¿rende mus¾um. Et mus¾um for folkekunst var en Þn illustration til en underholdning med musik og dans pŒ et af hotellerne. En aften var vi til en koncert i Goulbelkian fondets sal, men gav ellers afkald pŒ de forestillinger, som hotellerne arrangerede om aftenen. Til geng¾ld n¿d vi busturene ud til slotte og kirker i omegnen. Byen, noget af det smukkeste, jeg har set, ligger pŒ en slette langs den meget levende ßodhavn og stiger i en r¾kke h¿jder op mod bjergene bagved. Der er mange spor af dens arabiske fortid, men dominerende er de brede boulevarder og parkanl¾g, der giver byen en Œben og luftig karakter. Ved et tilf¾lde var vi en dag kommet ud i en udkant , hvor det viste sig, at det ikke var den rene idyl. Faldef¾rdige r¿nner og udsultede, lasede b¿m, der n¾rmest forfulgte os med deres tiggeri. Vi havde h¿rt om den store arbejdsl¿shed, men kontrasten til midtbyens luksus gjorde et voldsom indtryk, sŒ jeg gl¾der mig nu, nar jeg i aviserne l¾ser om de store forbedringer.

Der var arrangeret en meget hyggelig modtagelse i ambassaden, hvor Bodil Begstrup var v¾rt. Jeg havde truffet hende tidligere, og hun havde v¾ret til middag hos os, da JohannesÕ Gry blev opstillet pa Island.

.leg traf ogsŒ XXX,  enke, efter Johannes skolekammerat, som vi ikke havde nŒet at bes¿ge, da de boede i Cintra, men som jeg nu var glad for at m¿de igen.  Mus¾ets billeder husker jeg ikke, men en r¾kke pragtfulde karosser pŒ et s¾rligt vognmus¾um.

 

 

ANDRE REJSER

 

Der var i den trykte udgave en halv snes billeder fra Terecina, Tenerifa, Malta, Sorrento, ®gypten og Israel, der er udeladte i denne udgave, da hun ikke nŒede at skrive text om disse rejser

 

                          EFTERSKRIFT

 

Minna stoppede arbejdet med selvbiografien i begyndelsen af 90Õerne .

Hun blev optaget af andre skriveprojekter.:

En 30 siders tekst om Ryleredens historie, 

En 100 siders tekst om MaterialgŒrdens historie med udgangs-punkt i en slags "specialeopgave" hun havde lavet i 1987, da hun fulgte nogle forel¾sninger i kunsthistorie.

Og en biografi om sin far, som Mette Mondrup hjalp hende med at  f¾rdigg¿re i 2003.

 

Hendes st¿rste v¾rk er imidlertid biografien  "Billedhuggeren Johannes C Bjerg", der blev f¾rdig i 2001. Et v¾rk pŒ 168 sider, der er baseret pŒ de tiŒrs af arbejde hun udf¿rte med f¿rst at lave en total v¾rkfortegnelse over alle hans v¾rker pŒ kartotekskort, og siden at indf¿je hele dette materiale i en umŒdelig detailleret database.

BŒde denne biografi og databasen er, sammen med yderligere materiale fra kunsthistorikeren Therese Nielsen offentligt tilg¾ngeligt pŒ  www.johannesbjerg.com. (Muligvis vil det senere overgŒ til Danmarks Kunstbibliotek).

 

Hun har jo altsŒ ikke fŒet skrevet noget om de sidste mange Œr af sit liv.

 Hun var sŒ heldig at fŒ en nabo og n¾r veninde i Ina Munck, enke efter multikunstneren Viktor IV, som Ina havde boet med pŒ en husbŒd i Amsterdam i et langt liv.

Ina flyttede ind i ÓFoderkn¾gtens HusÓ ved siden af, og blev en v¾sentlig tryghedsfaktor i Minnas liv. De sŒes j¾vnligt, og i de sidste Œr var hun en stor st¿tte, ogsŒ med de praktiske ting.

Men boligen i MaterialgŒrden stod for at renoveres, og Minna fik i 2002 sŒ vanskeligt ved at gŒ op og ned ad trappen at tiden blev moden til at flytte til en mindre og mere velegnet lejlighed i Guldbergshave pŒ N¿rrebro.

Her fik hun kommunal hjemmeh¾lp og reng¿ring, samt mŒltider bragt

 

Hun nŒede endnu nogle somre at komme til Vesterhavet, og den Œrlige uge i Kresten og Beths ÓSkrivergŒrdÓ i SkŒne, og levede interesseret med i b¿rneb¿rns og oldeb¿rns liv, var med til juleaftener og f¿dselsdage  og fortsatte med at l¾se franske romaner til det sidste.

 

Der var nogle hospitalsophold, og hun d¿de 12 april 2005